STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis
|
|
- Augusta Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012
2 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag
3 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.
4 1. Indledning Velfærdsteknologi i praksis er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om akademiuddannelser fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for velfærd, undervisning og sundhed i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Velfærdsteknologi i praksis: - Københavns Erhvervsakademi (KEA) - Erhvervsakademi Kolding Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. juli Uddannelsens formål Formålet med Velfærdsteknologi i praksis er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med borger, interne og eksterne samarbejdspartnere at kunne varetage opgaver som at observere og analysere behov for, udvælge, implementere, evaluere og tilpasse velfærdsteknologiske løsninger inden for social- og sundhedssektoren. Uddannelsen skal kvalificere studerende til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 3. Uddannelses varighed 1
5 Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Akademiuddannet inden for Velfærdsteknologi i praksis og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degreeholder in Applied Welfare Technology jf. bekendtgørelse for videregående voksenuddannelser, bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på Velfærdsteknologi i praksis eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan tilbyde et indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og indledende projektskrivning, der retter sig til alle obligatoriske og valgfri moduler og sigter mod at forbedre den studerendes grundlag for at gennemføre disse. Det indledende kursus har et omfang svarende til 1/12 årsværk. Formålet med det indledende kursus Studieforberedelse, studieteknik og indledende projektskrivning er, at den studerende opnår færdigheder og kompetencer inden for studieteknik, projektmetode, og opgaveskrivning samt viden om motivation, koncentration og planlægning af et studie. Modulet har fokus på rollen som studerende, informationssøgning, bearbejdning og analyse af data, faglig læsning og faglig skrivning, og formidling og kommunikation i undervisnings- og læresituationer samt evalueringssituationerne. 2
6 Indhold Motivation og læreprocesser Faglig læsning og skrivning, mundtlig formidling Litteratursøgning, kildekritik og kildehenvisning Projektarbejde Undersøgelsesdesign, kvalitative og kvantitative data Læringsmål Viden og forståelse Færdigheder Den studerende skal have viden om almen studieteknik Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om egen læring og metoder til at fremme studiekompetence Den studerende skal kunne forstå de centrale teorier og metoder der knytter sig til at studere på akademiuddannelse, inkl. viden om hhv. kvalitativ og kvantitativ data Den studerende skal kunne anvende centrale metoder inden for projektarbejde Den studerende skal kunne indsamle viden vha. søgemaskiner, kunne vurdere og dermed forholde sig kritisk til kilderne samt kunne anvende den nye viden i projektarbejdets faser Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere de indholdsmæssige metodiske krav, der stilles i et akademistudie, inkl. være i stand til at læse og skrive fagligt relevant på et passende niveau Den studerende skal kunne deltage i fagligt og studieegnet i professionelle sammenhæng på studiet inkl. i gruppesammenhænge 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen tilrettelægges som 3 fagligt afgrænsede obligatoriske moduler, hver svarende til 10 ECTS, samt et antal valgfrie moduler, der tilsammen udgør 20 ECTS. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, som har et omfang af 10 ECTS. Tilrettelæggelsen af uddannelsen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte: Viden og forståelse Dimittenden Skal have viden om konkrete og centrale velfærdsteknologiske teorier og metoder, herunder hvilke typer af teknologier der findes og arbejdes med i praksis Skal inden for området omsorg, social og sundhed og velfærdsteknologi i et bredere perspektiv have udviklingsbaseret viden om områdets centralt anvendte teorier og metoder inden for teknologi, psykologi, organisation, kommunikation, pædagogik og kultur samt metoder og praksis omkring disse. 3
7 Skal have forståelse af centrale teorier og metoder samt kunne forstå erhvervets anvendelse af disse Færdigheder Dimittenden Skal kunne foretage en praksisnær velfærdsteknologivurdering og opstille samt vælge løsningsmuligheder Skal praksisnært kunne anvende centrale tekniske, kreative, pædagogiske, kommunikative, organisatoriske redskaber og metoder og anvende analytiske færdigheder inden for det velfærdsteknologiske område Skal kunne vurdere praksisnære velfærdsteknologiske behov, problemstillinger og opstille faglige og etiske løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære velfærdsteknologiske problemstillinger og løsningsforslag til borgere under hensynstagen til disse fysiske, emotionelle og kognitive forudsætninger Skal endvidere kunne formidle praksisnære velfærdsteknologiske problemstillinger og løsningsforslag til interne samt eksterne samarbejdspartnere Kompetencer Dimittenden Skal kunne håndtere udviklingsorienterede processer inden for løsning af velfærdsteknologiske problemstillinger med inddragelse af borgere og samarbejdspartnere Skal kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde om velfærdsteknologi med en professionel og etisk tilgang Skal kunne udvikle egen praksis i en struktureret sammenhæng relateret til velfærdsteknologiske problemstillinger 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i Praksis omfatter tre obligatoriske fagmoduler, et valgfrit modul inden for akademiuddannelsen, valgfri moduler, der kan vælges inden for fagområdet eller fra andre fagområder, og afgangsprojektet. Som valgfrie moduler kan den studerende vælge moduler fra andre fagområder end Velfærd, Undervisning og Sundhed. Disse valgfrie moduler kan højst udgøre 10 ECTS point. De obligatoriske moduler og valgmoduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Obligatorisk modul Velfærdteknologi i praksis 10 ECTS Obligatorisk modul Velfærdsteknologi og mennesker 10 ECTS Obligatorisk modul Velfærdsteknologi og organisation 10 ECTS 4
8 Valgfrit modul Servicedesign 10 ECTS Valgfrit modul(er) I alt 10 ECTS Afgangsprojekt 10 ECTS Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 20 ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Afgangsprojektet danner afslutningen på Akademiuddannelsen i Velfærdsteknologi i Praksis. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold samt dokumentere, at uddannelsens formål er opnået inden for det valgte faglige område gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises til institutionernes studievejledning. Omfang: 10 ECTS Point Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår følgende læringsmål: Viden og forståelse Har udviklingsorienteret viden om teori, metode og praksis inden for det valgte faglige område. Har forståelse af praksis og de vigtigste anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område. 5
9 Har viden om faglige og samfundsmæssige forhold, der knytter sig til egne praksisnære problemstillinger Færdigheder Kan anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevant/e metode/r Kan anvende centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område Kan formidle faglige så vel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere Kompetencer Kan deltage i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser. Kan varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i en struktureret sammenhæng i relation til det valgte faglige områdes praksis. Kan i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. Indhold Der tilbydes undervisning i mindre omfang i relation til afgangsprojektet. Indhold og omfang fremgår af den enkelte uddannelsesinstitutions studievejledning. Eksamen Individuel prøve med ekstern censur efter 7-trins-skalaen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling. Emnet skal knytte sig til uddannelsens indhold som helhed og inddrage teorier og metoder, den studerende har arbejdet med i uddannelsens øvrige moduler. Den studerende modtager vejledning i tilknytning til afgangsprojektet. Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen og betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. fremgår af udbyderinstitutionens studievejledning samt det udarbejdede eksamenskatalog (prøveformer og bedømmelsesgrundlag), der er et tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i Praksis er, at de er handlingsorienterede, og at der er samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at den studerendes erfaringer inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kompetencer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kompetencer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. 6
10 I undervisningen indgår oplæg, faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gruppearbejder og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt, casebehandling og projektarbejde. Dette skal sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte det faglige indhold inddrages teknologiske løsninger i undervisningen, der arbejdes med hands on erfaringer i forhold til eksisterende velfærdsteknologier. På studiet arbejdes der med konkrete, nye, innovative og teknologiske løsninger af velfærdsydelser. For at fremme innovation og samarbejdet på tværs af privat og offentlig sektor tilstræbes det i undervisningen og tilrettelæggelsen at denne, at inddrage eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis producenter, men også samarbejdspartnere som Teknologisk Institut og Hjælpemiddelinstituttet. I den pædagogiske tilrettelæggelse tilstræbes det at give plads til den intuitive tilgang til teknologierne, gerne ud fra de studerendes oplevelser med teknologier i en hverdagskontekst. Teknologier skal i undervisningen bruges aktivt, så de studerende får mulighed for at eksperimentere sig frem ud fra et princip om failing forward, dvs. erfaringsbaseret læring. Når indholdet giver mulighed herfor, vil udgangspunktet også være den teknologi, som de studerende allerede har stiftet bekendtskab med fra deres hverdag og arbejdsliv. De studerende vil blive præsenteret for teknologier, der for dem er nye, samt teknologier, der endnu ikke er introduceret i velfærdssektoren. 8.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i den til enhver tid gældende Karakterskalabekendtgørelse. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Det fremgår af bilagene 1 og 2, hvilke moduler der bedømmes ved ekstern prøve. Bedømmelsesformerne er mundtlige eller skriftlige eller en kombination af disse. For alle prøver foreligger der kriterier og rammer fra udbudsinstitutionen. Disse beskrives i eksamenskataloget (prøveformer og bedømmelsesgrundlag) og af uddannelsesinstitutionens studievejledning. Eksamenskataloget er et tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreud- 7
11 dannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 11. Censorkorps Velfærdsteknologi i praksis benytter det af VUS godkendte censorkorps for fagområdet for velfærd, undervisning og sundhed. 12. Studievejledning Hver udbyder af uddannelsen udarbejder vejledninger og planer til de studerende og censorer, herunder undervisningsplaner for moduler, eksamensvejledning og censorvejledning. Denne studieordning samt andre dokumenter/regler af betydning for de studerende på uddannelsen kan ses på institutionens hjemmeside 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager over prøver behandles i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 8
12 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Modul Ob1: Velfærdsteknologi i Praksis, obligatorisk modul ECTS-point: 10 Formål: Den studerende skal, på baggrund af viden om konkrete velfærdsteknologiske løsninger, herunder hvilke typer teknologi der findes og arbejdes med i praksis nu og i fremtiden samt teori om teknologiudvikling, kunne varetage en velfærdsteknologisk vurdering med vægt på, hvorledes en valgt teknologi kan medvirke til at skabe nye velfærdsydelser og kvalitetsforbedringer for borgere/medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Vægten vil være på at anvende forskellige teknologier i praksis og formidle anvendelsen af relevante praksisnære velfærdsteknologier til samarbejdspartnere, medarbejdere og borgere. Læringsmål: Viden og forståelse Den studerende Har viden om konkrete og centrale velfærdsteknologiske teorier, metoder og løsninger, herunder hvilke typer af teknologier der findes og arbejdes med i praksis Har viden om fremadrettede tendenser inden for velfærdsteknologiske løsninger, herunder arbejdsgangene i erhvervet og disse tendensers indflydelse på udvikling af velfærdsteknologi Har forståelse for central teoretisk og metodisk anvendelse af Velfærdsteknologi i Praksis, og hvorledes forskellige typer af velfærdsteknologiske løsninger matcher forskellige praksis-scenarier Færdigheder Den studerende Kan foretage en praksisnær velfærdsteknologisk vurdering af arbejdsgange og identificere behovet for teknologi Kan vurdere, hvilke kategorier af teknologier som kan medvirke til praksisnære velfærdsløsninger Kan anvende centrale velfærdsteknologier i praksis, herunder udvise praktiske færdigheder i vejledning, betjening og vedligehold Kan formidle anvendelsen af relevante praksisnære velfærdsteknologier til samarbejdspartnere og borgere Kompetencer Den studerende Kan deltage i faglige og tværfaglige processer omkring helhedsperspektivet i velfærdsteknologiske muligheder, eksempelvis se faglige muligheder i nye produkter med henblik på at tænke teknologierne ind i dagligdagen. Kan håndtere velfærdsteknologivurderinger, med vægt på, hvorledes en valgt teknologi kan medvirke til opfyldelse af de ønskede kvalitetsforbedringer 9
13 Kan håndtere videndeling om og inddragelse af social- og sundhedsfagligt personale i praksisnær teknologiudvikling Kan udvikle egen faglig praksis i en struktureret sammenhæng relateret til velfærdsteknologiske problemstillinger Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. 10
14 Modul Ob2: Velfærdsteknologi og mennesker, obligatorisk modul ECTS-point: 10 Formål: Med social- og sundhedssektoren som ramme opnår den studerende viden om, hvordan teknologi påvirker mennesker, samt hvordan velfærdsteknologi implementeres. Modulet omhandler etik, motivation og læring, videnskabsteori, menneskesyn, opmærksomhed og anerkendelse samt teori om sundhedsprofessionen. Den studerende skal kunne fremme innovative processer på arbejdspladsen i forhold til omsorg, velfærd og velfærdsteknologi ved hjælp af færdigheder i kommunikation og formidling, samt videndeling. Læringsmål: Viden og forståelse Den studerende Har udviklingsbaseret viden om, hvordan teknologi påvirker mennesker og har viden om centrale teorier om teknologi og psykologi inden for praksisfeltet omsorg, velfærd, innovation og velfærdsteknologi Har forståelse for den praksis, der udspiller sig imellem velfærdsteknologi og mennesker, og udvalgte teorier og metoder inden for dette felt Har forståelse for, hvordan centrale teknologiske og psykologiske teorier og metoder anvendes inden for praksisfeltet omsorg, velfærd, innovation og velfærdsteknologi Har forståelse for, hvordan indføring af Velfærdsteknologi i Praksis kan være med til at påvirke egen og andres opfattelse af faglig identitet Færdigheder Den studerende Kan anvende centrale psykologiske metoder og redskaber i relation til indføring, brug og evaluering af velfærdsteknologi Har færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området omsorg, velfærd, innovation og velfærdsteknologi Kan vurdere brugerens fysiske, psykiske og sociale behov og problemstillinger samt opstille og vælge praksisnære, velfærdsteknologiske løsningsmuligheder Kan formidle velfærdsteknologiske problemstillinger og praksisnære løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere under hensynstagen til disse fysiske, emotionelle og kognitive forudsætninger Kompetencer Den studerende Kan håndtere innovative processer på arbejdspladsen i forhold til omsorg, velfærd og velfærdsteknologi Kan deltage fagligt og tværfagligt i udviklingsarbejde og brugerinddragelse inden for velfærdsteknologi Kan professionelt samarbejde fagligt og tværfagligt i implementeringen af Velfærdsteknologi i Praksis Kan i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis i relation til omsorg, velfærd, innovation og velfærdsteknologi 11
15 Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. 12
16 Modul Ob3: Velfærdsteknologi og organisation, obligatorisk modul ECTS-point: 10 Formål: Den studerende opnår forståelse for de organisatoriske rammers betydning for implementering af og brug af velfærdsteknologi. Modulet omhandler ledelse og organisation, samfundsmæssige rammer (fx lovgivning og målsætning). Den studerende opnår innovationskompetencer med henblik på at deltage aktivt i udviklings- og forandringsprocesser i offentlige organisationer, organisering af arbejdsgange og organisationsformer samt samarbejde på tværs af offentlig- og privat sektor. Den studerende opnår færdigheder i at varetage en velfærdsteknologisk vurdering med vægt på, hvorledes en valgt teknologi kan medvirke til at skabe nye velfærdsydelser og kvalitetsforbedringer for borgere/medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Læringsmål: Viden og forståelse Den studerende: Har udviklingsbaseret viden om de organisatoriske rammers betydning for analyse af behov for velfærdsteknologi, implementering, brug og evaluering af velfærdsteknologi og har viden om centralt anvendt organisationsteori og metode i forhold hertil Har forståelse for, hvordan organisatoriske teorier og metoder anvendes indenfor praksisfeltet omsorg, sundhed og velfærdsteknologi Færdigheder Den studerende: Kan anvende centrale organisatoriske metoder og redskaber i relation til analyse af behov for implementering, brug og evaluering af velfærdsteknologi Kan vurdere organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologiske løsninger Kan opstille og udvælge organisatoriske løsningsmodeller Kan formidle praksisnære organisatoriske problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og borgere Kompetencer Den studerende: Kan udvikle egen faglig praksis i velfærdssektoren som professionel bruger af velfærdsteknologi Kan deltage fagligt og tværfagligt i samarbejde omkring de organisatoriske udfordringer i relation til analyse af behov for implementering, brug og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger i praksis Kan håndtere udviklingsorienterede arbejdssituationer inden for omsorg, sundhed og velfærdsteknologi Kan deltage i koordinerende funktion i relation til forløb med velfærdsteknologi Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. 13
17 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Modul Vf1: Servicedesign, valgfrit modul ECTS-point: 10 Formål: Den studerende skal forstå teori om servicedesign samt teoriernes anvendelse inden for udvikling omsorgs-, sundheds- og velfærdsydelser. Dette modul omhandler kulturelle forskelle og sammenhænge, livsstil og levevilkår, etnologi, adfærd og behov, granskning, forskellige perspektiver på ydelsen, kommunikation ift. forventning og oplevelse, sociologi, innovativ formgivning æstetiske og funktionelle egenskaber ved ydelser samt borgerinddragelser. Den studerende kan struktureret og professionelt deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring afdækning af behov for, udvikling af og tilrettelæggelse af servicedesign på velfærdsydelser. Læringsmål: Viden og forståelse Den studerende: Har udviklingsbaseret viden om servicedesign og kulturelle og sociologiske teorier og metoder i forhold hertil Har forståelse for centrale teoriers anvendelse inden for udvikling af omsorgs-, sundheds- og velfærdsydelser Færdigheder Den studerende: Kan anvende centrale kulturelle og sociologiske teorier, metoder og redskaber i praksis i udvikling af servicedesign på velfærdsydelser Kan opstille og vælge imellem forskellige løsningsmodeller inden for servicedesign af velfærdsydelser Kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmodeller til samarbejdspartnere og borgere Kompetencer Den studerende: Kan deltage i udvikling og tilrettelæggelse af servicedesign på velfærdsydelser Kan struktureret og professionelt deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring afdækning af behov for, udvikling af og tilrettelæggelse af servicedesign på velfærdsydelser Kan i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis Eksamenform: Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern censur. 14
Velfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014
for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for AU i Gastronomi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling
01-01-2018 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.august 2017 Studieordningen er gældende fra 1. januar 2018 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens formål... 4 3 Uddannelses
Læs mereAkademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Rev STUDIEORDNING
Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Gældende fra 1. januar 2018 Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed...
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereSTUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012
STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereBilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation
Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2012 Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5.
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011
STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave
Læs mereSTUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik
for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production
Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mere01-07-2012 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.juli 2012
for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 1009 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 Akademiuddannelse i automation og drift STUDIEORDNING 06.15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik
Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens
Læs mereStudieordning. Tværfaglig diplomuddannelse. Psykiatri i teori og praksis.
Studieordning Tværfaglig diplomuddannelse Psykiatri i teori og praksis. Den tværfaglige diplomuddannelse: Psykiatri i teori og praksis udbydes med hjemmel i lov nr. 488 af 31. maj 2002 om erhvervsrettede
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi Revideret 08.04.11 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav... 3 6 Uddannelsens
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil AU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil AU) 01.01.2018 AU i Oplevelsesøkonomi STUDIEORDNING JULI 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereUddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering
Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mere01-12-2015 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ledelse (AU) Revideret 01.december 2015
01-12-2015 for Akademiuddannelsen i Ledelse (AU) Revideret 01.december 2015 Studieordningen er gældende fra 1. december 2015 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mere01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013
for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production
Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om akademiuddannelser
Lovtidende A Bekendtgørelse om akademiuddannelser I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 19, nr. 1, litra a, 22 og 30, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 22.06.2015 Studieordningen er gældende fra 22. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 13.09.2013 Studieordningen er gældende fra 01. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSTUDIEORDNING for International handel og markedsføring
for International handel og markedsføring Revideret Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik
for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik 14. februar 2014 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i socialt arbejde
for Akademiuddannelsen i socialt arbejde Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret
STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereSavner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis?
Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder Efter- og videreuddannelse på
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereFriluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen
Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12 STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Revideret 30-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDIG. Akademiuddannelsen i beskæftigelse
STUDIEORDIG for Akademiuddannelsen i beskæftigelse Revideret 1.07.12 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og
01-07-2013 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed...
Læs mereStudieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Studieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse sfortegnelse Studieordning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse... 2 Studieordninger
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mere