Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Transkript

1 Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab

2 Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske om mere og bedre dialog med borgere og virksomheder, samt at vi bliver bedre til at involvere borgerne og virksomhederne på tidspunkter i vores processer, hvor de kan få reel indflydelse. Overordnet er der behov for, at både borgere og virksomheder i højere grad får mulighed for at tage et medansvar for at skabe en positiv udvikling i kommunen. I arbejdet med denne udvikling kan kommunen indgå velfærdsalliancer med borgerne og virksomhederne. Dette falder i god tråd med de generelle tanker i samfundet om samskavelse, som handler om, at alle dele af samfundet indgår i udviklingen af fremtidens tilbud til borgerne i form af velfærd, jobmuligheder og livskvalitet. Strategien for som fællesskab skal supplere udviklingsstrategien i bestræbelserne på at gøre til et godt sted at bo for borgerne og drive forretning for erhvervslivet. Strategien vil tage udgangspunkt i ønsket om øget samarbejde med borgerne i form af begrebet 2den aktive borger, som også inkluderer frivilligt arbejde, samt ønsket om at knytte tættere og mere gensidigt forpligtende bånd til erhvervslivet. Det handler om, at samarbejde mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet er nødvendigt for at udvikle og sikre nye velfærdsmodeller i. Nogle af værktøjerne vil være dialog og borger-budgettering, som vil være med til at sikre denne involvering. Vi samarbejder allerede i dag på utallige måder, og vi har allerede styrker i Faaborg- Midtfyn som fællesskab, der kan bygges videre på. Samarbejdet er kendetegnet ved en mangfoldighed af organiseret og uorganiseret art, der vil have gavn af en strategi, der sætter rammer for samarbejdet. Strategien vil med dialog som metode kunne fremme gensidig forståelse og respekt mellem parterne, og den vil medvirke til, at vi udforsker mulighederne for samarbejde og samskabelse. Der lægges op til en politisk beslutning om, hvad strategien skal hedde, men foreløbigt omtales den som strategi for som fællesskab. Side 2 af 7

3 Begrebsafklaring Civilsamfundet Civilsamfundet er den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det politiske system. Civilsamfundet kan deles op i den frivillige sektor (grupper, netværk, foreninger, organisationer og selvejende institutioner). Her indgår den aktive borger som frivillig i en organiseret sammenhæng. Desuden findes husholdningssektoren (familie, venskab og naboskab), hvor den aktive borger ikke indgår i en organiseret form for frivillighed, men agerer som borger i eget liv og nærmeste netværk. Eksempler på den frivillige sektor kan være folkeoplysende foreninger som en idrætsforening, frivillige sociale foreninger som Røde Kors, interesseorganisationer som lokalråd (forankret under Fynsland) og selvejende institutioner som friskoler og fri/valgmenigheder. Medborgerskab I et samfund med fokus på medborgerskab er der en åben dialog mellem samfundets parter om samfundsudviklingen. Medborgerskab udtrykker sig gennem repræsentation, fx borgeres involvering i frivillighed, foreningsliv og bestyrelsesarbejde. Den aktive borger Ugebrevet Mandag Morgen definerer den aktive borger på fire måder, der relaterer til fællesskabet: Aktiv i eget liv (fx når en diabetespatient indtaster blodsukkermåling digitalt til sygeplejerske, der holder opsyn med sygdommens udviklingsforløb: Livskvalitet for borgeren) Aktiv i egen familie (lære sine børn at børste tænder: Udvise forældreansvar) Aktiv i egen institution (at være i skolepatrulje: Udvise medansvar for andre børns sikkerhed) Aktiv i eget samfund (fx at være frivillig eller benytte selvbetjening ved ind-og udlån på biblioteketet). Frivillige En frivillig er en person, der gør noget i en organisereret sammenhæng (gruppe, netværk, forening, organisation eller selvejende institution) for personer uden for vedkommendes egen familie eller vennekreds, uden økonomisk vinding og uden nogen former for tvang. Det frivillige arbejde kan have kortere eller længere varighed, fx indsamler ved landsindsamling eller sæsontræner på sportshold. Side 3 af 7

4 Samskabelse Samskabelse er former for samarbejde, hvor forskellige parter i en given proces sammen udvikler ny velfærd. Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning. I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser at forsøge at finde en løsning på problemet. Borger budgetter I borger budgettering udbyder kommunen en sum penge til fx nye sundhedsinitiativer. Borgere, foreninger og andre relevante interessenter foreslår projekter, der stemmes om. De projekter med flest stemmer modtager penge og kan dermed realiseres. Borgerbudgetterne giver samtidig borgerne medansvar og ejerskab over for resultatet. Side 4 af 7

5 Identifikation af målgruppen: Strategi for som fællesskab borgerne (som selvstændige borgere og i frivillig organiseret sammenhæng), erhvervslivet og kommunen som sidestillede målgrupper. Formål: En strategi for som fællesskab skal skabe engagement og gøre vores egn til et godt sted at bo. Strategien skal sætte rammen for samarbejdet mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. En politisk beslutning skal afklare, hvorvidt en strategi eller noget andet skal udvikles for at fremme samarbejdet mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. Mål: Målet med en strategi for som fællesskab er, at strategien bliver en overordnet paraply for de eksisterende og kommende politikker og strategier i Faaborg- Midtfyn. Strategien skal: 1. Understøtte møder og dialog mellem borgere, erhvervsliv og kommune 2. Fremme aktivt medborgerskab ved at understøtte et øget samarbejde 3. Skabe større politisk gennemsigtighed 4. Understøtte at aktørernes ressourcer anvendes til at skabe størst mulig tilfredshed i borgernes egne liv og i de fællesskaber, de indgår i 5. Afklare roller og ansvar 6. Sikre koordinering og vidensdeling på tværs af kommunale fagsekretariater 7. Sikre at strategien bliver anvendt og ført ud i livet i Forudsætning for projektet: Forudsætningen for udarbejdelsen af en strategi for som fællesskab er, at kommunalbestyrelsen vedtager et initiativ til strategien, og at aktører blandt borgere og erhvervsliv indvilliger i projektet. Side 5 af 7

6 Interessenter: Hvilke interessenter er der omkring projektet? Borgere (selvstændige eller i frivillig organiseret sammenhæng) Erhvervsliv Medvirken Borgerne som selvstændige individer, der agerer i egen tilværelse og nærmeste netværk: familie, venner og nabolag. Borgerne i frivillig organiseret sammenhæng, der indgår i grupper, netværk, foreninger, organisationer og selvejende institutioner, f.eks. Lokalråd, Byforum, ø-udvalg o.l. Nødvendige for projektet Ressourcepersoner: Projektejer Styregruppen Projektleder Projektgruppen Erhvervslivet : Kommunalbestyrelsen Politiske udvalg Direktionen Koncernledelsen Økonomistaben HR Hovedudvalg og MED-udvalg Fagsekretariaterne Politisk nedsatte udvalg og råd: Frivilligt Socialt Samråd Ældrerådet Handicaprådet Folkeoplysningsudvalget Eksterne interessenter: Medierne Øvrige kommuner KL Faglige organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde DUF DGI Frivilligt Forum Ældre organisationer Relevante ministerier Side 6 af 7

7 Organisatorisk forankring: Strategiens indhold vil blive formet på baggrund af Lokalsamfunds-og Planudvalgets dialog med relevante interessenter i samfundet. Samarbejdet med kommunen, borgerne og erhvervslivet kan beskrives som velfærdsalliancer. Derigennem får borgerne og erhvervslivet ejerskab sammen med kommunen om strategien og vil fungere som ambassadører, der driver strategiens tanker ud i deres respektive baglande. Projektlederskabet foreslås placeret centralt i. Procesplan for strategi for som fællesskab Nedenstående er udkast til den procesplan, ud fra hvilken strategi for som fællesskab foreslås udarbejdet: 1) Lokalsamfunds- og Planudvalg drøfter projektbeskrivelse (15. maj 2014) 2) Lokalsamfunds-og Planudvalg mødes med repræsentanter fra lokalsamfundene (27. maj 2014) Lokalsamfunds-og Planudvalget anbefales at involvere de fremmødte interessenter med det formål at drøfte indholdet i projektbeskrivelsen og sikre, at parterne får ejerskab til det fælles projekt. Dialogen på mødet kunne tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke tanker gør I jer om formålet med projektet har I forslag til tilføjelser/ændringer? Hvilke tanker gør Fynsland og lokalrådene sig om deres roller i projektet? Hvem bør involveres i projektet? 3) Lokalsamfunds-og Planudvalg samler input til strategi (juni-september 2014) Udvalget afklarer, hvordan der skal arbejdes politisk med projektet frem til september 2014 og videre derefter. 4) Tematisering i Kommunalbestyrelse (?) Side 7 af 7