CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN"

Transkript

1 Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2

3 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP) Bruttonationalproduktet er værdien af den samlede private og offentlige produktion (output) fratrukket værdien af de forbrugte råstoffer mv. (input). BNP bruges ofte som et mål for et lands samlede økonomiske velstand. 1.1 BNP pr. indbygger Økonomisk velstand for den enkelte borger kan opgøres som BNP pr. indbygger. Det måler, hvor meget værdi vi skaber pr. indbygger, og dermed, hvor meget løn, investeringer og offentlige udgifter mv. der er råd til hvert år. I 1966 var velstanden, hvad der i dag vil svare til kr. pr. indbygger (målt i 2005-kr.). Siden 1960'erne har vi øget velstanden stor set hvert eneste år frem til 2008, og kun i seks ud af de foregående 42 år er velstanden faldet. I gennemsnit har vi øget velstanden med 2,0% om året siden 1966 hvilket i dag svarer til en forøgelse på kr. hvert år pr. dansker. En negativ BNP-udvikling på årsbasis blev målt i 1974, 1975, 1980, 1981 og 1988 samt senest i Dansk velstand toppede i 2007, hvor velstanden var næsten kr. pr. dansker, svarende til 2½ gange velstanden i Siden 2007 er velstanden faldet, og krisen i kostede, hvad der svarer til seks års fremgang. Vi blev velstandsmæssigt slået tilbage til Velstanden i 2o11 var således kr. lavere pr. dansker, end hvis vi havde fortsat den historiske vækst på 2%. Velstanden er i dag mere end kr. lavere pr. dansker end i

4 Figur 1 Velstanden i Danmark BNP pr. indbygger kr. pr. indbygger 'erne: +1,9% p.a. 1980'erne: +2,0% p.a. 1990'erne: +2,2% p.a Historisk er velstanden vokset med 2% om året 1966: kr. pr. dansker 2007: kr. pr. dansker Note: Kilde: Bruttonationalproduktet (BNP) i faste priser (2005-kr.) pr. indbygger (målt i kr.) Den stiplede linje viser den langsigtede trend , hvor væksten har været 2% om året i gennemsnit. Nationalregnskabet, Danmarks Statistik. 1.2 Realt BNP Realt BNP er en opgørelse af BNP i faste priser, dvs. en opgørelse, hvor inflationens indvirkning på BNP er renset ud. Det er stigningen i realt BNP, der normalt bliver brugt til at opgøre den økonomiske vækst i samfundet. Stigningen i realt BNP viser således fremgangen målt i mængder. 1.3 Bruttoværditilvæksten (BVT) Bruttoværditilvæksten (BVT) fremkommer ved at trække produktskatterne (primært afgifter og moms) fra BNP. BVT anvendes ofte, når man ser på produktionens fordeling på erhverv. 2 Investeringer Investeringer benyttes som betegnelse for den værdi, der hvert år bindes i maskiner, bygninger, boliger, transportmidler mv. Kapitalapparatet anvendes som betegnelse for den samlede værdi af maskiner, bygninger, boliger og transportmidler mv., der år efter år er akkumuleret gennem investeringer. 4

5 2.1 Fast realkapital (produktionsapparat/kapitalapparat) Fast realkapital benyttes som datagrundlag til analyse af samfundsøkonomiske forhold generelt samt produktionsfunktioner, produktivitetsanalyser og formueforhold i særdeleshed. Formålet med fast realkapital er at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat/kapitalapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital kan anvendes gentagne gange i produktionsprocessen, og den omfatter bygninger, maskiner, transportmidler, veje, jernbaner o.l. 1 Kapital i betydningen realkapital repræsenterer en produktionsfaktor, som selv er produceret, i modsætning til de andre basale produktionsfaktorer: arbejdskraft og naturgivne betingelser (jord). Det er vanskeligt helt præcist at opgøre værdien af landets samlede realkapital. Principielt kunne tilvæksten i den samlede realkapital i løbet af en periode opfattes som udtryk for økonomiens bruttoinvestering i denne periode (netto efter fradrag af den tekniske og fysiske forringelse af den faste realkapital). Fast realkapital opgøres på tre måder 2 : Bruttobeholdning Nettobeholdning Afskrivninger (forbrug af fast realkapital) Forskellen på brutto og netto beror på, om der tages hensyn til afskrivninger, som mere præcist kaldes forbrug af fast realkapital. Dette dækker slid og faldende restlevetid, som følge af at kapitalgoderne indgår i en produktionsproces, samt teknisk og økonomisk forældelse. Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I opgørelsen af bruttobeholdningen ses således bort fra aldersdimensionen, idet kapitaludstyr af samme kvalitet, men med forskellig restlevetid, vurderes ens. Bruttobeholdningen i faste priser kan opfattes som et summarisk mål for realkapitalens produktive kapacitet. 1 I modsætning til flydende realkapital, der kun anvendes én gang i produktionsprocessen, som eksempelvis diverse rå- og hjælpestoffer, komponenter, halvfabrikata o.l. 2 Desuden opgøres også andre mængdeændringer. For ikke-finansielle aktiver i.a.n. registreres virkningerne af uventede hændelser, der påvirker den faste realkapital, ligesom der opgøres omvurderinger. Nominelle og reale omvurderinger er strømstørrelser. Nominelle omvurderinger angiver, hvor meget værdierne for kapitalgoderne ændres i en givet periode som følge af prisændringer på disse. Korrigeres de nominelle omvurderinger for de generelle prisstigninger, fås de reale omvurderinger. 5

6 Nettobeholdningen repræsenterer den del af nationalformuen, som er placeret i faste aktiver og er ligesom bruttobeholdningen opgjort i genanskaffelsespriser. I faste priser er nettobeholdningen lig bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital og afspejler derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. Nationalregnskabets forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse opgjort til genanskaffelsespris. Det adskiller sig herved fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, der tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer. Forbrug af fast realkapital i nationalregnskabet er beregnet ud fra den lineære model. 2.2 Investeringskvoten Investeringskvoten måler investeringer som andel af BNP. Typisk investeres omkring en femtedel (20%) af årets samlede produktion, og investeringskvoten har derfor historisk ligget omkring de 20%., i krisetider lidt lavere. 2.3 Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer er den del af de samlede investeringer, der foretages i virksomhederne. Lidt forsimplet opgøres erhvervsinvesteringerne ved at se på de samlede årlige investeringer og fraregne investeringer i boliger. I de sidste 20 år har boliger udgjort 20-25% af de samlede investeringer i Danmark, og dermed har erhvervsinvesteringer (opgjort som de samlede faste bruttoinvesteringer minus boligbyggeri) udgjort 75-80% af de samlede investeringer. 2.4 Industriens investeringer Industriens investeringer er en delmængde af erhvervsinvesteringerne og er den del af erhvervsinvesteringerne, der investeres i industrivirksomheder (se nedenfor). Investeringer i industrien udgjorde omkring 12% af de samlede årlige investeringer frem til omkring 2003, hvorefter de er faldet til omkring 9% af de samlede årlige investeringer. 2.5 Udenlandske direkte investeringer Udenlandske investeringer analyseres typisk ved at se på beholdningen af udenlandske direkte investeringer. I beholdningsstatistikken foretages en opgørelse af værdien af de udenlandske investeringer ultimo hvert år. Direkte investeringer omfatter beholdninger af aktier og andre kapitalandele, hvor en udenlandsk investor eller virksomhed besidder mindst 10% af egenkapitalen eller stemmerne i den virksomhed, der er investeret i. 3 Investeringer af denne størrelse antages dels at være foretaget med henblik på varig økonomisk forbindelse mellem investor og virksomhed, dels at give investor en væsentlig (men ikke nødvendigvis bestemmende) indflydelse på ledelsen. En direkte investe- 3 I henhold til definitionen i IMF's betalingsbalancemanual fra 1993 (BPM5). 6

7 ring kan være i form af f.eks. egenkapital 4 eller koncernlån mv. 5 Af de udenlandske direkte investeringer i Danmark ultimo 2010 var 58% i egenkapital og 42% i koncernlån, jf. data fra Nationalbanken. Direkte investeringer i egenkapital kan foretages som etableringer af nye virksomheder, kapitaludvidelser i eksisterende virksomheder eller køb af eksisterende virksomheder. En væsentlig del af direkte investeringer foretages som opkøb af eksisterende virksomheder. Det kan i visse sammenhænge være nyttigt at sondre mellem forskellige typer af udenlandske investeringer, primært mellem nyetableringer ("greenfield") og investeringer i eksisterende virksomheder ("mergers & acquisitions"). Når man ønsker at belyse det generelle investeringsklima for udenlandske investeringer, er det nødvendigt at se på både nyetableringer og omfanget af udenlandske virksomheders investeringer i eksisterende virksomheder. Der er flere grunde til at se på det samlede omfang af udenlandske direkte investeringer og ikke blot på nyetableringer. For det første viser både danske og udenlandske data, at udenlandsk ejede virksomheder har højere produktivitet end danske virksomheder, og at disse produktivitetseffekter smitter af på de lokale danske virksomheder. 6 For det andet kan udenlandske virksomheders direkte investeringer bruges som strømpil for, hvordan investeringsklimaet i Danmark og de omkringliggende lande udvikler sig. Virksomheder med internationale aktiviteter er sandsynligvis blandt de første til at opsøge de investeringsmuligheder, der opstår. Internationale virksomheder er generelt mere mobile og har bedre muligheder for at drage fordele af ændrede investeringsmuligheder. 3 Produktivitet Stigningen i produktiviteten opgøres normalt som stigningen i BVT i faste priser enten pr. arbejdstime (timeproduktivitet), pr. beskæftiget (arbejdsproduktivitet) eller ved at tage højde for både anvendelsen af arbejdstimer og anvendelsen af kapital (totalfaktorproduktivitet). 4 Egenkapital består af egenkapitaloverførsler vedrørende aktier og andre kapitalandele samt geninvesteret indtjening. Egenkapitaloverførsler vedrører enten etablering af nye virksomheder, køb/fusion af eksisterende virksomheder eller udvidelse af egenkapital i eksisterende virksomheder. Geninvesteret indtjening omfatter den del af en virksomheds overskud, der ikke udloddes. Geninvesteret indtjening fremskrives på basis af virksomhedernes overskudsgrad og løbende oplysninger om udbetalte udbytter. Fremskrivningen er forbundet med usikkerhed og indebærer revisioner, når det faktiske overskud indberettes. 5 Koncernlån mv. omfatter handelskreditter, koncernlån og andre transaktioner mellem koncernforbundne selskaber. Ud over transaktioner direkte mellem investor (moderselskab) og den virksomhed, der er investeret i, f.eks. et datterselskab, dækker koncernlån mv. også transaktioner mellem indirekte koncernforbundne selskaber, f.eks. søsterselskaber. Filialer sidestilles med helejede datterselskaber. 6 Se Pedersen og Skaksen (2011), Multinational Enterprises in Denmark, udarbejdet for AmCham Danmark. 7

8 På virksomhedsniveau vil tilgangen være den samme. Produktiviteten for en virksomhed vil skulle opgøres ved at tage udgangspunkt i værdier uden skatter og afgifter og opgøre omsætningen fraregnet det medgåede materialeforbrug (råvarer, halvfabrikata, energi mv.). Denne størrelse (omsætning materialeforbrug) sættes i forhold til anvendte arbejdstimer for at få et mål for timeproduktiviteten. 7 Produktivitet er meget enkelt som koncept, men uendeligt svært at måle i praksis. Som koncept er det ganske enkelt et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer, man anvender til at producere en vare eller en serviceydelse. Sammenhængen mellem produktion, produktivitet og ressourceforbrug kan, som det også gøres af Produktivitetskommissionen, skrives med en simpel ligning: Produktion = Produktivitet Ressourceforbrug Det mest relevante mål for produktiviteten er således totalfaktorproduktiviteten, hvor der måles, hvor meget værdi der produceres, når der tages højde for, både hvor meget kapital og hvor meget arbejdskraft der anvendes. Det mest relevante mål er også det sværeste at måle, og derfor anvendes oftest timeproduktiviteten i stedet. I en standardmodel for økonomisk vækst vil en øget totalfaktorproduktivitet medføre øget kapitalapparat og materialeforbrug. Det skyldes, at en bedre ressourceeffektivitet gør det fordelagtigt at udvide produktionen. En stigning i produktiviteten vil derfor både have en direkte effekt på timeproduktiviteten og en indirekte effekt via øget kapitalapparat og materialeforbrug. Timeproduktiviteten vil med andre ord stige hurtigere end totalfaktorproduktiviteten, fordi også mængden af kapital øges via flere investeringer. Kapitalintensive virksomheder har ofte en relativt høj timeproduktivitet, fordi maskiner, IT og robotter mv. øger den enkelte medarbejders værdiskabelse. Derfor vil lande med mange kapitalintensive virksomheder typisk have en høj timeproduktivitet. Investeringer øger derfor timeproduktiviteten. Der er en tæt sammenhæng mellem produktivitet og løn. Overordnet afspejler timelønnen, hvor meget en medarbejder er i stand til at producere i løbet af en time. Set over længere tidsperioder stiger timelønnen sideløbende med timeproduktiviteten. Hvis produktiviteten stiger med 1%, stiger timelønnen også med 1%, jf. Produktivitetskommissionen. Ifølge Produktivitetskommissionens opgørelser, som bygger på standardopgørelser fra nationalregnskabet, er lønnens andel af BNP 50-55%, og dermed 7 I økonometriske studier på virksomhedsdata opgøres produktiviteten ved hjælp af en række matematiske funktioner, der også tager højde for anvendelsen af kapital. 8

9 kan man sige, at medarbejderne skaber 50-55% af virksomhedernes produktionsværdi. Den resterende del er skabt af kapital (maskiner, IT m.m.) og materialeforbrug. 4 Brancher hvorfor fokus på industrien? Analysen af Danmark som investeringsland er relevant for hele den private sektor. De udfordringer, som analysen peger på, er især vigtige for virksomheder og brancher, der er udsat for konkurrence fra virksomheder i andre lande, og analysen peger på udfordringer for Danmark, fordi en stor del af den private sektor er blevet mere mobil end tidligere og nemmere og hurtigere kan flytte aktiviteter til andre lande, hvor vilkår og afkast er bedre. 4.1 Erhverv Analysen fokuserer således på vilkårene for erhvervsinvesteringer, dvs. de investeringer, der foretages i private erhvervsvirksomheder. I den henseende sondres til tider mellem finansielle erhverv (banker, forsikrings- og investeringsvirksomheder) og ikkefinansielle erhverv (alle andre erhverv). 4.2 Industri I analysen fokuseres der i særlig grad på industrien (som er en del af de private erhverv). Industri omtales også som fremstillingssektoren og omfatter ifølge de gængse statistiske opgørelser følgende brancher: Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olieraffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Disse brancher er kendetegnet ved en stor grad af eksport og en stor grad af konkurrence fra andre lande. Desuden er virksomheder i disse brancher blevet mere internationale og mere mobile på tværs af grænser og udnytter i dag, at de kan opdele deres produktion og værdikæde på flere geografiske lokaliseringer. Derfor omtales disse brancher ofte som konkurrenceudsatte erhverv. 9

10 4.3 Private serviceerhverv De private serviceerhverv udgør resten af de private erhverv, når der fraregnes industri, landbrug, skovbrug og råstofudvinding samt forsyningsvirksomhed (el, vand og varme). En stor del af disse erhverv er også konkurrenceudsatte og mobile på tværs af grænser. En stor del af serviceerhvervene er lokale servicevirksomheder (bageri, vaskeri, blikkenslager mv.). Det er dog langt mere kompliceret at udskille de konkurrenceudsatte dele af de private serviceerhverv, hvorfor analysen fokuserer på industrien som den nemmest afgrænselige del af de konkurrenceudsatte erhverv. 10

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin H. Thelle Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Danmarks udenrigsøkonomi 2010

Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Udgivet af Danmarks Statistik 1. december 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Illustration omslag:

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Direkte investeringer

Direkte investeringer 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Tue Robi Jensen (trj@di.dk) side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs

Tue Robi Jensen (trj@di.dk) side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Indien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danmark: Hvorfor snakke om arbejdskraftmangel nu?

Danmark: Hvorfor snakke om arbejdskraftmangel nu? Danmark: Hvorfor snakke om arbejdskraftmangel nu? Efter fald i ledigheden er der begyndt at dukke historier op om mangel på arbejdskraft hist og her. Det lyder unægteligt mærkeligt efter syv års krise.

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere