Indledning...s8 Problemformulering...s9 Forløbsbeskrivelse...s10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...s8 Problemformulering...s9 Forløbsbeskrivelse...s10"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...s8 Problemformulering...s9 Forløbsbeskrivelse...s10 Kapitel 1: MAGTOVERTAGELSEN Indledning...s13 Størstedelen af storkapitalens interesser i en stærk mand...s14 Brünings regeringsperiode s15 Brüning og Hitler...s15 Militærets rolle i magtskiftet...s16 Storindustriens forskellige interesser...s17 Overgangen Brüning - Von Papen...s17 Overgangen Von Papen - Schleicher december s18 Rigsdagen brænder...s18 Valget 5.marts s19 Noter...s20 Kapitel 2: SPLITTELSEN I ARBEJDERBEVÆGELSEN Magtstrukturen i Tyskland ved indgangen af 1.Verdenskrig...s22 De socialistiske partiers fremkomst...s24 Marx kritik af Gotha-programmet...s24 Engels kommentarer...s26 Intern kritik...s27 De reelle uenigheder...s28 2

3 Erfurtkongressen...s29 SPD valgresultater...s30 Lassalle...s31 Kautsky...s32 Hilferding...s33 Bernstein...s34 Venstrefløjens ankomst og 1.WW...s36 Rosa Luxemburg...s37 1.Verdenskrig og borgfredspolitikken...s38 Kampen for fædrelandet...s41 Borgfred i SPD?...S42 Zimmerwald-konferencen...s43 Spartakusforbundet...s44 Sult og strejker...s45 Ny Gotha-kongres...s45 Brest-Litovsk traktaten...s48 Krigsafslutningen...s49 Novemberrevolutionen...s50 Regering og Revolution...s52 USPD i regering?...s53 Tyskland under kontrol...s53 Det militære bagland...s55 "Det revolutionære kabinet"...s55 Rivalisering og Dobbeltmagt...s56 Forholdet til Sovjet...s57 Soldater og Arbejderrådenes Landskongres... s58 Kontrarevolution og komplotter?...s59 Beskyttelsen af Republikken...s59 Oprørske marinere...s60 USPD forlader Folkekommissærerne s61 KPDs dannelse...s62 Januaropstanden...s63 3

4 Bremen...s64 Weimar-republikken...s65 USPDs holdning efter Weimar...s66 Versailles-freden...s67 USPD og kup-taktik...s69 Kapp-kuppet...s69 Enden på socialismen...s70 Komintern...s71 III Internationale og USPDs sprængning...s72 KPDs tilknytning til Komintern...s73 KPDs fascismeteorier...s75 Brud i KPD...s76 Sammenfattende konklusion og perspektivering...s76 Centristerne...s78 Nationalismen...s79 Venstrefløjen...s81 "Krigens" udvikling...s82 Socialfascister og Kozis...s83 Opsummerende sammenfatning...s83 SPD, fagforeningerne og magtovertagelsen...s84 Bilag...s85 Noter...s88 Kapitel 3: STORKAPITALENS INTERESSER I NAZISTERNES MAGTOVERTAGELSE 1.Verdenskrig...s91 Staten og industrien...s92 Nederlaget...s92 Tyskland anno s s93 4

5 Versailles-traktaten...s94 Inflation...s95 Bevidst inflationspolitik...s95 Inflationens betydning for industriens produktion...s95 Industriens holdning til inflationspolitikken...s97 Sammenfatning...s97 Dawes-planen...s98 Hvorfor Dawes-planen...s98 Sammenfatning...s100 Rationaliseringen...s100 Nogle teoretiske overvejelser...s101 I praksis...s103 Verdenskrisen s104 Harzburger og Bruning-lejren s104 Åbenlys støtte til Hitler...s106 Sammenfatning...s106 Noter...s107 Kapitel 4: DEN NAZISTISKE KRISELØSNING Ideologien bag nazisternes indgriben i arbejdsmarkedsforholdene...s109 Organismeteorien...s109 Folket...s110 Staten...s111 Føreren...s112 Den nazistiske antisocialisme...s113 Den historiske situation...s113 Den nazistiske grød...s113 Grundlæggende ideologiske modsætning...s114 Konklusion...s116 Noter...s117 5

6 Krisen s118 Krisen i Tyskland...s118 Krisens indhold...s119 Vurdering af profitratefaldet...s120 Kontraktionens karakter...s121 Sammenfatning og konklusion...s124 Noter...s126 Kriseløsningen...s127 Den nazistiske statsintervention...s127 Produktionen...s128 Kriseløsningens karakter...s129 Finansieringen...s130 Noter...s132 Hitlers opløsning af fagforeningerne...s133 NSBOs opbygning og mål...s133 NSBO: En massebevægelse?...s135 Fagforeningernes dilemma...s135 1.maj s137 Den 2.maj...s137 Sammenfatning...s140 Noter...s141 Oprettelsen af DAF Den første DAF-struktur...s142 Problemer med NSBO og arbejdsværgeloven...s143 Arbejdsgiverne og DAFs formål...s144 Den nye DAF-struktur...s144 Loven til organisering af det nationale arbejde...s144 Kraft gennem glæde...s146 6

7 DAF under NSDAP...s147 Sammenfatning...s147 Noter...s149 Arbejderklassens løn og levevilkår s150 Arbejdsløsheden...s151 Lønudviklingen...s152 Intensiveringen af produktionen...s155 Ophævelsen af arbejderklassens dobbelte frihed...s156 Sammenfatning...s157 Noter...s159 Kapitel 5: KONKLUSION Oprids...s161 Konklusion...s163 Appendiks KRISETEORI...s166 Litteraturliste...s190 7

8 INDLEDNING. Udgangspunktet for vort projekt har været at komme til en forståelse af nogle at de årsager som i tidens løb har ført til fascisme. VI var fra starten enige om, at udgangspunktet for vores undersøgelse, skulle være et økonomisk politisk. Vel at mærke et økonomisk politisk udgangspunkt der bygger på den materialistiske historieopfattelse. Da drivkraften i projektet i høj grad har været personlige interesser, er der alligevel opstået stor spredning i de forskellige afsnits analysemetoder. Dog alle med kobling til den materialistiske historieopfattelse. På trods af divergenserne i koblingen til den materialistiske historieopfattelse mener vi alligevel at projektet kan bruges som indgang til emnet for andre der ønsker at beskæftige sig med det. Inden vor læser går videre, skal vi gøre opmærksom på nogle afgrænsninger. Fra starten af bestemte vi os for at tage nazismen som udgangspunkt for vores undersøgelse. Det gjorde vi fordi Tyskland var det klareste, og lettest bearbejdelige eksempel på fascisme. Samtidig var der divergenser mellem den i Tyskland opståede fascisme - nazismen - og historiens andre eksempler på fascisme. Der vil ikke her blive redegjort for disse forskelle. Vi vil blot gøre opmærksom på, at vi i sagens natur ikke kan komme med generelle betragtninger over fascismen. Derudover har vi på grund af tiden - mangel på samme og regulær spildtid har vi ikke nået, at beskæftige os med andre vigtige elementer for forståelsen af nazismens genese og virksomhed. Eksempelvis kan nævnes proletariseringen af småborgerskabet, som af mange bliver fremhævet som værende af afgørende betydning for at den nazistiske bevægelse blev en massebevægelse Som allerede nævnt er vores udgangspunkt økonomisk-politisk. Den økonomiske indgangsvinkel finder vi i storkapitalens krise, dels teoretisk ved en gennemgang at den marxistiske kriseteori, og dels konkret, ved redegørelse at den aktuelle kriseudvikling. Kriseudviklingen havde forskellig karakter for de forskellige kapitalfraktioner, som derfor havde forskellige politiske mål. På det politiske område har vi valgt at fiksere på de interne konflikter 8

9 i arbejderklassen. Det har vi gjort fordi vi mener at de havde afgørende indflydelse på udviklingen, derved at nazismen uhindret kunne tage magten. For evt. at kunne påvise en sammenhæng mellem den aktuelle krise og nazismens opståen, og statsdannelse, har vi i sinde at gennemgå den nazistiske kriseløsning, og sætte det i forhold til kapitalens behov. Selvfølgelig er der mange andre faktorer der spillede ind, men vi har valgt at prioritere ovennævnte som de vigtigste, og dermed at se bort fra andre aspekter. Problemformulering Vi ønsker at påvise en eventuel sammenhæng mellem krisen og nazismen. For at kunne klarlægge en sådan sammenhæng må vi forstå krisens årsager og virkninger. Demokratiet i Tyskland var, og er stadig ungt. Før 1. Verdenskrig var landet regeret af et feudalt borgerskab. Vi ønsker derfor at undersøge hvordan dette borgerskabs interesser varetoges i transformationen af det tyske samfund. Var borgerskabet et samlet hele, eller var der delte interesser? Vi mener at splittelsen i arbejderbevægelsen har givet nazismen mulighed for at tage magten. For at kunne påvise dette vil vi inddrage den tyske arbejderbevægelses historie. I særdeleshed de ideologiske konflikter i arbejderbevægelsen. Spørgsmålet reform kontra revolution. Var splittelsen i arbejderbevægelsen årsag til, at der ikke blev opstillet et levedygtigt politisk alternativ til den autoritære styreform? Tyskland var i den korte demokratiske periode mellem 1. Verdenskrig og den nazistiske magtovertagelse præget af svære politiske og økonomiske kriser. Vi mener at disse kriser havde stor indflydelse på den nazistiske statsdannelse. Vi vil derfor analysere den med vores interesse specielt rette mod den seneste og sværeste krise, verdenskrisen i 30'rne. Havde denne økonomiske krise i Tyskland en sådan karakter at radikale statsindgreb var nødvendige? For at påvise en eventuel sammenhæng imellem krisen, borgerskabets og arbejderbevægelsens interesser/splittelse og nazismens fremkomst, vil vi analysere betydningen af den nazistiske statsintervention. 9

10 Hvordan greb nazisterne konkret ind i forhold til kapitalen og arbejderklassen? STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE. Omkring juletid 86 startede gruppedannelsen i hus I løbet af kort tid var der dannet en klynge med beslægtede emner, Terrorisme, Sydafrika, Fascisme, Fanatisme, o. lign.. Vi var 7 ud af denne klynge der fandt sammen, omkring emnet Fascisme. Vi havde et fælles udgangspunkt, der mest var grundet i et ønske om at få et grundlæggende kendskab til begrebet fascisme, og især de økonomiske forhold hvorunder den viser sig. Vores udgangspunkt viste sig at være for bredt. Skulle vi beskæftige os med fascismen i Tyskland, Spanien, Italien og andre steder hvor den havde haft betydning, skulle vi beskæftige os med den aktuelle fascisme, eller prøve at arbejde på en overordnet definition af begrebet? Efter at vi hver især havde læst lidt om det vi syntes der var mest interessant, begyndte vi at afgrænse emnet. Vi blev enige om at vælge Nazismen i Tyskland og at lægge særlig vægt på økonomien før og efter nazisternes magtovertagelse. Samtidig med at vi afgrænsede emnet, bestemte vi også at der var andre indgangsvinkler som vi ikke ville beskæftige os med, det var f.eks. den psykologiske. For at få en forståelse for de økonomiske forhold, som vi mente der var fascismens grobund, læste vi nogle artikler om Marxistisk kriseteori. Herefter prøvede vi at stille en disposition op for projektet. I løbet af disse diskussioner, fandt vi ud af, at der var andre forhold end de økonomiske der havde haft afgørende betydning for den nazistiske fremkomst. Det var især proletariseringen af småborgerskabet og splittelsen i den tyske arbejderbevægelse, der havde vores interesse. Nu nærmede midtvejsevalueringen sig, og med den også eksamen. Med andre ord havde vi kun 2 1/2 måneder igen. Vi delte os derfor ud på de enkelte afsnit, og disse undergrupper skulle så komme med oplæg til de enkelte afsnit. På dette tidspunkt var vi stort set enige om hvordan dispositionen for hele projektet skulle se ud, der har løbende været diskussion om vægtningen og rækkefølge, men vores hovedafsnit har, med få undtagelser, været de samme. Ved midtvejsevalueringen var hovedkritikken, at der ikke var nok sammenhang i projektet. De enkelte undergrupper var blevet opslugt af deres emne, og var mødt op med dispositioner der hver især kunne danne grundlag for et selvstændigt projekt. Ved denne lejlighed blev vi også enige om, at droppe proletariseringen af småborgerskabet. Efter nogle lidt seje diskussioner og krisetendenser i gruppen, rejste der sig et krav om, at der nu skulle der konkrete afsnit på bordet. Vi tog nu i sommerhus i Faxe, dels af sociale årsager og dels for at arbejde koncentreret med projektet over længere tid. Dette internat havde flere positive virk- 10

