Hit med pengene eller vi sladrer til pressen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hit med pengene eller vi sladrer til pressen"

Transkript

1 Mandag den 14. april 2008 Prioritering. Danmark har nu verdens højeste skattetryk, og hovedforklaringen er velkendt: det konstante udgiftspres på velfærdsstaten. Weekendavisen udbad sig forslag til finansiering hos nogle af dem, der for tiden vil have flere offentlige ressourcer til deres område. Hit med pengene eller vi sladrer til pressen Af ANNA LIBAK NR. 15, april 2008 Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise be-sparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd.

2 I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?»min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa-1-trypsin-mangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen vil overveje, om patienter med Alfa- 1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1- antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes! Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.

3 »Det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.»det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«jo.»som ikke har erkendt den udvikling.«

4 Jeg tager det gerne på mig.»nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen. Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem.

5 Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke ville blive væk fra arbejde.»det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP. Af ANNA LIBAK NR. 15, april 2008 Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise be-sparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd. I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?

6 »Min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa-1-trypsin-mangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen vil overveje, om patienter med Alfa- 1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1- antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes! Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.»det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«

7 Du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.»det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«jo.»som ikke har erkendt den udvikling.«jeg tager det gerne på mig.

8 »Nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen. Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem. Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke

9 ville blive væk fra arbejde.»det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP. Af ANNA LIBAK NR. 15, april 2008 Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise be-sparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd. I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?»min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det

10 hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa-1-trypsin-mangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen vil overveje, om patienter med Alfa- 1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1- antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes! Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.»det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.

11 »Det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«jo.»som ikke har erkendt den udvikling.«jeg tager det gerne på mig.»nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det,

12 men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen. Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem. Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke ville blive væk fra arbejde.

13 »Det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP. Weekendavisen - Vimmelskaftet 47, 3. sal, DK-1161 København K Om ophavsret

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Jeg vil gerne starte med at sætte fokus på vort syn på den offentlige sektor

Jeg vil gerne starte med at sætte fokus på vort syn på den offentlige sektor Oplæg Sophia Indledning Jeg vil gerne starte med at sætte fokus på vort syn på den offentlige sektor Hvordan opfører de sig de der offentlig ansatte a. Storm P og arbejdsmanden med skovlen b. Vores egen

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den 1. Masser af penge Det er mandag. Bølle-Bob står foran Sjokkes hus. Han ringer på døren. Han har købt mælk til Sjokke. Det gør han tit, for Sjokke er gammel. Der går lang tid, før Sjokke åbner døren.»er

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk Illustration Ugeskrift for Læger Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 fokus 2169 Psykiatrien vinder valget Skal

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere