HVORDAN BESKYTTES GRUNDVANDET MOD PESTICIDER I UDLANDET

Transkript

1 HVORDAN BESKYTTES GRUNDVANDET MOD PESTICIDER I UDLANDET Sverige Tyskland Holland England Formålet med denne undersøgelse er at skabe overblik over hvilke alternative tilgange og strategier for grundvandsbeskyttelse der benyttes i andre lande JEANNE KJÆR MARIANNE B. MARCHER JUHL

2 GRUNDVANDSBESKYTTELSE Den generelle beskyttelse Generelle landsdækkende reguleringer Godkendelsesordning m.v. Den målrettede beskyttelse Fokuseret hvor grundvandet indvindes og er mest sårbart

3 METODE Interview med statelige organisationer og efter følgende litteraturstudie (delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland) Nationale modeller i forhold til både den generelle og målrettet beskyttelse Godkendelsesordningen (fokuseret på modellering) I hvor høj grad sker der kontrol/opfølgning af godkendelsesordningen via moniteringsdata Hvilke modeller er der anvendt for den målrettede beskyttelse Problemområder/synergier i forhold til vandplanernes vandløbsbeskyttende tiltag

4 GODKENDELSESORDNING Pesticid model Input data Langt de fleste pesticider bliver godkendt på baggrund af modelleringsresultater Valg af input parameter der beskriver sorption og nedbrydning. Håndtering af præferentiel transport Fortolkning af model resultaterne Et givet pesticid bliver ikke tilladt anvendelse hvis den årlige gennemsnitlige koncentration 1 mut overskrider 0.1 µg/l i?? % af de simulerede år Udvaskning - 1 mut Valg af model scenarie (FOCUS/nationalt) Hvor repræsentativt er det valgte modelscenarier for nationale forhold

5 TYSKLAND 50-60% af drikkevandsforsyningen er baseret på grundvand 50-54% af Tyskland er landbrugsland (70 % i Slesvig Holsten) Størst fokus på nitrat problematikken samt pesticider i overfladevandet og mindre fokus på pesticider i grundvandet En national grundvandfond Grundwasserabgabe øremærket til forskellige tiltag indenfor grundvandbeskyttelse. Finansieret via afgifter på de indvundne vandmængder Ansvaret for grundvandbeskyttelse er delt mellem de statelige organisationer og delstaterne (länder) Forvaltningspraksis i Slesvig-Holsten

6 TYSKLAND GENEREL BESKYTTELSE Modellering i den nationale godkendelsesordning: 2 FOCUS scenarier, har netop igangsat et forskningsprojekt der skal vurderer repræsentativiteten af disse scenarier Præferentiel transport er ikke medtaget (problematisk) Årlig udvaskning 1 m.u.t skal være mindre end 0,1 µg/l i 80% af de simulerede år Årlig afrapportering af moniteringsdata for hele Tyskland - regelmæssig feedback til godkendelsesmyndighederne Flere fund over grænseværdien => industrien skal godtgøre at disse fund ikke stammer fra regelret anvendelse af det pågældende pesticid (benyttes aktivt)

7 3:> 50 dage TYSKLAND MÅLRETTET BESKYTTELSE Drikkevandsbeskyttelsesområder udpeges de steder hvor grundvandet er atropogent påvirket og ringe beskyttet (2% af Slesvig-Holsten) Restriktioner (forbud/ekspropriering) kan pålægges zone 1 og zone 2 Restriktioner i zone 2 sker yderst sjældent kræver at man via moniteringsdata kan påvise at anvendelsen af pesticider påvirker grundvandskvaliteten De berørte landmænd kompenseres via Grundwasserabgabe 1:10-30 m (ingen pesticider) 2:< 50 dage ( ingen gylle)

8 HOLLAND 60% af drikkevandsforsyningen er baseret på grundvand 60 % af Holland er landbrugsland Størst fokus på pesticider i overfladevandet og langt mindre fokus på pesticider i grundvandet Godkendelsesproceduren er bevidst delt på tre forskellige institutioner 1. Udarbejder af guidelines 2. Risikovurdering og registrering 3. Evaluerer om gældende risikovurdering fungere tilfredsstillende/behov for justeringer Operationelt beskyttelsesmål for grundvandet: Long-term median koncentrationen i 10 meters dybde må ikke overstige 0.1 µg/l under mindst 90 % af det areal hvorpå pesticidet anvendes Udarbejdet klare retningslinjer for hvordan moniterings resultater kvalitetssikres og fortolkes i regulativ sammenhæng Transparent system!

9 HOLLAND GENERAL BESKYTTELSE Modellering i den nationale godkendelsesordning: Fuldt distribueret pesticidmodel GeoPEARL Præferentiel transport er ikke medtaget Årlig udvaskning 1 m.u.t skal være mindre end 0,1 µg/l på mindst 90% af arealer i 50% af de simulerede år Moniteringsdata indrapporteres til nationale databaser ingen regelmæssig afrapportering - ingen formel feedback til godkendelsesmyndighederne

10 3: 25 år 100 år HOLLAND MÅLRETTET BESKYTTELSE Drikkevandsbeskyttelsesområderne (DBO) er udpeget Restriktioner kan pålægges i zone 1 og 2 (~4 % af landbrugsarealer) Den målrettet beskyttelse er indarbejdet i den nationale regulering Pesticid anvendelse i zone 2 er mere restriktivt reguleret, idet der er indlagt en sikkerhedsfaktor på 10 (udenfor zone 2: 0,1 µg/l indenfor zone 2: 0,01 µg/l). De berørte landmænd (zone 2) kompenseres ikke 1: < 60 d (ingen pesticider) 2: 60 d - 25 år

11 SVERIGE 25% af drikkevandsforsyningen er baseret på grundvand 7 % af Sverige er landbrugsland (primært i det sydlige Sverige) Størst fokus på pesticider i overfladevandet og mindre fokus på pesticider i grundvandet Mange institutioner involveret i grundvandsbeskyttelsen m.h.t. pesticider! Sverige er karakteriseret med mange små grundvandsforekomster (p.t. 3021) hvoraf mange ikke er moniteret Reguleringen af pesticider er delt mellem de nationale og kommunale myndigheder (regulering indenfor DBO) Kommunerne spiller en meget aktiv rolle i grundvandsbeskyttelse

12 SVERIGE GENEREL BESKYTTELSE Modellering i den nationale godkendelsesordning: Nationale scenarier, repræsenterer 80% af de svenske landbrugsjorde Præferentiel transport er medtaget Årlig udvaskning 1 m.u.t skal være mindre end 0,1 µg/l i 80% af de simulerede år Nationale og regionale moniteringsdata afrapporteres hver 6 år (VRD plan cyklus). Uklarhed om hvordan data ellers anvendes - ingen formel feedback til godkendelsesmyndighederne 4 typeområder moniteres mere intensivt af SLU - regelmæssig feedback til myndighederne

13 3: > 1 år SVERIGE MÅLRETTET BESKYTTELSE Drikkevandbeskyttelsesområderne (DBO) er fastlagt for % af de almene vandforsyninger Pesticid anvendelse i zone 1 og 2 er som udgangspunkt forbudt kræver særli tilladelse fra kommunen (lokal risiko vurdering) De berørte landmænd kompenseres ikke Nye retningslinjer for kommunernes risikovurdering er undervejs => forvirring/stor grad af uklarhed! Stor lokal modstand imod DBO 1: < 100 d 2: 100 d - 1 år

14 ENGLAND 1/3 af drikkevandsforsyningen er baseret på grundvand 72 % af England er landbrugsland, heraf 57% græsarealer Størst fokus på pesticider i overfladevandet og mindre fokus på pesticider i grundvandet...men Stigende vandpriserne - andelen af vandværker, der grundet pesticider anvender avanceret vandbehandling er steget Problemets omfang forventes at stige efterhånden som forureningstendenserne i vandværkerne boringskontrol bliver kortlagt (VRD 7.3) Stor grad af samarbejde/koordination Vandrammedirektivet artikel lokalt, 7.3: regional og nationalt (en samlet organisation) Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede vandforekomster for at undgå en forringelse af deres kvalitet med henblik på at reducere omfanget af den rensning der kræves til fremstilling af drikkevand. Medlemslandene kan oprette beskyttelseszoner for disse forekomster.

15 ENGLAND GENEREL BESKYTTELSE Modellering i den nationale godkendelsesordning: FOCUS scenarier som anslås at beskytte 97,8% af et engelske grundvand Præferentiel transport er medtaget Årlig udvaskning 1 m.u.t skal være mindre end 0,1 µg/l i 90% af de simulerede år Moniteringsdata evalueres hver tjerde år. Grundvandforekomster kemiske status vurderes, årsag til en evt. ringe kemisk status kortlægges (VRD) Forureningstendenserne i vandværkerne boringskontrol bliver kortlagt (udpegning af safeguard zones & safeguards action plans; jf. VRD 7.3) Regelmæssige feedback til godkendelsesmyndighederne

16 ENGLAND MÅLRETTET BESKYTTELSE Drikkevandbeskyttelsesområderne (DBO) er fastlagt I DBO og safeguards zone er der ingen juridiske restriktioner problemer løses via frivillige aftaler (Volentary initiative & Catchemnt sensitive farming) 1:<50 d 2: d 3:> 400 d

17 Den engelske udgangspunkt er markant anderledes end det danske! I England er det tilladt at anvende bentazon om efteråret. Tilladt dosering 1,44 kg/ha/år

18 DANMARK Drikkevandsforsyningen er udelukkende baseret på grundvand 60 % af Danmark er landbrugsland Størst fokus på pesticider i grundvandet og mindre fokus på pesticider i overfladevandet. Sidste afrapportering af den nationale monitering af overfladevandet var i 2007 Frivillige aftaler med kommuner/stat organisationer => pesticidforbruget er på offentlige arealer er reduceret med 86 %

19 DANMARK GENEREL BESKYTTELSE Modellering i den nationale godkendelsesordning: FOCUS + nationale scenarier (primært Hamborg). Der foreligger ingen publicerede undersøgelser der kvantificerer, hvor repræsentative de anvendte scenarier er for danske forhold. Præferentiel transport er ikke medtaget Årlig udvaskning 1 m.u.t skal være mindre end 0,1 µg/l i 95% af de simulerede år Udvaskning af ikke relevante metabolitter er ikke tilladt I Danmark Varslingssystemet - kontrol/opfølgning af godkendelsesordning Årlig feedback til godkendelses myndighederne vedr. moniteringsresultater (VAP/GRUMO) og evt. overskridelser

20 DANMARK MÅLRETTET BESKYTTELSE Den målrettede beskyttelse foregår indenfor OSD områderne Indenfor OSD områderne kan kommunerne pålægge restriktioner i: De boringsnære beskyttelsesområder BNBO De områder hvor grundvandsdannelsen primært sker De berørte landmænd kompenseres Flere vandværker har indgået frivillige aftaler med landmænd De målrettede beskyttelsestiltag endnu ikke fuldt implementeret Retningslinjer/koncept for udpegning af særlig pesticidfølsomme arealer (KUPA) er under udarbejdelse 1.< 25 m (ingen pesticider) 2. BNBO: Fx. 0,25 2 år OSD 3:> 2 år

21 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK GENEREL BESKYTTELSE Godkendelsesordning - modellering Danmark Tyskland Sverige Holland England put-> tput-> Anvendt Scenarie FOCUS+Nationale FOCUS FOCUS+Nationale FOCUS+GeoPearl FOCUS DT50, Koc Antal simuleringsår (udaf 20 år) hvor årlig udvaskningen må overstige 0.1 Er der krav om modellering af præferentiel transport? Er det undersøgt hvor repræsentative de anvendte scenarie er? Worse case (80 og 20 percentil) Middelværdier* Middelværdier Middelværdier Middelværdier* 1 år 4 år 4 år 10 år (10% af arealerne) Nej Nej Ja Nej Ja Nej Igangsat Ja Ja Ja 4 år Mulighed for kontrol/opfølgning af godkendelseordning via moniteringsdata Varslingssystemet Meget vanskeligt at relaterer givne overskridelser til regelret anvendelse Andre opmærksomhedspunkter Industrien redegør for overskridelser Veldefineret beskyttelsesmål Transperant system

22 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK GENEREL BESKYTTELSE Godkendelsesordning - modellering Danmark Tyskland Sverige Holland England put-> tput-> Anvendt Scenarie FOCUS+Nationale FOCUS FOCUS+Nationale FOCUS+GeoPearl FOCUS DT50, Koc Antal simuleringsår (udaf 20 år) hvor årlig udvaskningen må overstige 0.1 Er der krav om modellering af præferentiel transport? Er det undersøgt hvor repræsentative de anvendte scenarie er? Worse case (80 og 20 percentil) Middelværdier* Middelværdier Middelværdier Middelværdier* 1 år 4 år 4 år 10 år (10% af arealerne) Nej Nej Ja Nej Ja Nej Igangsat Ja Ja Ja 4 år Mulighed for kontrol/opfølgning af godkendelseordning via moniteringsdata Danmark har en meget restriktiv regulering og omfattende monitering Varslingssystemet af metabolitter. Meget vanskeligt at relaterer givne overskridelser til regelret anvendelse Andre opmærksomhedspunkter Industrien redegør for overskridelser Veldefineret beskyttelsesmål Transperant system

23 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK GENEREL BESKYTTELSE Godkendelsesordning - modellering Danmark Tyskland Sverige Holland England put-> tput-> Anvendt Scenarie FOCUS+Nationale FOCUS FOCUS+Nationale FOCUS+GeoPearl FOCUS DT50, Koc Antal simuleringsår (udaf 20 år) hvor årlig udvaskningen må overstige 0.1 Er der krav om modellering af præferentiel transport? Er det undersøgt hvor repræsentative de anvendte scenarie er? Worse case (80 og 20 percentil) Middelværdier* Middelværdier Middelværdier Middelværdier* 1 år 4 år 4 år 10 år (10% af arealerne) Nej Nej Ja Nej Ja Nej Igangsat Ja Ja Ja 4 år Mulighed for kontrol/opfølgning af godkendelseordning via moniteringsdata Varslingssystemet Meget vanskeligt at relaterer givne overskridelser til regelret anvendelse Andre opmærksomhedspunkter Industrien redegør for overskridelser Veldefineret beskyttelsesmål Transperant system

24 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK MÅLRETTET BESKYTTELSE Danmark Tyskland Sverige Holland England Målrettet beskyttelse Inderste zone hvor al pesticidanvendelse er forbudt 25 m m 100 d 60 d Størrelsen af de områder hvor der kan indføres restriktioner på pesticidanvendelsen Hvilke typer restriktioner pålægges i disse områder Op til 2 år (BNBO) samt OSD Restriktioner er er mulige, såfremt derer risiko for en forurening af grundvandet 50 dage 1 år 25 år 400 d Restiktioner er mulige, men praktiseres yderst sjældent Al erhversmæssig pesticidanvendelse kræver en særskildt tilladelse Målrettet forbud mod de "værste" pesticider (sikkerhedsfaktor) Frivillige aftaler Bliver berørte landmænd kompenseret Ja ja Nej Nej Nej/nogle gange Andre opmærksomhedspunkter National grundvandsfond øremærket til grundvandsbeskyt tende formål Forureningstendens i den enkelte vandværksboring (VRD 7.3)

25 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK MÅLRETTET BESKYTTELSE Danmark Tyskland Sverige Holland England Målrettet beskyttelse Inderste zone hvor al pesticidanvendelse er forbudt 25 m m 100 d 60 d Størrelsen af de områder hvor der kan indføres restriktioner på pesticidanvendelsen Hvilke typer restriktioner pålægges i disse områder Op til 2 år (BNBO) samt OSD Restriktioner er er mulige, såfremt derer risiko for en forurening af grundvandet 50 dage 1 år 25 år 400 d Restiktioner er mulige, men praktiseres yderst sjældent Al erhversmæssig pesticidanvendelse kræver en særskildt tilladelse Målrettet forbud mod de "værste" pesticider (sikkerhedsfaktor) Frivillige aftaler Bliver berørte landmænd kompenseret Ja ja Nej Nej Nej/nogle gange Andre opmærksomhedspunkter National grundvandsfond øremærket til grundvandsbeskyt tende formål Forureningstendens i den enkelte vandværksboring (VRD 7.3)

26 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK PROBLEMOMRÅDER/SYNERGIER I FORHOLD TIL VANDPLANERNES VANDLØBSBESKYTTENDE TILTAG Danmark Tyskland Sverige Holland England Er vandløbene belastet af pesticider ja ja ja ja Anses pesticidinput fra grundvandet som værende væsentligt nej ja/rullestensåse nej nej Er der formelt samspil/koordinering mellem den målrettede grundvandsbeskyttelse n og vandplanernes vandløbsbesyttende tiltag nej Nogle steder nej nej

27 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK PROBLEMOMRÅDER/SYNERGIER I FORHOLD TIL VANDPLANERNES VANDLØBSBESKYTTENDE TILTAG Danmark Tyskland Sverige Holland England Er vandløbene belastet af pesticider ja ja ja ja Anses pesticidinput fra grundvandet som værende væsentligt nej ja/rullestensåse nej nej Er der formelt samspil/koordinering mellem den målrettede grundvandsbeskyttelse n og vandplanernes vandløbsbesyttende tiltag nej Nogle steder nej nej Sidste afrapportering af den nationale monitering af overfladevandet var i 2007 Er danske vandløb belastet med pesticider? I givet fald - hvad er de væsentligste forureningskilder hertil?

28 OPSUMMERING Sammenlignet med andre lande vurderes den danske model samlet set at være mere restriktiv i forhold til den generelle beskyttelse. (restriktiv praksis vedr. metabolitter, høj grad af kontrol/opfølgning af godkendelsesordning via moniteringsdata) De målrettede beskyttelsestiltag er meget forskelligartet, og der foreligger ingen kvantitative tal, der viser i hvor høj grad disse er implementeret i de undersøgte lande. En direkte sammenligning landene imellem er derfor vanskelig.

29 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DANMARK At undersøge i hvor høj grad de regulative modelleringsscenarier, er repræsentative for danske forhold, samt at vurdere hvordan præferentiel transport kan indarbejdes i de regulative modeller. At definere et operationelt beskyttelsesmål for landets grundvand. Gavnligt for at kunne vurdere, hvor repræsentativt et givent modelleringsscenarier bør være, samt hvordan forskellige typer af moniteringsdata skal fortolkes i regulativ sammenhæng. At indarbejde den målrettede beskyttelse direkte i den nationale godkendelsesordning. Eksempelvis ved at indføre en sikkerhedsfaktor i den regulative modellering i sårbare områder/bnbo. At pålægge industrien at godtgøre, at eventuelle overskridelser fundet i grundvandsmoniteringen ikke skyldes regelret anvendelse af pesticider.

30 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN VIL DU VIDE MERE: PROJEKT_OM_GRUNDVANDSBESKYTTELSE.HTM Tyskland:Wolter Ruediger; Philipp Klaas; Frank Steinmann Holland: Ton van der Linden, Aaldrik Tiktak, Adi A. Cornelese Sverige: Peter Bergkvist, Anna Hellstrom, Clas Magnusson, Ann-Karin Thorén, Jenny Kreuger, Sunita Hallgren England: Tim Besien, Jo Kennedy, Lisa Hammond, Tracey Ware Danmark: Mikkel Bach Madsen, Steen Marcher, Aase Rodkjær, Thomas Hansen En aktiv følgegruppe: Christian Andersen, Eike Stubsgaard, Claus Vangsgård, Walter Brüsch, Jens Erik Ørum, Lise Nistrup Jørgensen samt Steen Marcher & Thomas Hansen

31