Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011

Transkript

1 Skolestruktur 2012 Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 Børne og Undervisningsudvalget har 28/ vedtaget et kommissorium for den nye skolestruktur i Ringsted. Kommissoriet rummer beskrivelse af bl.a. tidsplan, proces, vision, kvalitetsmål og mulige strukturmodeller for en ny skolestruktur i Ringsted Kommune. Kommissoriet er sendt til skolebestyrelser og med udvalg som baggrund for den idéfase, som har løbet frem til 31/ I dette notat er der tilføjet en række økonomiske aspekter, men der er ikke ændret på indholdet i kommissoriet. Der er således tilføjet vurderinger af økonomien i både de indsatser, som skal styrke den gode skole og af de mulige strukturmodeller på side 6 og frem. Ligeledes er der tilføjet et afsnit om skolernes generelle økonomiske situation på side 3. Øvrige afsnit er uændrede. For at styrke overskueligheden er fodnoter og vedlagte bilag udeladt. For at give et helt klart overblik over, hvad der er tilføjet i notatet er alle nye afsnit indsat i bokse. Indhold Mål for processen mod en ny struktur...2 Tidsplan...2 Baggrund...2 Økonomiske perspektiver... 3 Vision for folkeskolen...4 Byrådets ønsker... 4 Forældre, elever og medarbejderes ønsker... 4 Kvalitetsmål...5 Hvordan kan målene nås?...5 Forskning... 5 Indsatser, der styrker den gode skole... 5 Elevernes timetal... 6 Kompetence udvikling... 6 En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov... 7 Fysiske rammer... 7 Undervisningsassistenter / to lærerordning i de mindste klasser... 8 IT let adgang til information og kommunikation... 9 Lokalt råderum Mulige modeller Land og by Campusskole

2 Mål for processen mod en ny struktur Det er målet med ændringen af skolestrukturen, at skolevæsnet inden for den økonomiske ramme, får råd til at indfri kvalitetsmålene for skoletilbuddet i Ringsted. En ændret skolestruktur som også kan betyde lukning eller sammenlægning af skoler skal kort sagt give en robust økonomi, styrke fagligheden og give rum til prioriteringer. Processen skal inddrage områdets interessenter og resultatet skal kunne indfases fra august Tidsplan Børne og Undervisningsudvalget Fastlæggelse af kommissorium og prioritering af indsatser :00 21:00 Skolebestyrelsesformænd, udvalgsformand, forvaltning, skoleledere Præsentation af dette kommisorium og rammesætning af idefasen MEDudvalg og bestyrelser Indhentning af ideer til struktur og indsatser MEDudvalg og bestyrelser Ideindsamling slutter Udvidet skoleforum for hele bestyrelsen. Drøftelse og prioritering af modeller og indsatser 9:00 15:00 (også medarbejdere og elever) Børne og Undervisningsudvalget Opstilling af indsatser og mulige strukturændringer til videre bearbejdning i budgetprocessen Maj Økonomiudvalget Budgetproces Maj Bestyrelser og MED udvalg Første høring om budget 2012 September Borgmesteren Forslag til budget 2012 September Forvaltningen Udarbejdelse af forslag og høringsmateriale Oktober Byrådet Budgetforlig Byråd Forslag til struktur og indsatser sendes i høring Byråd Sidste frist for beslutning om den nye struktur Forvaltning og skoler Ny struktur indfases og indsatser igangsættes Baggrund Der er opnået gode resultater i Ringsted Kommunes skoler og alle medarbejdere yder dagligt en stor indsats for at give kommunens borgere det bedst mulige skoletilbud. Et af de mere markante resultater er, at Ringsted Kommune allerede nu lever op til regeringens 2020 målsætning om, at 97 % af børnene skal inkluderes i det almene undervisningstilbud. Et andet markant resultat er forbedringen af elevernes læsefærdigheder. Nedenstående udfordringer er derfor ikke en kritik af den indsats, der gøres allerede. Det er en række organisatoriske udfordringer, som kræver en reaktion, hvis Ringsted Kommune skal leve op til sin målsætning om at være en god uddannelseskommune. Specifikt er kommunens skoletilbud presset af at: Skoleområdet akkumulerer årligt underskud på driften Hver enkelt skole overskrider det tildelte budget og skolelederne konstaterer, at skolernes økonomi er under pres og den økonomiske situation er uholdbar Utidssvarende fysiske rammer (set på baggrund af den såkaldte Friis&Moltkeplan) begrænser elevernes læring inde og ude 2

3 En dårligt fungerende IT platform skaber unødige forhindringer for let adgang til information og kommunikation Der er et stort behov for efteruddannelse af lærerne Elevernes faglige udbytte af skolernes undervisning ikke er godt sammenlignet med resten af Danmark. (Jf. resultaterne af de nationale test og læseundersøgelserne) 77% af en årgang i Ringsted gennemfører en ungdomsuddannelse regeringens mål er 95% i 2015 Byrådet har besluttet at der skal ske en forbedring med 3% point årligt En relativ stor andel af lærerpersonalet skal udskiftes pga. af pensioneringer i de kommende år. Dette fordrer et attraktivt skolevæsen for at kunne tiltrække nye. Der er forskel på piger og drenges udbytte af og trivsel i skolen. Dette ses bl.a. i mange drenges udfordrende adfærd og manglende lyst til skolegang, samt at forholdsvis færre drenge end piger gennemfører en ungdomsuddannelse En forholdsvis stor andel af eleverne udtrykker dårlig trivsel, at de generes af larm og/eller mobning. Økonomiske perspektiver Skolevæsenet i Ringsted Kommune står overfor nogle markante økonomiske udfordringer i de kommende år. Der er behov for at frigøre ressourcer, dels til at opfylde de økonomiske udfordringer, dels økonomi, der tillader en egentlig kvalitetsudvikling af skolen og børnenes undervisning. En meget grundig gennemgang af udviklingen af skolernes økonomi gennem de seneste år, herunder efterprøvning af de gennemførte pris og lønfremskrivninger, efterlader nedenstående mangler i den grundliggende driftsøkonomi. De økonomiske mangler består af følgende poster: Kr. 3,9 mio. kr. pr. år, såfremt det besluttes at genindføre minimumsgarantien. Kr. 3,2 mio. kr. pr. år, såfremt det besluttes, at skolerne skal afdrage gæld svarende til 2% af deres budget. Kr. 0,6 mio. kr. pr. år pga. øgede pensionsudgifter. Kommunens økonomiske situation giver ikke mulighed for at tilføre ressourcer af væsentligt omfang til skolevæsenet. Der imod er det muligt gennem ændringer af skolevæsenets struktur, at frigøre økonomi til både at imødekomme udfordringerne og til at kvalitetsudvikle børnenes skole. Vedr. afdrag på skolers gæld er en midlertidig foreteelse. Den samlede størrelse er endvidere afhængig af, hvor meget skoler afdrager i 2011, samt af om der nedlægges skoler i Desuden hører det med til billedet af skolernes økonomi, at der netop er indgået en ny aftale om lærernes arbejdstid. Denne aftale betyder, at der frigives ressourcer på skoleområdet svarende til 4,8 mio. kr. årligt. Det er aftalt, at denne ressource skal blive på skoleområdet. Det er aftalt, at anvendelsen af den frigjorte ressource i skoleåret skal drøftes mellem TR og skolelederen. Aftalen skal genforhandles i 2012 og her kan der tages højde for Byrådets ønsker til indsatsen i skolerne. De 4,8 mio. kr. kan således anvendes til enten øget lokalt råderum som i nuværende skoleår eller til finansiering af nogle af de kvalitetsforbedrende indsatser, som fx øget timetal og kompetenceudvikling, som beskrives senere i papiret. 3

4 Vision for folkeskolen Byrådets ønsker I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling. Vi er ambitiøse, vi udfordrer og udvikler, og vi vil forbedre os hele tiden. Derfor lægger vi vægt på, at børnenes menneskelige og faglige udvikling begynder tidligt og stimuleres i inspirerende læringsmiljøer og med moderne teknologi. De unge i Ringsted får en solid uddannelsesmæssig ballast, der giver en naturlig lyst til at lære mere resten af livet. Uddannelseskommunen Ringsted: Her bliver man klog af at vokse op Det vil vi blive ved, at: Skabe professionelle, velfungerende og ambitiøse dagtilbud og skoler med særligt fokus på gode fysiske rammer, almen dannelse og høj faglighed i institutioner og skoler Udvikle og uddanne vores børn på baggrund af den nyeste viden om udvikling, læring og trivsel og med brug af moderne teknologi Skabe en fleksibel hverdag i kreative og sprudlende miljøer for børn, pædagoger og lærere Holde et særligt fokus på børn og unge i overgangen mellem dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse Byrådet ønsker, at alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Målet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige voksne, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af. Uddannelse og dannelse har lige stor betydning for børnene og de unges muligheder. Uddannelse skal gøre børnene og de unge kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Dannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen som helhed og give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelsen og dannelsen skal foregå i et trygt miljø, hvor alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. Forældre, elever og medarbejderes ønsker I forbindelse med strukturdebatten blev der i vinteren 2008 holdt en række møder med skolens interessenter, hvor de skulle angive indholdet i den gode skole. I kort oversigtsform er konklusionen på møderne, at den gode skole kendes ved at: Børnene og de unge oplever medbestemmelse og frihed til et aktivt liv i og uden for skolen. Børnene lærer noget, de har alle et stort udbytte af aktiviteter og undervisning. Børnene møder alsidige læringsformer og stor variation i aktiviteter og undervisning Børnene trives i en rar atmosfære, hvor der ikke er mobning og hvor der er tilstrækkelig omsorg for den enkeltes ve og vel. Skole prioriterer Ikke kun boglige områder, men også fysiske aktiviteter, kreativitet og sundhed Der er fleksible åbningstider og en bred variation af institutionstyper og størrelser 4

5 Kommunens skoler kan bruges til læring i alle aldre Bygninger er æstetiske, velholdte og lever op til en tidssvarende standard for gode og udfordrende læringsmiljøer Medarbejderne er veluddannede og kan arbejde med udvikling i faglige fællesskaber indenfor og på tværs af de enkelte skoler. Der holdes fokus på målgruppen (børn, unge og deres familier) frem for organisation, vane og traditioner. Der er et ledelsesrum for den enkelte leder. Der er et intensivt samarbejde med omverdenen, både den nære lokale og den fjerne globale. Kvalitetsmål På baggrund af ovenstående visioner sætter Børne og Undervisningsudvalget følgende kvalitetsmål for forbedringen af kommunens skolevæsen: 95% af en ungdomsårgang gennemfører i 2015 en ungdomsuddannelse elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark det musisk kreative perspektiv slår igennem på alle skoler elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. elevernes trivsel i skolerne er høj alle elever oplever sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave, samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne Hvordan kan målene nås? Forskning Under den første del af strukturdebatten var det forvaltningens erfaring, at det ikke er muligt entydigt at pege på, at en bestemt skolestruktur rent fagligt giver bedre muligheder for at indfri de opstillede forventninger til skolen. De forskellige skolestrukturer giver dog forskellige økonomiske rammer for at gennemføre de tiltag, som kan give en bedre skole. Der er således en række tiltag, som forskningen peger hen til, er af betydning for elevernes faglige og sociale udbytte af skolen. Indsatser, der styrker den gode skole På baggrund af forskning og erfaring kan forvaltningen pege på nedenstående indsatser til at understøtte realisering af målene. I løbet af strukturprocessen vil forvaltningen beregne de estimerede udgifter til de nævnte forbedringstiltag. Der kan ligeledes forventes at fremkomme flere forslag på baggrund af input fra forældrebestyrelser, skoleledere, medarbejdere og andre. I det efterfølgende nævnes en lang række meget forskellige elementer, der kan vælges imellem, som værktøjer til at udvikle og kvalitetsforbedre børnenes skole og undervisning. Fælles 5

6 for dem alle er, at de kan kombineres og indgå som byggeklodser i en samlet prioritering af indsatserne, hvor dele af eller hele indsatsen udmøntes. Elevernes timetal Hovedparten af eleverne får i dag folkeskolelovens mindste timetal. Folkeskoleloven anbefaler et såkaldt vejledende timetal. Det er med baggrund i dette timetal at de faglige mål for elevernes undervisning er formuleret. Eleverne i skolen har i dag væsentligt færre timer end for ti år siden samtidig med at kravene til deres læringsudbytte er øget / gjort mere specifikt. Ved at hæve elevernes timetal får de mere tid sammen med læreren i de enkelte fag. Erfaringer med ekstra tid i dansk for at forbedre børns læsning viser imidlertid, at det ikke er nok blot at hæve timetallet. Det er også nødvendigt at ændre undervisningens indhold og metode. Undervisningsmetoderne skal gøres alsidige og tilgodese børns forskellige måder at lære på. Hvis timetallet hæves til det vejledende fra minimumstimetallet vil det betyde at en elevs samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til niende klasse øges med 510 klokketimer. Skolens undervisningstimetal kan med stor effekt øges på andre områder, fx ved at give tid til holddannelse, læseløft, matematikløft og andre særlige indsatser. Omkostninger: Hvis en forøgelse af timetallet skal have en mærkbar effekt på elevernes udbytte, skal indsatsen også bestå af efteruddannelse til lærerne, så de kan undervise på en måde, der også imødekommer andre måder at lære på, fx gennem mere kropsligt betonede undervisningsformer. Derfor skal denne indsats ses i sammenhæng med indsatserne omkring alsidige undervisningsformer. En grov kalkulation af omkostningerne er, at der i dag er 169 klasser på de 12 skoler i kommunen. Forskellen på minimumstimetal og vejledende timetal er for én klasse i gennemsnit 56 klokketimer årligt. Med det nuværende antal klasser vil det anslået koste ca. 5 mio. kr. at indføre vejledende timetal i alle fag, på alle årgange. Man kan eventuelt vælge kun at øge timetallet på visse årgange eller i visse fag. Beløbet vil reduceres hvis / når der etableres færre klasser i forbindelse med en ændret skolestruktur. Kompetence udvikling Det er af meget stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, om læreren er over sit stof. Ved at have et fagligt overskud, kende sit fags metoder og kendetegn (fagdidaktikken) har læreren mange flere muligheder for at undervisningsdifferentiere og imødekomme den enkelte elevs bidrag til og udbytte af undervisningen. For mange lærere er der store udfordringer forbundet med at tage hånd om relationsarbejdet blandt børnene. Mange efterlyser opkvalificering i dette. På samme måde er det et stort ønske at kunne få lært andre måder at lede elevernes læring på end traditionel tavle klasseundervisning. Ifølge kvalitetsrapporten fra bliver størstedelen af undervisningen varetaget af enten linjefagsuddannet personale eller af lærere, der har opnået en vis erfaring i faget. Til trods for dette vurderer forvaltningen, at der er et stort behov for efteruddannelse, sådan at det bliver 6

7 muligt for lærerne at knytte den faglige progression sammen med alsidige metoder, relationsarbejde og ledelse af børnenes læring. Ligeledes er der behov for at fortsætte med at uddanne vejledere, som kan give den nødvendige faglige sparring på den enkelte skole. Ringsted har således gode erfaringer med at få løftet det faglige niveau i læsning gennem uddannelse og brug af læsevejledere. På de mindste klassetrin læser børn i Ringsted nu bedre end landsgennemsnittet. Der er behov for lignende tiltag i andre fag, som fx matematik. Omkostninger: Folkeskolens Rejsehold anbefaler, at 3 til 5 % af lønrammen afsættes til efteruddannelse. Dette svarer til, at der afsættes en ramme til efteruddannelse i Ringsted Kommune på mellem 4,2 mio. til 7,0 mio. kroner årligt. Omkostninger er dog helt afhængige af, hvilket ambitionsniveau, der anlægges. I dag bruges der kun begrænsede midler på efteruddannelse. Dermed ville også en ramme til yderligere efteruddannelse på fx 2 mio. kr. give et kvalitetsløft. En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov Som nævnt er der behov for at udvikle skolen, så undervisningen og dagens indretning i højere grad tilgodeser drengenes behov. Skal der i drengenes perspektiv ske en forbedring af skoletilbuddet i form af fx mere fysisk aktivitet, brobygning til virksomheder, læring i det fri, tilrettelæggelse af undervisningen ud fra mange måder at lære på, skal der afsættes midler til at efteruddanne lærerne og gennemføre de nødvendige udviklingsprojekter. I det hele taget kræver det udvikling af undervisningen, at tilrettelægge og gennemføre alsidige læringsforløb, der også giver et udbytte for rørige drenge og piger, der har behov for at have hele kroppen med i læreprocessen Omkostninger: Hvis der skal ske en ændring af skolernes undervisningsformer og skoledagens indretning, som i højere grad tilgodeser de elever, som lærer med hele kroppen, kræver det udvikling af lærernes kompetence, så de kan formidle faget på andre måder til gavn for alle børn. Indsatsen bør bestå af lige dele efteruddannelse og udvikling på den enkelte skole. Indsatsen kan i øvrigt ske på flere forskellige måder og eksempler på konstruktive indsatser, der kan prioriteres blandt, kunne være: Uddannelse af Matematik og Danskvejledere på alle skoler (PD niveau = 1 års fuldtidsstudie = 60 ECTS point): Kursusafgift + vikardækning = ca. kr. 4 mio. Udviklingsprojekt på 2 særligt interesserede skoler: Eksempelvis tre ugers kursus i mange måder at lære på til alle lærere. Samt herefter tid til udviklingsarbejdet, svarende til 2 ugers arbejdstid pr. lærer. Dette ville give en udgifter ca. 4,5 mio. kr. Fysiske rammer Skolernes faglokaler er blevet forbedret enten som følge af Friis og Moltkeplanen, nødvendige indgreb som fx skimmelsvamp renovering eller tilskud fra naturfagspuljen. 7

8 Langt den største del af undervisningen foregår dog stadig i almindelige, traditionelle klasselokaler, som ikke er særlig velegnet indrettet til mange forskellige fag, med hver sit særpræg og krav til indretning. Eksempler fra ind og udland viser, at lokalets indretning kan regnes som stærkt motiverende og har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Alsidig, moderne undervisning forudsætter også en variation og fleksibilitet i de fysiske rammer. Yderligere kan det bemærkes at valg af skolemodeller (f. eks. Campus ) kan medføre særlige behov for bygningstilpasninger. Lokalets indretning har også en stor socialiserende betydning. Fra hjerneforskningen ved man at æstetiske læringsmiljøer har en positiv betydning for indlæringen og pragmatisk viser det sig, at velholdte og smukke omgivelser inspirerer mindre til hærværk, vold og rå omgangsform. Fra Dansk Center For Undervisningsmiljø ved man også at udendørs læringsmiljøer der tilgodeser dels fagene, dels børns behov for fysisk aktivitet har en gunstig indflydelse på læringsudbyttet. Omkostninger: De økonomiske omkostninger ved forbedringer af de fysiske rammer vil være helt afhængigt af, hvilket ambitionsniveau, man sætter. Det anbefales, at der afsættes en beløbsramme til forbedring af skolernes indretning sammen med en prioritering af indsatsen hvorefter det ud fra en konkret vurdering må vurderes, hvor langt man kommer for pengene. Det er først muligt at lave et konkret overslag, på hvad der skal opnås, når der foreligger en nærmere analyse af de berørte bygningers stand samt status på Friis & Moltke planen. Flere af punkterne i planen er således allerede gennemført. Den anvendte analyse har en del år på bagen, så det bør overvejes at gennemføre en fornyet kapacitets og kvalitetsanalyse af skolebygningerne. På det foreliggende grundlag kan vi groft skønne, at de samlede udgifter til opdatering af skolebygningsmassen over en årrække vil beløbe sig til 100 mio. kr. Undervisningsassistenter / to lærerordning i de mindste klasser Finland har i en årrække benyttet sig af undervisningsassistenter, hvilket beskrives som én af faktorerne, der kan forklare landets gode resultater i PISA undersøgelserne. I Finland udløser 100 elever en undervisningsassistent på fuld tid. Derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i særligt krævende situationer eller som støtte til en særligt krævende elev. Undervisningsassistentordningen indebærer, at lærerne kan koncentrere sig om at gennemføre undervisningen, mens assistenten kan give den særlige opmærksomhed, hvor der er behov. Undervisningsassistenten kan også yde lektiehjælp i undervisningen eller SFOen. Mange af de børn, der klarer sig dårligt i den danske folkeskole, og som efterfølgende har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, kommer fra familier, som ikke altid kan give deres børn den fornødne støtte til at klare skolegang og lektier. Samtidig er der flere elever, der forstyrrer undervisningen. Nyborg Kommune har i skoleåret gennemført et pædagogisk udviklingsarbejde med undervisningsassistenter. De foreløbige erfaringer er gode. Både elever og lærere oplever mange forskellige fordele ved ordningen. 8

9 Omkostninger: Omkostninger ved at indføre undervisningsassistenter vil afhænge af, hvor mange undervisningsassistenter, der indføres herunder i hvor mange klassetrin, der indføres undervisningsassistenter. Hvis der fx indføres en undervisningsassistent pr. 100 elever, som i Finland, vil dette koste 1,3 mio. kr. pr. årgang eller knap 4 mio. kr. hvis dette indføres i de tre mindste klasser. Hvis der indføres en undervisningsassistent pr. 50 elever vil dette koste 2,6 mio. kr. pr. årgang. IT let adgang til information og kommunikation En lang række rapporter og politiske dokumenter kobler fremtidssikringen af Folkeskolen, digitale læremidler og anvendelsen af IT i skolen sammen. Fx anbefalede skolens Rejsehold i foråret 2010: Evnen til at bruge en pc, it redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de it baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres, ved at indlæringen sker via denne type medier. Og senest har regeringen i sit udspil til en bedre folkeskole et selvstændigt indsatsområde om anvendelse af IT i folkeskolen. I udspillet hedder det bl.a.: Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden. Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, er vi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen. Vi skal allerede nu tage forskud på den dag, hvor det er lige så almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. a) Infrastrukturen, forudsætningen for at tingene virker Adgang til informationer af kvalitet, sociale medier og læring ved hjælp af IT kræver en velfungerende grundopsætning eller IT platform på skolerne. Skoleledergruppen har i samarbejde med IT afdelingen fået foretaget en tilbundsgående analyse og der foreligger en plan for, hvordan skolernes IT platform kan udbygges til at honorere kravene. I analysen indgår ikke læremidler, men derimod anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af alt det nødvendige udstyr som er gemt i væggene og som giver trådløs adgang for alle overalt. Rapporten tager udgangspunkt i moderne undervisningsformer, der bl.a. indebærer at eleverne får mulighed for at bruge deres eget udstyr på lige fod med det, som skolerne selv anskaffer. b) Digitale læremidler, de medier og værktøjer eleverne bruger Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb 1 1 Undervisningsministeriets faghæfte nr. 48: IT og mediekompetencer i Folkeskolen (2009) 9

10 Folkeskolens læremidler er under hurtig udvikling. Der anvendes og tilbydes i stigende grad læremidler, som ikke er bøger, men som på en eller anden måde foreligger digitalt i form af fx e bøger, on linematerialer, nationale og globale databaser, såkaldte multimodale tekster, der kombinerer mobiltelefoni, ipods, film, tekster, internet osv. Som en del af læremidlerne er også udstyr der understøtter moderne, projektorienterede arbejdsformer, fx interaktive tavler, virtuelle mødefaciliteter etc. Det er erfaringen, at anskaffelse af udstyr i sig selv ikke giver en forbedring. Som eksempel kan nævnes en større skole ved København, der fik statstilskud til at opsætte interaktive tavler i alle klasseværelser. Fem år efter opsætningen blev tavlerne stadig brugt som almindelige kridttavler blot tilsat strøm. Skal den nødvendige investering i IT læremidler bære frugt og styrke elevernes udbytte af undervisningen er det derfor nødvendigt at kombinere anskaffelsen med undervisning af lærerne i de anderledes undervisningsformer, som er forbundne med udstyret. Omkostninger: Omkostningerne er nævnt i prioriteret rækkefølge. a) Infrastrukturen: 1) Opgradering af IT infrastruktur: 9.8 mio. kr. En samlet investering der sikrer, at alle 12 folkeskoler i Ringsted har samme tidssvarende standard. Opgraderingen af infrastrukturen vil gøre det muligt, at samtlige lærere og elever kan få adgang til netværk og IT services på lige vilkår, mens de opholder sig på skolerne. Denne investering er fundamentet for, at de resterende investeringer kan give mening. 2) VDI: 7 mio. kr. (for etablering og 4 års drift) VDI er en teknologi, hvor en computers normale programmer, lægges på en central server. Selve pc ens regnekraft og hukommelse ligger på denne server. Programmerne pakkes virtuelt og sendes til den pågældendes pc. Ved at benytte denne teknologi, er man uafhængig af hvilken type terminal eller pc, brugeren har. Det kan være en 8 år gammel bærbar pc eller en helt ny Ipad. Programmerne vil afvikles ens. Ved at lave denne investering, vil det ikke være nødvendigt at udskifte skolernes pc er i samme takt som nu, og samtidig vil alle elever og lærere kunne benytte egne terminaler og pc er uden problemer også hjemmefra. Denne investering vil være nødvendig, hvis alle elever skal have en reel mulighed for at medbringe eget ITudstyr i skolen. 3) Drift af VDI og Netværk: 0,6 mio. kr. årligt. Opgradering af netværk og indførelse af VDI kræver specialviden. Denne viden kan købes af private ITkonsulenthuse. Prisestimatet vil da være ca. 1.6 mio. kr. årligt. Ved at ansætte denne kompetence i kommune, kan viden holdes og opbygges internt. Ringsted Kommunes IT afdeling råder i dag kun i meget begrænset omfang over kompetencer inden for VDI. 4) 3G adgang: 2.8 mio. kr. årligt (for 4300 brugere). 3G er en mobil baseret teknologi, som benyttes i bl.a. PDA er og mobiltelefoner til dataopkobling. Denne teknologi er nu så udbygget, at man kan arbejde fornuftigt på en PC ved hjælp af denne teknologi. Løsningen giver adgang fra hvor man ønsker dette 24 timer i døgnet. 10

11 BEMÆRK: Udbygningen af teknologien er endnu ikke så gennemført, at det vil være realistisk, at samtlige (4300) 3G nøgler vil kunne bruges samtidig. Som dækningen er i Ringsted Kommune, vil det være realistisk med % samtidige brugere. b) Digitale læremidler: 1) Efteruddannelse af lærere: 6,5 mio. kr. Efteruddannelse af alle lærere med specielt tilrettelagte praksis orienterede workshops tilpasset udstyr, læremidler og henholdsvis indskoling, mellemtrin, overbygning samt pædagogiske oplæg omkring IT læringspotentialer m.m. (2 uger / 74 timer sammenlagt pr. lærer) 2) Efteruddannelse af IT vejledere på skolerne: 0,7 mio. kr. Uddannelse af 1 Pædagogisk IT vejleder på alle skoler (3 PD moduler i alt 18 uger) 3) Mobil projektor og bærbar til alle undervisningslokaler: 2.2 mio. kr. Det forudsættes, at der er behov for en bærbar pc og en bærbar projektor i 200 undervisningslokaler i Ringsted Kommune. Sættene vil være små og mobile og give stor fleksibilitet, men vil ikke have specielle egenskaber (som f.eks. elektroniske tavler). 4) Tablet pc til alle elever og lærere: 24,2 mio. kr. Forslaget er stillet som 2,2 mio. kr. pr. årgang. Der er ikke taget stilling til i hvilken grad og takt terminalerne skal uddeles til elever og lærere. Prisen vil formodentlig kunne sænkes 10% 30% ved et udbud. Lokalt råderum I takt med at skolernes ressourcer er blevet mindre og mindre er mulighederne for at bestyrelser og ledelse lokalt kan foretage prioriteringer blevet mindsket. I øjeblikket er ledernes rolle i for stor grad at sammenligne med en bogholders, der skal få kassen til at stemme; men som ikke kan sætte eget præg på aktiviteterne ud fra lokale ønsker og behov. Det er en forudsætning for god, strategisk ledelse, at der findes et ressourcemæssigt rum, som prioriteringerne kan ske i. På den måde får elevernes forældre også større indflydelse på skolen med den betydning det har for indstilling til skolen og dermed elevens motivation. Omkostninger: De økonomiske omkostninger ved at indføre et øget lokalt råderum vil være helt afhængigt af, hvor meget man ønsker at øge råderummet, og ligeledes hvordan de øvrige indsatser prioriteres. Det ligger i definitionen, at det vil være lokalt bestemt, hvad et øget råderum skal bruges til. Derfor kan det ikke beregnes, hvad et øget lokalt råderum koster. Dette vil afhænge af, hvordan man ønsker at prioritere dette Forvaltningen har interviewet en gruppe skoleledere om, hvad et øget lokalt råderum eventuelt skulle bruges til. Svarene på spørgsmålet ligger især inden for to temaer: 1) Indsatser som afhjælper en uheldig situation i en klasse eller hos en elev. Skolelederen tager både i sin planlægning af årets aktiviteter og i den daglige drift forskellige 11

12 hensyn på baggrund af de aktuelle børn og klasser, som er på skolen. Denne lokale tilpasning af skoletilbuddet er typisk: - Støtte i klassen - Ekstra undervisningstimer i et fag, fx dansk, hvis læseindsatsen kræver det - Lektiehjælp - Særlige ordninger for en mindre gruppe af elever (satellitklasse) AKT indsatser og hjælp til at en klasse kommer til at fungere socialt 2) Indsatser, der styrker skolens særlige profil. Skoleleder og bestyrelse prioriterer skolens særlige kendetegn. Dette understøtter skolelederen i form af: - Målrettet kursusaktivitet - Liniefagskvalificering - Ture ud af huset / ekskursioner / lejrskoler - Styrkelse af aktuelle fags timetal, fx musik eller naturfag - Deltagelse i ekstra arrangementer, fx skolesport - Styrkelse af skolebiblioteksindsatsen - Bidrag til udstyr og materialer ved bygningsrenovering Tværgående skoleaktiviteter, fx teater eller musikarrangementer Skolelederne har nævnt, at der fx kunne afsættes kr. pr. elev pr. år. Dette ville give en samlet udgift på ca. 8,75 mio. kr. årligt. Hvis der fx afsættes kr. pr. elev, giver dette en samlet udgift på ca. 3,5 mio. kr. årligt Mulige modeller Som nævnt tidligere i notatet kan der rent fagligt ikke entydigt peges på en bestemt måde at organisere skolevæsnet på, som vil højne elevernes udbytte af deres skolegang. En ændring af skolestrukturen i Ringsted skal derfor primært ske, for inden for den nuværende økonomiske ramme, at skaffe økonomi til at iværksætte de nødvendige forbedringer, som er skitseret ovenfor. Det bør dog nævnes, at det ikke er helt uden betydning for børnenes skolegang, hvilken type skole de er elev på og skolestrukturen har i et vist omfang betydning for deres dannelse og uddannelse. Men grundlæggende er formålet med strukturændringen, at skaffe penge til at de indsatser, som styrker udbyttet af skolegangen, sættes i værk. Arbejdet med skolestrukturen omfatter alene de 12 folkeskoler. De specialiserede, takstfinansierede tilbud omfattes ikke af arbejdet med skolestrukturen, hvad enten det er selvstændige institutioner eller centeraktiviteter. Vilkårene for drift af disse tilbud ændres ikke gennem ændret skolestruktur. Før idéfasen, som nok bringer yderligere organiseringsformer i spil, peges på to grundlæggende måder at organisere skolevæsnet på. Ved grundlæggende forstås, at beskrivelserne er rene udgaver af modellerne. Modellerne kan kombineres på mange måder. 12

13 Land og by I denne model bevares strukturen i princippet som nu. Det vil sige, at der er et vist antal seksklassede skoler på landet og et vis antal overbygningsskoler, som dels har egen grundskole, dels er overbygning for de seksklassede skoler. Modellen bygger således på et princip om, at der skal tages hensyn til ønsket om, at der også findes skoler i kommunens landområder. Modellen betyder, at hver skole som nu har sin egen leder, bestyrelse, skoledistrikt og budget. Skolerne samarbejder, som de finder det gavnligt. Hvis der i denne model skal skaffes et økonomisk råderum, kan dette ske ved at nedlægge nogle af de nuværende skoler. Principielt kan der både nedlægges en eller flere af de store skoler i byen og en eller flere af de små skoler på landet. I forhold til formålet om at skaffe et økonomisk råderum, er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at lukke store skoler. Det er således rent pladsmæssigt umuligt at genplacere eleverne fra de store skoler på de nærliggende øvrige skoler. Det er vurderingen, at hvis der sker en nedlæggelse af op til fire af de mindste skoler, vil børnene stadig kunne rummes på de øvrige skoler. I det følgende beskrives modellen med udgangspunkt i, at op til fire af de nuværende seksklassede skoler nedlægges, for at skaffe økonomi til evt. mulige forbedringer. Forudsætningerne for at frigøre økonomi er, at: de nedlagte skolers bygninger sælges og ikke længere indgår i kommunale aktiviteter, dette gælder også fritidsaktiviteter i bygningerne skolens nuværende elever ikke nødvendigvis overføres samlet til én skole, men eventuelt deles mellem de nærmestliggende skoler. Dette af hensyn til at sikre så kort afstand som muligt mellem hjem og skole, samt at sikre økonomisk fordelagtige klassestørrelser. klassedannelsen på modtagende skoler gennemføres efter tilførsel af flere elever det samlede antal klasser i kommunen bliver mindre der kan opnås en gennemsnitlig klassekvotient for de berørte årgange på ca. 22 at der kan opstå få klasser med op til 28 elever hvis en skole, der også fungerer som børnecenter nedlægges, forudsættes børnehaveaktiviteten i denne sammenhæng videreført Når disse vilkår er opfyldt kan det forventes, at der frigøres økonomi på ca. kr. 10 mio. ved en land by model, hvor de fire mindste skoler nedlægges. Beløbet opnås ikke det første år, da skolerne først forudsættes lukket pr. 1/ Desuden vil der i en periode stadig være driftsomkostninger på bygningerne. Der er i beregningerne indregnet, at det skønnes at skolelukninger vil medføre øget tilslutning til privatskoler og at der vil blive øgede udgifter til elevbefordring. Der er i beløbet ikke indregnet overskud fra salg af bygningerne, da dette vurderes at blive begrænset. Der frigøres ikke denne økonomi hvis: børnene fra hver nedlagt skoler skal overføres samlet til én anden skole. Skal dette ske, vil besparelsen på klasseoptimering alene være kr. 4,2 mio. Dette vil medføre, at den samlede besparelse reduceres til i alt kr. 5,8 mio. 13

14 skolernes bygninger stadig bruges til andre kommunale formål. Kr. 5,4 mio. af besparelsen skyldes således, at der regnes med, at kommunen ikke længere skal afholde udgifter til drift af bygningen. Der nedlægges færre end 4 skoler. Det konkrete beløb som frigøres varierer fra skole til skole på grund af bl.a. mulighederne for klasseoptimering. Modellen kan suppleres med flydende skoledistrikter, hvor forvaltningen fra år til år rent administrativt fastlægger distriktsgrænserne. På den måde er det muligt yderligere at optimere antallet af elever i klassen. Dette vil i sin mest ekstreme form kunne give en besparelse på op mod yderligere kr. 9,7 mio. om året, når modellen efter en årrække er fuldt indfaset. For at opnå dette skal man være villig til, at klassestørrelserne bliver væsentligt større end i dag, at skoledistrikterne fastlægges på ny hvert år, og at børn fra samme gade eller familie ikke er garanteret skolegang på samme skole. Yderligere skal det accepteres, at børn fra landet transporteres til byen og børn fra byen til landet hvis det giver økonomiske fordele. Dette vurderes umiddelbart at give for mange praktiske problemer i sin gennemførelse. Det vil være en mindre indgribende mulighed at foretage permanente ændringer i eksisterende skoledistrikter, hvis det kan medføre en optimering i den enkelte skoles klassedannelse / elevtal. Campusskole Denne model samler alle eleverne i 7. til 10. klasse på én skole. De videreførte seksklassede skoler opretholder deres selvstændighed med skolebestyrelse, leder, skoledistrikt og budget. Overbygningsskolen vil have hele kommunen som distrikt og få ca elever inklusive 10. klasse. Campus i sig selv frigiver en økonomi, der begrænser sig til kr. 2,4 mio. pr. år. Forudsætningerne for at frigøre økonomi er, at: Klassedannelsen i Campus skolen gennemføres efter overførsel af eleverne Klassekvotienten gennemsnitligt bliver omkring 25 (som i nuværende 10. klassecenter) At der kan opstå få klasser med 28 elever. Etablering af en Campus skole medfører behov for nogle særlige indsatser i forhold til skolens indretning og funktion. Når alle overbygningselever samles på samme matrikel, vil der ikke være tilstrækkelig forsyning af faglokaler, især til naturfagene. På en Campus skole skal alle 1100 elever have adgang til f. eks. fysikundervisning. Det kan en normal overbygningsskole ikke klare med den nuværende faglokalekapacitet. Der kan yderligere være behov for i mindre omfang at supplere med klasse / undervisningslokaler. Derfor må der forventes om og tilbygning i nødvendigt omfang. Når der alligevel skal ske omfattende bygningsændringer vil det være nærliggende at implementere fagcentertanken i overbygningsskolen som et kvalitetsforbedrende led i at gennemføre en strukturændring. Princippet om en overbygningsskole kan også gælde en anden opbygning med fx to overbygningsskoler på hver elever. I denne udførelse vil behovet for supplerende lokaler blive mindre, men til gengæld vil begge skoler ikke kunne ligge i umiddelbar tilknytning til ungdomsuddannelserne. 14

15 Etablering af en Campus skole vil kræve, at omfattende dele, muligvis hele strukturændringen skal foregå på én gang ved et skoleårs start. På grund af nødvendigt ombygningsarbejde kan etableringen tidligst finde sted i august Det vil til gengæld give den nødvendige tid til forberedelse af at omlægge hele strukturen på én gang. Såfremt man vælger at gennemføre både etableringen af Campus og Land og By i den version, hvor der nedlægges 4 skoler, bliver der frigjort en samlet økonomi på 11,1 mio. kr. 15