INTRODUKTION TIL POLENS HISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL POLENS HISTORIE"

Transkript

1 Historien om Polen

2 Indhold: Introduktion til Polens historie 3 De første polakker 4 Polakkernes levevilkår 5 Polen i en brydningstid 6 Polens parlament Sejmen 7 Polen støtter Europa 7 Polens tre delinger 8 Polakker for nationen 8 Polen genopstår efter Første Verdenskrig 9 Besat af Tyskland og Sovjetunionen 10 Sovjetunionen tager magten 12 Første protestbølger i Poznań 13 Første store strejke i Gdańsk 13 Solidarność og strejken i Gdańsk 14 Krigsretstilstand i Polen 15 Første frie valg efter Anden Verdenskrig 16 Polen i internationalt samarbejde 17 Danmark og Polen 17 Gdańsk, Warszawa og Kraków 18 Historiske steder i områderne ved Gdańsk, Warszawa og Kraków 19 Polske historiske personligheder 24 Kort over historiske steder 24 Historisk tekst: Karl Wilhelm Christensen Udgivet af Polens Ambassade i Danmark Forsidefoto: Iben Molgaard Madsen Foto: Martin Bager, Iben Molgaard Madsen, Peter Malberg, Polens Turistorganisation m.fl. Redigering og lay-out: Jens Mørch Grafiker: Marta Żelazna Grafisk disponering: Adam Heleniak Sproglig konsulent: Frank Grevil Koordinering: Zuzanna Armada Tryk: Kaulow Tryk, København 2

3 Den 1. september 1939 kl. 04:45 åbnede et tysk krigsskib ild mod Westerplatte ud for Gdańsk i Polen. Det var starten på Anden Verdenskrig. INTRODUKTION TIL POLENS HISTORIE Polens historie er en dramatisk mosaik af utallige begivenheder, sammenstød, krige - og af mange millioner menneskers beretninger. Polen dækker en meget stor del af Europa, med hav nord for og bjergrige områder mod syd. Først efter Anden Verdenskrig har Polen fået naturlige grænser og en udbygget infrastruktur, der forbinder landet fra øst til vest og fra nord til syd. Derfor har Polen ofte været brændpunkt for konflikter, der gennem århundreder har ændret de polske grænser, og i mere end hundrede år var Polen slet ikke på verdenskortet. Polen fik sin selvstændighed igen efter Første Verdenskrig i 1918, men da Anden Verdenskrig blev indledt, var det atter slut med det polske folks frihed. Klokken 04.45, den 1. september 1939, brød Anden Verdenskrig ud, da det nazistiske Tyskland indledte et uprovokeret overraskelsesangreb på Polen ved Westerplatte ud for Gdańsk ved Østersøen. Før krigen var slut i Europa i maj 1945, var over fem millioner polakker døde, og 1 million polske børn havde mistet deres forældre. Krigen havde været en rædsel for alle polakker, der blev angrebet af Tyskland fra vest og Sovjetunionen fra øst. Brutale nedskydninger, henrettelser, massemord, voldtægter, koncentrationslejre, tvangsforflyttelser, tvangsarbejde, sult, sygdomme og ikke mindst frygt, var hverdagen i Polen efter I alt mistede over 50 millioner mennesker livet under Anden Verdenskrig. Polen blev efter krigen en del af Østblokken, der var stramt styret af Sovjetunionen. I årene efter overtog kommunisterne det polske samfund, og modstandere af systemet blev gjort tavse eller forsvandt. For polakkerne sluttede Anden Verdenskrig først den 4. juni 1989, da de første frie valg blev gennemført i Polen. Forud for Polens selvstændighed var gået et årti med fredelig kamp for frihed og demokrati, der startede med Lech Wałęsa, Solidarność og strejkerne i Gdańsk og Szczecin i august 1980, der førte til de første frie fagforeninger i et kommunistisk land, hvor de statsstyrede fagforeninger var et led i undertrykkelsen. Polen er i dag et moderne demokrati, der er fuldgyldigt medlem af det tætte europæiske samarbejde inden for rammerne af EU, og er dybt involveret i internationalt samarbejde gennem NATO, FN, OECD og andre vigtige organisationer. Historieformidling er en svær ting, der kan anskues på mange måder og med forskellige kilder som afsæt. Derfor skal dette hæfte blot betragtes som et kort resumé af flere århundreders begivenheder, og som en introduktion til Polens historie. God fornøjelse! 3

4 Vikingeborgen Jomsborg i Wolin blev ifølge flere skrifter bygget af den danske konge Harald Blåtand i 960. Borgen havde en havn med plads til 360 skibe. I dag findes en rekonstruktion af vikingeborgen på det sted i Wolin, hvor man mener, at Jomsborg lå. De første polakker Man kan se, at de første mennesker, der dyrkede jorden, bosatte sig i det nuværende Polen for ca år siden. I det 6. århundrede ser man de første spor af vestslaviske stammer i området. Slaverne er en fællesbetegnelse for en gruppe folkeslag med fælles afstamning og ligheder i sprog og kultur, og vestslaverne udgøres primært af polakker, tjekker og slovakker. Andre slaviske folk er russere, ukrainere og en række af befolkningsgrupperne på Balkan herunder bulgarere, makedonere og serbokroater. Germanerne, som danskerne tilhører, er en anden gruppe folkeslag, der sammen med blandt andet slaverne og de romanske folkeslag udgør indoeuropæerne. Det polske landskab var domineret af store skove med små opdyrkede områder, hvor menneskerne bosatte sig i en række mindre samfund, som blev kaldt klaner og stammer. De væsentligste årsager til de små statsdannelser var, at som i Danmark på den tid udgjorde ofte næsten uigennemtrængelige barrierer, der adskilte de beboede områder. Polaner-stammen fra området omkring Gniezo var fra starten dominerende, og Polen/polakker nævnes første gang i krøniker fra sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommen kom til Polen på nogenlunde samme tid som i Danmark, og landet blev en vigtig del af den romersk-katolske verden. Det polske rige, der i udstrækning svarede til det moderne Polen, blev hurtigt en central faktor i mellemeuropæisk politik, handel og kultur. Politisk var Middelalderen en tid med store udsving, som det også var tilfældet i Danmark. Landet var på nogle tidspunkter meget stærkt, til andre tider præget af splittelse og anarki. Samtidig var Polen imidlertid inde i en periode med stærk økonomisk fremgang inden for både landbrug og handel, og en betydningsfuld mineindustri voksede op (især salt og ædelmetaller). Perioden så grundlæggelsen af en række byer, ofte af tyske indvandrere. Den polske kultur var også inde i en frugtbar udvikling, og kong Boleslaw V tildelte i 1264 jøderne en del rettigheder, der gav dem en beskyttelse som få andre steder i det kristne Europa. Polen havde da også den største jødiske befolkning blandt de kristne nationer. 4

5 Polakkernes levevilkår Det var ikke særlig sjovt at høre til blandt samfundets almindelige mennesker lige fra historiens begyndelse til langt op i 1800-tallet- hverken i Polen eller i de andre europæiske lande. Livet var kort, hårdt og brutalt, og de lyse stunder var begrænsede. Et menneske på 40 år betragtedes som gammelt. Som i resten af Europa var der også i Polen meget stor forskel mellem de enkelte mennesker. Magten og rigdommen lå hos en meget lille del af befolkningen, nemlig konge, adel, ledende gejstlige (præster) og enkelte andre som de rigeste købmænd. Det meste af den resterende del af befolkningen levede på eksistensminimum eller ofte under, og dødeligheden var stor. Det var sjældent, at halvdelen af børnene kom igennem deres første leveår, og hver kvinde fødte derfor mange børn. Middellevetiden var ofte midt i 30 erne, og lægehjælp eksisterede næsten ikke. Langt de fleste af menneskerne levede på landet, og det var meget vanskeligt at komme væk fra landsbyen. Vejene, hvis de fandtes, var oftest kun stier eller dybe hjulspor, der var sjældent broer over vandløb, og mange gange kunne rejsende risikere at blive overfaldet af landevejsrøvere. Da langt de fleste bønder desuden var låst til gården af næsten slavelignende forpligtelser over for godsejerne, var det kun dem, der absolut skulle rejse, der begav sig ud på landevene. Det letteste var, hvis man kunne benytte et stort vandløb som transportvej. Jagiellonski Universitet i Kraków er Europas næstældste og har gennem tiderne været omdrejningspunkt for polakkernes kamp for frihed og selvstændighed., Landbruget var grundlaget for det hele. Det var fra landbruget, menneskerne fik mad og mange andre livsfornødenheder. Men udbyttet af for eksempel kornproduktionen var ikke stor, ikke ret meget mere end to til tre gange den mængde korn, der skulle sås til næste høst. Så menneskernes overlevelsesmuligheder hang nøje sammen med vejret, og en regnfuld sommer kunne betyde en dårlig høst og dermed hungersnød og død for mange mennesker. Det var heller ikke ligetil at importere fødemidler fra andre lande, der ofte selv var underkastet de samme vejrforhold eller som ikke havde det store overskud til eksport. En anden årsag til den omfattende dødelighed var de store epidemier af for eksempel pest. En sådan epidemi medførte mange døde, og ofte blev hele samfund næsten udryddet. Desuden var lægehjælp som nævnt næsten ikke-eksisterende, så selv simple sygdomme førte ofte til døden. Kirurgi blev foretaget af barberer, og de fleste af patienterne overlevede ikke denne barske oplevelse. Dels havde man ikke bedøvelsesmidler og dels kendte man ikke noget til hygiejne og beskyttelse mod bakterier m.m. Derfor betragtede mange mennesker sygdom som sendt af Gud, og hvis han ville, de skulle overleve, gjorde de det! Desuden skal man huske, at sådan noget som at vaske sig var næsten ukendt og næsten syndigt eller noget, som kun ugudelige mennesker gjorde! Skolegang fandtes stort set ikke, og børnene måtte tidligt bidrage til familiens overlevelse gennem udmattende og i mange tilfælde farligt arbejde. Børnenes hverdag var brutal, farlig og oftest præget af et liv på eksistensminimum, sult og sygdom. Byernes befolkning var beskeden i forhold til landområderne, men byerne havde alligevel ofte stor betydning som sæde for administrationen og som handels- og håndværkscentre. Polen havde mange byer, og omkring mange byer var et rigt kulturliv, hvilket viste sig, da Casimir III i 1364 stiftede universitetet i hovedstaden Kraków. Universitet er det næstældste i Europa nord for Alperne og øst for Rhinen (forbilledet var Universitetet i Bologna). Det nye universitet blev hurtigt et vigtigt centrum for kultur og videnskab. Kraków var i forvejen et vigtigt handelscentrum og sæde for landets politiske magt. Warszawa blev først Polens hovedstad i

6 Ridderborgen Malbork er Europas største borg. Byggeriet startede i Efter Slaget ved Grunwald i 1410, hvor en polsk-litauisk hær vandt over tyskerne i ét af Middelalderens største og mest blodige slag, blev slottet polsk. I 1772 mistede Polen igen Malbork. Under Anden Verdenskrig var borgen fangelejr for nazisterne, og mere end fanger blev holdt indespærret på Malbork. Borgen blev gennemgribende restaureret i årene , og er i dag optaget på UNESCO s kulturarvsliste. Polen I en brydningstid Der kom et betydningsfuldt vendepunkt i 1320, da Wladyslaw (Den Korte) kronedes som konge, og landet efterhånden genvandt sin styrke. Specielt under Casimir III (Den Store) gik det fremad både politisk og økonomisk. Landet blev mere samlet under hans styre, han gennemførte en række fremskridtsvenlige, en fælles valuta og en række andre forbedringer. Formelt var landet et valgkongedømme, men den siddende konge kunne gøre meget for at få sin favorit udnævnt som efterfølger. I midten af 1300-tallet indledtes et tæt samarbejde mellem Polen og Litauen gennem en fælles konge. Samarbejdet blev stadfæstet i 1385, men først i 1569 indgik de de stater en egentlig union. Det paradoksale var, at Litauen var den sidste hedenske europæiske nation, men skiftet til kristendommen kom hurtigt, efter at landet indledte sit tætte forhold til Polen. Litauen var dengang et stort land, der også omfattede væsentlige dele af det nuværende Ukraine og Hviderusland. Magten i unionen havde den lille gruppe af adelsmænd, men nogle af de valgte konger kunne også ud fra deres personlige egenskaber tiltage sig en stor del af beslutningsmyndigheden. Polen-Litauen var i flere hundrede år én af Europas stormagter, der strakte sig fra Østersøen til Sortehavet og fra Elben og langt ind i Hviderusland og Ukraine. Landet var på sit største på næsten km 2 og havde omkring 11 millioner indbyggere (hvor Danmark til sammenligning havde ca. 1 million). Polen-Litauen var samtidig et for det tidspunkt generelt frit land. Kong Wladyslaw II udstedte en række garantier for den personlige frihed og menneske rettigheder. Ganske vist var Polen-Litauen romersk-katolsk, og kirken spillede en afgørende rolle i landets udvikling, men samtidig var den polske kirke meget åben og tolerant, hvilket den viste i praksis i en række tilfælde over for jøder og over for grupper, der ønskede at reformere den katolske kirke. Samtidig var landet et kulturelt centrum i det østlige Europa og formidlede den vestlige kultur til en del af naboerne. Økonomien var også præget af fremgang i denne periode. Men landets centrale beliggenhed og en tidsalder, hvor konflikter og overfald var almindelige og brutale, betød mange krige for Polens vedkommende. Den voksende russiske stat var én af hovedfjenderne, og det samme var tatarerne. Disse var efterkommere af de mongolske krigere, der fra 1200-tallet havde erobret store områder nord for Det Sorte Hav. Tyrkerne, der på det tidspunkt havde etableret et aggressivt verdensrige, der udgjorde en stadig trussel for alle 6

7 naboerne, blev også modstander i en række hårde krige. Tyskerne var også ofte i en fjendeposition. Samtidig var Polens østligste dele beboet af en række meget urolige befolkningsgrupper som krigerfolket kosakkerne. Det gav også alvorlige indre stridigheder, men generelt kan det siges, at verden var meget urolig på det tidspunkt som det i det hele taget oftest har været tilfældet i verdenshistorien. For det almindelige menneske betød krigene ofte døden eller ufattelige lidelser. Hærene og røverbander hærgede og røvede og holdt sig ikke tilbage for drab. Og hvad der oftest viste sig at være det værste: Krigens tro følgesvende, pest og hungersnød, slog langt flere ihjel og var langt mere dødelige end de direkte kampe. Bibelens tre ryttere krig, pest og sult, høstede mange menneskeliv. Polens parlament Sejmen De polske konger havde brug for penge til for eksempel krigsførelse. Det blev sædvanen, at adelsforsamlinger skulle godkende nye skatter. Det førte til oprettelsen af et polsk parlament Sejmen fra Sejmen bestod af to kamre, hvoraf det ene senatet udpegedes af kongen, mens parlamentet bestod af adelsrepræsentanter fra Sejmiki, de lokale forsamlinger. I 1505 lovede kongen ikke at gennemføre love uden Sejmens godkendelse, og udviklingen betød, at adelen blev stærkere og stærkere på bekostning af kongemagten og bønderne. I 1569 blev Sejmen fælles for Polen og Litauen. I de fleste andre europæiske lande udviklede der sig fra dette tidspunkt en stærk centralmagt, oftest med en enevældig fyrste i spidsen. Enevælden blev betragtet som givet af Gud, og fyrsten havde derfor Polens parlament Sejmen består af 460 politikere, og det polske Senat har 100 folkevalgte medlemmer. Den polske grundlov var den første i Europa, men landets nuværende forfatning er fra stort set den totale magt i de pågældende lande og deres indbyggere (I Danmark var der enevælde fra 1660 til 1848.) Den polske kultur var i 1500-tallet inde i en rivende udvikling. Der blev trykt mange bøger af forfattere som Mikolaj Rej og digtere som Jan Kochanowski, og videnskabsmænd som Mikołaj Kopernik (Kopernikus) arbejdede i Polen. Det polske styre var tolerant over nye tanker og de forskellige religiøse grupper. I 1573 vedtoges religiøs frihed, og den protestantiske bevægelse var på fremmarch. Den katolske modreformation med jesuitterne i spidsen sejrede dog, og den protestantiske trosretning findes nu kun i det nuværende Litauen. Polen er i dag én af den katolske kirkes stærkeste bastioner. Polens støtter Europa Den 12. september 1683 sent på eftermiddagen satte den polske konge Jan III Sobieski det afgørende angreb ind i slaget om Wien, som en stor tyrkisk hær havde belejret i over to måneder, Byen var tæt på at falde til angriberne, have lettet en alvorlig svækkelse af det kristne Europa og have lettet vejen for nye erobringer for stormagten Tyrkiet. Der blev da også samlet en undsætningshær, hvori det polske kavaleri (ryttere) spillede en afgørende rolle, og den polske konge fungerede som en slags øverstbefalende. Og da angrebet med de berømte polske husarer i spidsen satte ind, blev den tyrkiske hær knust, og den tyrkiske stat kom fremover i defensiven over for de kristne naboer. I netop denne situation spillede Polen en afgørende rolle i Europas historie tallet var imidlertid generelt en kriseperiode for Polen, fordi de mange krige og indre stridigheder svækkede landet. Den store sejr ved Wien bragte da heller ikke umiddelbare fordele til Polen, der efterhånden tabte væsentlige landområder mod øst og på et tidspunkt i 1650 erne havde været helt under svensk styre (under den også i Danmark så berygtede Carl X Gustaf). Polske soldater kom Danmark til hjælp i Under de mange krige, herunder borgerkrige, gik landet tilbage fra 11 til 7 millioner indbyggere, og byer som Warszawa og Kraków mistede mellem halvdelen og to tredjedele af deres indbyggertal. Alvorligt var, at det i 1652 blev gennemført, at beslutninger i Sejmen krævede enstemmighed. Et enkelt medlem kunne dermed stoppe alle love og initiativer og lamme statsmagten. 7

8 Polens tre delinger Efter 1700, indledtes svækkelsen af det polske rige for alvor. Nabolandene blandede sig i de polske indre anliggender og stærke hjemlige grupper bekæmpede hinanden. Samtidig blev brugen af veto mere og mere udbredt i Sejmen, og begrebet polsk rigsdag kom i resten af Europa til at betegne anarki og kaos i et land. Konsekvensen blev, at nabolandene stort set gjorde, hvad de ville med Polen. Stanisław II Augustus Poniatowski ( ) blev den sidste polske konge, også selv om han sammen med fremskridtsvenlige kredse forsøgte at styrke landet gennem reformer. Nabolandene og indre stridigheder satte dog en stopper for disse forsøg, og i 1772 gennemførtes Polens første deling. Prøjsen, Østrig og Rusland tog ca. en tredjedel af polsk territorium og befolkning. Polakker i kamp for nationen Polakkerne har i århundreder kæmpet for selvstændighed og frihed. Flere gange i historien har Polen været helt udslettet fra verdenskortet. Polens tre delinger var i 1772, 1793 og Modstanderne var Rusland, Østrig og Prøjsen. Rød farve på kortet viser den russiske besættelse, lyserød- den østrigske, og den hvide er den prøjsiske. Efter 1772 gik Polen ind i en periode med mange reformer og en national genfødelse. Økonomi og kultur blomstrede, og i 1791 (3. maj) fik Polen den første moderne nedskrevne forfatning i Europa med et konstitutionelt monarki og uden veto i Sejmen. Sammen med Prøjsen og Rusland indgik konservative polakker imidlertid i en sammensværgelse mod det nye system. I 1792 invaderede russerne Polen og slog den langt mindre polske hær, og den nye forfatning blev sat ud af kraft. Som konsekvens deraf gennemførtes den anden deling i 1793, hvor Polen mistede yderligere landområder. I 1794 gjorde polakkerne oprør mod delingerne, men efter succes i starten blev de slået og den russiske hær massakrerede blandt andet en stor del af på indbyggerne i Warszawaforstaden Praga. Det betød, at den tredje og endelige deling af Polen gennemførtes i Det betød, at Polen som selvstændigt land forsvandt i 124 år. Det polske folks nationalitetsfølelse og ønske om et genfødt Polen forsvandt dog ikke. Under Napoleonskrigene håbede man på hjælp fra den franske kejser. Han gjorde da også en begyndelse ved at oprette Hertugdømmet Warszawa af de områder af Polen, der var blevet tildelt Prøjsen ved delingerne. Dette land var blevet totalt besejret af franskmændene i Polakkerne stillede sig talstærkt på fransk side, også i forbindelse med Napoleons fejlslagne angreb på Rusland i Den polske tronarving, prins Jozef Antoni Poniatowski, blev en fremtrædende general på fransk side, og han blev udnævnt til fransk marskal, få dage før han døde under det store slag ved Leipzig i Begivenheden blev døbt nationernes kamp og var det største slag indtil Første Verdenskrig. Efter nogen omfordeling af polske områder mellem de tre besættelseslande Rusland, Prøjsen og Østrig blev den russiske del til et kongerige. Men kongen var den russiske tsar, og styret lå helt i russiske hænder. Den polske nationalitetsfølelse blev ikke mindre i de mørke årtier under fremmed herredømme, og selvstændighedsbevægelser blomstrede både hjemme og blandt polakker i udlandet. Mange var flygtet og bosatte sig for eksempel i Frankrig. I 1830, 1846, 1848, 1863 og 1905 gjorde polakkerne oprør, men hvert eneste forsøg blev brutalt undertrykt. Mange polakker, der i disse år forlod deres hjemland, kom til at spille centrale roller i deres nye hjemlande. Og udvandringen var stor. Blandt andet fik den politiske situation og dårlige leveforhold i årene ,6 millioner polakker til at udvandre til 8

9 USA (næsten dobbelt så mange mennesker som der på det tidspunkt levede i Danmark). Men med støtte fra den katolske kirke og et blomstrende kulturliv og trods politisk forfølgelse fra de tre besættelsesmagter lykkedes det dog stadigt polakkerne at vise og udbygge deres følelse af stadig at være polakker og hverken tyskere, russere eller østrigere. Polen genopstår efter Første Verdenskrig Polen genopstod efter Første Verdenskrig, hvor både Rusland, Tyskland og Østrig led nederlag. Genopstandelsen blev hjulpet af den internationale overbevisning om, at grænser skulle trækkes efter nationalitet (et af forslagene blandt den amerikanske præsident Wilsons berømte 14 punkter). Den første tid med opbygning af en ny stat og stridigheder med tyskere, tjekker, ukrainere og russere var ikke let. Men med Jozef Piłsudski i spidsen lykkedes det. Grænserne blev fastsat ved den store fredsafslutning i Versailles, men mod Tyskland blev grænsen justeret efter folkeafstemninger. Mod øst udbrød der krig mod det kommunistiske Sovjetunionen, men med fransk støtte lykkedes det for polakkerne at sejre og at indgå en fordelagtig fred i marts Den polske grænse mod Sovjet svarede nogenlunde til grænsen i Det nye land blev Europas sjettestørste, med km 2 og ca. 27 millioner indbyggere (i 1939 var der indbyggertallet omkring 35 millioner). Der var dog store nationale minoriteter, hvor især ukrainerne gav problemer. Polen var stærkt svækket økonomisk ved selvstændigheden, men landet gennemgik frem til Anden Verdenskrig en stærk økonomisk vækst især baseret på industrien. Men landet spændte over mange forskelligheder både på grund af nationalitet og på grund af den økonomiske sammensætning. Mod vest lå de industrialiserede områder, mod øst de noget mere tilbagestående landbrugsområder. Ude på stepperne havde livet ikke forandret sig meget siden Middelalderen. Den polske styreform var demokratisk, men efter problemer overtog Piłsudski magten i 1926 og satte sig i spidsen for et autoritært styre. Efter hans død blev Polen et diktatur. Udenrigspolitisk forsøgte Polen at balancere mellem naboerne og allierede som Frankrig, mens forholdet til Tyskland var belastet af blandt andet den polske korridor. Denne korridor var en stribe land, der gav Polen adgang til Østersøen, men som samtidig betød, at det tyske Østpreussen var adskilt fra resten af Tyskland. Desuden var den store havneby Danzig (Gdańsk) med tysk befolkningsflertal blevet til en fristad under Folkeforbundet, FN s forgænger. Polen fik sin selvstændighed igen på Versailes - Slottet i Frankrig efter afslutningen på Første Verdenskrig. Polen blomstrede op, og trods krige mod Sovjetunionen var Polen en nation på vej frem. Denne gang holdt selvstændigheden frem til

10 Tyskland angreb Polen fra vest den 1. september 1939, og mange polakker døde i kampene, og endnu flere døde i de tyske udryddelseslejre, som Auschwitz, der er den mest berygtede. Mere end én million mennesker døde i lejren. Besat af Tyskland og Sovjetunionen Den udenrigspolitiske balancegang blev vanskeligere, da Hitler kom til magten i Tyskland. Tyskland krævede fri adgang til Østprøjsen, og at Danzig blev en del af Tyskland. England og Frankrig gav i marts 1939 Polen garantier om militær bistand ved et tysk angreb, men da Tyskland og Sovjetunionen i august 1939 til alles overraskelse indgik en ikke-angrebspagt og en hemmelig aftale om deling af Polen, gik tyskerne til angreb 1. september Denne store og ødelæggende konflikt startede, da den tyske panserkrydser Schleswig-Holstein den 1. september 1939 indledte et bombardement af et polsk ammunitionsdepot på halvøen Westerplatte ved Gdańsk (Danzig). Dermed begyndte det tyske stormangreb på Polen, og krigen udvidedes, da Storbritannien og Frankrig trådte ind i krigen på Polens side. Da Frankrig og England erklærede Tyskland krig 3. september 1939, var Anden Verdenskrig en kendsgerning. For polakkerne gjorde støtten fra de vestlige magter imidlertid ikke nogen militær forskel, og da Sovjetunionen også gik til angreb, blev de polske styrker knust i den ulige kamp, men det lykkedes store dele af hæren at kæmpe sig sydpå til Rumænien, hvorfra den blev sejlet til Frankrig og kom til at udgøre rygraden i de polske styrker under allieret kommando. Landet blev igen delt, men et meget stort antal polakker forsatte kampen i udlandet eller i en hjemlig modstandsbevægelse. I forbindelse med kampene i 1939 blev et stort antal polske officerer taget til fange og forsvandt. I april 1943 meddelte tyskerne, at de ved Katyń havde fundet en række grave med polske officerer, myrdet af russerne. Sovjet nægtede ethvert ansvar og brugte sagen som anledning til et brud med den polske eksilregering i London. I stedet støttede man den kommunistisk ledede Lublinregering. Mere og mere blev det dog klart, at det var russerne, der stod bag drabet på de op imod polske officerer og mange intellektuelle. Det blev også erkendt af den russiske regering efter systemskiftet i Desuden blev mange polske soldater i sovjetisk krigsfangeskab ført til arbejdslejre i Sibirien, hvor de umenneskelige forhold førte til, at et stort antal af dem døde. Anden Verdenskrig blev meget hård for Polen. Man anslår, at mellem fem og seks millioner polske borgere døde i forbindelse med krigen, heraf ca. tre millioner jøder. Tyskerne har ansvaret for langt de fleste af disse menneskers død, men russerne ydede også deres bidrag. Specielt kendt er den såkaldte Endlösung (engelsk Holocaust ), den næsten totale udryddelse af jøder 10

11 i det tysk kontrollerede Europa. Nazisterne, der med Hitler som fører sad på hele magten i Tyskland, havde udpeget jøderne som et problem og vedtaget, at den bedste løsning var at dræbe dem alle. Tyskerne oprettede derfor flere udryddelseslejre, dødsfabrikker, på polsk område, blandt andet i Auschwitz, Treblinka og Majdanek. I disse lejre blev op mod 6 millioner mennesker fra hele fra det tysk kontrollerede Europa myrdede. Heraf var langt størstedelen af jødisk afstamning. Den tyske grusomhed kendte ingen grænser. Blandt andet blev der foretaget en række medicinske forsøg på levende mennesker. Forsøg, der i de fleste tilfælde medførte fangernes død. En del af disse fanger var børn, hvoraf mange kom fra Polen. For at dække over grusomhederne hængte tyskerne lige før krigens slutning blandt andet en gruppe på 20 børn i en skole i Hamburg. Børn som den 5-årige Mania Altman, den 12-årige Leika Binbaum og den 11-årige Surci Goldinger, alle fra Polen, er blot nogle få blandt de millioner af mennesker, der døde på grund af tyske forbrydelser. Tyskerne samlede jøderne på meget små områder, og leveforholdene i disse gsåkaldte hettoer med sult, overbefolkning og sygdomme var rædselsfulde. Dertil kom daglige tyske massakrer og omfattende transporter til udryddelseslejrene. Alt dette fik indbyggerne i den jødiske ghetto i Warszawa til at gøre oprør i april 1943, og dette oprør blev først slået brutalt ned efter mange dages og fortvivlede kampe. Overmagten var for stor, som det berømte fotografi med den lille jødiske dreng der anholdes af tyske SS-soldater, viser. Tyskerne ville under krigen ødelægge alt, der hed polsk kultur og polsk nationalitetsfølelse. Derfor dræbte de så mange af de højt uddannede polakker som muligt. Alligevel var modstandsbevægelsen stærk, og 1. august 1944 gik den til kamp i Warszawa. Russerne stod tæt på byen, men standsede op og forhindrede englændere og amerikanere i at forsyne Warszawa fra luften. Efter 63 dages kampe og flere end døde i Warszawa måtte polakkerne indstille kampen. Tyskerne ødelagde fuldstændigt byens centrum, der senere møjsommeligt er blevet genrejst, som det så ud før krigen. Mange polakker fortsatte kampen mod tyskerne også uden for Polens grænser. Omkring polske soldater kæmpede på russisk side mod tyskerne, og andre deltog i kampene i Italien og på de vestlige fronter. En polsk hærstyrke spillede en vigtig rolle i krigen i Italien, og en polsk division var med ved invasionen i Normandiet og spillede en afgørende rolle i indeslutningen af store tyske styrker i slaget ved Falaise. Sovjetunionen angreb Polen fra øst den 17. september Den polske elite på mere end højtstående polakker, blev kørt til bl.a. Katyń og henrettet ved nakkeskud i I 50 år afviste Rusland, at kende til henrettelserne men gav tyskerne skylden. Ordren blev givet personligt af Sovjetunionens diktator Josef Stalin, den 5. marts Foto: Scene fra Andrzej Wajdas film Katyń 11

12 Sovjetunionen tager magten Efter Anden Verdenskrig blev det polske landkort lavet om i forhold til før krigsudbruddet. Sovjetunionen overtog store polske områder ved landets østlige grænse, mens Polen til gengæld tildeltes de tyske områder øst for floderne Oder og Neisse på nær egnen omkring det nuværende Kaliningrad (som Sovjetunionen overtog). Alt i alt mistede Polen ca. 20 % af sit landområde, og fredsslutningen medførte store forflyttelser af folkegrupper. I 1939 havde befolkningstallet været på 35,1 millioner indbyggere, i 1945 var det på 29,1 millioner. Til gengæld var der kun få nationale minoriteter tilbage i landet. Krigen var gået hårdt ud over det, man kalder den økonomiske infrastruktur (veje, jernbaner, elnet, telekommunikation, m.m.). Desuden var industrien stærkt svækket på grund af krigens ødelæggelser, og produktionen var faldet med over 30 %. Polakkerne drømte om, at det selvstændige Polen ville genopstå efter krigen. Men den sovjetiske diktator Stalin ønskede imidlertid indlemme Polen i det bælte af lydstater, der skulle sikre Sovjetunionens vestgrænse. Derfor iscenesatte han et brud med den polske regering i London og oprettede en kommunistisk domineret polsk regering i Lublin. Da det var Sovjetunionen, der militært befriede Polen fra tyskerne, blev det Lublin-regeringen, der blev basis for den nye polske regering. Samtidig bevarede Sovjetunionen store militære styrker i Polen og kunne dermed støtte det nye kommunistiske styre. Mange af de polakker, der havde kæmpet i Vesteuropa, vendte ikke hjem efter den kommunistiske magtovertagelse. En del af dem, der gjorde, blev forfulgt, fængslet og ligefrem dræbt af de nye magthavere. Den polske eksilregering i London fortsatte dog men uden international opbakning og nedlagde først sig selvefter kommunismens fald i Det kommunistiske parti havde overtaget magten i Rusland i 1917 ved en revolution, og landet skiftede navn til Sovjetunionen. Kommunismen er en politisk retning, der grundlæggende bygger på skrifter af tyskeren Karl Marx og derfor ofte benævnes marxismen. Udgangspunktet er, at alle mennesker er lige, og at fællesskabet- staten- derfor skal eje alle produktionsmidler. Da magthaverne ikke frivilligt vil give privilegierne fra sig, må omvæltningen oftest gennemføres ved en revolution. Når denne proletariatets revolution er blevet gennemført, må det sikres, at de gamle magthavere, kapitalisterne, ikke får mulighed for at genvinde magten. Derfor skal samfundet styres af partiet, og alle modstandere skal behandles som forrædere. Statens ejerskab af alle produktionsmidlerne var en del af den såkaldte centralstyrede økonomi. Det betød, at produktionen af de forskellige varer skulle planlægges nøje, og at det frie marked blev afskaffet. Planlæggerne bestemte, hvilke varer, der skulle produceres, og i hvor store mængder. I realiteten blev resultatet af den russiske revolution, at Sovjetunionen efter den første begejstringsbølge blev til et diktatur, der under Stalin udviklede sig til et rædselsherredømme. Mange millioner sovjetborgere blev myrdede eller ført til arbejdslejre i Sibirien. Langt de fleste af disse mennesker havde ikke gjort sig skyldige i noget som helst. Målet var, at kommunismen skulle spredes til alle lande og skabe lighed og fred. Der var da også mange kommunistiske sympatisører fordelt over det meste af jorden. Men først efter Anden Verdenskrig blev kommunismen indført i andre europæiske lande, og kun i dem, som sovjetiske styrker havde besat i krigens slutfase. Disse lande, der ud over Polen var det daværende Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien, og Rumænien samt den sovjetisk besatte del af Tyskland og uden sovjetisk besættelse Jugoslavien og Albanien, blev alle styret hårdt fra Sovjetunionen. Al ejendom blev nationaliseret, politiet førte tæt kontrol med befolkningen og anderledes tænkende blev fængslet eller henrettet. Magten lå i hænderne på de sovjetiske besættelsestropper og deres kommunistiske marionetter i de enkelte lande. Politisk var det derfor svært for alle polakker, der ikke var kommunister eller kommunistsympatisører. En folkeafstemning i 1946 viste, at højest en tredjedel af den polske befolkning støttede kommunisterne. Det betød imidlertid ikke noget for magthaverne, der blev støttet af det sovjetiske militær og sikkerhedstjeneste. Der blev afholdt frie valg i 1947, men det frie var stærkt begrænset. De fleste partier var forbudte. Styret brugte alle magtmidler mod dem, de opfattede som mulige modstandere eller afvigere fra det kommunistiske system: overvågning gennem det hemmelige politi, fængslinger, mord, afskedigelser fra arbejdet og alle mulige andre ubehageligheder. Den aktive modstand blev da også slået ned, selv om der stadig var væbnet modstand til langt ind i 1950 erne. Det kommunistiske styre var dog stadig ikke populært, og den stærke katolske kirke gav polakkerne et samlingssted og et holdepunkt i modstanden mod regimet. Samtidig havde polakkerne en stor erfaring i at modarbejde besættelsesmagter og kæmpe for at bevare den nationale og personlige identitet. 12

13 Første protestbølger i Poznań Én af svaghederne ved det kommunistiske system viste sig hurtigt at være, at det centraldirigerede økonomiske system ikke formåede at leve op til de forventninger og håb til mængden og kvaliteten af varerne, polakkerne havde. Systemet var alt for tungt og bureaukratisk og viste sig hurtigt at været præget af spild, dårlig kvalitet og store mangler. Folk blev derfor utilfredse, specielt når de kunne sammenligne med situationen i de såkaldt kapitalistiske lande som Danmark. Magthavernes svar var endnu mere kontrol og undertrykkelse. I 1956 udbrød der strejker i den polske by Poznań. De blev slået brutalt ned med over 80 dræbte til følge, men derefter forsøgte kommunisterne under ledelse af den nye chef Gomulka at nå en mere reformorienteret polsk vej til det kommunistiske system. Denne udvikling blev hjulpet af en lidt friere tendens i Sovjetunionen, og i begyndelsen var der også en positiv udvikling, som skete under tæt sovjetisk overvågning. Forsøget mislykkedes dog, og da problemerne i midten af 1960 erne blev større og større, tyede ledelsen til den gammelkendte udvej dels at undertrykke oppositionen, dels at udpege syndebukke. Det blev atter jøderne. Resultatet var, at tusinder af jøder rejste til udlandet, herunder Danmark. Sovjetunionen førte stadig en tæt kontrol med udviklingen i de kommunistiske stater i Østeuropa. Der fandtes en selvkonstrueret doktrin, hvorefter russerne gav sig selv ret og pligt til at forsvare kommunismen i de lande, hvor kommunisterne var ved magten. Det skete blandt andet ved et brutalt indgreb i Østtyskland i 1953, Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i I dette land forsøgte man at gennemføre en kommunisme med et menneskeligt ansigt, men eksperimentet blev stoppet brutalt, da de kommunistiske nabolande med Sovjetunionen i spidsen invaderede landet. I Polen medførte landets militære deltagelse protester. Første store strejke i gdańsk I 1970 var der store strejker i Gdańsk, der blev omdrejningspunkt for modstanden, samt i Gdynia og Szczecin. Uroen på arbejdspladserne spredte sig hele landet. Årsagen til arbejdernes utilfredshed var blandt andet de stærkt stigende madpriser, som styret hidtil havde holdt kunstigt nede af frygt for netop den slags reaktioner, der kom ved prisforhøjelserne. Polen var hæmmet økonomisk af både at være underlagt hensynet til den sovjetiske økonomi og underlagt det centralstyrede økonomiske system (såkaldt planøkonomi). Det medførte spild, dårlig kvalitet og lav produktivitet, og økonomien havde det meget dårligt. Strejkerne førte i december 1970 til blodige sammenstød med et ukendt antal dræbte og til, at magten blev overtaget af Edward Gierek. Han sænkede priseren og hævede lønningerne, samtidig med at han lovede reformer og moderniserede den centralstyrede økonomi. Polen lånte desuden mange penge i vestlige lande til at gennemføre reformerne, og tilsammen medførte det stigende levestandard og stabilitet i landet. For første gang fik almindelige polakker desuden mulighed for at købe forbrugsvarer som tv og bil. Forholdene blev også friere, blot måtte man ikke kritisere partiets ledende rolle og forholdet til Sovjetunionen. På museet for Opstanden i Warszawa i 1944, hvor omkom i et modigt opgør mod Nazityskland, kan man finde informationer og plancher om polakkernes modstandskamp under Anden Verdenskrig, og kampen for et frit Polen. 13

14 Solidarność og strejken i gdańsk Den 14. august 1980 ramtes Lenin-skibsværftet i Gdańsk af en strejke og sit-in -demonstrationer. Strejken spredte sig med elektrikeren Lech Wałęsa i spidsen. Fagforeningen Solidarność blev grundlagt på Lenin Skibsværftet i Gdańsk i 1980 og favnede vidt fra personer tæt på den katolske kirke til den anti-sovjetiske venstrefløj. Støtten fra den katolske kirke var meget stærk og havde stor betydning, og en del af fagforeningens grundlag byggede også på tanker formulerede af den polske katolske kirke. Heri blev der lagt vægt på solidaritet med de fattige og på, at mennesket skulle arbejde for det fælles bedste. Samtidig havde ideerne om demokrati og frihed også stor vægt. Én af de præster, der aktivt støttede Solidarność og de strejkende arbejdere, var Jerzy Popieluszko. Han blev myrdet af agenter for den kommunistiske regering. De tre kors foran skibsværftet i Gdańsk er rejst til minde om de arbejdere der blev dræbt af myndighederne i december Det var ét af arbejdernes i alt 21 krav ved strejkerne på skibsværftet i Gdańsk i august Den internationale økonomiske krise med baggrund i en krig samt kraftigt stigende energipriser kom imidlertid i vejen. Polen fik store problemer med at afsætte sine varer i de vestlige lande og havde derfor også svært ved at betale af på den store gæld til udlandet. Økonomien kom derfor ind i en alvorlig krise, og nye prisforhøjelser førte i 1976 atter til uro. Samtidig oprettedes Arbejdernes Forsvarskomite med blandt andre Jacek Kuroń i spidsen. Formålet var at forbedre forholdet mellem arbejderne og intelligensen og samarbejde i en fælles front mod regimet. Med idemæssig basis i kirken og venstrefløjen og støttet af arbejdernes konkrete ønsker, fremsattes 21 krav om blandt andet ret til frie fagforeninger, censurens afskaffelse, strejkeret, stop for politisk forfølgelse og frigivelse af politiske fanger. Derefter bredte modstanden mod det kommunistiske system sig hurtigt til hele landet. De omfattende strejker mødte i begyndelsen kraftig modstand fra regeringen, der brugte hårde midler i kampen. Det var dog uden succes, og den 31. august 1980 indgik regeringen og Solidarność en aftale, hvori de 21 punkter blev gennemførte. Herefter fik Solidarność hurtigt ca. 10 millioner medlemmer, og retten til frie fagforeninger var enestående i det kommunistisk styrede Østeuropa. De politiske og økonomiske problemer voksede dog fortsat for den kommunistiske ledelse, der derfor blev stadig mere svækket. De økonomiske vanskeligheder i 1970 erne førte til en mobilisering af modstanden, og de polske kommunister kom ud i stormvejr. De første illegale frie fagforeninger dukkede op i landet, og da ærkebiskoppen i Kraków valgtes til pave under navnet John Paul II, blev den polske nationalfølelse styrket sammen med den katolske kirke. Kirken blev af mange opfattet som en modpol mod kommunismen. Og da den polske pave besøgte hjemlandet i juni 1979 mener man. at ca. en fjerdedel af befolkningen deltog i masse møder med ham. Kirken havde i det hele taget stor indflydelse på de polske arbejdere. Den 14. august 1980 udbrød den historiske strejke på skibsværftet i Gdańsk arbejdere strejkede i protest mod kommunismen, og et folkeoprør anført af Lech Wałęsa, førte til dannelsen af Solidarność, der var den første frie fagforening i østblokken, og starten på kommunismens kollaps, der senere førte til de første frie valg i Polen (4. juni 1989) og Murens fald (9. november 1989). 14

15 Tilværelsen i Polen i 1980 erne var da heller ikke noget at råbe hurra for. Den statslige kontrol med det enkelte menneske var stærk, og rammerne for hvad man kunne tillade sig politisk og kulturelt, var snævre. Overtrædelser førte til sanktioner som fængsel og udelukkelse fra arbejde inden for pågældendes fag. Yderligere var dagligdagen præget af stor mangel på de varer, man ønskede sig, og det kunne vare mange år, før man for eksempel fik lov til at købe en bil. Varernes kvalitet var også ofte ringe, og sortbørshandelen florerede. Specielt vestlige varer var efterspurgte. Lech Wałęsa var strejkeleder i Gdańsk i august 1980 og blev den første leder af det polske Solidarność-oprør. Siden blev Lech Wałęsa præsident i Polen, og modtog i 1983 Nobels fredspris for sin indsats. Krigsretstilstand i Polen De interne problemer og et stærkt pres fra de andre kommunistiske lande førte i slutningen af 1981 til, at formanden for Statsrådet, general Jaruzelski greb magten og natten mellem 12. og 13. december indførte krigsretstilstand (indtil 1983). Jaruzelski undskyldte kuppet med, at ellers ville de andre kommunistiske lande ellers ville have grebet hårdt og brutalt ind i Polen for at bevare det kommunistiske system. Under krigsretstilstanden var alle frie fagforeninger forbudt, frihedsrettighederne forsvandt og militæret overtog kontrollen med hele samfundet. Samtidig blev alle strejker og demonstrationer slået hårdt ned, med flere dødsfald til følge. Solidarność fortsatte dog illegalt, som også anden modstand mod regimet gjorde det. Men håbløsheden viste sig ved, at ca. 1 million unge og veluddannede polakker emigrerede. I november 1982 blev Lech Wałęsa løsladt og begyndte at udføre illegalt arbejde for Solidarność. Trods regeringens mange forsøg på at miskreditere og mistænkeliggøre Wałęsa modtog han den 5. oktober 1983 Nobels fredspris for uden brug af vold, at have udfordret de kommunistiske magthavere. Børnene og de unge blev tidligt kørt ind i et strengt system, hvori kommunismens dyder blev forsøgt indpodede. Hvis man faldt uden for, risikerede man ikke at kunne få den uddannelse, man ønskede. Yderligere så styret meget strengt på alle impulsive forsøg på at vise livsglæde og på, at nogle kunne finde på at optræde lidt anderledes end den kommunistiske norm. Styret tog således afstand fra rock- og beatmusik, som man betragtede som symboler på kapitalistisk dekadence. De unge måtte derfor ty til at købe deres yndlingsmusik i dårlige piratudgaver på kassettebånd på det sorte marked og måtte yderligere forsøge at opfange musikken fra vestlige radiostationer. Situationen i Polen var dog på dette område mere fri end i de fleste af de andre østeuropæiske lande. Men hverken de økonomiske eller politiske problemer forsvandt dog, og da Mikhail Gorbatjov kom til magten i Sovjetunionen i 1985, ændredes forholdene markant til fordel for reformer og for det polske regimes modstandere. For også Sovjetunionen havde mærket problemerne ved det kommunistiske system, og ønskerne om friere forhold blev stærkere og stærkere. Den sovjetiske økonomi var stærkt svækket, blandt andet på grund af dens centralstyredenatur, der ikke tog hensyn til forbrugernes ønsker, og fordi man brugte mange penge til at opretholde positionen som en militær supermagt. Gorbatjov forsøgte at gennemføre omfattende reformer og forbedringer, men slutresultatet blev, at de kommunistiske styrer i Sovjetunionen og de østeuropæiske lande forsvandt. Det viste sig, at opbakningen, de kommunistiske partier i alle landene var meget lille, og at viljen til at undertrykke den brede folkelige modstand ikke længere fandtes i toppen i de kommunistiske partier. De nye tider blev mødt med stor jubel. Solidarność indsats spillede en markant rolle i spredningen af anti-kommunistiske ideer i de andre østeuropæiske lande og var medvirkende til de store omvæltninger i

16 Solidarność og Lech Wałęsa deltog i Rundbordsforhandlingerne mellem den polske opposition, og de kommunistiske myndigheder. Samtalerne første til en aftale om det første frie valg i et kommunistisk land under Sovjetunionen. Valgene blev gennemført den 4. juni 1989, og blev en jordskredssejr for Solidarność, der vandt alle pladser i Sejmen og, med en enkelt undtagelse, også alle pladserne i det polske Senat. Første frie valg efter Anden Verdenskrig I Polen fik udviklingen fart på i 1988, da landet atter blev ramt af store strejker og uroligheder. Regeringen nærmede sig derefter Solidarność, og efter de såkaldte Rundbordsforhandlinger i februar 1989 gennemførtes delvist frie valg i juni De gav stor sejr til Solidarność, og den første ikke-kommunistisk ledede regering siden Anden Verdenskrig blev indsat med Mazowiecki i spidsen. Wałęsa blev senere valgt til præsident, og de almindelige demokratiske rettigheder blev indført i Polen. Samtidig blev det kommunistiske partis ledende rolle afskaffet. Det nye styre gennemførte en økonomisk chokkur med afskaffelse af den centralstyrede økonomi og indførelse af fri markedsøkonomi. Man begyndte det store udsalg af statsejede virksomheder til private selskaber og enkeltpersoner, og en stor del af disse investorer kom fra udlandet. Reformerne gav en voldsom økonomisk fremgang men havde store sociale omkostninger, specielt da statens velfærdstilbud blev begrænsede. Polakkerne kom i disse år ud for store ændringer i deres dagligdag. Den økonomiske fremgang spredte velstand og større forbrugsmuligheder ud til de fleste polakker. Samtidig kom der mange nye varer af en højere kvalitet end de gamle, og forbrugernes valgmuligheder blev meget større. Yderligere kom der politisk frihed og en mangfoldighed af partier at vælge imellem. Desuden forsvandt forfølgelsen af anderledes tænkende, og det samme gjorde frygten for det hemmelige politi gjorde ligeså. Alt syntes at blive lysere, og landet blev moderniseret og åbnet. Friheden slog igennem på alle fronter. Også de unge fik det bedre, med uhindret adgang til deres favoritmusik og til for eksempel at købe spændende tøj. Det skal dog nævnes, at der selvfølgelig var mindre behagelige virkninger af alle disse ændringer. Specielt følsomt var forringelsen af det sociale sikkerhedsnet, og at arbejdsløsheden blev langt større. Mange polakker havde også svært ved at acceptere alt det nye. Imidlertid forsatte reformerne politisk, kulturelt og erhvervsmæssigt, og i 1997 fik landet en ny og demokratisk forfatning En overgangsfase ledte i 1993 til de første helt frie valg til parlamentet (Sejmen) i Polen i mange år. Det demokratiske udbud var stort, idet flere end 100 politiske partier deltog. Intet parti fik over 13 % af stemmerne. Siden da har der været flere valg til Sejmen, det seneste i Partierne dækker hele det politiske spektrum fra venstre til højre. 16

17 Valgene har ført til flere regeringsskifter, hvor især to partier med baggrund i Solidarność og socialdemokratiet har spillet centrale roller. Polen har desuden haft to præsidenter efter Lech Wałęsa. Den første af dem var socialdemokraten Aleksander Kwaśniewski. Han afløstes i 2005 af Lech Kaczynski, der omkom ved en flyulykke i foråret Samme år blev Bronisław Komorowski Polens præsident. Polens præsident Bronisław Komorowski sammen med NATO s generalsekretær, den tidligere danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Solidarność har i sig selv ikke længere nogen stor betydning som politisk parti, og organisationen er med sine over en million medlemmer gået hen og blevet en traditionel fagforening. Men Solidarność, folkeoprøret som vi kender det fra 1980, er kendt internationalt og nyder også stor prestige i andre lande. Den gør desuden en stor indsats for at sprede informationer om de principper, Solidarność bygger på. Polen i internationalt samarbejde Sovjetunionens og dermed det kommunistiske Østeuropas politiske sammenbrud førte til en polsk udenrigspolitisk nyorientering. De sidste russiske soldater forlod landet i 1993, og trods russisk modstand søgte Polen optagelse i NATO og blev optaget i 1999 med blandt andet stærk dansk støtte. Demokratiet, den udenrigspolitiske nyorientering og en økonomi i stærk vækst førte til et polsk ønske om at blive optaget i det europæiske samarbejde. I 1996 blev landet medlem af Europarådet og senere i OECD. En folkeafstemning i Polen i 2004 viste et meget stort flertal for medlemskab af EU, og landet blev optaget uden problemer, dog uden i første omgang at blive optaget i euro-samarbejdet. Dermed er Polen blevet et fuldgyldigt medlem af de demokratiske landes samarbejde og nyder stadig stor økonomisk fremgang i et samfund under stadige ændringer. Danmark engagerede sig meget i at sikre polsk medlemskab i EU. Forhandlingerne med Polen og en række andre europæiske stater blev afsluttet under det danske EU-formandskab på topmødet i København i december Danmark og Polen Der er talrige beretninger om kontakter mellem Polen og Danmark. Det meste af handelen mellem de to lande gik over havnen i Gdańsk, hvor fra der også var gode sejlruter til flere havne i Danmark. Danmark og Polen var på hver sin side under den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen. Polen var med i den sovjetisk styrede militæralliance Warszawa-pagten, der udelukkende tjente Sovjetunionens interesser. Danmark var samtidig med i den vestlige militæralliance NATO, anført af USA, og spændingerne mellem de to alliancer var ofte store. Danmark var ét af de første lande, der bød Polen velkommen i de frie nationers kreds efter omvæltningen i I årene derefter var der på mange områder et tæt samarbejde politisk, erhvervsmæssigt, militært og kulturelt. Danmark spillede også en væsentlig rolle i den proces, der med stormskridt bragte Polen ind i de demokratiske landes fællesskab som medførte betød store ændringer i det polske samfund. Polen blev optaget i EU under Danmarks formandskab i 2002, og med virkning fra 1. maj Den danske fagbevægelse var lige fra begyndelsen ivrig i støtten til for at støtte Solidarność og de polske arbejdere. Blandt andet deltog repræsentanter fra fagforeningernes hovedforbund, LO, i den første kongres i Solidarność. Man ydede også praktisk hjælp, selv om mulighederne var begrænsede. I 1980 erne med krigsretstilstand og stor uro og utilfredshed i Polen herskede der stor mangel på selv nødvendige varer, og især polakker i Danmark besluttede sig for at indsamle centrale forsyninger til Polen. Mange andre danskere støttede også indsamlingen, så det blev muligt i en periode at sende talrige vogntog til Polen med de vigtigste varer. Det meste af hjælpen blev bragt til kirker, som var det eneste sted, hvor kommunisterne ikke havde kontrollen, og herfra blev hjælpen sendt videre. Der kom også direkte politisk støtte fra Danmark. Politikere protesterede over krigsretstilstanden fra december 1981, og der dukkede mange 17

18 støttekomiteer for Solidarność op rundt omkring i Danmark. Disse komiteer hjalp de fængslede og deres familier og gjorde resten af Danmark opmærksom på vilkårene i Polen blot 200 km fra Danmarks kyst. Efter 1989 kom der store danske investeringer i den nye frie økonomi, også hjulpet af dansk statsstøtte. Det danske erhvervsliv fandt ligeledes hurtigt ud af betydningen at kunne sælge varer på det store og ekspanderende polske marked. Polen blev da også en vigtig økonomisk partner for Danmark, og i 2008 var det polske marked Danmarks 10. største eksportmarked. Polen var desuden det 10. land på ranglisten over lande, der solgte varer i Danmark. Danmark har også en stor gruppe indbyggere af polsk afstamning. Nogle af familierne har boet her i flere slægtled, andre er nyankomne, og en del af dem bliver her kun i kortere tid. Turismen mellem de to lande udvikler sig også, og det har bestemt stor betydning, at mennesker fra Polen og Danmark kommer til at kende hinanden bedre. GdaŃsk, Warszawa og KrakÓw Der er mange steder i Polen, der historisk set er spændende. Vi har udvalgt 20 oplagte mål for historiske besøg. Da Polen er otte gange større end Danmark, har vi fokuseret på de historiske steder omkring de polske storbyer Gdańsk, Warszawa og Kraków. 18

19 1. POSTBYGNINGEN, GDAŃSK Postbygningen i Gdańsk var centrum for hårde kampe, da personalet ydede heltemodig modstand mod tyskerne i 15 timer, da Anden Verdenskrig startede den 1. september De polske modstandsfolk, der ikke blev dræbt ved angrebet, blev henrettet af den tyske overmagt. Der er opstillet et monument ved det gamle posthus. 2. STUTTHOF, SZTUTOWo Koncentrationslejren Stutthof ligger 35 km øst for Gdańsk i Nowy Mazowiecki-distriktet. Lejren blev oprettet som den første koncentrationslejr uden for Tyskland.. Omkring mennesker var fanger i lejren, og cirka af dem døde af sygdomme, mishandlinger og henrettelser. Et stort antal danske kommunister var også fanger i Stutthof. En række tidligere fangevogtere blev hængt efter krigen. Lejren blev først befriet den 9. maj Stutthof-lejren er åben for publikum, og har et interessant museum. 3. SKIBSVÆRFTET, GDAŃSK Skibsværftet i Gdańsk (tidligere Lenin-skibsværftet) blev verdensberømt for strejken i 1980, der førte til folkeoprøret under Solidarność med Lech Wałęsa i spidsen. På Solidarność-pladsen ved indgang nummer 2, er der opstillet mindeplader og opstillet enorme kors til minde om de faldne ved den første store strejke i 1970, hvor mange arbejdere blev dræbt e krav fra arbejderne under forhandlinger i august SOLIDARNOŚĆ: VEJEN TIL FRIHED, GDAŃSK Tæt på skibsværftet, på Waly Piastowskie -gaden nr. 24, finder man den underjordiske Solidarność udstilling med titlen Vejen til frihed. Udstillingen fortæller i tekst, lyd og billeder om polakkernes opgør mod kommunismen, om Lech Wałęsa og Solidarność under og over jorden. Udstillingen giver et godt indblik i den polske historie fra Anden Verdenskrig og frem til polakkernes selvstændighed. 19

20 5. ULVESKANSEN, KĘTRZYN Ulveskansen, Adolf Hitlers tidligere hovedkvarter ved Østfronten under Anden Verdenskrig, ligger ved landsbyen Gierloz i nærheden af Kętrzyn midt i de store Mazuriske skove og ikke langt fra grænsen til den russiske enklave Kaliningrad. Stedet er blandt andet berømt for et attentatforsøg mod Adolf Hitler, der blev udført af diktatorens betroede, oberst Claus von Stauffenberg den 20. juli Attentatet mislykkedes grundet en tilfældighed, og de skyldige blev indkredset og henrettet. Ulveskansen blev udvidet flere gange og bestod af mere end 200 bygninger med plads til over personer, der var beskyttet af stærke betonbunkere, og med eget elværk, varmeværk, jernbanestation og flyvepladser. Ulveskansen er i dag et museum og besøges af mange mennesker. 6. MUSEUM OM AndEN VERDENSKRIG, GDAŃSK I 2013 åbner et stor nyt museum om Anden Verdenskrig i Gdańsk, hvor krigen startede. Det nye museumscenter beløber sig til næsten en milliard kroner, og støttes af den polske regering og EU. Det nye museum skal også danne ramme om forskning i Anden Verdenskrig og konsekvenser. Museet forventes at blive en af regionens største turistattraktioner og skal efter planen åbner den 1. september 2014 på 75- års dagen for Anden Verdenskrigs start. 7. SOLIDARNOŚĆ CENTER, GDAŃSK Gdańsk er centrum for Solidarność og oprøret i 1980 erne. Derfor åbner der et europæisk Solidarność udstillings- og kulturcenter i Det nye center bliver bygget på Solidarność-pladsen foran skibsværftet i Gdańsk og skal efter planen åbne i oktober Centeret kommer til at rumme en foredragssal med plads til 430 personer, bibliotek med over materialer, forskningsområder, restaurant og arkiver med originale dokumenter om polakkernes kamp for frihed og selvstændighed. 8. MARIACKI KIRKEN, GDAŃSK Mariacki Kirken kaldes ofte for Gdańsks Krone, og har været et samlingssted for den polske opposition i både 1970 og Kun kirken var under kommunismen et nogenlunde sikkert mødested for de polske frihedskæmpere. Kirkens høje mure og tårne kan ses over hele byen. Kirken blev bygget Kirken har plads til personer, og taget har et areal på m 2. 20

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere