STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE

Transkript

1 1. december 2004/FH Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE Resumé: Umiddelbart inden Sambeskatningsudvalgets rapport blev fremlagt, besluttede skatteministeren at stramme reglerne vedr. sambeskatning. Herved går han imod udvalgsflertallet og følger anbefalingen fra et mindretal i udvalg bestående af professor Michael Møller fra Handelshøjskolen samt AErådets medlem. Skatteministeren foreslår indførelse af det såkaldte global-puljeprincip, en ordning som mindretallet også peger på som led i en reel indskrænkning af mulighederne for adgangen til international sambeskatning. Ved en global-puljemodel er enten alle datterselskaber og faste driftssteder med under sambeskatning - eller også er ingen. Virksomheden må selv vælge. Men de kan altså ikke som hidtil vælge kun at inddrage underskudsgivende datterselskaber. Mindretallet i Sambeskatningsudvalget anbefaler, at der sker en reel indskrænkning af mulighederne for international sambeskatning, fordi der med de gældende regler er et subsidie med flere uheldige egenskaber: den favoriserer investering i udlandet frem for i Danmark, den medfører et betydeligt provenutab for staten, der kræves et omfattende kontrolapparat, trods kontrol er der - jf. de historiske erfaringer - risiko for misbrug. Det årlige provenutab ved de gældende regler er med stor usikkerhed skønnet til omkring 2 mia.kr. I notatet redegøres nærmere for Sambeskatningsudvalgets overvejelser samt anbefalinger fra både udvalgsflertallet og mindretallet i udvalget. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\hjemmeside-skat-fh.doc

2 2 STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE Bl.a. på baggrund af den såkaldte TDC-sag nedsatte skatteministeren i foråret 2004 et udvalg om international sambeskatning. Udvalget har 12 medlemmer. Socialdemokraterne kritiserede udvalgets sammensætning, idet de fandt, at det i for høj grad er domineret af partsrepræsentanter for industri, revisorer og advokater. Dette har da også i høj grad præget synspunkterne i udvalget. AErådet er repræsenteret i udvalget. Ifølge udvalgets kommissorium skal en række forskelligartede - og måske modsat rettede - hensyn tilgodeses. Det hedder bl.a.: "Det bør sikres, at reglerne fungerer fleksibelt og administrativt hensigtsmæssigt for såvel virksomheder som skattemyndigheder. Regelsættet bør være konkurrencedygtigt i forhold til regler og praksis i andre lande. Endvidere skal det sikres, at der ikke er yderligere huller eller skatteplanlægningsmuligheder, der i modstrid med lovens ånd udhuler selskabsskatten." Herudover anføres, at "Et forslag skal være robust over for skatteplanlægning og skal behørigt tage hensyn til de provenumæssige konsekvenser. Hvis forslaget medfører en øget selskabsskat, skal der i overensstemmelse med principperne i skattestoppet foretages tilsvarende lempelser." Efterfølgende er udvalget blevet bedt om at overveje mulighederne for at justere reglerne i ligningslovens 5H og selskabsskattelovens 31, stk. 1, 6 pkt., således at de effektivt forhindrer udenlandske koncerner med dansk subkoncerner i at undgå dansk beskatning ved at indskyde underskudsgivende, udenlandske virksomheder i den danske subkoncern. Udgangspunktet for overvejelserne i sambeskatningsudvalget har været de gældende regler samt vurdering af deres virkning. Herudover en vurdering af i hvilket omfang, vi er bundet af EU-retlige forhold. Udvalget har især koncentreret sig om muligheden for at forenkle de generelle regler for international og national sambeskatning.

3 3 Det er ikke lykkedes at finde en grundlæggende enkel model. Et stort flertal i udvalget ønsker dog at bevare muligheden for såvel national som international sambeskatning. Man anbefaler den såkaldte koncernfradragsmodel, som er EU-konform, men som for den nationale sambeskatning indebærer, at reglerne permanent bliver mere komplicerede, ligesom forslaget om at nedsætte ejerkravet generelt vil komplicere sambeskatningsreglerne. Et mindretal (professor Michael Møller fra Handelshøjskolen samt AErådets medlem) mener, at adgangen til international sambeskatning er et subsidie med flere uheldige egenskaber (kontrolproblemer, støtter udflytning fra Danmark, provenutab) Det anbefales, at der sker en reel indskrænkning af mulighederne for international sambeskatning. Dette kan ske ved et krav om global puljning (alt eller intet vedr. sambeskatning) for virksomhederne. Herudover fremhæver AErådets medlem, at en ophævelse af muligheden for såvel international som national sambeskatning vil være EU-konform med hensyn til sambeskatning og medføre en betydelig forenkling af reglerne samt være det bedste værn imod misbrug. Gældende regler De fleste lande har regler, der sikrer, at underskud kan overføres mellem to selskaber i den samme koncern, når begge selskaber er hjemmehørende i det pågældende land. Det er derimod de færreste, som tillader grænseoverskridende underskudsoverførsel. Her indtager Danmark en særstilling, jf. dog nedenfor om Italien og Østrig - idet vi også tillader sambeskatning med udenlandske selskaber. Hovedreglen i de gældende sambeskatningsregler er, at samtlige aktier i datterselskabet skal ejes af det danske moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages i sambeskatning. Der findes dog undtagelser med hensyn til medarbejderaktier samt aktier i lande, hvor der er loft over, hvor mange aktier et dansk selskab må eje. Efter gældende danske regler kan det frit vælges hvilke selskaber, der indgår i en sambeskatning. Man behøver således ikke at inddrage alle koncernselskaber i sambeskatningen, men koncernen kan selv vælge mellem hvilke selskaber, der skal ske underskudsudligning.

4 4 Mellem danske selskaber i en ren national sambeskatning har dette ikke den store betydning for koncernens samlede danske skat. Den danske stat har jo beskatningsretten til det samlede overskud. Er der derimod tale om en koncern med selskaber i flere lande, har dette stor betydning, fordi de udenlandske selskaber, der ikke formelt inddrages i sambeskatningen, ikke undergives dansk beskatning. Reglerne om frit valg gælder også for frivillig international sambeskatning. En koncern kan frit vælge hvilke selskaber, der skal indgå i sambeskatningen. Dette gælder også, hvis man har flere selskaber i samme land. Har et dansk moderselskab f.eks. to datterselskaber i Frankrig, kan det vælge at lade det ene indgå i sambeskatningen og holde det andet udenfor. Hvis de udenlandske datterselskaber er placeret i et land med lavere selskabsskat end den danske, vil der naturligt være en tendens til, at man inddrager det udenlandske selskab, der giver underskud i sambeskatningen, mens man holder selskabet med overskud udenfor. Det er vigtigt at bemærke, at med de gældende regler skal beslutning om sambeskatning eller ej først træffes på selvangivelsestidspunktet - altså først når koncernen har kendskab til resultatet af investeringens første år. De beløb, der spares som følge af fradragsretten for de udenlandske underskud, skal betales tilbage, efterhånden som datterselskabet i udlandet begynder at give overskud. Koncernen kan dog vælge at lade et hidtil sambeskattet selskab udgå af sambeskatningen. I så tilfælde gælder der regler for genbeskatning af tidligere fratrukket underskud. I sidstnævnte tilfælde giver sambeskatningsreglen et rentefrit lån. Kun i de tilfælde, hvor investeringen mislykkes, medfører reglerne et endeligt fradrag.

5 5 Alligevel viser nylige skøn, at staten har et betragteligt provenutab på sambeskatningsordningen, jf. nedenfor. Bør reglerne ændres? Med den sammensætning, sambeskatningsudvalget har - jf. indledningen - er der flertal i udvalget for at bevare muligheden for international sambeskatning. Der er enighed om, at de nuværende regler er særdeles komplicerede. Der har været udfoldet store bestræbelser på at udarbejde alternative modeller. Det er imidlertid ikke lykkedes at finde en grundlæggende enkel model (uden helt uacceptable virkninger). Det er samtidig tvivlsomt, om de gældende regler er EU-medholdige. Derfor er der enighed i udvalget om, at reglerne skal ændres, men der er en grundlæggende uenighed om, hvorledes de skal ændres. Efter AErådets opfattelse bør man ved bedømmelsen af de nuværende regler især se på følgende forhold: - deres påvirkning af, om en investering placeres i Danmark eller i udlandet, - provenuvirkning for staten, - administrative forhold herunder, om reglerne er unødigt komplicerede, om de kan forenkles, og om de giver kontrolproblemer for myndighederne. Herudover må man vurdere de EU-retlige forhold. Virkning på investeringer De gældende danske internationale sambeskatningsregler, hvor man kan vælge hvilke selskaber, der skal indgå i sambeskatningen, vil alt andet lige kunne virke som incitament til investering i lande med lavere selskabsskat end i Danmark. En investering kan enten give underskud eller overskud, eventuelt underskud de første år og derpå overskud.

6 6 Ved investering i Danmark kan man fratrække tabet med en skatteværdi på 30 procent. Tilsvarende beskattes overskuddet med 30 procent. Ved investering i udlandet gælder, at hvis investeringen går skidt, trækkes tabet fra i Danmark med skatteværdi 30 procent. Går investeringen godt, kan man vælge at blive beskattet med den lavere udenlandske selskabsskat. Giver investeringen i udlandet underskud de første år, kan man fratrække tabet i Danmark med skatteværdi 30 procent. Giver investeringen derpå overskud, kan man vælge at lade det udenlandske datterselskab udtræde af sambeskatningen. Der skal i så tilfælde ske en genbeskatning af det tidligere fratrukne underskud, men det fremtidige overskud vil kun blive beskattet med den lavere udenlandske selskabsskat. I modsætning hertil vil overskuddet i et dansk datterselskab blive beskattet med den danske selskabsskat på 30 procent. Sambeskatningsreglerne tilskynder til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Der er naturligvis en række andre forhold end selskabsskattens størrelse, der har betydning for, hvor en investering placeres, men sambeskatningsreglerne medfører, at udlandet ikke behøver en nær så lav selskabsskattesats for at kunne tiltrække investeringer fra Danmark som i tilfældet uden sambeskatning. De seneste årtier har der været en betydelig og forstærket tendens til selskabsskattenedsættelser i de europæiske lande - ca. 1 procentpoint om året i EU-15 og endnu hurtigere i de ti nye medlemslande. Mange af de nye EUlande har lavere selskabsskat end Danmark. I de tilfælde, hvor en koncerns aktivitet under alle omstændigheder ville blive oprettet i udlandet frem for i Danmark, har sambeskatningen alene den effekt, at staten mister et provenu, som i stedet kommer koncernen og i sidste ende dennes ejere til gavn. I de tilfælde, hvor sambeskatningen er afgørende for beslutningen om at oprette aktiviteten i udlandet frem for at beholde eller oprette aktiviteten i Danmark, er statens provenutab større end koncernens gevinst, da Danmark

7 7 dækker skatteværdien af investeringer med underskud, men ikke får skatteprovenu fra de investeringer, der går godt. Dette provenu tilfalder i stedet udlandet. Investeringer i udlandet kan give positive afsmitningseffekter på investeringer i Danmark. De udenlandske investeringer kan være gavnlige f.eks. m.h.t. at erobre markedsandele, hvilket kan øge produktionen eller udviklingsaktiviteten i Danmark. Spørgsmålet er dog, om man bør have skatteregler, der direkte favoriserer investering i udlandet fremfor i Danmark. På den baggrund bør man efter AErådets opfattelse afskaffe de internationale sambeskatningsregler eller skærpe dem væsentligt med f.eks. at kræve, at alle datterselskaber både nationale og internationale skal indgå i sambeskatningen (global puljning). Provenutab for staten Da de omhandlende danske regler om international sambeskatning er frivillige med frit valg med hensyn til hvilke selskaber, der skal omfattes af sambeskatningsreglerne, vil selskaber disponere således, at de sparer mest muligt i skat. Staten vil derfor få et provenutab sammenholdt med en situation uden disse internationale sambeskatningsregler. Omfanget af frivillig international sambeskatning er kun meget sparsomt belyst i registeroplysninger. Her kan det dog findes, at der i 2000 var ca. 700 danske moderselskaber med i alt godt udenlandske datterselskaber, der var omfattet af frivillig sambeskatning. Det er således kun en lille del af de danske selskaber, der benytter reglerne om sambeskatning - men ofte er der tale om relativt store koncerner. Der findes ikke nogen officiel opgørelse af, hvor store indkomster datterselskaber omfattet af frivillig sambeskatning har - eller hvor store creditlempelser, der gives for udenlandske selskabsskatter. Told- og Skattestyrelsen har foretaget en stikprøveundersøgelse på tal fra 2000, 2001 og Tal fra før 2000 er påvirket af udfasningen af udlandslempelsen og vil derfor være svært sammenlignelige. Der vil først hen mod

8 8 efteråret kunne foreligge tal for 2003, derfor er undersøgelsen alene afgrænset til de nævnte tre år. Stikprøven omfatter ca. 6 procent af moderselskaberne og godt 20 procent af datterselskaberne (målt ud fra 2000-tallene). Tallene er naturligvis behæftet med usikkerhed, men de tyder på, at genbeskatningsgraden af tidligere givne fradrag er relativt lav. Ifølge en opregning af stikprøven til det samlede omfang i 2004 niveau er det samlede nettoprovenutab af frivillig international sambeskatning skønnet til 2 mia.kr. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed. Det kan derfor ikke udelukkes, at det samlede direkte provenu er 1 mia.kr. større eller 1 mia.kr. mindre end 2 mia.kr. Dette tal for det samlede omfang udtrykker alene den direkte provenuvirkning. Der er ikke inddraget hverken påvirkning af andre skatters provenu (f.eks. udbytteskat) eller nogen form for dynamik og adfærdsændringer (anden investerings-adfærd osv.). Der vil imidlertid ske adfærdsændringer. Man har derfor skønnet ændringen i provenu efter indregning af ændret adfærd. Indregning af ændret investeringsadfærd øger det samlede provenutab til ca. 2,6 mia., mens indregning af ændret afkastgrad og øget indkomsttransformation (f.eks. gennem transfer pricing eller tynd kapitalisering) mindsker det samlede provenutab til ca. 2,1 mia.kr. Det samlede provenutab skønnes således - med stor usikkerhed - til omkring 2 mia. kr. både før og efter indregning af adfærdsændringer. Der har i Sambeskatningsudvalget været stor uenighed om provenutabets størrelse, men der er et provenutab, og mindretallet i udvalget mener, at det kan bruges mere effektivt andetsteds i skattesystemet. Administrative forhold De danske frivillige internationale sambeskatningsregler er relativt komplicerede. Overvejelser om ændring af reglerne bliver derfor ofte ganske tekniske og detaljerede.

9 9 Man har i sambeskatningsudvalget arbejdet meget på at kunne opstille mere forenklede modeller for international sambeskatning, men det er indtil nu reelt ikke lykkedes. Det foreliggende materiale peger klart på, at der under alle omstændigheder vil være tale om komplicerede regler, hvis man bevarer retten til international sambeskatning. ToldSkat Selskabsrevisionen har udarbejdet et notat om erfaringer med udenlandske datterselskabers deltagelse i dansk sambeskatning, hvor man påpeger forskellige problemer vedrørende ligningen, bl.a. vedr. regnskabsstandard og sprog. Under alle omstændigheder vil ligning af disse selskaber kræve en forholdsvis stor indsats. Under udvalgsarbejdet er det blevet anført, at det skal sikres, at skattemyndighederne får bedre muligheder for at kontrollere underskuddene - specielt underskuddene fra udlandet. Der er imidlertid visse problemer i det gældende regelsæt. Der er eksempelvis problemer med de udenlandske regnskabsstandarder, der ikke indeholder de samme retningslinier som de danske standarder. Det forekommer mindre hensigtsmæssigt at opretholde nogle komplicerede regler, hvis overholdelse kræver en forholdsvis stor administrativ indsats og som kun er til gavn for et begrænset antal selskaber, der herved opnår nogle skattefordele. EU-forhold Indtil for nylig var Danmark reelt det eneste land i EU, der tillod international sambeskatning. Frankrig har et regelsæt for underskudsfremførsel for datterselskaber i andre lande, men det har begrænset anvendelsesområde og anvendes derfor kun af ca. ti koncerner.

10 10 Italien har vedtaget en skattereform. Den del, der vedrører selskabsbeskatning fik virkning fra den 1. januar Et element i skattereformen var nye regler for sambeskatning (og dermed underskudsoverførsel). Der kan etableres sambeskatning mellem koncernforbundne italienske selskaber. Det er frivilligt, om selskaber hjemmehørende i Italien ønsker at deltage i sambeskatningen. Herudover gives der tilladelse til worldwide sambeskatning, hvis alle kontrollerede ikke-hjemmehørende selskaber deltager i sambeskatningen (alle inde eller alle ude). Første gang, worldwide sambeskatning vælges, er valget bindende i fem år (senere valg er bindende i tre år). Vælges worldwide sambeskatning, medtages således alle datterselskaber - også overskudsgivende datterselskaber i lavskattelande. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten medregnes kun den del af det udenlandske datterselskabsindkomst, der svarer til overskudsandelen. De italienske regler for international sambeskatning er således meget restriktive. Østrig har vedtaget en skattereform med virkning fra 1. januar I det nye system gives der adgang til sambeskatning (pooling) af overskud og underskud i østrigske koncernselskaber. Udover selskaber hjemmehørende i Østrig kan udenlandske datterselskaber, som er direkte ejede af et østrigsk selskab, overføre sine underskud til de østrigske selskaber. Underskud overført fra udlandet genbeskattes, når det udenlandske datterselskab optjener overskud, eller datterselskabet forlader koncernen. Langt de fleste EU-lande tillader dog ikke underskudsoverførsel fra selskaber i andre lande. Regler om sambeskatning af selskaber må som andre skatteregler ikke stride mod EU-retten. Det mest omdiskuterede spørgsmål i øjeblikket er, om EUretten stiller krav om, at et selskab skal kunne sambeskattes med dattersel-

11 11 skaber i andre lande på lige fod med nationale datterselskaber. Der verserer i øjeblikket en sag for EF-domstolen om spørgsmålet - den såkaldte Marks & Spencer-sag. Her skal EF-domstolen tage stilling til, hvorvidt EU-lande, der har regler om sambeskatning, tillige skal have regler om grænseoverskridende sambeskatning. Det vides ikke, hvornår kendelsen bliver afsagt, men det vurderes tidligst at ske i Hvis Marks & Spencer vinder sagen, indebærer det, at EU-landene ikke kan have regler om national sambeskatning uden også at tillade sambeskatning med selskaber i andre EU-lande. I så tilfælde skal det store flertal af EU-lande ændre deres skatteregler, hvilket kan have store administrative og provenumæssige konsekvenser. Hvorledes EU-landene vil reagere i en sådan situation er svært at forudsige. Selv om Danmark i dag tillader både international og national sambeskatning, kan de gældende regler vise sig at være EU-stridige, idet der rent teknisk sker en forskellig genbeskatning af indenlandske og udenlandske fratrukne underskud. I værste fald kan Danmark risikere at skulle frasige sig genbeskatning af tidligere givne fradrag. Med usikkerhed kan det skønnes, at der årligt gives fradrag for op til 10 mia.kr. med en skatteværdi på 3 mia.kr. (2004-priser). Risikoen er vanskeligt at vurdere - men konsekvenserne vil kunne være betydelige. Fuldstændig sikkerhed kræver genbeskatningsregler ved national og international sambeskatning. Dette problem kan meget vanskeligt løses i det nuværende regelsæt, men kræver reelt, at man går over til en såkaldt koncernfradragsmodel eller afskaffer muligheden for sambeskatning. Udvalgsflertallets anbefalinger Udvalgets flertal anbefaler, at der fortsat skal være adgang til såvel national som international sambeskatning.

12 12 Flertallet indstiller, at det fremtidige system baseres på den såkaldte koncernfradragsmodel, der er EU-konform. I koncernfradragsmodellen sker der i modsætning til de gældende sambeskatningsregler ikke nogen fælles skatteberegning. Selskaberne opgør deres skattepligtige indkomst hver for sig. Eventuelle underskud i et eller flere selskaber kan fradrages i et eller flere af koncernens andre selskaber - efter eget valg. De underskudsgivende selskaber beholder underskuddet til fremførsel uanset, at underskuddet også fradrages i andre selskaber. Til gengæld genbeskattes det selskab, som har udnyttet et andet selskabs underskud, når sidstnævnte selskab igen giver overskud. Koncernfradragsmodellen kan udformes, så den virker fuldstændigt ens uanset om der er tale om fradrag for underskud i danske eller udenlandske underskudsselskaber. Modellen kan gøres uafhængig af udenlandske skatteberegningsregler, da der ikke beregnes en fælles skat og under forudsætning af, at der ikke gives nedslag for udenlandske skatter. Men udvalgsarbejdet har vist, at modellen ikke i sig selv vil indebære en forenkling af reglerne for den internationale sambeskatning og tilmed vil betyde en komplikation af reglerne for den nationale sambeskatning, da den kræver indførelse af genbeskatningsregler også ved national sambeskatning. For rene danske sambeskatninger, der udelukkende omfatter danske selskaber, vil en gennemførelse af koncernfradragsmodellen derfor betyde administrative ulemper for såvel selskaberne som skatteadministrationen. Udvalgsflertallet anbefaler samtidig at fjerne reglen om nedslag (kredit) for den udenlandske skat, når der skal ske genbeskatning, en isoleret set hensigtsmæssig ændring (stramning). Til gengæld foreslår udvalgsflertallet samtidig en nedsættelse af ejerandelskravet fra 100 procent til 50 procent. Isoleret set vil en sådan nedsættelse øge omfanget af sambeskatning og dermed det årlige provenutab. Dog vurderes denne stigning at blive begrænset, da man i høj grad med de gældende regler kan organisere sig sådan, at de selskaber, som man ønsker under sambeskatning, kan komme det.

13 13 Derimod vil en nedsættelse af ejerandelskravet indebære en komplicering af regelsættet. Især i forhold til genbeskatningen vil reglerne blive betydeligt mere komplicerede. Udvalgsflertallet foreslår endvidere, at den eksisterende hjemmel til at fastsætte oplysningskrav vedrørende udenlandske datterselskaber udnyttes, således at skattemyndighederne får reel mulighed for at gennemføre en løbende ligningsmæssig kontrol. Dette forslag kan mindretallet i udvalget også tilslutte sig. Det fremgår dog af sambeskatningsudvalgets rapport at uanset hvilke opstramninger, man foretager i oplysningspligten, vil man aldrig kunne opnå, at kontrollen med indkomstopgørelsen i udenlandske datterselskaber kan blive lige så effektiv, som kontrollen af indkomsten i danske selskaber. Det er en konsekvens af, at det udenlandske datterselskab ikke er undergivet de danske skattemyndigheders jurisdiktion. De danske skattemyndigheder har således ikke de samme muligheder for at gennemføre en revision af selskaber i udlandet som af selskaber i Danmark. Mindretallets anbefalinger Et mindretal (professor Michael Møller fra Handelshøjskolen og AErådets medlem) finder, at reglerne om international sambeskatning er udtryk for et erhvervssubsidie til de internationale danske koncerner. Danmark har langt mere gunstige regler på dette område end de øvrige OECD-lande. Adgangen til international sambeskatning er et uigennemsigtigt subsidie, hvis størrelse er meget omstridt. Subsidiet har flere uheldige egenskaber. Dets eksistens kræver betydelig kontrol, fordi de sambeskattede udenlandske selskabers regnskab skal underkastes dansk ligning. I en del tilfælde får virksomhederne et incitament til at opdele deres virksomhed i udlandet i mindre enheder, fordi det giver øget mulighed for at benytte sig af sambeskatningsreglerne, nemlig hvis én af enhederne kommer til at give underskud.

14 14 Subsidiet understøtter udflytning fra Danmark ved at gøre etablering i udlandet lidt mere fordelagtigt, end det ville være uden mulighed for international sambeskatning. Endelig skal fremføres, at området p.g.a. sin uigennemsigtighed er risikofyldt. Det er umuligt at garantere, at der ikke opstår uønskede skatteundgåelsesmuligheder, jf. de historiske erfaringer. Med andre ord, det er et subsidie, hvor der er risiko for misbrug. Disse forhold taler for, at der skal ske en reel indskrænkning af mulighederne for international sambeskatning. Provenugevinsten kan bruges mere effektivt andet steds i skattesystemet. Blandt EU-acceptable indskrænkninger kan nævnes: 1. regler, der fjerner den nuværende valgfrihed, d.v.s. tinger virksomhederne til et "alt eller intet" for så vidt angår både national eller international sambeskatning og 2. indskrænkning af international sambeskatning til at gælde EU-lande. Ifølge Sambeskatningsudvalgets rapport kan det skønnes, at 45 procent af underskuddet er fra lande uden for EU25. AErådets medlem skal fremhæve, at en ophævelse af muligheden for såvel international som national sambeskatning vil være EU-konform med hensyn til sambeskatning og medføre en betydelig forenkling af reglerne samt være det bedste værn imod misbrug. En ophævelse af muligheden for sambeskatning vil kræve en engangstilpasning for virksomhederne til de nye regler. I modsætning hertil vil udvalgsflertallets forslag om en koncernfradragsmodel indebærer, at reglerne for national sambeskatning permanent bliver væsentligt mere komplicerede, ligesom udvalgsflertallets forslag om nedsættelse af ejerkravet generelt vil komplicere sambeskatningsreglerne. Hvad angår tidspunktet for en ændring af reglerne, kan det være hensigtsmæssigt at afvente Marks & Spencer-dommen. Dette bør dog afvejes over-

15 15 for det forhold, at gældende regler kan være EU-stridige, og at EU-retlige forhold kan indebære, at vi ikke kan genbeskatte fratrukne underskud, hvilket i givet fald vil medføre et stort provenutab, jf. afsnittet om EU-forhold. Sammenfatning Et stort flertal i sambeskatningsudvalgets ønsker at bevare mulighederne for såvel international som national sambeskatning. Man anbefaler en model, som en EU-konform, men som gør reglerne for national sambeskatning væsentligt mere komplicerede. Selv om der foreslås visse stramninger, er der - bl.a. med forslaget om nedsættelse af ejerskabskravet - generelt tale om en lempelse af de gældende regler. Dette kan forekomme overraskende, da udvalget blev nedsat bl.a. på baggrund af den såkaldte TDC-sag. Det er tvivlsomt, om indførelsen af forskellige værnsregler vil kunne give nogen garanti mod fremdigt misbrug. Et mindretal (professor Michael Møller fra Handelshøjskolen samt AErådets medlem) anbefaler, at der skal ske en reel indskrænkning af mulighederne for international sambeskatning. Det kan EU-medholdeligt ske ved at indføre krav om global puljning (dvs. virksomhederne må vælge mellem alt eller intet vedrørende både international og national sambeskatning). Dette vil formentligt føre til, at omfanget af international sambeskatning vil falde drastisk, fordi de store virksomheder vil fravælge ordningen, men de komplicerede sambeskatningsregler vil stadig skulle opretholdes. AErådets medlem fremhæver, at en ophævelse af muligheden for international sambeskatning, der af EU-retlige årsager formentlig også vil indebære, at muligheden for national sambeskatning, skal ophæves, vil medføre en betydelig forenkling af reglerne. For virksomhederne indebærer det, at de skal foretage en engangstilpasning til et helt nyt regelsæt uden sambeskatningsmuligheder.