01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling"

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget?vi vil gerne have skoleledelsens vurdering af, hvordan der arbejdes med klasseledelse (undervisningsledelse, læringsledelse og adfærdsledelse). Undervisningsledelse: De selvstyrende team arbejder med kvalitet og udvikling på forskellige niveauer - både i klasseteam, årgangsteam og afdelingsteam. Med udgangspunkt i Fælles Mål er udformning af mål for klassen og eleverne udlagt til de enkelte team. Klasseteamet og faglærerne udarbejder mål for klassen og den enkelte elev. Elevplanerne er et væsentligt redskab. Årsplaner for fag og klassen som helhed fremlægges på det første forældremøde i efteråret. Planerne drøftes med forældrene. Årsplanerne sendes med eleverne hjem. Alle årsplaner lægges på forældreintra. Skolen har tidligere haft besøg af Lene Heckmann, som fortalte om "differentiering som bærende princip", og i uge 32 arbejdede lærerne med planlægning af det kommende skoleår - her var et af fokuspunkterne "differentiering som bærende princip". Læringsledelse: Der foretages løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, kvalitet og udvikling. Skoleledelsen foretager rundering, og observationerne drøftes med lærerne. Gennem teamsamtaler og samtaler med medarbejderne drøfter ledelsen kvaliteten og udviklingen i teamets arbejde med forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen og de enkelte elevers udbytte heraf. Der afholdes MUS for alle medarbejdere. Barometerundersøgelse indgår i et vist omfang i samtalerne. Adfærdsledelse: Alle medarbejdere på skolen har på flere møder i foråret deltaget i drøftelserne om eventuelt at indføre PALS på skolen. Disse drøftelser har ført til mange diskussioner om bl.a. adfærdsledelse. Det er besluttet, at elever, og ansatte i efteråret skal arbejde med at finde frem til nogle fælles regler for adfærd på skolen Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der bruges mange forskellige test på skolen, og der er store forskelle på brugen af test i de forskellige afdelinger. Ledelsen har tillid til, at de enkelte test er pålidelige og gyldige. Der gives karakterer 3 gange i løbet af skoleåret i 8. og 9. klasse. Der afholdes en "forberedende afgangsprøve" i udvalgte fag for 8. klasses elever. Der afholdes afgangsprøver for 9. klasses

2 elever. Undervisningen drøftes i forbindelse med teamsamtaler, rundgang, klassekonferencer og samtaler med den enkelte medarbejder Opfølgning på seneste rapport De tre indsatsområde: 04 Kvalitetssikring og - udvikling: Elevernes inddragelse i undervisningen, Indsatsområde: 06. Forældresamarbejde og Indsatsområde: 07 Ledelsen og organisation. er beskrevet i "Notat om teamsamarbejde", som ved skoleårets begyndelse er drøftet med lærerne, og de prioriteres højt. Af Statusanalysen fremgår det, at 57 % af eleverne er enige eller meget enige i, at de er med til at bestemme hvilke mål, de skal nå. Af Statusanalysen fremgår det ikke tydeligt, at der har været fokus på forældresamarbejdet. Skolebestyrelsen fortsætter arbejdet med at fastsætte og revidere nugældende principper for skolens virksomhed. Nedenstående er fra kvalitetsrapporten : De fælles indsatsområder Flest mulige i nærmiljøet, Fleksibel undervisning og Elevernes kompetence indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde prioriteres højt. Arbejdet med at udvikle elevplaner fortsætter. Det har vist sig, at det er vanskeligt at finde en fælles skabelon for elevplanerne, som kan bruges i hele skoleforløbet. Skolebestyrelsen fortsætter arbejdet med at fastsætte og revidere nugældende principper for skolens virksomhed. Skolens ledelse arbejder i samarbejde med de ansatte på at beskrive og praktisere en fælles evalueringskultur på skolen. De forskellige storteam på skolen beskriver det praktiske arbejde med evaluering således: - anbefalinger i forbindelse med nationale test, test på styrkecentret, individuelle test (kan være udarbejdet af den enkelte lærer) danner udgangspunkt for individuelle kurser for eleven - brug af støttetimer vurderes jævnligt - portfolie bruges i enkelte klasser. - evalueringen bruges i skole-hjemsamarbejdet. - der foretages løbende intern evaluering. Der er på skolen til stadighed dialog om evaluering Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Den ønskede tilstand:

3 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 3. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 3. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 3. V: 3. Den ønskede tilstand i Barometret er, at Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Både personale og skoleledelse har besvaret spørgsmål i Barometret, som giver svar på i hvor høj grad den ønskede tilstand er indfriet. Tegnene er: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen = læring. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte, Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev. Det er svarene på spørgsmålene P21-P24 og S14a-S14b, der lægges til grund for procentopgørelserne under Fanebladet 01_Kvalitet. Lærerne arbejder til stadighed med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Eleverne inddrages bl.a. i forbindelse med elev-lærersamtaler og udarbejdelse af individuelle målsætninger, evaluering af interne tests i forskellige fag, dialog om opgaver/rapporter i fagene mv. Diagnostiske prøver bruges i nogle klasser i fagene dansk og matematik. Brugen af evalueringsværktøjer er ikke systematiseret - der lægges vægt på lærernes metodefrihed bl.a. begrundet i de mange forskellige afdelinger på skolen. Samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevplanerne er en væsentlig faktor i arbejdet med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Klasseteamet drøfter jævnligt den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Med udgangspunkt i bl.a. disse drøftelser tilrettelægges en differentieret undervisning. Af Statusanalysens svar (P21-P24) fremgår det, at Nørre Nissum skole ligger en smule under det kommunale gennemsnit. Dette bør drøftes med lærerne stk. 2.1 Den ønskede tilstand:

4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 3. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 3. V: 3. Elevernes inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og læring bliver mere og mere central. Lærerne har det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg foretages i videst muligt omfang i et samarbejde mellem elever og lærere. Der er dog stor forskel på hvordan og i hvilke sammenhænge, eleverne inddrages fx afhængig af elevens alder og modenhed. Klassens lærere foretager i samarbejde med eleven løbende evaluering af elevens arbejde og udbytte i forhold til de fastlagte mål, og målene justeres i overensstemmelse hermed. Klasselæreren samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen (klassens tid) fx i forbindelse med sociale eller praktisk-administrative opgaver. Desuden samarbejder klasselæreren med eleverne om undervisning i de obligatoriske emner. Af Statusanalysen (P27-P28) fremgår det, at lærerne har fokus på elevernes inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen stk Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 3. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 3. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 3. V: 3. Der arbejdes løbende med at forbedre kvaliteten i elevplanerne. I indskolingsgruppen fokuseres på en overskuelig elevplan med få mål. Eleven skal være bekendt med målene, som i skolestarten er overvejende kulturelle/sociale - efterhånden bliver målene mere faglige. I mellemgruppen fokuseres på overskuelighed og elevinddragelse. I fællesskab (elev-lærer) formuleres 2-3 (faglige, sociale og individuelle) mål - alt med en anerkendende tilgang. Efter skole-hjemsamtalen laves en "kontrakt", som underskrives. Gruppens lærere har fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre vedrørende elevplanen. Nørre Nissum skole har søgt Velfærdsministeriet (Udfordringsret) om fritagelse fra bestemmelsen om, at alle fag skal indgå i elevplanen som beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr Bekendtgørelsens bestemmelser om, at alle fag skal indgå, gælder stadig, men kun de forhold, som vurderes at have betydning, medtages i elevplanen. Det følgende er svar (i uddrag) fra Velfærdsministeriet: Ansøgning Lemvig Kommune (Nørre Nissum Skole) om dispensation i henhold til udfordringsretten fra folkeskolelovens 13 b, samt 3 og 10 i bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen. Skolen ønsker at kvalificere arbejdet med elevplanen, så det

5 bliver en helhedsvurdering af den enkelte elev, der danner grundlag for, hvad der medtages i elevplanen. Alle fag vil indgå i den enkelte lærers løbende interne evaluering, og alle fag medtænkes i overvejelserne, når elevplanen udarbejdes. Lærerteamet drøfter, hvilke forhold der skal med i elevplanen, og den enkelte lærer er individuelt ansvarlig for sit fag. Skolebestyrelsen og ledelsen inddrages i beslutningen om, hvilke fag der skal med i elevplanen. Forsøg kan igangsættes på følgende vilkår: "Alle elevens lærere skal vurdere, om der er behov for bemærkninger i elevplanen. Dette skal kunne sandsynliggøres ved underskrift eller på anden måde, fx elektronisk. Forældrenes ønsker til omtale af bestemte fag skal inddrages i vurderingen af, hvilke fag der skal omtales i den enkelte elevs elevplan. Dette indebærer, at lærerne - hvis forældrene måtte have udtrykt ønske om omtale af bestemte fag - skal inddrage disse i overvejelserne, det indebærer ikke, at lærerne er forpligtet til at kontakte forældrene for at høre, om disse måtte have særlige ønsker." Dispensationen gives i perioden frem til 31. december *****Som minimum skal følgende fag omtales i elevplanen (aftalt med skolebestyrelsen d ): klasse: dansk, matematik klasse: dansk, matematik, engelsk klasse: dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik. Elevplaner i specialklasser udarbejdes som tidligere - der sker ingen ændringer. Vi forventer: - at forældrenes oplevelse af elevplanen som et godt redskab i skole-hjem samarbejdet omkring elevens udbytte af undervisningen øges - at lærernes oplevelse af elevplanen som et meningsfuldt redskab i samarbejdet omkring den enkelte elev med kolleger, forældre og ledelse øges - at lærerne oplever, at elevplanen forbedrer planlægningen af undervisningen for såvel klassen som den enkelte elev. Resultatet forventes at blive: - at forældrenes tilfredshed med skole-hjem samtalerne/samarbejdet øges - at lærernes tilfredshed med elevplanerne øges - at lærernes brug af elevplanen i planlægningen af undervisningen styrkes - at elevernes bevidsthed om elevplanen øges. Alle fag indgår i den enkelte lærers løbende interne evaluering, og alle fag medtænkes i overvejelserne, når elevplanen udarbejdes. Lærerteamet drøfter hvilke forhold, der skal med i elevplanen - den enkelte lærer er individuelt ansvarlig for sit fag. Skolebestyrelsen og ledelsen inddrages i beslutningen om, hvilke fag der SKAL med i elevplanen. Ledelsen og lærerne drøfter på møder udformningen af elevplanen og evaluerer, om målene nås. Forældrene evaluerer på forældremøder og ved tilbagemelding til skolebestyrelsen, om målene nås. Af Statusanalysen (E6a-d) fremgår det, at mange elever er bevidste om, hvordan de skal blive bedre til at nå målene i de forskellige fag. Det er dog stadig problematisk, at 12% af eleverne svarer nej og 31% af eleverne svarer ved ikke til spørgsmålet, om de har en individuel elevplan stk. 2.2

6 Den ønskede tilstand: Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. Politikernes rammesætning - dels på politikområdet undervisning og dels gennem dialoger og Dialog&Aftale har givet grundlaget for samarbejdet mellem skoleniveauet og det politiskadministrative niveau. Efter lanceringen af Ny Nordisk Skole (NNS) kunne rammesætningen måske trænge til en revurdering. Vil skoleledelsen ønske at gå NNS-vejen? Det kunne netop betyde nogle ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på skoleniveau som svar på kommunalbestyrelsens mere overordnede mål og indsatser. Barometrets A- og S-svar under Fanebladet 0107_Kommunalbestyrelsen kan inddrages. Spørgsmålet om at Nørre Nissum skole skal gå NNS-vejen har været drøftet i skolebestyrelsen. Det er skolebestyrelsens og skoleledelsens opfattelse, at mange af de aspekter, der omtales i NNS, i forvejen er gældende på Nørre Nissum skole. Der har derfor ikke umiddelbart været et ønske om at gå NNS-vejen. 02 Udfordringer for alle stk. 2 Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Den nye Børne- og ungepolitik er blevet drøftet på ledelsesplan, og den er blevet implementeret i organisationen. I forbindelse med forældremøder er der blevet orienteret om indholdet. Den enkelte medarbejder er i dagligdagen til stadighed opmærksom på Lemvig Kommunes værdier på området: anerkendelse - respekt - involvering - ansvar. Skolen har i et beskedent omfang mulighed for holddannelse. Skolen samarbejder med PPR. Problematikker vedr. elever med særlige behov prioriteres højt. Skolen har i samarbejde med PPR ansat egen psykolog i relation til specialklasserne (psykologerne på skolen én dag om ugen - eller efter behov). Samarbejdet i skoletværteamet danner et væsentligt udgangspunkt for den forebyggende indsats lokalt - dog er flere møder blevet aflyst, da der ikke har været sager. SSP samarbejdet har i skoleåret 2012/2013 fungeret ok, og flere ansatte har gjort brug af muligheden for at få konsultativ bistand. Der er ikke lavet en strategi med hensyn til elever med særlige talenter, men på vores mellemtrin har der været mulighed for, at elever med

7 særlige talenter eller behov kunne melde sig til "Boot Camp" - timer hvor der fx trænes i mundtlig fremlæggelse, undervises på et højere niveau end normalt. Undervisningen tilrettelægges, så den er differentieret og tilpasset den enkelte elevs behov og forudsætninger således, at eleven udfordres på sit eget niveau og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét.det er særligt de skoler, der har to-sprogede, der beskriver her (Christinelystskolen og nr. Nissum Skole). Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov for støtte, således at faglighed, sociale relationer og den personlighedsmæssige udvikling i videst muligt omfang tilgodeses. Indsatsen drøftes og udarbejdes i nært samarbejde med klassens lærere med henblik på at fastholde intentionerne om, på den ene side at optimere elevens udbytte og på den anden side at minimere indgrebet mest muligt. Herved fastholdes eleverne i en hensigtsmæssig kontekst, og der er balance mellem krav og individuelle resurser. Det vurderes, at elevernes udbytte og udvikling generelt er meget tilfredsstillende set i lyset af de enkelte problemstillinger - og at individuelle faktorer også spiller ind på udbyttet af endog meget præcis og målrettet indsats. For elever med dansk som andetsprog tages ligeledes afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og udvikling. Der undervises i basal viden om - og indsigt i dansk sprog og kultur. Eleverne spores ind på de forskellige fags arbejdsområder og metoder på de relevante klassetrin. Generelt vurderes det, at eleverne dels ved praksiserfaringer og målrettet undervisning hurtigt opnår både tilknytning og kundskaber, der ligger inden for det gennemsnitlige niveau Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 3. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 3. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 3. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 3. V: 3. KvaRap 2. Se på de historiske data i forhold til elevtallet på skolen og den andel, der en visiteret til inkluderende og ekskluderende tilbud. Hvilke overvejelser gør skoleledelsen sig i

8 forhold til at opnå, at flere undervises i nærmiljøet?se også på KvaRap His (08_Ressourcer), og vurder om en anden fordeling af de økonomiske midler vil kunne gavne inklusionen. Hvis vi i Lemvig Kommune skal give det fagligt bedste tilbud til de elever, som ikke kan undervises i almenklasser, er det nødvendigt, at der sker en central visitering, og at der rådes over en forholdsvis stor central pulje. Mange elever med særlige behov kan ikke inkluderes, medmindre der bruge mange resurser - og det vil blive langt flere resurser, end et specialtilbud koster. De elever, som i øjeblikket går i specialklasser er alle visiteret med udgangspunkt i, at der på skolerne (og daginstitutioner) har været afprøvet alle mulige tiltag, som ikke er lykkedes, og at der er foretaget en saglig PPR-vurdering. Det er helt forkert at tale om "stærekasseeffekt". Flere familier vælger at flytte til områder, hvor deres børn kan få det optimale tilbud i fx en specialklasse , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole gives i dag som supplerende undervisning. Hvis skolebestyrelsen har formuleret principper for den supplerende undervisning, så fortæl lidt om disse principper. Med udgangspunkt i specialcentermøder og klassekonferencer udarbejdes en oversigt over de elever, som vil få et tilbud om specialpædagogisk bistand. Grundet louckouten er aktiviteter på dette område desværre ikke blevet udført i det ønskede omfang - flere møder var planlagt i denne periode. Specialcenteret (som hos os hedder resurcecenter) arbejder meget fleksibelt - korte kurser for enkelte elever, koncentreret indsats i kortere perioder, medvirkende til læsekurser for hele klasser, bistand ydes i klassen eller uden for klassen (uden for elevens normale skema - ydertimer). Samarbejdet med læse-/matematikkonsulenten fungerer fint. Der ydes specialpædagogisk bistand til elever med hørehandicap. Det tilstræbes, at flere elever kan rummes i undervisning. Dette kan dog til tider være meget vanskeligt. Skolen har et AKT-tilbud, hvor to AKT-uddannede lærere deltager (10 lektioner pr. uge) stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Holddannelse forekommer, hvor undervisningen er lagt parallelt i klasser på samme årgang. Med udgangspunkt i specialcenterets anbefalinger dannes der hold i den enkelte klasse (pædagogisk holddeling). Holddannelse forekommer også i forbindelse med skolens tværsuger - her holddeles på tværs af klasser, fag og afdelinger. Der er på skolen ikke lavet en speciel registrering af, hvor ofte holddeling foregår. Men det vurderes, at holddeling foretages i beskedent omfang, da der sjældent er mulighed for og resurser til en to-lærerordning. I forbindelsen med evalueringssamtaler sidste skoleår mellem storteamene og ledelsen er følgende drøftet i relation til indsatsområderne:- "Kick-off"-kurset om klasseledelse i begyndelsen af skoleåret har givet mange brugbare værktøjer (forskellige læringsrum, fællesbord i klassen, organisationsformer, rød/grøn-zone...) - gerne mere af samme slags.- I forbindelse med fagdage og tværsuger tilrettelægges fleksibel undervisning - fx kortere/længere skoledage, holddannelse på tværs af årgange og parallelklasser, fokus på læringsstile mv.- Elever fra specialklasser indgår i kortere eller længere "praktikforløb" i andre

9 klasser.- Hvornår er integration/inklusion mulig på skoleplan, klasseplan eller elevplan?- I mange situationer er det lettere at integrere/inkludere på det faglige plan, end det er på det sociale plan (ofte opstår konflikter i frikvarterer eller i andre sociale sammenhænge).- Er den nuværende arbejdstidsaftale (hvor specialklasselærere får tillæg) en hindring for at integrere/inkludere specialklasseelever i almen-klasserne, og hvordan kan arbejdsfordelingen gøres "retfærdig"?- Almen-klasser og specialklasser parallellægges i enkelte fag - fx dansk på mellemtrin, musik mv. Enkelte elever eller hele klasser integreres/inkluderes i undervisningen.- Der har i flere år været fokus på differentiering. Skolen er god til at elevdifferentiere (fx at opdele eleverne efter deres faglige standpunkt) - men der har nok været for lidt fokus på at undervisningsdifferentiere. Området vil blive drøftet i det kommende skoleår. - Andelen af specialklasseelever på skolen og elevernes evner til/muligheder for at gå til folkeskolens afgangsprøve eller dele heraf er medvirkende til, at der i det kommende skoleår drøftes procedure for, hvordan disse elever i større omfang integreres/inkluderes i almen-klasserne.- Hvordan formidles viden om integration/inklusion? I skoleåret 13/14 laves der på skolen et forsøg med en enkelt specialklasse (6. kl.), hvor alle elever inkluderes i almenklasse i et forholdsvist stort omfang (dansk, engelsk, de praktisk/musiske fag). Resultaterne af dette forsøg vil danne udgangspunkt for fremtidige inklusionstiltag på skolen stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Inden eleven henvises til specialtilbud er alle muligheder for at beholde eleven i det almene tilbud afprøvet. Indstilling til specialtilbud sker efter en saglig PPR-vurdering. Antallet af elever, som tilbydes et specialtilbud, er på et passende og nødvendigt niveau , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

10 stk Den ønskede tilstand: Inkluderende undervisning 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 3. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 3. V: 3. Der mangler viden på området om, hvad der virker bedst. Vi mangler et konkret pædagogisk fundament - dette kommer forhåbentlig i forbindelse med vores RARRT-forløb. Specialklasselærere og lærere i almendelen samarbejder om at inkludere elever i almendelen. Der evalueres løbende på indsatsen. 03 Faglighed Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolen prioriterer indsatsen for at eleverne opnår et højt fagligt niveau. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at der er opnået tilfredsstillende resultater. Rammebetingelserne i henhold til 7 Stk. 2 i form af rammer for, hvordan undervisningen kan organiseres er tilfredsstillende. Ressourcedelen i henhold til 7 Stk. 3 er tilfredsstillende. Rammebetingelserne i henhold til 7 Stk. 4 er tilfredsstillende. Skolens mulighed for at integrere it i alle fag er tilfredsstillende. Forudsætningen er dog, at programmer, hardvare mv. virker efter hensigten, hvilket det i perioder ikke gør. Rammebetingelserne i henhold til 7 Stk. 5 er tilfredsstillende. Det kan oplyses, at de planlagte timer gennemføres med 99,62% (beregnet ud fra gennemførte lektioner for klasser (ekskl. hold med klassetilknytning)).for skolens vedkommende fremgår karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver af Faktabox 3.2.1,Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for Nørre Nissum skole ligger på de fleste områder over gennemsnittet for Lemvig Kommune, hvilket må betegnes som forventet. De pædagogiske processer i skolens undervisning - i henhold til 8 stk. 2 - er under ét tilfredsstillende. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er tilfredsstillende. Elevplanens anvendelse vurderes at være tilfredsstillende i forholdet mellem skole og hjem - nogle lærere og en del forældre har givet udtryk for, at der med elevplanen er sket en positiv udvikling i skole-hjemsamarbejdet. Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet og den enkelte elev vurderes at være tilfredsstillende. Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes nås, vurderes anvendelsen af elevplanen som tilfredsstillende. Vurderingen af anvendelsen af elevplanen som redskab i lærerteamets løbende evaluering er tilfredsstillende. Skolebestyrelsen har fastsat principper for fx skole-hjem samarbejdet, lærerskift i klasser, fag- og opgavefordeling. Vurderingen er, at de tilgængelig oplysninger er

11 fyldestgørende. Oplysningerne bygger dels på faktuelle oplysninger i henhold til Faktaboxene i rapporten og dels på selvevalueringer i henhold til Barometret og 9 stk. 1, 3 Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 3. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Den Ønskede Tilstand er : Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Tegnene: Hvor stor en andel af eleverne læser alderssvarende ved afslutning af 1. kl. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov Undervisningsforløbene er strukturerede. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. I Lemvig Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 kan følgende læses: 1. at læseresultaterne vurderes på den enkelte skole, og at skoleledelsen følger konkret op i forhold til utilfredsstillende resultater. 2. at skolens ledelse fremlægger resultaterne i skolebestyrelsen sammen med en redegørelse for, hvordan der er fulgt konkret op på utilfredsstillende resultater. 3. at en ny indsatsplan for læsning udarbejdes og fremlægges for fagrådet for skoler primo Ad. 1.Læseresultaterne i indskolingen er meget tilfredsstillende. I samarbejde med indskolingsteamet er det besluttet, at der fremover fokuseres mere på indholdslæsning og faglig læsning i indskolingsklasserne. Læseresultaterne på mellemtrinnet lever ikke op til indskolingens resultater - der er løbende drøftelse med lærergruppen vedrørende læsning, der er øget fokus på faglig læsning, og læsevejlederen inddrages i større omfang end tidligere. På mellemtrinet er der i længere perioder indført et læsebånd på 20 min hver dag. Det forventes også, at alle elever dagligt læser mindst 20 min hjemme. Ad. 2.På et bestyrelsesmøde er skolens og Lemvig Kommunes samlede kvalitetsrapport blevet gennemgået og drøftet. Ad. 3.Alle dansklærere er orienteret om "LÆSNING - EN VEJLEDNING TIL FREMME AF LÆSEUNDERVISNINGEN, LEMVIG KOMMUNE 2010". Folderen "Læsning skolestarten", "Læsning mellemtrinnet" og "Læsning overbygningen" er uddelt til og drøftet med alle elever. På forældremøder er der også fokus på elevernes læsning - der orienteres bl.a. om oplæsning,

12 lyttelæsning, faglig læsning, læsestrategier mv. De forskellige storteam på skolen beskriver det praktiske arbejde med læsning således: - individuelle læsekurser/læsebånd i kortere perioder (4-6 uger). - generel god opbakning fra forældre til hjemmelæsning (15-20 min. hver dag). - fokus på faglig læsning og på indholdsforståelse. - pjecer vedrørende læsning på de forskellige trin fra Lemvig Kommune modtages positivt. - periodevis læseklub for enkelte klasser (eleverne møder 25 min. før normal skoletid og læser). - læsekontrakt med den enkelte elev om et forventet antal læste sider og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Der er gennemført nationale test i skoleåret 2012/13. Resultaterne er tilfredsstillende stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 3. V: Kreativitet. P: 3. V: Problemløsning. P: 3. V: 3.

13 04 Samarbejde. P: 3. V: 3. I hvilken grad udfordrer personalet eleverne på kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde? Gennem indsatsområdet entreprenørskab har det været muligt for personalet i dette skoleår at opnå yderlige kompetencer. Hvordan har skolen udnyttet disse muligheder? Og hvordan vurderer skoleledelsen resultaterne af Barometret (E2- E5 og P5-P8)?Hvor mange elever har deltaget i et entreprenørskabsprojekt? Hvor mange elever forventes at deltage i det nye skoleår? Enkelte lærere har deltaget i kursusvirksomhed i forbindelse med entrepenørskab. Af Statusanalysen fremgår det, at eleverne vurderer sig selv højere end lærerne på følgende områder: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Vurderingerne ligger på nogenlunde samme niveau som kommunens gennemsnit. 04 Udviklings- og læremiljø stk. 2 Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 3. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 3. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 3. V: 3. De Ønskede Tilstande under Udviklings- og læremiljø er: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Der er foretaget UMV (undervisningsmiljøvurdering) i foråret DCUM s skema (Termometeret) til UMV er brugt. Generelt ligger vi pænt - det vil sige over - målt i forhold til landsgennemsnittet. Eleverne er meget positive over for skolen. De er glade for at gå i skole, de har lærere som "tager hånd om dem" og interesserer sig for deres læring og trivsel i øvrigt. Vi oplever, at der er god overensstemmelse med fx vores gode fysiske rammer (en næsten nyrenoveret skole med god plads) og elevernes samlede vurdering. Klasselærerne fulgte op på resultaterne i de enkelte klasser. Klassens samlede besvarelse blev gjort til genstand for en generel drøftelse på klassen, som efterfølgende tog beslutning om tiltag, der kunne være med til at forbedre undervisningsmiljøet ud fra de forskellige problemstillinger, der var mest fremherskende i klassen. Resultaterne indsamledes af viceskoleleder til videre bearbejdning, drøftelse med sfo-ledere og fremlæggelse for hhv. lærergruppen, elevrådet og skolebestyrelsen. Termometerundersøgelse skal i næste ombæring integrere sfo og skole i én og samme undersøgelse. Klasselærere og pædagoger skal sammen medvirke i den efterfølgende drøftelse og evaluering på klassen og munde ud i en fælles drøftelse mellem

14 lærere og pædagoger om fælles holdning til regler for adfærd og sprog med henblik på at opnå en større ensartethed ift., hvordan vi sætter normen for sprog og adfærd, som er gældende for hele Indskolingsafdelingen, således børnene ikke skal forholde sig til flere forskellige regelsæt i de samme omgivelser. De forskellige storteam på skolen beskriver det praktiske arbejde med elevernes trivsel således: - elevernes trivsel drøftes på alle teammøder. - skolens AKT-tilbud modtages positivt - resursen er givet godt ud. - indholdet i skolens antimobbestrategi drøftes jævnligt. - "Den gode stol" praktiseres i enkelte klasser (her har eleverne mulighed for at ytre sig positivt om andre elever). - kommunikation via forældreintra er et vigtigt redskab - problematikker tages i opløbet. - der er fokus på fælles oplevelser (også i privatregi). Skolen har gennem længere tid haft fokus på sund kost. Der arbejdes løbende sammen med Lemvig Kommunes koordinator på området. Vi har haft besøg af vores cateringfirma, som efterfølgende har justeret deres varesortiment. Alle elever har hver dag mulighed for at købe et sundt måltid i skolens bod. Skolen er med i projekt "Sundskole.dk". 05 Overgange stk. 2 Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Skoleledelsen deltager ofte i overleveringer fra dagtilbud og til ungdomsudannelser. Hvordan opleves dialogerne med dagtilbud og med UU? Er der en rød tråd? Har skoleledelsen ideer til hvordan overgangene kan følges tættere på individniveau? Der er udarbejdet en folder vedr. "Procedure for overlevering af børn til Nørre Nissum skole" i forbindelse med skolestart. Overgangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU arrangerer orienteringsaften for elever og forældre vedr. overgang til ungdomsuddannelser. UU følger herefter den enkelte elev bl.a. med kommentarer i relation til uddannelsesplanen, valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Der er ikke evalueret på overgange mellem hjemmet og sfo`en /skolen. Skolen vurderer, at overgangene sker på en hensigtsmæssig måde stk. 2

15 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Der har gennem mange år været tradition for, at en stor del af vore elever vælger at tage 9. og/eller 10. klasse på efterskole. Mange elever giver udtryk for, at de gerne vil modnes, før valget om gymnasial eller anden uddannelse tages. Antal elever der har fået 2 eller derover ved afgangsprøven 2013: Dansk mundtlig 25/25 = 100% Skriftlig fremstilling 25/25 = 100% Retstavning/læsning 24/25 = 96% Matematik skriftlig 25/25= 100% 06 Forældresamarbejde stk. 2 Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærere og forældre udarbejdet "Indholdsbeskrivelse og idékatalog til klasseforældremøder. Med udgangspunkt i dette katalog udarbejder klasselæreren i samarbejde med klasseforældrerådet dagsorden til klasseforældremøder. Der er i samarbejde mellem skolebestyrelsen, forældre, elever og ansatte udarbejdet "Spilleregler for og forventninger til elever, forældre, pædagoger og lærere ved Nørre Nissum skole". Der afholdes som udgangspunkt skole-hjemsamtaler to gange hvert år. Der lægges vægt på, at eleverne deltager i samtalerne. Der samarbejdes med sfo en om forældrekontakt og samtaler. I enkelte klasser gives der mulighed for, at forældre eller lærere kan ønske skole-hjemsamtale flere gange årligt for én eller flere elever i klassen. Alle forældre og elever inviteres til julefest (med optræden af 4. klasse) og til forårsfest (med optræden af 7. klasse). Der afholdes ca. hvert 3. år møde med misbrugskonsulent for overbygningens elever og forældre. På rullende ugedage er der hver måned én forældredag på skolen. I henhold til gældende regler laves

16 årsberetning. Det elektroniske skoleblad udkommer tre gange om året (findes på skolens hjemmeside).der er ikke evalueret på skole-hjemsamarbejdet. Af Statusanalysen fremgår det, at ca. 10% af forældrene er af den opfattelse, at de ikke får tilstrækkelig information om barnets indsats og adfærd. 69% af forældrene har et klart billede af, hvordan man kan støtte sit barns læring. 76% af forældrene bruger den viden, de får fra lærerne om barnets indsats, adfærd og resultater til at støtte barnet. På et lærermøde har ledelsen gennemgået "Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner", og der arbejdes konstant med at optimere skole-hjemsamarbejdet. Skolebestyrelsen har ønsket følgende tilføjelse til skolens målsætning. "Det er vores mål, at skole-hjemsamarbejdet prioriteres højt." 6.2 Bek. 8 stk. 2 Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 3. V: 3. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation stk. 2

17 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Hvordan forholder skoleledelsen sig til de tre Ønskede Tilstande under Ledelse og organisation - herunder tegnene på god ledelse? A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Skolen ledes af skolelederen, viceskolelederen og afdelingslederen. Alle ledere (skolens ledere, SFO-ledere, serviceleder og sekretærer) mødes om centrale spørgsmål, der vedrører ledelse af skolen og sfo en. Der arbejdes til stadighed på at udvikle en form, som giver smidighed og tilfredshed hos den enkelte leder. Kompetenceforhold drøftes i forhold til de kommunale rammer og beslutninger. Der er foretaget MUS med samtlige medarbejdere. Ledelsen forsøger at optræde synligt i alle forhold til medarbejdere. Der holdes jævnligt møder med alle personalegrupper, og den interne kommunikation øges fortløbende. Der er ikke fastlagt nogen strategi for efter- og videreuddannelse bl.a. begrundet i, at der fra centralt hold har været afholdt kurser mv. for alle ansatte, og at der i adskillige år har været meget knappe resurser på området. Skolelederen, viceskolelederen og afdelingslederen har gennem året drøftet pædagogiske ledelsestiltag, og der er sammen med sfo-lederen iværksat et arbejde om specialklassernes fremtid. Lærerne er på lærermøder orienteret om de forskellige pædagogiske tiltag/fokuspunkter fx forældresamarbejde (med udgangspunkt i EVAs rapport), differentiering, klasseledelse mv.i skoleåret begynder skolens ansatte på et RARRT-forløb (Relationer - Anerkendelse - Ressourcefokus - Reflektion - Teori). Udviklingen af RARRT principperne er banebrydende, fordi de retter sig mod den personlige og praktiske tilegnelse af relationpsykologien stk. 2 Den ønskede tilstand: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 3. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 3. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse:a. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Tegnene:

18 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisationledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. I forhold til kommunens gennemsnit ligger Nørre Nissum skole en smule under på de ovenstående parametre. Skolens ledelse har i løbet af det sidste års tid drøftet forskellige tiltag i forbindelse med at optimere ledelseskulturen: - i forbindelse med lærermøder orienterer ledelsen om retning og mål i forbindelse med fx. skole-hjemsamarbejde, undervisningdifferentiering - drøftelse med årgangsteam eller storteam om undervisningens indhold og mål - drøftelse om enkelt elever - drøftese med storteam, årgangsteam eller enkelte lærere og fordele og ulemper i forbindelse med fx valg af metode i undervisningen - skolens ledelse og sekretariatet har løbende drøftelse om den fremtidige struktur - skolens ledelse har en forentning om, at RARRT-forløbet vil være medvirkende til større fokus på løsning af ledelsesopgaver stk. 2 Den ønskede tilstand: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 3. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse:b. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Tegnene: Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis stk. 2

19 Den ønskede tilstand: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 3. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 3. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse: C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Tegnene: Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). APV erne kan indeholde temaer, som det er relevant for skoleledelsen at reflektere over. Skolens arbejdspladsvurdering (APV) er en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven bestemmer, at APV'en skal gennemføres mindst hvert tredje år. Den enkelte medarbejder har i foråret 2012 udfyldt et spørgeskema i relation til APV en. Efterfølgende er der udarbejdet handlingsplaner for de 3 sikkerhedsområder (TAP, SFO og skole). 89 % af medarbejderne giver udtryk for, at arbejdsmiljøet er godt eller meget godt, ingen giver udtryk for, at arbejdsmiljøet er mindre godt. 91 % giver udtryk for, at sikkerhedsniveauet er godt eller meget godt. Èn medarbejder giver udtryk for, at sikkerhedsniveauet er under middel. Enkelte medarbejdere giver udtryk for, at der i perioder forekommer arbejdsrelateret stress. I september 2012 blev "Retningslinjer i forbindelse med vold eller trusler om vold" og "Trivselspolitik for personalet ved Nørre Nissum skole" revideret og vedtaget i MED-udvalget. Arbejdstilsynet var den på uanmeldt besøg. Af besøgsrapporten fremgår følgende: "Arbejdstilsynet har ikke konstateret forhold, der giver anledning til at foretage sig yderligere".

20 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse Opgørelsen omfatter udelukkende almendelen. I specialklasserne har fagene andre betegnelser, som fx orienteringsfag, projekt. I almendelen tilstræbes det, at eleverne undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lærere med stor erfaring i faget. Vi har på skolen en del lærere med stor undervisningserfaring i fag, hvor de ikke er linjefagsuddannede stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Der er nedsat en kommunal arbejdsgruppe, som arbejder med udfordringerne stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. I foråret 2014 vil skolebestyrelsen beslutte hvilke af principperne, der skal revurderes/ændres. 08 Ressourcer Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Skolen forsøger til stadighed at bruge de tildelte resurser optimalt. Det samlede undervisningstimetal i hele skoleforløbet ligger mellem minimumsundervisningstimetallet og det vejledende undervisningstimetal. Der bruges resurser på at holddele i de praktisk/musiske fag (sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, svømning mv.) - både grundet praktiske forhold (fx lokalestørrelse, sikkerhedshensyn) og pædagogiske overvejelser. Der bruges også resurser på tidlig indsats i både dansk og matematik og til elever, som i kortere eller længere perioder har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. For fire år siden besluttede skolen at iværksætte en særlig indsats på AKT-området. To lærere, som er uddannet på området, fik tilsammen

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

UMV Sådan! Forslag Undervisningsmiljøvurdering for. Nørre Nissum skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Juni 2015

UMV Sådan! Forslag Undervisningsmiljøvurdering for. Nørre Nissum skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Juni 2015 Nørre Nissum skole Skolevænget 11 7620 Lemvig UMV Sådan! Forslag Undervisningsmiljøvurdering for Nørre Nissum skole Dato: 28. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Juni

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Thyborøn Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 18. 1.0 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Thyborøn Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 18. 1.0 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere