Frederikssund Kommune. Sillebro Å Reguleringsprojekt st st Juni 2012

Transkript

1 Frederikssund Kommune Sillebro Å Reguleringsprojekt st st Juni 2012

2 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 2 Dato: Juni 2012 Forfatter: ATB Kvalitetskontrol: HPe Godkendt af: HPe Sag nr. og filnavn: I:\sag\203\943\PROJECT\Reguleringsprojekt\Reguleringsprojekt Sillebro Å-rev2.doc

3

4 Indhold 1 INDLEDNING OG FORMÅL 2 PROJEKTOMRÅDET 3 PLANLÆGNINGS- OG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG 3.1 Administrative forhold 3.2 Vandplan 3.3 Vandløbsregulativ 3.4 Paragraf 3 beskyttede områder 3.5 Drikkevand 4 EKSISTERENDE FORHOLD 4.1 Fysiske forhold i vandløbet Tidlige reguleringer Nuværende fysiske forhold 4.2 Smådyrsfaunaen 4.3 Fisk 4.4 Lavbundsarealerne omkring vandløbet 4.5 Arkæologi og kulturhistorie 4.6 Rekreative forhold FORSLAG TIL REGULERING 5.1 Typer af restaurering 5.2 Forslag til restaurering 6 KONSEKVENSVURDERINGER 6.1 Vandløbet Smådyrsfaunaen Fisk 6.2 Lavbundsarealerne i ådalen Planter Afvandingsforhold 6.3 Rekreative forhold 7 TIDSPLAN OG ØKONOMI 8 LODSEJERFORTEGNELSE 9 KILDER

5 1 Indledning og formål Sillebro Å løber gennem Frederikssund og Egedal kommuner og starter i forlængelse af Jørlunde Å ved indløb i et flisebelagt sandfang, øst for den afvandede Hagerup Sø. Vandløbet løber i vestlig retning gennem Hagerup Mose, og herefter mod nordvest gennem Frederikssund By, til udløbet i Roskilde Fjord ved lystbådehavnen Marbæk Havn /1/. Se oversigtskort fig. 1 og Bilag 1. Sillebro Å er 7600 m lang. Jørlunde Å, Ålebæksrenden, og Sundbylillerenden er alle tilløb til Sillebro Å. Åen har et samlet opland på ca. 33,6 km². Oplandet består dels af landbrugsarealer, dels af arealer i Frederikssund By og en række mindre bysamfund /1/. Figur 1 Oversigtskort over Sillebro Å Sillebro Å lever ikke op til de i Vandplanen fastsatte krav. Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune har derfor i fællesskab udarbejdet et projekt til forbedring af miljøet i vandløbet. Projektet omfatter en genslyngning af åen og en bedre rensning af de store mængder regnvand, der tilledes åen, ved etablering en række bassiner for at opfange og rense regnvandet fra hustage og veje inden udledning til vandløbet. Bassinerne udformes som periodisk oversvømmede områder i de laveste dele af ådalen med et minimum af terrænregulering og vil dermed indpasses naturligt i de eksisterende landskabsformer. 3

6 Smådyrsfaunaen i vandløbet er artsfattig, og det er på trods af tidligere udsætninger af ørred ikke lykkedes at skabe en stabil selvreproducerende ørredbestand i vandløbet. Den større variation, der opnås i vandløbet ved genslyngning og udlægning af grus og sten, samt den bedre rensning af regnvandet vil åbne mulighed for, at der på sigt kan etableres en selvreproducerende ørredbestand i vandløbet og et væsentligt mere varieret plante- og dyreliv generelt. Denne rapport omhandler specifikt selve omlægningen af vandløbet som baggrund for høring i forhold til Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. Da der er en tæt sammenhæng mellem anlæg af regnvandsbassiner og det nye slyngede åløb, er bassinerne medtaget i kortmaterialet til vandløbsprojektet, og de vigtigste principper for anlæg af bassinerne er kort beskrevet. De øvrige projekter vedrørende regnvandsbassiner, pleje af området og anlæg af stier er beskrevet i særskilte rapporter/notater. 4

7 2 Projektområdet Reguleringsprojektet omfatter Sillebro Å på den knap 2.5 km lange strækning fra st ved broen til affaldsanlægget og frem til stibroen i st kort opstrøms Roskildevej, se Figur 2 og bilag 1. Figur 2 Projektstrækningen på Sillebro Å. Sillebro Ådal udgør et stort sammenhængende naturområde, der ligger bynært i Frederikssund by. Sillebro Ådal er i dag et rekreativt område med stort potentiale. Frederikssund Kommune er i gang med at undersøge mulighederne for at supplere reguleringen af de fysiske forhold i Sillebro Å med en optimering af de rekreative forhold langs vandløbet ved ændring af stisystemer, naturpleje og etablering af forskellige rekreative elementer i ådalen. 5

8 3 Planlægnings- og administrationsgrundlag 3.1 ADMINISTRATIVE FORHOLD Sillebro Å var tidligere et amtsvandløb og blev administreret af Frederiksborg Amt. Ved nedlæggelsen af amterne i forbindelse med strukturreformen i 2007 er vandløbsmyndigheden overgået til Frederikssund Kommune. 3.2 VANDPLAN I Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord udsendt i høring oktober 2010 er der krav om god økologisk tilstand i Sillebro Å, /3/. På nuværende tidspunkt er der i Vandplanen kun fastsat krav til faunaklassen i vandløbet udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks. Faunaklassen skal være mindst 5 på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den højeste værdi. Faunaklassen i vandløb bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1 er der kun meget tolerante smådyr tilstede. Det kan være dansemyggelarver, som er rødfarvede af hæmoglobin, der sætter dem i stand til at optage ilt selv ved meget lave koncentrationer eller i ekstreme tilfælde larver af rottefluen, som har et ånderør op gennem vandoverfladen og således kan overleve under helt iltfri forhold. Ved faunaklasse 7 er der en varieret fauna med mange arter af slørvinge- og døgnflue- og vårfluelarver, som stiller store krav til iltkoncentrationen og de fysiske forhold i vandløbet. Klasse 7 kan findes i vandløb, som stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. 3.3 VANDLØBSREGULATIV Vandløbets dimensioner og krav til vedligeholdelse fastlagt i regulativet, /1/. Den regulativfastlagte bundbredde er 95 cm på hele projektstrækningen fra st Regulativet fastlægger, at grøden skæres op til 3 gange årligt inden for perioderne 1. juni 15. juli, 15. juli 1. september og 1. september 1. november. Dog kan grødeskæring udelades på strækninger med begrænset grødevækst. 6

9 Grøden skæres i en slynget strømrende med en bredde på 55 % -75 % af den regulativmæssige bundebredde, se skitse fra regulativet herunder. Sidste skæring foretages dog i fuld regulativmæssig bundbredde på hele strækningen fra st Figur 3 Principskitse for skæring af en strømrende i vandløbet /1/. Bredvegetationen slås kun hvor den i væsentlig grad hindrer vandets frie løb, eller hvor der forekommer arter der forringer brinkernes stabilitet f. eks. bjørneklo, rød hestehov og stor nælde. 3.4 PARAGRAF 3 BESKYTTEDE OMRÅDER I henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 er der udpeget en række forskellige naturtyper, for hvilke, der er fastlagt begrænsninger med hensyn til udnyttelsen. Ændringer af tilstanden kræver dispensation og behandles af Frederikssund Kommune. Indenfor projektstrækningen omfatter beskyttelsen 2 mindre søer på højre side af vandløbet ved Bonderupvej, et overdrev på venstre side ved Poppelvej/Vasevænget og et vandhul på højre side ved Åvej. 3.5 DRIKKEVAND På den øverste del af projektstrækningen fra st. ca er arealerne omkring området udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens den resterende strækning fra st er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). 3.6 JORDFORURENING Dele af projektområdet er V1 kortlagt, hvilket indebærer at der på arealet har været aktiviteter, som kan have medført en forurening. 7

10 Kortlægningen er baseret på arkivmateriale og oplysninger om arealernes tidligere anvendelse. Der er ikke foretaget konkrete undersøgelser i området. Figur 4 Områder kortlagt på vidensniveau V1, hvor der kan være risiko for jordforurening. Fra Miljøportalen. Danmarks Arealinformation I forbindelse med gennemførelse af reguleringsprojektet skal der foretages analyser af jorden og ansøges om tilladelser fra Frederikssund Kommune i forbindelse med håndtering/deponering af jorden. 8

11 4 Eksisterende forhold 4.1 FYSISKE FORHOLD I VANDLØBET Tidlige reguleringer Sillebro Å er reguleret på hele projektstrækningen. Reguleringen er gennemført i 1800 tallet eller tidligere. Det udrettede forløb kan ses på de høje målebordsblade produceret i perioden , se Figur 5. På daværende tidspunkt var der kun bymæssig bebyggelse allernederst på projektstrækningen, og de store engarealer langs vandløbet (markeret med grøn signatur) blev udnyttet til græsning og høslæt. Reguleringen blev gennemført for at skabe en bedre afvanding af de lave arealer langs vandløbet og dermed sikre en større produktion af græs og hø. Uddybningen og udretningen af åen har skabt ensformige fysiske forhold og dermed et mere artsfattigt plante- og dyreliv. Figur 5 Udsnit fra kortserien høje målebordsblade produceret i perioden Nuværende fysiske forhold På grund af regulering og hårdhændet vedligeholdelse er de fysiske forhold generelt dårlige i vandløbet. På den øvre del er faldet generelt kraftigt, men vandløbet har mange steder karakter af ét langt stryg med ringe variation i vanddybden. Der er stenbund, med en vis variation i de fysiske forhold, men bunden er så tæt sammenkittet, at ørreder ikke har mulighed for at gyde. På den nedre del efter Ådalsvej i st. 9

12 6033 og frem til slutningen af projektområdet ved stibroen i st er vandløbet generelt overuddybet og har meget ringe fald. Strømhastigheden er derfor ringe, og bunden består af mudder og sand. En mere skånsom vedligeholdelse har medført, at vandløbet nu er indsnævret og har fået svage slyngninger, men det har ikke afgørende forbedret de fysiske forhold. 4.2 SMÅDYRSFAUNAEN Ved de senere undersøgelser af smådyrsfaunaen, foretaget af Frederiksborg Amt i perioden , er der fundet faunaklasse 4 på både den øverste station ved Bonderupvej og stationen længere nedstrøms ved Ådalsvej. Som det fremgår af afsnit 3.2 skal Sillebro Å i henhold til Vandplanen have en faunaklasse på mindst 5. De væsentligste årsager til den manglende opfyldelse af kravet vurderes at være dårlige fysiske forhold og forringelse af vandkvaliteten ved udledning af regnvand fra separatkloakerede områder. 4.3 FISK Fiskebestanden er undersøgt i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner i 1997 og 2005, /2/. I 1997 blev der kun fundet 1 stk. ørredyngel i alt. I 2005 er der ved Bonderupvej fundet en stor bestand af årsyngel, og ved Ådalsvej er der også konstateret en ørredbestand bestående af såvel ældre som yngre individer. Med baggrund heri foresloges ørredudsætningerne i vandløbet indstillet efter Frederikssund Kommune foretog en undersøgelse af fiskebestanden efter den gældende vejledning i juni 2010 ved elektrofiskeri på to strækninger i Sillebro Å for at klarlægge udviklingen efter ophør af udsætningerne i St. 2 fra den fiskeundersøgelse, der er foretaget i forbindelse med revision af udsætningsplanerne i 2005, er beliggende indenfor projektområdet og er genbefisket i St. 2 svarer til st i vandløbsregulativet. Yderligere er der i 2010 fisket på st lidt længere opstrøms i vandløbet. Denne st. er medtaget som værende relativt typisk for strækningen, der foreslås restaureret. Resultaterne af denne undersøgelse er vist i tabel 1. På st. 5980, som er befisket både i 2005 og 2010 er der sket en meget kraftig tilbagegang i ørredbestanden efter ophør af udsætningerne i Ligeledes 10

13 er der i 2010 fundet en meget lav yngeltæthed og bestand generelt i st Den lave yngeltæthed viser, at den naturlige reproduktion i vandløbet er meget begrænset. En restaurering som beskrevet i dette projekt ved blandt andet udlægning af gydebanker og forbedrede skjulmuligheder er derfor en afgørende faktor til sikring af en selvreproducerende ørredbestand. Årstal St. St. fra Udsætningsplanen Yngel antal/100 m2 Ældre antal/100 m Tabel 1 Befiskningsresultater. Resultater fra 2010 er markeret med hvid. Resultater fra Udsætningsplanen 2006 er markeret med grøn. Bemærk, at st. 2 i udsætningsplanen er befisket begge gange. 4.4 LAVBUNDSAREALERNE OMKRING VANDLØBET NIRAS har for Frederikssund Kommune udført en botanisk screening af lavbundsarealerne omkring Sillebro Å. Formålet med undersøgelsen er at undersøge den botaniske værdi i Sillebro Ådal på de lokaliteter, hvor der skal graves bassiner eller laves nye vandløbsslyngninger. Undersøgelsen dokumenterer artssammensætning på lokaliteterne og danner grundlag for en vurdering af den botaniske værdi. Dette skal sikre imod, at der graves på steder med høj botanisk værdi. Feltundersøgelsen er udført på 6 lokaliteter i Sillebro Ådal den 1. juli Undersøgelsen er udført i henhold til DMU s basisregistreringsmetode, og dokumenteret med et feltskema per lokalitet. På lokalitet 1, lige nedstrøms Ådalsvej syd for åen, blev registreret en ensartet mosevegetation domineret af lodden dueurt, tagrør og invasivarten stor nælde. Der fandtes én én-stjerneart, vandkarse. Endvidere fandtes nogle ikke typiske mosearter som alm. hyld, mirabel og humle. På lokalitet 2, lige nedstrøms Ådalsvej nord for åen, blev registreret en ensartet mosevegetation domineret af lodden dueurt og stor nælde. Endvidere fandtes 8 arter der ikke er typiske for mosevegetation nemlig hyldebladet baldrian, skvalderkål, alm. hundegræs, tofrøet vikke, eng gedeskæg, gul kløver, mirabel og vild æble. 11

14 På lokalitet 3, større lavtliggende område mellem lokalitet 1 og 2 og 4. stibro, blev registreret en ensartet mosevegetation med store partier med 95 % tagrør samt store partier med bredbladet dunhammer. Der blev fundet to én-stjernearter nemlig gul iris og nikkende star. På lokalitet 4, ved kildemose nær daginstitutionen, blev registreret typiske arter relateret til kalkholdige moser. I mosen ses et tydeligt kildevæld hvor grundvandet fra de omkringliggende bakker presses op til jordoverfladen. Udsivningen er lokaliseret til et lille område og vegetationen i den omkringliggende kildemose er meget karakteristisk for denne naturtype med arter der typiske vokser på kalkholdig bund. Her er bl.a. fundet lodden dueurt, hamp hjortetrøst, sideskærm og kåltidsel. Endvidere er fundet én-stjernearten bidende ranunkel. Kildemosens botaniske sammensætning er rimelig divers. Lokaliteten er botanisk set interessant både fordi her er stor artsdiversitet og ingen dominerende arter, endvidere fordi kildemosen er en naturtype der ikke er registreret andre steder i ådalen. På lokalitet 5, det grønne område nordøst for Tvebjergvej, blev registreret en ret blandet men botanisk set uinteressant engvegetation med felter domineret af stor nælde og rørgræs. En del af arterne på lokaliteten er invasivarter på fersk eng, nemlig lådden dueurt, gederams, hindbær, vild kørvel, fandens mælkebøtte, stor nælde, kruset skræppe og burresnerre. Der blev kun fundet en enkelt én-stjerneart nemlig gul iris. Endvidere vokser der en del forvildede haveplanter på lokaliteten. Lokaliteten er truet af opvækst af bl.a. birk, røn, hassel og ahorn. På lokalitet 6, nordøst for skræntfoden til det 3 beskyttede overdrev, blev fundet en ensartet engvegetation stedvis domineret af foder kulsukker og med større partier af brombær. En del af arterne på lokaliteten er invasivarter på fersk eng, nemlig lådden dueurt, gederams, hindbær, vild kørvel, stor nælde og agertidsel. Der blev kun fundet en enkelt én-stjerneart nemlig kærtidsel. Lokaliteten er truet af opvækst af pil, hyld og birk. Sammenfattende består den botaniske sammensætning på lokalitet 1, 2, og 3 af en meget ensartet mosevegetation, som ikke vurderes at have større botanisk interesse. På lokalitet 4 findes en interessant kildemose med mange af de karakteristiske arter for naturtypen. På lokalitet 5 og 6 findes en botanisk uinteressant engvegetation med mange invasivarter og en del træopvækst. 4.5 ARKÆOLOGI OG KULTURHISTORIE Der er ikke registreret fredede fortidsminder indenfor projektområdet 12

15 4.6 REKREATIVE FORHOLD Sillebro Ådal er i høj grad et rekreativt naturområde. I dag rummer området mulighed for bl.a. løb, gang, cykling og MTB på den eksisterende sti, der løber gennem ådalen. Hvor stien krydser åen med en bro er der mulighed for lidt lystfiskeri, men ellers er adgangen til åen i dag begrænset. Der findes enkelte bænke i ådalen. 13

16 5 Forslag til regulering Det foreslås at restaurere vandløbet på strækningen fra st , se Figur 2 og bilag 2, 3, 4 og 5, hvor der på større oversigtsplaner er vist detaljerede forslag til restaurering. Tidligere tiders udretning af Sillebro Å samt den maskinelle vedligeholdelse har skabt meget ensformige forhold i vandløbet. Sillebro Å restaureres ved genslyngning på store dele af projektstrækningen, udlægning af sten og grus, udlægning af enkelte større sten, udgravning af høller samt beplantning langs vandløbet. Yderligere er Frederikssund Forsyning ved at udarbejde et forslag for etablering af en række bassiner i ådalen på strækningen gennem Frederikssund fra Bonderupvej til Roskildevej for at opfange og rense regnvandet fra hustage og veje inden udledning til vandløbet. Bassinerne udformes som periodisk oversvømmede områder i de laveste dele af ådalen med et minimum af terrænregulering og vil dermed indpasses naturligt i de eksisterende landskabsformer. Restaureringen og rensningen af vandet fra veje og hustage vil markant forbedre forholdene for fiskebestanden i vandløbet og skabe bedre forhold for smådyrsfaunaen. Projektet udføres i et tæt samarbejde med Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune, hvor forsyningen har ansvaret for anlæg af periodisk oversvømmede områder, mens kommunen som vandløbsmyndighed er ansvarlig for restaureringen af vandløbet. 5.1 TYPER AF RESTAURERING De forskellige typer af restaureringsindgreb er nærmere beskrevet herunder. Slyngning Naturlige vandløb har et slynget forløb, hvilket medvirker til at skabe variation i vandybden og de fysiske forhold generelt. Udgravning af et nyt slynget forløb skaber grundlaget for at understøtte den naturlige dynamik i vandløbet og dermed så stor fysisk variation som muligt. Udgravning af strømrende i eksisterende profil Hvis vandløbsprofilet på grund af regulering eller tidligere tiders hårdhændede vedligeholdelse er for bredt, vil vanddybden ved lave 14

17 vandføringer være meget ringe, hvilket indebærer at større fisk ikke kan finde skjul. Udgravning af en svagt slynget strømrende i denne type profiler øger vanddybden ved lave sommervandføringer, og den svage slyngning øger den fysiske variation. Gydebanker I et vandløb af Sillebro Å s størrelse er faldforholdene optimale for gydning når faldet ligger på et gennemsnit på 2-5. Faldet skal gerne variere, så der er stryg med god vandhastighed ved et fald på 3-5 og strækninger med mindre fald, ned til omkring 1 og dermed lavere vandhastighed. Gydebankerne udlægges, hvor der mangler egnet substrat, eller hvor det eksisterende stenmateriale er så fast sammenkittet, at det vanskeligt kan udnyttes til gydning for ørred. Gydebankerne placeres fortrinsvis således at de understøtter en begyndende formvariation stryg/høl dannelse eller svag meandrering. Gydebankerne udlægges med en tykkelse på ca. 30 cm og en længde på 4-8 m. Gydebankerne udlægges som en pukkel oven på den eksisterende bund af hensyn til at maksimere vandgennemstrømningen i bankerne. Gydebankerne er med til at ilte vandet i åen og til at sikre åens selvrensende effekt. Høller I regulerede vandløb med fast bund er der ofte kun i ringe grad sket en gendannelse af dybere områder (høller). Som skjul for store ørreder på gydevandring, standpladser for ørredyngel og ikke mindst tilflugtssted for ørredyngel ved lav sommervandføring, er høller af afgørende betydning. Derfor uddybes eksisterende høller, eller der graves nye i form af ca. 1-3 meter lange skålformede fordybninger til kote cm under eksisterende bund. Typisk placeres høllerne kort nedstrøms gydebanker, således at den øgede strømhastighed over gydebanken medvirker til at holde høllerne fri for aflejringer og om muligt i tilknytning til træer, således at der dannes skjul under trærødderne. I de første år efter udgravning af det nye vandløbsprofil vil der forekomme en del sandvandring indtil bevoksningen stabiliserer vandløbets brinker. For at opfange sand graves enkelte høller større end angivet herover, således at de kan opfange vandrende sand. Disse ekstra store høller oprenses efter behov i en periode efter anlæg af det nye vandløb indtil det vurderes, at vandløbet har genetableret en naturlig balance mellem erosion og aflejring. Udlægning af kampesten og øvrige stenmaterialer Der vil blive udlagt enkeltliggende større sten af forskellig størrelse 15

18 som skjul for ørred og levested for smådyr. Udlægning af sten har også den positive effekt at vandet iltes bedre. Beplantning langs vandløbets bredder Der udpeges strækninger med forslag til placering af rødel bestående af 4-8 træer i gruppe og enkeltstående træer. Træerne placeres fortrinsvis i tilknytning til gydebanker og høller. I forhold til gydebankerne vil det sikre mod opvækst af trådalger, så de beskyttes mod tilslamning og kan tjene som levested for en rentvandsfauna og gydepladser for ørred. Træerne placeres så langt ned af brinkerne som muligt, så der med tiden kan dannes fiskeskjul under rødderne i tilknytning til de høller, som anlægges umiddelbart nedstrøms gydebankerne. Nogle steder vil gammel træbeplantning kunne udnyttes som skyggedannende fiskeskjul. 5.2 FORSLAG TIL RESTAURERING Sillebro Å skal reguleres fra st til st. 6470, se bilag 1-5. Her er der vist forslag til det omtrentlige nye forløb af vandløbet. Omtrentlige forslag til placering af regnvandsbassiner er medtaget på oversigtsplanen. Disse anlæg har ikke direkte relation til høringen af projektet i henhold til Vandløbsloven, men er medtaget på oversigtsplanerne i bilag 1-5, da de indgår i det samlede naturprojekt for området. Frederikssund Forsyning forventer i løbet af efteråret at fremlægge mere konkrete forslag til placering og udformning af regnvandsbassinerne På strækningen fra broen ved affaldsanlægget i st frem til ca. 50 m efter Bonderupvej omkring station 4750 udgraves der en cm bred slynget strømrende i det eksisterende profil, som generelt er cm bredt. Strømrenden udgraves med en dybde på maksimalt cm under den eksisterende vandløbsbund. Det opgravede materiale består fortrinsvis af grus/sten og placeres i et cm tykt lag i siderne af det nuværende profil, så der dannes et svagt dobbeltprofil omkring den nye strømrende. Opgravet mudder og sand placeres i et cm tykt lag udenfor selve vandløbsprofilet. Over en ca. 80 m lang strækning umiddelbart nedstrøms st skal der anlægges en sti ved vandløbet. For at skabe plads til stien vil der lokalt blive foretaget opfyldning i det meget brede vandløbsprofil og vandløbsprofilet vil over en ca m lang strækning blive forlagt 6-8 m mod nord. De gældende regulativmæssige dimensioner fastholdes uændrede ved ændringerne af profilet. På den resterende strækning fra omkring st kort nedstrøms Bonderupvej frem til st foreslås der på størstedelen af strækningen 16

19 udgravet et nyt slynget vandløbsprofil. Hvor det nye vandløb ligger mindre end cm under terræn udgraves det nye vandløbsprofil som en kasse med lodrette sider. Herved sker der en naturlig erosion af brinkerne afhængig af jordbundtype, dybde under terræn og vegetationstype, hvilket skaber et naturligt og meget variabelt vandløbsprofil. Ved en udgravningsdybde på over 100 cm anlægges vandløbet med et variabelt anlæg på sideskråningerne fra 1:05 1:3. Anlægget varieres typisk som vist i fig. Figur 6, så det nyudgravede vandløb efterligner et naturligt vandløb, hvor anlægget er stejlt, hvor vandet gnaver i ydersiden af svingene og fladere i indersiden, hvor der aflægges materiale fra erosion andre steder i vandløbet. Vandløbet udgraves med en bundbredde på cm. Jorden fra udgravning af det nye vandløbsprofil anvendes til opfyldning af det gamle profil og resterende jord placeres langs kanterne af det nye vandløbsprofil i en tykkelse på op til ca. 30 cm nærmest brinkerne aftagende til eksisterende terrænniveau i en afstand af 3-12 m fra det nye vandløbsprofil. Herved dannes der lavninger i ådalen som anvendes til udledning af regnvand fra de mange tilløb af regnvand fra tage og veje. På strækninger, hvor der ikke etableres lavninger langs det nye vandløb, deponeres jorden i ådalen under hensyntagen til bevarelse af de naturlige landskabsformer. 17

20 Figur 6 Principskitse for udgravning af vandløbsprofil 18

21 På grund af de nye slyngninger forlænges det nye vandløb som det også fremgår af tabel 2. Placeringen af det nye vandløbsprofil på kortene i bilag 1-5 er omtrentlige, og det endelige forløb afsættes med markeringspinde umiddelbart før udgravningen. Tabel 2 Forslag til regulering af fald på strækningen fra st Regulativdimensioner St. Bund Fald (m) kote ( ) (DNN) Forslag til nye dimensioner St. (m) Forslag til bundkote (DNN) Fald ( ) Beskrivelse x x Udløbsside bro ved AFAV x x x Bonderupvej 5.83 indløbsside af bro x 2.1 Skalapæl x 1. Stibro x 2. Stibro x x 3. Stibro x Udløbsside bro Ådalsvej x x 4. Stibro x 0.45 Jernbanegade 19

22 De fremtidige faldforhold angivet i tabel 2 er ligeledes omtrentlige, idet det kan vise sig nødvendigt at foretage justeringer af vandløbets dybde forbindelse med anlægsarbejdet med baggrund i den helt eksakte placering af ledninger eller andre forhold, som kræver mindre justeringer. Den efterfølgende opmåling af det udførte arbejde vil således danne grundlag for fastlæggelse af dimensionerne for det nye vandløb ved revision af vandløbsregulativet. På strækningen fra affaldsanlægget i st og frem til kort nedstrøms Bonderupvej i st sænkes bundkoten i vandløbet og en del af faldet fordeles opstrøms ved udgravning af en cm bred strømrende i det nuværende meget brede profil. Herved øges faldet på denne strækning, se tabel 2 På hele strækningen fra Bonderupvej og nedstrøms er faldet meget uens fordelt. Det er kraftigt umiddelbart efter Bonderupvej og kort opstrøms Ådalsvej. Ved etablering af det nye vandløbsprofil udlignes det kraftige fald ved Bonderupvej og Ådalsvej over længere strækninger. Herved løftes åen nærmere terræn og vil blive mere synlig i ådalen. Opstrøms Bonderupvej udgraves der ca. 40 høller i tilknytning til den nye slyngede strømrende. På den resterede del af projektstrækningen nedstrøms Bonderupvej udlægges der ca. 125 gydebanker/stryg og graves høller i tilknytning hertil. Gydebankerne skal have en varierende længde på 3-8 m. Der ligges skjulesten og kampesten spredt på hele projektstrækningen, ca. 2-3 sten af størrelsen Ø10-20 cm per m og ca. 2-3 sten af størrelsen Ø25-45 cm per 10 m. Der udgraves 5 sandfang på strækningen. Disse udformes som særligt store høller. Når sandvandringen aftager nogle år efter udgravning af vandløbet, kan det komme på tale at undlade oprensning. Sandfangene vil herved reduceres til naturligt udseende høller i vandløbet. På strækningen fra affaldsanlægget og ca. 300 m nedstrøms er der et tæt træbevoksning langs vandløbet. Ca. 3 steder på denne strækning fældes træerne over m lange strækninger for at skabe variation og lys til vandløbet med henblik på at skabe mulighed for grødevækst. Der efterlades dog enkelte højstammede træer i kanten af vandløbsprofilet. På strækningen fra Bonderupvej st til Ådalsvej st plantes der grupper af 6-10 rødel for hver m. På den sidste del af projektstrækningen fra Ådalsvej til stibroen i st plantes der enkelte 20

23 rødel langs vandløbet med en afstand på m for at markere vandløbets forløb i den brede ådal. Nuværende regulativmæssige bundkoter og fald, samt forslag til regulering af fald fremgår af tabel 2Regulativdimension er St. (m) Bund kote (DNN) Fald ( ) Forslag til nye dimensioner St. (m) Forslag til bundkote (DNN) Fald ( ) Beskrivelse x x Udløbssside bro ved AFAV x x Formateret tabel x Bonderupvej 5.83 indløbsside af bro x 2.1 Skalapæl x 1. Stibro x 2. Stibro x x 3. Stibro x Udløbsside bro Ådalsvej x x 4. Stibro x 0.45 Jernbanegade

24 6 Konsekvensvurderinger Det vurderes, at årsagerne til den forringede miljøtilstand i Sillebro Å overvejende skal søges i de dårlige fysiske forhold samt udæmpet udledning af separatkloakeret regnvand fra 8 udløb langs med projektstrækningen, /4/. Når der skabes en langt større variation i de fysiske forhold ved restaureringen og rensning af regnvandet, skabes der mulighed for en mere alsidig bestand af fisk og smådyr i vandløbet. I de efterfølgende delafsnit er der foretaget en nøjere vurdering af projektets konsekvenser for natur- og miljøkvaliteten i vandløbet og på de vandløbsnære arealer. 6.1 VANDLØBET Smådyrsfaunaen De markant forbedrede fysiske forhold og den forbedrede vandkvalitet ved rensning af regnvandet i de periodisk oversvømmede områder forventes at skabe mulighed for, at vandløbet kan fungere som levested for en mere artsrig bestand af smådyr og dermed leve op til kravet i Vandplanen om en faunaklasse på 5 eller derover. Den artsrige vandløbsfauna, der findes i et vandløb med faunaklasse 5 eller 6, er i dag udryddet på store dele af Sjælland og genindvandringen kan derfor forventes at ske langsomt. Ved de seneste faunaklasseundersøgelser, foretaget af Frederiksborg Amt, er de nærmeste bestande af en rentvandsfauna svarende til faunaklasse 5 eller 6 fundet km mod øst i Damvad Å og Hestetangs Å Fisk Ved udlægning af gydebanker og øvrige forbedringer af de fysiske forhold forventes der skabt mulighed for etablering af en selvreproducerende ørredbestand i vandløbet og bedre forhold for fiskebestanden generelt. 22

25 6.2 LAVBUNDSAREALERNE I ÅDALEN Planter Den botaniske screening viste, at det meste af ådalen ikke indeholder naturtyper med særlig botanisk interesse. Mose- og engområderne består i dag af en ensartet vegetation med mange invasive arter og en del tilgroning. Det vurderes derfor ikke, at reguleringsprojektet på Sillebro Å vil have en negativ konsekvens på artssammensætningen i ådalen. Etableringen af de nye bassiner og den planlagte naturpleje heraf vil derimod bevirke at biodiversiteten i ådalen forøges. Da lokaliteterne slås 1-2 gange årligt undgås det, at successionen når til et stadie med tilgroning af buske og træer. Under den botaniske screening fandtes én botanisk interessant lokalitet på lavbund, lokalitet 4, Kildemosen. Kildemosen bør beskyttes mod tilgroning og bevares urørt under reguleringen på Sillebro Å Afvandingsforhold På strækningen fra st til kort nedstrøms Bonderupvej st afgraves der en smal strømrende i det nuværende relativt brede profil og udlægges skjulesten og kampesten. Udgravningen vil medføre en svag sænkning af vandstanden, mens udlægningen af sten vil øge strømningsmodstanden i vandløbet. Samlet vil det medføre et uændret eller meget svagt sænket vandspejlsniveau i vandløbet. På den resterende del af strækningen fra st til stibroen i st har målet ved projekteringen af vandløbet været at skabe et vandløb med naturlige variationer i bundbredde og faldforhold beliggende højere i terræn end det nuværende profil, hvilket vil skabe en mere naturlig hydrologi området. Der er ingen landbrugsarealer langs vandløbet og der er med baggrund heri ikke foretaget omfattende hydrauliske beregninger. 6.3 REKREATIVE FORHOLD Ved udførsel af reguleringsprojektet på Sillebro Å vil adgangsforholdene omkring åen ikke forringes. Derimod vil det planlagte nye stiforløb i ådalen i høj grad forbedre de rekreative muligheder. Ligesom de planlagte pleje- og rekreative tiltag vil forbedre friluftslivet i ådalen. 23

26 7 Tidsplan og økonomi Reguleringsprojektet skal i høring hos interessenter i henhold til Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. Efter offentliggørelse af projektet i henhold til Vandløbsloven følger en 4 ugers høringsfase med mulighed for at komme med indsigelser. Efter høringsfasen behandles de indkomne forslag, og der er herefter en klagefrist på 4 uger. Endvidere kræver projektet en VVM-screening af dets påvirkning af miljøet. Efter denne myndighedsbehandling søges projektet gennemført i foråret og sommeren De øvrige anlægsarbejder, der udføres i forbindelse med etablering af de periodisk oversvømmede områder for rensning af regnvand, omlægning af stisystemet forventes ligeledes gennemført inden udgangen af Udgifterne til reguleringsprojektet projektet afholdes af Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune. 24

27 25

28 8 Lodsejerfortegnelse Herunder er samtlige lodsejere indenfor projektområdet oplistet. Berørt af nyt vandløb samt sti Matrikel nr. Adresse Ejer 1a (ådal) Frederikssund Kommune 11co (ådal) Frederikssund Kommune 2a (ådal) Frederikssund Kommune 11cm. (ådal) Frederikssund Kommune 11d. (ådal) Frederikssund Kommune 10a. (ådal) Frederikssunds Kommune 10g (ådal) Frederikssund Kommune 11o (ådal) Frederikssund Kommune 10mf (ådal) Frederikssund Kommune 2g (ådal) Frederikssund Kommune 2c Bonderupvej 1 Nils Christoffersen 2h Bonderupvej 4 Gitte Hedegaard Reisenhus 2d Bonderupvej 4 Gitte Hedegaard Reisenhus 2k Bonderupvej 6 Gitte Hedegaard Reisenhus 2n Bonderupvej 10 Torben Jensen 1a Bonderupvej 8 Torben Jensen 11a Bonderupvej 2 Ørumgård Aps. 1h Bonderup, Frederikssund AFAV Jorder 11dk Oppe Sundby By, Oppe Sundby Frederikssund Kommune 26

29 9 Kilder /1/ Frederikssund Kommune (2004), Regulativ for Sillebro Å vedtaget af Frederiksborg Amt, Udvalget for Teknik og Miljø 20. april /2/ Danmarks Fiskeriundersøgelser (2006), Udsætningsplanen for vandløb til Roskilde Fjord, Distrikt 3 - vandsystem /3/ By- og Landskabsstyrelsen (2010), Forslag til Vandplan Hovedopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord. /4/ Spildevandsplan Frederikssund Kommune 27

30 Tilføjelse af projekt for etablering af grussti og stipassage under broen ved AFAV. I forbindelse med høringen af reguleringsprojektet er der udarbejdet en tilføjelse i forbindelse med sikring af stipassage fra Broen ved AFAV og videre frem til den nye bydel Vinge. I forbindelse med etablering af en ny spildevandstrykledning fra Vinge til renseanlægget i Frederikssund er der anlagt en grussti på strækningen fra Bonderupvej og frem til broen ved AFAV. Stien ligger langs den nye spildevandstrykledning og sikrer adgang til vedligeholdelse af trykledningen. Stien fungerer også som cykel- og gangsti, og ønskes med denne funktion videreført under broen ved AFAV og videre langs vandløbet til den eksisterende underføring ved Frederikssundsvej, så der sikres forbindelse til Vinge. Den nye sti starter ca. 125 m ovenfor broen ved AFAV, se oversigtsplan herunder. Den forløber under broen, hvor bredden af stien vil være 2.5 m. Broens bredde 4.5 m og vandløbsprofilet under broen vil ændres til en bredde på ca. 2 m. Oversigtsplan for anlæg af nye sti og underføring af stien ved broen til AFAV. Vandløbet er markeret med blå stiplet linje og forløbet af den nye sti er vist med rød signatur. 28

31 På den ca. 125 m lange strækning nedenfor broen ved AFAV skal den nye sti anlægges meget tæt på vandløbet. Det vil på store dele af strækningen være nødvendigt at inddrage en del af det nuværende vandløbsprofil til opfyldning i forbindelse med etablering af stien. Det indebærer, at der udgrave et nyt vandløbsprofil ca. 0.5 m til 3 m ind på arealet nord for vandløbet. De regulativmæssige dimensioner med hensyn til bundkote og bundbredde af de forlagte vandløb og underføringen under broen ved AFAV ændres ikke som følge af projektet. Faldet på strækningen, hvor vandløbet forlægges, er 0.1 o/oo. På grund af det meget ringe fald består bunden i vandløbet af mudder og fint sand. Forlægningen ændrer derfor ikke de fysiske forhold i vandløbet og vil således være miljømæssigt neutral. 29