Fællesskab og ejerskab

Transkript

1 Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne RieThomsen2009 AfgangsopgaveDUEK UCC,Modul Vejleder:LenePoulsen Tegn:

2 Forord Detteerminafgangsopgavefradiplomuddannelseniuddannelses,erhvervs og karrierevejledningveduniversitycollegecopenhagen.denharværet spændendeatarbejdemed,ogjegbildermigind,atdenbidragermedvæsentlige perspektiverogideertil,hvordanvejledningkangribesan. Men opgavenerskrevetpåbaggrundaferfaringerframinegentidsomelevpå KøbenhavnsTekniskeSkole( ),samtalermedgodevejlederkollegaer ogsomafslutningpåetårsfuldtidsstudie. Fællesskabogejerskab tilgangener altsåikkeudvikletiforbindelsemedenegendagligvejlederpraksis,ogdetbærer denmåskeprægaf?erdetrenskrivebordstænkning,somikkeharbundiden virkeligeverden?jegtænker,atdetmåkommeanpåenprøve. Jegermegetinteresseretirespons,konstruktivkritikogideerfra vejlederkollegaerogandre,somskullebliveinspireredetildette. Ladendelighøre Medvenlighilsen ChristinaCelesteNielsen Februar2012 Kontakt Mobil:

3 Indhold 1.Indledning Problemformulering Opgavensopbygning Begrebsafklaringer Afgrænsninger Vejledningensformål Vejledning ensocio politiskhandling Mitegetafsæt Vejledningsominstitutioneltarrangement Push outanalyseaffrafaldetpåerhvervsskolerne Diskussionenomfrafaldetsomfangogkarakter Frafaldetietdrop put perspektiv Frafaldetietpush outperspektiv Teoretiskebidragtilempowermentvejledning Empowerment Almengørelseogfællesskab Agencyogefficacy Empowermentvejledningipraksis Dilemmaerogudfordringer Empowerment hvisdagsorden? Vilogkaneleverneempowerment? Kanempowerment tilgangenfåopbakning? Konklusion:Empowermentforfællesskabogejerskab Litteraturliste

4 1.Indledning Imintidsomstuderendepådiplomuddannelseniuddannelses ogerhvervs og karrierevejledningerjegblevetoverrasketovervægtningenafindividuelt organiseretvejledning.fokusharværetpåmulighederfornye samkonstruktionervejlederogvejledteimellem,somkanåbnenyeperspektiver pådenspecifikkeuddannelses ogerhvervsvalgssituation. Vihartaltomstrukturellebarriereriuddannelsessystemet,ogviharberørt mulighedenforgruppevejledningogvejledningifællesskaber.menmin oplevelseharværet,atvistortsetkunharbeskæftigetosmereindgåendemed devejledningsfagligeteorierogmetoderiforholdtilenindividuel vejledningskontekstmedhenblikpåathjælpedenenkeltemedatfindeindtil sineegneønskerogbehovoglæreathåndteredegivnerammerbedstmuligt. Atdensparsommetidpådenet årigeuddannelseerprioriteretsåledes,afspejler blandtandetdentid,vileveri.senmodernitetenerkendetegnetveddiskurser omindividualisme,personligfrihed,autoriteternesfaldogrekonstruktionersom væsentligstehandlerumforbedreliv. 1 Ikkedestomindre ellermåskenetopderfor erdetnødvendigtatsepå individualiseringstendensenindenforerhvervs oguddannelsesvejledningmed kritiskeøjne. Skalvejledningalenefokuserepåattilpasseindividernetildeaktuelle strukturellerammer,deuddannersigogarbejderindenfor?ellerharthomsen ret,nårhunskriver,atvejledningenpådenmåde ( )bidragertilindividualiseringafproblematikker,sombedrekanløsesvedat kiggepå,hvordanproblemstillingerneikkebareerproblemerfordenenkelte,men forbindersigtilstrukturellebetingelser,sommåbearbejdesogændres. 2 Idenneopgaveviljegretteminopmærksomhedmodenmerestrukturkritiskog kollektivvejledning,somkanbidragetilaf individualiseringogstyrkelseaf 1Illerism.fl.(2009) 2Thomsen(2009):203 4

5 vejledningssøgendesmulighederforsamhandlingforforbedringerafde strukturelleuddannelses ogarbejdsvilkår. Jegtageriopgavenudgangspunktigennemførselsvejledningpåerhvervsskoler somorganisatoriskrammeogvilsøgeatbelysefølgendehovedspørgsmål: 2.Problemformulering Hvordankanvejledning,funderetienempowermenttilgang,støtte erhvervsskoleeleverskollektiverefleksionoghandlingiforholdtilstrukturelle barriererforgennemførelseafderesuddannelse? Hørerdetteempowermentperspektivindenforvejledningensformål,og,iså fald,hvilkedilemmaerogdiskussionerkantilgangenforventesatmedføre? 3.Opgavensopbygning PåbaggrundafminproblemformuleringviljegiKapitel4ogKapitel5afklare hvadjegmenermed strukturellebarrierer og empowerment samtafgrænse opgavensgenstandsfelt. HerefterviljegiKapitel6klargøremitsynpåvejledningensformål,oghvilke opgaver,jegmenervejledereiforlængelseherafkanogbørpåtagesig.idenne klargøringviljegblandtandeteksplicitereogbegrundemit videnskabsteoretiskeafsætidetkritiskeperspektivogidenforbindelseuddybe mitsynpåvejledningensometinstitutioneltarrangement 3. IKapitel7redegørjegfordiskussionenomerhvervsskolernes frafaldsproblematikoganalysererfrafaldsårsager.detgørjegmed udgangspunktietpush outperpektivmedfokuspåstrukturellerisiko faktorer, fremfordrop outperspektivet,derfokusererpåindividuellebaggrundsfaktorer, somøgereleversrisikoforfrafald.analysenpegerfremmodbehovetforen fastholdelsesindsatsrettetmodatidentificereoghandlefornødvendige forandringeridestrukturelleuddannelsesrammer,sådegiverbedremuligheder forgennemførelse. 3Thomsen(2009):Kapitel3 5

6 Kapitel8erenintroduktiontilteorierogbegreber,sombidragermedcentrale inputtilempowerment processenmedeleverne.detdrejersigomselve empowerment teorien,omalmengørelsesbegrebetogomagency ogefficacybegreberneisocial kognitivteori. Kapitel9ermitbudpå,hvordanvikonkretivejledningenkanarbejdemed styrkelseafelevernesfællesskaberogdereskollektiverefleksionoghandleevnei forholdtildestrukturellebetingelser. IKapitel10diskutererjegdilemmaerogudfordringeriforholdtilmit vejledningssynogenimplementeringafdette. Kapitel11konkludereropgaven. 4.Begrebsafklaringer Strukturellebarrierer Iproblemformuleringenogigennemopgavenbrugerjegbetegnelsen strukturellebarrierer.meddettemenerjeg,debarriererforgennemførelse, somikkekanhenførestilelevenseventuellepersonligepsyko sociale udfordringer.strukturellebarriererdækkeraltsåiminopgavebådeover problematiskesamfundsmæssigediskurser,foreksempelomfritvalgogeget ansvar,strukturelleforholdsomarbejdsløshedogpraktikpladsmangel,såvel sominstitutionelleforholdpådenenkelteskole,foreksempelbrugaflærerfri timer. Empowerment Derermangeudlægningerafogmåderatbrugeempowermentbegrebetpå 4.Den tilgang,jeganvenderidenneopgave,kanklassificeressomsamfundskritisk empowerment,idetdenfokusererpåindividuelogkollektivbevidstgørelsemed henblikpå,atunderprivilegerede 5 fårindsigtogstyrketilathandleindenfordet 4Sebl.a.Askheim(2008)foruddybetbeskrivelseafforskelligeempowerment retninger. 5Jegtolkerogbrugeridenneopgavebetegnelsen underpriviligerede omindividereller grupper,derienspecifikrelationharfærreressourcerogmindremagtendandreirelationen. 6

