HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Center for Europæiske Studier ITALIEN POLITISKE OG ØKONOMISKE FORHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Center for Europæiske Studier ITALIEN POLITISKE OG ØKONOMISKE FORHOLD"

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Center for Europæiske Studier ITALIEN POLITISKE OG ØKONOMISKE FORHOLD BENTE MOSGAARD JØRGENSEN JUNI 2004

2 1 DET POLITISKE SYSTEM Institutionerne og deres funktion Præsidenten Regeringen Parlamentet Valgsystemet Partisystemet Politisk historie PPI Partito Popolare Italiano - Det italienske Folkeparti PSI Partito Socialista Italiano - Det italienske socialistparti PDS Partito Democratico della Sinistra - Det demokratiske Venstreparti Lega Nord Alleanza Nazionale National Alliance Forza Italia 16 Kilde: Det skjulte Italien: korruption og klientilisme UDENRIGSPOLITIK Baggrund Italien og EU Italiens historie inde for EU Italiens måde at fungere på i EU Italiens forestillinger om EU s fremtid Italiens specielle interesser inden for EU 25 3 ØKONOMI Vigtige tendenser i den økonomiske udvikling Generelt billede Vækst i BNP Inflationen, offentlig saldo, offentlig gæld, renten på langfristede lån Det private forbrug Erhvervssektorerne Den primære sektor Den sekundære sektor Den tertiære sektor Arbejdsmarkedsforhold Arbejdsløshedsdagpenge og pensioner Regionale forhold Kvindernes rolle på arbejdsmarkedet Udenrigshandel Generelt Vigtigste eksport- og importprodukter Vigtigste handelspartnere Vigtige tendenser i den økonomiske politik 41 2

3 1 Det politiske system Det italienske politiske system, som er af nyere dato, trækker på vestlige forbilleder som Montesquieus 3-deling af magten samt den amerikanske og den engelske forfatning. Som vi skal se, er forfatningen meget demokratisk og visionær, men har også af samme grund medført en politisk ustabilitet i den anden halvdel af det 20. århundrede og bl.a. valgloven er derfor blevet revideret i begyndelsen af 1990 erne. Så historien om det italienske politiske system handler derfor om rigtigt gode intentioner på den ene side og på den anden side en befolkning med dens politikere, som ikke har haft demokratiske traditioner at læne sig op ad, og som derfor har forbrudt sig mod de demokratiske principper. 1.1 Institutionerne og deres funktion Den italienske forfatning bygger på parlamentarisk demokrati. Den er endnu ganske ung, idet den blev vedtaget december 1947 til en sikring mod først og fremmest det fascistiske styre, som var gået forud for 2. verdenskrig. Allerede da amerikanerne gik ind i Rom i 1944, dannedes en samlingsregering af seks partier, som alle var udsprunget af den italienske modstandsbevægelse. I 1946 blev republikken vedtaget med en folkeafstemning, hvor kun 54 % stemte for, mens 46 % ønskede at bevare monarkiet. Holdningerne havde en tydelig geografisk fordeling, således at Rom og Syditalien ønskede status quo, mens det dynamiske Mellem- og Norditalien var til forandring. Straks herefter dannedes en grundlovgivende forsamling, som i 1947 enedes om en forfatning, der trådte i kraft 1. januar Et af de store stridspunkter havde været, om der skulle være ét eller to kamre; og resultatet blev et kompromis: Parlamentet skulle bestå af to kamre men med lige beføjelser til at lovgive og vælte den siddende regering. Forfatningen er karakteriseret ved sin tydelige understregning af de demokratiske værdier: Borgernes politiske og civile rettigheder, magtens tredeling, anerkendelsen af politiske partier og fagforeninger, beskyttelse af etniske og religiøse mindretal 1 og politisk og administrativ decentralisering. Arbejdet betragtes som en værdi i sig selv og en ret jf. art. 1: Italien er en republik, der er baseret på arbejde. Dette støttes af artikler (36-38, 46), der lover fundamentale rettigheder til arbejderne som lige løn for lige arbejde også mellem kønnene! Den private ejendomsret er begrænset m.h.p. at sikre adgang til fælles, nationale 1 Derfor har regionerne Trentino Alto Adige og Valle d Aosta i nord, som er tysk- hhv. fransktalende, en speciel selvstændig status. 1

4 ressourcer. Det drejer sig ikke blot om statslig ekspropriation af jord, men om også nationaliseringer af firmaer, der producerer livsnødvendige goder. Økonomisk er Italien altså en blandingsøkonomi med både privat ejendomsret og initiativ og central statslig planlægning samt en omfattende beskyttelse af arbejdskraften. Udøvelsen af magten er ligeligt delt mellem præsident, regering, parlament, domstole og forfatningsdomstolen, således at ingen af dem kan tage magten over de andre, hvilket er et udtryk for ønsket om at placere suveræniteten hos folket Præsidenten Da det efter 2. verdenskrig var vigtigt at skabe en parlamentarisk republik, lagde man som sagt vægt på, at ingen person skulle kunne have for meget politisk magt. Den italienske præsident er statsoverhoved, repræsenterer nationens politisk enhed og garanterer den konstitutionelle magtfordeling; men han har intet politisk ansvar. Han har funktioner inden for både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han godkender love og har suspensivt veto, regeringen foreslår love med hans tilladelse, og han kan desuden opløse parlamentet og udskrive nyvalg hertil. I forbindelse med den udøvende magt skal han udpege premierministeren 2 og på dennes anbefaling de andre ministre, og kan udstede dekreter. Han er hærens øverstkommanderende og formand for Det øverste Forsvarsråd, og er også den, der erklærer krig men kun efter en parlamentsbeslutning. Dømmende magt er han med til at udøve som formand for Consiglio superiore della magistratura, et overordnet råd, der har til opgave at sikre dommernes uafhængighed, og med sin beføjelse til at udpege 5 ud af de 15 dommere i Forfatningsdomstolen og til at benåde. Men alle hans handlinger skal godkendes af de relevante ministre eller premierministeren, som kan tage det politiske ansvar. Den eneste politiske kontrol, han er underlagt, er folkets. Hvis han har det politiske flertal imod sig og heller ikke nyder folkets gunst, kan han vælge at gå af Regeringen En ny regering opstår enten af en regeringskrise eller efter et nyvalg til parlamentet. Præsidenten indleder med en høringsrunde hos de øverste statsmænd (tidligere præsidenter og premierministeren, formændene for senat og deputerkammeret og repræsentanter for de politiske partier) - ikke så væsensforskelligt fra den danske dronningerunde. Han vurderer herudfra hvilken 2 Egentlig Rådspræsidenten, Presidente del Consiglio. For overskuelighedens skyld er termen premierminister valgt. 2

5 person, der vi kunne danne en regering, der kan få parlamentets støtte. Denne premierminister vil så konkret sikre sig et flertal i parlamentet og udpege ministre med præsidentens accept. Premierministeren sikrer i samråd med ministrene retningen i den politiske kurs, som regeringen vil følge, og det er hans fornemste opgave. Ministrene skal derimod først og fremmest være ledere af deres egne ministerier. Regeringen skal sørge for at bringe de politiske beslutninger til udførelse. Den er ansvarlig for parlamentet, som kan bringe den til fald med et mistillidsvotum. Regering bærer et kollektivt ansvar for den førte politik, hvilket har skånet Italien for autoritære lederes misrøgt. Men på grund af valgsystemet indtil 1993, som var karakteriseret ved proportionalvalg, har regeringerne indtil da været meget skrøbelige, konstrueret af koalitioner med spinkle flertal bag sig. De har ikke været bragt sammen af en enighed om den politiske dagsorden, men fortrinsvis (eller udelukkende) af de faktiske muligheder for at få et parlamentarisk flertal. F.eks. havde DC og PS som regeringspartier det meste af tiden ikke tillid til hinanden og var ikke enige om den førte politik, men de var den eneste mulige alliance. I de ca. 52 første år i republikkens tid har der således været 54 regeringer (se kap ) Parlamentet Parlamentet består af to kamre: Deputerkammeret (la Camera) og Senatet (il Senato), som fungerer hver for sig og har identiske beføjelser. Senatet har 315 medlemmer, mens Deputerkammeret har det dobbelte. I begge kamre foretages det lovforberedende arbejde i kommissioner, og 2- kammerkommissioner bruges til specifikke områder som f.eks. kontrol og styring af offentlig radio og TV. De to kamre optræder samlet i forbindelse med valg af præsident og med godkendelse af en nydannet regering. Lovforslag skal vedtages i begge kamre. Det italienske system udskiller sig derved, at mange forskellige instanser kan stille lovforslag: hvert parlamentsmedlem, regeringen, de regionale råd, Det nationale økonomiske arbejdsråd og en kreds af vælgere. Lovforslagene sendes til regeringen, der afgør i hvilken form, de skal præsenteres for præsidenten og derefter parlamentet. Parlamentet kontrollerer regeringen ved at stemme om lovforslag og gennem tillids- og mistillidsvota. I 1992 blev regering og parlament adskilt, så man ikke kan sidde i begge, hvilket er den almindeligste i parlamentariske demokratier (men jo ikke i DK). 3

6 1.2 Valgsystemet Deputerkammeret består af 630 deputerede, som er valgt ved direkte valg. Valgretsalderen er 18 år, mens valgbarhedsalderen er 25 år. Senatorerne vælges derimod regionalt. Der er 315 i alt og mindst 7 for hver region (undtagen Valle d Aosta, som kun har én og Molise, som har to). Valgretsalderen er 25 år og valgbarhedsalderen 40. Der er flertalsvalg i enkeltmandskredse. Foruden de valgte senatorer er der fødte medlemmer, som ikke er på valg: det er forhenværende præsidenter samt borgere, som har tjent fædrelandet ved at udmærke sig specielt. Den siddende præsident kan udnævnte op til fem af sådanne borgere. For tiden er livstidsmedlemmerne de to ekspræsidenter: den kristelig-demokratiske Oscar Luigi Scalfaro ( ) og Francesco Cossiga ( ), den tidligere Fiat-chef, Giovanni Agnelli, nobelpristageren i medicin, Rita Levi Montalcini, og den tidligere regeringschef Giuglio Andreotti 3. Desuden parlamentsmedlemmet Emilio Colombo, der i 2003 er blevet udnævnt for sin indsats for at forbedre de sociale forhold i Italien. Der er valg til parlamentets to kamre på samme tid, og valgperioden er 5 år. Det første, de nyvalgte gør, er at vælge en formand og hans viceformænd. Kamrene opdeler sig i kommissioner, hvis møder ikke er offentligt tilgængelige, hvilket parlamentsmøderne som regel er. 1.3 Partisystemet Politisk historie. Det politiske system i Italien kan kun forstås på baggrund af en lille historisk ekskurs, for italiensk politik har ikke sin mage i den europæiske politiske historie. Italien er et relativt ungt land, idet det først blev samlet i Det var den piemontesiske ministerpræsident, Camille Cavour, der ledte en samlingsbevægelse, som reelt betød, at den italiske halvø blev underlagt kongedømmet Piemonte. Når det kunne lade sig gøre, var det blandt andet fordi hans tropper var stærke, men også fordi der var store områder, der med den nationalistiske bølge, der gik gennem Europa i det 19. århundrede, var begyndt at tro på et samlet Italien. Den piemontesiske konge, Vittorio Emanuele II, blev Italiens første konge 4, og det toskanske, som den berømte middelalderforfatter Dante Alighieri havde skrevet på, blev det sprog, som skulle være rigsitaliensk fordi det taltes af en kulturel elite. Således blev det fælles sprog kun talt af 2 % af befolkningen! Den piemontesiske forfatning blev 3 Regeringsleder 6 gange mellem 1972 og Det er betegnende for den piemontesiske holdning til resten af Italien, at kongen beholdt sin betegnelse: Landets første konge var nr. 2 i en række, hvilket ligesom mere end antyder, at Piemonte havde indlemmet resten. 4

7 udbredt til at gælde for hele Italien. Kun en stærkt begrænset del af den mandlige befolkning havde stemmeret indtil 1919, og den stærkt højreorienterede regering accepterede, for at få størst muligt parlamentarisk grundlag, støtte fra oppositionspartier, som til gengæld fik deres mærkesager tilgodeset. Princippet kaldes il trasformismo og blev en politisk praksis, som gjorde sig gældende op gennem Italiens nyeste historie. Det var altså svært at skelne en konsistent linie i den førte politik og det gav ustabile regeringer. Efter 1. Verdenskrig dannedes, inspireret af Den russiske Revolution i 1917, en aktiv revolutionær bevægelse, som gennemførte store fabriksbesættelser og i det hele taget planlagde en folkelig overtagelse af produktionsmidlerne. Årene kaldes af samme grund det røde toår (Il biennio rosso). Det var i det klima, at fascisterne kom til verden. Mussolinis mænd øvede en voldelig terror mod socialister og kommunister, især i det nordlige Italien, og den borgerlige regering gjorde ingenting, idet den håbede på, at fascisterne blot var bøller, der ikke kunne true den politiske magt. Men i løbet af et par år havde Mussolini opnået så meget magt, at han i 1924 kunne stå frem i parlamentet og erklære sig for enehersker. Den parlamentariske svaghed havde tabt over for en handlingens mand. For at nå dertil havde fascisterne benyttet sig af midler som valgsvindel og hærgende voldsgrupper, der overfaldt og dræbte ledende socialister og ødelagde partilokaler, fagforeningslokaler, avisredaktioner osv.. Kun fascistpartiet var lovlig, og den politisk magt lå alene i hænderne på Mussolini, der havde et tæt samarbejde med kongehuset. Pressen var censureret, og politiske modstandere blev forvist til småøer eller fjerne syditalienske landsbyer, hvis ikke de blev fængslet. Det hemmelige politi kunne uden om domstolene idømme husarrest og lignende. Den traditionelle skelnen mellem venstre og højre, mellem socialisme og kapitalisme blev afløst af den 3.vej, den fascistiske, ifølge hvilken arbejdstagere og arbejdsgivere skulle stå sammen til gavn for nationen. Derfor blev også strejker og lockouter forbudt. Hele tiden var det overordnede mål at ensrette samfundets interesser og kræfter, så de underlagt en stærk stat kunne bidrage til den økonomiske vækst. Den internationale krise i 1930 erne gav staten anledning til at gribe direkte ind i det økonomiske liv: Den oprettede bl.a. to institutioner, 5 der skulle sikre industrien de langsigtede lån, de ikke kunne få fra de private banker. Så vidt rakte statens engagement, at Italien fik den største statsejede industrisektor i Europa næst efter Sovjetunionen. 5 IMI Istituto Mobiliare Italiano og IRI Istituto per la Ricostruzione Industriale. 5

8 I 1936 knyttede Italien sig til det nazistiske Tyskland i den såkaldte Rom-Berlinakse, der førte det ind i 2. verdenskrig i Krigen bragte nederlag på nederlag til italienerne, og i 1943 invaderede amerikanske tropper Sicilien. Mussolini blev afsat af Det fascistiske Storråd, og en ny regering (Badoglio-regeringen) med hovedsæde i Syditalien erklærede herefter Tyskland krig. Mussolini oprettede, befriet af tyskerne, et tysk-fascistisk styre i Norditalien, som fra da af og indtil befrielsen i 1945 blev bekæmpet af en stadigt bedre organiseret modstandsbevægelse med basis i det sydlige Italien. Italienerne havde således nået både at være neutrale i krigen ( ) samt at kæmpe på både tyskernes og de allieredes side. Intet under, at der blev stor uenighed om landets politiske fremtid efter krigen! I december 1947 afskaffedes kongedømmet, som havde haft et snævert samarbejde med fascisterne, og Italien blev udråbt som republik. Det politiske system, der blev bygget op efter 2. verdenskrig, skulle af gode grunde være antiautoritært og pluralistisk. Forfatningen gav ingen enkeltinstans magt til at styre landet. I stedet kunne enhver instans; parlament, regering osv. på forskellig måde og i forskelligt omfang begrænse de andre instansers magt. Relationerne mellem statsapparatets styrende instanser var således meget horisontale uden et klart hierarki. Resultatet blev en svag og ineffektiv statsledelse. Valgsystemets karakter af rene proportionalvalg afskar ydermere regeringerne fra at få klare flertal bag sig, og koalitionsregeringer med ét stort og flere små partier blev hovedreglen. De skiftende koalitionsregeringer havde på grund af deres karakter kun et begrænset politisk råderum, der oven i købet blev brugt til at frembringe politisk kortsigtede løsninger. Energien blev nemlig først og fremmest brugt på at infiltrere den traditionssvage embedsmandsstand i de statslige institutioner fra højeste til nederste, lokale niveau med henblik på at skabe og fastholde et vidt forgrenet netværk af klientelistisk loyalitet også kaldet partitokratiet. I 1963 dannedes den første centrum-venstreregering med DC og PSI, Aldo Moro, som var partisekretær i DC, blev ministerpræsident. Alliancen var ikke lykkelig, idet uenighederne var for store til, at det var muligt at gennemføre reformer. Økonomisk stagnation truede, og staten opkøbte stadigt flere virksomheder. Det eneste nye var at også socialisterne nu ansatte deres egne tilhængere som ledere i de statsejede selskaber og dermed videreførte den traditionelle trasformismo i moderne udgave. Regeringerne blev udskiftet i rasende fart, selvom koalitionen hele tiden frem til 1975 hed DC/PSI, men det kunne ikke dække over den politiske lammelse. Samfundets reaktioner herpå sås i 1968-oprøret, som i Italien blev et folkeligt oprør med krav om sociale forbedringer, højere løn, 6

9 uddannelse osv. Samtidig blev det politiske liv polariseret, og både den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj begyndte at bruge vold og terror for at slå igennem. Fra 1969 til 1983 var de skyld i tusindvis af attentater og flere hundrede mord. 83% af attentaterne i perioden var såkaldt sort terrorisme udført af en ekstrem højrefløj for at skabe så megen uro og angst, at befolkningen til sidst ville bede om et udemokratisk højreorienteret styre. Samtidig hærgede en rød terrorisme, hvoriblandt den største gruppe var De røde Brigader 6, der med terror søgte at bekæmpe systemets mænd. Den dræbte således i 1978 den tidligere ministerpræsident Aldo Moro (kristelig demokrat) for at vise sin uvilje mod samarbejdet mellem DC og PCI (se nedenfor). Statskuppet i Chile i 1973, hvor et militærdiktatur ledet af general Pinochet væltede Salvador Allendes demokratiske valgte socialistiske regering, fik det italienske kommunistpartis nye generalsekretær, Enrico Berlinguer til at overveje betingelserne for en fredelig socialistisk magtovertagelse. Han mente, at Allende var faldet, fordi han ikke havde haft et bredt flertal bag sig, og det fik Berlinguer til at foreslå et kommunistisk samarbejde med DC, det historiske kompromis. Som han så det, ville det være et samarbejde hen over midten, mellem arbejderklassen og borgerskabet, Italien skulle forblive medlem af NATO og EF, og kommunisterne ville acceptere de demokratiske spilleregler. Denne såkaldte eurokommunisme var en videreførelse af forgængeren Ugo Togliattis ideer om en italiensk vej til kommunismen; men den faldt bestemt ikke i god jord hos politbureauet i Kreml. Men hos italienerne var den populær, og ved valget i 1976 fik PCI 34% af stemmerne og truede dermed DC, der med 38% af stemmerne kun knebent var det største parti nu. Samarbejdet mellem PCI og DC kom så langt som til et par kristeligt demokratisk ledede mindretalsregeringer med Giulio Andreotti som ministerpræsident, hvor PCI blot var støtteparti 7, hvorefter PCI blev inddraget i udformningen af regeringens politik, men uden at få ministre og dermed reel politisk medindflydelse. Den økonomiske situation i anden halvdel af 1970 erne var så problematisk, at kommunisterne kom til at lægge navn til økonomiske stramninger, der ramte deres vælgere hårdt. Med den manglende udsigt til at komme tættere på magten valgte PCI inden valget i 1979 at afbryde samarbejdet, hvis intentioner havde været gode, men hvis resultater i form af reel politisk indflydelse havde været temmelig magre. 6 En søsterorganisation til Rote Armée Fraktion i Vesttyskland også kaldet Baader Meinhof-gruppen. 7 Hvilket betyder, at det lovede ikke at stille mistillidsdagsorden til den førte politik 7

10 Ikke kun PCI, men også DC mistede i slutningen af 1970 erne noget af sin folkelige opbakning, men det var især pga. stadige afsløringer af skandaler om korruption, som det var indblandet i. I 1981 mistede DC for første gang siden 2. verdenskrig posten som ministerpræsident, som gik til den republikanske Giovanni Spadolini. Han sad kun 1½ år, men indledte en 10-årig æra med politisk kontinuitet. Landet regeredes i 10-året af 9 forskellige koalitionsregeringer, der alle bestod af De liberale, Socialdemokraterne, Republikanerne, Socialisterne og De kristelige demokrater il pentapartito. Koalitionen holdt sammen, men ikke i enighed. Tværtimod synes ingen af dens medlemmer at ville stå tilbage for nogle af de andre, og antallet af regeringskontorer voksede i takt med størrelse af politikernes skriveborde. DC og De Mita. DC var i 1980 erne helt styret af Syditalien, hvilket ses af, at 62,3 % af dets medlemmer i 1982 tilsyneladende kom herfra heraf et stigende antal kvinder 8. De Mita blev partiets generalsekretær i 1982, og han lagde ud med et ønske om forandring. Det skulle være slut med interne fraktioner og falske medlemslister (!). Det private erhvervsliv skulle styrkes og den offentlige administration skæres ned og effektiviseres. Man han var selv barn af syden og havde selv sine økonomiske transaktioner, der gjorde ham utroværdig. Ved valget i 1983 faldt DC fra 38,3% til 32,9% af stemmerne, mens PSI gik frem til 11,4 af stemmerne og fik statsministerposten Bettino Craxi. Han blev republikkens første socialistiske statsminister. Hans stil var måske knap så socialistisk: fremme af forbrugerisme, af det private initiativ og individuel frihed. Mantraet var fornyelse, og politisk magt var til for at blive brugt: To be a Socialist politician in Italy in these years meant to have a portable telephone an d BMW, to mix with high-flying lawyers and businessmen, to lunch at Matarel or Savini in Milan s Galleria, to have a good line of conversation on information technology and to take exotic holidays. (Ginsborg 2001, 151) Craxi var ivrig antikommunist og drømte om at besejre kommunistpartiet fuldstændigt og skabe en bred socialistisk bevægelse med sig selv i spidsen. Et tydeligt tegn på den nye linie var, at socialistpartiets centralkomité bestående af deputerede, fagforeningsspidser og embedsmænd blev 8 Det år havde Sicilien og Campania af alle italienske regioner det højeste antal partimedlemmer pr. capita, hvilket klart er udtryk for en korrupt kontrol af magten snarere end et politisk engagement (regionerne har samtidig det største antal analfabeter) 8

11 skiftet ud, så den nu bestod af repræsentanter for fagene, for forretningsverdenen, intellektuelle, TV-stjerner og andre berømtheder. Kun to markante reformer kan dateres til disse år: I 1984 indførtes foranstaltninger til at øve en vis kontrol med butiksindehaveres skattemæssige indkomst, hvilket medførte et ramaskrig og trusler fra butiksindehavernes formand om en vælgermæssig revolte. Det blev dog ved truslerne. Det andet lovmæssige tiltag, der gavnede Italien, var oprettelsen af miljøministeriet i 1986 og iværksættelsen af regional landskabsplanlægning. I 1976 havde forfatningsdomstolen udstukket retningslinjer for tv-transmission. Nationale kanaler skulle være offentlige, mens private betalingskanaler kun måtte sende lokalt. For at undgå monopoltilstande i æteren, som skulle være alles ejendom, havde domstolen bedt parlamentet om hurtigt at få lovgivet på området. Det ville eller kunne parlamentet ikke, og imens gik årene, og kommercielt TV blomstrede vældigt op. Silvio Berlusconi var da en ualmindelig kapitalstærk investor fra byggebranchen. Han var en af Craxis nære venner 9 og mente ikke, at der var brug for en lovgivning på området. Da han i 1984 opkøbte TV-kanalen Rete 4 (for 67 mio euro) og dermed besad monopolet på kommercielt TV på nationalt plan, fordi han også ejede Canale 5 og Italia 1, reagerede tre dommere med henvisning til forfatningsdomstolens retningslinier fra 1976 og trak stikket ud : Der blev simpelthen sort skærm på en lang række af de mest populære programmer. Craxi reagerede hurtigt og fik udstedt et lovdekret i Berlusconis favør. At det en måned senere blev erklæret forfatningsstridigt, forhindrede ikke Craxi i at sno sig igennem med midlertidige love, indtil Berlusconis stort set absolutte TV-monopol var etableret. Ved valget i 1987 gik PSI frem til 14,3 % af stemmerne, men partiets fremgang var dog ikke stor nok til at legitimere endnu en regeringsperiode, og DC og De Mita vendte tilbage til magten. I februar 1992 blev en socialistisk politiker, Mario Chiesa, arresteret for i sin hjemby, Milano, at have tjent store penge på returkommission og korruption. Hans tilståelser trak en hel række politikere og forretningsfolk med sig, og indledte den retsproces, der går under navnet Mani pulite Operation Rene Hænder, og som kom til at ændre det italienske politiske system fuldstændigt. Tyve måneder efter Chiesas tilståelser var 1000 under undersøgelse, mere end 500 sad 9 De tog på ferier sammen, og Craxi var gudfar for Berlusconis barn) 9

12 varetægtsfængslet, og alle dele af Italiens politiske, administrative, faglige og økonomiske elite var ramt herunder ca. 200 parlamentsmedlemmer, mange medlemmer af lokaladministrationen og mange ledere i store og små virksomheder. Selv den forhenværende statsminister, socialisten Bettino Craxi, flygtede sidst på året til Tunesien for at undgå en rettergang. Processen medførte tillige en række attentater på undersøgelsesdommere: d. 19. maj blev en berømt og beundret dommer, Giovanni Falcone, dræbt af mafiaen uden for Palermos lufthavn, d. 19. juli var det hans kollega, Paolo Borsellinos, tur, og i 1993 bombede mafiaen i forskellige italienske storbyer. Dette var en krig mellem de officielle og de uofficielle magter i Italien. Processerne kørte helt til 1998 efter at kun 566 af 2970 sager havde fundet en dom. Ikke desto mindre havde de afsløret den gennemgribende korruption i landet og kompromitteret politikerstanden som sådan stærkt. Den partipolitiske reaktion var voldsom: DC, hvis politiske repræsentanter var overordentligt ramt af Operation Rene Hænder i 1992, skiftede navn til PPI Partito Populare Italiano Det Italienske Folkeparti, og modtog ved valget i 1994 kun 11,1% af stemmerne, hvilket marginaliserede det helt. PSI blev simpelthen opløst. Kommunistpartiet, der nu var blevet til det socialdemokratiske PDS Partito Democratico Socialista havde i stor udstrækning undgået skandaler og genvandt en vis vægt (20,4% af stemmerne i 1994), men ikke nok til at overtage magten. I dette politiske tomrum dannede Silvio Berlusconi sit parti, Forza Italia. I alliance med Lega Nord i Norditalien og Allianza Nazionale i Mellem- og Syditalien vandt han 43 % af stemmerne i 1994, og 58% af pladserne i parlamentet og overtog dermed regeringsmagten. Han lod sig ikke sådan kyse af undersøgelsesdommernes aktiviteter og omgav sig åbenlyst med en loyal klan af familie og forbindelser. Han syntes at vise en ny vej for opnåelse og udøvelse af politisk magt, videokratiet, hvor demokratisk politik blev til vel iscenesatte TV-shows. I november kom også han i undersøgelsesdommernes søgelys, og Bossi (Lega Nord) trak sin støtte til ham, hvorefter regeringen faldt. Fra 1996 til 2001 blev landet ledet af centrum-venstreregeringer med dominans af en nystiftet koalition, Oliventræet, der bestod af PDS og en katolsk gruppe. Dets leder, Romano Prodi, blev efter valget i 1996 regeringsleder, og hans vigtigste opgave blev at få Italiens økonomi så meget på fode, at det kunne komme ind i det europæiske monetære samarbejde, som det var røget ud af i Hans politiske opskrifter kom derfor i høj grad til at ligne Ronald Reagans og Margaret 10

13 Thatchers: privatiseringer af banker og industrier og stramninger i det offentlige budget. Efter at Italien så faktisk indtrådte i Den monetære Union i 1998, blev Prodis regering væltet (til gengæld blev han formand i 1999 for Europakommissionen). Det var dog i perioden lykkedes at gennemføre visse reformer bl.a. inden for administrationen og sundhedssektoren. En større reformpakke, der skulle forbedre det politiske system institutionelt, faldt pga. Berlusconioppositionens afvisning. Ved valget i 2001 vandt en koalition kaldet Casa della Libertà (Frihedens Hus) 10 det absolutte flertal i både deputerkammeret og senatet (hhv 367 og 177 pladser), og dets leder, Silvio Berlusconi, generobrede posten som regeringsleder. Som årsager til hans valgmæssige succes bør nævnes følgende: Han havde medierne med sig, dels fordi han selv ejer de vigtigste TV-kanaler, dels fordi han er dygtig til at bruge dem i eksponeringen af sig selv. Forza Italia har lært af den første regeringsperiode og er blevet en velsmurt maskine ikke et organ for politisk diskussion, men for skabelse af alliancer og propaganda. Bl.a. søger Berlusconi meget bevidst at ramme, hvad vælgerne gerne vil høre og anvender til det formål i udstrakt grad fokusgrupper og andre opinionstests. Som eksempel på, at han siger, hvad man gerne vil høre, er løftet om at iværksætte offentlige arbejder for at bekæmpe arbejdsløsheden. I denne forbindelse er en gammel ide om at bygge en bro til Sicilien blevet genoptaget. Desuden (naturligvis) skattelettelser og endelig en reform af retssystemet, så fredelige mennesker kan gå i fred for undersøgelsesdommere. Hvordan de lovede skattelettelser skal harmonere med en anstrengt økonomi (se afsnit 3), bliver spændende at se. Som en slags konklusion på dette afsnit om italiensk politisk historie må det konstateres, at der hos de italienske vælgere tilsyneladende ligger en meget begrænset og stadig aftagende forventning om, at de politikere, de stemmer på, rent faktisk har til hensigt at lede landet politisk dvs. til alles bedste. I det følgende præsenteres de vigtigste politiske partier; men naturligt nok vil vigtige dele af deres historie være indgået i nærværende kapitel PPI Partito Popolare Italiano - Det italienske Folkeparti. Partiets rødder er De kristelige demokrater DC, der blev grundlagt i 1943 for at sikre Vatikanets indflydelse i efterkrigstidens Italien. Efter at den katolske kirke officielt havde bandlyst katolikker, der støttede socialisterne og kommunisterne, vandt det kristelig-demokatiske parti (DC) hele 48 % af stemmerne ved parlamentsvalget i 1948, og det blev starten på godt 40 års kristeligt demokratisk 10 Casa della Libertà består af Forza Italia, Alleanza Nazionale og Lega Nord 11

14 herredømme i Italien. DC førte en konservativ økonomisk politik og formåede at holde arbejderbevægelsen i defensiven. Det blev støttet af den katolske kirke og den katolske arbejderorganisation, og vælgergrundlaget bestod derfor bl.a. af katolske bønder i Syd- og Nordøstitalien. Men lige så vigtig var støtten fra industriborgerskabet i Nord og godsejere i Syd samt offentlige ansatte, der efter krigen frygtede at miste deres job (de var blevet ansat qua deres tilslutning til fascistpartiet i sin tid). Med dette ret forskelligartede vælgergrundlag var det svært at føre en konsistent politik, for ligesom under 1800-tallets trasformismo måtte regeringerne tilgodese de forskellige fraktioner, bag hvilke der ofte lå stærke økonomiske interesser. Fælles for dem var dog en konsekvent antikommunisme. Den således noget heterogene vælgersammensætning samt hensynet til mange partikulære økonomiske interesser har op igennem tiden gjort det svært for partiet at føre en markant politik, men har gjort det muligt at fastholde den politiske magt. Fra slutningen af 50 erne fik de statslige kredit- og industriinstitutioner (bl.a. IMI og IRI) stor betydning, og de magthavende politikere fra partiet benyttede sig af chancen for at udvide deres klientilistiske netværk ved at placere deres medlemmer i bestyrelserne for de statsejede virksomheder. Ved at bruge statens midler til at tilgodese deres politiske støtter sikrede de penge i partikassen og i egne lommer. En del af disse støtter havde tilknytning til den syditalienske mafia. Partiet skiftede navn i 1993 som konsekvens af de korruptionsskandaler, der via Operation Rene Hænder blev bragt i offentlighedens søgelys. Det nye parti, PPI, havde ikke nær den vælgertilslutning, som DC havde haft PSI Partito Socialista Italiano - Det italienske socialistparti Partiet blev grundlagt i 1892 efter sammenlægning af to mindre partier. I begyndelsen blev det stærkt forfulgt af det højreorienterede styre, men efter århundredeskiftet blev det snarere søgt inddraget i regeringens samarbejdspolitik (il trasformismo - se afsn ), hvilket det dog afslog. Efter 1. verdenskrig oplevede partiet en massiv vælgertilstrømning og var centralt placeret i begivenhederne i det røde to-år med strejker og fabriksbesættelser. På baggrund af revolutionen i Rusland og den politiske situation i Italien splittedes partiet i en reformistisk og en mere radikal revolutionær fløj; og i 1921 dannede sidstnævnte Italiens kommunistiske Parti under ledelse af Antonio Gramsci 11. Mange socialister deltog i modstandsbevægelsen under krigen, og partiet deltog i samlingsregeringen efter krigen, men blev ligesom kommunisterne udelukket fra 11 Gramsci anses i brede kredse for at have været en af århundredets førende politiske tænkere. 12

15 regeringsdeltagelse efter Ved parlamentsvalget i 1948 stillede det op i forbund med kommunisterne som en folkefront, men tilsammen opnåede de to partier kun 30% af stemmerne. Efter oprøret i Ungarn i 1956 ophørte samarbejdet mellem socialister og kommunister, og socialistpartiet besluttede sig for en midtersøgende linje, som banede vej for et samarbejde med socialdemokraterne og de kristelige demokrater. Den første centrum-venstreregering blev dannet i 1963, uheldigvis samtidig med, at det økonomiske mirakel tonede ud (se afsnit 3.1); og partiet blev dermed medansvarlig for en række upopulære tiltag mod en hastigt stigende inflation. Partiet havde regeringsmagten i med Bettino Craxi i spidsen, og efter Operation Rene Hænder, som afslørede en vidstrakt korruption i partiets kredse, nedlagdes partiet i PDS Partito Democratico della Sinistra - Det demokratiske Venstreparti 12 Partiet blev som nævnt ovenfor dannet i 1921 som et søsterparti til det russiske kommunistparti. Mange af dets medlemmer deltog i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig, og det nød en stor popularitet efter krigen. Selvom PCI og PSI repræsenterede 1/3 af vælgerbefolkningen, blev de to partier konsekvent holdt uden for politisk indflydelse på landsplan. Men lokalt især i Nord- og Mellemitalien har mange kommuner været ledet af venstrepartier siden En del af forklaringen ligger i faktum, at partiet blev frem til 1964 ledet af UgoTogliatti, der udviklede ideen om en italiensk vej til kommunismen. Han ønskede at vinde de katolske bønder og mellemlagenes tilslutning ved hjælp af hæderlighed i den offentlige administration og mente ikke, at katolicisme og kommunisme behøvede at modsige hinanden. Da han døde i 1964, efterlod han sig et politisk skrift, af eftertiden kaldet Togliattis politiske testamente hvori han tog afstand fra sovjetkommunismen. Skriftet medførte en voldsom diskussion i kommunistiske kredse i hele Europa men også i Italien, hvor den lammede kommunistpartiet indtil Kommunisterne spillede en central rolle i 1968-oprøret, i forbindelse med hvilket meget omfattende strejker satte landet skakmat (1969: mere end 302 mio. strejketimer). Der blev oprettet fabriksråd og et delegeretsystem, som ændrede måden, man forhandlede løn på. Det resulterede i lønforhøjelser; men var også et angreb på den privatkapitalistiske organisering af arbejdet, og mange venstreorienterede anså en regulær revolution for værende nær. Det var dog en umulig 12 tidligere PCI Partito Comunista Italiano - Det italienske kommunistparti 13

16 opgave at samle de italienske arbejdere til kamp, for over halvdelen arbejdede på små fabrikker med under 20 ansatte, hvorfor man i partiet mente, at det ville være bedre at arbejde for politiske reformer. PCI og fagforeningerne begyndte at forhandle direkte med regeringen, hvilket ses som en omgåelse af det parlamentariske system. 13 Den politiske reaktion på det kommunistiske tiltag blev en række voldsepisoder vendt mod venstreorienterede startende med et bombeattentat i Milano d. 12 dec. 1969, hvor 16 blev dræbt, og det viste sig senere, at det faktisk var stærkt højreorienterede kræfter i indenrigsministeriet og i efterretningstjenesten, der stod bag. Ved valget i 1972 gik højrefløjen i DC og det nyfascistiske parti MSI frem, og med henblik på at bremse en fascistisk udvikling i Italien lancerede Enrico Berlinguer, kommunistpartiets formand, i 1973 strategien for et regeringssamarbejde mellem de kristelige demokrater og kommunisterne: Det historiske kompromis. Strategien gav anledning til stor splittelse i venstrefløjen, men PCI gik ikke desto mindre frem ved valgene i 1975 og 1976, idet det fik ca. 1/3 af stemmerne. Kommunistpartiet var det eneste oppositionsparti af betydning i 1980 erne. Partiets generalsekretær , Enrico Berlinguer var intelligent nok til at se sovjetkommunismens kommende fald, da den frie fagforening Solidaritet i 1981 blomstrede op i Polen. Hans erklæring i TV, De østeuropæiske samfunds evne til at virke som drivkraft for fornyelse, er nu forbi vakte megen furore ikke mindst i USSR, men han stod fast og fik sit parti bag sig ved dets kongres i Mange mener, at partiet kunne have haft stor glæde af at bryde med sovjetkommunismen længe før, ikke mindst fordi Berlinguer privat altid havde været meget skeptisk og længe havde ført den mest sovjetkritiske linie af de europæiske kommunistpartier. I indenrigspolitik havde han ikke meget held. Efter det mislykkede historiske kompromis udarbejdede han efter fransk forbillede et demokratisk alternativ, hvori PCI og PSI skulle samarbejde om at vælte De kristelige demokrater; men med Craxis antikommunistiske og meget liberale linie var og blev et sådant samarbejde en umulighed. Berlinguer døde i juni 1984 af en hjerneblødning og blev efterfulgt af Alessandro Natta, som ikke magtede at markere kommunistpartiet som et alternativ til socialisterne i de sene firsere. På baggrund af Østblokkens fald i 1989 skiftede partiet i 1991 navn og politisk målsætning. Dette skabte naturligvis splittelse i partiet, som blev delt mellem rigtige kommunister og dem, der havde søgt tilflugt i partiet pga af Craxis højreorienterede socialisme. De sidste støttede ham og 13 Det parlamentariske system fungerer normalt sådan, at partierne som folkets repræsentanter forhandler med hinanden om at fordele goderne mellem alle medlemmerne af samfundet, mens fagforeningerne med arbejdsgiverne som modpart kæmper for at bedre de økonomiske vilkår kun for deres egne medlemmer. 14

17 fulgte med, da det nye parti i 1991 blev skabt under navnet Partito Democratico della Sinistra PDS. Et mindretal fastholdt kommunismen og kaldte sig Rifondazione Comunistica (RC) Kommunistisk genskabelse. Med kommunistpartiets død forsvandt en fast bastion i italiensk politik. Det var lykkedes partiet gennem årene at undgå kompromitterende indblanding i bestikkelse (som PSI og højrefløjen) og vold (som De røde Brigader i den ekstreme venstrefløj). Til gengæld havde dets relative loyalitet mod sovjetkommunismen forhindret det i for alvor at vise en europæisk vej for kommunismen Lega Nord Partiet dukkede op i parlamentet i 1987 anført af Umberto Bossi. Det var en protest mod den distance, man følte til Rom-politikerne, som blot ansås for karrieremagere. Partiet havde rødder i en maskulin, sexistisk kultur blandt folkelige grupper i småbyerne i det nordlige Lombardiet. Det profilerede sig i begyndelsen under navnet Lega Lombarda Den lombardisk Liga med fastholdelsen af den lokale dialekt også uden for området og havde som symbol en lokal historisk krigerskikkelse med sværd i hånd. 14 Da der ikke var megen fremtid i kun at tale om et lombardisk fællesskab, udvidedes partiprogrammet til at omfatte en nation af producenter, og den hastigt voksende tilhængerskare var ejere af små industrivirksomheder og deres arbejdere, butiksejere og små funktionærer. Udover antipatien mod politikerne i Rom og deres ineffektivitet indeholdt partiprogrammet en protest mod de høje skatter og lovede frihed fra centralstyret. Europa skulle bestå af regioner og ikke nationer, så de lokale skatter ikke kom til at gå til de dovne syditalienere (herunder romerne). Samlingen af Italien i 1870 havde med andre ord været en misforståelse, og i stedet ville man have en føderation eller helt meldes ud af Italien. De syditalienere, der i 1950 erne under det økonomiske mirakel var flyttet til Norditalien for at få arbejde, burde tage hjem (30 år efter!). En udtalt racisme var også på programmet, idet sorte iflg. Bossi aldrig ville kunne integreres. Det var karakteristisk for tilhængerne, som især kom fra Lombardiet og Veneto i , at det var katolikker, der før havde stemt på DC, og at de zoner, de tilhørte, var nogle af de økonomisk mest dynamiske i Italien. Norditalienerne var simpelthen blevet trætte af, at de kristelige demokrater havde kanaliseret så mange statslige midler til Syditalien Partiets organisation var strengt 14 Partiet havde taget navn efter Lega Autonomista Lombarda, et forbund af bystater, der i 1167 svor at hjælpe hinanden med at forsvare deres uafhængighed mod den tyske kejser Frederik Barbarossa. Deres symbol er en berømt statue af ligaens leder. Alberto da Giussano, med løftet sværd. 15

18 centraliseret omkrig den karismatiske Bossi: i partistatutten fra 1986 står at al magt ligger i hænderne på de ordinære medlemmer, som var en gruppe på 119 mænd og 8 kvinder, der alle var udpeget af Bossi personligt. I 1996 erklærede Lega Nord sig for en frihedsbevægelse for Padania-området (der i øvrigt er svært at afgrænse nøjagtigt, men floden Po skulle forestille at være den sydlige grænse for den nye selvstændige enhed). Der blev oprettet et skyggeparlament i Mantova, og Bossi erklærede, at Nord kun havde ét problem, nemlig Syd! Dette var nok ment mere som en provokation end et egentligt forsøg på løsrivelse, for på trods af spektakulære demonstrationer f.eks. en besættelse af Markuspladsen i Venedig var ingen af tilhængerne tilsyneladende rede til at gå i kamp for sagen. Partiet, som ikke længere har stor vælgertilslutning, udtrykker først og fremmest konflikten mellem nationalstatens periferi og dens centrum, mellem særinteresser og kollektive interesser og mellem det rige, arbejdsomme Nord og det dovne Syd; men også den almindelige politikerlede. Det deltager i Berlusconis koalitionsregering fra Alleanza Nazionale National Alliance 15 Partiet, som bestod af gamle fascister, opstod i 1947 og har siden været en voksende faktor i italiensk politik. I 1993 splittes det op i to retninger: den radikale med Pino Rauti i spidsen fik aldrig det store fodfæste. Det stod for en stærkt anti-amerikansk og anti-kapitalistisk linie. Den anden linie, som var mere moderat, blev ledet af Gianfranco Fini, som døbte sit parti Alleanza Nazionale. Hans veltalenhed er så stor, at han nær var blevet valgt til Roms borgmester i 1993 med næsten 50 % af stemmerne. Partiet er nationalistisk og ønsker et styre med en strengt centraliseret stat, hvis dynamik skal udgå fra Rom og Syditalien. Det fungerer som støtteparti for Forza Italia Forza Italia Silvio Berlusconi dannede parti i 1993 efter det stormomsuste 1992, hvor PSI og DC forsvandt. Hans program var skattesænkning, fri konkurrence, effektivitet i den offentlige administration og familien som centrum for samfundslivet. Han førte en målrettet kamp mod undersøgelsesdommerne, som han mente angreb fredelige mennesker, der blev forhindret i at passe sig selv. Navnet Forza Italia var et kampråb, som blev brugt af fodboldholdet A.C Milan, som 15 tidligere MSI Movimento Sociale Italiano 16

19 Berlusconi var ejer af, og hans retorik var meget bevidst præget af fodboldudtryk. Berlusconi var regeringsleder for en kort periode i 1994, men genvandt posten efter valget i Se i øvrigt afsnit Herunder ses de vigtigste partiers stemmefordeling i perioden Det kan her aflæses, at PSI, DC og MSI blev nedlagt efter korruptionsskandalerne i 1992, mens nye partier, som PPI, La Margherita, Forza Italia og Alleanza Nazionale, herefter opstod. Valg til deputerkammeret, Gyldige stemmer pr. parti i procent PCI 29,9 26,6 PDS 16,1 20,4 21,1 16,6 La Margherita 14,5 PSI 11,4 14,3 13,6 2,2 DC 32,9 34,3 29,7 PPI 11,1 6,8 Forza Italia 21,0 20,6 29,5 MSI 6,8 5,9 5,4 Alleanza Naz. 13,5 15,7 12,0 Lega Nord 0,5 8,7 8,4 10,1 3,9 Andre 19,0 18,4 26,5 23,4 25,7 23,5 Ialt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Paul Ginsborg: Italy and its Discontents , Penguin Books 2001 Det fremgår af nedenstående tabel over partiernes repræsentation i Nationalforsamlingen efter valget i 2001, at Casa della Libertà, regeringskoalitionen, har et overvældende flertal på 368 sæder. Den anden koalition, som danner opposition hertil er l Ulivo, der er en samling af midtervenstrepartier. Dens premierministerkandidat er Romano Prodi, som for indeværende er formand for Europakommissionen. Man ser tillige, at sæderne fordeles dels efter valg i enkeltmandskredse (uninominale), dels efter proportionalvalg (proporzionale), hvor den første er langt den vigtigste. 17

20 Partiernes repræsentation i Nationalforsamlingen fordelt på koalitioner efter valget i 2001: UNINOMINALE PROPORZIONALE TOTALE Coalizione Seggi Lista % Seggi Seggi Ulivo 184 Casa delle Libertà 258 DS Pdci Margherita Girasole Forza Italia AN Biancofiore Lega Nord Nuovo PSI Rifondazione Comunista Lista Bonino Lista Di Pietro Democrazia Europea MS Fiamma Altri 1 1 Ulivo - SVP Kilde: Det skjulte Italien: korruption og klientilisme. Bag den demokratiske facade ligger et vidtforgrenet politisk og økonomisk netværk, som ind imellem dukker frem i offentligheden søgelys. I 1981 fandt to undersøgelsesdommere ved et tilfælde over en medlemsliste for en loge kaldet P2 omfattende 962 personer. Listen viste sig at omfatte alle spidserne i det hemmelige politi, 195 militærofficerer, højtstående dommere, præfekter, politimænd, bankfolk, forretningsmænd, journalister og TV-folk for ikke at tale om 44 medlemmer af parlamentet, hvoraf de 41 var fra de regerende koalitionspartier og nyfascister (MSI). Sammen med listen blev desuden bl.a. fundet en note, der viste at bankmanden Roberto Calvi d. 28/ havde overført 3,5 mio. dollars til en schweizisk bankkonto tilhørende socialistpartiet leder, Bettino Craxi, og senere, d. 20/ ville overføre de resterende 3,5 mio dollars. Hvad forbindelsen nøjagtigt gik ud på, fandt man ikke ud af, da Calvi kort efter hængte sig under en bro i London. P2 s formål og aktiviteter var kommunistbekæmpelse og omfattende korruption. Det sidste i en sådan grad, at man mener, logen på det tidspunkt udgjorde landets reelle regering, mens den officielle blot handlede efter ordre. En parlamentarisk undersøgelseskommission blev naturligvis nedsat og 18

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Europa-Parlamentets gruppeformænd

Europa-Parlamentets gruppeformænd Europa-Parlamentets gruppeformænd Focus Hvem er de nye politiske gruppeledere efter valget til Europa-Parlamentet? Vi ser her nærmere på de personligheder, som står i spidsen for de politiske grupper i

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Der er to særtræk, som historisk set karakteriserer

Der er to særtræk, som historisk set karakteriserer 31 VEJEN TIL OLIVEN- TRÆS- KOALI- TIONEN Fornyelsen af den italienske venstrefløj Af Paolo Boriono Set fra Danmark forekommer italiensk politik ofte meget uoverskuelig med skiftende koalitioner og regeringer.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere