Personlige. Voksenpsykiatri. Af Morten Kistrup og Birgit Skovbo Nielsen

Transkript

1 Personlige hold til at medtænke børnene i den psykiatriske behandling af forældrene. [1]. Personlige beredskabsplaner kan anses for at være et konkret forsøg på at imødekomme netop dette. På Rigshospitalets Distriktspsykiatriske Center Sankt Joseph gennemfører vi som et led i et årelangt arbejde proberedskabsplaner På Rigshospitalets Distriktspsykiatriske Center Sankt Joseph arbejder med psykoterapigrupper for forældre med et psykisk helbredsproblem. Som et led heri indgår Personlige beredskabsplaner. illustrationer: lisbeth e. christensen Voksenpsykiatri Af Morten Kistrup og Birgit Skovbo Nielsen I rapporten Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde (2007) konstateres det, at hele familien påvirkes, når en person har en psykisk lidelse. Der rettes fokus mod (...) det ansvar, ansatte i psykiatrien har i relation til børn af forældre med psykisk sygdom. Alle har en vigtig opgave i for- Psykolog nyt

2 jektet Personlige beredskabsplaner. Projektet er udviklet i samarbejde med deltagere i en såkaldt forældrekompetencegruppe, et psykoterapeutisk tilbud i distriktspsykiatrien, hvor forældreskabet er i fokus som et stressor-reducerende tiltag i behandlingen. Målgruppen er forældre med mindreårige, hjemmeboende børn, der har kontakt til distriktspsykiatrien og vurderes at være i habituel tilstand. Den psykoterapeutiske praksis tager afsæt i den norske psykolog Kari Killéns arbejde om centrale forældrefunktioner (2005), som den tilstrækkeligt gode forælder vurderes at besidde: En realistisk opfattelse af barnet. Realistiske forventninger til dets behov. Mestring. At man engagerer sig positivt og empatisk i samspil med barnet og evner at prioritere barnets grundlæggende behov frem for egne og rumme egen smerte uden at afreagere på barnet [2]. Deltagerne i gruppen støttes i at leve op til kompetencekravene gennem undervisning og dialog. Børn er særligt udsatte, da deres udvikling er afhængig af relationen til forældrene. Rationalet bag den psykoterapeutiske behandling er derfor, at støtte til forældre-barnrelationen må være afgørende for at sikre den nødvendige omsorg for barnet. Familierådgiver Asta Bisgaard fremfører, at behandlere må respektere og støtte familiens ressourcer for herved at øge forældrekompetencen og styrke tilliden og kontakten med familien [3]. Forældrekompetencen kan øges ved en målrettet indsats i voksenpsykiatrien, og det er vores erfaring med projektet, at personlige beredskabsplaner kan være et konkret redskab i dette arbejde. Killén (2001) beskriver forældreskabet som (...) en proces, hvor forældrene (eller andre omsorgsgivere) engagerer sig i barnet, i at give det fysisk og følelsesmæssig omsorg, ernæring og beskyttelse. Det drejer sig om at dække de fysiske og følelsesmæssige behov, som barnet har i kraft af sin alder og sit udviklingsniveau. [4] Det kan være vanskeligt både at tage hensyn til et helbredsproblem og samtidig leve op til rollen som forælder. Ved psykisk sygdom kan fx dømmekraften være svigtende eller energiniveauet være svækket, og tilfredsstillelsen af børnenes behov må her i de fleste tilfælde uddelegeres. Pointen med personlige beredskabsplaner er, at forældrene selv via egne handlingsplaner for deres børn har mulighed for at tage ansvar for forældreskabet og derved leve op til rollen som kompetent forælder. Herigennem forebygges omsorgssvigt, samtidig med at forældre-barn-relationen bevares. Rødder i recovery & empowerment Tilgangen i psykoterapien og tanken bag personlige beredskabsplaner er baseret på recovery og empowerment. Recovery kan defineres som (...) en dybt personlig, unik proces, som forandrer personens grundholdninger, værdier, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdommen. [5] Den enkelte person anskues i et bredere livsperspektiv end alene symptomatologi, fastslår den svenske psykolog Alain Topor [6]. Recovery er ved at vinde indpas i psykiatrien i Danmark, og det er konstateret, at det må anses for at være en vigtig vinkel i den psykiatriske behandling [7]. Vi anser recoverytilgangen for at være afgørende for, at gruppens deltagere kan udvikle sig som tilstrækkeligt gode forældre. Når patienten sættes i centrum som person og forælder, fremmes håbet om at leve et tilfredsstillende liv i rollen som kompetent forælder på trods af det psykiske helbredsproblem. Denne unikke udvikling bør understøttes i den psykoterapeutiske praksis. Den aktive proces selvoprejsning [8], myndiggørelse og selvstyring [9] er kvalificerede bud på en oversættelse af empowerment. Ligeledes findes en tredelt definition: At opnå kontrol over sit liv, en fornemmelse af meningsfuldhed og en udvikling af magt [10]. Selvoprejsning og myndiggørelse er afgørende elementer i projektet. Når forælderen aktivt selv tager styring og udformer den personlige beredskabsplan, genvindes selvtillid i forældrerollen, og for- 4 Psykolog nyt

3 FAKTA Om personlige beredskabsplaner En personlig beredskabsplan er en handlingsplan, udarbejdet af den enkelte forælder med et psykisk helbredsproblem i habituel tilstand, eventuelt støttet af behandlere og pårørende. Den indeholder en konkret beskrivelse af, hvordan forælderen selv ønsker at et beredskab (ens omgivelser, behandlingssystemet, barnets netværk mv.) skal agere i en krisesituation, hvis denne får et tilbagefald med sit psykiske helbredsproblem. Herved tager personen ansvar som kompetent forælder og sikrer, at den nødvendige omsorg for børnene udøves, eksempelvis via uddelegering af centrale forældrefunktioner. Psykolog nyt

4 ælderen oplever en fornemmelse af kontrol i takt med at deres egne ressourcer styrkes. Dette påvirker forældre-barnrelationen. Recovery og empowerment indbefatter ligesom psykoterapi et udviklingsperspektiv, der indeholder en naturlig fremadrettethed og dermed modvirker kronicificering. Og med rødder i recovery og empowerment må psykologen altså tilgodese og arbejde psykoterapeutisk med udvikling af forælderens ressourcer og styrke forældreskabet. Andre tiltag i voksenpsykiatrien Med Børn og forældre i voksenpsykiatrien (2005) blev opmærksomheden skærpet på, at mennesker med psykiske helbredsproblemer ofte er forældre. Hele 75 % af medarbejderne i voksenpsykiatrien skønnede, at der var brug for mere viden om støtte til brugerens forældrerolle [11]. I Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis (2005) blev det påpeget, at hvis ( ) man har en fysisk sygdom, er det naturligt at bede familie, venner og naboer om hjælp i forbindelse med børnene. Det kan være sværere, når der er tale om en psykisk sygdom, fordi det er forbundet med tabu. Mange forældre med sindslidelser frygter, at deres børn bliver anbragt uden for hjemmet. [12] Personlige beredskabsplaner kan ligeledes med fordel anvendes i relationen mellem forældre og børne- og familieteam på kommunens socialcenter, idet forælderens egen formulering om at udfylde rollen som kompetent forælder understøtter etableringen af god kontakt og udgør et grundlag for samarbejde om at sikre den nødvendige omsorg for barnet med den rette hjælp og støtte. Det er vigtigt med åbenhed over for at drøfte bekymringerne i forbindelse med at varetage rollen som forælder. Og fælles for andre tilbud i voksenpsykiatrien er da også, at dialogen mellem forældre og børn styrkes for at bryde det tabu, som kan være forbundet med at være forælder med et psykisk helbredsproblem [13]. Socialrådgiver og familieterapeut Ingelise Nordenhof arbejder med narrative familiesamtaler med børn og deres forældre i psykiatrien. Der fokuseres på barnets situation som pårørende til en mor eller far med en sindslidelse, og formålet er blandt andet at give barnet viden, som det kan forstå, og styrke forældre-barn-relationen og netværket [14]. Med personlige beredskabsplaner fokuserer man på at støtte forældrene i aktivt at tage ansvar for forældreskabet. På denne måde er dette nye tiltag et supplement, der via intervention fra en anden indgangsvinkel understøtter det udmærkede arbejde med udgangspunkt i børnene. Personlige beredskabsplaner i praksis På vores distrikstpsykiatriske center har vi i forbindelse med projektet modificeret betydningen af begrebet beredskabsplaner. Forælderen definerer og udfylder selv handlingsplanen derfor: personlig beredskabsplan. I praksis er redskabet en formular, som består af fire dele: 1) Personlige data; oplysninger om forælder, behandlingsinstitution, børn og primære pårørende. 2) Tidlige advarselssignaler & risikofaktorer; forælderens egen oplevelse af advarselssignaler op til en periode med sygdom eller en indlæggelse [15] samt risikofaktorer. Som en deltager i gruppen udtrykte det: Man ser efter gløder ikke ildebrand!. Forebyggelse af tilbagefald etableres ved en gensidig forståelse af, hvornår den enkelte har behov for hjælp. 3) Handlingsplan; praktiske instrukser og vejledninger, eksempelvis hvornår man ønsker hjælp, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes, hvem der skal tage sig af ens børn 6 Psykolog nyt

5 osv. Herigennem sikres handlingsparathed og ansvarlighed i krisesituationer, som ved enhver anden beredskabsplan. 4) Formidling og opretholdelse af den nødvendige omsorg for barnet; forælderen formulerer, hvordan viden om det psykiske helbredsproblem og krisesituationen skal formidles til barnet. Børn kan fejlagtigt opleve, at det er deres skyld, at forælderen er blevet syg. Det er derfor vigtigt med viden om forælderens sygdom, og at barnet ikke er skyld i denne [16]. Det er samtidig en god idé, at barnet under en forælders fravær stadig oplever, at fars eller mors rutiner opretholdes, og at forælderen stadig indirekte inddrages i dagligdagen. Dette muliggøres via den såkaldte nød-kasse, som i planen udgøres af en beskrivelse af forælderens rutiner med barnet, billeder, legetøj eller andre genstande, som minder barnet om forælderen Projektet er endnu under udvikling, men det er vores håb, at denne tankegang kan inspirere til videre projekter og initiativer, hvor børn medtænkes i den psykiatriske behandling af deres forældre. Morten Kistrup, stud.psych. Birgit Skovbo Nielsen, cand.psych., specialist & supervisor i psykoterapi Referencer [1] Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark (2007). Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde. Side 7. [2] Killén, K. (2005). Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels Forlag. 3. udgave, 1. oplag. Side [3] Bisgaard, A. (2007). Vi får kun én barndom I: Vincent, C. et al. Overgreb mod børn. Det Kriminal Præventive Råd. Side [4] Killén, K. (2001). Barndommen varer i generationer. Forebyggelse af omsorgssvigt. Hans Reitzels Forlag. Side 33. [5] Anthony, W. (1993). Recovery from mental illness: The guiding vision of the mental health system in the 1990 s. Psychosocial Rehabilitation Journal. Vol. 16, Nr. 4. Side 527. Oversat til dansk i: Jensen, P. (2006). En helt anden hjælp. København: Akademisk Forlag. Side 24. [6] Topor, A. (2003). Recovery. At komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. København. Hans Reitzels Forlag. Side 41 I: Jensen, P. (2006). En helt anden hjælp. København: Akademisk Forlag. Side 24. [7] Eplov, L.F., Kistrup, K.R., Lajer, I.M.K., Obel, D. Poulsen, H.D. & Svendsen, A.M.B. (2005). Recovery og rehabilitering i psykiatrien. Gammel vin på nye flasker eller nyskabelse med indhold? Ugeskrift for læger, 167/11, p [8] Faureholm, J. (1996). Fra livstidsklient til medborger. Munksgaard-Rosinante, København. Side 146. [9] Aude, J. (2000). Selvstyret gruppearbejde. Dafolo Forlag. Side 17. [10] Andersen, M.L., Brok, P.N. & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk. Dafolo Forlag. Side 14. [11] Stenbak, E., Møller, B. & Børjesson, E. (2005). Børn og forældre i voksenpsykiatrien. Socialt Udviklingscenter SUS. Side 39. [12] Stenbak, E. (2005). Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis. Socialt Udviklingscenter SUS. Side 8-9. [13] ibid. [14] Nordenhof, I. (2008). Narrative familiesamtaler med udsatte børn og deres forældre. Akademisk Forlag. [15] Borell, P. (1999): Trin for Trin. Et modul i serien: Et selvstændigt liv. Psykologia. Århus. Version 1. November. [16] Valbak, A. & Pedersen, L. (2003). Til den voksne læser i: Nørgaard, B. Da Pelles far blev syg i hovedet. PsykiatriFondens Forlag. Side Psykolog nyt