01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget?vi vil gerne have skoleledelsens vurdering af, hvordan der arbejdes med klasseledelse (undervisningsledelse, læringsledelse og adfærdsledelse). Undervisningsledelse: De selvstyrende team arbejder med kvalitet og udvikling på forskellige niveauer - både i klasseteam, årgangsteam og afdelingsteam. Med udgangspunkt i Fælles Mål er udformning af mål for klassen og eleverne udlagt til de enkelte team. Klasseteamet og faglærerne udarbejder mål for klassen og den enkelte elev. Elevplanerne er et væsentligt redskab. Årsplaner for fag og klassen som helhed fremlægges på det første forældremøde i efteråret. Planerne drøftes med forældrene. Årsplanerne sendes med eleverne hjem. Alle årsplaner lægges på forældreintra. Skolen har tidligere haft besøg af Lene Heckmann, som fortalte om "differentiering som bærende princip", og i uge 32 arbejdede lærerne med planlægning af det kommende skoleår - her var et af fokuspunkterne "differentiering som bærende princip". Læringsledelse: Der foretages løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, kvalitet og udvikling. Skoleledelsen foretager rundering, og observationerne drøftes med lærerne. Gennem teamsamtaler og samtaler med medarbejderne drøfter ledelsen kvaliteten og udviklingen i teamets arbejde med forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen og de enkelte elevers udbytte heraf. Der afholdes MUS for alle medarbejdere. Barometerundersøgelse indgår i et vist omfang i samtalerne. Adfærdsledelse: Alle medarbejdere på skolen har på flere møder i foråret deltaget i drøftelserne om eventuelt at indføre PALS på skolen. Disse drøftelser har ført til mange diskussioner om bl.a. adfærdsledelse. Det er besluttet, at elever, og ansatte i efteråret skal arbejde med at finde frem til nogle fælles regler for adfærd på skolen Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der bruges mange forskellige test på skolen, og der er store forskelle på brugen af test i de forskellige afdelinger. Ledelsen har tillid til, at de enkelte test er pålidelige og gyldige. Der gives karakterer 3 gange i løbet af skoleåret i 8. og 9. klasse. Der afholdes en "forberedende afgangsprøve" i udvalgte fag for 8. klasses elever. Der afholdes afgangsprøver for 9. klasses

2 elever. Undervisningen drøftes i forbindelse med teamsamtaler, rundgang, klassekonferencer og samtaler med den enkelte medarbejder Opfølgning på seneste rapport De tre indsatsområde: 04 Kvalitetssikring og - udvikling: Elevernes inddragelse i undervisningen, Indsatsområde: 06. Forældresamarbejde og Indsatsområde: 07 Ledelsen og organisation. er beskrevet i "Notat om teamsamarbejde", som ved skoleårets begyndelse er drøftet med lærerne, og de prioriteres højt. Af Statusanalysen fremgår det, at 57 % af eleverne er enige eller meget enige i, at de er med til at bestemme hvilke mål, de skal nå. Af Statusanalysen fremgår det ikke tydeligt, at der har været fokus på forældresamarbejdet. Skolebestyrelsen fortsætter arbejdet med at fastsætte og revidere nugældende principper for skolens virksomhed. Nedenstående er fra kvalitetsrapporten : De fælles indsatsområder Flest mulige i nærmiljøet, Fleksibel undervisning og Elevernes kompetence indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde prioriteres højt. Arbejdet med at udvikle elevplaner fortsætter. Det har vist sig, at det er vanskeligt at finde en fælles skabelon for elevplanerne, som kan bruges i hele skoleforløbet. Skolebestyrelsen fortsætter arbejdet med at fastsætte og revidere nugældende principper for skolens virksomhed. Skolens ledelse arbejder i samarbejde med de ansatte på at beskrive og praktisere en fælles evalueringskultur på skolen. De forskellige storteam på skolen beskriver det praktiske arbejde med evaluering således: - anbefalinger i forbindelse med nationale test, test på styrkecentret, individuelle test (kan være udarbejdet af den enkelte lærer) danner udgangspunkt for individuelle kurser for eleven - brug af støttetimer vurderes jævnligt - portfolie bruges i enkelte klasser. - evalueringen bruges i skole-hjemsamarbejdet. - der foretages løbende intern evaluering. Der er på skolen til stadighed dialog om evaluering Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Den ønskede tilstand:

3 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 3. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 3. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 3. V: 3. Den ønskede tilstand i Barometret er, at Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Både personale og skoleledelse har besvaret spørgsmål i Barometret, som giver svar på i hvor høj grad den ønskede tilstand er indfriet. Tegnene er: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen = læring. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte, Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev. Det er svarene på spørgsmålene P21-P24 og S14a-S14b, der lægges til grund for procentopgørelserne under Fanebladet 01_Kvalitet. Lærerne arbejder til stadighed med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Eleverne inddrages bl.a. i forbindelse med elev-lærersamtaler og udarbejdelse af individuelle målsætninger, evaluering af interne tests i forskellige fag, dialog om opgaver/rapporter i fagene mv. Diagnostiske prøver bruges i nogle klasser i fagene dansk og matematik. Brugen af evalueringsværktøjer er ikke systematiseret - der lægges vægt på lærernes metodefrihed bl.a. begrundet i de mange forskellige afdelinger på skolen. Samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevplanerne er en væsentlig faktor i arbejdet med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Klasseteamet drøfter jævnligt den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Med udgangspunkt i bl.a. disse drøftelser tilrettelægges en differentieret undervisning. Af Statusanalysens svar (P21-P24) fremgår det, at Nørre Nissum skole ligger en smule under det kommunale gennemsnit. Dette bør drøftes med lærerne stk. 2.1 Den ønskede tilstand:

4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 3. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 3. V: 3. Elevernes inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og læring bliver mere og mere central. Lærerne har det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg foretages i videst muligt omfang i et samarbejde mellem elever og lærere. Der er dog stor forskel på hvordan og i hvilke sammenhænge, eleverne inddrages fx afhængig af elevens alder og modenhed. Klassens lærere foretager i samarbejde med eleven løbende evaluering af elevens arbejde og udbytte i forhold til de fastlagte mål, og målene justeres i overensstemmelse hermed. Klasselæreren samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen (klassens tid) fx i forbindelse med sociale eller praktisk-administrative opgaver. Desuden samarbejder klasselæreren med eleverne om undervisning i de obligatoriske emner. Af Statusanalysen (P27-P28) fremgår det, at lærerne har fokus på elevernes inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen stk Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 3. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 3. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 3. V: 3. Der arbejdes løbende med at forbedre kvaliteten i elevplanerne. I indskolingsgruppen fokuseres på en overskuelig elevplan med få mål. Eleven skal være bekendt med målene, som i skolestarten er overvejende kulturelle/sociale - efterhånden bliver målene mere faglige. I mellemgruppen fokuseres på overskuelighed og elevinddragelse. I fællesskab (elev-lærer) formuleres 2-3 (faglige, sociale og individuelle) mål - alt med en anerkendende tilgang. Efter skole-hjemsamtalen laves en "kontrakt", som underskrives. Gruppens lærere har fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre vedrørende elevplanen. Nørre Nissum skole har søgt Velfærdsministeriet (Udfordringsret) om fritagelse fra bestemmelsen om, at alle fag skal indgå i elevplanen som beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr Bekendtgørelsens bestemmelser om, at alle fag skal indgå, gælder stadig, men kun de forhold, som vurderes at have betydning, medtages i elevplanen. Det følgende er svar (i uddrag) fra Velfærdsministeriet: Ansøgning Lemvig Kommune (Nørre Nissum Skole) om dispensation i henhold til udfordringsretten fra folkeskolelovens 13 b, samt 3 og 10 i bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen. Skolen ønsker at kvalificere arbejdet med elevplanen, så det

5 bliver en helhedsvurdering af den enkelte elev, der danner grundlag for, hvad der medtages i elevplanen. Alle fag vil indgå i den enkelte lærers løbende interne evaluering, og alle fag medtænkes i overvejelserne, når elevplanen udarbejdes. Lærerteamet drøfter, hvilke forhold der skal med i elevplanen, og den enkelte lærer er individuelt ansvarlig for sit fag. Skolebestyrelsen og ledelsen inddrages i beslutningen om, hvilke fag der skal med i elevplanen. Forsøg kan igangsættes på følgende vilkår: "Alle elevens lærere skal vurdere, om der er behov for bemærkninger i elevplanen. Dette skal kunne sandsynliggøres ved underskrift eller på anden måde, fx elektronisk. Forældrenes ønsker til omtale af bestemte fag skal inddrages i vurderingen af, hvilke fag der skal omtales i den enkelte elevs elevplan. Dette indebærer, at lærerne - hvis forældrene måtte have udtrykt ønske om omtale af bestemte fag - skal inddrage disse i overvejelserne, det indebærer ikke, at lærerne er forpligtet til at kontakte forældrene for at høre, om disse måtte have særlige ønsker." Dispensationen gives i perioden frem til 31. december *****Som minimum skal følgende fag omtales i elevplanen (aftalt med skolebestyrelsen d ): klasse: dansk, matematik klasse: dansk, matematik, engelsk klasse: dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik. Elevplaner i specialklasser udarbejdes som tidligere - der sker ingen ændringer. Vi forventer: - at forældrenes oplevelse af elevplanen som et godt redskab i skole-hjem samarbejdet omkring elevens udbytte af undervisningen øges - at lærernes oplevelse af elevplanen som et meningsfuldt redskab i samarbejdet omkring den enkelte elev med kolleger, forældre og ledelse øges - at lærerne oplever, at elevplanen forbedrer planlægningen af undervisningen for såvel klassen som den enkelte elev. Resultatet forventes at blive: - at forældrenes tilfredshed med skole-hjem samtalerne/samarbejdet øges - at lærernes tilfredshed med elevplanerne øges - at lærernes brug af elevplanen i planlægningen af undervisningen styrkes - at elevernes bevidsthed om elevplanen øges. Alle fag indgår i den enkelte lærers løbende interne evaluering, og alle fag medtænkes i overvejelserne, når elevplanen udarbejdes. Lærerteamet drøfter hvilke forhold, der skal med i elevplanen - den enkelte lærer er individuelt ansvarlig for sit fag. Skolebestyrelsen og ledelsen inddrages i beslutningen om, hvilke fag der SKAL med i elevplanen. Ledelsen og lærerne drøfter på møder udformningen af elevplanen og evaluerer, om målene nås. Forældrene evaluerer på forældremøder og ved tilbagemelding til skolebestyrelsen, om målene nås. Af Statusanalysen (E6a-d) fremgår det, at mange elever er bevidste om, hvordan de skal blive bedre til at nå målene i de forskellige fag. Det er dog stadig problematisk, at 12% af eleverne svarer nej og 31% af eleverne svarer ved ikke til spørgsmålet, om de har en individuel elevplan stk. 2.2

6 Den ønskede tilstand: Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. Politikernes rammesætning - dels på politikområdet undervisning og dels gennem dialoger og Dialog&Aftale har givet grundlaget for samarbejdet mellem skoleniveauet og det politiskadministrative niveau. Efter lanceringen af Ny Nordisk Skole (NNS) kunne rammesætningen måske trænge til en revurdering. Vil skoleledelsen ønske at gå NNS-vejen? Det kunne netop betyde nogle ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på skoleniveau som svar på kommunalbestyrelsens mere overordnede mål og indsatser. Barometrets A- og S-svar under Fanebladet 0107_Kommunalbestyrelsen kan inddrages. Spørgsmålet om at Nørre Nissum skole skal gå NNS-vejen har været drøftet i skolebestyrelsen. Det er skolebestyrelsens og skoleledelsens opfattelse, at mange af de aspekter, der omtales i NNS, i forvejen er gældende på Nørre Nissum skole. Der har derfor ikke umiddelbart været et ønske om at gå NNS-vejen. 02 Udfordringer for alle stk. 2 Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Den nye Børne- og ungepolitik er blevet drøftet på ledelsesplan, og den er blevet implementeret i organisationen. I forbindelse med forældremøder er der blevet orienteret om indholdet. Den enkelte medarbejder er i dagligdagen til stadighed opmærksom på Lemvig Kommunes værdier på området: anerkendelse - respekt - involvering - ansvar. Skolen har i et beskedent omfang mulighed for holddannelse. Skolen samarbejder med PPR. Problematikker vedr. elever med særlige behov prioriteres højt. Skolen har i samarbejde med PPR ansat egen psykolog i relation til specialklasserne (psykologerne på skolen én dag om ugen - eller efter behov). Samarbejdet i skoletværteamet danner et væsentligt udgangspunkt for den forebyggende indsats lokalt - dog er flere møder blevet aflyst, da der ikke har været sager. SSP samarbejdet har i skoleåret 2012/2013 fungeret ok, og flere ansatte har gjort brug af muligheden for at få konsultativ bistand. Der er ikke lavet en strategi med hensyn til elever med særlige talenter, men på vores mellemtrin har der været mulighed for, at elever med

7 særlige talenter eller behov kunne melde sig til "Boot Camp" - timer hvor der fx trænes i mundtlig fremlæggelse, undervises på et højere niveau end normalt. Undervisningen tilrettelægges, så den er differentieret og tilpasset den enkelte elevs behov og forudsætninger således, at eleven udfordres på sit eget niveau og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét.det er særligt de skoler, der har to-sprogede, der beskriver her (Christinelystskolen og nr. Nissum Skole). Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov for støtte, således at faglighed, sociale relationer og den personlighedsmæssige udvikling i videst muligt omfang tilgodeses. Indsatsen drøftes og udarbejdes i nært samarbejde med klassens lærere med henblik på at fastholde intentionerne om, på den ene side at optimere elevens udbytte og på den anden side at minimere indgrebet mest muligt. Herved fastholdes eleverne i en hensigtsmæssig kontekst, og der er balance mellem krav og individuelle resurser. Det vurderes, at elevernes udbytte og udvikling generelt er meget tilfredsstillende set i lyset af de enkelte problemstillinger - og at individuelle faktorer også spiller ind på udbyttet af endog meget præcis og målrettet indsats. For elever med dansk som andetsprog tages ligeledes afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og udvikling. Der undervises i basal viden om - og indsigt i dansk sprog og kultur. Eleverne spores ind på de forskellige fags arbejdsområder og metoder på de relevante klassetrin. Generelt vurderes det, at eleverne dels ved praksiserfaringer og målrettet undervisning hurtigt opnår både tilknytning og kundskaber, der ligger inden for det gennemsnitlige niveau Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 3. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 3. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 3. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 3. V: 3. KvaRap 2. Se på de historiske data i forhold til elevtallet på skolen og den andel, der en visiteret til inkluderende og ekskluderende tilbud. Hvilke overvejelser gør skoleledelsen sig i

8 forhold til at opnå, at flere undervises i nærmiljøet?se også på KvaRap His (08_Ressourcer), og vurder om en anden fordeling af de økonomiske midler vil kunne gavne inklusionen. Hvis vi i Lemvig Kommune skal give det fagligt bedste tilbud til de elever, som ikke kan undervises i almenklasser, er det nødvendigt, at der sker en central visitering, og at der rådes over en forholdsvis stor central pulje. Mange elever med særlige behov kan ikke inkluderes, medmindre der bruge mange resurser - og det vil blive langt flere resurser, end et specialtilbud koster. De elever, som i øjeblikket går i specialklasser er alle visiteret med udgangspunkt i, at der på skolerne (og daginstitutioner) har været afprøvet alle mulige tiltag, som ikke er lykkedes, og at der er foretaget en saglig PPR-vurdering. Det er helt forkert at tale om "stærekasseeffekt". Flere familier vælger at flytte til områder, hvor deres børn kan få det optimale tilbud i fx en specialklasse , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole gives i dag som supplerende undervisning. Hvis skolebestyrelsen har formuleret principper for den supplerende undervisning, så fortæl lidt om disse principper. Med udgangspunkt i specialcentermøder og klassekonferencer udarbejdes en oversigt over de elever, som vil få et tilbud om specialpædagogisk bistand. Grundet louckouten er aktiviteter på dette område desværre ikke blevet udført i det ønskede omfang - flere møder var planlagt i denne periode. Specialcenteret (som hos os hedder resurcecenter) arbejder meget fleksibelt - korte kurser for enkelte elever, koncentreret indsats i kortere perioder, medvirkende til læsekurser for hele klasser, bistand ydes i klassen eller uden for klassen (uden for elevens normale skema - ydertimer). Samarbejdet med læse-/matematikkonsulenten fungerer fint. Der ydes specialpædagogisk bistand til elever med hørehandicap. Det tilstræbes, at flere elever kan rummes i undervisning. Dette kan dog til tider være meget vanskeligt. Skolen har et AKT-tilbud, hvor to AKT-uddannede lærere deltager (10 lektioner pr. uge) stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Holddannelse forekommer, hvor undervisningen er lagt parallelt i klasser på samme årgang. Med udgangspunkt i specialcenterets anbefalinger dannes der hold i den enkelte klasse (pædagogisk holddeling). Holddannelse forekommer også i forbindelse med skolens tværsuger - her holddeles på tværs af klasser, fag og afdelinger. Der er på skolen ikke lavet en speciel registrering af, hvor ofte holddeling foregår. Men det vurderes, at holddeling foretages i beskedent omfang, da der sjældent er mulighed for og resurser til en to-lærerordning. I forbindelsen med evalueringssamtaler sidste skoleår mellem storteamene og ledelsen er følgende drøftet i relation til indsatsområderne:- "Kick-off"-kurset om klasseledelse i begyndelsen af skoleåret har givet mange brugbare værktøjer (forskellige læringsrum, fællesbord i klassen, organisationsformer, rød/grøn-zone...) - gerne mere af samme slags.- I forbindelse med fagdage og tværsuger tilrettelægges fleksibel undervisning - fx kortere/længere skoledage, holddannelse på tværs af årgange og parallelklasser, fokus på læringsstile mv.- Elever fra specialklasser indgår i kortere eller længere "praktikforløb" i andre

9 klasser.- Hvornår er integration/inklusion mulig på skoleplan, klasseplan eller elevplan?- I mange situationer er det lettere at integrere/inkludere på det faglige plan, end det er på det sociale plan (ofte opstår konflikter i frikvarterer eller i andre sociale sammenhænge).- Er den nuværende arbejdstidsaftale (hvor specialklasselærere får tillæg) en hindring for at integrere/inkludere specialklasseelever i almen-klasserne, og hvordan kan arbejdsfordelingen gøres "retfærdig"?- Almen-klasser og specialklasser parallellægges i enkelte fag - fx dansk på mellemtrin, musik mv. Enkelte elever eller hele klasser integreres/inkluderes i undervisningen.- Der har i flere år været fokus på differentiering. Skolen er god til at elevdifferentiere (fx at opdele eleverne efter deres faglige standpunkt) - men der har nok været for lidt fokus på at undervisningsdifferentiere. Området vil blive drøftet i det kommende skoleår. - Andelen af specialklasseelever på skolen og elevernes evner til/muligheder for at gå til folkeskolens afgangsprøve eller dele heraf er medvirkende til, at der i det kommende skoleår drøftes procedure for, hvordan disse elever i større omfang integreres/inkluderes i almen-klasserne.- Hvordan formidles viden om integration/inklusion? I skoleåret 13/14 laves der på skolen et forsøg med en enkelt specialklasse (6. kl.), hvor alle elever inkluderes i almenklasse i et forholdsvist stort omfang (dansk, engelsk, de praktisk/musiske fag). Resultaterne af dette forsøg vil danne udgangspunkt for fremtidige inklusionstiltag på skolen stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Inden eleven henvises til specialtilbud er alle muligheder for at beholde eleven i det almene tilbud afprøvet. Indstilling til specialtilbud sker efter en saglig PPR-vurdering. Antallet af elever, som tilbydes et specialtilbud, er på et passende og nødvendigt niveau , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

10 stk Den ønskede tilstand: Inkluderende undervisning 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 3. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 3. V: 3. Der mangler viden på området om, hvad der virker bedst. Vi mangler et konkret pædagogisk fundament - dette kommer forhåbentlig i forbindelse med vores RARRT-forløb. Specialklasselærere og lærere i almendelen samarbejder om at inkludere elever i almendelen. Der evalueres løbende på indsatsen. 03 Faglighed Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolen prioriterer indsatsen for at eleverne opnår et højt fagligt niveau. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at der er opnået tilfredsstillende resultater. Rammebetingelserne i henhold til 7 Stk. 2 i form af rammer for, hvordan undervisningen kan organiseres er tilfredsstillende. Ressourcedelen i henhold til 7 Stk. 3 er tilfredsstillende. Rammebetingelserne i henhold til 7 Stk. 4 er tilfredsstillende. Skolens mulighed for at integrere it i alle fag er tilfredsstillende. Forudsætningen er dog, at programmer, hardvare mv. virker efter hensigten, hvilket det i perioder ikke gør. Rammebetingelserne i henhold til 7 Stk. 5 er tilfredsstillende. Det kan oplyses, at de planlagte timer gennemføres med 99,62% (beregnet ud fra gennemførte lektioner for klasser (ekskl. hold med klassetilknytning)).for skolens vedkommende fremgår karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver af Faktabox 3.2.1,Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for Nørre Nissum skole ligger på de fleste områder over gennemsnittet for Lemvig Kommune, hvilket må betegnes som forventet. De pædagogiske processer i skolens undervisning - i henhold til 8 stk. 2 - er under ét tilfredsstillende. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er tilfredsstillende. Elevplanens anvendelse vurderes at være tilfredsstillende i forholdet mellem skole og hjem - nogle lærere og en del forældre har givet udtryk for, at der med elevplanen er sket en positiv udvikling i skole-hjemsamarbejdet. Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet og den enkelte elev vurderes at være tilfredsstillende. Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes nås, vurderes anvendelsen af elevplanen som tilfredsstillende. Vurderingen af anvendelsen af elevplanen som redskab i lærerteamets løbende evaluering er tilfredsstillende. Skolebestyrelsen har fastsat principper for fx skole-hjem samarbejdet, lærerskift i klasser, fag- og opgavefordeling. Vurderingen er, at de tilgængelig oplysninger er

11 fyldestgørende. Oplysningerne bygger dels på faktuelle oplysninger i henhold til Faktaboxene i rapporten og dels på selvevalueringer i henhold til Barometret og 9 stk. 1, 3 Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 3. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Den Ønskede Tilstand er : Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Tegnene: Hvor stor en andel af eleverne læser alderssvarende ved afslutning af 1. kl. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov Undervisningsforløbene er strukturerede. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. I Lemvig Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 kan følgende læses: 1. at læseresultaterne vurderes på den enkelte skole, og at skoleledelsen følger konkret op i forhold til utilfredsstillende resultater. 2. at skolens ledelse fremlægger resultaterne i skolebestyrelsen sammen med en redegørelse for, hvordan der er fulgt konkret op på utilfredsstillende resultater. 3. at en ny indsatsplan for læsning udarbejdes og fremlægges for fagrådet for skoler primo Ad. 1.Læseresultaterne i indskolingen er meget tilfredsstillende. I samarbejde med indskolingsteamet er det besluttet, at der fremover fokuseres mere på indholdslæsning og faglig læsning i indskolingsklasserne. Læseresultaterne på mellemtrinnet lever ikke op til indskolingens resultater - der er løbende drøftelse med lærergruppen vedrørende læsning, der er øget fokus på faglig læsning, og læsevejlederen inddrages i større omfang end tidligere. På mellemtrinet er der i længere perioder indført et læsebånd på 20 min hver dag. Det forventes også, at alle elever dagligt læser mindst 20 min hjemme. Ad. 2.På et bestyrelsesmøde er skolens og Lemvig Kommunes samlede kvalitetsrapport blevet gennemgået og drøftet. Ad. 3.Alle dansklærere er orienteret om "LÆSNING - EN VEJLEDNING TIL FREMME AF LÆSEUNDERVISNINGEN, LEMVIG KOMMUNE 2010". Folderen "Læsning skolestarten", "Læsning mellemtrinnet" og "Læsning overbygningen" er uddelt til og drøftet med alle elever. På forældremøder er der også fokus på elevernes læsning - der orienteres bl.a. om oplæsning,

12 lyttelæsning, faglig læsning, læsestrategier mv. De forskellige storteam på skolen beskriver det praktiske arbejde med læsning således: - individuelle læsekurser/læsebånd i kortere perioder (4-6 uger). - generel god opbakning fra forældre til hjemmelæsning (15-20 min. hver dag). - fokus på faglig læsning og på indholdsforståelse. - pjecer vedrørende læsning på de forskellige trin fra Lemvig Kommune modtages positivt. - periodevis læseklub for enkelte klasser (eleverne møder 25 min. før normal skoletid og læser). - læsekontrakt med den enkelte elev om et forventet antal læste sider og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Der er gennemført nationale test i skoleåret 2012/13. Resultaterne er tilfredsstillende stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 3. V: Kreativitet. P: 3. V: Problemløsning. P: 3. V: 3.

13 04 Samarbejde. P: 3. V: 3. I hvilken grad udfordrer personalet eleverne på kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde? Gennem indsatsområdet entreprenørskab har det været muligt for personalet i dette skoleår at opnå yderlige kompetencer. Hvordan har skolen udnyttet disse muligheder? Og hvordan vurderer skoleledelsen resultaterne af Barometret (E2- E5 og P5-P8)?Hvor mange elever har deltaget i et entreprenørskabsprojekt? Hvor mange elever forventes at deltage i det nye skoleår? Enkelte lærere har deltaget i kursusvirksomhed i forbindelse med entrepenørskab. Af Statusanalysen fremgår det, at eleverne vurderer sig selv højere end lærerne på følgende områder: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Vurderingerne ligger på nogenlunde samme niveau som kommunens gennemsnit. 04 Udviklings- og læremiljø stk. 2 Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 3. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 3. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 3. V: 3. De Ønskede Tilstande under Udviklings- og læremiljø er: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Der er foretaget UMV (undervisningsmiljøvurdering) i foråret DCUM s skema (Termometeret) til UMV er brugt. Generelt ligger vi pænt - det vil sige over - målt i forhold til landsgennemsnittet. Eleverne er meget positive over for skolen. De er glade for at gå i skole, de har lærere som "tager hånd om dem" og interesserer sig for deres læring og trivsel i øvrigt. Vi oplever, at der er god overensstemmelse med fx vores gode fysiske rammer (en næsten nyrenoveret skole med god plads) og elevernes samlede vurdering. Klasselærerne fulgte op på resultaterne i de enkelte klasser. Klassens samlede besvarelse blev gjort til genstand for en generel drøftelse på klassen, som efterfølgende tog beslutning om tiltag, der kunne være med til at forbedre undervisningsmiljøet ud fra de forskellige problemstillinger, der var mest fremherskende i klassen. Resultaterne indsamledes af viceskoleleder til videre bearbejdning, drøftelse med sfo-ledere og fremlæggelse for hhv. lærergruppen, elevrådet og skolebestyrelsen. Termometerundersøgelse skal i næste ombæring integrere sfo og skole i én og samme undersøgelse. Klasselærere og pædagoger skal sammen medvirke i den efterfølgende drøftelse og evaluering på klassen og munde ud i en fælles drøftelse mellem

14 lærere og pædagoger om fælles holdning til regler for adfærd og sprog med henblik på at opnå en større ensartethed ift., hvordan vi sætter normen for sprog og adfærd, som er gældende for hele Indskolingsafdelingen, således børnene ikke skal forholde sig til flere forskellige regelsæt i de samme omgivelser. De forskellige storteam på skolen beskriver det praktiske arbejde med elevernes trivsel således: - elevernes trivsel drøftes på alle teammøder. - skolens AKT-tilbud modtages positivt - resursen er givet godt ud. - indholdet i skolens antimobbestrategi drøftes jævnligt. - "Den gode stol" praktiseres i enkelte klasser (her har eleverne mulighed for at ytre sig positivt om andre elever). - kommunikation via forældreintra er et vigtigt redskab - problematikker tages i opløbet. - der er fokus på fælles oplevelser (også i privatregi). Skolen har gennem længere tid haft fokus på sund kost. Der arbejdes løbende sammen med Lemvig Kommunes koordinator på området. Vi har haft besøg af vores cateringfirma, som efterfølgende har justeret deres varesortiment. Alle elever har hver dag mulighed for at købe et sundt måltid i skolens bod. Skolen er med i projekt "Sundskole.dk". 05 Overgange stk. 2 Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Skoleledelsen deltager ofte i overleveringer fra dagtilbud og til ungdomsudannelser. Hvordan opleves dialogerne med dagtilbud og med UU? Er der en rød tråd? Har skoleledelsen ideer til hvordan overgangene kan følges tættere på individniveau? Der er udarbejdet en folder vedr. "Procedure for overlevering af børn til Nørre Nissum skole" i forbindelse med skolestart. Overgangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU arrangerer orienteringsaften for elever og forældre vedr. overgang til ungdomsuddannelser. UU følger herefter den enkelte elev bl.a. med kommentarer i relation til uddannelsesplanen, valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Der er ikke evalueret på overgange mellem hjemmet og sfo`en /skolen. Skolen vurderer, at overgangene sker på en hensigtsmæssig måde stk. 2

15 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Der har gennem mange år været tradition for, at en stor del af vore elever vælger at tage 9. og/eller 10. klasse på efterskole. Mange elever giver udtryk for, at de gerne vil modnes, før valget om gymnasial eller anden uddannelse tages. Antal elever der har fået 2 eller derover ved afgangsprøven 2013: Dansk mundtlig 25/25 = 100% Skriftlig fremstilling 25/25 = 100% Retstavning/læsning 24/25 = 96% Matematik skriftlig 25/25= 100% 06 Forældresamarbejde stk. 2 Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærere og forældre udarbejdet "Indholdsbeskrivelse og idékatalog til klasseforældremøder. Med udgangspunkt i dette katalog udarbejder klasselæreren i samarbejde med klasseforældrerådet dagsorden til klasseforældremøder. Der er i samarbejde mellem skolebestyrelsen, forældre, elever og ansatte udarbejdet "Spilleregler for og forventninger til elever, forældre, pædagoger og lærere ved Nørre Nissum skole". Der afholdes som udgangspunkt skole-hjemsamtaler to gange hvert år. Der lægges vægt på, at eleverne deltager i samtalerne. Der samarbejdes med sfo en om forældrekontakt og samtaler. I enkelte klasser gives der mulighed for, at forældre eller lærere kan ønske skole-hjemsamtale flere gange årligt for én eller flere elever i klassen. Alle forældre og elever inviteres til julefest (med optræden af 4. klasse) og til forårsfest (med optræden af 7. klasse). Der afholdes ca. hvert 3. år møde med misbrugskonsulent for overbygningens elever og forældre. På rullende ugedage er der hver måned én forældredag på skolen. I henhold til gældende regler laves

16 årsberetning. Det elektroniske skoleblad udkommer tre gange om året (findes på skolens hjemmeside).der er ikke evalueret på skole-hjemsamarbejdet. Af Statusanalysen fremgår det, at ca. 10% af forældrene er af den opfattelse, at de ikke får tilstrækkelig information om barnets indsats og adfærd. 69% af forældrene har et klart billede af, hvordan man kan støtte sit barns læring. 76% af forældrene bruger den viden, de får fra lærerne om barnets indsats, adfærd og resultater til at støtte barnet. På et lærermøde har ledelsen gennemgået "Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner", og der arbejdes konstant med at optimere skole-hjemsamarbejdet. Skolebestyrelsen har ønsket følgende tilføjelse til skolens målsætning. "Det er vores mål, at skole-hjemsamarbejdet prioriteres højt." 6.2 Bek. 8 stk. 2 Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 3. V: 3. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation stk. 2

17 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Hvordan forholder skoleledelsen sig til de tre Ønskede Tilstande under Ledelse og organisation - herunder tegnene på god ledelse? A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Skolen ledes af skolelederen, viceskolelederen og afdelingslederen. Alle ledere (skolens ledere, SFO-ledere, serviceleder og sekretærer) mødes om centrale spørgsmål, der vedrører ledelse af skolen og sfo en. Der arbejdes til stadighed på at udvikle en form, som giver smidighed og tilfredshed hos den enkelte leder. Kompetenceforhold drøftes i forhold til de kommunale rammer og beslutninger. Der er foretaget MUS med samtlige medarbejdere. Ledelsen forsøger at optræde synligt i alle forhold til medarbejdere. Der holdes jævnligt møder med alle personalegrupper, og den interne kommunikation øges fortløbende. Der er ikke fastlagt nogen strategi for efter- og videreuddannelse bl.a. begrundet i, at der fra centralt hold har været afholdt kurser mv. for alle ansatte, og at der i adskillige år har været meget knappe resurser på området. Skolelederen, viceskolelederen og afdelingslederen har gennem året drøftet pædagogiske ledelsestiltag, og der er sammen med sfo-lederen iværksat et arbejde om specialklassernes fremtid. Lærerne er på lærermøder orienteret om de forskellige pædagogiske tiltag/fokuspunkter fx forældresamarbejde (med udgangspunkt i EVAs rapport), differentiering, klasseledelse mv.i skoleåret begynder skolens ansatte på et RARRT-forløb (Relationer - Anerkendelse - Ressourcefokus - Reflektion - Teori). Udviklingen af RARRT principperne er banebrydende, fordi de retter sig mod den personlige og praktiske tilegnelse af relationpsykologien stk. 2 Den ønskede tilstand: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 3. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 3. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse:a. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Tegnene:

18 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisationledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. I forhold til kommunens gennemsnit ligger Nørre Nissum skole en smule under på de ovenstående parametre. Skolens ledelse har i løbet af det sidste års tid drøftet forskellige tiltag i forbindelse med at optimere ledelseskulturen: - i forbindelse med lærermøder orienterer ledelsen om retning og mål i forbindelse med fx. skole-hjemsamarbejde, undervisningdifferentiering - drøftelse med årgangsteam eller storteam om undervisningens indhold og mål - drøftelse om enkelt elever - drøftese med storteam, årgangsteam eller enkelte lærere og fordele og ulemper i forbindelse med fx valg af metode i undervisningen - skolens ledelse og sekretariatet har løbende drøftelse om den fremtidige struktur - skolens ledelse har en forentning om, at RARRT-forløbet vil være medvirkende til større fokus på løsning af ledelsesopgaver stk. 2 Den ønskede tilstand: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 3. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse:b. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Tegnene: Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis stk. 2

19 Den ønskede tilstand: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 3. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 3. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse: C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Tegnene: Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). APV erne kan indeholde temaer, som det er relevant for skoleledelsen at reflektere over. Skolens arbejdspladsvurdering (APV) er en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven bestemmer, at APV'en skal gennemføres mindst hvert tredje år. Den enkelte medarbejder har i foråret 2012 udfyldt et spørgeskema i relation til APV en. Efterfølgende er der udarbejdet handlingsplaner for de 3 sikkerhedsområder (TAP, SFO og skole). 89 % af medarbejderne giver udtryk for, at arbejdsmiljøet er godt eller meget godt, ingen giver udtryk for, at arbejdsmiljøet er mindre godt. 91 % giver udtryk for, at sikkerhedsniveauet er godt eller meget godt. Èn medarbejder giver udtryk for, at sikkerhedsniveauet er under middel. Enkelte medarbejdere giver udtryk for, at der i perioder forekommer arbejdsrelateret stress. I september 2012 blev "Retningslinjer i forbindelse med vold eller trusler om vold" og "Trivselspolitik for personalet ved Nørre Nissum skole" revideret og vedtaget i MED-udvalget. Arbejdstilsynet var den på uanmeldt besøg. Af besøgsrapporten fremgår følgende: "Arbejdstilsynet har ikke konstateret forhold, der giver anledning til at foretage sig yderligere".

20 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse Opgørelsen omfatter udelukkende almendelen. I specialklasserne har fagene andre betegnelser, som fx orienteringsfag, projekt. I almendelen tilstræbes det, at eleverne undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lærere med stor erfaring i faget. Vi har på skolen en del lærere med stor undervisningserfaring i fag, hvor de ikke er linjefagsuddannede stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Der er nedsat en kommunal arbejdsgruppe, som arbejder med udfordringerne stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. I foråret 2014 vil skolebestyrelsen beslutte hvilke af principperne, der skal revurderes/ændres. 08 Ressourcer Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Skolen forsøger til stadighed at bruge de tildelte resurser optimalt. Det samlede undervisningstimetal i hele skoleforløbet ligger mellem minimumsundervisningstimetallet og det vejledende undervisningstimetal. Der bruges resurser på at holddele i de praktisk/musiske fag (sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, svømning mv.) - både grundet praktiske forhold (fx lokalestørrelse, sikkerhedshensyn) og pædagogiske overvejelser. Der bruges også resurser på tidlig indsats i både dansk og matematik og til elever, som i kortere eller længere perioder har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. For fire år siden besluttede skolen at iværksætte en særlig indsats på AKT-området. To lærere, som er uddannet på området, fik tilsammen