Indledning...s8 Problemformulering...s9 Forløbsbeskrivelse...s10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...s8 Problemformulering...s9 Forløbsbeskrivelse...s10"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...s8 Problemformulering...s9 Forløbsbeskrivelse...s10 Kapitel 1: MAGTOVERTAGELSEN Indledning...s13 Størstedelen af storkapitalens interesser i en stærk mand...s14 Brünings regeringsperiode s15 Brüning og Hitler...s15 Militærets rolle i magtskiftet...s16 Storindustriens forskellige interesser...s17 Overgangen Brüning - Von Papen...s17 Overgangen Von Papen - Schleicher december s18 Rigsdagen brænder...s18 Valget 5.marts s19 Noter...s20 Kapitel 2: SPLITTELSEN I ARBEJDERBEVÆGELSEN Magtstrukturen i Tyskland ved indgangen af 1.Verdenskrig...s22 De socialistiske partiers fremkomst...s24 Marx kritik af Gotha-programmet...s24 Engels kommentarer...s26 Intern kritik...s27 De reelle uenigheder...s28 2

3 Erfurtkongressen...s29 SPD valgresultater...s30 Lassalle...s31 Kautsky...s32 Hilferding...s33 Bernstein...s34 Venstrefløjens ankomst og 1.WW...s36 Rosa Luxemburg...s37 1.Verdenskrig og borgfredspolitikken...s38 Kampen for fædrelandet...s41 Borgfred i SPD?...S42 Zimmerwald-konferencen...s43 Spartakusforbundet...s44 Sult og strejker...s45 Ny Gotha-kongres...s45 Brest-Litovsk traktaten...s48 Krigsafslutningen...s49 Novemberrevolutionen...s50 Regering og Revolution...s52 USPD i regering?...s53 Tyskland under kontrol...s53 Det militære bagland...s55 "Det revolutionære kabinet"...s55 Rivalisering og Dobbeltmagt...s56 Forholdet til Sovjet...s57 Soldater og Arbejderrådenes Landskongres... s58 Kontrarevolution og komplotter?...s59 Beskyttelsen af Republikken...s59 Oprørske marinere...s60 USPD forlader Folkekommissærerne s61 KPDs dannelse...s62 Januaropstanden...s63 3

4 Bremen...s64 Weimar-republikken...s65 USPDs holdning efter Weimar...s66 Versailles-freden...s67 USPD og kup-taktik...s69 Kapp-kuppet...s69 Enden på socialismen...s70 Komintern...s71 III Internationale og USPDs sprængning...s72 KPDs tilknytning til Komintern...s73 KPDs fascismeteorier...s75 Brud i KPD...s76 Sammenfattende konklusion og perspektivering...s76 Centristerne...s78 Nationalismen...s79 Venstrefløjen...s81 "Krigens" udvikling...s82 Socialfascister og Kozis...s83 Opsummerende sammenfatning...s83 SPD, fagforeningerne og magtovertagelsen...s84 Bilag...s85 Noter...s88 Kapitel 3: STORKAPITALENS INTERESSER I NAZISTERNES MAGTOVERTAGELSE 1.Verdenskrig...s91 Staten og industrien...s92 Nederlaget...s92 Tyskland anno s s93 4

5 Versailles-traktaten...s94 Inflation...s95 Bevidst inflationspolitik...s95 Inflationens betydning for industriens produktion...s95 Industriens holdning til inflationspolitikken...s97 Sammenfatning...s97 Dawes-planen...s98 Hvorfor Dawes-planen...s98 Sammenfatning...s100 Rationaliseringen...s100 Nogle teoretiske overvejelser...s101 I praksis...s103 Verdenskrisen s104 Harzburger og Bruning-lejren s104 Åbenlys støtte til Hitler...s106 Sammenfatning...s106 Noter...s107 Kapitel 4: DEN NAZISTISKE KRISELØSNING Ideologien bag nazisternes indgriben i arbejdsmarkedsforholdene...s109 Organismeteorien...s109 Folket...s110 Staten...s111 Føreren...s112 Den nazistiske antisocialisme...s113 Den historiske situation...s113 Den nazistiske grød...s113 Grundlæggende ideologiske modsætning...s114 Konklusion...s116 Noter...s117 5

6 Krisen s118 Krisen i Tyskland...s118 Krisens indhold...s119 Vurdering af profitratefaldet...s120 Kontraktionens karakter...s121 Sammenfatning og konklusion...s124 Noter...s126 Kriseløsningen...s127 Den nazistiske statsintervention...s127 Produktionen...s128 Kriseløsningens karakter...s129 Finansieringen...s130 Noter...s132 Hitlers opløsning af fagforeningerne...s133 NSBOs opbygning og mål...s133 NSBO: En massebevægelse?...s135 Fagforeningernes dilemma...s135 1.maj s137 Den 2.maj...s137 Sammenfatning...s140 Noter...s141 Oprettelsen af DAF Den første DAF-struktur...s142 Problemer med NSBO og arbejdsværgeloven...s143 Arbejdsgiverne og DAFs formål...s144 Den nye DAF-struktur...s144 Loven til organisering af det nationale arbejde...s144 Kraft gennem glæde...s146 6

7 DAF under NSDAP...s147 Sammenfatning...s147 Noter...s149 Arbejderklassens løn og levevilkår s150 Arbejdsløsheden...s151 Lønudviklingen...s152 Intensiveringen af produktionen...s155 Ophævelsen af arbejderklassens dobbelte frihed...s156 Sammenfatning...s157 Noter...s159 Kapitel 5: KONKLUSION Oprids...s161 Konklusion...s163 Appendiks KRISETEORI...s166 Litteraturliste...s190 7

8 INDLEDNING. Udgangspunktet for vort projekt har været at komme til en forståelse af nogle at de årsager som i tidens løb har ført til fascisme. VI var fra starten enige om, at udgangspunktet for vores undersøgelse, skulle være et økonomisk politisk. Vel at mærke et økonomisk politisk udgangspunkt der bygger på den materialistiske historieopfattelse. Da drivkraften i projektet i høj grad har været personlige interesser, er der alligevel opstået stor spredning i de forskellige afsnits analysemetoder. Dog alle med kobling til den materialistiske historieopfattelse. På trods af divergenserne i koblingen til den materialistiske historieopfattelse mener vi alligevel at projektet kan bruges som indgang til emnet for andre der ønsker at beskæftige sig med det. Inden vor læser går videre, skal vi gøre opmærksom på nogle afgrænsninger. Fra starten af bestemte vi os for at tage nazismen som udgangspunkt for vores undersøgelse. Det gjorde vi fordi Tyskland var det klareste, og lettest bearbejdelige eksempel på fascisme. Samtidig var der divergenser mellem den i Tyskland opståede fascisme - nazismen - og historiens andre eksempler på fascisme. Der vil ikke her blive redegjort for disse forskelle. Vi vil blot gøre opmærksom på, at vi i sagens natur ikke kan komme med generelle betragtninger over fascismen. Derudover har vi på grund af tiden - mangel på samme og regulær spildtid har vi ikke nået, at beskæftige os med andre vigtige elementer for forståelsen af nazismens genese og virksomhed. Eksempelvis kan nævnes proletariseringen af småborgerskabet, som af mange bliver fremhævet som værende af afgørende betydning for at den nazistiske bevægelse blev en massebevægelse Som allerede nævnt er vores udgangspunkt økonomisk-politisk. Den økonomiske indgangsvinkel finder vi i storkapitalens krise, dels teoretisk ved en gennemgang at den marxistiske kriseteori, og dels konkret, ved redegørelse at den aktuelle kriseudvikling. Kriseudviklingen havde forskellig karakter for de forskellige kapitalfraktioner, som derfor havde forskellige politiske mål. På det politiske område har vi valgt at fiksere på de interne konflikter 8

9 i arbejderklassen. Det har vi gjort fordi vi mener at de havde afgørende indflydelse på udviklingen, derved at nazismen uhindret kunne tage magten. For evt. at kunne påvise en sammenhæng mellem den aktuelle krise og nazismens opståen, og statsdannelse, har vi i sinde at gennemgå den nazistiske kriseløsning, og sætte det i forhold til kapitalens behov. Selvfølgelig er der mange andre faktorer der spillede ind, men vi har valgt at prioritere ovennævnte som de vigtigste, og dermed at se bort fra andre aspekter. Problemformulering Vi ønsker at påvise en eventuel sammenhæng mellem krisen og nazismen. For at kunne klarlægge en sådan sammenhæng må vi forstå krisens årsager og virkninger. Demokratiet i Tyskland var, og er stadig ungt. Før 1. Verdenskrig var landet regeret af et feudalt borgerskab. Vi ønsker derfor at undersøge hvordan dette borgerskabs interesser varetoges i transformationen af det tyske samfund. Var borgerskabet et samlet hele, eller var der delte interesser? Vi mener at splittelsen i arbejderbevægelsen har givet nazismen mulighed for at tage magten. For at kunne påvise dette vil vi inddrage den tyske arbejderbevægelses historie. I særdeleshed de ideologiske konflikter i arbejderbevægelsen. Spørgsmålet reform kontra revolution. Var splittelsen i arbejderbevægelsen årsag til, at der ikke blev opstillet et levedygtigt politisk alternativ til den autoritære styreform? Tyskland var i den korte demokratiske periode mellem 1. Verdenskrig og den nazistiske magtovertagelse præget af svære politiske og økonomiske kriser. Vi mener at disse kriser havde stor indflydelse på den nazistiske statsdannelse. Vi vil derfor analysere den med vores interesse specielt rette mod den seneste og sværeste krise, verdenskrisen i 30'rne. Havde denne økonomiske krise i Tyskland en sådan karakter at radikale statsindgreb var nødvendige? For at påvise en eventuel sammenhæng imellem krisen, borgerskabets og arbejderbevægelsens interesser/splittelse og nazismens fremkomst, vil vi analysere betydningen af den nazistiske statsintervention. 9

10 Hvordan greb nazisterne konkret ind i forhold til kapitalen og arbejderklassen? STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE. Omkring juletid 86 startede gruppedannelsen i hus I løbet af kort tid var der dannet en klynge med beslægtede emner, Terrorisme, Sydafrika, Fascisme, Fanatisme, o. lign.. Vi var 7 ud af denne klynge der fandt sammen, omkring emnet Fascisme. Vi havde et fælles udgangspunkt, der mest var grundet i et ønske om at få et grundlæggende kendskab til begrebet fascisme, og især de økonomiske forhold hvorunder den viser sig. Vores udgangspunkt viste sig at være for bredt. Skulle vi beskæftige os med fascismen i Tyskland, Spanien, Italien og andre steder hvor den havde haft betydning, skulle vi beskæftige os med den aktuelle fascisme, eller prøve at arbejde på en overordnet definition af begrebet? Efter at vi hver især havde læst lidt om det vi syntes der var mest interessant, begyndte vi at afgrænse emnet. Vi blev enige om at vælge Nazismen i Tyskland og at lægge særlig vægt på økonomien før og efter nazisternes magtovertagelse. Samtidig med at vi afgrænsede emnet, bestemte vi også at der var andre indgangsvinkler som vi ikke ville beskæftige os med, det var f.eks. den psykologiske. For at få en forståelse for de økonomiske forhold, som vi mente der var fascismens grobund, læste vi nogle artikler om Marxistisk kriseteori. Herefter prøvede vi at stille en disposition op for projektet. I løbet af disse diskussioner, fandt vi ud af, at der var andre forhold end de økonomiske der havde haft afgørende betydning for den nazistiske fremkomst. Det var især proletariseringen af småborgerskabet og splittelsen i den tyske arbejderbevægelse, der havde vores interesse. Nu nærmede midtvejsevalueringen sig, og med den også eksamen. Med andre ord havde vi kun 2 1/2 måneder igen. Vi delte os derfor ud på de enkelte afsnit, og disse undergrupper skulle så komme med oplæg til de enkelte afsnit. På dette tidspunkt var vi stort set enige om hvordan dispositionen for hele projektet skulle se ud, der har løbende været diskussion om vægtningen og rækkefølge, men vores hovedafsnit har, med få undtagelser, været de samme. Ved midtvejsevalueringen var hovedkritikken, at der ikke var nok sammenhang i projektet. De enkelte undergrupper var blevet opslugt af deres emne, og var mødt op med dispositioner der hver især kunne danne grundlag for et selvstændigt projekt. Ved denne lejlighed blev vi også enige om, at droppe proletariseringen af småborgerskabet. Efter nogle lidt seje diskussioner og krisetendenser i gruppen, rejste der sig et krav om, at der nu skulle der konkrete afsnit på bordet. Vi tog nu i sommerhus i Faxe, dels af sociale årsager og dels for at arbejde koncentreret med projektet over længere tid. Dette internat havde flere positive virk- 10

11 ninger på gruppen. Det betød først og fremmest at alle i gruppen lærte hinanden bedre at kende. Et af de største problemer i gruppen indtil da, var manglende forståelse for folks forskellige særheder. (fnytbam.) Herefter bestod arbejdet mest i at skrive oplæg og få kritik på disse. Dette forgik dog ikke uden uenigheder, det var især mellem de to retninger som er repræsenteret i vores projekt. Den ene en kapitallogisk, og den anden som mente, at økonomien var afgørende men ikke alene kunne forklare fascismen. Det var en uenighed som ikke lader sig afgrænse så let, hvilket projektet også bærer præg af. Som et kompromis foreslog vores vejleder, at tage afsnittet om kriseteori med som appendiks. En anden uenighed, som også skinner igennem i projektet, det der med folks forskellige Særheder, er at nogle arbejder hyperaktivt, mens andre drikker bajere eller spiller kort. Dette har gennemgribende effekt på vægtningen i projektet. Forskellige udgangspunkter, forskellige interesser. Ikke at alkoholikerne og gamblerne ikke har lavet noget. Dette har givet anledning til mange diskussioner omkring arbejdsformen. Udviklingen er gået fra en fast struktur, over i en mere løs arbejdsform, hvilket har været udmærket. Gruppens størrelse og de individuelle forskelle taget i betragtning, er vi enige om at gruppearbejdet har fungeret godt. (Hvilket vi stadig er ganske uenige om.) ERFARINGER MED GRUPPEARBEJDE. Problemformuleringerne. Vi har løbende revideret vores problemformuleringer. Ofte op til flere dage i træk. På trods af dette har we not formået at skabe grundlæggende enighed på dette punkt. For mange har til stadighed, med overbevisende stædighed redet på deres egen kæpheste. Vores erfaringer er... Brænd stædige mennesker. Nej spyt til side. Vores erfaringer er at problemformuleringerne har været for slappe / brede. Emnet burde have været mere specifikt, allerede på et tidligt tidspunkt. (året før). Konflikter. I gruppen har vi haft mange bizarre konflikter. Diskussioner på højere og lavere planer. (pølsekamp) Vi tillægger dog disse konflikters opstandelse og forløsning stor betydning, for f.eks. gruppens overlevelse. Vi startede med at være 7, og det er vi sgu stadig.(før eksamen) Vejledning, vandledning, højtalerledning, vildledning, udledning... De glade tressere er overstået, og de fastansatte vejledere kæmper en sej kamp, mod søvnen, firserne og Haarder. (Haarder vejlederne 1-0). Med andre ord, det er da godt at vi er fornuftige og 11

12 selvstændige unge mennesker, der kan klare os i Marbjerg jungle. Pilotprojekt = spildtid. (vi lærte ikke at flyve.) Det battede, helt specifikt for os at der var alt for lidt tid til det egentlige projekt. 17 uger, når kurserne er fratrukket. (yen og dollar) Historiske emner? Vores projekt har nærmest karakter af en historisk analyse. Dette har haft både fordele og ulemper. Fordelene er at vi har fået indblik, mener vi selv, i samfundets mekanismer. Ulemper, jævnfør problemformuleringen. Bevingede ord, se side 248. For yderligere informationer, kontakt Filial af den jyske ambassade i Kbh. 12

13 Kapitel 1: DEN NAZISTISKE MAGTOVERTAGELSE 1928 Indledning Kommunisterne anså i 1928 stadig socialdemokraterne og ikke fascisterne som hovedfjenden. Faktum var også at DNSAP var gået fra 31 mandater i rigsdagen i 1924 til 12 i Dvs. at de havde et stemmetal på , hvor SPD havde 9,2 mill. og KPD 3,3 mill. stemmer. Nazisterne var en klar minoritet med deres 2,4 % af stemmerne. Den socialdemokratiske koalitionsregering, Müller-regeringen, afsattes i marts 1930 og i stedet indsattes den kristligt-demokratiske Brüning-regering. Denne afsættelse af SPD-regeringen skulle ske, på kuplignende vis, efter Weimar-republikkens 13

14 nødparagraf, artikel nr. 48, ifølge hvilken det hedder: Rigspræsidenten kan, hvis den offentlige sikkerhed og orden er væsentligt forstyrret eller bragt i fare i det tyske rige, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for genoprettelsen at den offentlige sikkerhed og orden, i givet fald kan han skride ind med hjælp fra den væbnede magt." 1 Afsættelsen af den socialdemokratiske regering var planlagt gennem en længere periode. Således hørte Brüning første gang om planen i påsken 1929, da general Schleicher bad ham om at forberede sig på en sådan afsættelse af SPD og dermed indsættelsen af en Centrum-regering med Brüning som rigskansler. Formålet med hele denne indviklede proces var, for rigsværnet med Hindenburg i spidsen, at skifte spor mod, og sikre en højredrejning, for i sidste ende at skabs et militærdiktatur, lig det under Horthy i Ungarn. Bruning var i så henseende et glimrende værktøj. En af de ting, der var med til at gøre Brünings regeringsperiode så kort var spørgsmålet om SPD's rolle i et fremtidigt militærdiktatur. Brüning ønskede at integrere disse, hvorimod bagmændene ville opløse arbejderbevægelsen fuldstændigt. Størstedelen af storkapitalens interesser i en stærk mand. Tyskland, og hele verden var i dyb krise. En krise der havde sit udbrud i 1929, og som havde al- 14

15 vorlige konsekvenser for den tyske økonomi. Det drejede sig om en overakkumulationskrise i produktionsmiddelsektoren, der havde udviklet sig til en strukturel krise. Kriseløsningen skulle i al sin enkelthed og nødvendighed være indsættelsen af en stærk mand der ville finansiere krigsproduktion, og lægge en stram ramme om økonomien. En udførlig gennemgang af krisens karakter, og den nødvendige løsning, vil være at finde dels i afsnittet kriseløsningen, og dels i appendiks. Brunings regeringsperiode Brüning dannede regering 30. marts 1930, en regering, der i højere grad benyttede sig af nødforordningens artikel 48, end af et egentligt regeringsflertal. 16. juli ophævede regeringen nødforordningen. Rigspræsident Hindenburg opløste samme dag rigsdagen. Nødforordningen, der indeholdt begrænsninger i den ellers grundlovssikrede personlige frihed trådte så i kraft igen den 26. juli. Ved valget den 14. sept gik DNSAP så fra 12 mandater i rigsdagen til 107. En fremgang fra 2,4 % af stemmerne til 18,5 %. Teoretisk set burde de to store arbejderpartier, SPD og KPD allerede her have fundet sammen i et samarbejde mod den nazistiske trussel - de ville tilsammen være betydeligt stærkere end DNSAP - men på grund af den iboende splittelse, en splittelse der viste sig, dels som en konflikt mellem revolutionsteorier og reformteorier, og dels som regulært had og drab, , var et egentligt samarbejde mellem SPD og KPD fuldstændigt umuliggjort. Faktisk stemte kommunisterne sammen med NSDAP om 32 mistillidsforslag mod regeringen, hvor SPD havde vedtaget "tolererings- politikken", der i hovedtræk gik ud på at betragte den borgerlige regering, som et bedre af to onder, hvor det andet var DNSAP, og stemte derfor med regeringen. Hele Brünings regeringstid var præget af nødforordninger, strejker og kaos, men allerede tidligt havde SPD, som ovenfor nævnt, besluttet ikke at gå imod regeringen. Bruning og Hitler Officielt stod DNSAP, med Hitler i spidsen som opposition til Brünings Centrum-regering, hvilket jo bl.a.. medførte at denne fik opbakning fra SPD, men forholdt det sig virkelig sådan? Hvordan var de virkelige relationer mellem de to partier? "I marts 1930 blev han (Brüning) udnævnt til rigskansler - og allerede i oktober samme år, den 6. oktober modtog han Hitler til en hemmelig samtale, hvor man skulle finde frem til en fælles taktik". 15

16 2 Denne taktik gik i hovedtræk ud på at Tyskland skulle udnytte den økonomiske verdenskrise, via oprustning, som et middel til udenrigspolitisk afpresning. Planen var: "at opruste Tyskland som første land på en måde, at det ville kunne klare ethvert pres udefra og endvidere ville være i stand til enhver tid at benytte sig af verdenskrisen til at kunne udøve et pres mod alle øvrige stater. Man skulle satse højt". 3 Det gjaldt om at føre verden bag lyset på dette punkt, og derfor skulle NSDAP føre en så skarp oppositionel politik som muligt, så Brüningsregeringen kunne fremstå, som et værn mod nazismen. Resultatet af den førte politik var bl.a. at SPD forvandledes til et passivt påhæng til Brüningsregeringen. De socialdemokratiske ledere var overbeviste om, at de ved at stemme sammen med Brüningsregeringen var i stand til at holde igen for Hitler, samtidig med at denne regering samarbejdede med Hitler om at likvidere forfatningen, og opruste på trods af versaillestraktaten. Brüning markedsførte altså to forskellige politiske retningslinier, den officielle, hvor han, som han sagde i en tale til rigsdagen den 16. oktober 1930, ville bekæmpe og overvinde krisen, og en uofficiel; som han havde aftalt med Hitler få dage før ovennævnte tale, hvor han vil skærpe den i 1929 opståede krise, med det formål at afpresse udlandet. Militærets rolle i magtskiftet: Fra demokrati til diktatur Det var militæret, med Hindenburg i spidsen, der var den store iscenesætter af magtskiftet i Formålet med "kuppet", var at skabe en mere aggressiv tysk udenrigspolitik, og ideen havde været fostret allerede meget tidligt, dvs. umiddelbart efter det tyske krigsnederlag i Således udtalte general Schleicher, senere krigsminister og rigskansler, allerede dengang: "Først burde man indadtil genoprette regeringsmagten. På grundlag af denne genoprettede orden burde man så gå over til at helbrede økonomien. Først på grundlag af en sådan økonomi, der var blevet genopbygget af ruinerne, ville man så efter lange og drøje år kunne gå i gang med at genoprette den ydre magt". 4 Dette så således langt om længe ud til at skulle lykkes. Takket være Brünings politik var oprustning højere prioriteret end kriseløsning, hvilket virker groteskt årstallet og situationen taget i betragtning. 16

17 Storindustriens forskellige interesser. Storindustrien var delt i spørgsmålet om hvorvidt den skulle finansiere en ultrahøjreorienteret magtovertagelse eller ej. Kemi og elektroindustrien var ikke særlig vild efter en nazistisk kriseløsning, da denne hurtigt ville medføre udelukkelse fra verdensmarkedet. Sværindustrien, den såkaldte Harzburgerlejr, stod derimod noget anderledes, idet den havde hårdt brug for en stat der kunne sikre afsætningen; altså en stat der var villig til at opruste, og dermed aftage sværindustriens produkter. Overgangen Bruning - Von Papen Brünings regering blev afsat den 29. maj, og det sidste skin af demokrati blev effektivt fjernet, da Franz von Papen, tidligere Centrum, indsattes som rigskansler, med chefen for rigsværnet general Schleicher som krigsminister. Efter v. Papen havde indtaget regeringsmagten, jagede han d. 20. juli den sidste socialdemokratiske delstatsregering, i Prøjsen, på porten. Papen kunne spille på at splittelsen i arbejderbevægelsen, der var blevet yderligere skærpet under Brünings regeringstid, ville lamme de to arbejderfløje og dermed give ham næsten frit spillerum. Den 31.juli; nyt rigsdagsvalg. Også kaldet chokvalget. Dette fordi de to samfundsomstyrtende partier, KPD og DNSAP tilsammen havde flertallet i rigsdagen. Ikke, at der af den grund blev tale om samarbejde. Således gik de borgerlige partier samlet fra 249 mandater til 154. Dvs. fra 43,1 % af rigsdagen til 25,3 %. SPD mistede 10 mandater, og endte dermed på 133 mandater, eller 21,8 % af rigsdagen. Nazisterne gik voldsomt frem fra 107 til 230 mandater, altså mere end en fordobling. Fra 18,5% til 37,8%. Kommunisterne var glade for deres mandatsejr. De havde vundet 12 mandater, og stod altså nu på 89, eller 14,6 % af rigsdagen. Alligevel var det nu et ubestrideligt faktum at nazisterne havde mere end en tredjedel af vælgerne bag sig; 13,7 mill. stemmer, og at de havde flere stemmer i rigsdagen end SPD og KPD tilsammen. Talen faldt i KPD's lejr på muligheden af en nazistisk magtovertagelse. En magtovertagelse, der efter sigende ville vise kapitalens sande ansigt, og lede den forførte arbejderklasse ud i revolutionen. Valget medførte i øvrigt at von Papen igen dannede regering. Hans regering sad dog i en noget uholdbar situation, og 12. september 1932 stemte rigsdagen om et mistillidsvotum til regeringen, fremsat af KPD. Forslaget vedtages med 512 stemmer mod 42, og Hindenburg opløser rigsdagen. Perioden frem til næste rigsdagsvalg 6. november var markant præget af strejker og uro. (Således var der 1100 strejker i hele Tyskland som et svar på en nødforord- 17

18 ning iværksat d.4. september, ifølge hvilken rigsregeringen har ubegrænset myndighed til at gribe ind i sociallovgivningen, og ændre på det sociale sikkerhedsnet). Overgangen Von Papen - Schleicher: December 1932 Ved valget 6.nov mister DNSAP 34 mandater og gik dermed fra førnævnte 37, 8% af rigsdagen til 28,9%. Atter har SPD og KPD altså flere mandater end DNSAP, og skulle altså teoretisk kunne føre en antifascistisk politik med en vis vægt. SPD mistede ved valget 12 mandater, men kommunisterne vandt 11. I denne udvikling så KPD en klart positiv tendens: Nazisterne på retur og den af reformisterne bedragne arbejderklasse vender sig mod kommunismen. Den 2. december 1932 indsattes general Schleicher som rigskansler, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med: Chefen for rigsværnet. Det vil altså sige at det militæret har stræbt efter siden nederlaget i 1918 nu er lykkedes: Militæret har magten i Tyskland. Den 22. januar 1933 gik Adolf Hitler i forhandlinger med Hindenburgs statssekretær og Frick om regeringsdannelse. Storkapitalen ønskede Hitler, og den 28. januar afskediges Schleichers regering. Takket være et indviklet net at intriger, kom Hitler så til magten den 31. januar 1933 i en koalitionsregering med Deutchnationale parties, hvor den nazistiske andel af ministerposterne synes beskeden: Hitler bliver rigskansler, Wilhelm Frick indenrigsminister og Herman Gøring stedfortrædende rigskommisær for Prøjsen. Hvad der synes beskedent viser sig at være to uhyre vigtige poster i det, der skal til at ske: Frick er øverste politichef, for hele landet, forstås, og Gøring chef for Tysklands mest betydningsfulde politikorps, statspolitiet, der senere blev udbygget til GESTAPO. Ingen gennemskuede disse to posters betydning før det var for sent. Den 1.februar 1933 opløses rigsdagen af Hindenburg på Hitlers begæring. Et nyt rigsdagsvalg skal afholdes d. 5. marts Rigsdagen brænder Kl d. 27. februar konstateres det, at den tyske rigsdag står i lys lue. Inde i den brændende bygning pågribes rådskommunisten Marinus van der Lubbe, øjensynlig på fersk gerning. Hans anholdelse bruges som påskud til at pågribe de ledende kommunister, der jo må have beordret ham til sin dåd. De nazistiske regeringsmænd, der i øvrigt påfaldende hurtigt var til stede ved branden, Gøring, Hitler osv. tager straks kontrol over situationen. Ordens og kriminalpoliti sættes i højeste 18

19 alarmberedskab og hjælpepoliti (SA!) indkaldes. KPD's ledelse, rigsdagsmænd og tillidsmænd tages i forvaring. Kommunistisk propaganda forbydes for en periode af 4 uger, dvs. resten af valgkampen. Grundet Marinus van der Lubbes indrømmelse af en sammensværgelse mellem kommunisterne og socialdemokraterne (bemærk venligst!) forbydes også socialdemokratisk propaganda, dog kun for 2 uger (dvs. også resten af valgkampen). Den 28. februar indføres en ny nødforordning, der tillader indskrænkninger i ytringsfriheden, brevhemmeligheden, husundersøgelser og så videre. Valget d.5. marts 1933 Valgkampen op til valget i marts var præget af hårde gadekampe mellem nazister og kommunister. Nazisterne udøvede terror overfor civilbefolkningen og smadrede hus og hjem hos folk, der var mistænkt for at være kommunister eller jøder. Ved valget får DNSAP 43,9 % af stemmerne. Tilsammen med deres koalitionspartner Deutchnationale får de ikke tilstrækkelig med stemmer til at gennemføre forfatningsændringer, hvilket kræver to tredjedele af stemmerne i rigsdagen. i alt tildeltes der 643 mandater ved valget, men heraf var de 80 KPDs. Disse 80, som repræsenterede en nedgang for KPD på 20 mandater, blev ganske enkelt kasseret, og partiet forbudt. Dette indgreb betød at DNSAP alene havde 51,1 % af mandaterne i rigsdagen, og at de sammen med regeringspartnerne var i stand til at gennemføre de ønskede forfatningsændringer. Den 22. juni forbydes også SPD. Men på det tidspunkt er de socialdemokratiske ledere for længst forsvundet ud af landet med partikassen. I løbet af 8 måneder i 1933 arresteredes af de KPDs medlemmer. Den af generalerne så ønskede likvidering af venstrefløjen var ganske effektivt sat i scene 19

20 Noter 1 Emil Cartebach, Hitler et hændeligt uheld, s 16 2 ibid. s 28 3 ibid. s 28 4 ibid. s 33 20

21 Splittelsen i Arbejderbevægelsen 21

22 Kapitel 2: SPLITTELSEN I ARBEJDERBEVÆGELSEN I dette afsnit vil vi forsøge at belyse styrkeforholdende arbejderklassen og borgerskabet imellem - og arbejderklassen internt. Tiden op til 1. Verdenskrig var præget af kraftige forandringer for hele Tyskland. Kapitalismen og kræmmerne i Tyskland får slået en kile ind i den feudalistiske produktion - og bliver langsomt mere dominerende. Kejserdømmets regeringer får repræsentation at borgerskabet og ikke mindst arbejderklassen bliver organiseret i partier og fagforeninger. Med organiseringen slår uenighederne igennem i organisationerne: skal man varetage Tysklands interesser eller skal man forsvare noget så diffust som den internationale arbejderbevægelses interesser? Dette stridsspørgsmål sammen med vurderingen at den russiske revolutions videre muligheder, skulle vise sig at få afgørende betydning for Tysklands senere historie. Magtstrukturen i Tyskland ved indgangen at 1. Verdenskrig Tyskland inden 1. Verdenskrig var på mange måder et feudalt land. Landet var delt op i provinser, med hver sin "regering" bestående af det agrare borgerskab - valgt efter rigdomme. Administrationen samledes i Berlin, hvor Kejser Wilhelm II varetog "landets interesser" og forholdet til andre lande, under dække af endnu et kabinet, der stort set enerådigt var udpeget af kejseren. Et system, der begunstigede lensherrerne, som i forvejen ejede store landområder og kapital, og satte enhver uden betragtelig privat indkomst eller ejendom uden for beslutningerne. Endvidere betød det, et der inden for landets forskellige provinser kunne herske meget forskellige regler, skatter og meninger. Systemet havde som konsekvens, at det kun var lensherrerne og de i forvejen rige, som kunne skaffe tilstrækkelig kapital og indflydelse til opbyggelsen af egentlige kapitalistiske produktionsenheder. Det var ikke muligt at arbejde sig op fra avisdreng til millionær i datidens Tyskland. Håndværkerne og de små næringsdrivende kunne ikke, som det for eksempel var i England, 22

23 frit organisere sig i interessegrupper, og derigennem organisere en mere rationel produktion. Efterhånden som kapitalismen vandt frempas i andre lande, blev det også for Tyskland mere og mere presserende at få en mere rationel produktion, som kunne konkurrere, - og dermed et større pres for at få en mere "demokratisk" styreform. Det konstitionelle monarki stod med andre ord for fald, hvis det ikke tilvejebragte et system, der i højere grad kunne begunstige produktivkræfterne, og dermed afspejle de reelle magtgrupper i et kapitalistisk samfund. "I Tyskland var den oprindelige akkumulation i løbet at 1860'erne og 70'erne blevet afløst at (noget i retning af) en industriel revolution, dvs. en industrialisering af de vigtigste økonomiske områder, hvorved den tyske økonomi havde taget et stort spring fremad. Som følge at denne udvikling opstår der en meget stærk arbejderbevægelse i Tyskland; til at begynde med stående i skyggen af den borgerlige bevægelse, men meget snart med en selvstændig partimæssig organisering." "Afgørende er her alliancen mellem det opkommende borgerskab og de gamle grundejere. Preussens grundejere forvandler sig, da de borgerlige partier i Tyskland indgår forbund med dem, til kapitalistiske grundejere, til feudalkapitalister. Økonomisk er disse kapitalistiske grundejere en del af borgerskabet. Politisk er de inden for staten fortsat noget i retning af en feudal stand, hvilket hænger sammen med, at de som arvtager at den hidtil eneherskende feudale klasse besidder en række privilegier inden for statsapparatet, inden for hæren og hærledelsen, og i førende embedsmandskredse; også ideologisk dominerer klassen at feudalkapitalister i den borgerlige klasse. Under denne alliance gennemgår den preussiske stat en transformation fra et absolutistisk til et nærmest bonapartistisk regime. Grundlaget for at skabe dette forbund mellem de herskende klasser er de særlige udviklingsformer, som kendetegner kapitalismens opkomst i Tyskland; foreningen af de mange små fyrstedømmer til et samlet Tyskland bliver opnået gennem Preussen; Preussen er den stat, der skaber et samlet nationalt marked. Da det bliver tydeligt, at statsapparatet på langt sigt handler i den opkommende kapitalismes interesser, opgiver storbourgeoisiet fra 1848 ethvert selvstændigt initiativ i kampen mod feudalisme og absolutisme, og går i stedet i forbund med dette statsapparat. Der eksisterer altså ikke nogen selvstændig borgerlig-demokratisk oppositionsbevægelse i Tyskland, og det bliver derfor socialdemokratiets rolle - fra begyndelsen i forbund med folkedemokraterne og resten af de liberale, altså den småborgerlige bevægelse - at fungere som demokratisk opposition. Folkedemokraterne taber mere og mere indflydelse, nøjagtigt ligesom de ægte liberale fra '48. Socialdemokratiet kommer i sammenhæng hermed mere og 23

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

HF Historie B 19/12/12 Af Rasmus Aabo Jørgensen. Hitlers Vej til Magten

HF Historie B 19/12/12 Af Rasmus Aabo Jørgensen. Hitlers Vej til Magten Hitlers Vej til Magten 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Redegørelse... 4 2.1. Tyskland som republik... 4 2.2. Dolkestødslegenden... 4 2.3. Weimerforfatningen... 5 2.4. Versaillestraktaten...

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

SOCIALISTISK STANDPUNKT

SOCIALISTISK STANDPUNKT SOCIALISTISK STANDPUNKT HVEM VI ER SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af en gruppe marxistiske arbejdere og unge, der er aktive i arbejderbevægelsen. Vi mener, at kapitalismen ikke længere kan tilbyde andet

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere