Projektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav

Transkript

1 Indhold 1. Formål med anlægget Baggrund for anlægget Lokalitet... 3 Valg af lokalitet... 3 Forundersøgelse Miljøoprensning og nedsænkning af fartøj Forventet indvandring på revet Formidling af kultur og natur

2 Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav 1. Formål med anlægget Vi vil skabe nyt liv i Det Sydfynske Øhav, ved at etablere et kunstigt rev, der kan forbedre det marine miljø i et område, hvor der er mangel på naturligt forekomne rev. Erfaringer viser, at kunstige rev er attraktive tilholdssteder for fisk og planter. Bunden på det tiltænkte etableringssted er præget af lav biodiversitet, og revet vil tjene som egnet fast substrat for kolonisering af en række planter og dyr. Herved vil områdets biodiversitet kunne forøges betragteligt. Revet etableres med den gamle Ærøfærge MF Ærøsund, som er kulturhistorisk forankret til området, idet den sejlede mellem Svendborg og Ærøskøbing i næsten 40 år, helt frem til Projektet har således også det formål at formidle den maritime kulturhistorie på en helt ny måde et levende undervandsmuseum. MF Ærøsund vil gennemgå en opfattende miljøoprensning inden den nedsænkes i Det Sydfynske Øhav. Vragets størrelse og udformning med mange rum og gemmesteder, gør vraget til et egnet leve og ynglested for mange fiskearter. Det nye rev vil, udover at fremme den marine natur i Øhavet, også bidrage til en positiv udvikling for områdets turist- og oplevelseserhverv, for sportsfisker- og dykkerklubber. Vragdykning er således meget eftertragtet, og vragets størrelse vil gøre det til en dykkerlokalitet af international klasse, der kan tiltrække dykkere fra både ind- og udland. Nedsænkningen af vraget suppleres med en formidling af stedets marine natur og færgens egen historie. Projektet vil være et fyrtårn for friluftslivet i Det Sydfynske Øhav og give området stor opmærksomhed - ikke kun i Danmark, men også i vores nabolande, eksempelvis Tyskland. 2. Baggrund for anlægget Det Sydfynske Øhav har en natur og kulturarv af international værdi. Det er blandt andet et af verdens største druknede istidslandskaber. Et grundlag som gør, at dele af Det Sydfynske Øhav kandiderer til at blive nationalparkområde. Naturværdierne ses også i kraft af de mange udpegede Natura 2000 områder. Bæredygtig udvikling af området kræver initiativer, som kan styrke naturgrundlaget. En varieret havbund med mange rev er en af forudsætningerne for et rigt dyre- og planteliv under vandet. Mange steder i Øhavet mangler stenrev pga. tidligere tiders stenfiskeri. En af metoderne til skabe nyt liv på havbunden er etablering af kunstige rev. Dette anvendes kun i mindre grad i Danmark, men kendes fra en del andre lande. Flere steder i USA har man lavet en intensiv udbygning af kunstige rev med miljøoprensede skibe, på steder hvor havbunden mangler naturlige rev. Det Sydfynske Øhavs geografiske forhold gør, at området også rummer Danmarks bedste naturgivne rammer for et varieret maritimt friluftsliv. De 4 kommuner ønsker at udnytte dette potentiale til gavn for både lokalbefolkning, erhvervsliv og turister. Naturturisme I/S har derfor udarbejdet en strategi for det maritime friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Se strategi i bilag 7. Strategien skal sætte kursen for en udvikling der gør Det Sydfynske Øhav til Danmarks bedste områder for maritime friluftsliv. Lystfiskeri og undervandsaktiviteter er udvalgt som to af i alt seks strategisk udpegende indsatsområder. Dette projekt indgår i udviklingen af disse indsatsområder. Gennem flere år har der været gjort forsøg på at bevare MF Ærøsund som flydende attraktion for området men uden succes. Ved realiseringen af dette projekt undgås ophugning af MF Ærøsund, og et stykke vigtig kulturhistorie bevares i Det Sydfynske Øhav på en lidt utraditionel vis, samtidig med at det marine miljø forbedres. 2

3 3. Lokalitet Valg af lokalitet Med hjælp fra en arbejdsgruppe bestående af lokale dykkere og en marinbiolog med stor indsigt i området, har vi udpeget det mest optimale sted for nedsænkningen af MF Ærøsund. Udpegningen er sket efter en vurdering af bundens bæreevne, dybde, strøm / vandudskiftning, iltsvindshistorik, fyrvinkler, hensyn til erhvervstrafik og fritidsfartøjer, og lokalitetens tilgængelighed for dykkere. I tillæg til ovenstående er den nødvendige landbaserede infrastruktur også blevet vurderet, i forhold til at give offentligheden adgang til revet, eksempelvis parkeringsfaciliteter og isætningsmuligheder for dykkerbåde. Formand og Næstformand i Bælternes Fiskeriforening er blevet hørt om eventuelle problemer ved den foreslåede lokalitet. De er positive overfor lokaliteten og ser ingen problemer i den foreslåede lokalitet. Færgen ønskes nedsænket på 19 meters dybde i den østligste ende af Ringsgaardbassinet på position 55 02'06'' Nordligbredde og 10 27'24'' Østliglængde, Datum WGS84. Se kort bilag 3 og 4 bemærk at den røde rektangel der markere nedsænkningsstedet i bilag 4 svarer til størrelsen på færgen som ønskes nedsænket. Færgen er 13 meter høj fra bund til top uden masterne, som fjernes forud for nedsænkningen. Det giver en besejlingshøjde på ca. 6 meter. Bunden er blød i området, og MF Ærøsund vil derfor udgøre et kærkomment fæstepunkt og levested for planter og dyr. Forundersøgelse Som et led i forundersøgelsen til projektet har Naturstyrelsen Odense, leveret data på iltindholdet over de seneste 7 år, målt fra en nærved liggende målestation. Iltniveauerne er angivet i forhold til 7, 11, 15 og 19 meters dybde, se graferne på de følgende sider. Mangel på ilt i vandet (iltsvind) er skadeligt for bunddyr og er defineret som koncentrationer under 4 mg/l og kraftigt iltsvind er koncentrationer under 2 mg/l. Tallene viser kun et periodisk iltsvind hvert år på de dybeste steder (15-19 meter), og det vurderes ikke af få betydning for vragets funktion som kunstigt rev. 3

4 O2 (mg/l) O2 (mg/l) Projektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav Iltkonc. (mg/l) på 7 meter (DSØ51) Iltkonc. (mg/l) på 11 meter (DSØ51) Kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Odense 4

5 O2 (mg/l) O2 (mg/l) Projektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav Iltkonc. (mg/l) på 15 meter (DSØ51) Iltkonc. (mg/l) på 19 m (DSØ51) Kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Odense 5

6 Den 6. Maj 2012 foretog Naturturisme I/S en bundundersøgelse på nedsænkningslokaliteten i samarbejde med et hold dykkere fra Svendborg. Bunden på og ved nedsænkningslokaliteten er jævnt flad og består af et op til 20 cm tykt lag af dynd/silt (målt med tilspidset målepind) sandsynligvis over et lag af ler. På bunden observeredes der rester af plantemateriale som ikke vokser på positionen, primært fragmenter af brunalger (Laminaria) og ålegræs (Zostera marina). I løbet af dykket observeredes flere mindre sten, dog ikke i en mængde der kan kategoriseres som et stenrev. Bundfaunaen var domineret af sandorm (Arenicola), og deres karakteristiske U-formede boregange kunne ses med fækalier på toppen. Der blev observeret mindst 8 arter, heriblandt 2 søanemoner, 2 nøgensnegle (den ene sandsynligvis arten Coryphella, en almindeligt forekommende nøgensnegl i danske farvande), ånderør fra nedgravede muslinger, rejer, kutling, skrubbe og en ålekvabbe. Foto: Ringsgaardbassinet 6. maj Ålekvabbe og nøgensnegl. Der var ingen registreringer af iltsvind, men det relative lave antal arter af dyr der lever i bundsedimentet (som for eksempel sandorm og muslinger) og data fra den nationale overvågning af havmiljøet tyder på, at der er tilbagevendende episoder med iltsvind i området. Foto: Ringsgaardbassinet 6. maj Søanemone tv. På basis af bundundersøgelsen kan det konstateres, at området består af en ensartet bund med højt organisk indhold og relativt få arter af dyr. Der er ikke registreret stenrev eller andre tydeligt definerede samfund med mange dyr. Tilstedeværelsen af især søanemoner, krebsdyr og stationære fisk som ålekvabbe og kutling indikerer, at der er dyr i området, som vil kunne udnytte det kunstige rev som nyt habitat. 6

7 4. Miljøoprensning og nedsænkning af fartøj Indledningsvist skal færgens miljøoprenses, det vil sige tømmes for en lang række stoffer og materialer, så den ikke udgør nogen fare for havmiljøet i Det Sydfynske Øhav. Da der ikke findes danske retningslinjer for denne type af opgaver har Naturturisme I/S rekvireret en miljøkortlægning af MF Ærøsund hos COWI. COWI blev udvalgt til at udarbejde miljøkortlægningen, blandt andet grundet deres internationale erfaring med retningslinjer for ophugning af skibe. Kortlægningen skal sikre, at miljøoprensningen af MF Ærøsund udføres miljømæssigt forsvarligt. Kortlægningen er blandt andet udført ved hjælp af feltstudier og kemiske analyser af udvalgte materialer fra MF Ærøsund. Rapportens anbefalinger er udarbejdet i overensstemmelse med de amerikanske og canadiske retningslinjer for oprensning af skibe der skal nedsænkes i havet. I begge lande har man mange erfaringer med at etablere kunstige rev med miljøoprensede skibe gennem mere end 20 år. Oprensningen planlægges udført i henhold til 4.2 Forslag til oprensningsplan, beskrevet i rapporten Miljøkortlægning af MF Ærøsund, bilag 2. Oprensningen indbefatter fjernelse af: asbest olie og smøremidler al TBT i bundmaling al løstsiddende maling kabler vinduer med gummilister linoleum fra gulve møbler alle løsdele også løse fliser fra baderum elektronik vægpaneler med mineraluldsisolering døre (både træ og metal) blyballast bovport inkl. hydraulik stempler opmagasineret maling køkkenmaskiner træbelægning og fuger på vogndæk Herudover vil vi fjerne % af malingen på færgens yderside. Dette muliggøres af den planlagte dokning, og betyder samtidig at den tilbageværende mængde af bly i malingen på Ærøsund reduceres, se nedenstående. COWI har beregnet et worst case scenarie for blyindholdet i den tilbageværende maling på MF Ærøsund på 8,3 16,7 kg, hvis oprensningen følger deres anvisninger (se beregninger i bilag 2, pkt. 9 side 40). Fjernelse af % af malingen på færgens ydersider (sider, skrog), vil reducere den samlede tilbageværende mængde bly til 5 10 kg. Ovenstående miljøoprensning er mere vidtgående, end de amerikanske og canadiske retningslinjer foreskriver, og også mere vidtgående end COWI s anbefalinger for en miljømæssig forsvarlig oprensning af MF Ærøsund. I forbindelse med miljøoprensning affaldssorteres og genanvendes der i henhold til gældende regler. Miljøoprensningen vil blive udført af certificeret firma. 7

8 Færgens størrelse og indretning med de mange rum gør det til et meget attraktivt dykkervrag og habitat for fisk og planter. For at dette potentiale kan udnyttes optimalt af dyr og dykkere, skal færgen åbnes strategiske steder og lukkes andre steder. Lukning af rum sker af hensyn til dykkernes sikkerhed, imens åbning andre steder vil lette adgangen til vraget og sikre god vandgennemstrømning. En del af de planter og dyr der vil tage bolig på færgen, optager næring og føde fra det forbipasserende vand. Det er derfor nødvendigt, at der kan ske vandudskiftning i så store dele af færgen som muligt. Færgens master fjernes for at minimere dybdekravet til nedsænkningsstedet, og for at undgå grundstødningsproblemer for fritidsfartøjer. Efter åbning og miljøoprensning skal MF Ærøsund bundsynes af Søfartsstyrelsen. Synet kræves førend den kan bugseres lovligt til nedsænkningsstedet. Nedsænkningen planlægges og afvikles i samarbejde med bugseringsfirma og erhvervsdykkere. Naturturisme I/S har undersøgt fortilfælde hvor der er givet tilladelse til nedsænkning af skibsvrag på søterritoriet. Eneste sammenlignelige fortilfælde er den tilladelse, der blev givet til etablering af Salling Aqua Park den 30/6-2011, dokument nr. 11/ Forventet indvandring på revet På 19 m dybde i den østlige ende af Ringsgaardbassinet vil færgen efter en kort årrække være koloniseret af organismer som polypdyr, blødkoraller, muslinger, krebsdyr og mange andre dyrearter. De vil indvandre fra nærtliggende områder. Disse dyr vil tiltrække forskellige fiskearter som igen vil tiltrække yderligere arter i en positiv spiral. Fra bunden og op til ca. 15 m dybde kan der etablere sig lag af skorpedannende rød- og brunalger og enkelte løvdannende arter primært af rødalger. De dele af vraget der rejser sig over 15 meter, kan bevokses med mere almindeligt kendte store brune alger. Over hele vraget vil der etablere sig forskellige dyregrupper, som har behov for et fast substrat og som oprindeligt vil kunne findes på stenrev. Det drejer sig om forskellige arter af hvirvelløse dyr som havsvampe, mosdyr, forskellige grupper af polypdyr, blødkoraller, pighuder som søstjerner og søpindsvin, blåmuslinger, børsteorme, sækdyr og rurer. Rækkefølgen hvormed dyrene etablerer sig, kan variere efter lokale forhold. I takt med at diversiteten stiger, vil fisk, krebsdyr og andre dyr bruge vraget som gemmested og fødesøgning. Det kan dreje sig om standfisk som kutling, ålekvabber, havkarusser, ulk og flere arter af fladfisk. Større rovfisk som torsk og sej og stimer af sild og makrel vil periodevis kunne ses på revet. Denne form for kolonisering vil ske, idet Ærøsund kommer til at tjene som egnet fast substrat, hvilket ellers er meget begrænset på og omkring lokaliteten. Det planlagte udsætningsområde er påvirket af iltsvind i større eller mindre grad i sommer- og efterårsmånederne og primært i vandlag på få meters tykkelse over havbunden, jf. iltkurver side 5. Placeringen af færgen forventes at have lille eller ingen effekt på dette forhold idet skibet i sig selv vil kun have en meget lokal effekt på ilt- og strømforhold. Der er mulighed for at det kan øge vandudskiftningen lokalt omkring positionen (lokal turbulens der øger den vertikal udskiftning) og eventuelt mindske risikoen for at der vil opstå iltsvind omkring skibets lavere dele. Samlet set vil et kunstigt rev som Ærøsund højne biodiversiteten i havområdet og fungere som bindeled til andre områder. Herved bliver det nemmere for dyr at spredes og trives i området. Det vil tilføre området god biologisk værdi samtidig med at der er potentiale for at udnytte det i forsknings- og formidlingsøjemed. Erfaringer fra øvrige vrag i de danske farvande viser, at indvandringen er yderst forventelig. Nedenstående ses 4 billeder fra vrag i Det Sydfynske Øhavs område. Billederne stammer fra henholdsvis Motortorpedobådene i Lunkebugten og vraget Stentrans i farvandet mellem Ærø og Tyskland. Indvandringen er sket på trods af den manglede miljøoprensning. 8

9 Vraget Stentrans ligger imellem Ærø og Tyskland på meters dybde og position N Ø. Stentrans ligger på en leret mudderbund, hvor der ikke er meget liv når man kommer lidt væk fra vraget. Til gengæld lever sø-nelliker, søanemoner, blåmuslinger og forskellige svampe arter i store mængder på selve vraget. Foto: Søren Olsen Foto: Søren Olsen Vraget Stentrans, sunket Motortorpedobådene blev sænkes af Tyskerne i Lungebugten i dagene efter den 5. Maj Vragene ligger på 9-12meters dybde på omkring position 55 00'790 N, '641. Bunden er mudret og der er næsten ingen strøm. Vragene ligger som oaser på en bund, der ellers er ret fattig på liv. Foto: Kewin Peltonen Foto: Michelle Hansen Motortorpedobådsvragene i Lunkebugten, sunket omk. den 5. Maj Til højre ses blødkorallerne sønelliker og søanemoner. 6. Formidling af kultur og natur MF Ærøsund skal formidles både over og under vandet, og formidlingen har både en kulturel og en naturmæssig vinkel. Naturturisme I/S har lavet en forhåndsaftale med Marstal Søfartsmuseum, Svendborg Museum, Æø Museum, Maritimt Center Svendborg, Udviklingsfonden Maritimt Center Ærø og Ærø Færgerne, som skal sikre bevarelse og formidling af en række udvalgte genstande fra færgen. Disse genstande fjernes inden oprensning og nedsænkning. Færgens historie vil også blive formidlet under 9

10 vandet via vandfaste plancher, som i billeder og tekst viser færgens tidligere indretning og drift. De lokale dykkerklubber sørger drift og vedligehold af disse plancher. Den naturmæssige formidling skal foregå ad flere kanaler. Der arbejdes på at indvandringen på færgen formidles i sammenhæng med den kulturhistoriske del på nogle af de ovennævnte institutioner. De lokale dykkerklubber har i den forbindelse tilbudt at foto og videodokumentere udviklingen under vandet. Endelig arbejdes der på at indvandringen formidles i forskningsartikler, via dykkerfora og magasiner. Biologisk Institut på Syddansk Universitet har ved institutleder Marianne Holmer tilkendegivet, at de ønsker at medvirke i marinebiologisk forskning i forbindelse med etablering af et kunstigt rev. Dennis Lisbjerg, projektkoordinator fra DTU Aqua, har ligeledes vist positiv interesse for projektet og for formidlingen af indvandringen på revet/skibet. 10