7 tilenhvertideksisterendesamfund,menogsåatændrepågrundlæggende strukturelleulighedsskabendepræmisser. 6 5.Afgrænsninger Hvorforligeerhvervsskoler? Densenmoderneindividualiseringstendensprægerheleuddannelsessektoren 7 ogenempowerment proces,somdenjegganskekortskitsereri problemformuleringen,villeformentligværerelevantforvejledningssøgendepå flereområder.mensombjarneøvrelid,forskerivelfærdsstatogprofessioner, påpeger,erempowerment ( )etord,enalmenabstraktion,sommåplaceresikonkreteogsociale virkeligheder. 8 Jegharvalgtatplaceremitarbejdemedempowerment tilgangenienkontekstaf gennemførselsvejledningindenforerhvervsuddannelsessystemet.detharjeg gjortafjegaffleregrunde.fordetførsteudgørerhvervsuddannelserneden størsteudfordringiforholdtilatnåmålsætningenom,at95procentafdeunge gennemførerenungdomsuddannelsei Fordetandethar erhvervsuddannelsernefungeretsomeksperimentariumformarkedsgørelseog strukturelindividualiseringiuddannelserne,delsmedindførelsenaf taxameterfinansieretselvejei1991ogdelsmedreform2000sintroduktionaf elevenspersonligeuddannelsesplan. 10 Fordettredjeerderi erhvervsuddannelsessystemetsindretning,blandtandet vekseluddannelsesprincippet,enrækkeindbyggedebarriererforelevers opbygningaffællesskaberogejerskaboveruddannelsen 11.Iafsnittetmedpushoutanalysenaferhvervsskolernesfrafaldviljegnærmereredegørefor,hvorfor 6AndersenogLarsen(2010) 7Andersen(2007)ug.dk 8ØverildiAskheim(2008):48 9Pihl(2010)ae.dk 10Koudahl(2004):92ffog97 11Jørgensen(2011):18 7

8 jegmener,atdissetrefaktorerpegerfremmodetbehovforensærligindsats, derstyrkereleverneskollektiverefleksionoghandlingiforholdtilde strukturellerammer,indenforhvilkederesuddannelseforegår. Ingenafskrivningafindividuelvejledning Nårjegvælgeratfokuserepåvejledning,somkanunderstøttekollektiv refleksionoghandlingiforholdtildestrukturellerammer,erdetikkefordi,jeg underkenderbetydningenafindividuelvejledningogarbejdetmeddenenkeltes personligeudvikling.argumentationenskalsessometforsøgpåatfremmeen bedrebalancemellemdetindividuelle/personligeogdetkollektive/strukturelle fokusforvejledningsarbejdet. 6.Vejledningensformål Idetteafsnitviljegredegøreforforskelligefortolkningsmulighederaf vejledningsfænomenet.dettegørjegsomlediargumentationenformiteget vejledningssyn. Nårjeghartaltmedvejlederkollegaerommineideer,erjegfleregangeblevet spurgt,omdet,jegpegerpå,virkeligerenvejlederopgave.skalviikke koncentrereosomsamtalenmeddenenkelteelev,oghvadderkanhjælpe ham/hendeherognu?detharunderstregetdenrealitet,aterhvervs og uddannelsesvejledningerenprofession,hvisformålogindholdstårtilstadig fortolkningogdiskussion.detdominerendesynpåvejledningskifterovertidog stedsomresultataffagligeogpolitiskediskussionerogforhandlingermellemde involveredeparter Vejledning ensocio politiskhandling Derfindeshundredvisafvejledningsfagligeteorierogmetoder,ogiDanmarkhar vejledereenstærktraditionforatarbejdeeklektiskmeddisse.detvilsigebruge 12Plant(1996):13 8

9 debedsteelementerfrahvertilgang,mankendertil,påenmådesommanmener vilværebrugbarfordenenkeltevejledningssøgende 13. Oftevilderdogværeenrødtrådideteorierogmetoder,manfinderrelevanteat arbejdemed,somafspejlervejlederensgrundlæggendemenneske og samfundssynogholdningtilsitarbejde.a.g.watts 14 definererfiresociopolitiskeideologierivejledning 15 : Samfund Individ Forandringafstatusquo Acceptafstatusquo 1.Detradikalesynspunkt: Vejledningsominstrument forsocialog samfundsmæssig forandring 3.Detkonservative synspunkt: Vejledningsominstrument forsocialkontrol 2.Detprogressive synspunkt: Vejledningsom instrumentforindividuel forandring 4.Detliberalesynspunkt: Vejledningsomikkedirigerende(sparring) PeterPlant,vejledningsforskervedDanmarksPædagogiskeUniversitet, refererertilenlignendemodelogskriver,atdanskevejledereplacerersigialle firefelter,dogsjældentidetradikalesynspunkt:samfundsforandring. 16 Detervigtigtatværesigsitsocio politiskeudgangspunktbevidstforatkunne tagestillingtil,omdekonkretemetoder,mansomvejledertageribrug,afspejler detteudgangspunkt.ogsåforatkunneundersøge,omdetarbejde,manudfører foratløseproblemerne,hængersammenmeddenmåde,manmener,deerskabt på.kortsagtforværeistandtilatargumentereoverforkollegaer,ledelse,elever ogikkemindstoverforsigselv for,hvorforligepræcisdentilgang,man vælger,givermeningogharperspektiv. 13ug.dk 14A.G.Wattserenanerkendtvejledningsteoretiker,sombl.a.bliverbrugtsområdgiverforOECD ogandreinternationaleinstitutionermedinteresseforvejledning. 15Poulsen(2011)PowerpointfraDUEK moduletvejledningogvejleder,forår Plant(1996):13 9

10 6.2.Mitegetafsæt Mitegetsynpåvejledning,samfundogindivid,ogforholdetderimellem,harsit afsætidetkritiskeperspektiv.detkritiskeperspektivdækkeroverenrække forskelligeretninger,somforholdersigkritisktildetkapitalistiskesamfunds funktionsmådeogopbygning. 17 Foreksempelulighedensreproduktion,som blandtandetopretholdesmeduddannelsessystemetsomsocial sorteringsmekanisme. 18 Detvidenskabsteoretiskefundamentfordetkritiskeperspektiverdialektisk materialisme.denmaterielledimensionidialektiskmaterialismehandlerom,at deterdensocialeværen(samspilletmenneskerimellemogmellemmennesker ogderesstrukturelleogmateriellebetingelser),derbestemmerdenbevidste væren(vorestankerogfølelser),ogikkeomvendt.ethvertindivider samfundsmæssigtindlejretogvoresfølelser,tankeroghandlinger,såvelsom voressocialerelationer,udviklesaltidpåbaggrundafdesamfundsmæssige livsbetingelser,voreslivudspillersigi.dissebetingelsersesdoghverkensom statiskeellerdeterminerende.betingelserneudgørbådemulighederog begrænsningerfordenmenneskeligeudfoldelse.menneskerkansåledesdeltage iatforandreogudvikledereslivsbetingelser 19. Dendialektiskedimensiondrejersigom,atbevidsthedenoghistorienudvikler siggennemmodsætningerogvekselvirkninger 20.Såledessessamfundetidet kritiskeperspektivblandtandetsomprægetafulighederogkonflikter,der håndteresgennemkampe.magtogafmagtercentralebegreber,derer afhængigeafmenneskerssamfundsmæssigeplacering. 21 Denneforståelseafindividogsamfundsomuadskillelige,skiftende,påvirkelige ogkonfliktfyldteindebærerenproblematiseringaf vejledningens 17Andersen,Brok,Mathiasen(2000):41 18Hansen(2003) 19HunicheogMørck(2009)leksikon.org 20denstoredanske.dk 21AndersenogLarsen(2010) 10

11 grunddilemma atvibådeskalvaretageindividetsogsamfundetsinteresser i detdettekansigesatbyggepåendualistiskogstatiskopfattelseafindividog samfundsomhinandensmodpoler.istedetsesindividersinteresseraltidsom indlejredeisamfundsmæssigeinteresser.riethomsen,forfattertilafhandlingen Vejledningifællesskaber,argumentererfor,atvialleerindlejredei dentotalsamfundsmæssigelivsopretholdelseproces,somogsåvejledningeneretledi: Detbetyder,atdeproblematikker,dertagesfatpåivejledningspraksis,( ),ikke kanforståsoganalyseressomindividuelpraksis,hvordenenkelteharetproblemi forholdtilegenlivsførelse.det,deroplevesogbeskrivessomdenenkeltesproblem, måderforforståssometdelelementidenfællesogsamfundsmæssige livsopretholdelse 22 (Kildensegenfremhævning) Såledeskanvejledninghellerikkereducerestiletspørgsmålomathjælpeden vejledningssøgendetilat vendeblikketindad forat findeindtilsitønske, menmåiligesåhøjgradforståssomenindsats,derskalskabemulighederforat vejledtekandeltageiforskelligepraksisserogstøtteham/hendetilat findeudi sindeltagelse idensamfundsmæssigelivsopretholdelse 23.Ønskeroghandlinger udviklesikkesomenisoleretindreproces,menaltididetdialektiskesamspil mellemindividetogdennesomgivelser. Detkritiskeperspektivbetyderogså,atvejledningenikkekunhandleromat støttevejledningssøgendeiatreflektereoverogudvikleevnetilatdeltageinden forrammerne,meniligesåhøjgradomatstøtteham/hendeiatbidragetilen udviklingaframmerneienretning,somgiverbedremulighedfordeltagelse. 6.3.Vejledningsominstitutioneltarrangement Idenneopgaveundersøgerjegvejledningpåerhvervsuddannelserne,altså vejledningsomet institutioneltarrangement 24,sativerdenmedetspecifikt formålforøje.detteformålerpolitiskbestemtafdeinstanser,somindirekteog direktefinansiererarrangementet:heltoverordnetstaten(folketingsflertallet) 22Thomsen(2009):69 23Ibid.:184 24Thomsen(2009):Asnit3 11

12 vialovgivningogbekendtgørelserogidetdagligedenenkelteskolevia handleplanerogopgavebeskrivelserforvejledningen. Deterdissepolitiskedefinitionerpåvejledningensformål,somvioftetagersom udtrykfor samfundetsinteresse.hvaddererdefineretsomsamfundets interesseskifterdogovertidogrum 25 ogertilstadigdiskussionogforhandling. SomOlePetterAskheim,forskerogforfatterbl.a.tilbogen Franormaliseringtil empowerment,erkender: Begreberogfagligetilnærmelserfiltreresgennemdetilenhvertideksisterende magtforholdisamfundet 26 Depolitisk/institutioneltfastsatteformålmedvejledningkansåledesogsågodt konfliktemedvejledtesogvejlederesopfattelseafopgaven.foreksempelbliver selve95procent målsætningentilstadighedproblematiseret 27,ligesom Ungepakke2 s 28 bestemmelseromatvejledningenskalprioriterestildeunge medsærligebehov,ogatvejledereskalhavesanktionsmulighederoverfor ungeunder18,derikkeeriuddannelseellerarbejde,erstærktomdiskuteret 29. Idagerdeti 1,stk.1iVejledningslovenfastsat,atvejledningenskal: ( )bidragetil,atvalgafuddannelseogerhvervblivertilstørstmuliggavnforden enkelteogforsamfundet,herunderatalleungegennemføreren erhvervskompetencegivendeuddannelse. samti 1,stk.4,at: Vejledningenskalbidragetil,atfrafaldfraogomvalgiuddannelsernebegrænses mestmuligt,ogatdenenkelte elevellerstuderendefuldførerdenvalgteuddannelse medstørstmuligtfagligtogpersonligtudbytte 30 25Plant(1996) 26Akheim(2008):45 27Pedersen(2011)ffd.dk 28Undervisningsministeriet(2010) 29Sef.eks.debatmellemHøjdal,Larsen,Kjeldsenm.fl.iInformation,januar februar Bekendtgørelseaflovomvejledningomuddannelseogerhvervsamtpligttiluddannelse, beskæftigelsem.v. 12

13 Vejledningenskalaltsåstøtte,atdeungestarterpåoggennemføreren ungdomsuddannelseogenerhvervskompetencegivendeuddannelsemedsåfå omvalgsommuligt,sådehurtigstmuligtbliverklædtpåmedkvalifikationerog kompetencertildeltagelsepåarbejdsmarkedetog/ellerividereuddannelse. Udenatgåidetaljermedrestenaflovtekstenviljegtolkedensådan,atdengiver mulighedforpåerhvervsuddannelserneatarbejdemedvejledning,somikkekun holdersigindenforindividtilpasningsparadigmet 31,menogsåbeskæftigersig medtilpasningafstrukturer,sådegiverbedremulighedfordeltagelse,blandt andetvedinddragelseafdeallermestcentraleaktøreriheleudfordringen: eleverne. 7.Push outanalyseaffrafaldetpåerhvervsskolerne Idetteafsnitviljegsenærmerepåfrafaldsproblematikkenpåerhvervsskolerne, idetjegfokusererpåforklaringeristrukturellepush outmekanismersom modvægttildenpush outtilgang,derindtilfornyligthardomineret frafaldsforskningen Diskussionenomfrafaldetsomfangogkarakter Frafaldetierhvervsuddannelserneudgøridagdenstørsteudfordringforatnå måletom,at95procentafdeungeskalgennemføreenungdomsuddannelsei 2015.Dererfleremåderatopgøreogforklarefrafaldetpå erhvervsuddannelserne,ogproblemetsomfangogkarakterdiskuterestil stadighed. 33 IfølgeenundersøgelsefraDanmarksStatistikiaugust2011,faldernæsten33 procentafdeunge,somstarterpåenerhvervsuddannelsefra,ogkuncirka33 procentgennemførerdereserhvervsuddannelsepånormerettid.på gymnasieområdeterdetilsvarendetal7,5procentog80procent 34.Ienanalyse 31Toft(2011)PowerpointfraDUEK moduletvejledningiuddannelsesinstitutioner,efterår TanggårdiJørgensen(2011):85 33Sef.eks.AmstrupogAndersen(2009)ugebreveta4.dk 34ArbejderbevægelsensErhvervsråd(2011) 13

14 aftallenefraarbejderbevægelsenserhvervsrådkaldesfrafaldetpå erhvervsuddannelsernefor denstoresynder 35 iforholdtilmåletom,atalle ungefårenungdomsuddannelse. Dererimidlertidmegenuklarhedogdiskussionomselvefrafaldsopgørelserne, oghvordanfrafaldetskalvurderes. PeterKoudahl,uddannelsesforskerpåRUC,pegerpåbehovetforatgåbagom talleneogsenærmerepåfrafaldsbilledet.hansegneundersøgelserviser,aten delafdeungeharderesegneuddannelsesstrategier,hvordetatstartepåen erhvervsuddannelse,sessometbevidstlediafsøgningenaf,hvaddeskal,nårde bliver rigtigvoksne ogsomenmådeatstyrkeegnekompetencer,sådefor eksempelkansøgeindpåandreuddannelser.koudahlproblematiserer,atunge sombrugernogleårpåenafklaringsprocesierhvervsuddannelsessystemet,for eksempelprøverforskelligegrundforløbafudenatafslutte,bliverpolitisk problematiseredesomfrafaldne,mensgymnasieeleverlegitimtkanbrugetreåri entilsvarendeproces 36.Desudenbrugesgrundforløbetogsåtilenafklaringfra skolernessideaf,omeleveneregnettilatfortsætteuddannelsenien praktikplads.deteraltsåikkekunelevernedervælgerfra,menogsåskolerne, derfungerersomensorteringsmekanisme,somskalsikre,atpraktikstederne ikkefåruegnedeeleveripraktik.ikkemindsterderhele praktikpladsproblematikken,sombetyder,atderidager10.000egnedeog motiveredeelever,somikkekanfortsættepåhovedforløbetpåderes uddannelse,fordideikkeharenpraktikplads. 37 Behovetforenkritiskdiskussionafpræmissenforhelefrafaldsproblematikkeni erhvervsuddannelsessystemetstårklart.vejlederesomharindsigtielevernes handlemotiverharmulighedforatbydeindidennediskussionogblandtandet problematiseredenlineæreopfattelseafkarriereudviklingoggennemførsel.at fåogvedligeholdedenneindsigtkræverenærligdialog,hvilketforudsætter,at 35ArbejderbevægelsensErhvervsråd(2011) 36Koudahl(2011)Information.dk 37Ibid. 14

15 vejledereiinteraktionenmedeleverneikkebidragertilenensidig problematiseringaffrafaldogomvalg. 7.2.Frafaldetietdrop put perspektiv Medalledeforbeholdmaniøvrigtmåtageforfrafaldsopgørelserne,erdetdog ogsåetfaktum,atfrafaldetikkekunerudtrykforbevidstafsøgningog alternativeuddannelsesstrategier,menogsåforsocialsortering,somafspejlerog forstærkerulighed 38.Formangeafdeelever,somfalderfra,erfrafaldetkunén blandtenrækkeafnegativeerfaringermedikkeatkunneleveoptilkravog forventningeriskolen.endelafdem,somfalderfraierhvervsuddannelserne, udgørogsåenstordelaf restgruppen,deraldriggennemføreren ungdomsuddannelse 39. Hvadskyldesfrafaldetså?Étårsagsfokusifrafaldsforskningenog debattener elevernespersonligekarakteristika,detvilsigederesmanglendekompetencer tilatfungereogfuldføreierhvervsuddannelsessystemet 40.Eleverneerforsvage socialtogfagligt.ensådananalysepegerletfremmodenløsningsom kompensererforelevernespersonligesvaghedervedhjælpafmentorordninger, psykologermv.somdethedderienundersøgelsefraundervisningsministerieti 2005: Detanbefales,atderigangsættesetudredningsarbejde,somkantydeliggøre frafaldsårsagerneblandtforskelligegrupperafelever,herundersærligtdeelever, somenderidensåkaldte"restgruppe",medhenblikpåatafklarebehovetforat etableretilbudompsykologhjælp,skabemulighedenforsamtalemedsocialrådgiver ellerandenrelevantprofessionel"hjælper" 41. Denneslagsindividueltorienteredetiltagerblevetstadigmereudbredti uddannelsessystemetogikkemindstpåerhvervsskolerne 42.Løsningsmodellen 38Jørgensen(red.)(2011):27 39DanmarksEvalueringsInstitut(2009) 40TanggårdiJørgensen(2011):85 41Undervisningsministeriet(2005) 42Højdal(2008)Information.dk 15

16 eridesenesteårblevetunderstøttetaføremærkedetilskudfra Globaliseringspuljen,somblevopretteti2006,samtidigmed,atdererblevet skåretnedpådealmindeligemidlertilerhvervsskolerneideårligefinanslove 43. PeterAmstrup,formandforDanskeErhvervsskoler,haridenforbindelsesagt, at: Dererlidtpolitiskmismanagementidet.Minoplevelseer,atvihartrukketlærere udaflærerværelseroggjortdemtilmentoreristedetfor 44 " Enoplevelseafudviklingen,somChristianHelmsJørgensen,lektorvedRUC s institutforpsykologioguddannelsesforskning,tilsyneladendedeler,nårhan skriver: Etrelevantspørgsmåliforholdtildissesærligeforløbogsærligetiltager,omdet harfokuseretformegetpåsærlige problemelever ogflyttetopmærksomhedenvæk fraatforbedredet,somerskolerneskerneaktivitet:denkvalificeredeogengagerede fagligeundervisning 45 (citeredesegenfremhævning) Erdeindividuellestøtteordningerforelevermed særligebehov lappeløsninger?kanmanligefremsedisseløsningersomenmådeatfjernefokus frastrukturellesvagheder,sådansomtanggårdantyder,nårhunpolemisk skriverat: Mangeerbangeforatgivestemmetileleverneskritikafskolen.Enafdemåder, hvorpåmankanbeskytteskolenmodatgørenogetnyt,erblandtandetvedistedet athenviseproblematiskestuderendetilindividuelhjælp. 46 Idetfølgendeviljeganlæggeetpush outperspektivpåfrafaldet,somlæggerop til,atelevernesstemmermåhøres,ogatdermågøresnogetnytpåstrukturelt niveau. 43Rottbøll,KlingseyogVillesen(2011)Information.dk 44Ibid.(2011)Information.dk 45Ibid.(2011)Information.dk 46TanggårdiJørgensen(2011):95 16

17 7.3.Frafaldetietpush outperspektiv Ienpush outanalyseaffrafaldettrædernogleoplagterisikofaktorer,iformaf strukturellebarriererforgennemførelse,frem.herviljegopridsenogleafde mestcentrale: Praktikpladsmangelogskolepraktikmedlaverestatusogløn Pt.manglercirka10.000eleverenpraktikplads,hvilketerdethøjestetalsiden Problemeternuikkenyt:Praktikpladsmanglenharværetenafde vigtigsteårsagertilfrafald,sidendeti1972blevmuligtatstartepået grundforløbudenpåforhåndathaveenlærekontrakt 48.Deteroptilhverenkelt elevatfindeenpraktikplads,oghererstorchanceulighedmeddårligsteoddsfor ungemedandenetniskbaggrundenddanskogforpigeridetekniske uddannelser 49.Jørgensenskriver: Foreleverneerhovedproblemet,atdetførstogfremmesterderesindividuelle ansvaratfindeenpraktikpladsmeddenusikkerhedogdensocialesortering,som detmedfører 50 I1994blevskolepraktikkenoprettetsommulighedfordeelever,derikkehavde enpraktikplads.skolepraktikkenharimidlertidetdårligtryoglavstatusblandt eleverne 51,hvilketikkeerblevetbedre,sidenetfolketingsflertali2003 begrænsedeskolepraktik adgangenkraftigtogisammeombæringnedsatte elevernesgodtgørelsefraoverenskomstfastsatlærlingelønniveautiletpå finanslovenfastsatniveau 52.Etlønniveau,somindtilviderealtidharliggetlangt underkammeraternesudeivirksomhederne.skolepraktikeleverharhellerikke rettilferieellerbarsel. 47Bondesen(2011)dr.dk 48Jørgensen(2011):18 49Ibid.:191 50Ibid.:198ff 51Olsen(2011),eva.dk;Jørgensen(2011):196 52Undervisningsministeriet(2003) 17

18 Jørgensenbetegnerpraktikpladsproblemetsom erhvervsuddannelsessystemets akilleshæl.bådehanogandreharforslagtil,hvordanmanvillekunneforbedre situationen,sådetøgerelevernesgennemførelse.mankunneihøjeregrad kombinerevirksomhedspraktikogskolepraktikforalleelever,såmanudnyttede desærligemuligheder,derervedhverpraktikform.mankunnelade skolepraktikeleverarbejdepåligevilkårmedeleverneivirksomheder.man kunneudvikleenmerecentralkoordineringafpraktikpladssøgningog tildeling, såmanmindskerdensocialesortering,baseretpåelevernespersonlige baggrundsfaktorer. 53 Ogsåvidere.Imidlertiderdermangeinteresserinvolveret, ogidagståreleverne,somnogleafdesvagesteaktøreripraktikpladsspillet. Opbrudogskift svagttilhørsforhold Erhvervsuddannelserneeropbyggedesomvekseluddannelser,hvoreleverne skiftermellemskole ogpraktikophold.detindebærerenekstraovergang fra grundforløbtilhovedforløbienpraktikvirksomhed ognåreleverneertilbage påskoleopholderdetoftemedandreelever,deikkekenderfratidligere. Bruddenemedførerekstrausikkerhedpågrundafpraktikpladsmanglen 54 og udgørenudfordringforopbygningafdetfællesskabogtilhørsforhold,som spillerenstorrolleiforholdtilgennemførelse. 55 Institutionaliseretindividualiseringogniveaudeling Mensvekseluddannelsesprincippetisigselverenudfordringforoplevelsenaf genkendeligerammerogfællesskab,såharreform2000,meddens nøglebegreberom denpersonligeuddannelsesplan og ansvarforegenlæring, betydetenyderligereindividualiseringogopsplitningmellemeleverneog dermedsatisærdefrafaldstruedeeleverpåenekstraprøve 56.JanHjort,tidligere formandfordanskteknisklærerforbund,udtalteiforbindelsemedjusteringen aferhvervsskoleloveni2007,at: 53Jørgensen(2011):199 54Ibid.:193 55LippkeiJørgensen(2011):103 56Koudahl(2005) 18

19 Tankegangenomindividualisering,moduliseringogansvarforegenlæring medførteetøgetfrafald.viundervistepåsmåholdsomeleverneustandseligtskulle skiftemellemistedetforathaveenstabilklasse.desvageogmindremålrettede ungeforsimpelthenvildidet.dervarheletidenennyanledningtilatfaldefra. 57 Reformenharværetudsatformegetkritikoghardahellerikkeførttillavere frafaldelleratenstørreandelafdeungesøgererhvervsuddannelserne.i2007 justeredemanerhvervsskoleloven,såskolerneblandtandetfikmulighedforat opretteklasserfordeelever,somharbrugforenmerefaststrukturog niveaudeleelevernemedsærligetilbudtildestærkeste.denne differentieringsstrategikanumiddelbartgøredetlettereattilbydeeleverne undervisningogudfordringer,derpassertilderesforudsætninger,ogdengiver skolernemulighedforatprofileresigiforholdtildestærkeunge,somdegerne viltiltrække.denindebærerimidlertidogsåenrisikoforøgetsocialudskilning ogstigmatiseringafdeunge,somharsværtvedatleveoptilkraveneiden almindeligeuddannelse. 58 Økonomioverpædagogik Individualiseringenerblevetfulgtafstadigstrammereøkonomiforde selvejendeerhvervsuddannelsesinstitutioner.ifølgedanskeerhvervsskolerer skolernesfællestaxameter,derdækkeradministrationogfasteudgiftersomlys, vandogvarme,siden2003ogfremtil2010blevetbeskåretmed32 35%,mens pris oglønudviklingenerstegetmed20%. 59 Skoleledelsernesprimærefokusog kompetenceområdeerdenøkonomiskestyringogdetafspejlersigblandtandeti manglendepædagogiskledelse 60,højeklassekvotienter 61 ogrationaliseringervia lærerfritimer 62.Samtidigmedatskolerneskalimødekommestadigmere omfattendekravompersonligementor ogpsykologordningertilde 57Bording(2008) 58Jørgensen(2011):16 59DanskeErhversvsskoler(2010)danskeerhvervsskoler.dk 60Jensen(2007) 61Svanholm(2008)i.pol.dk 62Brown,KatnelsonogLouw(2011) 19

20 frafaldstruedeelever,ogandresærtilbudtildestærkeelever,vælgerdealtsåat sparepåkerneydelsen:kvalificeretoginspirerendeundervisningigoderammer medtætlærerkontakt. Individualiserendediskurser Derfindesaltsåenrækkebarriererforelevernesgennemførelseafderes erhvervsuddannelse.eleverneerimidlertid(ligesomalleosandre)formetaf deresbetingelserogfordeindividualiseredeunge,somervoksetopmed diskursenomansvarforegenlæring,ogsomoftekæmperforatklaresig igennemuddannelsen,erdetikkedetstrukturkritiskeperspektiv,somliggerlige for.udfordringerneoplevesfordenenkeltesompersonlige,ogløsningenbliver daogsåpersonlig:jegmåændreminholdning,jegmåudvideminhorisont,jeg måøgeminstress tolerance,jegmåstyrkeminselvtillidetc.somillerism.fl. skriverdet: Desudenerdetetgennemgåendetræk,atbådesubjektetogandreidenneproces retteropmærksomhedenmoddenenkelteoghansellerhendespersonligestyrkerog svagheder,karaktertrækoghandlinger,utilstrækkeligheder,manglendedisciplin, skoletræthedosv.,mensydrebetingendesocialeogsamfundsmæssigeforholdtræder ibaggrunden,netopfordiderfokuserespåindividet. 63 Dennediskursomdetpersonligeansvarerikkeomkostningsfri.Enaf bivirkningerneerifølgejørgensen(2006)menneskersøgedeoplevelseafpres, ensomhedogrådvildhedogdermedrisikoforstress,lavtselvværd,risikoadfærd, depressionogapati. 64 Oplevelserogreaktionersomøgerfrafaldsrisikoen betydeligt. Hvisderskaltagesseriøstfatpådeoverordnedeskitseredeudfordringer,oghvis eleverneikkebareskalsessomofre,kræverdetblandtandet,atdeselvbliver mereartikuleredeoghandlekraftigeiforholdtilnødvendigestrukturelle forandringer. 63Illeris(2009):46 64Jørgensen(2006) 20

21 8.Teoretiskebidragtilempowermentvejledning Idetteafsnitviljegintroduceretilgrundteorier,somjegmenerudgørvigtige bidragtiludviklingafvejledningidetkritiskeperspektiv. Vejledningenbøridetkritiskeperspektivikkekunbeskæftigesigmed udviklingspotentialethosdenenkelte,menogsådestrukturellerammer,de uddannersigi.dennedelafvejledningsarbejdetbør,ligesomvejledningenmed fokuspåpersonlighjælpogudvikling,foregåmedeleverneicentrumfor refleksionoghandling.dendialektiskematerialismegiverosmulighedforatse elevernesomaktivemedskabereafderesbetingelser. Idetfølgendeviljegvedhjælpafbegreberneempowerment,almengørelse, agencyogefficacyanalysere,hvordanvejledningenkanunderstøtte medskaberperspektivetpåelevernesrefleksions oghandlerum.fællesforde teoretisketilgangebagbegreberneerderesopmærksomhedpå arbejdetidevejledningssøgendesfællesskaber behovetforændringeristrukturellebetingelser devejledningssøgendesmulighedforathandlefordisseændringer Empowermentkansessomdenoverordnedetilgangogarbejdetmed almengørelseogudviklingafefficacysommidlertilempowerment. 8.1.Empowerment Grundlæggendebyggerempowerment tilgangenpåressource fremfor problemtænkningommennesker. 65 Troenogrespektenfordenenkelteer central.enhverharmyndighedisitegetlivogdermedogsårettilselvattage beslutninger,ogenhverharogsåevnetilatskabeforandring. 66 Empowerment,idetkritiskeperspektivsforståelseafbegrebet,handlerom 65Andersen,BrockogMathiasen(2009):96 66Andersen,BrockogMathiasen(2002):96 21

22 .enproces,hvormagtbliverudviklet,faciliteretellerstadfæstetmeddetformål, atunderprivilegeredeindivideroggrupperkanøgederesressourcer,styrkederes selvbilledeogopbyggeevnetilathandlepåegnevegneipsykologiske, sociokulturelle,politiskeogøkonomiskeområder. 67 Denneprocesdrejersigblandtandetom,atunderpriviligeredeindividerog grupperudviklerenmerepositiv vinder eller modstandsidentitetsbevidsthed,bl.a.vedatbrydedenindividualiserede forståelseafsocialeproblemerogskabeenkollektivforståelseafårsagernetil afmagt. 68 Modarbejdelseafstigmatiseringogkollektivtilskrivningafnegative socialeværdierogegenskaber,foreksempelvedpåforskelligvisatsynliggøre styrker,evnerogressourcerforomverdenen,erogsåendelaf empowermenttilgangen. 69 Ikkemindsthandlerempowermentomopbygningaf konkrethandlekapacitet:atunderprivilegeredefårenstemmeogbliveristand tilatpåvirkeegetliv,såvelsomdetpolitiskeogforvaltningsmæssigesystem. Konkretspænderdetfrastyrkelseafindividuelselvtillidtilopbygningaf kollektivorganisering,somkansikreopmærksomhedpådenfællespolitiskesag ogsåoverenlængeretidshorisont. 70 Detgenerellemålforempowerment processerhartouadskilleligesider:påden enesideensubjektivdimension,somhandleromatopbyggeselvtillidogevnetil athåndterelivetmeddesærligeudfordringer,somdeulighedsskabende rammerbetyderforunderpriviligerede.pådenandensideenobjektiv dimension,somhandleromatfåstørrekontroloverogindflydelsepå rammerne.etmerespecifiktmålforempowerment processenkanmanikke fastsættepåforhånd,eftersomdeterdeltagerne,deriselveprocessenudvikler svarenepåderesudfordringer. Empowermenterikkebareteknikkertilforebyggelseogselvhjælp,menhandler ommagttilkæmpning. 71 RolfRønning,sombl.a.harskrevetbøgerom 67Andersen,BrokogMathiasen(2000):13 68AndersenogLarsen(2010) 69Ibid. 70Andersen,BrockogMathiasen(2010) 71Askeim(2008):44 22

23 empowermentindenfordetsocialpolitiskefagfelt,skelnermellemtreformerfor magt.intenderetmagterdenkapacitetnogleaktørerhartilatpåvirkenogleeller nogetforsætteligt.strukturelmagterdensomliggeriorganisatoriskeogfysiske strukturer,foreksempelrutinerellerarkitektur.diskursivellerdefinitoriskmagt er(kortfremstillet)magtentilatfåsinforståelseafetfænomentilatblive rådende. 72 Forfatternebagbogen Empowermentpådansk teoriogpraksis brugermagtbegrebetibetydningen magttil,foreksempelmagttilatskabesit egetliv.idenneforståelsebehøverenaktørsudviklingafmagtikkeatbetyde andrestabafmagt. 73 Ietkritiskperspektiverdetdogklart,at underpriviligeredesøgedemagtoftevilværepåbekostningafdedominerende magthavereogdermedkanbliveanledningtilkonflikt.foreksempelkanelevers øgedemagt,betydeetmagttabpåpolitiskogledelsesmæssigtplan menogså forvejledere.dettekanfølessomentrusselogskabebevidstellerubevidst modstand.derforerdetenforudsætning,atprofessionelleogsåbruger empowermenttilgangenpåsigselv: Deternødvendigt,atogsådenprofessionellearbejdermedempoweringafsigselv. Denprofessionellemåarbejdesigselvudaffølelsenafmagtesløshed,modløshed ellerekspertforståelse,førdetkanladesiggøreatarbejdeempowermentorienteret medandre 74 Jegviltilføje,atempowermenttilgangenogsååbnerforperspektivetom forbindelsermellemforskelligeunderprivilegeredegruppermedsamme interesseiengivensag.foreksempelmulighedenforforbindelser ogdermed fællesøgetmagt mellembrugereogansatteietoffentligtogpolitiskstyret system. Askheimgiveretklartbilledeafdenudfordring,empowerment tilgangener,når hanskriver,at: Hvismantagerideenbagempowermentalvorligt,såvilviskulleopereremedet mangedimensioneltbegreb,somkræverindsatsbådepåmikro ogmakroniveau: 72Askeim(2008):35 73Andersen,BrokogMathiasen(2000):43 74Andersen,BrockogMathiasen2010:22 23

24 rammernemåændres,samtidigmedatindividetbliveristandtilatsemulighederne foratforbedresinsituation Almengørelseogfællesskab Almengørelsehandlerom,atskabeetrumforfællesgenkendelseafhinandens udfordringerogproblemer 76.Almengørelseeretvigtigtredskabtil modarbejdelseafdet,somjean PaulSartrekalder serialitet,idetenserie forståssomensammenslutningafindivider,deriudgangspunktetharenrække fællesinteresser,menikkeerietfællesskab,hvordetaleroghandlersammen fordisse 77. Almengørelsengennemfællesrefleksionkanfremmeelevernesforståelsefor hinandenogforderesfællesstrukturellebetingelser.foreksempelkandetgive enforståelsefor,attvivlogusikkerhedomkarrierevalgog udviklingeret almentgrundvilkåridetsenmodernesamfund,accentueretafdetpolitiskekrav omhurtigtatskullevælgeoggøre detrigtige. 78 Almengørelseersåledesogsåenmetodetilatskabebedrebetingelserforgode relationerogfællesskabeleverneimellem.defællesskabersomharsværevilkår ideindividualiseredeogopbrudteerhvervsuddannelser,mensomerafgørende fordensocialetrivsel,ogøgermulighedenforlæringoggennemførsel 79.Som LisbetGrønborg,forskerikammeratskabetsbetydningforfrafaldogfastholdelse ierhvervsuddannelserne,skriverdet: ( )øgetgennemførselopstårblandtandetpåbaggrundafkammeratskab,trivsel ogmotivation( )Detergennemrelationer,atlystogevnetilattageansvarfor hinanden,ydehjælpogstøtteøges,hvilketkanformindsketendensentilatforlade uddannelsenpågrundafpersonligeproblemer Askheim(2008):43 76Harck(2004):13 77Askheim(2008):56 78KrøjerogHutters(2008) 79GrønborgiJørgensen(2011):49ff;LippkeiJørgensen(2011):103 80GrønborgiJørgensen(2011):65 24

25 Fællesskaberogsåforudsætningenfordensolidaritetogkollektivehandleevne, derernødvendigforatfåindflydelsepådestrukturellerammer.riethomsen udtrykker,atdetatfåenforståelseafsigselvsomdelafetfællesskabkangive: ( )endnufleremulighederforvejledtetilatforståoghandlepånymåderiforhold tilsinebetingelser Agencyogefficacy AgencyogefficacyercentralebegreberiAlbertBandurassocial kognitiveteori, somblandtandetharinspireretdenvejledningsfagligeretningsocialcognitive CareerTheory(SCCT). 82 Agency IfølgeBandurassocial kognitiveteori,somhanogsåkalderreciprokdeterminisme,ermenneskerbådeprodukterogmedskabereafderes miljømæssigebetingelser: 83 ( )inagentictransactions,theselfsystemisnotmerelyaconduitforexternal influences.theselfissociallyconstitutedbut,byexercisingself influence,human agencyoperatesgenerativelyandproactivelyonsocialsystems,notjust reactively. 84 Menneskerharaltsåmulighedforaktivtatpåvirkebegivenhedernesgangog tagedelirådighedenoverbetingelserneforderesliv.dermedliggerteorienifin forlængelseafdetdialektiskmaterialistiskeperspektiv.social kognitivteori skelnermellemtreformerforagency personlig,proxyogkollektiv og Bandurabemærker,atteorierogforskningommenneskeligagencystortsetkun harværetcentreretomkringpersonligagency,udøvetindividueltiforholdtil ændringeridenenkeltesegetliv. 85 Menneskerharimidlertidofteikkedirekte kontroloversocialebetingelseroginstitutionellepraksisser,derpåvirkerderes 81Thomsen(2003):22 82HøjdalogPoulsen(2007):189 83Bandura(2000):75 84Ibid.:77 85Ibid.:75 25

26 liv.proxyagencyer,nårmenneskersøgeratfåandre,somdemener,harmere ekspertiseellerindflydelse,foreksempelprofessionellevejledere,tilathandle forønskedestrukturelleforandringer.proxyagencykanværeudtrykfor menneskersmanglendetropåegenevnetilatøveindflydelsepåstrukturelle forhold,menkanogsåværeudtrykformanglendeviljetilatudviklede nødvendigekompetencerellerattageansvaret,somfølgermedudøvelsenaf kontrol. Kollektivagencyerresultatetafmenneskerserkendelseaf,atdeforandringer, deønsker,kuneropnåeligevedegenkollektivindsats.deterdenneagencyform,jegkoncentrerermigomidenneopgave.hvorvidtoghvordangrupper udøverkollektivagency,afhængerafflerefaktorer.førstogfremmestderes efficacy overbevisninger 86. Efficacy overbevisninger Efficacy overbevisningerhandlerommenneskerstropåegenevnetilatforfølge ognåderesmålsætninger 87.Efficacy overbevisningererdenvigtigste determinantformenneskersmådeatforholdesigtiludfordringerogevnetilat overkommedem,idetdebådepåvirkermåden,mansættersigmålpå (ambitionsniveau),hvilketudkomme,manforventerafsinindsats(resultat), følelsesmæssigereaktioner(foreksempelstress),ogvurderingafbarriererog mulighederidetsocialemiljø. 88 Mennesker,somharenpositivvurderingaf deresefficacy,sættersigmereambitiøsemål,forventersigmere betydningsfulderesultater,blivermindrenegativtfølelsesmæssigtpåvirkedeog serfleremulighederideresomgivelser: Peoplewhoregardthemselvesashighlyefficaciousact,think,andfeeldifferently fromthosewhoperceivethemselvesasinefficacious.theyproducetheirownfuture, ratherthansimplyforetellit Derfindesikkeendækkendeoversættelseafefficacy begrebettildansk,såderforbrugerjegi opgavenkonsekventdetengelskeudtryk. 87HøjdalogPoulsen(2007):195 88Bandura(2000) 89Bandura(1986):395 26

27 Postiveefficacy overbevisningerbliver,ifølgebandura,udvikletogverificeret gennemfireforskelligeprocesser: Direktemestringserfaringer:succeserellerfiaskoerifuldbyrdelsenaf personligeprojekter Stedfortrædendeerfaring:videnomandreserfaringermedat overkommeudfordringer Verbaloverbevisning:betydendepersonerspositiveellernegative bekræftelse Fysiskesignaler:følelsesmæssigereaktionerpåudfordringer,for eksempelstressellersøvnløshed Alledissetyperinformationbliverdesudenintegreret,vægtetogprocesseret kognitivtafindividet altialtenkompliceretproces,somikkebliversimplere af,atinformationogfortolkningerkanvarierefradenenetypeudfordring (domæne)tildenanden.enpersonsself efficacy billedeeraltsåkomplekstog kontekst afhængigt. 90 Banduraskelnermellempersonlighenholdsviskollektivefficacy.Kollektiv efficacyhandleromengruppesfællesoverbevisningeromderesevnetilat organisereogudføredennødvendigehandlingforatopnåbestemtefælles målsætninger. 91 Banduraunderstreger,atpersonligogkollektivefficacyhverken ermodsætningerellergensidigtudelukkende.tværtimod,såersandsynligheden forkollektivefficacystørre,hvisenkeltmedlemmerneidetgivnekollektivharen sundfølelseafpersonligefficacy: 92 Acollectivesystemwithmembersplaguedbyself doubtsabouttheircapabilitiesto performtheirroleswillachievelittle.astrongsenseofpersonalefficacytomanage one slifecircumstancesandtohaveahandineffectingsocietalchangescontributes substantiallytoperceivedcollectiveefficacy Bandura(1997):114 91Ibid.:477 92Bandura(2000):76 93Ibid.:77 27

28 Kollektiveefficacy overbevisningererdogikkebareligsummenaf gruppemedlemmernespersonligeefficacy overbevisninger,menenselvstændig attributsomopstårpågruppeplan. 94 Bandurasaktør perspektivoghansteorierompersonligogkollektivefficacy handlerblandtandetomudviklingafforudsætningerneformenneskerskontrol overbetingelserneforderesegetliv.hansarbejdeerdermedetvigtigtbidragtil empowerment arbejdetmedeleverne.somhanselvskriver: Empowermentisnotsomethingtobebestovedthroughedict.Itisgainedthrough developmentofefficacythatenablespeopletotakeadvantageofopportunitiesand toremoveenvironmentalconstraintsguardedbythosewhoseinterestsareservedby them Empowermentvejledningipraksis Idetteafsnitviljegkommemednoglebudpå,hvadempowerment tilgangen konkretkanbetydeforvejledningenstilrettelæggelseogindholdsamt vejlederrollenpåerhvervsskolerne. Gruppevejledningogvejledningielevernespraksisfællesskaber Vejledningentilrettelæggespåenmådesomfremmeralmengørelse.Detkan væresomorganiseretgruppevejledningog/ellersomvejledningudeielevernes praksisfællesskaber,foreksempelikantinenelleriværkstederne,hvoreleverne færdessammen.ivejledningenfokuseresderpåudviklingaffællesrefleksion overalmenetemaer,omenddissegodtkanudspringeafenenkeltelevs italesættelseafsitproblem.vejlederenbidragertilelevernesøgederefleksion overdenstrukturelledelafårsagentilderesudfordringervedatinddragesin videnomudfordringernesindlejringirammemæssigebetingelser. Handlingsperspektiv:fælleslærings ogmestringserfaringer Hvisikkeerkendelsenafstrukturellebarriererskalresultereienfølelseafbare atværeofferforomstændighederne,erdetafgørende,atvejledningen 94Bandura(1997):478 95Ibid.:477 28

29 inkludererethandleperspektiv.derformåetgennemgåendetemai refleksionsprocessernefravejlederenssidevære HvadvilIgøreveddet?. Elevernekanhavemegetforskelligeforudsætningerforatudvikledette handlingsperspektiv,ogendelvilformentligreageremedmodstandmodat skullepåtagesigdetteansvar,ogistedesøgeatudøveproxy agency.iet empowerment perspektiverdetimidlertidvigtigt,atelevernefårerfaringer medatsættesigmålognåønskedestrukturelleændringer,foratdeogsåpåsigt kanudviklemerekontrolovervilkåreneforderesuddannelseogliv.dendirekte kollektiveagencyudelukkerdogikkeproxy agency,ogvejlederenkanom nødvendigtgodtydeendogmegenhjælptiludførelsenafdenødvendige handlinger,foreksempelhjælpemedatskriveetbrevtilskoleledelseneller undersøgestøttemulighedertilenskolefestellerlignende.detmåafhængeaf elevgruppensbehov.detvigtigeer,atvejlederenikkeovertagerheleinitiativet ogansvaret,såelevernefortsættermedathaveenpassiv klientrolle. 96 Detvilofteværecentralt,atempowerment processenguidesefterdevisen små sikresucceser,sådanateleverneskollektiveefficacy overbevisningerstyrkesaf deresmestringserfaringer.foreksempelkanenmålsætningomatudføreden nødvendigefælleshandlingforatprisenpåkaffenikantinensættesnedmedén krone,altsåværeheltrelevant,omenddetikkeerdet,derløser praktikpladsproblemet. Inddragelseafvejledersvidenomandreerhvervsskoleelever Deunge,somervoksetopientidmedfokuspåindividuelhandlingiden personligesfære,kanikkeforventesathavemange,hvisnogleoverhovedet, direkteerfaringermedkollektivaktivitetforstrukturelleforandringer.derfor kanetbegrebsombanduras stedfortrædendeerfaringer fåenvigtigrolle. Vejlederenmåfindeoginddragepositiverollemodeller,sommedsucceshar handletforfællesinteresser.detharstørsteffekt,hvisdeternogen,som elevernenemtkanspejlesigi, 97 foreksempelerhvervsskoleeleverpåandre skoler,faglærteindenforsammeområdeellerungemedlignende 96Faureholm(1996) 97Bandura(1997):87 29

30 minoritetsstatus(foreksempeletniskellerkønsmæssig).mankunneinddrage videnomdengang,eleveroglærlingeindenforbyggerietmedsucces aktioneredeikøbenhavnsborgerrepræsentation,foratderblevstilletkravtil Metroselskabet,omatderskulleoprettespraktikpladser. 98 Ellerdengangelever påeuc Vestskulleundervisestoklasseriétklasselokalekunadskiltafentavle, menprotesteredeogfikoprettetenreelskillevæg.ellerdengang erhvervsskoleelevernesorganisation(eeo)sammenmeddeøvrigeelev og studenterorganisationerlykkedesmedatlæggeprespåpolitikerne,sådevedtog enundervisningsmiljølov. Anerkendendetilgang Opbygningenafenstærkkollektivefficacy overbevisninghandlerfor erhvervsskoleeleverneblandtandetomatfåvendtdenlavstatusognegative stigmatisering,mangeafeleverneoplever,dererforbundetmedatgåpå erhvervsskole. 99 DetkunneforeksempelgøresvedatafholdelokaleSkillslignendearrangementer 100 sompendenttilgymnasiernesteateropførelserog sørgeforatsynliggørearrangementerneogsåudenforskolen.idendaglige vejledningmåvejlederenanlæggeenanerkendendetilgang,somudfordrer eleverneseventuellekollektivenegativeselvbillederoginspirerertiludviklingaf alternativekonstruktioner.dennetilgangbørselvfølgeligunderstøttesafalle aktørerpåskolen,ikkemindstlærerne. Følelsesmæssigereaktioner,somforeksempelvredeellerstress,skalikkebare bearbejdesvedatudvikleandreperspektiverpåsituationen,menmå anerkendessommuligvisudløstafreellekonflikterogsessompotentielkildetil motivationforforandringogtilatsøgestøttehoskammeraterogvejleder Aur(2011)arbejderen.dk 99DI(2008):12 100DMogVMiSkillserDanmarksmesterskaberhenholdsvisVerdensmesterskaberi erhvervsuddanneler 101Andersen,BrokogMathiasen(2010) 30

31 Vejledersomfacilitatorforudviklingafelevernesegnerelationer Iempowerment processenfungerervejlederenikkesomekspertogcentrumfor processen,mensnareresomfacilitatorafetrumforudviklingafelevernesegne relationer,refleksioneroghandleperspektiver: Detafgørendeerdeltagernesforholdtilhinandenogikkedenprofessionelles forholdtildenenkelte Hermedikkement,atvejlederenbarefungererpåligefodmedeleverne.Som denprofessionelleidenuligemagtrelationharvejlederenansvaretforatstyre processenpåkonstruktivogforsvarligvis. 103 Foreksempelsåledesatfokus fastholdespådealmengørendetemaer, 104 ogsårelevantviden,foreksempelom strukturelleforholdellerandreserfaringer,kommerispil.ikkemindstså negativepositioneringerigruppenundgås 105.Derudovererendelafvejlederens opgaveatstøtteeleverneiatfåkollektivemestringserfaringer.herkandetbl.a. værerelevantatformidlekontakttilandreressourcerogrelevanteaktører,for eksempeldanskcenterforundervisningsmiljø,lærlingeklubberindenfor elevernesfag,deresfagforeningerellerdereselev organisation,skoleledelsen, lærerkollegietstillidsrepræsentantellerlignende. 10.Dilemmaerogudfordringer Derfindesenrækkeoplagtedilemmaerogudfordringeridentilgang,jeghar argumenteretforgennemdenneopgave.modsætningerogkonfliktereren implicitdelafanalyseroganbefalingermedrodidetkritiskeperspektiv.jeger naturligvisikkeistandtilatløsedissekonflikteraleneogidenneopgave,men vilalligevelkortskitserenogleafdecentrale. 102Faureholm(1996): Harck(2004) 104Skovhus(2010) 105Harck(2004); 31

32 10.1.Empowerment hvisdagsorden? Medmintilgangharjegfrastartendefineretetmålmedvejledningen:Atbidrage tiludviklingafeleverneskollektiverefleksionoghandleperspektiveriforholdtil strukturellebarriererforgennemførelse.detteserjegsometlediudviklingenaf elevernesempowerment,derskalgivedemstørrekontrolmeddebetingelser, deuddannersigunder.menhvadnu,hviseleverneikkeselverinteresseredei denneempowermentogdennekontrol?hvadnuhvisdehellerevilkoncentrere sigom,detdeopfattersomderespersonligeuddannelsesbarriererog individuelleudviklingsproces?ogbliver mit empowerment projektendnuet ledidisciplineringenafkonkurrencestatenspotentiellearbejdskraft 106,nåren delafmåleterøgetgennemførelse?hvisdagsordenerdet,oghvordanforholder jegmigetisktildenmagt,jegiudgangspunktetharsomprofessionel? Iforholdtildissespørgsmål,viljegfremhævetrepointer: 1. Vejledningsominstitutioneltarrangementharaltidetformål:Idetvi udførervejledningoggørdetsomdelafetinstitutioneltarrangement,erder satendagsorden,etmål,forvejledningen.etafgørendeetiskprincipmåher være,atmaneksplicitererformåletogden/derolle(r),manharsomvejleder denprofessionelleidetasymmetriskemagtforhold.desudenmåmanvære sigsitvidenskabsteoretiske,politiskeogvejledningsfagligefundament bevidstogbrugedettetilatargumentereforogudføreenvejledning,som manmener,pegerfremmoddetmål,manarbejderfor. 2. Vejledningerenstyringsteknologi:Vejledninghandleromatbidragetil vejledningssøgendesudviklingudfraenforestillingom,atderernogetsom kanogbørudvikles.vejledningeraltsåengrundlæggendeformforstyring viaprofessionelintervention.nogetafdet,denpersonligeudviklingsprocesi individueltorienteretvejledninghandlerom,erdenvejledningssøgendes refleksionoverpersonligeforudsætningerogmuligheder,interesserog værdieriforholdtilkarrierevalgog handling.detteudviklingsmålerligeså megetudtrykforendagsordensommåletomkollektivrefleksionover 106Weiss(2011) 32

33 fællesskabetsforudsætningerogmuligheder,interesserogværdieriforhold tilkarrierevalgog handling,herunderhandlingforstrukturelleforandringer. 3. Empowermentprocessenkankunfungereogblivefrugtbar,hvisde vejledteselverinteresseredeiatindgåiden:hverkenindividuelleeller kollektiveudviklingsprocesserforøgetfrihedogkontrolmedlivsbetingelser kanforventesatblivefrugtbare,hvisikkedenvejledningssøgendeselver interesseretidenneudvikling.derforkanempowermentprocessenkunlade siggørepåbasisaffrivillighed.dettestillerstorekravtilvejlederens relations ogkommunikationsmæssigefærdigheder,sommåværeprægetaf respekt,anerkendelseogtropåelevernes(ogegen)formåen Vilogkaneleverneempowerment? Erhvervsskoleeleverneerenbrogetgruppe,somdækkeroverforskelligefag, forskelligealdre,forskelligeetniciteter,forskelligefagligeogsociale forudsætningermv.enstordelafelevernekategoriseressom svage medstore udfordringeriforholdtiloverhovedetatkunnefungereiskolesammenhæng.er detoverhovedetrealistiskatdennegruppeskullekunneindgåikollektivtog konstruktivtreflekterendeoghandlendefællesskaber? Empowermentteori ogmetodereriudgangspunktetudvikletmedhenblikpå styrkelseafunderpriviligeredes herunderdeborgere,viidagofteomtalersom svage kontroloveregetlivoglivsbetingelser.jegharikkekunnetfinde empiriskmaterialespecifiktomempowermentaferhvervsskoleelever,meni litteraturenfindesmangeeksemplerpåprocessermedandreudsattegrupper, foreksempeludviklingshæmmedeforældremedanbragtebørn,hjemløse,enlige mødre,arbejdsløseogpsykiatriskepatienter. 107 Påbaggrundafdettemenerjeg ikke,mankanudelukkeempowermentsomengivtigtilgangi erhvervsskolesammenhæng.manmåselvfølgeliggøresigsineforventningerog succeskriterierklare,idetmanmåhuskepådendialektiskeogdynamiske procesforståelse,somikkegarantereretforudfastsatmål.samtidigmå betydningenafefficacy overbevisningernedogogsåhuskes,jf.afsnittetom 107Faureholm(1996);Andersen,BrokogMathiasen(2000);Askheim(2008) 33