Synet efter de 40: At holde øje med sit syn Banebrydende nyt studie om overgangssyn og dets indvirkning på livet

Transkript

1 Synet efter de 40: At holde øje med sit syn Banebrydende nyt studie om overgangssyn og dets indvirkning på livet - 1 -

2 Forord Folk er mere bevidste om deres helbred end nogensinde før. Medierne gør deres for at øge interessen og kendskab til alt fra diabetes til forkølelse og influenza. Stadig flere mennesker går til træning, de er klar over fordelene ved at spise en sund kost, og de viser en generel interesse for velbefindende. 1 Alligevel taler man i dag sjældent om øjnenes helbred, hvilket er overraskende med tanke på, at de fleste mener, at synet er vores vigtigste sans. Som disse nye forskningsresultater viser, er der i mange dele af Europa få, der har kendskab til en så almindelig tilstand som overgangssyn, øjets ældningsproces, som i større eller mindre grad rammer alle, når de bliver ældre. 2 Forskningen viser konstant stigende tal for personer, der lever længere. Det betyder, at der bliver stadig flere i alderen 40 år og opefter, som sandsynligvis vil opleve overgangssyn. 3 Der er mange aldersrelaterede tilstande, som fx hukommelsestab, som bekymrer mange meget. Men når vi fokuserer på de synlige tegn på ældning, er bekymringen for synsforandringer i forgrunden. Faktum er, at denne undersøgelse viste, at næsten dobbelt så mange mennesker bekymrer sig mere over at blive afhængige af briller end at få rynker eller blive gråhårede dette til trods for at medierne bruger betragteligt mere på det sidstnævnte i mange magasiner om sundhed og skønhed. Følgelig kan overgangssyn komme som et chok, når tilstanden forandrer vores måde at opfatte omverdenen på. Denne rapport lægger hovedvægten på, hvordan overgangssyn indvirker på menneskers liv i syv forskellige lande i Europa. Mens mange, der arbejder med synskorrigering, kender de anekdoter, som deres klienter med overgangssyn fortæller, giver denne omfattende undersøgelse omfattende information om manglen på bevidsthed om 1 Forskning, som Datamonitor udførte i 2005, hævder, at forbrugerne bliver stadig mere sundhedsbevidste, idet 80% af forbrugerne i USA og Europa føler, at det er vigtigt at forbedre helbredet via kosten. 2 Artikel om presbyopi (overgangssyn) på websitet The College of Optometrists, Sidst opdateret INSEE og European Marketing Pocket Book

3 overgangssyn og dens indvirkning på hverdagens gøremål. Denne mangel ses i mange dele af Europa. I særdeleshed beskæftiger rapporten sig med, hvordan overgangssyn indvirker på arbejde og fritid, idet man undersøger folks forståelse af, hvad der er vigtigt og hvad de ved om nye alternativer til synskorrigering. I rapporten finder man også slående forskelle mellem de lande, der indgår i undersøgelsen. Ved at vise denne statistik håber vi, at mennesker i Europa vil få øget viden om overgangssyn og opdage, at der er løsninger, som passer til deres livsstil. Dr. Philip Morgan, Eurolens Research, Universitetet i Manchester - 3 -

4 Side Forord Indhold. 4 Definition af overgangssyn De vigtigste resultater af undersøgelsen... 7 Overgangssyns indvirkning på hverdagen. 9 Synstestenes betydning Viden om overgangssyn At bekæmpe overgangssyn At finde rette type synskorrigering Produkter på markedet Konklusion 24 Metode og yderligere kilder

5 Definition af overgangssyn Når man er omkring 40 år, får næsten alle svært ved at fokusere på nært hold. Dette giver problemer med opgaver, vi udfører tæt på os som fx at træde en nål eller at se i telefonbogen. En del mennesker er mere bevidste om disse forandringer i starten af 40 erne. Som 50-årig vil de fleste have brug for synskorrigering med briller eller kontaktlinser for at kunne se på nært hold. Denne frustrerende naturlige tilstand kaldes overgangssyn (tidligere kaldet gammelmandssyn). Øjentilstanden signalerer gradvist tiltagende synsforandringer. Philip Morgan siger: Selv om overgangssyn rammer alle, der er over 45 år, ved befolkningen meget lidt om dette sammenlignet med andre tegn på ældning. Denne konstatering er endnu mere bemærkelsesværdig, fordi forandringen rammer vores vigtigste sans synet. De anatomiske forandringer, der forårsager overgangssyn, er velkendte. Inde i øjet er en fleksibel linse, som styres af en række omgivende muskler. I barndommen gør denne linse øjet i stand til at fokusere på forskellige afstande. Når en person vil se noget på nært hold, skal øjets totale linsestyrke øges for at kunne fokusere. Dette sker ved at musklerne inde i øjet arbejder og ændrer linsens form, så det bliver muligt at se på nært hold. Når vi fødes, er linserne meget fleksible i sig selv, hvilket giver dem en stor evne til at fokusere på genstande på forskellige afstande. Dette er en af årsagerne til, at børn kan sidde meget tæt på et tv uden problemer, eller male med farvekridt med næsen nede i malebogen. Hvis en person ser på en genstand på lang afstand, slapper musklerne af, linsen vender tilbage til sin oprindelige form, og genstanden ses tydeligt. Alle disse ændringer sker hurtigt og præcist. Når vi bliver ældre, bliver linsen tykkere, og den større masse indebærer, at linsen bliver stivere. Dette påvirker så evnen til at fokusere på genstande på nært hold. Personer i 20 erne og 30 erne er oftest klar over nogle forandringer, eftersom linsens tiltagende - 5 -

6 stivhed kun nedsætter evnen til at genstande på meget nært hold måske cm fra ansigtet. Men når man kommer i 40 erne kan linsen kun ændre form i mindre udstrækning. Dette indebærer, at en person tydeligt kan se genstande i en armlængdes afstand, men gøremål på nært hold, fx at læse små bogstaver i svag belysning eller at træde en nål, bliver besværligt. Ved et restaurantbesøg kan man ofte genkende en person, der er ved at få overgangssyn, idet den pågældende holder menukortet i en armlængdes afstand! Efter at have passeret 50 år er der i princippet ingen fleksibilitet tilbage i linsen. For mange er det så ikke længere muligt at udføre arbejdsopgaver på nært hold uden brug af en form for synskorrigering sædvanligvis i form af briller eller kontaktlinser. Forandringerne sker hos alle, men de mærkbare effekter kan variere afhængigt af, om personen er nærsynet eller langsynet. Langsynede rammes for eksempel ofte tidligere i livet. Nærsynede personer kæmper med at se på lang afstand under normale omstændigheder, men de har en indbygget fordel, når det gælder om at se godt på nært hold. Der kræves mindre anstrengelse af øjets linse, og de kan ofte læse på nært hold i betydeligt flere år end deres venner, som er hverken langsynede eller nærsynede

7 De vigtigste resultater af undersøgelsen Undersøgelsen om overganssyn blev udført for Bausch & Lomb, som er eksperter inden for øjensundhed. Den blev gennemført i løbet af 2005 med personer over 40 år i syv europæiske lande. Resultaterne viser behovet for information om overgangssyn og de løsninger, der er tilgængelige for at hjælpe mennesker til at opretholde deres normale livsstil. Undersøgelsen afslører følgende: Overgangssyn har en tydelig indvirkning på hverdagen: 80 procent af deltagerne i undersøgelsen må kæmpe med at læse vigtig tekst på medicin- og fødevareetiketter. 60 procent har svært ved at bruge en mobiltelefon. 20 procent af de interviewede personer, som oplever overgangssyn, underskriver kvitteringer uden at kunne læse dem. At gå med briller betragtes som et større problem end at blive gråhåret eller at få rynker: Næsten dobbelt så mange er bekymrede over at være afhængige af briller end over at blive gråhårede eller at få rynker. Europæere får ikke foretaget synstests tilstrækkelig ofte, hvilket kan have betydning for helbredet: 35 procent af Europas befolkning får ikke foretaget en synstest regelmæssigt. 8 procent har aldrig fået foretaget en synstest. Dette kan give komplikationer på langt sigt. Kun få har en egentlig viden om overgangssyn: Trods dens udbredelse er over 40 procent ikke klar over øjets ældningsproces, så mange ved ikke, at deres syn vil blive forringet

8 Kun en tredjedel af befolkningen har hørt om termen presbyopi (den faglige term for overgangssyn). Kun få er klar over de forskellige typer synskorrigering, der er tilgængelige: Mange af deltagerne i undersøgelsen var ikke klar over udvalget af produkter til synskorrigering, der fås til overgangssyn

9 Overgangssyn og hverdagen Fritid Undersøgelsen viste allertydeligst, at overgangssyn har en negativ effekt på daglige aktiviteter som læsning. Det er bekymrende, at et antal respondenter ikke er klar over de løsninger, der kan hjælpe dem over disse problemer. Næsten 80 procent af personerne med overgangssyn kæmper med at læse teksten på medicin- og fødevareetiketter. Det er indlysende, at de mulige komplikationer som følge af forkert medicin eller forkert dosis kan være meget alvorlige. På samme måde kan personer, der er allergiske over for visse fødevarer, ved en fejl spise forkert mad, hvis de ikke tydeligt kan se teksten på fødevareetiketter. Næsten halvdelen (49 procent) af dem, der lider af disse synsforandringer har svært ved at udskrive checks eller betale regninger, og mere end en af fem er endda gået så vidt, at de har underskrevet en nota eller en kreditkortskvittering uden at kunne se, hvad der står. Dermed er der risiko for, at der opstår fejl, eller at de bliver udsat for bedrageri. Næsten 60 procent af de ramte erkender, at de kæmper med hverdagsagtige ting som at bruge mobiltelefon, hvilket kan være frustrerende. Samtidigt mener 40 procent, at det er svært at aflæse armbåndsuret. Hvilke af følgende aktiviteter mener du påvirkes af de problemer, du har med at fokusere på nært hold? Læse tekst på medicinpakker Læse tekst på fødevarer Læse aviser/bøger Håndarbejde/syning Bruge mobiltelefon Bruge computer Skrive checks/betale regninger Aflæse armbåndsur Køre bil Rejse Lægge makeup Træne/dyrke motion Barbere sig 15% 21% 19% 38% 33% 33% 78% 77% 71% 65% 58% 52% 49% - 9 -

10 . Morgenrutinen er en anden situation, hvor overgangssyn kan gøre livet svært. Næsten en fjerdedel (21 procent) af kvinderne mener, at de har problemer med at lægge makeup. Omkring en af fem mænd (15 procent) oplever besvær med at barbere sig. I fritiden har over 70 procent problemer med at læse aviser, bøger og blade, mens 65 procent kæmper med at udøve en hobby og håndarbejde, som fx syning. Over en af ti respondenter i undersøgelsen indrømmede, at de helt enkelt havde opgivet fritidsaktiviteter, som de før havde haft glæde af selv om der er en række forskellige løsninger for synskorrigering at gøre brug af. En person, der lider af overgangssyn, fortalte: Jeg kan ikke læse som før, heller ikke løse krydsogtværs eller spille bridge. En anden sagde: Jeg broderede ofte, men det kan jeg ikke længere. Når overgangssyn indtræder, kan det blive sværere at klare ting, der gøres på nært hold, som for eksempel at træde en nål eller se i en telefonbog. At læse et kort eller blot at se maden tydeligt på tallerkenen kræver godt syn på nært hold, så disse naturlige synsforandringer kan komme som et chok for mange, siger en ekspert i overgangssyn, Sarah Morgan. Der er mange hverdagsagtige beskæftigelser, som vi tager for givne, beskæftigelser, der kræver evnen til at fokusere på nært hold at stryge, vaske op, lave mad, barbere sig, lægge makeup, sende sms er på mobiltelefonen, hæve penge i hæveautomaten så personer med overgangssyn har behov for synshjælpemidler i betydeligt flere situationer, end når de læser en bog eller en avis, siger Sarah. Udseende Der er mange aldersrelaterede tilstande, som hukommelsestab, der giver mennesker store problemer. Alligevel er det sådan, at når vi koncentrerer os om de synlige tegn på ældning, så er de fleste mest bekymrede for problemer, der har med synsforandringer at gøre. Der er faktisk næsten dobbelt så mange, der frygter at blive afhængige af briller, end at blive gråhårede eller at få rynker. Arbejde

11 De hverdagsagtige problemer, som overgangssyn giver, har ikke kun med hjemmet at gøre. Overraskende nok indrømmede halvdelen af de ramte, at de har svært ved at betjene computere, hvilket kan medføre besvær på arbejdet. Dette kan indebære en udfordring i en verden, hvor arbejdslivets krav til et godt syn er steget gennem de seneste 20 år, i og med at der står en computer på næsten ethvert skrivebord. Desuden er vi stadig mere afhængige af mobiltelefoner med små tegn og taster. Undersøgelsen viste, at personer mellem 40 og 50 år er mere bekymrede over behovet for læsebriller på deres arbejde og effekt på udseendet end de, der er fyldt 50. En kontoransat sagde: Efter nogle timer foran computeren må jeg holde en pause og undgå at bruge den så meget som muligt. En anden sagde: Jeg har arbejdet som fotograf, men nu har jeg svært ved at tage billeder. Blandt dem, som bruger læsebriller, var der endda nogle, der mente, at arbejdet gik værre på grund af deres problemer med synet. Der var 16 procent, som hævdede, at læsebriller gjorde deres arbejde langsommere, og yderligere 13 procent følte, at behovet for læsebriller gjorde arbejdet mere stresset

12 Synstests betydning Når vi kommer op i 40 erne, begynder synet at forandre sig. Stadig dårligere synsevne er et problem, som alle personer møder på dette tidspunkt i livet. Det er den tid, hvor øjnenes sundhed bliver vigtigere end nogensinde før. Alligevel oplyste 35 procent af deltagerne i undersøgelsen, at de ikke får foretaget synstest regelmæssigt. Grunden til dette er sikkert manglen på tilgængelig information om betydningen af regelmæssigt at få testet sit syn. Endvidere hævder 8 procent af Europas befolkning, at de aldrig har fået foretaget en synstest. Det ville ellers kunne hjælpe til med at opdage øjensygdomme og gøre, at de beholder synet i fremtiden. To tredjedele af de svenske deltagere indrømmer, at de ikke får foretaget en synstest regelmæssigt. I Nederlandene oplyser den andel på 22 procent, at de aldrig har fået foretaget en synstest. Folk i Storbritannien får kontrolleret synet mere regelmæssigt end i noget andet land i Europa. To af tre deltagere i undersøgelsen får foretaget synstest mindst hvert andet år. 70% 60% 50% 40% 57% 43% 68% Fået en synstest sjældent resp. ofte 65% 62% 60% 58% 53% 43% 40% 38% 35% 32% 47% 32% 68% 30% 20% 22% 10% 0% 8% 4% 7% 4% 2% 10% 8% ALLE Storbritannien Spanien Italien Tyskland Frankrig Synstest ofte (Hvert/hvert andet år) Nederlandene Synstest sjældent (Hvert tredje år op til aldrig) Sverige Aldrig fået en synstest Philip Morgan siger: At få foretaget en synstest sjældent kan medføre problemer af flere forskellige grunde. I mange lande indebærer en synstest ikke kun, at man får ny styrke i nye briller

