Ønsket om at påvirke den europæiske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ønsket om at påvirke den europæiske"

Transkript

1 99 USA, EPA OG VEST- EUROPÆISK FAGFOR- ENINGS- POLITIK I ERNE Af Bent Boel I denne artikel om USA, det Europæiske Produktivitetscentrum (EPA) og vesteuropæisk fagforeningspolitik diskuterer forfatteren fagbevægelsens betydning for og indflydelse på den europæiske produktivitetskampagne i 1950erne. EPA blev dannet i 1953 på amerikansk initiativ og var en del af OEEC. EPA var et forsøg på at amerikanisere Vesteuropa. Ønsket om at påvirke den europæiske fagbevægelse spillede en væsentlig rolle i den amerikanske Europa-politik efter Som påvist af Charles S. Maier, kan Marshallplanen analyseres som en produktivitetens politik, et forsøg på at bevirke en mental omstillingsproces i de vesteuropæiske industrielle relationer efter amerikansk forbillede. 2 En sådan amerikanisering 3 skulle bidrage til den sociale og politiske stabilisering af de vesteuropæiske samfund og bekæmpelsen af kommunismen. Blandt midlerne til dens gennemførelse var de produktivitetsfremmende initiativer, der startede så småt i Marshallplanens regi sidst i 1948, og som efterhånden udviklede sig til en egentlig produktivitetskampagne. I 1953 mundede de ud i dannelsen af European Productivity Agency (EPA). Mens der er skrevet om arbejderbevægelsen og produktivitetskampagnen i perioden , er forskningen i den efterfølgende udvikling sparsom. 4 To spørgsmål har spillet en central rolle i litteraturen: produktivitetspolitikkens mål og dens resultater. Der er generel enighed om at et væsentligt mål set i relation til arbejderbevægelsen var at styrke de reformistiske kræfter på bekostning af kommunisterne. Men hvor Michael Hogan ser en socialdemokratisk dimension i Marshallplanen, ser Anthony Carew et plot, der gik ud på at sikre virksomhedsledelsens kontrol med arbejderne og afradikalisere fagbevægelsen. 5 I sin vurdering af produktivitetskampagnens resultater fokuserer Frederico Romero på de reformistiske bestræbelsers begrænsninger (i Italien), mens Carew peger på revisionisternes succes (i Storbritannien) og fagbevægelsens mangel på gennemslagskraft i forhold i produktivitetskampagnen. 6 Formålet med denne artikel er at kaste lys over fagbevægelsens indflydelse på den europæiske produktivitetskampagne i 1950 erne. Ifølge Carew var indflydelsen yderst begrænset, og EPA s aktiviteter holdt sig inden for rammer, der var i overensstemmelse med arbejdsgiverorganisationernes målsætninger.

2 100 ARBEJDERHISTORIE NR Sidst i 1950 erne blev det forsøgt at genforhandle EPA s målsætninger på et for fagbevægelsen acceptabelt grundlag, men uden succes. 7 Det kan næppe anfægtes, at EPA s målsætning grundlæggende var at tjene det europæiske erhvervslivs (og dets lederes) interesser samt styrke de reformistiske kræfter i arbejderbevægelsen. Men fagbevægelsen var ikke blot et offer i en europæisk produktivitetspolitisk sammenhæng. Tværtimod er et af de slående træk ved EPA s historie den skepsis som en del arbejdsgivere nærede over for produktivitetskampagnen, mens fagbevægelsen omvendt blev en af EPA s varmeste støtter og fik ganske stor indflydelse på organisationens aktiviteter. At det gik således, skyldtes i vid udstrækning USA s politik. EPA blev skabt i 1953 som en semi-autonom organisation inden for rammerne af Organisation for European Economic Cooperation (OEEC). Initiativet og finansieringen var amerikansk, og formålet var at fremme produktiviteten i industri, handel og landbrug ved hjælp af en lang række aktiviteter, der indebar at europæerne skulle tage ved lære af USA. Midlerne indbefattede transatlantiske produktivitetsrejser, forelæsninger, seminarer, konferencer, publikationer, konsulentvirksomhed m.m. Den nye organisation fik bl.a. til opgave at medvirke til en ændring af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdere i Vesteuropa. EPA blev efterfølgende et af omdrejningspunkterne for 1950 ernes europæiske debat om en reform af de industrielle relationer. USA s politik over for fagbevægelsen og skabelsen af EPA USA tillagde fagbevægelsen en central betydning for udviklingen i Vesteuropa: Vi bekæmper den russiske kommunisme på tre fronter: den militære, den økonomiske og den ideologiske. Arbejderklassen er nøglen til de to sidste. Taber vi dem, kan vi ikke vinde på den militære front. 8 Blandt de anvendte midler var CIA-finansierede aktiviteter og økonomisk støtte til ikke-kommunistiske fagforeninger. 9 Hovedmålene var Frankrig og Italien, de to vesteuropæiske lande med de stærkeste kommunistpartier. Imidlertid var forudsætningen for at kommunismen mere varigt kunne bekæmpes, at forholdet mellem ledelse og arbejdere i virksomhederne blev moderniseret. I amerikanernes diagnose var de europæiske industrielle relationer for feudale på management-siden og for socialistiske på arbejder-siden. Arbejdere og virksomhedsledere burde lægge klassekampen på hylden og arbejde sammen for at øge produktiviteten til alles bedste. De skulle lade sig inspirere af the American way ved hjælp af produktivitetsrejser til USA, seminarer, gæsteforelæsninger osv. Europæerne tog gladeligt imod økonomisk hjælp, men deres reaktioner på tilbudet om råd og vejledning var blandede. Visse eliters moderniserende ambitioner kolliderede med udsatte sociale gruppers frygt for at de ville komme til at betale regningen for den øgede produktivitet i form af forværrede arbejdsbetingelser og arbejdsløshed. En del regeringer anså fagforeningsspørgsmål for politisk set følsomme og mente ydermere at de økonomisk set kun var af marginal betydning for de produktivitetsfremmende bestræbelser. Den franske regering i særdeleshed var ængstelig for blot at fremstå som en marionet i onkel Sams koldkrigspolitik. 10 Fra 1948 iværksatte USA et teknisk bistandsprogram, der bl.a. havde til formål at ændre holdningerne hos fagforeninger og arbejdsgivere i Vesteuropa. En afgørende forudsætning for programmets succes var imidlertid at det ikke fremstod som alt for arbejdsgivervenligt. For at afvæbne eventuel kritik blev fagforeningerne derfor tæt involveret i den amerikanske politik, og Economic Cooperation Administration (ECA), der stod for administrationen af Marshallhjælpen, ansatte et stort antal fagforeningsmedarbejdere. 11 Administrationen talte dog ikke med én stemme. Indflydelsesrige kræfter foretrak at satse på rent økonomiske midler og betvivlede nytten af den tekniske bistand. Kongressens utilfredshed med regeringens bløde holdning over for europæerne fremprovokerede i 1951 vedtagelsen af Benton Amendment, der pålag-

3 USA, EPA OG VESTEUROPÆISK FAGFORENINGSPOLITIK I 1950 ERNE 101 de regeringen at sikre at USA s hjælp vitterligt tjente produktivitetskampagnens mål, herunder udbredelsen af den frie foretagsomhed og styrkelsen af de ikke-kommunistiske fagforeninger. 12 Kongressen fandt imidlertid ikke at loven i tilstrækkelig grad blev fulgt op af synlige tiltag fra regeringens side, og skærpede derfor kursen i maj 1952 med Moody Amendment, der øremærkede 100 millioner dollars til fremme af Benton Amendment s målsætninger. Blandt midlerne til at nå dem nævntes det såkaldte fordelingsprincip, et krav om at frugterne af den øgede produktion og produktivitet skulle fordeles retfærdigt mellem forbrugere, arbejdere og virksomhedsejere. Endelig skulle en mindre del af hjælpen gives direkte til OEEC. 13 Det var sidstnævnte bestemmelse der førte til dannelsen af EPA. USA ønskede såvel at øge produktiviteten som at støtte den vesteuropæiske integrationsproces. Ved at styrke OEEC s rolle på det produktivitetspolitiske område kunne man håbe på at slå to fluer med ét smæk. 14 Forhandlingerne mellem USA og OEEClandene om Moody-hjælp gik trægt, og enkelte lande gav afkald på at modtage hjælpen. Problemet var at de lande der ifølge amerikanerne kunne få størst gavn af Moody-hjælpen, også var dem der tøvede mest med at acceptere den. Omvendt forholdt det sig med en række lande, bl.a. Danmark, der ikke havde de samme vanskeligheder ved at opfylde betingelserne, og som derfor heller ikke i samme grad, i amerikanske øjne, havde behov for denne type hjælp. 15 De væsentligste hindringer var fordelingsprincippet, forpligtelsen til at støtte ikke-kommunistiske fagforeninger samt bekæmpelsen af konkurrencebegrænsende foranstaltninger såsom karteldannelser. 16 Alt i alt accepterede 11 OEEC-lande at indgå en Moody-aftale, der ofte var udvandet i forhold til det oprindelige udkast. I 1954 lykkedes det for regeringen at overbevise Kongressen om at erstatte Moody Amendment med en blødere formuleret tekst, Thye Amendment, der ikke i samme grad lagde op til at USA skulle påtvinge sine allierede en politik som de ikke brød sig om. Denne ændring bør formentlig ses i lyset af Dwight D. Eisenhowers sejr ved præsidentvalget i november Under den nye administration blev fagforeningernes indflydelse på den førte politik svækket, hvilket sammen med de vesteuropæiske regeringers modstand utvivlsomt bidrog til at trænge kravet om en accept af fordelingsprincippet i baggrunden. Den nye administration anså dog fortsat styrkelsen af de ikke-kommunistiske fagforeninger for et vigtigt politisk mål. 17 Da OEEC s Råd i marts 1953 accepterede den amerikanske idé om at skabe EPA, indeholdt den nye organisations statutter ingen henvisning til Moody Amendment. Tre måneder senere udvirkede amerikansk pres imidlertid at fordelingsprincippet og samarbejdet mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger blev optaget blandt EPA s officielle målsætninger. 18 Styrkelsen af de frie fagforeninger blev ikke nævnt, men det stod klart at dette ville blive en af EPA s vigtige opgaver. 19 De mere agressive dele af USA s fagforeningspolitik blev ført i bilateralt regi, da OEEC pga. en række medlemslandes neutrale status dårligt kunne tjene utilslørede koldkrigsformål. 20 I 1954 blev det dog besluttet at kanalisere en stigende del af den tekniske bistand gennem EPA, som derved kom til at spille en central rolle i den amerikanske fagforeningspolitik: Den vigtigste måde hvorpå vi søger at realisere dette mål [styrkelsen af de frie fagforeninger] er udviklingen af og støtten til aktiviteter i EPA-regi, der kan være nyttige for fagforeningsfolk. 21 USA forblev gennem hele EPA s eksistens tæt involveret i finansieringen af fagforeningsprogrammet. 22 Såvel i forberedelsessom implementeringsfasen var amerikanske konsulenter allestedsnærværende, og fremtrædende fagforeningsledere som Walter Reuther, Victor Reuther, Irving Brown og George Meany deltog i diskussioner vedrørende EPA s politik. 23 Ansvaret for uddannelsesprogrammerne lå hos en gruppe bestående af tre amerikanere, en brite og en franskmand. Spørgsmål relateret til europæiske rejser blev varetaget af to amerikanere og en svensker,

4 102 ARBEJDERHISTORIE NR mens dokumentations- og forskningsafdelingen blev startet af en amerikaner. 24 Når Erik Hauerslev fra EPA s fagforeningsafdeling rejste rundt for at diskutere EPA s fagforeningsaktiviteter, blev han i politisk set vanskelige lande, som fx Grækenland, mødt af den lokale amerikanske fagforeningsattaché, der satte ham i forbindelse med de rigtige folk. 25 I samtaler med europæiske arbejdsgiverrepræsentanter undskyldte EPA s embedsmænd gerne fagforeningsprogrammet med en bemærkning om at det var en del af den pris, der måtte betales for at modtage hjælp. Amerikanerne talte imidlertid ikke med én stemme. Fagforeningsfolk gav ofte udtryk for deres uenighed, når europæerne blev formidlet et lovlig rosenrødt billede af arbejdsmarkedsforholdene i USA. De slog fast at fagforeningernes bidrag til produktivitetsstigninger i USA ikke skyldtes at de blev inddraget i beslutningsprocesserne, men derimod deres resolutte faglige kamp, der tvang virksomhederne til at kompensere for høje lønomkostninger gennem mere avancerede produktionsteknikker. 26 Meany, Reuther og Brown advarede i 1957 EPA s direktør Roger Grégoire mod at idealisere de amerikanske arbejdsmarkedsforhold og i særdeleshed mod fokuseringen på den menneskelige faktor. Grégoire affærdigede kritikken, som han mente måtte bero på en misforståelse, idet denne nyorientering i Vesteuropa intet havde til fælles med de amerikanske arbejdsgiveres forsøg på at køre fagforeningerne ud på et sidespor. 27 Disse forbehold forhindrede imidlertid ikke de amerikanske fagforeninger i at støtte deres europæiske fællers krav om at se EPA s aktiviteter fortsat. EPA som en trepartsorganisation: Det Rådgivende Organ Ifølge amerikanerne forudsatte produktivitetskampagnen et samarbejde mellem regeringer, ikke-kommunistiske fagforeninger og arbejdsgivere. Derfor støttede de fra 1949 oprettelsen af nationale produktivitetscentre i form af trepartsorganisationer. Mange af de centre der blev skabt levede dog ikke op til amerikanernes forventninger, fordi fagforeningerne blev holdt udenfor eller i bedste fald blev tildelt en ren dekorativ rolle. I 1953 eksisterede der imidlertid et Moody-finansieret produktivitetscenter i de fleste OEEC-lande. De havde generelt til opgave at føre Moody-aftalernes målsætninger ud i livet, og nogle af dem blev skabt som trepartsorganisationer. Lige fra OEEC s første færd bestræbte USA sig på at fremme et lignende type samarbejde på europæisk plan. Da der ikke herskede megen tvivl om at industriens interesser nok skulle blive tilgodeset, bestod udfordringen især i at skabe et forbindelsesled mellem OEEC og fagbevægelsen. 28 Briterne i Trades Union Congress (TUC) indkaldte i marts 1948 til en konference i London hvor ikke-kommunistiske fagforeninger diskuterede Marshallplanen. Mødet mundede ud i dannelsen af Trade Union Advisory Council (TUAC), der i december 1948 blev anerkendt af OEEC som den eneste legitime repræsentant for den europæiske fagbevægelse. 29 I 1953 førte splittelsen mellem socialdemokraterne i International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU) og den betydeligt mindre International Federation of Christian Trade Unions (IFCTU) til at sidstnævnte forlod TUAC. Flere kristeligt demokratiske regeringer (Frankrig og Italien med en vis støtte fra Vesttyskland) forsøgte herefter at opnå OEEC s anerkendelse af de to europæiske sammenslutninger, hvilket de britiske og skandinaviske regeringer dog forpurrede. 30 I oktober 1954 fandt de sammen påny inden for rammerne af Joint Trade Union Advisory Council (JTUAC). 31 Herved blev fagbevægelsens position betragteligt styrket, og i 1955 opnåede JTUAC at blive repræsenteret på alle niveauer i OEEC. 32 I OEEC-regi var det imidlertid klart EPA s aktiviteter der havde størst interesse set med fagforeningernes øjne. Da amerikanerne skønnede at samarbejde mellem arbejdere og arbejdsgivere var afgørende for produktivitetskampagnens succes, håbede de i 1953 at EPA kunne skabes som en trepartsorganisation. Dette modsatte de europæiske lande sig imidlertid kraftigt, og ideen

5 USA, EPA OG VESTEUROPÆISK FAGFORENINGSPOLITIK I 1950 ERNE 103 måtte opgives. Mange regeringer nærede intet ønske om at styrke fagforeningernes indflydelse, og kun de færreste var indstillet på at overlade beslutninger om allokering af offentlige midler til en privat organisation. Langt de fleste OEEC-lande ønskede at skabe EPA som en mellemstatslig organisation, dog overvejede Schweiz og Holland en alternativ model i form af en international privat organisation. Det eneste spor den amerikanske idé efterlod sig blev derfor et organ, Advisory Board, bestående af personligheder fra industri, landbrug og fagforeninger. De skulle spille en rådgivende rolle samt etablere forbindelser til faglige og andre organisationer, og dermed optræde som EPA s ambassadører udadtil. 33 Planen om at gøre EPA til en egentlig trepartsorganisation mislykkedes, selv om de skandinaviske produktivitetscentre i 1958 stadigvæk omtalte den som en i princippet [...] fælles arbejdsgiver-arbejder-stat -organisation. 34 Amerikanerne satsede dog fortsat på at give EPA et progressivt og arbejdervenligt image. De luftede ideen om at udpege Labour-politikeren Harold Wilson til direktør. Forslaget var dødfødt, og den konservative britiske regering nedlagde forudsigeligt veto. 35 Amerikanerne undergravede siden hen deres egen målsætning ved at støtte udnævnelsen af Karl P. Harten til direktør. Harten, en tysk industrileder, havde tidligere spillet en vigtig rolle i Det Tredje Riges produktivitetsfremmende bestræbelser, og stod ikke for specielt fremsynede holdninger for så vidt angik forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere. 36 Denne siksakkurs afspejlede det forhold, at tanken om at gøre EPA til en organisation til fremme af samarbejdet mellem arbejdere og arbejdsgivere ikke stod højst på den amerikanske dagsorden. Amerikanerne forsøgte dog at redde noget af deres oprindelige plan ved at få medlemslandene til at udnævne fremtrædende personligheder, hvis prestige kunne stive Advisory Board af og kaste glans over EPA. 37 Briterne mente at sameksistensen mellem et rådgivende organ spækket med egostærke personligheder og den beslutningstagende Komité for USA forsøgte gennem EPA at modernisere de industrielle relationer. For at dette kunne lade sig gøre, så måtte fagforeningerne inddrages i det produktivitetsfremmende arbejde. Her ses en kvinde på arbejdsmarkedet i (Foto: ABA).

6 104 ARBEJDERHISTORIE NR Produktivitet og Anvendt Forskning (PRAkomiteen) var en sikker opskrift på splid. De frygtede også at medlemmerne af Advisory Board ville være mere modtagelige for amerikansk pres end PRA-komiteens medlemmer. 38 Deres protester var resultatløse, men forudsigelserne kom i vidt omfang til at holde stik. Blandt medlemmerne af det førstudnævnte Advisory Board fandt man fremtrædende virksomhedsledere såsom Vittorio Valletta, Axel Iveroth og Wilhelm Van Leeuwen. 39 Disse personligheder, der for nogles vedkommende følte sig højt hævet over embedsmændene i EPA, gik ud fra at de skulle spille en central rolle og tolkede deres mandat bredt. Lige fra starten var der lagt op til en skyttegravskrig præget af mistro og frustration mellem Advisory Board på den ene side, PRA-komiteen og sekretariatet på den anden. Førstnævnte tabte utvetydigt striden, og dets indflydelse på EPA s praktiske politik forblev meget begrænset. En ændring af Advisory Board s sammensætning i 1957, der sigtede på at etablere mere direkte forbindelser til erhvervsorganisationerne, ændrede ikke nævneværdigt på dette forhold. 40 Til det sidste befandt Advisory Board sig i et dilemma: På den ene side gav dets medlemmer især fra arbejdsgiversiden ofte udtryk for en kritisk holdning til EPA s ledelse, på den anden side støttede de energisk EPA s eksistens og grundtanke. Da organisationen blev opløst i skete det på trods af heftige protester fra Rådets side. Disse var dog mest dybfølte på arbejdersiden. Fagbevægelsen fik nemlig efterhånden stor indflydelse på EPA s aktiviteter, om end på en lidt anden vis end oprindelig planlagt. Fagbevægelsen og EPA s fagforeningspolitik De europæiske fagbevægelser var delte i deres holdning til produktivitetskampagnen ligesom de havde været det i forhold til Marshallplanen generelt. I 1949 blev World Federation of Trade Unions (WFTU) splittet, da de ikkekommunistiske fagforeninger brød ud og grundlagde ICFTU. Mens kommunisterne indædt bekæmpede produktivitetskampagnen, var de ikke-kommunistiske fagforeninger mere ambivalente. De var naturligvis glade for amerikanernes opbakning og forsøg på at presse arbejdsgiverne til forhandlingsbordet. Erfaringerne med en del arbejdsgiveres obstruktionspolitik bevirkede imidlertid at mange identificerede produktivitetskampagnen med arbejdsløshedsskabende rationaliseringstiltag. 41 Ved flere lejligheder advarede fagforeningerne om at deres støtte til produktivitetskampagnen forudsatte at arbejdsgiverne accepterede en mere retfærdig fordeling af virksomhedernes overskud. Selv om Moody Amendment og skabelsen af EPA bl.a. var udtryk for et amerikansk ønske om at styrke de ikke-kommunistiske fagforeninger, kunne fagbevægelsens tro på at initiativet ville give resultater ligge på et lille sted. 42 Under et møde mellem TUAC og amerikanske embedsmænd i august 1953 gav de europæiske fagforeningsrepræsentanter fri luft for deres vrede. De beklagede sig over manglen på opbakning fra Eisenhower-administrationen, der så gennem fingre med at visse regeringer modtog Moody-hjælp, på trods af at de ikke helhjertet bestræbte sig på at virkeliggøre Moody-aftalens målsætninger. 43 Da ICFTU i oktober 1953 afholdt en konference om produktivitetsspørgsmålet, tegnede der sig et sammensat billede af situationen i de enkelte lande. I Skandinavien, Holland og Storbritannien, hvor de frie fagforeninger havde stor gennemslagskraft i forhold til regering og arbejdsgivere, og hvor den kommunistiske indflydelse var af marginal betydning, var fagforeningerne overvejende positive over for produktivitetskampagnen. I Østrig, Vesttyskland og Belgien, hvor fagforeningerne nok var stærke, men hvor deres forhold til regeringen var konfliktfyldt, var holdningen mere skeptisk. I Frankrig og Italien, som amerikanerne anså for produktivitetskampagnens primære målgrupper, var de ikke-kommunistiske fagforeninger svagere end deres kommunistisk dominerede rivaler, og deres gennemslagskraft i forhold til såvel arbejdsgivere som regering var begrænset. De opfordrede derfor

7 USA, EPA OG VESTEUROPÆISK FAGFORENINGSPOLITIK I 1950 ERNE 105 amerikanerne til at presse deres regeringer til at føre Moody Amendment s målsætninger ud i livet. 44 Trods disse vanskeligheder fornyede ICFTU sin støtte til produktivitetskampagnen. 45 I november 1955 søgte en EPA-organiseret fagforeningskonference at gøre status. Den franske fagforeningsrepræsentant, René Richard, medlem af Advisory Board, mente at det fortsat var en fundamental opgave for de ikke-kommunistiske fagforeninger at hjælpe EPA og at bekæmpe kommunisternes antiproduktivitetskampagner i Italien og Frankrig. 46 Der var dog stadig talrige irritationsmomenter. Den belgiske repræsentant fastslog at hans fagforening fremover ville nægte at bidrage til produktivitetspropagandaen, hvis ikke arbejderne blev sikret deres andel af frugterne af den øgede produktion. Deutsche Gewerkschaftsbund (DGB), gav også udtryk for utilfredshed. Den fremherskende holdning blev sammenfattet af Walter Schevenels, generalsekretær for JTUAC, der slog fast at [produktivitets-tanken] kunne kun blive solgt til arbejderne hvis de kunne indse at den ville gavne dem, og ikke som så ofte før gøre dem til ofre. 47 Fagforeningerne ønskede en øget levestandard for arbejderne og mere indflydelse til sig selv. Edwin Fletcher, der tidligere havde været ansat i det britiske TUC, og som nu var EPA s vicedirektør, mente at målsætningen burde være skabelsen af et kraftfuldt industrielt demokrati med stærke og velfungerende fagforeninger. Ligesom AFLCIO s ledere mente han, at et vist fagforeningspres for højere lønninger var samtidig et pres for øget produktivitet. 48 At EPA s vicedirektør i 1955 var en tidligere britisk fagforeningsmand, afspejlede den ændring der havde fundet sted i de forløbne to år. EPA s fagforeningsprogram var længe undervejs, hvilket hang sammen med visse medlemslandes modvilje. I Storbritannien og Sverige lagde en udbredt euroskepsis en dæmper på fagforeningernes interesse. På arbejdsgiversiden og i mange konservative regeringer ønskede man at begrænse fagforeningernes indflydelse. Hverken den franske eller den italienske regering var synderlig interesseret i at støtte et fagforeningsprogram, selv om amerikanerne mente at netop de to lande ville have mest gavn af det. EPA-sekretariatet generelt, og Karl P. Harten i særdeleshed, viste heller ingen entusiasme. Direktørens væsentligste indsats bestod i et forslag om at iværksætte en pressekampagne, der skulle skærpe fagforeningernes produktivitetsbevidsthed. 49 EPA skulle forsøge at gøre arbejderne mindre dumme, ved at bibringe dem en forståelse for nødvendigheden af at øge produktiviteten. 50 Forholdet mellem Harten og fagforeningerne forblev næppe overraskende meget køligt. 51 Fagforeningerne fandt støtte hos USA og de skandinaviske lande og opnåede i første omgang 4 ud af 16 pladser i Advisory Board. I 1957 forøgedes denne repræsentation til 5 ud af 13 medlemmer, der nu ikke længere blot blev udnævnt i deres personlige egenskab, men som talsmænd for deres respektive organisationer. 52 JTUAC tillagde sin repræsentation væsentlig betydning, idet den var udtryk for at fagforeningerne blev anset som fuldgyldige partnere for OEEC. Samtidig beklagede organisationen sig over at være underrepræsenteret, og det var da også i højere grad virksomhedsledere end fagforeningsrepræsentanter der tegnede Advisory Board udadtil. Formanden for Rådet kom således altid fra arbejdsgiverkredse. Denne mindretalsstatus var dog næppe et større problem, eftersom Advisory Board i regelen vedtog sine resolutioner i enighed. Da OEEC i 1960 blev omorganiseret til OECD, var et af JTUACs hovedkrav at den nye organisation skulle udstyres med et lignende rådgivende organ. 53 Som tidligere nævnt fik Advisory Board imidlertid kun begrænset indflydelse på EPA s aktiviteter. En anden kanal hvorigennem fagbevægelsen i princippet kunne gøre sin indflydelse gældende var de styrende organer, først PRA-komiteen og fra 1957 Governing Body. De fleste medlemmer af disse organer kom fra de nationale produktivitetscentre. Fagforeningerne var repræsenteret i nogle centre og kunne derfor håbe på at vinde gehør for deres synspunkter

8 106 ARBEJDERHISTORIE NR ad den vej. Dette synes dog kun at have været tilfældet i få lande, herunder Danmark og Norge. Den europæiske fagbevægelse stod svagt i forhold til EPA. Men i 1954 blev dens position styrket af dannelsen af JTUAC i 1954 samt udmeldinger fra OEEC s generalsekretær, Robert Marjolin, der opfordrede EPA til at forbedre sit forhold til fagforeningerne. 54 Udnævnelsen i april 1955 af Roger Grégoire til ny direktør åbnede op for at dette kunne lade sig gøre. 55 I 1955 skabte EPA et fagforeningsprogram, der efterhånden udviklede sig til en af organisationens væsentligste aktiviteter. 56 Det britiske TUC advarede mod at skabe en arbejderghetto og slog forgæves til lyd for at fagforeningerne blev sikret indflydelse på alle EPA s aktiviteter. 57 I de følgende år opbyggede den europæiske fagbevægelse sit eget rige inden for EPA s rammer. I 1955 opnåede JTUAC retten til at foreslå kandidater til poster på lige fod med medlemslandene, og Fletcher fra TUC blev udnævnt til EPA s vicedirektør. Det afgørende var imidlertid at EPA i 1955 dannede en særlig fagforeningsafdeling, der frem til organisationens opløsning blev administreret af tidligere fagforeningsfolk. 58 Som Schevenels sagde: Chefen for denne afdeling og de fleste af hans kolleger har været aktive fagforeningsfolk, og de har vores fulde tillid. 59 Ingen aktiviteter blev iværksat uden et grønt lys fra JTUAC. 60 Arbejdsgiverne fik også tildelt deres del af kagen, nemlig EPA s virksomhedsledelsesprogram, som den europæiske sammenslutning Council of European Industrial Federations (CEIF) dog kun langsomt og tøvende udviklede en vis interesse for. 61 Rigtig ivrig blev CEIF først når der skulle tages stilling til fagforeningsprogrammet. Arbejdsgiverne så det tilsyneladende som deres fornemste opgave at begrænse den skade som EPA kunne forvolde, og deres mistro voksede i takt med at fagforeningsaktiviteterne blev udbygget. 62 De lagde således pres på regeringerne for at få opløst den selvstændige fagforeningsafdeling. Flere regeringer delte denne skepsis. I Vesttyskland førte dele af administrationen således en obstruktionspolitik, der søgte at afskrække fagforeningerne fra at tage del i EPA s aktiviteter. 63 CEIF s kampagne fik en vis succes, idet en række lande kritiserede fagforeningsaktiviteterne for at inddrage spørgsmål der ikke havde nogen direkte relation til produktiviteten, og mente at de burde underlægges virksomhedsledelses-afdelingen. Forslaget blev indædt bekæmpet af JTUAC, der her fandt en allieret i EPA. Roger Grégoire slog fast at såfremt fagforeningernes mistro til produktivitetskampagnens mål skulle overvindes, var det nødvendigt at styrke den faglige uddannelse og udbrede forståelsen for mere generelle økonomiske sammenhænge. 64 Beskyttet af EPA, og med europæiske og amerikanske økonomiske midler i ryggen, kunne JTUAC og fagforeningsfolkene i EPA i de følgende år iværksætte aktiviteter, der gik langt ud over hvad arbejdsgiverne opfattede som rent produktivititetsfremmende foranstaltninger. EPA s fagforeningsaktiviteter EPA s målsætninger i forhold til fagforeningerne var af politisk, faglig og psykologisk art. Som tidligere nævnt, var det et helt overordnet mål at styrke de ikke-kommunistiske fagforeninger på bekostning af de kommunistiske, hvilket ikke mindst blev søgt opnået ved at udelukke de sidstnævnte fra alle projekter. Dertil kom, at fagforeningsfolk skulle uddannes således at de kunne bidrage til at øge produktiviteten og tage sig af de problemer som den hurtige teknologiske udvikling førte med sig. En væsentlig forudsætning for at dette kunne lykkes var at den udbredte psykologiske modstand mod hele produktivitetstanken blev nedbrudt. EPA understregede at intentionen ikke var at påvirke fagforeningerne i den ene eller anden retning, men at give dem adgang til nogle ressourcer, hvis anvendelse de selv var herrer over. Det var vigtigt ikke at forsyne produktivitetskampagnens kritikere med ammunition ved åbenlyst at manipulere eller skabe det indtryk at man tjente ar-

9 USA, EPA OG VESTEUROPÆISK FAGFORENINGSPOLITIK I 1950 ERNE 107 bejdsgivernes interesser. 65 Dette hensyn var en væsentlig årsag til at programmet blev overladt til fagforeningerne selv. Fagforeningsprogrammet indbefattede mange forskellige typer aktiviteter uddannelse, forskning, information, europæiske rejser og transatlantiske rejser 66 der involverede tusinder af fagforeningsfolk fra hele Vesteuropa. Alene i 1957 deltog ca fagforeningsfolk fra 32 forskellige faglige organisationer og eksperter i seminarer, rejser, konferencer m.m. organiseret af EPA. 67 Det er selvsagt umuligt at kvantificere effekten af den type aktiviteter. Bedømt ud fra brugernes evalueringer fremstod de i stigende grad som en succes. I startfasen var de blevet mødt med en god portion skepsis. De danske fagforeninger havde således først været tilbageholdende, men i 1956 roste de EPA s aktiviteter, og et par år senere var deres støtte endnu mere uforbeholden. Denne udvikling afspejlede en mere generel europæisk tendens. 68 Der var geografiske forskelle, og noget tyder på at EPA s kurser var særligt værdsatte i lande hvor de ikke-kommunistiske fagforeninger var svage. En amerikansk analyse konkluderede at de frie fagforeninger var blevet betydeligt styrket af produktivitetskampagnerne især i Frankrig, Italien og Grækenland. JTUAC delte denne vurdering og mente at en eventuel afbrydelse af disse aktiviteter ville udgøre et mærkbart tab for fagbevægelsen. 69 I 1960 blev det besluttet at omorganisere OEEC til OECD for at muliggøre optagelsen af USA og Canada i organisationen. På det tidspunkt blev det klart at USA ikke ønskede at videreføre EPA. Amerikanerne nægtede fortsat at yde teknisk bistand til lande der sagtens kunne stå på egne ben, og visse vesteuropæiske regeringer mente at organisationen havde udspillet sin rolle. Fagforeningerne protesterede højlydt mod den planlagte opløsning, men omsonst. 70 Som et plaster på såret blev enkelte aktiviteter videreført i OECD-regi, om end på et betydeligt mere beskedent niveau. 71 Konklusion USA forsøgte at realisere sine fagpolitiske mål i forhold til EPA på såvel et institutionelt som på et fagligt-politiske plan. Mens det første mislykkedes, gik det bedre med den anden målsætning. EPA kom ikke til at spille rollen som en slagkraftig trepartsorganisation på europæisk plan, og dets rådgivende organ, hvor de faglige organisationer var repræsenteret, fik kun begrænset indflydelse. Men kontakter blev skabt, og i en række tilfælde stod fagforeninger og arbejdsgivere sammen om at forsvare deres fælles interesser. Dette var især tilfældet fra 1957, da sekretariatet og flere store medlemslande besluttede at flytte EPA s fokus væk fra de snævert produktivitetsfremmende foranstaltninger i industri, handel og landbrug hen imod projekter inden for videnskab og teknologi samt hjælp til underudviklede områder i medlemslandene. CEIF og JTUAC var enige om at bekæmpe denne trussel mod organisationens traditionelle aktiviteter. EPA var imidlertid også et forum for de europæiske organisationers indbyrdes stridigheder. Her havde fagforeningerne mere succes end arbejdsgiverne, idet de fik betydelig større indflydelse end man skulle have forventet, deres relative svaghed og mangel på politisk opbakning fra regeringsside i Vesteuropa i 1950 erne taget i betragtning. 72 EPA skabte ikke en egentlig model for samarbejde mellem arbejdere og arbejdsgivere på europæisk plan, snarere en opsplittet organisation hvor arbejdsgiverne fik én del af kagen, arbejderne en anden. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt at kun fagforeningerne var reelt interesseret i deres andel. Arbejdsgiverne overlod i vidt omfang programmet for virksomhedsledelse til EPA s bureaukrater og skulle ofte overtales til at deltage i organisationens aktiviteter. Helt anderledes forholdt det sig med fagforeningsprogrammet, der blev udformet i tæt samarbejde med den europæiske fagbevægelse. At fagbevægelsen var interesseret i at deltage i EPA s projekter kan ikke overraske. EPA tilbød penge, og organisationens anerkendelse var en kilde til prestige, der var nyttig i lande hvor de ikke-kommunistiske fagforeninger

10 108 ARBEJDERHISTORIE NR stod svagt. En del nordeuropæiske fagforeninger skulle først overtales til at indse at EPA tjente et formål. En af organisationens bedrifter bestod i at den faktisk havde held med at sælge sig selv til fagforeningerne, der endte med at være blandt dens ivrigste tilhængere. Fagforeningernes styrke inden for EPA skyldtes ikke at de havde tilkæmpet sig denne position. Baggrunden var først og fremmest det amerikanske ønske om at se EPA give fagforeningsspørgsmålet høj prioritet, noget EPA s ledelse kun tøvende indvilligede i. Resultatet blev at fagforeningerne fik deres egen afdeling, inden for hvilken de kunne tumle sig forholdsvis frit: Her blev erfaringer gjort, tillidsmænd uddannet og transeuropæiske og transatlantiske kontakter skabt. EPA blev derved en af de vigtigste kanaler for den amerikanske påvirkning af 1950 ernes vesteuropæiske fagbevægelse. Men langtfra at være passive ofre for USA s politik eller brikker i EPA s spil var fagforeningerne selv med til at bestemme kursen og til at føre den ud i livet. 73 Noter 1. Denne artikel bygger på Bent Boel, The European Productivity Agency. Politics of Productivity and Transatlantic Relations, , upubliceret Ph.D. afhandling, Københavns Universitet, Charles S. Maier: The Politics of Productivity: foundations of American international economic policy after World War II, Charles S. Maier, In search of stability. Explorations in historical political economy, Cambridge 1987, ss Bent Boel, Americanization : Uses and Misuses of a Concept, Csaba Szaló, On European Identity: Nationalism, Culture & History, Brno 1998, ss Den væsentligste bog om emnet er Anthony Carew, Labour under the Marshall Plan. The Politics of Productivity and the Marketing of Management Science, Manchester Nyere bidrag: Joseph Melling and Alan McKinlay (ed.), Management, Labour and Industrial Politics in Modern Europe. The Quest for Productivity Growth during the Twentieth Century, Cheltenham 1996; Marie-Laure Djelic, Exporting the American Model. The Postwar Transformation of European Business, Oxford For mere udførlige litteraturhenvisninger, se: Boel, The European Produc-tivity Agency. 5. Michael Hogan, The Marshall Plan. America, Britain and the reconstruction of Western Europe, , Cambridge 1989, s. 445; Carew, Labour under the Marshall Plan, ss Fredrico Romero: The United States and the European Trade Union Movement , London 1992, s. 222; Carew, Labour under the Marshall Plan, ss. 197, 199 og Carew, Labour under the Marshall Plan, s Washington National Records Center (WNRC), Record Group (RG) 469, Office of the Director (OD), Subject Files (SF) of the Director ; box 24, folder (f.): Labor 1953, Mutual Security Agency (MSA), Office of Labor Advisers (OLA), : The Labor program of MSA. 9. Ronald Radosh, American Labor and United States Foreign Policy. New York 1969, ss Archives Nationales (AN), 80 AJ 80, f. Visites Silbermann, tel. no 326/DET, Amb. à MAE, Carew, Labour under the Marshall Plan, ss WNRC, RG 469, Special Representative in Europe (SRE), Office of the General Counsel (OGC), SF , box 59, f. Productivity Moody Amendment, Basic Documents (sec 115K), Benton Amendment. 13. WNRC, RG 469, SRE, OGC, SF , box 58, f. Productivity: Program and Planning Papers, Everett H. Bellows, note, , The Productivity Program. 14. Boel, The European Productivity Agency, s WNRC, RG 469, Office of the Deputy Director for Program and Planning (ODDPP), , SF of the Deputy Director (DD), , box 7, memo, , Eichholz to Ohly, Moody Amendment. 16. WNRC, RG 469, SRE, Productivity and Technical Assistance Division (PTAD), SF Relating to Benton- Moody Program, box 1, f. History: 115K, History of Negotiations under Section 115 K of the ECA Act (s.d., formentlig fra juni 1953). 17. WNRC, RG 469, Deputy Director for Operations (DDO), Office of European Operations (OEO), OD, SF , box 54, f. TA, Jan.-April 1954 (1 of 2), Ecoto A-709, , United States Mission to the North Atlantic Treaty Organization and European Regional Organizations (USRO Paris) to FOA/W, TA local currency project for report on communist dominated trade unions ; WNRC, RG 469, United States Operating Missions (USOM), Mission to France (MF), OD, Communications & Records Unit (CRU), SF (CtF), , box 168, f. 14. productivity: meetings + conferences 1953,

11 USA, EPA OG VESTEUROPÆISK FAGFORENINGSPOLITIK I 1950 ERNE 109 Ecoto circ. A-73, , USRO Paris to Harlan and Ozer: Labor views on Moody programs in Austria, Belgium, France and Germany. 18. WNRC, RG 469, OEO, Regional Organizations Staff (ROS), SF , box 3, f. economics: productivity program (1 of 3), Repto Circ. 144, , Paris to MSA, EPA. OEEC, Acts of the Organisation, vol. XII, ss Interview med Preben Hansen, WNRC, RG 469, Office of the Deputy Director for Technical Services (ODDTS), Office of Industrial Resources (OIR), OD, SF , box 2, f. European Technical Exchange Program, memo, , Meskimen to Russell, EPA structure and policies and FY 56 TE plans. 21. WNRC, RG 469, ODDPP ( ), SF of the DD, , box 16, f. Technical assistance European productivity, Secretariat note no. 1, : Current problems in the OEEC. 22. WNRC, RG 469, Office of African and European Operations (OAEO), SF, , box 61, f. Productivity, Ecoto A-523, , ICA/W, Letter to OEEC on US FY 58 Grant to EPA. 23. Walter Reuther var Congress of Industrial Organizations præsident fra 1952 og vice-præsident for AFL-CIO fra 1955, hans bror Victor Reuther var leder af CIO s repræsentation i Paris, Irving Brown arbejdede for American Federation of Labors Free Trade Union Committee, George Meany var AFL s præsident fra 1952 og AFL-CIO s præsident fra 1955 (Anthony Carew, Conflict Within the ICFTU: Anti- Communism and Anti-Colonialism in the 1950s, International Review of Social History, vol. 41, 1996, ss ; Patrick Renshaw, American Labor and Consensus Capitalism, , 1991). 24. European Community Historical Archives (ECHA), Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD), Archives de l Agence Européenne de Productivité (AEP), Grand classeur: EPA, , OECD, Paris Août 1965, Répertoire des activités de l AEP ( ). 25. Interview med Erik Hauerslev, WNRC, RG 469, USOM, MF, OD. CRU, SF (CtF), , box 168, f. 14. productivity: meetings + conferences 1953, Ecoto Circ. A-129, , USRO Paris to FOA Labor, Trade Union productivity conference, , London. 27. WNRC, RG 469, OAEO, SF, , box 61, f. Productivity, Ecoto Circ. A-21, , Moore to ICA/W, Summary report on second meeting of Governing Board of the EPA. Om den europæiske interesse for human relations bevægelsen se: Mel van Elteren: Psychology and Sociology of Work within the Anglo-American orbit, Hans Loeber (ed.), Dutch-American Relations A Partnership. Illusions and Facts, Assen/Maastricht 1992, s Trade Union Advisory Committee Archives (TU- AC), box TUAC History, TUAC/1968/8: 20th Anniversary meeting, at Grand amphitéâtre de la Chambre de Commerce internationale, Report on activities. Twenty years of Atlantic cooperation. 29. TUAC, box TUAC History, TUAC/1968/8; 20th Anniversary meeting, at the Grand amphitéâtre de la Chambre de Commerce internationale, Report on activities. Twenty years of Atlantic cooperation. Om splittelsen i den internationale fagbevægelse i , se: Romero, The United States and the European Trade Union Movement , ss TUAC, box TUAC history, ERP- TUAC/Min.15, , TUAC with OEEC. ERP members. Meeting of Ifølge Schevenels (fra ICFTU) repræsenterede ICFTU ca. 25 millioner medlemmer, hvilket var 10 gange så mange som IFCTU (jf. TUAC Archives, box: TUAC History, The Trade unions and European Economic Cooperation, Schevenels lecture in September 1960, Liège. 31. TUAC, box: TUAC History, The Trade unions and European Economic Cooperation, Schevenels lecture in September 1960, Liège. 32. TUAC, f. Rapports d activité CSC-ERP, CSCM- OECE, JTUAC 5(57)2; JTUAC to the OEEC. 5th meeting of JTUAC, , Report of Activities for the Period of March 1955 to September 1957 ; TUAC archives, box TUAC history, Labour News Bulletin on European Economic Cooperation, No 69/70, April Public Records Office (PRO), CAB134/1017, MAC(53)161, Cabinet. Mutual Aid Committee, Note by the Board of Trade (BOT), The Advisory Board of the EPA. 34. Udenrigsministeriets arkiver (UM), j.nr. 106.O.21, pk 1, Productivity Promoting activities within OEEC after Joint Document from Denmark, Norway and Sweden, Interview med Alexander King, UM, j.nr. 73.C.41/19i, pk 2, UM, Notits til Produktivitetsudvalget, UM, j.nr. 73.C.41/19i, pk 2, OEEC del. ce nr. 2303, , OEEC: EPA, AB ; Interview med Alexander King, PRO, CAB134/1017, MAC(53)161, Cabinet. Mutual Aid Committee, Note by the BOT, The Advisory Board of the EPA ; PRO, CAB134/1014. Cabinet. Mutual Aid Committee. MAC(53), Meetings, MAC(53)27th Meeting. Minutes of a meeting held on , The Advisory Board of the EPA. 39. De var alle blandt Vesteuropas mere fremtrædende virksomhedsledere: Valletta var FIAT s præsident,

12 110 ARBEJDERHISTORIE NR Iveroth var bl.a. leder af det svenske produktivitetscenter, Van Leeuwen var bl.a direktør for Royal Dutch Shell og leder af det hollandske nationale produktivitetscenter. 40. Boel, The European Productivity Agency, ss ECHA, OECD, Archives de l AEP, Petit classeur: RE 5/7/09 Agence. Direction Technique. PRA (A). ltr, SCH/JC/MTV/1327, , Schevenels à Secrétaire Général de l OECE, annexe: Résolution sur la productivité adoptée par la Conférence Régionale européenne de la CISL, Lugano, ; WNRC, RG 469, OAEO, ROS, Rrt EPA, , EPA: Advisory Board EPA: General, box 1, f. EPA/General through 1957, EPA(57)11, , EPA. Results obtained and future prospects. Report on the Agency s first phase of activity (1st May th June 1957) and on its situation at 1st July TUAC archives, box TUAC History, ERP-TU- AC/Min.13, Summarized report of the 13th meeting of the ERP TUAC held on , WNRC, RG 469, USOM, MF, OD. CRU, SF (CtF), , box 168, f. 14. Productivity: meetings + conferences 1953, Ecoto Circ. A-73, , USRO Paris to Harlan and Ozer: Labor views on Moody programs in Austria, Belgium, France and Germany. 44. Ibid.; WNRC, RG 469, USOM, MF, OD. CRU, SF (CtF), , box 168, f. 14. productivity: meetings + conferences 1953, Ecoto Circ. A-129, , USRO Paris to Washington/FOA, Trade Union Productivity Conference, , London. 45. UM, j.nr. 73.C.41/19i, pk 3, Notat, , Samtale den mellem den danske OEEC del. repræsenteret ved hr. Tabor og hr. Ussing og EPA s direktør Dr. Harten angående det Europæiske Produktivitetscenters virksomhed. 46. UM, j.nr. 106.P.11, pk 1, EPA/HU/4728, , Meeting of Trade Union editors and information officers, Minutes of Meeting held on Ibid. 48. Ibid. 49. UM, j.nr. 73.C.41/19i, pk 3, Notat, , Samtale den mellem den danske OEEC del. repræsenteret ved hr. Tabor og hr. Ussing og EPA s direktør Dr. Harten angående det Europæiske Produktivitetscenters virksomhed. 50. Interview med anonym tidligere EPA-ansat. 51. TUAC, box TUAC history, JTUAC/Min.1, , Summarized minutes of the constitutive meeting of the JTUAC to the OEEC, Brussels, Joint Trade Union Advisory Council (JTUAC) fik 5 pladser, Council of European Industrial Federations (CEIF) fik 4, European Council of Crafts and Small and Medium-Sized Enterprises fik 1 og landbrugsorganisationerne fik 3, jf. UM, j.nr. 106.O.21, pk 1, , skr. nr. 3575, OEEC del. til UM. 53. TUAC, box: TUAC History, memo, JTUAC to the OEEC, Some preliminary observations on the report of the Group of Four (CF/CH, ). 54. UM, j.nr. 73.C.41/19i, C(54)229, , Observations by a Group of Heads of Delegations on the Draft Program and Budget of EPA for TUAC archives, box TUAC history, JTUAC/Min.1, , Summarized minutes of the constitutive meeting of the JTUAC to the OEEC, Brussels, ECHA, EPA Archives, OECE, Août 1965, Répertoire des Activités de l Agence Européenne de Productivité ( ). 57. PRO, LAB13, f. LAB13/713, Ministry of Labour and National Service. Overseas Department. O/69/21/1952. OEEC. European Productivity Agency. EPA project 175. Concerning Training Programmes for Trade Union Leaders , ltr., Stewart (UK del. to OEEC) to Hancox (BOT). 58. Fagforeningsafdelingen blev skabt inden for rammerne af en større afdeling, Labor and Social Factors Division (LSFD), der blev styret af Adrianus Vermeulen, en tidligere fremtrædende leder af den hollandske fagforening, Nederlands Verbond van Vakverenigingen (TUAC archives, f. Rapports d activité CSC- ERP, CSCM-OECE, JTUAC 5(57)2; JTUAC to the OEEC, 5th meeting of JTUAC, Report of activities for the period of March 1955 to September 1957). 59. TUAC, f. ORE. Lettres, circulaires 1956 à..., European regional Organisation (ERO) of the ICFTU (Schevenels), , to the national centres affiliated to the ERO, Employers campaign against the EPA projects. I størstedelen af perioden var afdelingen ledet af franskmanden Robert Cottave (TUAC Archives, box TUAC History, TUAC/1968/8; TU- AC, 20th Anniversary meeting, at Grand amphitéâtre de la Chambre de Commerce internationale, Report on activities. Twenty years of Atlantic cooperation ). 60. TUAC, box: TUAC History, The Trade unions and European Economic Cooperation, Schevenels lecture in September 1960, Liège ; TUAC archives, f. ORE. Lettres, circulaires 1956 à..., ltr., , ERO (Schevenels), to the national centres affiliated to the ERO, Employers campaign against the EPA projects. 61. Bent Boel, The European Productivity Agency and the development of management education in

13 USA, EPA OG VESTEUROPÆISK FAGFORENINGSPOLITIK I 1950 ERNE 111 Western Europe in the 1950s, Terry Gourvish and Nick Tiratsoo (ed.), Missionaries and managers: American influences on European management education , Manchester 1998, ss WNRC, RG 469, USOM, MUK, OCM, SF of the Director, , box 5, f. Productivity. United Kingdom General 1956, ltr. Pollock to Rogers, attachment: note: EPA. Note regarding future Arrangements ; TUAC archives, f. Rapports d activité CSC-ERP, CSCM-OECE, JTUAC 5(57)2, 5th Meeting of JTUAC, , Report of activities for the period of March 1955 to September WNRC, RG 469, ODDTS, OIR, OD, SF , box 2, f. European Technical Exchange Program, memo, , Meskimen to Russell, EPA structure and policies and FY 56 TE plans. 64. WNRC, RG 469, OAEO, SF , box 61, f. Productivity, ECOTO A-11, , Moore to ICA/W, Summary report of first Meeting of the Governing Board (GB) of the EPA. 65. ECHA, OECD, Archives de l AEP, Grand classeur: EPA, , OECD, Paris Août 1965, Répertoire des activités de l AEP ( ). 66. WNRC, RG 469, OAEO, ROS, RRt EPA, , box 1, f. EPA/General through 1957, EPA(57)11, : EPA. Results obtained and future prospects. Report on the Agency s first phase of activity (1st May th June 1957) and on its situation at 1st July UM, j.nr. 106.O.21, pk 5, EPA/D/8540, , Report on the Activities of the EPA for the Financial Year Boel, The European Productivity Agency, ss TUAC, f. CSC, Comité restreint, , JTUAC to the OEEC. Meeting of the small committee, , OECD activities in the TU, labour and social fields, CF/CH, TUAC, f. CSCM, Comité restreint, JTUAC Subcommittee on productivity. Summary of 6th meeting held on ( ) + Draft resolution for EPA AB ( ). 71. TUAC, box TUAC History, note, s.d., s.l., s.a., JTUAC var også en stærkere og mere repræsentativ organisation end CEIF (Svenska Arbetsgivareföreningen, P0021, Internationella Avdelningen, box: EPA, AB, Möten 1-6, , Rapport från resa till Paris , Haldén til Kugelberg, ). 73. Hvorvidt konsekvensen af dette blev en amerikanisering af den vesteuropæiske fagbevægelse må indtil videre betegnes som et åbent spørgsmål (jf. dog Carew, Labour under the Marshall Plan samt Peter Lange, George Ross, Maurizio Vannicelli, Unions, Change and Crisis: French and Italian Union Strategy and the Political Economy, , London 1982, ss ). Abstract Bent Boel: BB: The US, EPA, and Western European trade union policy in the 1950 s, Arbejderhistorie 4/1999 s The European Productivity Agency served as one of the channels through which the US in the 1950 s tried to americanize Western Europe by technology, know how, ideas etc. The ambition was to bring the Western European notion of capitalism in accordance with American ideals, thus hoping to stabilize US-allies politically and socially. An important aspect of this endeavour was the attempt to modernize the industrial relations. A prerequisite for this intention was the inclusion of trade unions in productivity furthering work, irrespective of fierce opposition from employers and many member-countries. In many previous academic studies on EPA the trade unions have often been regareded as mere victims. This picture is not so varied: Thanks to US-support European trade unions in fact gained a relatively big influence on EPA-programmes and activities. Adjunkt, Ph.D. Bent Boel Institut for Sprog og Internationale Kulturstudier Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst tlf:

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden!

Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Fælles pressemeddelelse 12. juni 2013 fra filmbranchens organisationer Se pressemeddelelsen i din browser Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Vi har et stort ansvar for,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag

ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag Af ledende auditor Jacob Erik Holmblad, TAPCERT 1 Ny international standard for arbejdsmiljø på trapperne Vi skal snart til at vænne os til et

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

16.00-16.30 Opsamling 16.30-17.30 Netværksreception i salonen

16.00-16.30 Opsamling 16.30-17.30 Netværksreception i salonen SciMed Partners 8.30-9.00 Registrering og morgenmad 9.00 9.15 Åbning af seminar 9.15-10.45 Økosystem og introduktion Oversigt over det amerikanske sundheds-økosystem og præsentation om markedssituationen

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Departmental Meeting Thursday 25th February

Departmental Meeting Thursday 25th February Departmental Meeting Thursday 25th February Agenda 1. Announcements 2. MINDLab - and an example of a research project (Dorthe Døjbak) 3. The general situation at the department 1. Budget, Annuum 2. Job

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

UDKAST. Evaluering af REG X

UDKAST. Evaluering af REG X UDKAST EvalueringafREGX Juni2013 EvalueringafREGX Indholdsfortegnelse 1. Indledningogsammenfatning...2 2. Kompetenceopbygningogerfaringsudveksling...5 2.1 Executiveprogrammet...5 2.1.1 VurderingafExecutiveprogrammet...6

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation

Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation Danske Medier inviterer til studietur Washington/New York 23. 29. september 2012 I samarbejde med Lasse Jensen (radioprogrammet

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011 Information Meeting Department of Management Last meeting Agenda News/Announcements The Ph.D.-school: new Ph.D.-students? New Head of Department, Department of Business Administration New Administrative

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Forvirring hersker på jord

Forvirring hersker på jord NFT 3/1994 Den sociale dialog: Forvirring hersker på jord af cand.scient.pol. Hans Jørgen Nielsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedets parter var fulde af begejstring, fordi de med vedtagelsen

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk deltagelse i IEA Heat Pumping Technologis Program Baggrund: Danmark har siden pr. 1.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Folketinget Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Skatteudvalget

Folketinget Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Skatteudvalget Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget, Skatteudvalget PØU alm. del - Bilag 78,SAU alm. del - Bilag 130,FIU alm. del - Bila Offentligt Folketinget Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Belgien- Universiteit Hasselt, Campus Diepenbeek HA studerende, Campus Kolding

Belgien- Universiteit Hasselt, Campus Diepenbeek HA studerende, Campus Kolding Belgien- Universiteit Hasselt, Campus Diepenbeek HA studerende, Campus Kolding Belgien er en del af kernen i Europa med byen Bruxelles som hovedstad, hvor også EU parlamentet er lokaliseret. Belgien er

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Dansk standard DS/EN 15221-2 2. udgave 2008-06-30 Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Facility Management Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings

Læs mere