KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Østervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Østervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 16 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 22 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Læseresultater 2., 4., og 8.årgang 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 26 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Østervangskolen blev grundlagt i 1960 og er placeret i den sydlige del af Hadsten by omgivet af dejlige grønne områder med boldbaner, skoleskov og historisk værksted. Disse omgivelser lægger fint op til skolereformens fokus på bevægelse, sundhed og trivsel som en vigtig del af skolens hverdag, med det mål at optimere elevernes læring og dannelse til fællesskab. Der er indskrevet 512 elever ved skolestart 2014 inkl. elever indskrevet i skolens modtagerklasse. Bygningsmæssigt er skolen opdelt på flg. måde: A-fløjen, skolens ældste bygningsafsnit, med indskolingen, årgang og SFO. B-fløjen indeholder årgang. C-fløjen indeholder administration, lærerværelse og mødelokaler, og endelig D-fløjen, skolens yngste skoleafsnit, der indeholder faglokaler, årgang og modtagelsesklassen. Mål, høj faglighed og dannelse til fællesskab er centrale ord i Østervangskolens daglige virke, hvor undervisning og dannelsespraksis tager afsæt i alle elevers udvikling af potentialer og sociale kompetencer, i et forpligtigende læringsmiljø. Grundforståelsen er, at læring er social, og dette har bl.a. givet sig udslag i et langt tættere samarbejde mellem skole, skolebestyrelse og SFO om at tænke hel skole.. Den overordnede målsætning for Østervangskolens værdibaserede og strategiske arbejde med kerneydelserne høj faglighed og dannelse til fællesskab kan indrammes af Peter Bastians ord: "Den svage er alles ansvar, og den stærke er alles stolthed". Der har i skoleåret 2013/2014 været et særligt stærkt fokus på arbejdet med forberedelse af skolereformen, både blandt lærere, pædagoger og skolebestyrelse. Østervangskolen har i skoleåret styrket skolens Kompetencecenter i tæt samarbejde PPR-psykologisk faglighed. Dette har bl.a. været medvirkende til, at Østervangskolen inkluderer 97% af skoledistriktets børn, hvilket indfrier Favrskov Kommunes 2020-målsætning på området. Skolen har etableret medarbejder-arbejdspladser med afsæt i et udvalg bestående af ledelse og medarbejdere, og skolebiblioteket er transformeret til et pædagogisk læringscenter (PLC) med læringsvejledere i dansk, matematik, engelsk og naturfag. Østervangskolen prioriterer teamsamarbejde og et understøttende lærings- og arbejdsmiljø højt. Dette gælder både lærer- og pædagogteams, og ledelsesteamet bestående af SFO-leder, skolens sekretariatleder, viceskoleleder og skoleleder. Lederteamet orienterer hver fredag om det daglige arbejde med elevernes læring og dannelse på Skoleintra med "Nyt fra Lederteam" Østervangskolen har en organisationsforståelse der understreger vigtigheden af at elever, medarbejdere og forældre føler sig trygt og aktivt forankret i skolefællesskabet. Derfor holdes på den ene side givende traditioner i hævd som fælles morgensang, indskrivning, højstemt dimissionsfest og sommerferieafslutning med elevbands. På den anden side arbejder skolens personale fagligt kvalificeret og udviklingsorienteret som bl.a. ses af at alle lærere og pædagoger sidste skoleår arbejdede med et internt evidensbaseret kompetenceforløb vedr. klasseledelse, og i indeværende skoleår arbejder med evidensbaseret målstyret undervisning og læringstaksonomi. Hertil kommer, at Østervangskolen også vægter kulturformidling højt fx gennem den internationale dimension med deltagelse i Comeniusprojekter, skoleudvekslinger og integration af elever fra andre lande i Østervangskolens modtagerklasse, og af at Østervangskolen afholder en musikfestival på mellemtrinnet. Samarbejde med det omgivende samfund vægtes højt fx gennem et styrket samarbejdet med de afleverende daginstitutioner samt de modtagende uddannelsesinstitutioner, samarbejde og dialog på tværs af kommunen fx vedr. SSP-samarbejdet, i distriktssamarbejdet om elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, og gennem en åbenhed overfor andre brugere af skolens faciliteter. Rammesætningen for arbejdet med Østervangskolens kerneydelse kan beskrives ved flg. mål og fokusområder: Mål for reform af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mål for Østervangskolen Højt fagligt niveau fra førskole til 9. klassesprøve Fortsat inklusion/dannelse til fællesskab af mindst 97 % af skoledistriktets elever. Et godt psykisk arbejds-og læringsmiljø med høj social kapital Særlige fokusområder for skoleåret 2014/2015 Implementering af folkeskolereformen i dagligdagen Større forældreinddragelse mhp. øget forældreunderstøttelse af elevernes læring og dannelse i hjemmet Evidensbaseret læring og ledelse med fokus på målstyret undervisning og læringstaksonomi Digital dannelse til fællesskab 3

4 Etablere skabende og resultatgivende processer i ULD (Udvalget for ledelse af Læreprocesser og Dannelse til fællesskab) og LMU (Lokale MedarbejderUdvalg) Udarbejdelse af Strategiplan

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende er det skolelederens og lederteamets vurdering, at Østervangskolen leverer solid kvalitet i kerneydelserne: Høj faglighed, trivsel og dannelse til fællesskab (inklusion). Vurderingen bygger grundlæggende på flg.: Et afgangsgennemsnit for skoleåret 2013/2014 på 7,4 i i bundne prøver, andel af ekskluderede elever på max 3 %, og et snit på 0,5 over socioøkonomiske reference. Østervangskolen er inde i en positiv udvikling som bl.a. understøttes af skolens resultater med at skabe læringseffekt de sidste 3 år set i forhold til socioøkonomiskreference. Det er ledelsens forventning, at Østervangskolen med Strategiplan 2018 vil indfri skolereformens mål for elevernes faglige niveau i dansk læsning og matematik, samt for andelen af særligt dygtige elever og elever med lave faglige resultater. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt 5

6 fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse 6

7 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 7

8 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8

9 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Østervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vedr. elevernes faglige læring pegede grundskolekaraktererne og den socioøkonomiske reference for nogle år siden på, at skolen underpræsterede og således havde et udviklingspotentiale. I skoleåret 2009/2010 lå skolens gennemsnit af afgangskaraktererne således præcist på den socioøkonomiske reference med 6,7, mens gennemsnittet af afgangskaraktererne i skoleåret 2010/2011 lå på 6,1 dvs. 0,3 under den socioøkonomiske reference. Lederteamet ved Østervangskolen udarbejdede i skoleåret 2012 i samarbejde med skolens fagprofessionelle medarbejdere en treårig strategiplan, kaldet Strategiplan Strategiplanen er et udtryk for lederteamets strategiske ledelse, der sætter en klar retning for arbejdet med skolens kerneydelser: Høj faglighed, trivsel og dannelse til fællesskab (inklusion). Strategiplan 2015 fokuserede på øget faglig læring hos alle skolens elever med overskriften: Det er sejt at være dygtig - øget fagligt niveau i nationale tests". Indsatserne indebar bl.a. et konkret mål om at afgangskaraktererne skulle ligge over landsgennemsnittet, og at vi skulle øge læringseffekten i forhold til skolens socioøkonomiske reference. I skoleåret 2011/2012 var afgangsgennemsnittet på 7,0 og 0,3 over den socioøkonomiske reference. I skoleåret 2012/2013 var afgangsgennemsnittet 6,8 og 0,4 over den socioøkonomiske reference. I det forgangne skoleår 2013/2014 var afgangsgennemsnittet 7,4 og 0,5 over den socioøkonomiske reference. Hertil kommer, at resultaterne lå signifikant over den socioøkonomiske reference for de sidste tre år i tre bundne prøver: Retstavning, matematiske færdigheder, matematisk problemløsning samt vedr. det samlede gennemsnit. I rene tal for 2014 lå gennemsnittet for Østervangskolens afgangselever på 7,4 i forhold til et landsgennemsnit i de bundne prøvefag på 6,7. Hertil kommer, at 97 % af skoledistriktets elever, der ønsker et skoletilbud på Østervangskolen, går på skolen. Dvs. max 3 % af skoledistriktets elever er henvist til andre skoletilbud på skolens budget, og at Østervangskolen dermed også indfrier inklusionsmålsætningen både nationalt og for Favrskov Kommune. Fokus i Strategiplan 2015 har grundlæggende været og vil også i tråd med skolereformen for Strategiplan 2018 være, at alle elever skal have så høj en læringskurve som muligt fra førskole til afgangsprøve i niende klasse - eller sagt med reformtekstens ord - at alle elever skal blive så dygtige de kan. Vi oplever på baggrund af ovenstående, at Østervangskolen er inde i positiv udvikling vedr. arbejdet med at skabe høj læringseffekt. Derfor glæder vi os til de kommen års arbejde med elevernes fagfaglige læring, trivsel og dannelse til fællesskab. Som det fremgår af skolens resultater skal vi i Strategiplan 2018 særligt have fokus på at øge læringseffekten på 2., 4. og 8. klassetrin. Vi skal også have særligt fokus på at andelen af de allerdygtigste elever skal øges i dansk læsning på 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin. Endelig skal antallet af elever med "dårlige" resultater for 9

10 elever på 2. og 4. klassetrin i dansk læsning og i matematik på 3. klassetrin sænkes. Østervangskolen udarbejder handleplaner på disse ni områder Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Østervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,2 1,5 6,3 6,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-19,8-4,7 1,9 6,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Østervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 7,4 18,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5-10,4-0,8 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Østervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja 10

11 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Østervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,9-5,6 2,1 19,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-26,0-5,2 2,5 6,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Østervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-3,7-8,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,8 11,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Østervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej 11

12 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Østervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 2,1 1,5-10,3-8,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,6-2,6 3,6 6,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Østervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-20,9 9,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,2 12,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Østervangskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,8 7,9 7,4 Skolen, 2012/13 7,2 6,7 6,8 Skolen, 2011/12 6,2 7,4 6,7 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Østervangskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,6 7,1 7,6 8,4 7,1 7,8 Skolen, 2012/13 5,6 8,4 6,8 6,6 6,0 7,4 Skolen, 2011/12 6,0 6,6 8,2 6,3 6,9 6,4 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Østervangskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 7,4 6,9 Skolen, 2012/13 6,8 6,4 Skolen, 2011/12 7,0 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 13

14 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Østervangskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 92% 100% 100% 95% 100% 94% 94% 99% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Østervangskolen 3 måneder, måneder, % 42% 52% 46% 3 måneder, % 53% 15 måneder, måneder, måneder, % 88% 84% 88% 88% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

16 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Østervangskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 78% 82% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Østervangskolen er i gang med at udfærdige en kompetenceudviklingsplan, der skal sikre folkeskolereformens krav til kompetencedækning 16

17 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Østervangskolen Dansk Engelsk Tysk 100% 99% 96% 91% 100% 95% Historie 28% 54% Samfundsfag 25% 69% Matematik 82% 91% Natur/teknik 54% 58% Idræt 65% 83% Musik 93% 100% Billedkunst 65% 72% Madkundskab 50% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Østervangskolen 17

18 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 66% 84% 86% 76% 83% 84% 4. Klasse 80% 88% 5. Klasse 6. Klasse 75% 84% 84% 84% 7. Klasse 8. Klasse 77% 82% 92% 91% 9. Klasse 83% 90% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Østervangskolen Ledelse 3,6 4,4 IT/digitale læringsformer 3,5 3,9 Inklusion 3,7 4,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi oplever på Østervangskolen at have et velfungerende lederteam, der lykkes med ledelse og som trives med at arbejde ud fra tre årige strategiplaner. Der har været, og er stadig, et stort fokus på at arbejde med digitale læremidler til at understøtte det daglige arbejde med at skabe maksimal læringseffekt hos alle elever. I 2012 etableredes et Kompetencecenter til at understøtte arbejdet med alle elevers dannelse til fællesskab. Dette er blevet positivt evalueret og understøtter sammen med en lang inkluderende tradition aktuel status hvor max 3 % af skoledistriktes elever modtager et undervisningstilbud uden for skolen på skolens budget. 19

20 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Østervangskolen 4,4 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,8 5,0 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,6 4,5 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,6 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens lederteam oplever grunlæggende at lykkes med ledelse, og at skolen har en velkvalificeret og passioneret fagprofessionel medarbejderstab, der selv- og medledende samarbejder med lederteamet om at skabe høj kvalitet i skolens kerneydelser. Lederteamet har i Strategiplan 2015 særligt haft fokus på at sætte retning og facilitere rammerne for at lærer- og pædagogfaglighed kan udvikle sig maximalt bl.a. gennem intern og eksterne kompetenceudvikling, tilknytning til forskningsprojekter og opstart på arbejdet med social kapital. I Strategiplan 2018 vil der være et øget fokus på lederteamets kvalificering til at arbejde med pædagogisk sparring af det fagprofessionelle personale. 20

21 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Østervangskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,5 3,9 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,7 4,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,4 3,7 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,4 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi har siden 2010 haft en strategi for vores arbejde med at få IKT til at understøtte elevernes læring. Fokus har været, og er, kollegavejledning og -oplæring, tilgængelighed og frigørelse af ressourcer. Målet er at gøre IKT usynligt, så det er en integreret del af undervisningen og dagligdagen. Denne målsætning er vi tæt på at nå. Vores pædagogiske IKT-vejledere arbejder med kollegavejledning, sparring og oplæring, og de er meget efterspurgte, da der generelt i kollegiet er stor interesse for at integrere IKT i undervisningen. Vi har løbende fra ledelsen haft fokus på brugen af IKT i undervisningen, og det er oftest en del af sparringen omkring undervisning og et punkt på MUS og TUS. Vi har alt vores hardware i klasserne, så det er tilgængeligt, når der er brug for det i kortere eller længere forløb. Derudover understøtter vi aktivt BYOD, da vi stadig ikke har en 1:1-løsning. Der er projektorer med tilhørende bærbar pc i alle klasser. Brugen af digitale læremidler kan være med til at lette forberedelsesopgaven, og derudover kan selvinstruerende læremidler være med til at frigøre ressourcer, så lærere og pædagoger får mere tid til den enkelte elev. Vi arbejder med de taksonomiske niveauer omkring IKT og digitale læremidler, og vi har fokus på eleverne som producenter. I forbindelse med producentrollen har vi i flere år haft mobile digitale mikroskoper, arbejdet med "lommefilm", LEGO-Mindstorms samt produktion af professionelle nyheder med brug af bl.a. greenscreens, og vi vil i år med ydermere arbejde med 3D-printere og digitale lupper til naturfagsundervisningen. 21

22 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Østervangskolen Inklusion, samlet 3,7 4,4 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 4,9 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 4,2 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Østervangskolen har prioriteret et kvalificeret arbejde i skolens kompetencenter bl.a. i form af intern kompeteceudvikling gennem frikøb af PPR-psykolog hos Rådgivningscentret til supervision, ansættelse af særligt kvalificeret personale til inklusionsopgaven og en struktureret arbejdsgang. 22

23 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Læseresultater 2., 4., og 8.årgang Sammenhæng/status: På Østervangskolen opfylder vi desværre ikke de nationale måltal for læsning på 2., 4. og 8.årgang i læsning. Vi oplever dog generelt et stigende niveau i læsning på baggrund af de tiltag der er sat i gang. Mål: Vi vil fremover styrke vores indsats og systematik omkring læsning gennem flere tiltag og ændringer af praksis, og forventer at kunne opfylde målene ved næste kvalitetsrapport. Tiltag: 23

24 Overordnet: 1: Der vil være øget fokus på læsning i førskolegruppen og på 0.årgang. Personalet vil i samarbejde med læsevejleder lave en systematisk plan for at udvikle elevernes læsefærdigheder og -kompetencer, og der vil blive evalueret og lavet indsats på baggrund af evaluering. 2: Der påbegyndes i foråret 2015 et arbejde med at få overgange mellem børnehave og førskole og skole til at foregå uden kompetencetab for eleverne, og der vil være fokus på at tage udgangspunkt i elevernes resourcer. 3: Ledelsen og læsevejleder vil løbende være med til at evaluere indsats og resultater gennem vores interne test og prøver og gennem de frivillige og nationale test. Systematik omkring læsning: Oversigt over læsetest og indsatsområder På 0. årgang tages den obligatoriske sprogvurdering. Hvis der er elever, som ikke klarer denne sprogvurdering tilfredsstillende iværksættes et intensivt forløb inden for rammerne af almenundervisningen. Her lægges der særligt vægt på bogstavkendskab, da dette jf. Carsten Elbro er den største prædiktor for fremtidige læsevanskeligheder. På 1. årgang tages OS64 i maj måned. Løbende igennem 1. årgang er de fokus på læseudviklingen, hvor der igen rettes særligt fokus på de tre alfabeter, lydrette tekster og den enkelte elevs tilegnelse af principperne for børnestavning. Vi anvender materialet, Læseevaluering på begyndertrinnet, som en formativ og løbende evalueringsmetode gennem hele skoleåret. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt og forudsætninger for læsning. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-basis. På 2. årgang tages OS120 samt National Test i løbet af foråret. Vi anvender desuden materialet, Læseevaluering på begyndertrinnet som en formativ og løbende evalueringsmetode gennem hele skoleåret. Fortløbende i skoleåret anvendes resultaterne fra efterårets frivillige Nationale Test (1 og 2) som en formativ evaluering, som danner grundlaget for den fremadrettede læseudvikling for den enkelte såvel som på klasseniveau. I slutningen af 2. årgang foretages den såkaldte DVO-test, som det er besluttet på kommunalt plan. Hvis der er elever, som i denne test viser utilstrækkelig læsefærdigheder, som hvor der er risiko for egentlige skriftsprogsvanskeligheder herunder dyslektiske vanskeligheder, iværksættes der et intensivt forløb i ordlæsestrategier for denne gruppe af elever. Dette forløb er med udgangspunkt i VAKS, som det er udviklet af audiologopæd, Elisabeth Arnbak. I slutningen af 3. klasse tages den nye ordblindetest på denne gruppe af elever, og der iværksættes it-rygsække og yderligere kompenserende it-redskaber, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Ligesom de pågældende elever vil blive tilmeldt Nota. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt og forudsætninger for læsning. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-basis. På 3. årgang tages SL60 i løbet af foråret. Som tidligere nævnt vil der primo 3. klasse blive iværksat et VAKSforløb for de elever, som ultimo 2. klasse viste dyslektiske træk i den såkaldte DVO-test. Dette forløb foregår intensivt og struktureret i bestræbelsen på at udvikle ordlæsestrategier hos den enkelte. Sideløbende med dette arbejdes der ligeledes mere systematisk med kompenserende it-redskaber som en integreret og naturlig del af undervisningen. Grundlæggende gælder det, at læseudviklingen går på to ben: Det anerkendes, at gruppen af elever i læsevanskeligheder har brug for it-kompensation i bestræbelsen på at kunne deltage i almenundervisningen samtidig med, at man konstant, vedholdende og systematisk arbejder med at øge gruppens skriftsprogskompetencer gennem den såkaldte VAKS-forløb, som det er udviklet af audiologopæd, Elisabeth Arnbak. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt, forudsætninger for læsning og det fremadrettede udviklingspotentiale. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-basis samt Testbatteriet. På 4. årgang tages National Test. Fortløbende i skoleåret anvendes resultaterne fra efterårets frivillige Nationale Test (1 og 2) som en formativ evaluering, som danner grundlaget for den fremadrettede læseudvikling for den enkelte såvel som på klasseniveau. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt samt det fremadrettede udviklingspotentiale. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-mellem og Testbatteriet. På 5. årgang 24

25 På 5. årgang Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt samt det fremadrettede udviklingspotentiale. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-mellem og Testbatteriet. På 6. årgang tages National Test. Fortløbende i skoleåret anvendes resultaterne fra efterårets frivillige Nationale Test (1 og 2) som en formativ evaluering, som danner grundlaget for den fremadrettede læseudvikling for den enkelte såvel som på klasseniveau. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt samt det fremadrettede udviklingspotentiale. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-mellem og Testbatteriet. På 7. årgang arbejdes der med TL-prøverne som en del af den formative evaluering på årgangen. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt samt det fremadrettede udviklingspotentiale. Denne udredning foretages primært gennem brugen af materialet IL-ungdom og Testbatteriet. På 8. årgang tages National Test. Fortløbende i skoleåret anvendes resultaterne fra efterårets frivillige Nationale Test (1 og 2) som en formativ evaluering, som danner grundlaget for den fremadrettede læseudvikling for den enkelte såvel som på klasseniveau. Samtidig arbejdes der fremadrettet både ud fra de Nationale Test som udtryk for et kriteriebaseret resultat såvel som et normbaseret resultat. Det lægges således stor vægt på at analysere og vurdere den enkelte elevs progression gennem sammenholdning af testresultater over tid. Dette gøres på enkeltniveau, såvel som på klasseniveau. Hvis der er elever, som ikke udvikler aldersvarende læsefærdigheder, foretages der en indstilling til Kompetencecentret med henblik på udredning af læsestandpunkt samt det fremadrettede udviklingspotentiale. Denne udredning foretages primært gennem brugen af blandt andet materialet IL-ungdom og TL-prøverne. På 9. årgang tages FSA, som den eneste summative test på Østervangskolen. De øvrige test på Østervangskolen har alle et formativt sigte. Grundlæggende gælder det, at Østervangskolen bestræber sig på at opdage dyslektiske vanskeligheder så tidligt som overhovedet muligt, og at det gennem hele skoleforløbet fokuseres på to sammenhængende læsetiltag for elever i læsevanskeligheder: Elever med læsevanskeligheder tilbydes de relevante it-kompenserende redskaber samtid med, at man fortsat gennem hele skoleforløbet arbejder på at forbedre den pågældende elevs afkodningsog forståelseskompetencer i alle af skolen fag. Samtidig foretages der i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om den pågældende elevs læsevanskeligheder er udtryk for en komorbiditet, og om der derved er behov for yderligere pædagogisk psykologisk rådgivning. Tegn: Bedre resultater målt gennem OS64, OS120, SL60, TL-prøverne og de nationale test. Vi vil løbende evalere disse resultater i samarbejde med læsevejleder og dansklærere, og forventer et løft til det tilfredsstillende niveau. Evaluering: Vi forventer i 2015 at opfylde de nationale måltal i de nationale læsetest, og evaluerer generelt niveauet i frivillige, nationale og interne test samt vores indsats jf. denne plan. 25

26 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen er overordnet set godt tilfreds med det billede kvalitetsrapporten tegner af Østervangskolen. Vi glæder os over et højt fagligt niveau, som blandt andet dokumenteres af karaktererne ved afgangseksamen, hvor elevernes gennemsnit ligger i top i kommunen. Den stærke faglighed understreges yderligere af, at Østervangsskolens elever præsterer stabilt over den socioøkonomiske reference over de seneste tre år. Herudover er det positivt, at vi allerede har en meget stor grad af inklusion, nemlig 97 %, i overensstemmelse med skolereformens mål. Endelig kan vi konstatere at den samlede status på de kommunale mål og indsatsområder er ganske tilfredsstillende. Der er naturligvis fortsat plads til forbedringer. Eksempelvis kan andelen af de gode elever vokse, og vi så gerne at drengenes faglige niveau kommer på højde med pigernes. Desuden ser vi gerne en positiv udvikling i både andelen af de allerdygtigste elever, samt en reduktion i andelen af elever med dårlige resultater. Kompetencedækningen på skolen er ligeledes endnu ikke helt tilfredsstillende. Der er allerede opmærksomhed på flere af disse problematikker, og en indsats er undervejs. Vi har tillid til, at der i det kommende år vil ske forbedringer også på disse områder, og at vi med strategiplan 2018 vil kunne imødekomme alle skolereformens målsætninger. 26

27 Østervangskolen Favrskov Kommune 1