13 eller kontaktlinser; konsultationen omfatter også en grundig undersøgelse af øjets sundhed. Øjets linse kontrollers (for at se, om der er tegn på tidlig katarakt, grå stær, hvor linsen bliver grumset), nethinden undersøges for at opdage eventuelt for højt blodtryk eller diabetes, og øjentrykket måles for at få et bredt grundlag for bedømmelse af forekomsten af glaukom, grøn stær. Øjenlågene undersøges også, ligesom tårevæsken og øjets forside. Eftersom øjet er den eneste legemsdel, hvor blodkarrene er direkte synlige, kan en undersøgelse af øjnene give en række advarselssignaler om flere forskellige sygdomme, deriblandt diabetes og forhøjet blodtryk. Hvis mennesker ikke gennemgår synstests kan de heller ikke få den seneste information om, hvordan de kan optimere deres syn. Gennem de seneste år har vi haft en enorm udvikling i brillestel, brilleglas og kontaktlinser. De, der aldrig får foretaget synstests eller sjældent bliver undersøgt, går glip af denne information

14 Viden om overgangssyn Ifølge Philip Morgan vil et stort flertal af dem, der er fyldt 50 år, komme til at lide af overgangssyn. Trods sandsynligheden for, at alle deltagerne vil blive ramt af overgangssyn inden for de nærmeste fem år, var kun 59 procent af dem klar over symptomerne. Denne oplysning havde forbindelse til, hvor deltagerne boede. Næsten alle (94 procent) af de franske deltagere hævdede, at de kendte til tilstanden sammenlignet med kun 20 procent af de hollandske deltagere. Procent af deltagerne som kender til overgangssyn 59% 33% 94% 86% 89% 10% 75% 65% 59% 43% 42% 17% 31% 20% 8% 7% Totalt Frankrig Sverige Italien Spanien Tilstanden Termen Storbritannien Tyskland Nederlanderne Der er en væsentlig forskel, når det gælder kendskab til termen presbyopi eller den tilsvarende medicinske term mellem de forskellige lande i Europa, som undersøgelsen omfatter. Hele 86 procent af de franske deltagere genkendte den medicinske term, sammenlignet med kun 7 procent af de hollandske, 8 procent af de tyske og 10 procent af de svenske. Selv når deltagerne i undersøgelsen sagde, at de kendte til overgangssyn, havde flertallet af deltagerne meget begrænset viden om tilstanden. Ikke færre end 30 procent indrømmede, at de ikke vidste i hvilken alder symptomerne opstod, og de fleste deltagere troede, at der var under 50 procent risiko for at udvikle overgangssyn i løbet af de nærmeste fem år

15 Ekspert i overgangssyn, Sarah Morgan, siger: Eftersom personer med overgangssyn ikke har fuldt kendskab til tilstanden, er de ofte af den fejlagtige opfattelse, at musklerne ikke fungerer som de skal, og tror, at hvis de hviler øjnene eller endda undlader at bruge briller, så vil problemet forsvinde. Virkeligheden ser helt anderledes ud. Med tiden vil symptomerne forværres, indtil de ikke engang kan læse en avis uden briller. En indgående forklaring skal gives til dem, der lider af overgangssyn. Hvis de ikke forstår, at synet vil ændre sig stadig mere med tiden, vil de leve med frygten for, at deres afhængighed af briller vil forværre, eller allerede har forværret deres evne til at se! Mennesker, der oplever overgangssyn, skal forstå de fysiske forandringer, der sker i øjet, som ikke kan forebygges, men som kan overvindes ved hjælp af briller og kontaktlinser

16 At bekæmpe overgangssyn Selv om dette ikke var et studie, der målte forekomsten af overgangssyn, har undersøgelsen vist en del interessante resultater om, hvordan personer med overgangssyn bekæmper problemet. Næsten en fjerdedel (22 procent) af de personer i 40 erne, som har brug for synskorrigering til at læse en tekst på nært hold, gør ikke brug af den. Deres afvisning af at bære synshjælpemidler hverken dæmper eller forværrer udviklingen af overgangssyn, men det er helt klart ubekvemt for de ramte, idet problemerne kan undgås, eftersom der er mange muligheder for at korrigere problemerne med nærsynethed. Personer med overgangssyn, der ikke helt forstår, hvordan synet forandrer sig stadig mere med tiden, nærer ofte den bekymring, at deres øjne vil blive, eller allerede er blevet, dårligere, fordi de bærer briller. Ifølge undersøgelsen anvender over hver 10. europæer over 50 år ingen synskorrigering overhovedet i øjeblikket. Denne statistik kan afspejle folks problemer med at forlige sig med de synsproblemer, de får senere i livet. Af deltagerne i undersøgelsen anvender 77 procent briller til at korrigere synet, mens kun 7 procent bærer kontaktlinser. Der er et bredt udbud af produkter, som europæere anvender til at læse en lille tekst på nært hold. Ikke færre end 59 procent er afhængige af læsebriller for at kunne tyde det med småt og yderligere 22 procent læser ved hjælp af progressiv brilleglasstyrke. Bemærkelsesværdigt var det, at når folk blev spurgt, hvilket synshjælpemiddel de anvender for at kunne læse en lille tekst på nært hold, viste det sig, at der var omtrent lige så mange der anvender et "gammeldags" forstørrelsesglas som kontaktlinser. Yderligere 8 procent kæmper med at læse på nært hold uden at bruge noget hjælpemiddel overhovedet. Omkostningen for synskorrigering Det gennemsnitlige beløb, som folk bruger på briller i Europa, afhænger af, hvilket land de bor i. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de, der bor i Frankrig, bruger flere penge på briller end

17 indbyggerne i andre lande. Gennemsnitsprisen svarer til omtrent DKK kroner per par, tæt fulgt af Storbritannien, hvor man betaler ca kroner for sine briller over for Italien, hvor man giver ca kroner for et par nye briller

18 Gennemsnitspris for det senest købte par læsebriller Pris i Euro ,90 221,40 235,50 257,20 298,00 364,90 426,40 0 Italien Spanien Tyskland Nederlandene Sverige Storbrittanien Frankrig Det er ikke kun den oprindelige pris for et par briller, der skal tages med i beregningen. Det er også omkostningen for at erstatte mistede eller ødelagte briller. Studiet viste faktisk, at en gennemsnitsperson mister, hvad der svarer til ca kroner på ødelagte, mistede eller beskadigede briller i løbet af livet

19 At finde rette type synskorrigering Resultaterne af undersøgelsen viser, at valget af synskorrigering i høj grad styres af brugerens livsstil. Under rejsen gennem livet, når vi er 40, 50 og ældre, ændrer behovet sig for forskellige typer synskorrigering. I alt hævder 22 procent af alle deltagerne, at kontaktlinser ville være deres førstevalg til at løse problemerne med synet. Nærmere bestemt føler over 50 procent af kvinderne i aldersgruppen 40 til 50 år, at kontaktlinser ville have en positiv effekt på deres livskvalitet. Interessant er det, at 53 procent af deltagerne mellem 40 og 50 år udtalte, at de ville prøve flerstyrke-kontaktlinser, hvis deres optiker anbefalede dem. Alligevel diskuterede tre fjerdedele af deltagerne ikke nogen alternativer til læsebrillerne, hvilket tyder på, at der her er større mulighed for at give mere oplysning om, hvilke muligheder for synskorrigering der findes. Andelen af personer, der bruger kontaktlinser i 40 erne og opefter, er størst i Nederlandene. Især er deltagere i 40 erne meget optaget af, hvilken effekt briller har på deres arbejde og udseende, sammenlignet med deltagere over 50 år. Resultatet af undersøgelsen viser, at en af ti ikke ønsker, at deres venner ser dem bære briller. Philip Morgan siger : Dette tyder på, at kontaktlinser kan være særlig egnede for denne aldersgruppe (til at give det bedste udseende æstetisk set) eller, som et alternativ, mere tiltalende brillestel og glas. Ifølge undersøgelsesresultaterne er personer i 40 erne tilbøjgelige til at føle, at briller påvirker arbejdet. Mange mener, at briller får dem til at arbejde langsommere (16 procent), og 13 procent hævder, at de bliver mere stresset. Dette antyder, at optikere burde tilbyde løsninger, der ser så naturlige ud som muligt

20 Deltagerne i 50 erne mener, at det er besværligt at anvende briller, og hele 42 procent hævder, at deres briller er ubekvemme at bære. Deltagerne over 60 år har en tendens til at føle sig afhængige af deres læsebriller, fordi der er så lille fleksibilitet tilbage i øjets egen linse. Philip Morgan tilføjer: Optikere burde berolige klienten med, at denne afhængighed ikke nødvendigvis skal betragtes som noget negativt, ved at tilbyde alternativer af bedste kvalitet og rådgive om forskellige former for synskorrigering til forskellige situationer. Det er muligt, at de har brug for briller for at se godt på lang afstand under bilkørsel, skal have progressive styrke til hverdagsbeskæftigelser, læsebriller for at se på nært hold under udøvelse af en speciel hobby eller håndarbejde, samt kontaktlinser ved socialt samvær. At have mange forskellige alternativer mindsker også følelsen af at være afhængig af et bestemt par briller, og at det ville være meget negativt at miste dem

21 Produkter på markedet Udviklingen inden for kontaktlinsefremstillingen betyder, at der findes en lang række produkter til personer med overgangssyn. Samtidigt er moderne brillestel af titan så lette, at brugerne næsten ikke mærker, at de har dem på. Briller Fordele Moderne stel af titan er meget lette og ofte meget klædelige. Ny teknik gør, at der nu fås bedre glas også til høje styrker. Briller kan give et specielt udseende, de bliver modetilbehør. Ulemper Nogle mener, at det er ubekvemt at bære briller. De kan virke begrænsende i hverdagen, for eksempel ved udøvelse af sport, når man har brug for solbriller eller vil lægge makeup. Kontaktlinser med flerstyrke Multistyrke og 2-styrke kontaktlinser fungerer sådan, at de giver et tydeligt billede på nethinden, når man fokuserer på genstande på både langt og nært hold. Hjernen er heldigvis fantastisk til at bearbejde synsindtryk, og den tilpasser sig hurtigt til det syn, som disse linser giver. Fordele Det perifere syn påvirkes ikke, men forbedres ofte, idet linserne giver panoramasyn sammenlignet med den begrænsning, som brillestel giver. De er ideelle for personer, der får synskorrigering for første gang, og dermed ikke er vant til at bære briller

22 De muliggør hverdagsagtige beskæftigelser som eksempel at dyrke sport, aflæse et armbåndsur, bruge mobiltelefon eller lægge makeup om morgenen. Det er ideelt at kunne læse uden briller i sociale situationer. Ulemper Den sædvanlige bedømmelse af brugen gælder. Ved astigmatisme skal valget af linsetype overvejes. Bløde, flerstyrke-linser til klienter, som har brug for mere avancerede kontaktlinser til afstandssyn, er ikke så udbredte. For en del klienter kan det tage nogle dage at vænne sig til linserne. Kontaktlinser med monovision Monovision er en type kontaktlinstilpasning, hvor den ene linses styrke tilpasses til læsning. Det indebærer, at det ene øje korrigeres til afstandssyn og det andet til nærsyn. Fordele Det perifere syn påvirkes ikke, men forbedres ofte, idet linserne giver større synsfelt sammenlignet med den begrænsning, som brillestel giver. Monovision kan anvendes til alle typer kontaktlinser, inklusive de, der korrigerer astigmatisme, eftersom man helt enkelt øger styrken på en af linserne for at opnå et visuelt resultat. Ulemper Med monovision arbejder øjnene mere eller mindre et ad gangen, hvilket indebærer, at linsebrugeren måske skal ændre hovedposition oftere for at se tydeligt. Han eller hun kan også miste en del af dybdesynet. Da øjnene tilpasser sig til den nye styrke på linserne, kan det tage tid at vænne sig til dem

23 Eftersom korrigeringen kun påvirker synet på nært hold og lang afstand, kan synet på mellemafstand (på omtrent en meters afstand) være utydeligere end med flerstyrke-kontaktlinser

24 Konklusion Generelt set viser undersøgelsesresultaterne, at personer i mange lande i Europa ikke har så stor viden om tilstanden overgangssyn, øjets ældningsproces. Mange har heller ikke fået information om alle de løsninger, der er tilgængelige for at hjælpe til, når synet begynder at blive svækket, efter at man er fyldt 40 år. Som et resultat af dette oplever mange, at der sker store forandringer i livet, og mange kæmper med at udføre hverdagens gøremål. Undersøgelsen belyser især folks manglende evne til at læse kvitteringer, inden de underskriver dem, teksten på fødevareetiketter under indkøb samt problemerne med at bruge mobiltelefon eller computer. Først og fremmest burde folk tage kontakt med en optiker, når dette sker, men det rejser også spørgsmålet, hvilken støtte producenter af synskorrigering ved overgangssyn kan tilbyde. For dem, der har haft normalt syn hele livet, inden de bliver 40 år, kan den første tid efter at overgangssyn er indtruffet, være særlig bekymrende. Det, der bliver den udløsende faktor for at besøge en optiker, kan variere fra besvær med at læse en lille tekst, eller at se trafikskilte, til frygt for at miste synet ved sygdom. Dette kan føre til, at en person besøger en optiker for første gang i lang tid. De føler ofte stor lettelse, når det viser sig, at denne forværring af synet ikke er tegn på en øjensygdom, men en uundgåelig forandring i øjet, som har at gøre med at blive ældre. Ved at få større viden om overgangssyn og de tilgængelige løsninger, kan folk blive beroliget med, at de gennemgår en naturlig proces, som ikke behøver at påvirke deres dagligdag. I dag, når lige så mange vælger et forstørrelsesglas som kontaktlinser, synes der at være væsentlig modstand imod at tage nye produkter til sig selv om de kan hjælpe dem til at bevare det syn, de tidligere havde. Efter at have fået korrekt information kan personer med overgangssyn sammen med deres optiker finde frem til den løsning, der passer dem bedst udfra deres livsstil

25 Dr. Philip Morgan, forskningschef ved Eurolens, Universitetet i Manchester

26 Metode Studiet blev udført på opgave fra Bausch & Lomb, som er eksperter i øjensundhed, og blev ledet af uafhængige specialister i forskning om den globale marked, Kadence. Der blev gennemført interviews med voksne over 40 år, mellem den 1. og 17. juni Undersøgelsen omfattede 200 interviews i hvert land. Af dem var 150 interviews med personer, som var mellem 40 og 59 år, og 50 interviews var med personer, som var over 60 år. Undersøgelsen blev gennemført i Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland gennem en kvantitativ telefonundersøgelse (systematisk undersøgelse administreret af CATI). Kilder og yderligere information Forbrugere, der ønsker mere rådgivning om, hvordan overgangssyn håndteres, og de løsninger, der er tilgængelige, bør besøge en autoriseret optiker. Regelmæssig kontrol af øjnene hos en optiker vil gøre forbrugeren opmærksom på eventuelle øjensygdomme. Optikere måler ikke kun synsevnen, men kontrollerer også øjnene omhyggeligt for at opdage tidlige tegn på øjensygdomme eller andre tilstande for at hjælpe forbrugerne til at kunne nyde livet fuldt ud. For klienter For yderligere information om overgangssyn og kontaktlinser, log ind på For information om andre sundhedsspørgsmål kam man besøge Verdenssundhedsorganisationens hjemmeside på For erhvervsdrivende For yderligere information om kontaktlinser: Optikbranchens Leverandørsforening christiane@schaumburg.dk Dansk Optometri og Kontaktlinsesellskab telefon Danmarks Optikerforening visit Yderligere information For yderligere information om undersøgelsen, for at tale med en ekspert eller for at få adgang til kildematerialet, kontakt venligst:

27 Anita Hermelin, anita.hermelin@bausch.com