Bakkeskolens AKT - team Videncenter for børn og unge i adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Bakkeskolens AKT - team Videncenter for børn og unge i adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder BØRN OG UNGE

2

3 Indledning... 2 Del 1: Baggrund og formål for etableringen af videncentret... 3 Øget inklusion... 3 Opbygning af støttestrukturen... 4 Formål... 5 Del 2: Organisering og opgaveløsning... 6 Organisationsstruktur... 6 Målsætning... 7 Målgruppen for Bakkeskolens AKT-team... 7 AKT-teamets opgaver... 8 Indholds- og arbejdsbeskrivelse... 8 Vejledernes baggrund... 8 Henvisningsprocedure... 9 Evaluering... 9 Del 3: Projektets udvikling Oversigt over opgaver Netværksgruppe Temadage/konferencer etc Afholdelse af kurser Andet Bilagsoversigt Bilag 1 Henvisningsprocedure Bilag 2 Henvendelsesskema Bilag 3 Arbejdspapir til første møde Bilag 4 Evaluering Bilag 5 Kursusbeskrivelse Bilag 6 Casebeskrivelse... 19

4 Indledning Bakkeskolens AKT-team er et videncenter om børn og unge i vanskeligheder relateret til adfærd, kontakt og trivsel. Bevæggrunden for etableringen af videncentre i Horsens Kommune udspringer af tanken om, at viden skal deles med andre, at skolerne skal støttes i deres inklusionsopgave, og at det ikke lønner sig at holde indsigt for sig selv. Hvis vi ser på skolerne og skolevæsenet som lærende organisationer, må viden derfor nødvendigvis gøres fælles og tilgængelig for alle. Bakkeskolens AKT-team er som navnet antyder, en del af Bakkeskolen. Bakkeskolen er Horsens Kommunes heldagsskole for børn i alderen 6-13 år i socioemotionelle vanskeligheder. Det drejer sig om elever og deres familier, hvor de pædagogiske tilbud i de lokale institutioner ikke er tilstrækkelige til at sætte en positiv udvikling i gang eller fjerne risikoen for en eventuel anbringelse uden for eget hjem. Folderen er opdelt i fire afsnit. Første afsnit behandler baggrunden for og formålet med et videncenter om AKT. Andet afsnit beskriver videncentrets organisering og opgaveløsning. Tredje afsnit danner et overblik over videncentrets udvikling siden etableringen, og endelig indeholder fjerde afsnit væsentlige bilag. 2

5 Del 1: Baggrund og formål for etableringen af videncentret Øget inklusion Inklusion er det bærende princip i Horsens Kommune. Børn, unge og forældre har krav på at være med i fællesskabet og ikke blive flyttet væk fra det. Man skal ikke bare have lov til at være med - man har ret til at være aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med de øvrige børn. Børne- og Skoleudvalgets mål er, at alle børn oplever at være en del af et fællesskab. Puljen udmøntedes således blandt andet i opbygningen af en kommunal støttestruktur, som i samarbejde med skolernes ressourcecentre kan løfte denne inklusionsopgave på kvalificeret vis. AKT er af flere fremhævet som den indsats, der skal fungere som nøgle til øget inklusion. På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 5. februar 2003 besluttedes det, at AKT-området skulle være indsatsområde i daværende og efterfølgende skoleår. Det betød, at alle skoler skulle have minimum én uddannet ressourcelærer på området, som skulle varetage AKTrelaterede opgaver på skolen samt indgå i et fælleskommunalt netværk. I budgettet for 2004 blev der på Børneog Ungeudvalgets område afsat en pulje med det formål at understøtte arbejdet med at skabe øget inklusion og rummelighed i folkeskolen. Begrundelsen for at afsætte puljen var, at der i Horsens Kommune såvel som på landsplan, i flere år havde været et stigende pres på specialundervisningen. Der var et ønske om at reducere udskillelsen af børn og unge af såvel økonomiske som pædagogiske grunde. Stigningen i antallet af udskilte børn fra normalmiljøet var blandt andet forårsaget af, at et større antal børn havde svært ved at tilpasse sig undervisningen og forventningerne til normal adfærd. 3

6 Opbygning af støttestrukturen Arbejdet med at reducere udskillelsen af børn og unge i vanskeligheder er en opgave, der stiller store krav til det pædagogiske personale på skolerne. Det er en særlig udfordring for det inkluderende pædagogiske personale, at acceptere og anerkende elever og forældre med måske helt andre værdier og ressourcer, end dem man selv sætter højt. I mødet med markant andre værdier kan man risikere at opleve ikke at slå til og derfor havne i en afmagtssituation. I disse tilfælde er det altafgørende, at det pædagogiske personale oplever, at de er omgivet af støttestrukturer, der stilladserer dem og deres praksis, så de igen oplever at magte opgaven. På en række områder arbejdes der for at etablere de nødvendige støttestrukturer. Eksempelvis arbejdes der med en udvikling af skolernes ressourcecentre, så de i højere grad varetager både almen- og specialtilbud; PPR udvikles i retning af en mere konsultativ tilgang; udviklingen af en ny styringsmodel for specialundervisningsområdet er igangsat og ikke mindst etableres og udvikles kommunale videncentre. Videncentret, Bakkeskolens AKT-team består af et vejlederkorps, hvis formål er at yde støtte og yderligere kvalificering af det pædagogiske personale på de enkelte skoler. AKT-arbejdet tager afsæt i dannelsen af relationer mellem børn, mellem børnvoksne og mellem voksne. Det er således ofte det pædagogiske personale, der er omdrejningspunktet for videncentret, da deres kompetencer er afgørende for læringsrummet i institutionen. Derfor er det afgørende, at indsatsen fra videncentret opfattes som et samarbejde, hvori alle kvalificeres til det nødvendige ansvar og opnår de nødvendige kompetencer, således at eleven/eleverne får de bedste forudsætninger for læring og inklusion. Støttestrukturen bør ses som udtryk for dyb respekt for de lærere og pædagoger, som i dagligdagen har at gøre med opgaver og børn, som udfordrer normalmiljøerne. Børn, som kun vanskeligt lader sig inkludere i normalmiljøerne, er en både faglig og personlig udfordring. Selv den bedste lærer kan have brug for vejledning og sparring. Bakkeskolens viden, erfaringer og ekspertise i forhold til børn med socioemotionelle vanskeligheder samt erfaringer med familiearbejde skal udbredes, så denne specialviden i højere grad er til stede decentralt på skolerne. En væsentlig del af Bakkeskolens AKT-teams arbejde er derfor centreret om uddannelsen af ressourcepersoner på de enkelte skoler. 4

7 Formål Formålet med videncentret Bakkeskolens AKT-team er at kvalificere indsatsen over for børn og unge i AKT-relaterede vanskeligheder ud fra et helhedssyn At styrke kompetencerne hos medarbejderne på folkeskoler, SFO er og i dagtilbud i forhold til håndteringen af den pædagogiske praksis i klasserne og i SFO 5

8 Del 2: Organisering og opgaveløsning Organisationsstruktur AKT-videnscentret er organiseret som et projekt tilknyttet Bakkeskolen. Projektets økonomi, der er en integreret del af Bakkeskolen, styres af ledelsen på Bakkeskolen. Videncentret varetager uddannelsen af AKT-lærere på skolerne, samt en tovholderfunktion på det kommunale AKTnetværk. Grafisk kan organiseringen skitseres således: Figur 1 Børn Børn og og unge unge Bakkeskolen Bakkeskolens AKT-team - Viceskoleinspektør - Vejledere Skoler/SFO - Skoleledelse - Ressourcecentre - Klasser - Lærere - Pædagoger - Elever - Familier AKT-netværk Børnehaver - Institutionsledere - Pædagoger - Børn - Familier 6

9 Målsætning AKT-teamets målsætning er at yde rådgivning, vejledning og støtte til lærere, teams, forældre o.a., så flere børn kan inkluderes i normalklasserne. Etableringen af AKT-teamet på Bakkeskolen skal ses som et ønske om at videreformidle den viden og de erfaringer, som skolen har oparbejdet gennem mange år omkring børn i AKT-vanskeligheder. Samarbejdet foregår med stor respekt for pædagoger og lærere, der dagligt har opgaver med børn, der er svære at inkludere i normalklasserne. Målgruppen for Bakkeskolens AKT-team AKT-begrebet blev lanceret i år 2000 i Undervisningsministeriets publikation Adfærd, kontrakt og trivsel synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov og introducerede i højere grad end hidtil relationelle, kontekstuelle og udviklingsorienterede forståelsesformer af børn. I tidligere nævnte publikation fra Undervisningsministeriet afgrænses de tre nøglebegreber, adfærd, kontakt og trivsel, på følgende måde: Adfærd er et begreb, der på en neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter. Adfærdsbegrebet siger ikke noget om årsagsforhold, men adfærden kan være mere eller mindre forståelig, sammenhængende, hensigtsmæssig ( ) Man kan sige, at barnet gennem sin adfærd også er symptombærer på de mange forskellige miljøpåvirkninger, barnet har været udsat for gennem sin opvækst. Kontakt er et begreb, der beskriver barnet i den sociale relation. I et skolebarns sociale netværk er kontakt og tilknytning meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer ( ). Vanskeligheder på dette område viser sig bl.a. ved forstyrrelser i den almindelige psykiske udvikling. Det er vigtigt at forstå, at et barns adfærd stort set ikke kan forstås isoleret fra relationerne til andre børn eller voksne. Trivsel er et begreb, der fortæller om kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold. Trivsel har både en subjektiv, oplevelsesmæssig og en mere objektiv, udefrakommende dimension. Trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og indlæring. Ved vanskeligheder ses her forstyrrelser i muligheden for at opretholde situationsrelevante og afpassede følelser, herunder grundstemning. AKT-arbejdet tager ikke udgangspunkt i faglige vanskeligheder, men betoner relationen mellem den professionelle og eleven. De AKT-relaterede vanskeligheder opstår og findes derfor heller ikke i et socialt vakuum, men i de kontekster, der blandt andet består af familien, kammeraterne, fritiden og skolen/institutionen. Målgruppen for Bakkeskolens AKT-team er således elever i adfærd, kontakt og/eller trivsel-relaterede vanskeligheder samt deres lærere, pædagoger og ledere. Desuden er Bakkeskolens AKT-team vant til et arbejdsfelt, hvori hele familier indgår og dermed også samarbejdspartnere som fx BFR. 7

10 AKT-teamets opgaver Videncentret skal tilbyde hjælp til såvel ledelse og skolens ressourcecenter som direkte til det pædagogiske personale, der har den aktuelle inklusionsopgave. Hjælpen skal, fleksibelt og efter bedste evne, ydes i tråd med skolens behov. Indsatsen kan bestå af vejledning, observation og supervision i forhold til konkrete elevers fortsatte inklusion, klassers trivsel mm. Bakkeskolens AKT-team varetager ikke specialundervisning og kan ikke indgå som en del af en visitation til et specialtilbud. Indholds- og arbejdsbeskrivelse Bakkeskolens AKT-team arbejder ud fra en anerkendende og refleksiv tilgang. At tilgangen er anerkendende vil sige, at fokus ligger på individets ressourcer, værdier og ønsker. Videncentret tager udgangspunkt i en helhedstænkning om barnet, der betoner de relationer eleven indgår i. På denne måde betragtes elevernes vanskeligheder i forhold til hele det miljø, som de indgår i og ikke som individuelle problemer. Fokus ligger på elevens udviklingsmuligheder, og det han/hun mestrer frem for fejl og mangler. Supervision, coaching, primært for personalet, men også for børn og forældre. Faser med refleksive samtaler og problemafklaring i fællesskab Pædagogisk sparring/ - værktøjskasse, videndeling Forældresamarbejde At se nye muligheder og få øje på ressourcer til at skabe forandringer Observationer/klassetests Teamsamarbejde og udvikling Værdsættelse og anerkendelse af alle deltagere på skolen. Vejledernes baggrund Bakkeskolens AKT-team består af af skolens faste personale med AKTuddannelse. Herudaf har fire på nuværende tidspunkt en certificeret AKTvejlederuddannelse. Endvidere har videncentret medarbejdere med DISPUK 1 - uddannelse i samtalepraksis ud fra den narrative teori 2. Vejlederne har alle erfaring i at genopdage ressourcer hos de implicerede personer (personale, forældre eller børn) og få øje på og bygge videre på de gode historier. Bakkeskolens AKT-team er derfor af den opfattelse, at en given elevs vanskeligheder bedst afhjælpes ved at intervenerer på det omkringliggende miljø. Tilbuddet er derfor i langt overvejende grad koncentreret om lærerens kompetence til at håndtere og lede klasserummet på en måde, der inkluderer den givne elev i vanskeligheder. Bakkeskolens AKT-team tilbyder sig som vejledere i forhold til f.eks.: Trivsel, adfærd, kontakt for alle, børn som voksne Relationer mellem børnene Relationer mellem børnene og de voksne Relationer mellem de voksne 1 Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation 2 Narrativ teori bygger på idéen om, at vores identitet skabes af de fortællinger, vi fortæller om os selv. Vores fortællinger skabes i den sociale kontekst og de relationer vi befinder os i og denne historier er med til at forme vores liv og give vores liv mening. 8

11 Henvisningsprocedure Inden der sker henvendelse til Bakkeskolens AKT-team, skal lærer/pædagogteamet have drøftet indsatsmulighederne m.v. i skolens ressourcecenter, hvor skolens ledelse, ressourcelærerne og PPR deltager. Såfremt det ikke vurderes muligt, at igangsætte et tilstrækkeligt tiltag kan skolen træffe beslutning om henvendelse til Bakkeskolens AKT-team. Som opfølgning på en afsluttet indsats afholdes et kontaktmøde. På kontaktmødet drøftes, hvorvidt der er sket en udvikling som konsekvens af AKT-teamets tiltag. På kontaktmødet evalueres forløbet med videncentret. Se bilag 6 for en fiktiv gennemgang af et forløb med videncentret. For at rette henvendelse til AKT-teamet udfyldes et henvendelsesskema. Skemaet skal indeholde oplysninger om den observerede vanskelighed, samt hvilke tiltag der allerede er forsøgt. Henvendelsesskemaet vurderes af et visitationsudvalg, der består af tre medarbejdere fra AKT-teamet. Såfremt ansøgningen imødekommes, kontaktes ansøger af en vejleder fra AKTteamet. Der arrangeres et møde mellem medarbejdere fra AKT-teamet og ansøgere. På mødet defineres og afklares opgaven. Der udarbejdes en kontrakt i forhold til afklaring af mål, tidsramme, forventninger, roller, ressourcer m.m. (Se bilag 3). Det må forventes at kontrakten justeres undervejs. Oftest foretages der herefter en observation med henblik på at finde og udvikle nye meningsfulde ideer, tiltag og handleformer. På baggrund af observationen indledes en arbejdsfase for de involverede parter. F.eks. social træning, klasseintervention, konfliktløsninger, organisering mm. Under hele forløbet må der påregnes tid til evaluering samt rapportering og forfatning af handleplan. Det er en forudsætning, at læreren/teamet udarbejder en handleplan for forløbet efter AKT-teamets indsats. Handleplanen skal forelægges skolens ressourcecenter, så centret bliver skolens vidensbank. Evaluering Videncentrets tilbud evalueres én gang årligt. Evalueringen har til formål at sikre overensstemmelse mellem tilbuddets karakter, og det behov skolerne oplever. Formålet med evalueringen er således en kontinuerlig udvikling og optimering af tilbuddet. Evalueringen anvender såvel kvantitative som kvalitative data. De rent kvantitative data indsamles af videncentret via en registreringspraksis, der medtager antal henvendelser, henvendelsens art m.m. Desuden anvendes et spørgeskema, der består af en række kvantitative og kvalitative spørgsmål. Evalueringens overordnede genstandsfelter er: Videncentrets kapacitet Henvendelser Intervention Kompetencer 9

12 Del 3: Projektets udvikling I det følgende beskrives projektets udvikling og initiativer. Oversigt over opgaver Den nedenstående tabel illustrerer, hvilke typer opgaver videncentret har varetaget de enkelte skoleår. Klasse/grupper dækker over forløb kørt for hele klasser eller grupper af elever; Enkelt elever dækker over forløb kørt for én elev; Sparring/coaching dækker over forløb med fokus på sparring til pædagogisk personale. Sparring/ Antal Klasser/ Enkelt Coaching opgaver År grupper elev Etc. i alt Netværksgruppe Ved etableringen af AKT-teamet blev der etableret en netværksgruppe bestående af en repræsentant fra hver skole. De første to år havde alle skoler en funktionslærer på AKT-området. Alle skoler har i dag et ressourcecenter og det er en tovholder derfra + evt. en kollega, som deltager i netværksmøderne. Netværksgruppen holder møde ca. fire gange årligt. Formålet er videndeling, kompetenceudvikling og aktiv deltagelse i et netværk, hvor man ved, hvem der har hvilke erfaringer med henblik på senere kontakter i det daglige arbejde. Dagsordenen har været skiftende med: Der har været en tendens i udviklingen af opgaverne. Andelen af opgaverne, hvor der efterspørges coaching, vejledning, sparring af team og lignende er i stigning. Til gengæld falder andelen af opgaver omkring enkelte elever. Fra og med skoleåret 2009/10 blev der indledt et samarbejde med Hedensted Kommune. Hedensted har i de seneste to år købt AKT-vejledning hos Bakkeskolens AKT-team. Som opfølgning er der indledt en besøgsrunde til skolernes ressourcecentre for at justere Bakkeskolens tilbud. Videns/erfaringsdeling. Temaer. Ofte med gæster/oplægsholdere. Temadage/konferencer etc. Der har været afholdt og afholdes fortsat en lang række temadage for politikere, skolebestyrelser og kolleger. Dette såvel i Horsens Kommune som i en lang række andre kommuner. Der har været afholdt/afholdes en del oplæg på skolerne såsom oplæg for nyuddannede lærere. Sideløbende med opgaverne i ovenstående skema har der været afholdt en del andre arrangementer. Her skal særligt nævnes følgende: 10

13 Afholdelse af kurser Der har været afholdt en række kurser for lærere og pædagoger i såvel Horsens Kommune som i andre kommuner. Af særlig betydning er grundkurset om AKT, der i sin nuværende form er på 54 timer. Indtil nu har ca. 250 lærere i Horsens været gennem kurset. Andet Deltagelse i arbejdsgrupper omkring reorganisering af specialtilbud i Horsens Kommune Arrangører af landsdækkende AKT-konference. Ligeledes deltagelse i Pædagogisk Biennale omkring specialpædagogik m.m. 11

14 Bilagsoversigt Bilag 1 Henvisningsprocedure Bilag 2 Henvendelsesskema Bilag 3 Arbejdspapir til første møde Bilag 4 Evaluering Bilag 5 Kursusbeskrivelse Bilag 6 Casebeskrivelse

15 Bilag 1 Henvisningsprocedure 1. Inden henvendelse til Bakkeskolen skal lærer/pædagogteamet have drøftet indsatsmulighederne m.v. i skolens ressourcecenter, hvor skolens ledelse, ressourceteamet og PPR deltager. I ressourcecenteret kan der træffes beslutning om en henvendelse til Bakkeskolen. 2. Der laves en ansøgning til et AKT-visitationsudvalg. Dette udvalg består af 3 medarbejdere fra Bakkeskolen. 3. Ansøgningen visiteres. 4. Møde mellem medarbejdere fra AKT-teamet og ansøgere. 5. Opgaven defineres/afklares. Aftaler udarbejdes i forhold til afklaring af forventninger, roller, ressourcer m.m. (Se bilag). 6. Observation med henblik på at finde og udvikle nye meningsfulde ideer/tiltag/handleformer. 7. Arbejdsfase for de involverede parter. F.eks. social træning, klasseintervention, konfliktløsninger, organisering 8. Løbende evaluering, rapportering og revurdering af handleplaner. Handleplan for skolens egen indsats efter Bakkeskolen er færdig, skal forelægges skolens ressourcecenter. (Så skolens ressourcecenter bliver skolens vidensbank/idebank). 9. Aftale kontaktmøde nogen tid efter Bakkeskolens indsats er afsluttet. - Er udviklingen fortsat. - Evaluering af Bakkeskolens indsats. Skriftlig dokumentation i alle faser. 13

16 Bilag 2 Henvendelsesskema Skole: Klassetrin: Team: Henvendelse fra: Dato: 1. Kort beskrivelse af baggrunden for ønsket om AKT-indsats: 2. Kort beskrivelse af ønskerne til AKT-teamet, f.eks. hvilke tanker der er i forbindelse med mulig indsats, - samt ideer til omfanget af indsatsen: 3. Kort beskrivelse af hvad der allerede har været forsøgt: 14

17 Bilag 3 Arbejdspapir til første møde Fælles gennemgang af ansøgningen, uddybning af problemet, vanskelighederne Beskrivelse af de involverede, team, barn, børnegruppe, klasse, voksne, forældrene Divergerende meninger/dilemmaer Tidligere tiltag, hvilke? Hvem har gjort hvad? Hvad har virket? Præcisering af Bakkeskolens opgave. Hvem ønsker vores tilstedeværelse, hvor ligger motivationen, (lyst, modstand). Fælles mål hvad forestiller parterne sig, der kan komme ud af arbejdet. Hvilken indsats kan vi gå ind med (og hvad kan vi ikke). Hvordan vil vi arbejde og formålet med den valgte metode. Hvilke ressourcer er der til rådighed. Er der andre personer i netværket, der kan inddrages: Kollegaer, forældre, psykolog, ressourcecenter, ledelse? Hvilke tegn vil vise, at I er på rette vej? Rapportering. Hvor ofte og til hvem? Hvem har ansvaret for hvad i processen. Tidsperspektiv. Afslutning. 15

18 Bilag 4 Evaluering Kære kollegaer Det er så moderne med brugerundersøgelser. Vi i Bakkeskolens AKT-team vil også gerne udvikle os. Hvis I vil være behjælpelige med at udfylde nedenstående evalueringsskema ang. vores samarbejde. På forhånd TAK. BØRN OG UNGE Bakkeskolen Gl. Sognevej 8, Sejet 8700 Horsens Telefon : Telefax: bakkeskolen@horsens.dk Har forarbejdet i jeres eget ressourcecenter været tilfredsstillende? Var det let at få fat i Bakkeskolens AKT-team (BS-teamet)? Gik der passende tid fra kontrakten til det faktiske arbejde/møde? Forstod BS-teamet problemet? Hvordan vurderer du BS-teamets indsats som konsulenter? Gode til at lytte? Gode til at spørge? Kunne vi få jer til at reflektere over jeres indsats? Har BS-teamets indsats været med til at give forandringer for eleverne? Har arbejdet givet positiv afsmitning på stemningen i klassen? Har BS-teamets indsats været med til at give forandringer for lærerne? Forbedret det kollegiale samarbejde? Har arbejdsglæden ændret sig positivt? Har BS-teamets indsats været med til at give forandringer i et enkelt team? Forbedret samarbejdet i teamet? Har forældrene været inddraget i indsatsen? Har det givet positive forandringer i forældresamarbejdet? Har BS-teamets indsats været med til at give positive 16

19 forandringer for ledelsen? Har BS-teamets indsats givet positiv afsmitning andre steder på skolen? Vurderer du de positive forandringer, som nogle der holder ved? Har intentionerne om skriftelighed i alle faser fungeret optimalt? Vil du benytte dig af BS.teamets tilbud en anden gang? Vil du anbefale andre at benytte BS-teamets tilbud? Her må du gerne uddybe nogle af punkterne eller tilføje andre kommentarer: Skole Klassetrin Tidspunkt for indsats (dd-mm-åå) 17

20 Bilag 5 Kursusbeskrivelse Målgruppe: Medarbejdere der har elever i vanskeligheder relateret til adfærd, kontakt og trivsel Mål: Udvikle relations- og kommunikationskompetencer i AKT (sam)arbejdet Øge personlige og faglige kvalifikationer Kvalificere almenundervisningen og vejledningen af kolleger Kursets indhold: Introduktion til børn i socio-emotionelle vanskeligheder Anerkendende pædagogik i et systemisk og narrativt perspektiv Børn med diagnoser Hvordan arbejder vi i Horsens med disse problemfelter? Forskellige indgange til konflikthåndtering Hvordan får vi vores nye viden ind i egen pædagogisk praksis? Undervisningen vil variere mellem korte teoretiske oplæg samt forskellige praktiske øvelser. 18

21 Bilag 6 Casebeskrivelse Opstart og henvendelse En elev i 3. kl. på en af byens skoler mistrives. Personalet omkring klassen har i perioder i både 1. og 2. kl. mærket, at der var behov for særlig omsorg og støtte i både undervisningssituationer og i pauserne. Her i starten af 3. kl. har det taget til. Eleven bor tæt på skolen og skal selv gå hjemme fra og i skole. Flere morgener er eleven kommet for sent, har glemt flere af sine ting og virker meget forvirret og trist. Hvad er det nu lige jeg skal her. Eleven har generelt svært ved at falde ind i klassens arbejdsrytme, hvorved der efterhånden er kommet en del huller i indlæringen. Som følge heraf er engagementet for skolen faldet. Når det bliver pause, virker det som om der skal indhentes noget i samværet med de andre børn. Eleven er meget kontaktsøgende til de andre elever, så flere af klassekammeraterne føler sig overfaldet og afviser derfor kontakten. Afvisningen medfører, at eleven ofte havner i konflikter med andre elever. Der kommer hele tiden nye problematikker til omkring hjemmet og elevens dagligdag på skolen. Teamet omkring klassen holder et møde med skolens ressourcecenter, repræsenteret ved AKT-læreren, ledelsen og den psykolog, der er tilknyttet skolen. Teamet fremlægger, hvilke tiltag der i samarbejde med ressourcecentret har været iværksat, og hvilken effekt der har været heraf. På baggrund heraf er der enighed om, at der er behov for ekstern vejledning og sparring i forhold til at imødekomme elevens behov og de hindringer, der er for læring og udvikling. Teamet og ressourcecentret udfylder derfor et henvendelsesskema til Bakkeskolens ATKteam. I henvendelsesskemaet beskrives, hvordan eleven fungerer i skoletiden, herunder ressourcer og udviklingsmuligheder, samt hvilke tiltag der allerede har været forsøgt. Bakkeskolens koordineringsteam læser det igennem og finder de to vejledere fra AKTteamet, som har de bedste kompetencer indenfor de problematikker, der er skitseret i henvendelsesskemaet. Tiltag og forløb Skolen får en opringning fra AKT-teamet og der bliver afholdt et møde, hvor teamet, AKTlæreren, repræsentant fra ledelsen og evt. psykologen drøfter udfordringerne. Dagsordenen for mødet tager udgangspunkt i AKT-teamets Arbejdspapir til første møde. Det drøftes blandt andet hvilke mål og delmål, der er for forløbet, hvilke ressourcer er der til rådighed mm. På grund af vanskelighedernes karakter vurderer vejlederne, at det er relevant at observere, hvordan barnet indgår i relationer til de voksne på skolen, til børnene i klassen og den øvrige indskoling, samt SFO. Der aftales derfor datoer for deltagende observation af eleven i klassesammenhænge, i pauser, ved ankomst om morgenen og afskeden om eftermiddagen. På mødet drøftes desuden, hvordan lærerne kan støttes i forældrekontakten, samt hvordan forløbet med AKT-teamet koordineres og struktureres. 19

22 Ved observationerne konstaterer vejlederne, at eleven ubevidst igangsætter konflikter omkring sig, da eleven ikke overholder de uskrevne sociale spilleregler, der er i klassen. Ligeledes observerer vejlederne, at der ud over det barn, der er fokus på, også er 2-3 andre bekymringsbørn. Derfor er det ofte svært for lærerne at have tid til at skabe den fornødne relation til barnet. Udover observationerne, overtager AKT-teamet undervisningen ind i mellem, mens læreren observerer sin klasse og relationerne børnene imellem. Observationerne bliver bagefter drøftet mellem teamet og AKT-teamet. For at optræne såvel elevens sociale kompetence og arbejde med klassens tolerancetærskel overfor adfærd, der opleves som anderledes, arbejder vejlederne på klassen med en række relations- og samarbejdslege og -rollespil. Efter hver leg og rollespil bruger vejlederne tid på at få eleverne til at reflektere over, hvordan de agerede i den specifikke situation, og hvordan de synes man bør agere. AKT-teamet vurderer, at det er vigtigt for eleven at have en ressourceperson, eleven kan spejle sig i og bruge som rollemodel. Det drøftes derfor, hvem der er tilgængelig, hvem har mange timer i klassen mm. I fællesskab vælges der en til at prøve i en periode at være ekstra tæt på eleven. Tiltaget revurderes efter to uger. Det bliver tydeligt, at BFR skal kontaktes, da en stor del af elevens mistrivsel fører tilbage til hjemmet. AKT-teamet har erfaring med samarbejdet med BFR, så vejlederne er med til flere af møderne med familien og familierådgiver, - efter aftale med forældrene. Evaluering og opfølgning Foruden den kontinuerlige dialog mellem teamet og AKT-teamet foretages en afsluttende evaluering af tiltaget. Til dette formål modtager lærer-teamet, der har modtaget vejledning, et spørgeskema de udfylder. AKT-teamet vurderer ud fra spørgeskemaet, om der er behov for yderligere opfølgning på indsatsen. I dette tilfælde tages telefonisk kontakt til lærerteamet. AKT-teamet ringer efter et antal uger for at høre, hvordan sagen forløber. 20

23

24 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Børn og unge