Sølvkorsene fra Østermarie del 2 Udgravningen

Transkript

1 Sølvkorsene fra Østermarie del 2 Et positivt signal fra undergrunden var for godt til at være sandt. Kunne der virkelig stå endnu en skat, blot en meter fra den første? Den 18. september 2012 startede et utroligt eventyr med fundet af det store relikviekors, en del vikingetids-sølv og sjældne tyske og danske mønter på en mark i Østermarie. Senere kom så halvdelen af endnu et relikviekors (se Guldgubben november 2012). Siden blev der bevilget penge til en undersøgelse af fundstedet for at få svar på nogle af de mange spørgsmål, som fundet havde givet anledning til. Var skatten gemt væk i et hus af den retmæssige ejer eller en tyv/røver? Eller var stedet valgt, fordi der stod et træ eller en stor sten, som man kunne finde tilbage til, når faren var overstået? Og hvem kunne have ejet en så stor formue? Udgravningen I midten af august i år fik vi stabilt vejr, og høsten kom for alvor i gang. Så snart vi fik grønt lys fra lodsejeren, bestilte vi en lokal landmand til at grave for os. Tirsdag den 20. august, kort før kl. 8.30, ankom undertegnede til stedet, og her var maskinfører Lars Andersen allerede i gang med at flytte halm ud til siderne af det afmærkede felt efter Kims anvisninger. Feltet var ca. 12 meter bredt og 24 meter langt (i pløjeretningen). Lars, som selv har landbrug, håbede på at kunne nå hjem og høste om eftermiddagen, derfor måtte det gerne gå lidt stærkt. Vi skulle have trukket ca. 20 cm af pløjelaget i to omgange og afsøge felt og bunker. Vores håb var naturligvis at finde den manglende halvdel af kors 2, men også andre sølvgenstande og mønter. Vejrmæssigt startede dagen med mange skyer, men solen brød snart igennem med god varme. Fundspredningen i 2012 viste, at ploven måtte have vippet den øverste del af skatten op mod vest, da næsten alle løsfund blev gjort på denne side af skatten. Denne tendens viste sig også ved dagens afsøgning, da stort set alle sølvgenstande fremkom på linie med eller vest for skatten. Dagens første fund var en riflet ring, som antagelig hører til ophænget til et kors. Snart efter fik vi assistance af Walter, som med kort varsel kunne træde til. I løbet af dagen lykkedes det at finde tre små fragmenter af smykker med filigran, en mulig perle af sølvtråd til en ørering, fem klip af snoede sølvstænger (fra arm- eller halsringe), et stort fragment af en armring af to flettede stænger og sølvtråd, endestykket af en halsring med indpunslede trekanter og en barre/smeltekage. Et ganske udmærket resultet, men vi

2 savnede nogle mønter og den manglende halvdel af kors 2. Mærkeligt nok gjorde vi ingen fund af sølv i bunkerne, selvom de blev jævnet ud. Genstandene har sandsynligvis været for små, til at vi kunne høre dem. Efter afrømning af det første lag genfandt vi stedet, hvor vi tog skatten op i præparat sidste år, idet jorden her var løs, og der var et stort jernsignal fra den knækkede graveske, som var blevet lagt i bunden. Signalet fra undergrunden Godt en meter fra skattehullet fik Kim et positivt udslag på detektoren, som gav forventninger om en større sølvgenstand. Til hans undren kunne han grave helt ned til undergrund uden at finde noget, men måske sad genstanden i siden af hullet? Da hullet var blevet udvidet, var der ingen tvivl om, at signalet var midt i hullet. Omkring hullet var der antydning af jern, som skabte tvivl, om der kunne være tale om en stor jerngenstand, som også kan give positivt signal. Vi havde i hvert fald svært ved at tro, at det positive signal virkelig var positivt. Uanset hvad, så måtte vi vente, til Finn Ole dukkede op. Det gjorde han snart efter, men heller ikke han troede på det og mente det måtte vente til torsdag, hvor der skulle trækkes af til undergrund. Vi fortsatte med afsøgning i feltet og bunkerne. Snart efter kunne vi se gæster nærme sig, og vi troede et øjeblik, at det var skattens ejer, som var genopstået, men det var bare Klaus i sit middelalder-outfit, som fulgtes med Niller. Hullet med det positive signal tiltrak sig naturligvis interesse, og da Klaus med egne ører havde hørt detektorens reaktion, var han ikke i tvivl om, at der måtte være tale om endnu en skat. Kims detektor blev sat til at afvise alt jern og meldte stadig klart ud, det kunne ikke være jern. Klaus ringede til Finn Ole, som ellers havde forladt stedet igen, og fik ham overbevist om, at der skulle graves samme dag, da det var for risikabelt at vente. Finn Ole ville derfor vende tilbage over middag. Kims far, Henning, dukkede op sidst på formiddagen. Som i 2012 ville han fotodokumentere udgravningens forløb, denne gang med nyt professionelt udstyr. Alle holdt frokostpause, selv Lars, som alligevel skulle vente på os, før han trak mere af. Feltet blev udvidet en smule mod vest, da der var størst chance for at gøre fund her. Vi begyndte at rense fladen omkring det meget positive udslag, så det var klar til en nærmere undersøgelse. Det lignede ren undergrund, gul ler med lidt brune pletter. På begge sider af signalet sås striber efter ploven. Omkring signalet stak nogle sten op. Det var de sten, som havde givet falske jernsignaler.

3 Finn Ole vendte tilbage og fortsatte med at rense fladen, mens Kim indimellem checkede, hvor signalet befandt sig. Lars havde ikke længere så travlt med at komme hjem og høste og gav også en hånd med. Maskinen blev parkeret tæt på, for at skabe skygge og dermed bedre mulighed for at se evt. anlæg. I løbet af eftermiddagen kom flere gæster, som havde set eller hørt, hvad der foregik. Det var de nærmeste naboer, venner af Finn Ole og venner af lodsejeren. Alle blev for at se, hvad der måtte gemme sig nede i undergrunden. En urørt skat kommer til syne Finn Ole lagde et lille snit og gravede i dybden. Pludselig kom en rund sølvplade til syne, vel omkring 15 cm nede. Finn Ole forventede, at der sikkert lå et par sølvbarrer, som kunne tages op i et par poser, men den måtte han længere ud på landet med (selvom det var svært). Signalet gav forventning om meget mere, og snart efter begyndte flere genstande at dukke op, så hullet måtte udvides. Udover den store ovale sølvbarre (smeltekage), sås det der lignede kanten af et par sølvtallerkner, og i midten stak lidt sølvkæde op. På overfladen sås flere mørke og lyse partier med organisk materiale, og i det ene hjørne var en plamage af trækul. Skatten blev afgrænset, og der blev gravet ned hele vejen rundt og så dybt, at der kunne graves ind under bunden. En sten sad i vejen, men det var for risikabelt at fjerne den, så den måtte med op. Jordklumpen blev pakket ind i fugtig køkkenrulle, film og gipsgaze, og så skulle den have fred til at tørre. Klaus og Niller vendte tilbage, men da var skatten desværre allerede pakket ind. De fem polske arkæologer, som gravede på Franks skatteplads i Østerlars, kom også for sent. Den nyfundne skat stod kun godt en meter fra den første skat, men så dybt, at ploven ikke havde ramt den. Havde vi sidste år udvidet hullet med bare en halv meter, havde vi også fundet skat 2. Der er sandsynligvis tale om én skat, som er blevet delt og gravet ned to steder af sikkerhedsmæssige grunde.

4 Det var tid til en kop kaffe og hjemmebagt kage. Lodsejeren ankom først nu til stedet, da han havde haft travlt med høstarbejdet. Præparatet blev med lidt besvær løsnet med en spade og placeret i en papkasse. Den tunge jordklump fik bunden af kassen til at bue, så den ikke gav god støtte. Derfor blev kassen anbragt på et lille medbragt bord og båret ned til Finn Oles bil for at blive kørt til opbevaring på Museet. Dagen var forløbet ud over al forventning. Lettere beruset af glæde og en enkelt øl kørte vi hjemad. På hospitalet Dagen efter blev præparatet vendt på hovedet og overflødig jord og sten blev fjernet, hvorefter der blev lagt gipsgaze på, så jordklumpen var pakket helt ind. Allerede samme eftermiddag var det lykkedes Finn Ole at få en tid til røntgen på Bornholms Hospital. Det var første gang, at udstyret skulle bruges til dette formål, men det bestod med glans. Der blev taget billeder fra næsten alle vinkler og resultatet kunne ses med det samme, smykker, barrer og fingerringe. Al den baksen med præparatet betød desværre, at gipsen pludselig gav efter, og jord begyndte at falde ud af bunden. Der skete heldigvis ikke noget med indholdet, men en pølselignende genstand var pludselig kommet til syne. Det skulle senere vise sig at være en halsring, som var dækket af noget organisk. Tilbage på Museet blev hullet lukket og et nyt lag gipsgaze lagt på. Foto: Bornholms Hospital Udgravningen fortsætter Dagen efter var vi tilbage på marken i Østermarie, hvor det sidste lag skulle trækkes af, så eventuelle anlæg ville komme til syne. Var skattene lagt ned på en samtidig boplads, eller var stedet valgt af andre årsager? Det stod hurtigt klart, at det var småt med anlæg, så de polske arkæologer skulle ikke grave med her, men måtte vende tilbage til Franks skatteplads i Østerlars. I stedet var Anders Pihl trådt til og fulgte maskinen og markerede anlæg sammen med Finn Ole.

5 Det var småt med metalfund denne gang, men det lykkedes at finde to fragmenter af de sjældne mønter fra Svend Grathe, som ikke vejer meget mere end en guldgubbe. Desuden fandtes et fragment af en mulig sølvfingerring. Også denne dag var der gæster på udgravningen, fra DBA var Marianne med sin søn samt Ingrid og Kai (som medbragte rigeligt med kage tak for det) og Torben. Desuden Kims far og mor og flere naboer. Lodsejeren nåede også forbi. Ved udgravningen fremkom en grøft med et uregelmæssigt forløb, flere kogestens- eller brandgruber, brændt lerklining, enkelte potteskår, muligvis fra tidlig middelalder, men intet sikkert hus. Fundene hører sandsynligvis til en nærliggende beboelse, der muligvis er ældre end skattene. Nedgravninger til flere dræn har været tæt på at ramme de to skatte. Skatten bringes til Nationalmuseet Der havde været ønsker om at få en konservator til Bornholm for at arbejde med præparatet på Museet, så bornholmerne kunne følge med på tæt hold. Men det var ikke praktisk muligt, så i stedet blev det aftalt, at vi skulle have skatten retur til efterårsferien, uanset hvor langt Bevaringsafdelingen var nået. Det gjaldt derfor om at få bragt skatten over hurtigst muligt, hvilket skete om tirsdagen, en uge efter, at skatten blev taget op. Kim og jeg var heldige at kunne følge med vores lokale TV2-mand, Bo Iversen, som ville lave optagelser af overdragelsen og interviewe relevante personer. Skatten havde overnattet hos undertegnede, da vi skulle afsted tidligt om morgenen. På vej gennem Skåne gik trafikken pludselig totalt i stå uden forklaring, så vi blev forsinket et kvarters tid. Vi nåede Nationalmuseet ved 10-tiden, hvor vi fik lov til at holde inde i gården. Normalt skulle vi have kørt til Bevaringsafdelingen i Brede, men overdragelsen fandt denne gang sted i Prinsens Palæ, hvor Anne Pedersen og Peter Pentz tog imod. Der var ikke nogen fra Bevaringsafdelingen til stede og derfor ikke mulighed for at åbne låget på præparatet. Direktør Per Kristian Madsen sad i et vigtigt møde, men tog sig tid til at hilse på os. Bo lavede et interview med Anne, hvorefter vi gik op til den nye udstilling VIKING. Her fik vi en rundvisning af Anne med fokus på nogle af de bornholmske fund. Der var mange gæster, og der blev kun lukket et begrænset antal ind ad gangen. Allerede ved middagstid var nyheden om skatten ude i medierne (Tidende og TV2Bornholm) og snart efter også i landsdækkende aviser. Udgravningen blev lukket samme eftermiddag for at undgå for megen opmærksomhed. Foto: Nationalmuseet

6 Nye røntgenbilleder overrasker Tre dage senere modtog vi nye røntgenbilleder, som Bevaringsafdelingen havde fået taget hos en ekstern leverandør. Der var tale om effektivt udstyr, som kunne trænge bedre gennem sølvpladerne, så man kunne se de enkelte barrers form. Mest interessant var det kors, som kunne anes under den ene sølvbarre. Vi havde faktisk, uden at vide det, kunnet se lidt af korset allerede på de første røntgenbilleder, nemlig de to tapper, hvor perlen har været fastgjort med en split. Der er tale om endnu et relikviekors, som i formen ligner det førstfundne kors fra Det er dog noget mindre. En anden interessant detalje var et dyrehovedformet beslag med kæde, som utvivlsomt hører til korset. En svampet genstand var muligvis kæden, som lå i en bunke, mens en takket genstand ikke kunne bestemmes. Samme dag blev det tildækkede udgravningsfelt afsøgt med detektor, hvilket gav et fragment af en flettet fingerring, et sølvbeslag, et fragment af en mulig lille tysk 1000-tals mønt (randpenning) og endnu et fragment af en Svend Grathe mønt. Alle genstandene stammer sandsynligvis fra skat 1. Foto: Nationalmuseet Der arbejdes med præparatet Den 2. september begynde udgravningen af præparatet. Dagen efter modtog vi de første billeder, som viste fire ovale sølv-smeltekager, dele af den flettede halsring, kanten af skivefibulaen og en kæde med to endebeslag, som bider om en riflet ring, der er ført igennem en perle. Perlen har været fastgjort til korset med en split, som vi håbede også kunne findes i præparatet. Både den flettede halsring, endebeslaget og den ene sølvbarre var delvis dækket af bark, som sandsynligvis stammer fra den beholder, sagerne blev lagt ned i. Som røntgenbilledet afslører, Foto: Nationalmuseet ligger der stadig mange sølvbarrer i bunden af præparatet. I de følgende uger modtog vi billeder, efterhånden som arbejdet skred frem. Korset viste sig at være åbent, idet de to halvdele lå lidt forskudt i forhold til hinanden. Et eventuelt relikvie var næppe bevaret. Noget nyt var dukket op under korset en snoet armring med kantede endeknopper med indstemplede cirkler. Under sølvet sås et rødbrunt, blankt materiale, som viste sig at være birkebark.

7 Bo Iversen besøgte konservatorerne flere gange, bl.a. når korset blev taget op og åbnet. Desværre indeholdt det kun lidt jord. I begyndelsen af oktober var de øverste sølvgenstande pillet op, og tilbage lå nu en velbevaret bark-pakke, ovenpå den store skivefibula og to sølvfingerringe. Skatten kommer Foto: Nationalmuseet tilbage til Bornholm Det var håbet, at skatten kunne blive udstillet på Bornholms Museum i efterårsferien. Derfor arbejdede konservatorerne på højtryk med at få renset af, registreret og konserveret. Da vi nærmede os, stod det klart, at ikke hele skatten ville blive klar. Det gjaldt birkebark-pakken med sølvbarrer, to sølvfingerringe og det store cirkulære smykke. Især skivefibulaen ville kræve langvarig behandling afhængig af bevaringstilstanden. Fredag den 11. oktober, dagen før efterårsferiens start, bragte Finn Ole og Eva Salomonsen de færdigbehandlede genstande til Bornholm. Det var relikviekorset med kæde og beslag, halsring, armring, guldfingerring, tre store sølvbarrer og et stykke brudsølv. Tingene blev pakket ud og anbragt i museets sikreste montre af Kim (finder) og Eva, begge naturligvis iført handsker. De manglende splitte, som har holdt de to kors-halvdele sammen, fandtes desværre ikke i præparatet, og den ene tap var knækket af - har nogen øvet vold mod korset for at åbne det? På bagsiden af korset ses rester af en belægning, som ligner emalje, men som menes at være niello. I Dörby i Norra Möckleby sogn på Öland fandtes i 1851 en skat med et næsten identisk kors (foto til højre). Oprindelsen skal muligvis findes i Rusland eller Byzans (Jörn Staecker 1999). Dagen efter var der indvielse af udstillingen, hvor Finn Ole fortalte Foto: Stockholms Historiske Museum om forløbet fra skatten blev fundet, til den var klar til udstilling. Folk stod tæt omkring montren. Skatten bringes tilbage til Brede Allerede torsdag i ugen efter efterårsferien skulle de udstillede genstande fra korsskatten

8 retur til Bevaringsafdelingen. Finn Ole, Kim og undertegnede fulgtes ad til Brede, både af sikkerhedsmæssige grunde, men også da der var mulighed for at se resten af skatten, ikke mindst skivefibulaen. Udover Eva og Jan, hilste vi på Signe, som tog sig af den første korsskat, og Nynne, som er pressemedarbejder ved Nationalmuseet. Snart efter kom Niels Engberg, som sammen med Finn Ole skulle kigge på gamle Hammershusfund. Kim og jeg fik fornøjelsen af at måle og veje de mange sølvbarrer fra bark-pakken. Den indeholdt i alt 20 barrer/smeltekager. I alt indeholdt skatten 25 barrer/smeltekager med en samlet vægt på ca. 2,2 kg, heraf ca. 1,4 kg i barkpakken. Lægger man hertil kors og smykker, giver det en samlet vægt på knap 3 kg. Til sammenligning vejer genstandene fra skat 1 omkring 1,2 kg, men hertil skal lægges de genstande, som stadig findes i pløjelaget. Fra januar 2014 vil skatten blive udstillet sammen med andet aktuelt danefæ på Nationalmuseet. René Laursen