BRANDVÆSEN liter koncentreret syre

Transkript

1 NR. 7 august 2007 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer liter koncentreret syre Miljøet var truet, og træernes blade blev brune, da næsten liter koncentreret salpetersyre løb ud på jorden tæt ved Limfjorden. Regningen for oprydning bliver ekstra stor, fordi to slamsugere blev ødelagt. side 14-16

2 BRANDVÆSEN NR. 7 august ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Indhold Leder: Velkommen til årsmødet og jubilæet Af Peter Staunstrup, formand for FKB... side 3 Drejestigen fra Odense på visit i Thorshavn... side 4 Devis forlænget frist for risikobaserede planer... side 5 Rettelse: Rigtige temperaturer... side 5 Lars Hviid efter ti år i bestyrelsen: Troværdig forening... side 6 Kæmpe dansk-tysk øvelse i Tinglev Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen... side 9 Intercon: Fra psykologisk krisehjælp til katastrofer Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen... side 10 Samarbejde mellem Tinglev og Hamborg... side 10 I grøften med 31 tons saltsyre... side 12 Blød tank var en overraskelse... side 13 Syresikker slamsuger ødelagt af salpetersyre... side 14 Beredskabet burde kunne kræve skiltning... side tons ammunition ved Christiansø Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm... side 18 Bornholm får nyt gasrense udstyr Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm... side 19 Krigsgas afrenses i fralandsvind Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm... side 20 Gasfaren er størst i Østersøen Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm... side 21 Brandmandskonkurrencer i Hornslet... side 22 DM for brandmænd i BonBon-Land... side 47 PalCom: Ny teknologi og storskærm giver overblik... side 48 PalCom: Finger informerer bedre end munden... side 49 Et museklik til digitale skråbilleder... side 50 Beredskabets radio hedder SINE... side 52 Hædersbevisning overrakt i Grenå... side 52 Kæmpepumpe klarer liter vand i minuttet... side 53 Kommuneportrætter Ringsted klarer selv 96 % af alle udrykninger... side 54 Sorø skal have plan for liter vand i minuttet... side 57 Kalundborg: Ingen beslutning om beredskabet... side 59 Faxe er landkommune med tre Seveso virksomheder... side 61 Stevns: Fælles øvelser for frivillige og Falck-brandmænd... side 64 Hvem sælger... side 66 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2007 er 20. august BRANDVÆSEN

3 Leder Velkommen til årsmødet og jubilæet Den 12. september 1882 stiftede fremsynede mænd Dansk Brandinspektørforening sikkert som en konsekvens af loven fra 1873 om brandvæsenet i købstæderne. Den 12. april 1957 stiftedes Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark, der i lyset af erfaringerne fra 2. verdenskrig og i skyggen af den kolde krig kom til som en personalegruppe, der havde ansvaret for den krigsmæssige beskyttelse af borgerne. Nye tider og nye udfordringer førte til et tæt samarbejde mellem de lokale brandvæsener og de kommunale civilforsvar, så de som en følge heraf blev lagt sammen til et integreret, enstrenget beredskab for borgerne, og som en naturlig konsekvens heraf blev også de to førnævnte foreninger i 1994 lagt sammen til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Og som det tydeligt står i vores vedtægter, er FKB en videreførelse af begge foreninger. Vi fejrer derfor i år et dobbelt jubilæum: 125 år og 50 år. Det gør vi midt i voldsomme ændringer i hele vores virke og ansvar ændret trusselsbillede, hvor de uvarslede hændelser er i fokus, strukturreform, risikobaseret dimensionering, hvor de centralt fastsatte regler reduceres, og det lokale demokrati får overdraget ansvaret for det lokale beredskab, nyt beredskabsforlig, klimaændringer, nyt landsdækkende radiokommunikationssystem o.s.v. så Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har udfordringer nok at tage fat på. En del af disse udfordringer skal behandles på årsmødet i Viborg, hvor vi sammen med gode kolleger skal forsøge at skue lidt ind i fremtiden både på det overordnede plan ved foredragsdelen og på de lidt mere jordnære områder på Brandpunkterne. Hvis det til tider kan være svært at holde fokus med alle de forskellige udfordringer og problemstillinger, der beskæftiger os i denne omskiftelige tid, gør det godt at tænke på missionen for os kommunale brandfolk: Gør dette tiltag tilværelsen mere sikker for den enkelte borger, institution eller virksomhed i vores kommune? Jeg håber, at vi sammen får nogle gode og indholdsrige dage i Viborg både socialt og fagligt. Velkommen til FKBs jubilæums årsmøde i Viborg. Peter Staunstrup Formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

4 Under fuld udrykning skred redningsliften i et sving og væltede om på siden. Selve liften fik så alvorlige tryk, at Odense Brandvæsen har bestilt en ny. Foto: 112-Odense. Frem og tilbage er lige langt Beretningen om den berejste drejestige fra Odense, der kom på visit i Thorshavn Af Erik Weinreich Har I en drejestige, som vi må låne? Thorshavn Brandvæsen var i bekneb, efter at deres Bronto Skylift var væltet og ødelagt under indsats, mens brandmændene stod i kurven i 14 meters højde. Undergrunden var ganske enkelt skredet under støttebenene på liften. De to brandmænd slap med brud på arme og ben, men liften blev totalskadet. Nu klagede brandchefen i Thorshavn sin nød til sin kollega i Odense. Odense Brandvæsen havde både redningslift og drejestige, og sidstnævnte kunne godt udlånes i nogle måneder, indtil en ny lift kunne leveres. Gik det helt galt, ville Odense kunne hente stigehjælp fra Svendborg og Middelfart brandvæsener. Der blev handlet mere end hurtigt. Befragter Blue Water skaffede plads på færgen. Drejestigen blev kørt til Hirtshals, og ved ankomsten til Thorshavn fredag den 22. juni blev den straks kørt til synshallen og påsat færøske nummerplader. Men ak. Allerede den følgende mandag den 25. juni væltede Odense redningslift under en udrykning og blev skadet, så den ikke bliver til lift igen. Nu manglede Odense en erstatning. Hele øvelsen gentog sig nu i modsat retning, og Odense fik sin drejestige tilbage fra Færøerne. Alt dette på mindre end én uge og så hurtigt, at alle aftaler endnu kun var mundtlige pr. telefon. Odense Brandvæsen fik sin drejestige tilbage med en duft, som var den blevet fragtet hjem i samme lastrum som fulde fiskekasser. Og brandvæsenet i Thorshavn har nu lånt en redningslift direkte hos Bronto, indtil en ny er bygget op. 4 BRANDVÆSEN

5 Delvis forlænget frist for risikobaserede planer Planforslagene skal gøres færdige nu, mens de endelige planer kan vente til 2008 Af Erik Weinreich I juli er det strømmet ind med planforslag til Beredskabsstyrelsen, så det den 1. august var op mod 80% af kommunerne, der havde indsendt deres forslag til planer for risikobaseret dimensionering til vurdering og udtalelse i styrelsen. Behandlingen af de mange planer tager tid, og ikke mindst vil det efterfølgende kunne knibe for mange kommuner med at få planerne igennem kommunalbestyrelser sammen med styrelsens kommentarer. Derfor har Forsvarsministeriet givet en delvis forlænget frist. I hver kommune skal planforslaget først godkendes i beredskabskommissionen og derpå indsendes til Beredskabsstyrelsen, der især skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem risikoprofilen og den foreslåede dimensionering af beredskabet. Når planforslaget sammen med styrelsens kommentarer efterfølgende er godkendt i kommunalbestyrelsen, skal den endelige og godkendte plan atter sendes til styrelsen. Forlængelsen af fristen betyder, at den sidste del godkendelse i kommunalbestyrelsen kan vente næsten et år, så den endelige udgave først skal være indsendt 30. juni Samtidig forlænges den nuværende dimensioneringsbekendtgørelse til denne dato. De nye planer træder dog i kraft, når de i deres endelige form er indsendt til Beredskabsstyrelsen. Styrelsen skal dog stadig have kommunernes første forslag til planer for risikobaseret dimensionering den 31. august i år. Det vil sige de planforslag, der er godkendt i beredskabskommissionerne, og det kan blive et problem i enkelte kommuner, fortæller fuldmægtig Søren Jesper Smith fra Beredskabsstyrelsen. Rettelse De rigtige temperaturer Det gav en helt forkert mening, da et gradtegn ved en fejl blev oversat til et nul i sidste nummers omtale af åndedrætsbeskyttelse. Sidste afsnit i Finn Olsens artikel skulle retteligen være: Endelig skal man være opmærksom på, at de svageste dele af brandmandens beskyttelsesudstyr i dag er åndedrætsbeskyttelsen. Da jeg forlod standardiseringsarbejdet i 1999, var der ingen krav i de gældende standarder om, at røgdykkermaske og trykluftapparat skulle prøves ved mere end 50 C, hvorimod alt brandmandens øvrige personlige udstyr skal kunne klare 250 C i fem minutter uden at skade brugeren. Nøglebokse & Systemer Komplet og uafhængigt SKAFOR-GODKENDT Nøgle og adgangskontrolsystem Alle adgange og lokationer - mobile OG stationære Markedets Sikreste & Intelligente nøglebokse Brugt af KBH. BRANDVÆSEN Besøg Birepo på Brandpunkterne i Viborg på Stand nr. T-3 & Sikring & Sikkerhed messen i Odense d September 2007 på stand C3554 Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion - info@birepo.dk - Tlf: BRANDVÆSEN 5

6 FKB er en troværdig og stærk forening Lars Hviid trækker sig efter ti år i bestyrelsen. Han glæder sig til en ny bachelor-uddannelse for brand og redning Af Erik Weinreich Inden for de givne, økonomiske rammer har vi fået en rigtig god brandmandsuddannelse, og især glæder det mig her på falderebet, at indsatslederne får styrket deres uddannelse væsentligt. Ordene kommer fra Lars Hviid, beredskabschef i Tønder, der til FKBs årsmøde i Viborg ikke ønsker genvalg til bestyrelsen. Med en anciennitet på ti år er han den, der har siddet der længst, og nu giver han plads for nye kræfter. I alle årene har han især interesseret sig for uddannelse og personale, og selv om ambitionsniveauet naturligt altid bør ligge højere end det opnåelige, skal man også forholde sig til de realistiske muligheder, og i det lys er det sket store fremskridt. Det gælder også uddannelse af frivillige, som kan blive en stor gevinst for de kommuner, der vil gøre brug af dem samt helt nyt: en kommende bachelor-uddannelse inden for brand og redning på CVU Øresund. Den er endnu i sin helt spæde start med indledende drøftelser mellem CVU Øresund, Beredskabsstyrelsen og FKB. Der er ikke engang lavet et projekt på den eller ansøgning til Undervisningsministeriet, men det forhindrer ikke Lars Hviid i at hilse den velkommen. Den vil være et stort skridt i den rigtige retning, understreger han. Mere redning For ti år siden gjaldt uddannelsen først og fremmest brandvæsen med slukning af ildebrand, mens redning stort set var ladt i stikken. Det har ændret sig væsentligt, og i dag lægger uddannelsen stor vægt på indsats i forhold til redning og miljø. Det er en positiv ændring, der skal ses i forhold til, at der ikke er ændret ved beredskabets opgaver bortset fra, at frigørelse af fastklemte nu officielt er blevet beredskabets ansvar. Redning drejer sig ikke alene om sammenstyrtninger, jordskred og håndtering af tilskadekomne. Det gælder lige så meget ledelsen af redningsopgaver. Lederuddannelsen I forbindelse med, at Staten for år tilbage nedlagde etatsuddannelsen, blev den nye chef- og lederuddannelse introduceret, men tiden var slet ikke moden, og chef- og lederuddannelsen, som den i sin tid var tænkt, er vel stille og roligt afgået ved døden, uden at mange bemærkede det. Det er en skam, men hele den kommunale struktur har ændret sig, og kravene til den samlede forvaltning, også ved beredskabet, er stadigt stigende, og jeg tror og håber, at tiden nu er moden til en væsentlig overbygning på de traditionelle pligtige uddannelser, og det er her, bachelor uddannelsen kommer ind. En for alle alle for en Mit fingeraftryk i bestyrelsen? Lars Hviid: En uddannelse har en sidste holdbarhedsdato! Når en ny uddannelse er udviklet og implementeret, er det allerede ved at være sidste salgsdag. Det er vigtigt løbende at følge hele uddannelsessystemet i forhold til virkeligheden i et samfund, der bliver mere og mere sårbart. Nej. Jeg har lagt min energi på det uddannelsesmæssige område, men det er som en del af bestyrelsen. Når man sidder i bestyrelsen for FKB, arbejder man for et godt beredskab i Danmark, og så er det vigtigt ikke at sidde der for at fremme personlige eller lokale interesser, siger Lars Hviid. - Vi drøfter betingelser igennem og holder den linie, alle er enige om. Hele bestyrelsen kan jo ikke påtage sig af alle opgaver, når vi i perioder er repræsenteret i over 100 arbejdsgrupper. Så må vi hver især yde i forhold til det aftalte. Samtidig er det uhyre vigtigt, at man har et bagland på sin daglige arbejdsplads, der er klar over, at det ikke kun bestyrelsesmedlemmet, der får ekstra arbejde. Det gør baglandet også. Her har mit personale bakket 100% op om mit arbejde i FKB, og det har min arbejdsgiver, Tønder Kommune, også. Alle i bestyrelsen har den opbakning i dag, men det er set før, at opbakningen manglede, så den pågældende måtte stoppe. Vi er blevet troværdige Det er ingen hemmelighed, at der for nogle år siden var en drøftelse i forbindelse med formandsskiftet, og hvor det kom til en afstemning. Jeg var dengang en af de oprørske og uenig med flertallet i den gamle bestyrelse. Det var på tide at diskutere den helt overordnede linie og drøfte de signaler og holdninger, vi sendte ud, og dermed vores indflydelse eller mangel på samme. Lige efter generalforsamlingen var det nødvendigt at se på arbejdsform og samarbejde i bestyrelsen, og jeg er utrolig glad for, at vi fra starten trods kampvalg kunne finde fælles fodslag. Derved fremtræder bestyrelsen utrolig stærk. Vi har en forening med en god indflydelse de rigtige steder, og man lytter til os. Jeg synes ligeledes, vi har gode arbejdsrelationer i forhold til Falck. Samtidig skulle linien i bladet ændres fuldstændig, og i dag fremtræder vi som en meget troværdig forening. 6 BRANDVÆSEN

7

8 8 BRANDVÆSEN

9 Kæmpe dansk-tysk øvelse i Tinglev Tre timers koncentreret indsats med masser af specialkøretøjer og mange detaljer. Holdes i tilknytning til den 4. Intercon i Hamborg Af Olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg Brandvæsen, medlem af Komiteen for den 4. Intercon ambulancebus, infektionsambulance, svær pionervogn, redningslift, samt måle- og sporeudstyr. Enkelte køretøjer står i første- eller andenudrykning i Hamborg og vil kun blive indsat i øvelsen i forhold til det hjemlige udrykningsbehov. Brandskolen i Hamborg har tilmeldt 150 mand som deltagere i øvelsen. Foto fra en tidligere øvelse/udstilling i tilknytning til Intercon. Den måske største dansktyske fuldskala redningsøvelse nogensinde finder sted i tilknytning til årets store Intercon kongres i Hamborg i september. Øvelsen er planlagt til lørdag den 15. september på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Netop skolens 13 hektar store område, hvor også ruinbyen ligger, giver de perfekte muligheder for en øvelse af denne størrelse. Brandskolen i Hamborg råder ikke tilsvarende øvelsesområde. I Tinglev vil deltagerne møde et scenarie med brandbekæmpelse, redningsog pioneropgaver, samt miljø- og ambulanceopgaver i forbindelse med vente- og rensepladsudfordringer. Et flystyrt er også planlagt, og der loves rigtig mange detaljer, der ikke offentliggøres på forhånd. Målet er, at alle indsatsstyrker har flere opgaver på det store øvelsesområde. Storøvelsen, der foregår med alle styrker indsat koncentreret i tre timer, skal bl.a. træne samarbejde mellem store danske og tyske indsatsstyrker fra kommunale og statslige brand-, rednings- og ambulancevæsener og andre statslige organisationer. Fra Danmark deltager Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev med flere enheder og specialmateriel. Beredskabsstyrelsens ledelseog kommunikationsmodul (LKM) fra Næstved og redningskranvogn fra Thisted, plus et hold redningshunde fra den frivillige indsatsstyrke deltager. Man håber endvidere, at flyvevåbnet deltager med en redningshelikopter. 25 køretøjer fra Hamborg Fra tysk side deltager Hamborg Brandvæsen (Berufsfeuerwehr und Freiwillige Feuerwehr Hamburg) og flere enheder fra Slesvig-Holsten. Alene Hamborg Brandvæsen kommer med ca. 25 køretøjer, heriblandt en række specielkøretøjer som kommandobus, ventepladsbil, Busser med gæster Storøvelsen er planlagt til at begynde ved 12-tiden, alt afhængig af, hvornår de deltagende styrker når frem. Det er også det tidspunkt, hvor gæster er tilsagt. For gæster på den 4. Intercon tilbydes bustransport fra og tilbage til Hamborg. De skal i givet fald regne med en heldagstur, ikke mindst fordi de efter øvelsen sammen med politiske gæster får lejlighed for en rundvisning på øvelsesområdet og gennemgang af de mange specialkøretøjer. Der vil under øvelsen være indrettet specielle zoner til gæster, presse og andre tilskuere. BRANDVÆSEN 9

10 Første internationale kongres med psykologisk krisehjælp Den 4. Internationale Brand-, Rednings-, Ambulance- og Sygehus-Kongres i Hamborg Af Olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg Brandvæsen, medlem af Komiteen for den 4. Intercon Københavns Brandvæsen, Niels Ole Blirup. De mange foredrag og workshops spænder meget bredt. Bl.a. kan nævnes identifikation af sårede, pandemier, oversvømmelser, beskyttelse mod kemiske og biologiske angreb, indsatser under store demonstrationer, redning til søs. store olieudslip og digital kommunikation. På den første Intercon kongres i 2002 var terrorangrebet den 11. september året før naturligvis på dagsordenen. Igen i år bliver der indlæg fra New York. Intercon er en stor, international kongres og udstilling for brand, redning, ambulancer og sygehuse. Den finder sted hvert andet år. Den 4. Intercon holdes i Hamborg den september, hvor man for første gang også vil sætte fokus på psykologisk krisehjælp og akutsjælehjælp ved siden af adskillige andre aktuelle emner. Ikke mindst kriser og katastrofer på verdensplan har fået stor opmærksomhed på kongressen. Her kommer foredragsholdere fra New York City Fire Department, The London Fire Brigade, Pentagon i USA, Den russiske terrorbekæmpelsesorganisation Emercom og fra NATOs katastrofe koordineringscenter. I sidste ende altsammen noget, der vedrører beskyttelse af civile. Det er også et emne, som skolechef Henning Jensen fra Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev kommer ind på. Blandt indlægsholderne kan også nævnes beredskabschef Peter Staunstrup, Odense, og chef for Brandog Redningsafdelingen i Nyeste fra Hamborg På den tilhørende udstilling af materiel inden for brand og redning vil man kunne se noget af det nyeste fra Hamborg Brandvæsen, så som måle- og sporeudstyr, fjern-infrarøde måleinstrumenter, ventepladskapaciteter til +500 personer og et mobilt laboratorium. Intercon arrangeres af Hamborg Brandvæsens Brandskole (Feuerwehr Hamburg - Akademie für Rettungsdienst und Gefahrenabwehr), Institut for Akutmedicin (Institut für Notfallmedizin LBK Hamburg GmbH) og Hamborg Messe og Congress (HMC). Se: Samarbejde mellem Tinglev og Hamborg Brandskole Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev og Hamborgs Brandskole (Akademie für Rettungsdienst und Gefahrenabwehr der Landesfeuerwehrschule Hamburg) har aftalt et fast samarbejde med gensidig udveksling. Udveksling af erfaring og personale Aftalen omfatter udveksling af såvel erfaringer som personale, samt mulighed for benyttelse af hinandens øvelsesområder. 10 BRANDVÆSEN

11 AVK brandhaner med kugleafspærring AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: Fax: Ann_Hydrant_Aug_2.indd :29:18 BRANDVÆSEN 11

12 syreuheld I grøften med 31 tons saltsyre Minimalt udslip, men det lille hul i den ene glasfibertank viste sig vanskelig at tætne Af Erik Weinreich Til ald held var klarede glasfibertankene turen i grøften med kun minimale skader. Virkeligheden svarede fuldstændig til scenariet i den risikobaserede dimensionering, blot var virkelighedens udslip meget mindre. Derfor havde beredskabet i Middelfart heller ingen problemer med at håndtere en ulykke på den fynske motorvej, hvor en tankvogn med hænger, tilsammen læsset med 31 tons koncentreret saltsyre, kørte i grøften som følge af et eksploderet dæk. Den største overraskelse ved indsatsen var den tid, det hele tog, fortæller beredskabsinspektør Per Møller Jensen, der var indsatsleder. Der går uhyre meget tid med at fremskaffe det rigtige materiel i form af kraner m.v. Ulykken skete lidt før kl. 19 mandag den 16. juli, og der skulle gå næsten 12 timer, før der var ryddet helt op, og motorvejen atter var farbar i begge retninger. Heldigvis kom chaufføren intet til, da forvognen endte på taget, mens hængeren lagde sig på siden. Svært at lukke lækage Tanken på forvognen var uskadt, mens hængeren havde fået en mindre lækage, der viste sig vanskeligere at stoppe end forudset. Der var tale om glasfibertanke, der var spændt fast med meget kraftige stropper, og en oppustelig gummiprop kunne ikke stoppe hullet i tanken. Glasfiberen gav ganske enkelt efter og udvidede blot hullet, efterhånden som proppen blev pumpet op. Forsøg med bandager omkring proppen hjalp heller ikke, og først, da man lagde bandager omkring hele tanken, lykkedes det at stoppe lækagen. Efterfølgende blev saltsyren fra hængeren pumpet over i en anden tankvogn. Forvognen gav en anden udfordring, idet den ikke kunne tømmes, før den var vendt om på hjulene, og det krævede en stor BMS kran. Ved ulykken blev motorvejen lukket i begge retninger, men da vinden bar væk fra det modsatte spor på motorvejen, blev der hurtigt genåbnet for trafikken her. Den første del af redningsarbejdet foregik i kemikaliedragter med fuldt åndedrætsværn på grund af 12 BRANDVÆSEN

13 syreuheld de kraftige syredampe, men senere, da kranfolkene skulle sætte stropper omkring for at kunne rejse hænger og forvogn op, blev dragterne erstattet af to overtryksventilatorer, der sørgede for frisk luft, så sikkerhedsafstanden, der var sat til 50 meter, kunne fjernes. Eget beredskab Hele arbejdet foregik i nært samarbejde med IAT Kemi i Esbjerg, der ejer den væltede tankvogn, og som har stor erfaring i håndtering af syrer. Firmaet var hurtigt fremme ikke alene med to tomme tankvogne, men også med en servicevogn og kompetente folk med fuld kemikaliebeskyttelse og åndedrætsværn. Det var en positiv overraskelse, roser Per Møller Jensen. De vidste, hvad de havde med at gøre. Han havde ligeledes stor gavn af den kommunale miljøvagt fra det lokale fælleskommunale samarbejde, og på et tidspunkt blev også Beredskabsstyrelsen inddraget, fordi noget hydraulikolie begyndte at koge voldsomt ved kontakt med saltsyre. Ingen forventede en reaktion Det tunge grej i form af en stor BMS-kran blev tilkaldt for at få forvognen op på vejen stadig fuldt lastet. her, og Beredskabsstyrelsen kunne da også berolige med, at det blot var vand i hydraulikolien, der reagerede på syren. Ulykken skete blot 175 meter fra en vandværksboring, og en bæk kort derfra førte ud i en put-and-take fiskesø. Ingen af delene blev berørt, formentlig fordi det samlede udslip viste sig kun at være 300 liter saltsyre og ikke liter, som Per Møller Jensen frygtede. Det nøjagtige udslip er beregnet ud fra, hvad der blev påfyldt tankvognen ved start, og den præcise mængde, der blev målt oppumpet i de to tilkaldte tankvogne. Blød tank var en overraskelse IAT Kemi er certificeret og har egen indsatsvogn Af Erik Weinreich IAT Kemi i Esbjerg har egen indsatsvogn til at at yde hurtig service til firmaets tankvogne, der er specielt udstyret til professionel transport af farligt gods. Indsatsvognen medbringer alt muligt sikkerhedsudstyr. Alligevel var der ikke taget højde for det hele i forbindelse med ulykken ved Middelfart. Selv om glasfibertanken med saltsyre var godkendt efter ADR konventionens krav og dermed opfyldte lovens bestemmelser, viste den sig at være ekstrem blød, så lækagen ikke kunne lukkes med en oppustelig gummiprop. Dette var en overraskelse for direktør Jørgen Sørensen, der ellers gør meget ud af sikkerheden for virksomheden, der både ISO-certificeret, bedømt efter den europæiske SQAS-standard og medlem af den europæiske sammenslutning af kemiproducenter. Der var da også ros til Esbjerg-firmaet for en hurtig indsats. Ved ulykken var Hans Petersen fra firmaets ledelse tilfældigt på Fyn, og indsatsvognen kørte ved Kolding. Begge blev straks dirigeret til ulykkestedet. I en sådan situation er der i indsatsvognen en klar bemandingsplan for, hvem der gør hvad, fortæller Jørgen Sørensen. BRANDVÆSEN 13

14 syreuheld Selv syrefast material koncentreret salpeter Kostbar oprydning forhindrede syren i at løbe ud i vandløb med forbindelse til EU habitat-o Af Erik Weinreich Nej, det er ikke regnvand. Det er en del af de næsten liter salpetersyre, der løb ud på jorden. Foto: Michael Timm. Meldingen til Falcks vagtcentral mandag den 9. juli lød på et mindre syreudslip på en gård ved Fjerritslev ikke langt fra Limfjorden, så der blev slået en reduceret udrykning, dvs. holdleder plus tre mand samt indsatsleder Jens Aage Bruun til det, der nok skulle blive den største og dyreste indsats i mange år for beredskabet i Jammerbugt Kommune. Inden beredskabet ni dage senere kunne melde færdigt arbejde, var der brugt næsten 500 mandetimer, og den samlede regning alene for oprydning kan let blive et par mio. kr. Med i dette beløb er skader for mindst 1,3 mio. kr. alene på en spritny slamsuger, der var bygget netop til at behandle syre. Soppede i syre Onsdagen forinden havde gårdejeren modtaget kg koncentreret sal-petersyre (farenummer 2031). Syren, der kom fra Tyskland, var pumpet over i en tidligere mælketank i rustfrit stål, hvorfra det efter et par dage var begyndt at løbe ud ved foringen til det ene dome-dæksel. Pludselig var det gået stærkt, og her mandag formiddag var mindst tre fjerdedele løbet ud. Det viste sig senere, at kun 3,5 tons var tilbage i tanken. Syren skulle have været brugt til forsøg med at neutralisere ph-værdien i en kubikmeter store gylletank. Gylle er basisk, og ved at tilsætte syre håbede man at kunne nedsætte lugtgenerne. Nu lå syren i stedet på jorden, så man på et kvadratmeter stort område soppede i den. Kvælende og giftig røg Fra gårdens side var man tilsyneladende slet ikke klar over syrens farlighed, og beredskabet var da også blot tilkaldt for at hjælpe med at pumpe syren op i gylletanken. En slamsuger var allerede tilkaldt, og beredskabet skulle hjælpe med koble slangen på syretanken, der stod i et muret hus ved siden af gylletanken Jens Aage Bruun sendte nu bud efter Karsten Christensen fra den kommunale miljøforvaltning, og de var enige i, at syren hurtigst muligt skulle pumpes op i gyllen. Det holdt dog ikke længe, for den stærkt ætsende syre Orange, nitrøse gasser væltede ud af den første slamsuger, der slet ikke var beregnet til den kraftige syre. Foto: Michael Timm. 14 BRANDVÆSEN

15 syreuheld e kunne ikke modstå syre mråde ved Limfjorden angreb øjeblikkelig slamsugeren, så en tyk, orange og ildelugtende røg, fyldt med nitrøse gasser, væltede ud. Pumpningen blev øjeblikkelig indstillet, mens beboerne i området blev advaret. Aalborg Kloakservice havde netop fået en helt ny slamsuger, specielt indrettet til at suge og transportere syrer fra fx galvaniseringsanstalter. Det var bilens allerførste tur, men heller ikke den kunne klare den koncentrerede salpetersyre, der på mindre end et minut ætsede sig ind flere steder, så det sydede ved koblingerne, og så haner senere faldt af, selv om den blev skyllet godt igennem i vand. Medvirkende til skaderne er muligvis misforståelser omkring syrens art og koncentration, og i hvert fald var der ingen mærkninger af nogen art på gården. Aalborg Kloakservice er ellers vant til at håndtere og flytte syre, først og fremmest saltsyre. Næste tilkald blev Beredskabsstyrelsen Nordjylland Også den anden slamsuger brød sammen på trods af, at den var specielt beregnet til syre. Foto: Michael Timm. i Thisted, der sendte to kemikaliedykkere i fuld beskyttelsesdragt og fuldt åndedrætsværn ind i huset for at kontrollere, at der ikke løb mere syre ud af tanken. Det gjorde der ikke. Derefter var udfordringen at suge syre-søerne fra jorden op i gylletanken, men det gik heller ikke uden problemer. Beredskabsstyrelsens pumper er ganske vist syrefaste og klarede opgaven fortrindeligt bortset fra, at pumperne blev belastet af, at der under opsugningen kom jord med. Det kunne pumperne ikke klare, så 2-3 pumper gik i stykker. På skift arbejdede 12 kemikaliedykkere med at suge syren op, og først et halvt døgn efter anmeldelsen da var klokken to om natten blev dette arbejde indstillet. Held i uheld Ikke langt fra syreudslippet førte et lille vandløb ned til Vejlerne i Limfjorden, der er et EU habitatområde for beskyttelse af fugle. Til alt held hældede terrænet væk fra bækken, så syren ikke nåede så langt. Ligeledes var det heldigt, at den kraftige venstenvind fortyndede de stærke dampe, så man 50 meter væk kunne færdes uden åndedrætsbeskyttelse op mod vinden, og at vinden førte dampene mod øde områder. Heldet var også med, så hverken mennesker eller dyr kom noget til. I de store staldanlæg tæt ved uheldsstedet var der søer med smågrise. Ejeren bor ikke selv på gården, og de udenlandske Beredskabsstyrelsens folk i kemikaliedragter brød hul i muren ind til ståltanken. Senere blev hele huset revet ned, fordi store syremængder var trængt ned i jorden under huset. Foto: Michael Timm. landbrugsmedhjælpere, der Fortsætter side 16 BRANDVÆSEN 15

16 syreuheld Samlet 18 læs med hver 30 tons jord blev kørt til en jordrenseplads. Sidste læs blev kørt på ugedagen efter anmeldelsen, og da var ikke alene jorden væk. Også hele det hus, hvori tanken havde stået, var revet ned og fjernet, fordi syren havde bredt sig til langt under huset. Fakta Miljø- og byggegodkendelse Beredskabsstyrelsens pumper kunne afværge-pumpe fra denne sø med syrerester, hvor PH-værdien blev målt til 2,5. Det var her huset med ståltanken stod, og hvorfra syren trængte ned i jorden. Foto: Michael Timm. Fortsat fra side 15 boede i stuehuset, var ikke involveret i syre-arbejdet. Næste fase i oprydningen var at fjerne den gennemvædede jord. Det foregik med minigravere, der æltede tør jord i syre-mudderet, inden det blev læsset på en lastbil med syrefast lad. Formentlig den eneste vognmand i området, der måtte køre med syreholdige materialer på åbent lad. Gravearbejdet foregik hele tiden med vinden i ryggen og med største forsigtighed, fordi der fra det kun fire år gamle staldanlæg 100 meter væk fører adskillige rør under jorden og frem til gylletanken. Disse rør måtte naturligvis ikke beskadiges. Miljømyndigheder skal godkende større oplag af syrer, og bygningerne m.m. skal godkendes til formålet af byggemyndighederene. Flere landbrug eksperimenterer med tilsætning af syre til gylle for at mindske lugtgener fra gyllen, men de bruger svovlsyre, der er mindre aggressiv end salpetersyne. Til gengæld kan svovlsyre i visse sammenhænge lugte som rådne æg. Fejl, at beredskabet ikke kan kræve skiltning Skiltekrav gælder kun ved transport og arbejdsmiljø Af Erik Weinreich Det lokale beredskab har ingen beføjelser til at kræve mærkning eller skiltning af oplag af nogen slags, hvad enten det er miljøfarlige eller giftige stoffer, således heller ikke i Fjerritslev. Beredskabet har heller ingen myndighed til at kræve en faretavle sat uden på en bygning, så man, inden man går ind, kan se, hvad der opbevares i bygningen. Krav til mærkning af farlige stoffer gælder kun i forbindelse med transport og i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Dette er en stor mangel, konstaterer beredskabsinspektør Michael Timm fra Beredskab Jammerbugt. Hans største beføjelse er, at han kan ønske, at ejeren opsætter et advarende skilt. Mærkningsreglerne forsvinder i det øjeblik, et stof er læsset af lastbilen, men de samme regler som for mærkning under transport burde gælde også for oplag, siger han. Det ville lette enhver form for redningsarbejde, at redningsfolkene straks kunne se koderne på, hvad der bliver opbevaret. Oplevelsen har endvidere skærpet Michael Timms interesse for at lave særlige beredskabsplaner for større virksomheder, herunder store landbrug. Svinefabrikker som denne er ikke nødvendigvis bemandet døgnet rundt, og hvem kan så fortælle, hvad der måtte være af både dyr, syre, NPKgødning og lignende. Måske kan landboforeningerne sammen med FKB lave en skabelon til en beredskabsplan for store landbrug. Så har beredskabet mulighed for at have en handleplan klar, når vi kommer ud, på samme måde som ved store industrier, foreslår han. 16 BRANDVÆSEN

17 BRANDVÆSEN 17

18 tons ammunition sydvest for Christiansø Bornholmske fiskere får stadig giftgas fra 2. verdenskrig i nettet Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm Efter krigsafslutningen i 1945 skulle russerne af med de store mængder krigsgas, der blev fundet i specielt den russiske zone. Hvornår, helt præcist, de første sejladser og dumpninger fandt sted, er ikke helt klart, men i Bornholms Social-Demokrat fra den 25. juli 1947 meldes om observation af tyske dampere, der lossede store kasser, ca. 4 x 1 m, i området. I den efterfølgende tid drev mange kasser med bomber i land på Bornholms strande, og Marinedistriktet sørgede for desarmering og uskadeliggørelse. I en artikel den 26. august 1947 fortalte en russisk kontrolofficer på det tyske skib Elbing VIII, at der skulle dumpes ca tons ammunition i feltet sydøst for Christiansø. Der var tale om skibe fra både russisk og engelsk zone, og trafikken foregik regelmæssigt fra nordtyske havne. Samtidig kunne man læse, at en tysk sømand fra Elbing VIII, der var indlagt på Nexø Sygehus med forbrændinger og forgiftninger, var død. 3. januar 1949 fortalte Bornholms Social-Demokrat, at der på den svenske sydøstkyst var ilanddrevet beholdere og bomber med sennepsgas og mindre beholdere med cyankalium. Orlogskaptajn Brammer fra Det bornholmske Marinedistrikt afviste, at bomberne kunne drive omkring i flere år efter nedsænkningen. Derimod var der næppe tvivl om, at giftgassen og bomberne vil være farlige for fiskerne i de første år, måske 50 år, hvis de kom op med garnene. Denne forudsigelse skulle vise sig at være rammende for, hvad det er, der fiskes op fra dybet, selv i dag. CF fik ansvaret I marts 1973 skrev Bornholms Tidende følgende: CF-gasberedskabet måtte i funktion. Den 1. marts 1973 overtog Civilforsvaret det såkaldte gasberedskab på Bornholm, og allerede lørdagen efter blev Hasle kutteren Bob renset. Besætningen opdagede først, at der var tale om sennepsgas, da de mærkede forbrændingerne. Der var da fisket omkring 100 kasser, uden at der var opdaget ammunitionsrester eller lignende. Der var her tale om gasklumper, der til forveksling lignede klumper af ler. Fiskerne blev straks sendt til behandling på sygehuset og forventede ikke at kunne komme på fiskeri den første måneds tid. Dette vil selvfølgelig have store økonomiske konsekvenser, idet der forventes et tab på kr. om ugen i den periode. Faren lurer stadig I dag, 60 år efter de første dumpninger, er sennepsgassen lige så farlig som den gang. Antallet af gas fangster har gennem årene været meget svingende, bl.a. afhængig af, hvor fisken stod i havet. Skulle der fiskes med flydetrawl, var faren ikke så stor, men i de perioder, hvor der skulle bruges bundtrawl med tunge kæder, var der til tider rigtig mange fangster. De sidste 40 år har antallet af gasrens svinget lige fra nul i 1967 og en i 2006 til 22 i 2003 og hele 101 i Undertiden blev der lavet en ordning, hvor fiskerne kunne få en kulance betaling for den fisk, der blev destrueret. Egentlig erstatning har der aldrig været tale om, ej heller har erstatning for tabt arbejdsfortjeneste været på tale. I 1970 indførtes en førstehjælpsspand, der skulle være på alle både, der fiskede i Østersøen omkring Bornholm. Spanden indeholdt bl.a. almindelige forbindssager samt en væske til neutralisering af sennepsgas på huden og til rengøring af huden. Samtidig blev alle fiskere, specielt de, der kom ude fra, gjort bekendt med de farer, der lurede på bunden af Østersøen. Dumpningsfeltet har i alle årene været forbudt område, men det har vist sig, at der ikke kun er ammunition i det ca. 100 m dybe hul, men også på kanterne omkring dette, samt i nogle linier fra den tyske kyst til dumpningsområdet. Dette skyldes til dels, at det var ret tidsrøvende at dumpe de meget tunge kasser, hvorfor man begyndte udsmidningen nogen tid før, man nåede feltet. Civilforsvaret (nu: Beredskabsstyrelsen Bornholm) og Bornholms Værns Ingeniørelement deltes om gasrensningen i de første mange år. Dette ændredes ved det forsvarsforlig, der medførte, at ingeniørelementet blev nedlagt i Herefter har alene Beredskabsstyrelsen Bornholm stået for al gasrens på Bornholm. Efter 50 år på havets bund er mange gasbomber stadig farlige. 18 BRANDVÆSEN

19 Bornholm får nyt gasrense-udstyr Som en del af beredskabsforliget afsættes penge til udskiftning af nedslidt materiel Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm Gasklumper med flydende indhold uden brandrør nøddumpes ikke, men anbringes i gasdepot. I mange år bestod gasrensmateriellet først og fremmest af en automobilsprøjte og en påhængsvogn med beskyttelsesdragter og andet udstyr, og først i 1992 fik den bornholmske CF-kolonne en lukket specialcontainer til mandskabstransport, indendørs omklædning og forsynet med mikrobølgeovn m.m. til forplejning. Samtidig opbyggede CF-kolonnen med hjælp fra lokale firmaer og kasernens autoværksted en gasrensecontainer, der opfyldte alle de krav, der i tidens løb var fremkommet fra gasrenserne. Fra udstyret kan nævnes: Seks trykluftapparater, 2000 liter ferskvandstank, en ni meter trykluftmast til antenner og fire 1000 W projektører, samt tre transportable teleskopmaster med 500 W projektører. En 380 volt højtrykspumpe til havvand bruges til bruser og til spuling af kutter og kaj. Dertil en højtrykshedvandsrenser, afspærringsmateriel m.v. Den personlige mundering består af otte kemikaliebeskyttelsesdragter, førstehjælpskasse, rensemidler, kompressor, trykluftslanger, DS-2 sprøjter (DS-2 er renseog neutraliseringsvæske til sennepsgas) og sporeudstyr. I over 30 år har bemandingen været en brandmester, en delingsfører og fire menige, der alle er gasuddannet. Penge til nyt materiel Dette koncept har holdt indtil nu, men gascontaineren er slidt op, og vi glæder os derfor over, at der i det nye beredskabsforlig er afsat midler til indkøb og opbygning af et nyt renseberedskab. Gennem længere tid har vi arbejdet med tegninger og forslag til udskiftning af det gamle materiel. Forhåbentlig vil vi allerede i år kunne begynde et projektarbejde om opbygningen af to nye rensecontainere, samt indkøb af en containertrækker. Behovet for at rense gas har været meget svingende i årenes løb, og intet tyder på, at det bliver mindre fremover. Når der fiskes med bundtrawl med tunge kæder, slæbes trawlet hen over havbunden og samler alt op, som det møder på sin vej, herunder også den gasammunition, der måtte ligge på havets bund uden for dumpningsfeltet. Udvidet renseberedskab Principielt kan det nye materiel ikke mere end det gamle. Dette er dog alligevel en underdrivelse, idet vi med det nye koncept vil være i stand til at kunne rense i næsten alle tænkelige situationer, så som ved forurening i forbindelse med fugleinfluenza, idet det materiel, vi har fået tildelt hertil, kan placeres i den nye rensepakning. Vi har hele tiden kunnet foretage områderensning og rensning af køretøjer og materiel efter såvel biologisk som nuclear forurening, men vores rensemateriel har været placeret på forskellige trailere og køretøjer. Det nye koncept vil blandt andet give mulighed for at samle en stor del af vores rensemateriel i containere, hvilket vil give en mere effektiv transport og indsats. Vi håber hermed at kunne lave en løsning, der kan danne skole for en kommende produktion af rensemateriel-containere til samtlige afdelinger. BRANDVÆSEN 19

20 Bornholmske fiskere er fortrolige med rensning af kuttere for sennepsgas. Her er Beredskabsstyrelsen rykket ud med rense-containeren GasCon og den store generator ElCon. Renser for krigsgas i fralandsvind En gasledning fra Rusland vil øge antallet af renseopgaver for Beredskabsstyrelsen Bornholm Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm Når en kutter opdager, at den har fisket gasrester, meldes det til Bornholms Marinedistrikt, der afsender et minørhold. Holdet skal typebestemme gas-ammunitionen, hvorvidt den er med brandrør og dermed kan eksplodere, eller der kun er tale om en gasklump. Er der brandrør i klumpen, sejles den til nøddumpningsfeltet, hvor man lader gasklumpen forsvinde i dybet igen. Er der tale om en ren gasklump, bringes den i land til opbevaring i gasdepotet i Vestermarie. Med på denne første opgave er som regel også en repræsentant fra Fiskeriinspektionen, der afgør, hvor meget fangst, der skal kastes over bord på grund af forurening med krigsgas. Beslutningen danner grundlag for, hvor stor en kulancebetaling, båden kan få. Ud fra minørholdets oplysninger bliver Beredskabsstyrelsen Bornholm tilkaldt til en gasrens. Stedet for denne afhænger af i hvilken havn, der er fralandsvind, idet der kun renses med rensevæsken DS-2, når vinden blæser ud over havet. Ved ankomst til rensekajen iværksættes opstilling af materiel og køretøjer Beskyttelsesdragter Principperne for gasrens illustreres af nedenstående skitse, der indikerer, at der er tale om en opdeling i to områder: Et ydre, hvor man kan bevæge sig uden beskyttelsespåklædning, og et indre, hvor alt personel som minimum skal være iklædt beskyttelsesdragt og enten gasmaske eller røgdykkerapparat. Kutterens besætning kan i de fleste tilfælde få lov til at blive om bord. Det kræver blot, at de på intet tidspunkt under selve rensningen åbner vinduer eller døre. Da rensningen til tider kan tage op til ti timer, tilrådes det dog, at besætningen går i land. Renseholdet skal renses Når kutteren ankommer, viser minørholdlederen, hvor der er forurenet, og hvor 20 BRANDVÆSEN