19 s e Trin. 26.oktober Hinge kirke kl Vinderslev kirke kl

Transkript

1 19 s e Trin. 26.oktober Hinge kirke kl Vinderslev kirke kl Salmer: Hinge kl.9: / Vinderslev kl.10.30: / Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger:»se, dér er Guds lam.«de to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han:»hvad vil I?«De svarede:»rabbi, hvor bor du?«rabbi betyder Mester. Han sagde til dem:»kom og se!«de gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham:»vi har mødt Messias«det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han:»du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas«det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham:»følg mig!«filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham:»ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret. Nathanael spurgte:»kan noget godt komme fra Nazaret?«Filip sagde til ham:»kom og se!«jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham:»se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.«nathanael spurgte ham:»hvor kender du mig fra?«jesus svarede ham:»jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.«nathanael udbrød:»rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!«jesus sagde til ham:»tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.«26/ Prædiken v/ Frede Møller 1

2 Og han sagde til ham:»sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«Joh 1,35-51 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må høre, hvem du er, og se din kærlighed og tage imod den, så det må blive til frelse og nyt liv for os. Amen. Turen går til Sydfrankrig sådan hedder den lille bog, jeg står med her. Slår man op i den på side 99, kan man her læse om et fænomen, der hedder Gorges du Verdon. Der står sådan: I den nordligste del af departementet Var ligger de vilde bjergslugter Gorges du Verdon. - Det er en storslået oplevelse. Et naturunder. Der går en vej langs disse kløfter, og i bogen hedder det sådan: Dybt nede løber floden Verdon med smaragdgrøn og turkisfarvet vand. Gorges du Verdon er 21 km i længden, og slugterne kan være op til 1500 meter dybe. Nu ved jeg jo ikke, om det her siger jer noget som helst, men det gør det for mig. Sagen er nemlig, at jeg har været der, og det endda flere gange. Så den store forskel på mange og jer kan altså være, at jeg har set det her med mine egne øjne, og det er så storslået, så ubeskriveligt, så det faktisk ikke er til at sige, og derfor er der kun ét at gøre: I må selv ved lejlighed tage en tur til Sydfrankrig for at se det. 26/ Prædiken v/ Frede Møller 2

3 Når jeg nævner det her i dag, skyldes det, at det jo faktisk var sådan, det gik for Jesu disciple. Det hele begynder med Johannes Døberen, som siger disse ord til sine disciple: Se, dér er Guds lam. De to disciple hørte, hvad han sagde og gav sig så til at følge Jesus. Kom og se! sagde han til dem, og det gjorde de så. Den ene af de to var Andreas, Simon Peters bror. Hvad var det mon de så? Et stort og imponerende hus? Nej, det var det, de hørte. Det var det, som gjorde, at de på en særlig måde fik øjnene op for noget, de ikke havde set før. Vi har mødt Messias, lyder det så fra Andreas, da han møder sin bror Simon, og Andreas tager Simon med hen til Jesus, og nu breder det sig som ringe i vandet. Den næste, der får kaldet, er Filip, som kommer fra samme by som Andreas og Peter, nemlig Betsajda. Følg mig! lyder det, og det gør han så, og da Filip møder Natanael, får han denne hilsen: Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret. Natanael er noget skeptisk. Der var store forventninger knyttet til den Messias, som skulle komme engang, og de forventninger var bestemt ikke forbundet med Nazaret. Kan noget godt komme fra Nazaret? spørger han derfor forundret, og til det spørgsmål har Filip kun én kommentar: Kom og se! Præcis de samme ord, som Jesus selv havde sagt til de to første disciple. Og det betyder, at den skeptiske Natanael kommer. Da han ser Jesus og hører 26/ Prædiken v/ Frede Møller 3

4 hans ord, når også han frem til den kristne tro: Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge. Det handler altså om at få øjnene op for noget, som er stort og usædvanligt, men som man ikke sådan uden videre kan se. I kan alle sammen tage en tur til Sydfrankrig og se det fænomen, som jeg beskrev til at begynde med, og jeg er næsten sikker på, at I så vil sige som jeg: Hvor er det flot, hvor er det stort, hvor er det ubeskriveligt! Men troen på Jesus som Guds søn- den kan vi ikke bare sådan selv stable på benene. Her er der noget, vi ikke uden videre kan se med de øjne, vi er udstyret med, eller høre med de øren, vi har. Man kan godt somme tider undre sig over, at der er så mange, som ikke har fået øjnene op for, hvem Jesus er, og hvad han betyder, men egentlig er det ikke så mærkeligt. Der skal nemlig et under til, før det sker. Som Martin Luther siger det i den lille katekismus, når han skal forklare, hvad Helligånden er for noget: Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig til det ved evangeliet Det var det, der skete med de første disciple. Følg mig! Kom og se! lød det til dem, og da de kom og fulgte, så de noget, de aldrig havde set før. Det er sådan, det også går til i dag. Også i dag er der mennesker, som på en særlig måde møder kaldet fra Gud gennem de ord, de lytter til, når de går i kirke eller læser i Bibelen, og så sker underet. I dag hører vi, hvordan det gik til, da nogle af de første disciple mødte kaldet. Somme tider var det nok nødvendigt 26/ Prædiken v/ Frede Møller 4

5 at kalde flere gange, før de vågnede op. Vi kan bare tænke på Simon Peter, som får lov til at få den store fiskefangst ude på Genesareth sø, og som på den måde endnu engang møder et kald, som ikke er til at stå imod. Evangelisten Johannes er jo også selv en af dem, der fik kaldet. Han var med, da Jesus forvandlede vand til vin ved brylluppet i Kana. Han var med, da Jesus helbredte den syge mand ved Betesda dam og bespiste de 5000 i ørkenen osv.osv. For sit eget vedkommende samler han det i de ord, han indleder sit evangelium med, hvor det hedder: Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som en Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Apostlen Peter havde det på samme måde. Da han senere i livet sender et brev til de forskellige menigheder, fortæller han om den store, store oplevelse, han havde, da Jesus ved en bestemt lejlighed tog ham og et par andre disciple med op på et højt bjerg, hvor han blev forvandlet for deres øjne, så de på den måde gik et kig ind i selve Himlen. Her lyder det sådan: Han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Denne røst har vi selv hørte fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg. Men hvad var det dog, de så? Hvad var det dog, de på den måde fik øjnene op for? Hvad var det for et budskab, de hørte? Vi har mødt Messias, lyder det fra Andreas, da han møder sin bror Simon. Messias eller Kristus, som det betyder 26/ Prædiken v/ Frede Møller 5

6 det er det udtryk, som knytter sig til de forventninger, de gamle havde. I Det gamle Testamente kan vi læse om disse forventninger, når der tales om ham, der skal komme engang. Det er det samme, Filip hentyder til, når han siger: Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne. Så er det jo egentlig bare at slå op og se, hvad det var, Moses skrev i loven, og hvad det var, profeterne sagde. I 1 Mos 22,18 tales der om ham, når det hedder i løftet, som Gud giver Abraham: Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom. Det er den Messias, som skal komme engang, der her tales om. På samme måde i 5 Mos 18,15, hvor det hedder: Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde. Og profeterne taler om denne Messias, når det lyder sådan: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel (Es 7,14) og på samme måde, når der tales om lyset, som skal skinne for dem, der bor i mørkets land, når dette barn bliver født. Masser af den slags løfter finder vi i Det gamle Testamente, og derfor var der en dyb forventning om, at Gud snart ville opfylde disse løfter. Løfterne om Messias, løfterne om Israels konge, løfterne om ham, som skal åbne himlen, så de ser Guds engle stige op og ned, som vi hørte det i beretningen om Jakob for lidt siden. I det for at bruge lang tid på en masse bibelcitater, vil vi nu gøre det helt anderledes, nemlig ved at se på den salme, vi skal synge nu om lidt: Grundtvigs store salme Tør end nogen ihukomme, nr.348 i salmebogen. 26/ Prædiken v/ Frede Møller 6

7 Grundtvig havde en helt utrolig bibelkundskab. I denne knytter han til ved tanken om et nyt tempel. Vi befinder os på den tid, hvor templet i Jerusalem er blevet ødelagt og folket bortført til Babylon. Langt, langt borte sidder de nu i de egne, som svarer til det nuværende Irak, og så er det, de drømmer sig tilbage. Hvem kan dog synge jublende lovsange på fremmed jord? tænker de. Grundtvig trækker så en linje op til hans egen tid, hvor det på samme måde så utrolig mørkt ud. Det var til at græde over, at forkyndelsen i kirken var forkert og fordrejet og de gamle sandheder var lagt på hylden. Men nu lyder kaldet til at samle sig omkring bjerget (vers 3). Fjenden har hærget sletten, vist så, men han har dog ikke formået at ødelægge Herrens bjerg. Templet er revet ned, vist så, men selve grundlaget, hjørnestenen, ligger dog fast og er urokket. Derfor vil vi kaste al sorg og bekymring på ham og synge, mens vi på ny bygger på den gamle klippegrund! Den nye bygning bliver måske ikke så imponerende som den gamle det gjorde det ikke, da de opførte det nye tempel, efter at de var vendt tilbage fra bortførelsen i Babylon men hvad gør det, når bare Herren selv vil bo i vor midte? Han er den, der bygger det hus, som vi samles i for at holde en himmelsk altergang. Vist vil de kloge hoveder i verden rynke på næsen, men den største vil dog holde nadver i den ringe vrå. Han, som blev et barn, der lå i sin moders mave, bryde vil i hytten brød, og derfor bliver herligheden trods alt større end før. 26/ Prædiken v/ Frede Møller 7

8 Med et citat fra profeten Haggaj slår Grundtvig fast: hans er sølvet, hans er guldet, mer end guld hans kærlighed, den er Himmel-glans i muldet, den skal vi forklares ved. Så lad os her i dag synge denne salme og forstå, at vi heller ikke må tabe modet. Nok kan de se mørkt ud i en verden og i en kirke, hvor alt muligt andet har sneget sig ind og truer med at jage det gode og sande på porten. Men selvom vi lever i en tid, hvor den kristne kirke på mange måder har det trangt, så lad os huske, at hjørnesten lå dog fast, er urokket og urevnet, mod den alle våben brast. Kaldet Følg mig! Kom og se! er det samme som før. Kaldet til at komme, kaldet til at lytte, indtil vi får vore øjne op og kan sige med evangelisten Johannes: Vi så hans herlighed. Amen. 26/ Prædiken v/ Frede Møller 8