11 ninger på gruppen. Det betød først og fremmest at alle i gruppen lærte hinanden bedre at kende. Et af de største problemer i gruppen indtil da, var manglende forståelse for folks forskellige særheder. (fnytbam.) Herefter bestod arbejdet mest i at skrive oplæg og få kritik på disse. Dette forgik dog ikke uden uenigheder, det var især mellem de to retninger som er repræsenteret i vores projekt. Den ene en kapitallogisk, og den anden som mente, at økonomien var afgørende men ikke alene kunne forklare fascismen. Det var en uenighed som ikke lader sig afgrænse så let, hvilket projektet også bærer præg af. Som et kompromis foreslog vores vejleder, at tage afsnittet om kriseteori med som appendiks. En anden uenighed, som også skinner igennem i projektet, det der med folks forskellige Særheder, er at nogle arbejder hyperaktivt, mens andre drikker bajere eller spiller kort. Dette har gennemgribende effekt på vægtningen i projektet. Forskellige udgangspunkter, forskellige interesser. Ikke at alkoholikerne og gamblerne ikke har lavet noget. Dette har givet anledning til mange diskussioner omkring arbejdsformen. Udviklingen er gået fra en fast struktur, over i en mere løs arbejdsform, hvilket har været udmærket. Gruppens størrelse og de individuelle forskelle taget i betragtning, er vi enige om at gruppearbejdet har fungeret godt. (Hvilket vi stadig er ganske uenige om.) ERFARINGER MED GRUPPEARBEJDE. Problemformuleringerne. Vi har løbende revideret vores problemformuleringer. Ofte op til flere dage i træk. På trods af dette har we not formået at skabe grundlæggende enighed på dette punkt. For mange har til stadighed, med overbevisende stædighed redet på deres egen kæpheste. Vores erfaringer er... Brænd stædige mennesker. Nej spyt til side. Vores erfaringer er at problemformuleringerne har været for slappe / brede. Emnet burde have været mere specifikt, allerede på et tidligt tidspunkt. (året før). Konflikter. I gruppen har vi haft mange bizarre konflikter. Diskussioner på højere og lavere planer. (pølsekamp) Vi tillægger dog disse konflikters opstandelse og forløsning stor betydning, for f.eks. gruppens overlevelse. Vi startede med at være 7, og det er vi sgu stadig.(før eksamen) Vejledning, vandledning, højtalerledning, vildledning, udledning... De glade tressere er overstået, og de fastansatte vejledere kæmper en sej kamp, mod søvnen, firserne og Haarder. (Haarder vejlederne 1-0). Med andre ord, det er da godt at vi er fornuftige og 11

12 selvstændige unge mennesker, der kan klare os i Marbjerg jungle. Pilotprojekt = spildtid. (vi lærte ikke at flyve.) Det battede, helt specifikt for os at der var alt for lidt tid til det egentlige projekt. 17 uger, når kurserne er fratrukket. (yen og dollar) Historiske emner? Vores projekt har nærmest karakter af en historisk analyse. Dette har haft både fordele og ulemper. Fordelene er at vi har fået indblik, mener vi selv, i samfundets mekanismer. Ulemper, jævnfør problemformuleringen. Bevingede ord, se side 248. For yderligere informationer, kontakt Filial af den jyske ambassade i Kbh. 12

13 Kapitel 1: DEN NAZISTISKE MAGTOVERTAGELSE 1928 Indledning Kommunisterne anså i 1928 stadig socialdemokraterne og ikke fascisterne som hovedfjenden. Faktum var også at DNSAP var gået fra 31 mandater i rigsdagen i 1924 til 12 i Dvs. at de havde et stemmetal på , hvor SPD havde 9,2 mill. og KPD 3,3 mill. stemmer. Nazisterne var en klar minoritet med deres 2,4 % af stemmerne. Den socialdemokratiske koalitionsregering, Müller-regeringen, afsattes i marts 1930 og i stedet indsattes den kristligt-demokratiske Brüning-regering. Denne afsættelse af SPD-regeringen skulle ske, på kuplignende vis, efter Weimar-republikkens 13

14 nødparagraf, artikel nr. 48, ifølge hvilken det hedder: Rigspræsidenten kan, hvis den offentlige sikkerhed og orden er væsentligt forstyrret eller bragt i fare i det tyske rige, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for genoprettelsen at den offentlige sikkerhed og orden, i givet fald kan han skride ind med hjælp fra den væbnede magt." 1 Afsættelsen af den socialdemokratiske regering var planlagt gennem en længere periode. Således hørte Brüning første gang om planen i påsken 1929, da general Schleicher bad ham om at forberede sig på en sådan afsættelse af SPD og dermed indsættelsen af en Centrum-regering med Brüning som rigskansler. Formålet med hele denne indviklede proces var, for rigsværnet med Hindenburg i spidsen, at skifte spor mod, og sikre en højredrejning, for i sidste ende at skabs et militærdiktatur, lig det under Horthy i Ungarn. Bruning var i så henseende et glimrende værktøj. En af de ting, der var med til at gøre Brünings regeringsperiode så kort var spørgsmålet om SPD's rolle i et fremtidigt militærdiktatur. Brüning ønskede at integrere disse, hvorimod bagmændene ville opløse arbejderbevægelsen fuldstændigt. Størstedelen af storkapitalens interesser i en stærk mand. Tyskland, og hele verden var i dyb krise. En krise der havde sit udbrud i 1929, og som havde al- 14

15 vorlige konsekvenser for den tyske økonomi. Det drejede sig om en overakkumulationskrise i produktionsmiddelsektoren, der havde udviklet sig til en strukturel krise. Kriseløsningen skulle i al sin enkelthed og nødvendighed være indsættelsen af en stærk mand der ville finansiere krigsproduktion, og lægge en stram ramme om økonomien. En udførlig gennemgang af krisens karakter, og den nødvendige løsning, vil være at finde dels i afsnittet kriseløsningen, og dels i appendiks. Brunings regeringsperiode Brüning dannede regering 30. marts 1930, en regering, der i højere grad benyttede sig af nødforordningens artikel 48, end af et egentligt regeringsflertal. 16. juli ophævede regeringen nødforordningen. Rigspræsident Hindenburg opløste samme dag rigsdagen. Nødforordningen, der indeholdt begrænsninger i den ellers grundlovssikrede personlige frihed trådte så i kraft igen den 26. juli. Ved valget den 14. sept gik DNSAP så fra 12 mandater i rigsdagen til 107. En fremgang fra 2,4 % af stemmerne til 18,5 %. Teoretisk set burde de to store arbejderpartier, SPD og KPD allerede her have fundet sammen i et samarbejde mod den nazistiske trussel - de ville tilsammen være betydeligt stærkere end DNSAP - men på grund af den iboende splittelse, en splittelse der viste sig, dels som en konflikt mellem revolutionsteorier og reformteorier, og dels som regulært had og drab, , var et egentligt samarbejde mellem SPD og KPD fuldstændigt umuliggjort. Faktisk stemte kommunisterne sammen med NSDAP om 32 mistillidsforslag mod regeringen, hvor SPD havde vedtaget "tolererings- politikken", der i hovedtræk gik ud på at betragte den borgerlige regering, som et bedre af to onder, hvor det andet var DNSAP, og stemte derfor med regeringen. Hele Brünings regeringstid var præget af nødforordninger, strejker og kaos, men allerede tidligt havde SPD, som ovenfor nævnt, besluttet ikke at gå imod regeringen. Bruning og Hitler Officielt stod DNSAP, med Hitler i spidsen som opposition til Brünings Centrum-regering, hvilket jo bl.a.. medførte at denne fik opbakning fra SPD, men forholdt det sig virkelig sådan? Hvordan var de virkelige relationer mellem de to partier? "I marts 1930 blev han (Brüning) udnævnt til rigskansler - og allerede i oktober samme år, den 6. oktober modtog han Hitler til en hemmelig samtale, hvor man skulle finde frem til en fælles taktik". 15

16 2 Denne taktik gik i hovedtræk ud på at Tyskland skulle udnytte den økonomiske verdenskrise, via oprustning, som et middel til udenrigspolitisk afpresning. Planen var: "at opruste Tyskland som første land på en måde, at det ville kunne klare ethvert pres udefra og endvidere ville være i stand til enhver tid at benytte sig af verdenskrisen til at kunne udøve et pres mod alle øvrige stater. Man skulle satse højt". 3 Det gjaldt om at føre verden bag lyset på dette punkt, og derfor skulle NSDAP føre en så skarp oppositionel politik som muligt, så Brüningsregeringen kunne fremstå, som et værn mod nazismen. Resultatet af den førte politik var bl.a. at SPD forvandledes til et passivt påhæng til Brüningsregeringen. De socialdemokratiske ledere var overbeviste om, at de ved at stemme sammen med Brüningsregeringen var i stand til at holde igen for Hitler, samtidig med at denne regering samarbejdede med Hitler om at likvidere forfatningen, og opruste på trods af versaillestraktaten. Brüning markedsførte altså to forskellige politiske retningslinier, den officielle, hvor han, som han sagde i en tale til rigsdagen den 16. oktober 1930, ville bekæmpe og overvinde krisen, og en uofficiel; som han havde aftalt med Hitler få dage før ovennævnte tale, hvor han vil skærpe den i 1929 opståede krise, med det formål at afpresse udlandet. Militærets rolle i magtskiftet: Fra demokrati til diktatur Det var militæret, med Hindenburg i spidsen, der var den store iscenesætter af magtskiftet i Formålet med "kuppet", var at skabe en mere aggressiv tysk udenrigspolitik, og ideen havde været fostret allerede meget tidligt, dvs. umiddelbart efter det tyske krigsnederlag i Således udtalte general Schleicher, senere krigsminister og rigskansler, allerede dengang: "Først burde man indadtil genoprette regeringsmagten. På grundlag af denne genoprettede orden burde man så gå over til at helbrede økonomien. Først på grundlag af en sådan økonomi, der var blevet genopbygget af ruinerne, ville man så efter lange og drøje år kunne gå i gang med at genoprette den ydre magt". 4 Dette så således langt om længe ud til at skulle lykkes. Takket være Brünings politik var oprustning højere prioriteret end kriseløsning, hvilket virker groteskt årstallet og situationen taget i betragtning. 16

17 Storindustriens forskellige interesser. Storindustrien var delt i spørgsmålet om hvorvidt den skulle finansiere en ultrahøjreorienteret magtovertagelse eller ej. Kemi og elektroindustrien var ikke særlig vild efter en nazistisk kriseløsning, da denne hurtigt ville medføre udelukkelse fra verdensmarkedet. Sværindustrien, den såkaldte Harzburgerlejr, stod derimod noget anderledes, idet den havde hårdt brug for en stat der kunne sikre afsætningen; altså en stat der var villig til at opruste, og dermed aftage sværindustriens produkter. Overgangen Bruning - Von Papen Brünings regering blev afsat den 29. maj, og det sidste skin af demokrati blev effektivt fjernet, da Franz von Papen, tidligere Centrum, indsattes som rigskansler, med chefen for rigsværnet general Schleicher som krigsminister. Efter v. Papen havde indtaget regeringsmagten, jagede han d. 20. juli den sidste socialdemokratiske delstatsregering, i Prøjsen, på porten. Papen kunne spille på at splittelsen i arbejderbevægelsen, der var blevet yderligere skærpet under Brünings regeringstid, ville lamme de to arbejderfløje og dermed give ham næsten frit spillerum. Den 31.juli; nyt rigsdagsvalg. Også kaldet chokvalget. Dette fordi de to samfundsomstyrtende partier, KPD og DNSAP tilsammen havde flertallet i rigsdagen. Ikke, at der af den grund blev tale om samarbejde. Således gik de borgerlige partier samlet fra 249 mandater til 154. Dvs. fra 43,1 % af rigsdagen til 25,3 %. SPD mistede 10 mandater, og endte dermed på 133 mandater, eller 21,8 % af rigsdagen. Nazisterne gik voldsomt frem fra 107 til 230 mandater, altså mere end en fordobling. Fra 18,5% til 37,8%. Kommunisterne var glade for deres mandatsejr. De havde vundet 12 mandater, og stod altså nu på 89, eller 14,6 % af rigsdagen. Alligevel var det nu et ubestrideligt faktum at nazisterne havde mere end en tredjedel af vælgerne bag sig; 13,7 mill. stemmer, og at de havde flere stemmer i rigsdagen end SPD og KPD tilsammen. Talen faldt i KPD's lejr på muligheden af en nazistisk magtovertagelse. En magtovertagelse, der efter sigende ville vise kapitalens sande ansigt, og lede den forførte arbejderklasse ud i revolutionen. Valget medførte i øvrigt at von Papen igen dannede regering. Hans regering sad dog i en noget uholdbar situation, og 12. september 1932 stemte rigsdagen om et mistillidsvotum til regeringen, fremsat af KPD. Forslaget vedtages med 512 stemmer mod 42, og Hindenburg opløser rigsdagen. Perioden frem til næste rigsdagsvalg 6. november var markant præget af strejker og uro. (Således var der 1100 strejker i hele Tyskland som et svar på en nødforord- 17

18 ning iværksat d.4. september, ifølge hvilken rigsregeringen har ubegrænset myndighed til at gribe ind i sociallovgivningen, og ændre på det sociale sikkerhedsnet). Overgangen Von Papen - Schleicher: December 1932 Ved valget 6.nov mister DNSAP 34 mandater og gik dermed fra førnævnte 37, 8% af rigsdagen til 28,9%. Atter har SPD og KPD altså flere mandater end DNSAP, og skulle altså teoretisk kunne føre en antifascistisk politik med en vis vægt. SPD mistede ved valget 12 mandater, men kommunisterne vandt 11. I denne udvikling så KPD en klart positiv tendens: Nazisterne på retur og den af reformisterne bedragne arbejderklasse vender sig mod kommunismen. Den 2. december 1932 indsattes general Schleicher som rigskansler, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med: Chefen for rigsværnet. Det vil altså sige at det militæret har stræbt efter siden nederlaget i 1918 nu er lykkedes: Militæret har magten i Tyskland. Den 22. januar 1933 gik Adolf Hitler i forhandlinger med Hindenburgs statssekretær og Frick om regeringsdannelse. Storkapitalen ønskede Hitler, og den 28. januar afskediges Schleichers regering. Takket være et indviklet net at intriger, kom Hitler så til magten den 31. januar 1933 i en koalitionsregering med Deutchnationale parties, hvor den nazistiske andel af ministerposterne synes beskeden: Hitler bliver rigskansler, Wilhelm Frick indenrigsminister og Herman Gøring stedfortrædende rigskommisær for Prøjsen. Hvad der synes beskedent viser sig at være to uhyre vigtige poster i det, der skal til at ske: Frick er øverste politichef, for hele landet, forstås, og Gøring chef for Tysklands mest betydningsfulde politikorps, statspolitiet, der senere blev udbygget til GESTAPO. Ingen gennemskuede disse to posters betydning før det var for sent. Den 1.februar 1933 opløses rigsdagen af Hindenburg på Hitlers begæring. Et nyt rigsdagsvalg skal afholdes d. 5. marts Rigsdagen brænder Kl d. 27. februar konstateres det, at den tyske rigsdag står i lys lue. Inde i den brændende bygning pågribes rådskommunisten Marinus van der Lubbe, øjensynlig på fersk gerning. Hans anholdelse bruges som påskud til at pågribe de ledende kommunister, der jo må have beordret ham til sin dåd. De nazistiske regeringsmænd, der i øvrigt påfaldende hurtigt var til stede ved branden, Gøring, Hitler osv. tager straks kontrol over situationen. Ordens og kriminalpoliti sættes i højeste 18

19 alarmberedskab og hjælpepoliti (SA!) indkaldes. KPD's ledelse, rigsdagsmænd og tillidsmænd tages i forvaring. Kommunistisk propaganda forbydes for en periode af 4 uger, dvs. resten af valgkampen. Grundet Marinus van der Lubbes indrømmelse af en sammensværgelse mellem kommunisterne og socialdemokraterne (bemærk venligst!) forbydes også socialdemokratisk propaganda, dog kun for 2 uger (dvs. også resten af valgkampen). Den 28. februar indføres en ny nødforordning, der tillader indskrænkninger i ytringsfriheden, brevhemmeligheden, husundersøgelser og så videre. Valget d.5. marts 1933 Valgkampen op til valget i marts var præget af hårde gadekampe mellem nazister og kommunister. Nazisterne udøvede terror overfor civilbefolkningen og smadrede hus og hjem hos folk, der var mistænkt for at være kommunister eller jøder. Ved valget får DNSAP 43,9 % af stemmerne. Tilsammen med deres koalitionspartner Deutchnationale får de ikke tilstrækkelig med stemmer til at gennemføre forfatningsændringer, hvilket kræver to tredjedele af stemmerne i rigsdagen. i alt tildeltes der 643 mandater ved valget, men heraf var de 80 KPDs. Disse 80, som repræsenterede en nedgang for KPD på 20 mandater, blev ganske enkelt kasseret, og partiet forbudt. Dette indgreb betød at DNSAP alene havde 51,1 % af mandaterne i rigsdagen, og at de sammen med regeringspartnerne var i stand til at gennemføre de ønskede forfatningsændringer. Den 22. juni forbydes også SPD. Men på det tidspunkt er de socialdemokratiske ledere for længst forsvundet ud af landet med partikassen. I løbet af 8 måneder i 1933 arresteredes af de KPDs medlemmer. Den af generalerne så ønskede likvidering af venstrefløjen var ganske effektivt sat i scene 19

20 Noter 1 Emil Cartebach, Hitler et hændeligt uheld, s 16 2 ibid. s 28 3 ibid. s 28 4 ibid. s 33 20

21 Splittelsen i Arbejderbevægelsen 21

22 Kapitel 2: SPLITTELSEN I ARBEJDERBEVÆGELSEN I dette afsnit vil vi forsøge at belyse styrkeforholdende arbejderklassen og borgerskabet imellem - og arbejderklassen internt. Tiden op til 1. Verdenskrig var præget af kraftige forandringer for hele Tyskland. Kapitalismen og kræmmerne i Tyskland får slået en kile ind i den feudalistiske produktion - og bliver langsomt mere dominerende. Kejserdømmets regeringer får repræsentation at borgerskabet og ikke mindst arbejderklassen bliver organiseret i partier og fagforeninger. Med organiseringen slår uenighederne igennem i organisationerne: skal man varetage Tysklands interesser eller skal man forsvare noget så diffust som den internationale arbejderbevægelses interesser? Dette stridsspørgsmål sammen med vurderingen at den russiske revolutions videre muligheder, skulle vise sig at få afgørende betydning for Tysklands senere historie. Magtstrukturen i Tyskland ved indgangen at 1. Verdenskrig Tyskland inden 1. Verdenskrig var på mange måder et feudalt land. Landet var delt op i provinser, med hver sin "regering" bestående af det agrare borgerskab - valgt efter rigdomme. Administrationen samledes i Berlin, hvor Kejser Wilhelm II varetog "landets interesser" og forholdet til andre lande, under dække af endnu et kabinet, der stort set enerådigt var udpeget af kejseren. Et system, der begunstigede lensherrerne, som i forvejen ejede store landområder og kapital, og satte enhver uden betragtelig privat indkomst eller ejendom uden for beslutningerne. Endvidere betød det, et der inden for landets forskellige provinser kunne herske meget forskellige regler, skatter og meninger. Systemet havde som konsekvens, at det kun var lensherrerne og de i forvejen rige, som kunne skaffe tilstrækkelig kapital og indflydelse til opbyggelsen af egentlige kapitalistiske produktionsenheder. Det var ikke muligt at arbejde sig op fra avisdreng til millionær i datidens Tyskland. Håndværkerne og de små næringsdrivende kunne ikke, som det for eksempel var i England, 22

23 frit organisere sig i interessegrupper, og derigennem organisere en mere rationel produktion. Efterhånden som kapitalismen vandt frempas i andre lande, blev det også for Tyskland mere og mere presserende at få en mere rationel produktion, som kunne konkurrere, - og dermed et større pres for at få en mere "demokratisk" styreform. Det konstitionelle monarki stod med andre ord for fald, hvis det ikke tilvejebragte et system, der i højere grad kunne begunstige produktivkræfterne, og dermed afspejle de reelle magtgrupper i et kapitalistisk samfund. "I Tyskland var den oprindelige akkumulation i løbet at 1860'erne og 70'erne blevet afløst at (noget i retning af) en industriel revolution, dvs. en industrialisering af de vigtigste økonomiske områder, hvorved den tyske økonomi havde taget et stort spring fremad. Som følge at denne udvikling opstår der en meget stærk arbejderbevægelse i Tyskland; til at begynde med stående i skyggen af den borgerlige bevægelse, men meget snart med en selvstændig partimæssig organisering." "Afgørende er her alliancen mellem det opkommende borgerskab og de gamle grundejere. Preussens grundejere forvandler sig, da de borgerlige partier i Tyskland indgår forbund med dem, til kapitalistiske grundejere, til feudalkapitalister. Økonomisk er disse kapitalistiske grundejere en del af borgerskabet. Politisk er de inden for staten fortsat noget i retning af en feudal stand, hvilket hænger sammen med, at de som arvtager at den hidtil eneherskende feudale klasse besidder en række privilegier inden for statsapparatet, inden for hæren og hærledelsen, og i førende embedsmandskredse; også ideologisk dominerer klassen at feudalkapitalister i den borgerlige klasse. Under denne alliance gennemgår den preussiske stat en transformation fra et absolutistisk til et nærmest bonapartistisk regime. Grundlaget for at skabe dette forbund mellem de herskende klasser er de særlige udviklingsformer, som kendetegner kapitalismens opkomst i Tyskland; foreningen af de mange små fyrstedømmer til et samlet Tyskland bliver opnået gennem Preussen; Preussen er den stat, der skaber et samlet nationalt marked. Da det bliver tydeligt, at statsapparatet på langt sigt handler i den opkommende kapitalismes interesser, opgiver storbourgeoisiet fra 1848 ethvert selvstændigt initiativ i kampen mod feudalisme og absolutisme, og går i stedet i forbund med dette statsapparat. Der eksisterer altså ikke nogen selvstændig borgerlig-demokratisk oppositionsbevægelse i Tyskland, og det bliver derfor socialdemokratiets rolle - fra begyndelsen i forbund med folkedemokraterne og resten af de liberale, altså den småborgerlige bevægelse - at fungere som demokratisk opposition. Folkedemokraterne taber mere og mere indflydelse, nøjagtigt ligesom de ægte liberale fra '48. Socialdemokratiet kommer i sammenhæng hermed mere og 23

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp. 83-87 Ralf Pittelkow: Karl Marx og ytringsfriheden. Omkring Rheinische Zeitung 1842-43, Skriftrække fra Institut for Litteraturvidenskab (SIL), bd. 10, i kommission hos

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites.

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites. English Information about the race. Practise Friday oct. 9 from 12.00 to 23.00 Saturday oct. 10. door open at 8.00 to breakfast/coffee Both days it will be possible to buy food and drinks in the racecenter.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere