Hit med pengene eller vi sladrer til pressen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hit med pengene eller vi sladrer til pressen"

Transkript

1 Mandag den 14. april 2008 Prioritering. Danmark har nu verdens højeste skattetryk, og hovedforklaringen er velkendt: det konstante udgiftspres på velfærdsstaten. Weekendavisen udbad sig forslag til finansiering hos nogle af dem, der for tiden vil have flere offentlige ressourcer til deres område. Hit med pengene eller vi sladrer til pressen Af ANNA LIBAK NR. 15, april 2008 Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise be-sparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd.

2 I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?»min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa-1-trypsin-mangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen vil overveje, om patienter med Alfa- 1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1- antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes! Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.

3 »Det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.»det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«jo.»som ikke har erkendt den udvikling.«

4 Jeg tager det gerne på mig.»nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen. Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem.

5 Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke ville blive væk fra arbejde.»det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP. Af ANNA LIBAK NR. 15, april 2008 Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise be-sparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd. I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?

6 »Min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa-1-trypsin-mangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen vil overveje, om patienter med Alfa- 1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1- antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes! Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.»det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«

7 Du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.»det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«jo.»som ikke har erkendt den udvikling.«jeg tager det gerne på mig.

8 »Nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen. Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem. Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke

9 ville blive væk fra arbejde.»det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP. Af ANNA LIBAK NR. 15, april 2008 Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise be-sparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd. I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?»min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det

10 hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa-1-trypsin-mangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen vil overveje, om patienter med Alfa- 1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1- antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes! Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.»det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.

11 »Det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«jo.»som ikke har erkendt den udvikling.«jeg tager det gerne på mig.»nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det,

12 men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen. Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem. Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke ville blive væk fra arbejde.

13 »Det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP. Weekendavisen - Vimmelskaftet 47, 3. sal, DK-1161 København K Om ophavsret

Interessen vakt i USA #En halv mio. om året Klinik bliver til privathospital

Interessen vakt i USA #En halv mio. om året Klinik bliver til privathospital Dagens Medicin 18.04.2008 1. sektion Side 14 1636 ord artikel-id: e0f88a1e»de andre læger synes, vi er lidt mærkelige«myndighederne kræver store placebokontrollerede studier, men det er svært med en lille

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

MDTL. BERETNING 2015. Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år

MDTL. BERETNING 2015. Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år MDTL. BERETNING 2015. Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år DANSKE ÆLDREÅD Synlighed udadtil og indadtil: 1) Prisen givet genlyd nationalt og internationalt.

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den 1. Masser af penge Det er mandag. Bølle-Bob står foran Sjokkes hus. Han ringer på døren. Han har købt mælk til Sjokke. Det gør han tit, for Sjokke er gammel. Der går lang tid, før Sjokke åbner døren.»er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland. Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn. Kvinde. Mand. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder. 6. Kan / vil ikke svare 6 5 6 5 5 6 5 6 6 5 Tema Hvad

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5 Region Syd Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare 54,1 45,9 0 B. Hvad er din alder 1. 6. Kan /

Læs mere

B = Bent Greve J = Jimmi Dahl Værnskjold N = Nicklas Lyhne Iversen

B = Bent Greve J = Jimmi Dahl Værnskjold N = Nicklas Lyhne Iversen B = Bent Greve J = Jimmi Dahl Værnskjold N = Nicklas Lyhne Iversen B. Hej N/J. Hej B. Hvad læser i? N. Vi læser SamBach oppe i p11, og vi læser begge HA lige nu. Og så har vi valgt at skrive et projekt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Mogens Lykketoft, 1946-

Mogens Lykketoft, 1946- 1 Mogens Lykketoft, 1946- Mogens Lykketoft har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 1981. Han har haft flere forskellige ministerposter, først som skatteminister i 1981-82, siden som finansminister

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Side 1 af 5 Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Af Tom Ekeroth (tek@kl.dk) Det er ikke nødvendigvis let, men det er naturligt, at offentlige topledere lader sig måle. KL s administrerende direktør

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem?

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? 1 Vandrørene hvor meget ved vi? Hvor mange af jer er privat ansatte? Hvor mange af jer ved hvornår jeres nuværende virksomheds

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere