RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN

Transkript

1 RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN

2 Indholdsfortegnelse Foraltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Data Side 5 Status på egne indsatsområder Side 7 Temaer Side 8 Indsatsområder fremadrettet Side 24 Orientering om økonomisk decentralisering Side 25 Underskrift Side 25 2

3 Foraltningens forord Virksomhedsplanen 2014 ender både blikket tilbage mod perioden og frem mod den næste toårige periode. Virksomhedsplanen tager sit pædagogiske afsæt i Politik for Dagtilbud , hor de pædagogiske læreplanstemaer indgår i sammenhæng med Skie Kommunes fælles indsatsområder og politikker. Samtidig gør følgende indsatsområder sig gældende: 1) Børnefællesskaber. De oksnes professionelle tilgang til at arbejde med børnefællesskaber, herunder arbejdet med systematiske børneinteriew. 2) Fælles ansar for lokale løsninger: a) Ansar for tidlig tærfaglig indsats b) Ansar for specialpædagogisk indsats Ansaret for indsatserne placeres i de enkelte dagtilbud, og skal medirke til, at alle børn sikres ret til at indgå i og deltage i lokale fællesskaber der, hor de okser op og hører til. De sidste to år Perioden har, foruden oennænte to indsatsområder og Politik for Dagtilbud , haft sit fokus på en række andre tiltag. Således har koblingen mellem de digitale medier og det pædagogiske arbejde fyldt i dagligdagen. Her har det enkelte dagtilbuds it-koordinator spillet en igtig rolle. Foruden digitale medier har sprog haft et særligt fokus. Sprogpakken er implementeret, sprogkoordinatorernes funktion er tydelig ude i dagtilbuddene og deltagelse i forskningsprojektet Fart på Sproget har medført, at sprogarbejdet er elfunderet i alle dagtilbud. De næste to år I den næste toårige periode il hele dagtilbudsområdet fortsat hae fokus rettet på tidlig tærfaglig indsats, specialpædagogisk indsats og fælles ansar for lokale løsninger. Det il afspejle den måde, dagtilbuddene fremoer indretter, tilrettelægger og udikler den pædagogiske praksis på. Børnefællesskaber il på samme måde fortsat ære et centralt indsatsområde, såel som digitale medier og sprogarbejdet. Et fokus som il få fornyet beågenhed er sundhed, kost og beægelse. Dagtilbuddene i Skie Kommune bindes sammen af en tyk rød tråd i forbindelse med ores fælles indsatsområder. Samtidig er ores dagtilbud forskellige og prioriterer ægtningen af indsatsområder forskelligt samtidig med egne lokale indsatsområder og projekter. 3

4 Årsberetning Dette afsnit bruges til at reflektere oer de sidste to år ( ); had er der sket i institutionen, og had har der æret særlig fokus på? Vi har haft et særligt fokus på det Fælles ansar for lokale løsninger: Vi har fået udlagt egne ressourcer og har fastholdt medarbejderen i sin ansættelse. Medarbejderne har æret på kursus i afikling af stafetlogs møder og rollen som stafetlogs holder og de har irkelig påtaget sig den nye rolle og opgae Dermed er Ansaret for tidlig tærfaglig indsats også ores. Tema aftner og foredrag i kommunalt regi har efterfølgende æret medirkende til mange gode drøftelser og tidlige koordinerende samtaler med forældrene Efter uddannelse af medarbejderne har også æret igtigt for at kunne imødekomme kraene om den særlige sprog indsats og især brug af IT i denne forbindelse. Flere medarbejdere har æret på kursus. Nye spil og flere Ipad er bleet indkøbt og taget i brug. 4

5 Data pr. 1. august 2014 Antal børn 0 år - 2,10 år (Vuggestue/Dagpleje) 2,11 år - skolestart (børnehae) 0 28 fuldtidsbørn Ledelse Institutionsleder Mariane Pihl Kristensen Souschef Afdelingsleder Personale Pædagoger Pædagogmedhjælpere Skåne- /fleksjob Andet (studerende, jobtræning m.m.) 3 1 medhjælper 1 Pædagogisk assistent 1 Køkken assistent 1 5

6 Fysiske rammer M2 Kommentar Institutionens areal Ude-arealer Andet 297 Bygningerne består af meget edligeholdte træ pailloner 4 ½ tdr land BUMLE Det gl. hus Bygget i 1999,2005 og senest i 2011 En del af skoen er igen æltet både med stormen og forældrenes hjælp. Vi har derfor æret i gang med et større anlægsprojekt i form af ny legeplads og plantning af skygge/ læ træer. Nu fremstår ude området som en lækker elholdt legeplads med mulighed for masser af aktiiteter for alle sanser Bruges som depot 6

7 Status på egne indsatsområder Egne indsatsområder Vi har haft og il fortsat hae stor fokus på børnefællesskaber. Alle pædagogiske medarbejdere har nu æret på ICDP kursus (nieau 1), desuden har 2 medarbejdere æret på Fri for mobberi kursus Vi har desuden fastholdt ores fokus på at få udnyttet ores store ude område, en stor del af skoen er bleet ryddet og efterfølgende omdannet til en gennemtænkt legeplads og fodboldbane. Der er nu rig mulighed for at stimulere alle børns sanser og styrke deres motorik. 2 medarbejdere har æret på efteruddannelse og kan nu kalde sig motorik assistenter. Sproglig opmærksomhed fylder rigtig meget i ores herdag sammen med børnene. Vi forholder os til den nyeste iden og afprøer de nyeste redskaber. Der leges, spilles og pjattes med ordene dagen lang. Vi indretter ores hus så der gies mulighed for at lege i små grupper så uforstyrret som muligt så børnene igennem legen kan få lo at bruge deres sprog. De børn der har brug for en særlig sproglig opmærksomhed tilbydes at deltage i ores ugentlig lille lege og sprog ærksted 7

8 Temaer I Politik for Dagtilbud gør følgende 8 temaer sig gældende. Sproglig opmærksomhed Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At forældre og ansatte i dagtilbud udikler beidsthed og iden om børns sprog- og læseudikling, herunder sammenhængen mellem taleog skriftsprog. At der er en tæt sammenhæng mellem børns sprogudikling i den kontekst, de befinder sig i i herdagen. At der er iden og faglighed til stede i dagtilbuddene om børns sprog og sprogudikling. At børn så tidligt som muligt stifter bekendtskab med skriftsprog og motieres til at lære at læse. Sikre at de 0 6-årige børn udikler et aldersarende og elfungerende talesprog samt iser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Øge sprogmiljøet i dagtilbuddene blandt andet ed at omlægge den specialpædagogiske bistand til småbørn til gan for alle børn. Fortsat at prioritere, udikle og opkalificere sprogkoordinatorerne i dagtilbuddene. At oksne skaber rum, hor bøger og IT er i børnehøjde og er en naturlig del af herdagen. Ved at børn etablerer dialog med andre børn og oksne. Ved at børn bruger sprog til løsning af anskelige situationer sammen med andre. Ved at børn udikler deres sprog og sprogforståelse i heterogene fællesskaber. Ved at sprogkoordinatorerne fortsat mødes i netærk og indgår i faglig sparring og udiklingsforløb. Ved at der er fokus på sprog og læsning, mulighed for fordybelse, og ed at børn bruger IT og bøger i herdagen. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: I det daglige er i opmærksomme på at i er gode rollemodeller, det er ores opgae at brede sproget ud og i ægter sproget højt. Samtaler, højtlæsning, sang, rim og remser ægtes højt i ores arbejde med børnene. Vi er beidste om at ores indretning har stor betydning for barnets sproglige udikling. Vi gier plads til læsning, ores spisepladser gier ro til samtale og højtlæsning og ores gruppetid indeholder sang, rim/remser og sanglege. Vi har implementeret sprogpakken, haft besøg at tale/høre konsulenter fra PPR, de har æret faglig sparring til at udikle ores sprogarbejde i den rigtige retning. Vi har deltaget i fart på sproget, som kontrolgruppe dette har betydet at 2 medarbejdere har æret på kursus i inklusion. Det har giet os en større indsigt og iden om hor børnene befinder sig udiklingsmæssigt, i har fået redskaber til at planlægge aktiiteter der passer til barnets nærmeste udiklingszone. Sprogurderingen er bleet implementeret som et nyt arbejdsredskab idet der har æret to medarbejdere på kursus, der er kommet nye urderinger i forhold til to sprogede børn, en type børn i får flere og flere af. Vi arbejder med sproglige handleplaner, der gør at i kan gøre en særlig indsats for barnet og dets beho, i arbejder med udidet forældresamarbejde hor i bruger stafetlog og TRAS som redskaber. Sprogkoordinatoren i institutionen samarbejder fortsat med sprogkoordinatorgruppen, hor fælles iden deles.vi har Store Sprogdag årligt, hor alle børn i Lokalområdet samles og 8

9 engageres i et emne. Sidste år ar emnet tal, mængder, ægt og mål. I tanken den røde tråd, en lettere oergang, arbejder ældstegruppen i børnehaen med Hop om bord, det samme materiale som 01 en på skolen. Vi er i gang med at indrette et nyt sprogærksted, hor i samler ores materialer og har bedre mulighed for at udide indsatsen og tilbyde ro til læring. Vi har klargjort bøger som altid står til rådighed for personalet til dialogisk oplæsning. Vi låner bøger sammen med børnene i Mobillen både til højtlæsning og børnenes egen læsning. IT. Vores IPads er i ofte i brug. De udlånes også til børn som har brug for en særlig indsats. De apps der ligger på ores IPads er nøje udalgt med henblik på især sproglig læring. På ores hjemmeside kan forældrene se hilke apps i anbefaler samt begrundelser herfor. Vi udlåner ores sprogspil til forældre så de har mulighed for hjemme at understøtte og tage ansar for barnets udikling. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Vi har tilrettet den kommunale Handleplan for tidlig sprog og læsning til ores egen model Temaet: Mig og min familie Temaet: JUL Temaet: Bondegården og dets dyr Temaet: Rim, rem og teater På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Ved at i er opmærksomme på den måde i organiserer og indretter os på gier i ro og mulighed for at lege og samtale i mindre grupper, dermed udikles barnet og blier i stand til at stå frem i en større gruppe. Børnene iser interesse for sproget, de leger med sproget. Der er rim og remser, spil, it-spil, smartboard, sidemandsoplærring, bogstaer på æggene, plakater, Dette sker blandt andet på grund at ores indretning og ores sproglige miljø 9

10 På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Sundhed krop, kost og beægelse Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At skabe sunde rammer, der understøtter børns sundhed og trisel. At skabe mulighed for, at børn kan tage are på egen og fælles sundhed. At børn mærker og opleer den fysiske omerden med alle sanser. Sikre, at børn opleer glæde ed, accept af og forståelse for deres egen krop og opleer glæden ed at ære i beægelse. Sikre, at det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og beægelse. Sikre, at der er tilbud om alsidige fysiske aktiiteter både inde og ude. Ved at børn sel er opsøgende og aktie. Ved at alle dagtilbud har en kost- og beægelsespolitik, som indeholder målrettede handleplaner for både kost og motorik, og som er udarbejdet i tæt samarbejde og med opbakning fra forældrene. Ved at børn bruger og finder glæde ed fysiske aktiiteter både inde og ude. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Den 1. august 2011 indførte i den kommunale frokostordning i børnehaen. Frokostordningen består af smør sel rugbrød med lejlighedsis lune retter. Vi har ind tænkt frokostordningen i de 6 læreplanstemaer og ser det som en del af det daglige pædagogiske arbejde. Vi har løbende reideret ores kostpolitik i forhold til frokostordningen. Vi har udarbejdet ores egen sundhedspolitik ud fra kommunens KRAMS for personalet i børnehaen. Vi har haft besøg af DGI s Rend og Hop med Olier i august 2012, hor i fik ny iden og inspiration til leg og beægelse. I samarbejde med daginstitutionerne i lokalområdet har i i fællesskab afholdt Store Beægelsesdag, hor i er samlet til en dag med leg, beægelse og motoriske udfoldelser. Også i 2014 il der ære en Store Beægelsesdag for alle børn i lokalområdet. 10

11 I interhalåret benytter i Spøttrup Kulturhal til indendørs leg og beægelse. I starten af 2013 indiede i ores nyeste del af legepladsen. Legeredskaberne er tiltænkt de ældre børn i børnehaen. Vi laer løbende nye tiltag på legepladsen for at legepladsen hele tiden er motorisk udfordrende og udiklende for børnene. På den måde tilgodeser i alle børn motorisk, hor de er her og nu. Vi anender Vestsalling Stien til cykelræs i sommerhalåret, hor børnene kan kører ræs på deres medbragte cykler, løbecykler eller løbehjul eller låne børnehaens løbecykler. I personalegruppen er en af medarbejderne uddannet idrætspædagog og motorikkonsulent og i 2014 er yderligere to medarbejdere uddannet motorikassistenter. Vi anender TRASMO til de børn, som har brug for en ekstra motorisk opmærksomhed. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Legepladsen og alle dens motoriske udfoldelser Leg og beægelse i hallen Legepladsen og dets muligheder Garderoben og dets udfordringer Frokost (Ordningen) Vi forsøger altid at ind tænke Sundhed krop, kost og beægelse i alle ores projekter. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Alle børn har rig mulighed for motoriske udfoldelser på eget initiati på hele legepladsen uanset alder og nieau. På den måde opleer alle børn motorisk udikling på legepladsen. Vi igangsætter og introducerer nye beægelseslege for børnene ude på legepladsen og det er friilligt om barnet ønsker at deltage. Vi er opmærksomme på at få os placeret strategisk rundt på legepladsen, for på den måde at få introduceret børnene for nye lege og (nye) steder på legepladsen. Der er bleet laet en brugerundersøgelse omkring frokostordningen, hor forældrene skulle sarer på, hordan de opleede både deres og deres barns tilfredshed med frokostordningen. Resultatet ar oerældende positit. 11

12 På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Vi er meget opmærksomme på, at alle børn kan indgå i inkluderende fællesskaber gennem leg og beægelse på legepladsen. Legepladsens mange muligheder og nieauer gør at alle børn kan deltage og ære en del af fællesskabet uanset alder og udiklingsnieau. Ud fra dette tilrettelægger i ores alle ores motoriske aktiiteter, så alle børn kan deltage både med og uden støtte og ejledning fra en oksen og dered stadig opnå succes ed deltagelse i aktiiteten. Gode oergange Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At forældre er medskabere af den gode oergang. At forældrene er kompetente til at håndtere opgaen omkring oergangen. At fastholde fokus på børns styrkesider i oergangen. At udikle børnenes tiltro til eget ærd. At børn indgår som akti part i et forpligtigende fællesskab. Sikre samarbejdet med forældre om oergangen. Sikre, at forældrene er børns røde tråd i oergangen. Se det enkelte barn. Møde børn, hor de er. Sikre, at oksne tager ansar for sammensætningen af børnefællesskaberne. Ved at der er dialog og samarbejde med forældre om gensidige forentninger. Ved at der udarbejdes lokale handleplaner i samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skoler. Ved at det enkelte barns styrkesider ideregies. Ved at der er mulighed for at lae forsøg med rullende skolestart. Ved at alle børn har et stærkt jeg (Lisduelighed). Ved at alle børn besidder og forsat udikler egen modindskompetence. Ved at alle børn opleer sig som en del af et fællesskab. Ved at alle børn bidrager aktit til fællesskabets irksomhed. Ved at der er et stærkt i i fællesskabet. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Vi bestræber os for at gie barnet gode oergange - både fra dagpleje til børnehae og fra børnehae til skole. På den måde ideregies igtige oplysninger om barnet, handleplaner, TRAS, TRASMO, Stafetlog os. På den måde får i skabt en helhed og sammenhæng i barnets oergange. Gennem flere år har dagplejen jænligt besøgt os i børnehaen, men det seneste år har 12

13 samarbejdet udidet sig til, at i også kommer på besøg hos dem i legestuen Bumle og deltager i Samlesang i Sognegården sammen med dagplejen og præsten. Hert år afholder i i fællesskab med dagplejen en Aktiitetsdag i Spøttrup Kulturhal, hor alle børn og oksne leger og hygger sammen. Som et nyt tiltag i maj 2014 holder i Store Dagplejedag i børnehaen, hor dagplejen og børnehaen er sammen hele dagen og hor forældrene skal afhente deres dagplejebørn i børnehaen. Denne dag får dagplejebørnenes forældre en uforpligtende introduktion af børnehaen og mulighed for en snak med personalet. Inden dagplejebarnet skal starte i børnehae, initeres forældre og barn på besøg i børnehaen, hor forældrene ises rundt i hele institutionen og der afholdes oerdragelsessamtale mellem børnehaen, dagplejen og forældrene om barnets ressourcer og kompetencer. I Rødding by er der to børnehaer, den priate børnehae Sanglærken og os. Vi er i gang med at etablere et samarbejde med henblik på, at de kommende skolebørn mødes og lærer hinanden bedre at kende på tærs af institutionerne. Vi oerdrager børn til tre skoler i lokalområdet (VSD Rødding, VSD Balling og Rødding Friskole). VSD Rødding Skole har afholdt informationsaften for forældrene om den nye 01 er klasse. Skolerne initerer forældrene til forskellige arrangementer for også at klæde forældrene på til den kommende skolestart. Gennem ores forpligtende samarbejdsplan med VSD Rødding kommer de kommende skolebørn på fire SFO-besøg i april og i maj har de fire hele skoledage, hor de introduceres til den kommende skolestart. Om eftermiddagen går børnene idere i SFO, hor de afhentes af forældrene. Inden skolestart afholdes der oerdragelsessamtaler med skolen, børnehaen og forældrene. I juni besøger SFO en os i børnehaen, hor i alle leger og hygger os sammen - og SFObørnene afhentes i børnehaen. Fra kommende skoleår 2014/1015 il i også ære del af samarbejdet for de kommende skolebørn i lokalområdet, hor der il ære brobygning mellem institutionerne. I de sidste tre skoleår har i ingen skoleudsættelser haft. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Årsplan for samarbejde mellem VSD Rødding og Rødding Børnehae Grankoglen. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Vi bestræber på at gøre oergangene lettere og tryggere for barnet ed at barnet har æret 13

14 på besøg i både børnehaen og skolen inden start. På den måde opleer barnet genkendelighed og tryghed, når de kender stedet og de oksne. Det er igtigt, at forældrene tager del i de forskellige oergange, da de udgør den røde tråd igennem oergangene. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Oerdragelsessamtalerne både med dagplejen og med skolen sikrer, at barnets ressourcer, kompetencer og igtige oplysninger gies idere, for på den måde at møde barnet der hor det er udiklingsmæssigt lige nu. Forældresamarbejdet prioriteres højt, da forældrene er de igtigste personer i barnets li. Alsidig udikling Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At børn udfolder sig som selstændige stærke og alsidige personer. At børn, forældre og samarbejdspartnere inoleres forpligtende i dagtilbuddets irke og udikling. At børn og oksne opleer, at det nytter at udikle fællesskaber, der gør herdagen bedre for alle børn og skaber udidede muligheder for børn med særlige beho. Sikre, at børn udforsker omerdenen og sig sel og positionerer sig i forhold til fællesskaber, rammer og rutiner. Tilbyde børn mange forskellige måder at deltage aktit på. Sikre børn betydningsfulde sociale, opleelsesmæssige og kulturelle erfaringer. Styrke læringsmiljøerne ed at børn indgår i nye situationer, ukendte roller og nye fællesskaber. Ved at børn tager initiatier til både kendte og nye aktiiteter. Ved at børn træffer alg ed at ælge til og fra. Ved at børn afprøer egne og andres grænser og forhandler med andre om kra og regler. Ved at børn har selærd, kan sætte grænser og udiser empati. Ved at børn udiser og udtrykker følelser. Ved at forældre opleer sig som nøglepersoner i alt samarbejde om deres børn. Ved at børn opsøger nye relationer. Ved at der er sociale og kulturelle traditioner i de enkelte dagtilbud, der skaber lige muligheder for deltagelse i fællesskaberne for alle. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Vi er i personalegruppen opmærksomme på at i er rollemodeller for den sociale omgangstone og samærsform i huset. 14

15 Vi har haft 2 pædagoger på kursus i ICDP (RARRT), det har styrket ores opmærksomhed påog arbejde med de sociale relationers betydning for barnets udikling. 2 medarbejdere har æret på kursus i Fri for mobberi. Vi er opmærksomme på at i får i talesat forskellighed og forskellighedens betydning og accept deraf. Inklusionstanken; ansar for lokale og egne løsninger. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Garderoben og dets udfordringer Temaet: Mig og mine enner Temaet: mig og min familie På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Barnet får lo til at prøe sig sel af, møder forståelse og støtte. Har en positi opleelse af sig sel. De oksne har fokus på de ting barnet mestrer og tager udgangspunkt i dette når barnet møder nogle udfordringer. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Barnet tilbydes aktiiteter og sættes i lege relationer så barnet får mulighed for at bruge sine kompetencer og udide sine potentialer. At oksne inolerer børnene i hinanden hjælpsomhed ansar for hinanden. Fokus på børnenes betingelser for at ære med i fællesskabet; de oksne tager med ansar for særligt lege relationer 15

16 De oksne tager ansar for at gå med i legen som oksen (guidning) At sætte børn der har det sært i en position, hor han/hun gøres "attrakti" Sociale kompetencer Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At gie børn de bedste udiklingsmuligheder, så de blier i stand til at erobre erden. At børn lærer at respektere fællesskabet og hinanden. At se børns forskelligheder som en styrke og en afgørende forudsætning for udikling af deres relationer og de fællesskaber, de er en del af. Fokusere på forskellighed som en styrke og forudsætning for at sikre muligheder for alle børn. Bruge legen til bearbejdning af indtryk og færdigheder. Tilrettelægge den pædagogiske praksis således, at alle børn profiterer af deltagelse i fællesskabet, og hor hert enkelt barns potentiale indregnes i det samlede fællesskabs udiklingsmuligheder. Ved at børn bidrager med ideer til udikling af lege eller andre aktiiteter. Ved at alle børn har nogen at lege med og udiser empati oer for hinanden. Ved at børn hjælper andre, når der er beho for det. Ved at børnene træffer alg ed at ælge til og fra og respekterer andres grænser. Ved at børnene forhandler roller i legen. Ved at alle børn er en del af deres lokale fællesskaber og gier sig til at lege med andre og/eller løse opgaer sammen med andre. Ved at børn forhandler indbyrdes og deltager i konfliktløsning. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Vi er i personalegruppen opmærksomme på at i er rollemodeller for den sociale omgangstone og samærsform i huset. Vi har haft 2 pædagoger på kursus i ICDP (RARRT), det har styrket ores opmærksomhed påog arbejde med de sociale relationers betydning for barnets udikling. 2 medarbejdere har æret på kursus i Fri for mobberi. Vi er opmærksomme på at i får i talesat forskellighed og forskellighedens betydning og accept deraf. Inklusionstanken; ansar for lokale og egne løsninger. Vi bruger Temperaturen til at faglig sparring. Vi ender Cases fra børnehaen, følelsesregulering har æret blandt de emner i har arbejdet med. Grankoglen opfordrer aktit forældre til at lae legeaftaler på tærs af børnegrupperne og gør dem opmærksomme på at de også har ansar for fælleskabet. Venskaber har stor betydning for barnets sociale udikling. Via de tidligere KIDII projekter er i opmærksomme på 16

17 formulerer sig til hinanden hordan at lære børnene opsøge andre for kontakt og leg Vi arbejder struktureret med den tidlige indsats, systematik: his i ser et barn der ikke tries, så italesætter i det hurtigt. Vi samarbejder aktit med forældrene, gier råd og ejledning til forældre om hordan man tiltaler/omtaler sit barn og tilgangen til sit barn. Dette foregår på stafetlogsmøder. I samarbejde med de ørige dagtilbud i lokalområdet har i tilbudt forældrene en foredragsaften om ærdien i at alle oksen omtaler ALLE børn positit. Værdien i at initere flere børn med hjem til leg og andet. Værdien i at hjælpe hinanden bl.a. med transport til børnenes fritidsaktiiteter Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Temaet : Mig og mine enner Temaet: Mig og mine enner Temaet: Teater På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Vi bruger os sel i det daglige: i sætter ord på konflikter og følelser for at gie børnene redskaber til sel at begå sig socialt. Vi støtter børnene i at sige fra og respektere hinandens grænser. Vi støtter børnene i deres enskaber, men hjælper også med at skabe nye legerelationer. Vi inkluderer de ikke så tydlige børn, gier dem plads, fremhæer og synliggør dem så de også får indtaget deres position i fælleskabet. Vi hjælper barnet ed at sætte ord på dets handlinger så det blier beidst om, at det har en betydning for andres trisel og udikling. 17

18 God samærskultur Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At oksnes syn på børn er præget af at ille finde ressourcer. At oksne skaber et miljø, der understøtter gode relationer til børn (oksen-barn og barnbarn). Sikre, at de oksnes syn på børn bygger på en ressourceorienteret tilgang. Sætte ord på børns gode handlinger. Sikre, at oksne reflekterer oer egen relation til børn. Sikre, at oksne skaber rammer for, at børn kan indgå i gode relationer med hinanden. Ved at børn opleer, at der er noget, de mestrer. Ved at børn føler sig set, hørt og anerkendt. Ved at børn bidrager og deltager. Ved at børn har mindst én betydningsfuld oksen omkring sig. Ved at alle børn opleer, at de har mindst ét andet barn, som de har en god relation til. At oksne omkring børn tager ansar for samæret. At forældre er igtige medspillere for det gode samær. Sikre, at oksne tager ejerskab og ansar for den gode samærskultur. Sikre, at omtale og tiltale af børn foregår med respekt for det enkelte barn. Sikre, at samarbejdet er præget af gensidig respekt for roller, normer og ærdier. Ved at den oksne fremstår som en tydelig oksenperson, der bekymrer sig om og respekterer børn. Ved at der er en god omgangstone. Ved at forældre tager ansar for eget barn såel som børnegruppen. Ved at forældre og dagtilbud samarbejder om at skabe et godt miljø for det enkelte barn og for børnegruppen. Ved at dagtilbuddet bidrager med iden, der støtter forældrenes mulighed for at skabe en god samærskultur i dagtilbuddet og i børnenes fritid. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Vi har særlig fokus på sprog og handlinger der kan støtte eller ødelægge ores gode samærskultur. Der er forskel på samærskulturen i forhold til børnenes alder og kompetencer. F.eks. Her dag har man faste pladser til frokost, for det er med til at gøre frokosten hyggelig og rar. Vi har løbende en snak om hordan i skaber rammerne for en god samærskultur. At der ed forældresamtaler blier talt i ordentlighed Med en anerkendende pædagogik i gensidig respekt blier medarbejderen en rollemodel De oksne er meget tydelige i forentningerne til børnene. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Mig og mine enner Mig og min familie 18

19 På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børnene skal tage ansar for mine handlinger og sige undskyld his de har gjort andre kede af det. Børnene må godt ære sure og skælde ud, men det er ikke ok at slå børnene må godt lae sjo, his de andre også synes det er sjot Der er mange uskrene regler,børnene skal lære. De har også brug for, at det er ok at lae fejl. børnene øer sig her dag sammen med mange forskellige. Børnene blier set, hørt og anerkendt. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Vi har fokus på at skabe den bedste ramme til de børn i har. Det er ikke nødendigis den samme ramme for alle børn. Vi er i et forpligtende fællesskab hor i her især bidrager med noget. Der arbejdes på at skabe tillid, trykhed, og respekt, for den enkelte, og åbenhed og lyst til fællesskabet med andre. Fokus på fællesskaber, den gode omgangstone og hjælpsom oerfor hinanden. Vigtigt at kunne se, høre, mærke andre børn (empati) Kultur Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At børn har mulighed for og adgang til et alsidigt kulturli. At børn opleer musik, rytmer og beægelse som et æsentligt element i den pædagogiske herdag. At børn får mulighed for at møde og afprøe sig sel i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Sikre, at børnene får lejlighed til at deltage i og få iden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Sikre børn adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan gie opleelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiiteter. Indgå i de kulturelle aktiiteter, der findes i Skie Kommune med henblik på, at alle børn deltager i fælleskommunale aktiiteter. Bruge musik, rytme og beægelse som redskab til initation til det sociale fællesskab. Ved at traditioner fejres og fortælles for eksempel påske, sankt hans, høst, jul m.. Ved at der udarbejdes en lokal natur- og kulturkanon, så de lokale kultur- og naturtilbud benyttes. Ved at børnene er optaget af aktiiteterne ser, lytter, snakker og spørger ind. Ved at musisk pædagogiske aktiiteter skaber mulighed for at inkludere alle børn. 19

20 På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Vi holder ores kulturelle traditioner i hæd ed at fejre Jul, påske, fastelan, Sankt Hans, Store Bededag m.m. Til Jul besøger i kirken sammen med dagplejen og hører om Jesus og synger salmer. De yngste deltager også i salmesang i præstegården eller på plejehjemmet. I ores gruppetid synger i børnesange og rimer og remser, i klipper og klistrer til højtiderne, og til jul laer i julegaer til far og mor. På ture ud af huset besøger i jænligt Spøttrup Borg, samt biblioteket og i deltager hert år i Skie børneteaters tilbud, hor i ser tre forestillinger. I børnehaen har i haft teater som emne, hor i sel opførte eentyr, bordteater og teater. Vi har arbejdet med projektet mig og min familie, hor i lærer om forskelige familie konstellationer. Vi har deltaget i Skie kommunes Teaterfestial og Rent Li åbningsceremoni. IT. Vi hører og ser bøger, musik, eentyr, film og tegnefilm på smart board og IPads. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Teater, rim og remser Påske Jul Fastelan På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: At i forklarer kulturelle traditioner og betydninger og ser det enkelte At barnet synger, tegner og fortæller om aktiiteterne. Børnene har adgang til at lytte til musik og har mulighed for at skrie, tegne, klippe, klistre, arbejde med perler m.m. Børnene bruger ores Smart board og Ipads til musik, spil, film, tegne, opgaer og historier m.m. Vi inddrager børnene så det er dem, der er de aktie i brugen. At i planlægger aktiiteter, ture m.m. som så alle kan deltage på deres nieau. 20

21 På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: At barnet kan deltage i gruppetid og aktiiteter på sit eget nieau og der er plads til at deltage/melde fra ed beho. At barnet igennem børnehaeliet udiser nye færdigheder i takt med deres udikling. Traditioner og eentyr = plads og ideer til leg At barnet lærer at andre er forskellige, leer anderledes og respekterer dette. Natur Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At børn har mulighed for og adgang til et alsidigt natur- og udeli. At børnene tilegner sig forståelse for og erfaring med natur, naturfænomener og miljø. At børn udikler tilknytning til naturen og beidsthed om eget bidrag til bæredygtighed. Sikre, at børnene udikler respekt og forståelse for og opleer glæden ed at ære i naturen. Sikre, at børn opleer naturen med krop og sanser. Sikre, at børn og oksne bruger naturen til spontane opleelser, der sætter spor. Ved at børn og oksne i æsentlig grad bruger naturen og føler glæde ed naturen. Ved at børn og oksne på eget initiati undersøger naturen, og bidrager til at holde naturen ren. Ved at det tilstræbes, at flere dagtilbud får De grønne spirer, og at børn herigennem naturligt håndterer smådyr, planter, jord og and. Ved at børn i høj grad reagerer med fascination ed naturopleelser. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Naturen er en del af ores herdag og indgår som en naturlig del af ores pædagogiske rum. Naturens alsidighed er elegnet til at rumme alle. Da i er ude i naturen her dag året rundt, lærer og erfarer børnene igennem årstiderne om 21

22 ejrets skifte. Børnene får både gennem læring og på egen hånd ny iden om naturens planter og dyreli. Udeliet er en del af ores herdag og det er igtigt, at børnene opleer glæde ed at ære ude i naturen. Derfor er det igtigt at øge deres beidsthed om, hordan de ærner om og respekterer naturen. Igennem projekter sikrer i, at børnene udikler en forståelse for naturen og hordan de omgås i naturen. Deres forståelse for og erfaring med naturen bruger de naturligt i herdagen. Vi bruger naturen og alle dens ressourcer som elementer i aktiiteter og til kreatie udfoldelser. Vi bruger naturens råarer til madlaning. I sommeren 2013 ar i en del af kommunens Rent Li -projekt, hor i både deltog i kommunens arrangementer, men også sel hade flere forskellige aktiiteter herom. Vi tager ud for at oplee forskellige slags natur (strand, fjord, sko, hae, sø os.). Vi har årlige turer til Naturcenter Brokholm, hor i får ny iden gennem naturejlederen. Vi forsøger at inddrage Ipad til søgning af iden om naturen i naturen. Vi har altid kamera med på turer, så i kan tage billeder i naturen. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Fugle på foderbrættet Fuglefoder og foderbræt Fjorden Rent Li Vejr og forurening Rent Li Æbler Efterår På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Det er igtigt, at børnene opleer og udiser glæde ed at ære ude i naturen. Vi skal sikre, at børnene tør oplee naturen med krop og sanser - at de tør blie beskidte, at de tør blie åde, at de tør rører ed slimede snegle og frøer os. På den måde tilegner de sig 22

23 iden om naturen, som de kan idereformidle. Det er igtigt, at børnene også er aktie medspillere til at oplee naturen. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Naturen kan rumme alle og alle kan ære med og tage del i den uanset alder og udiklingsnieau. Naturen er en god legeplads til at indgå i fællesskaber og legerelationer. I naturen kan børnene også få øje for andre børns ressourcer og kompetencer og på den måde indgå i nye relationer. Naturen udikler og udfordrer børn fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. 23

24 Indsatsområder fremadrettet Egne indsatsområder fremadrettet Vi har en udfordring i ores faldende børnetal. Vi arbejder fortsat med at profilere os og blie skarpe på ores pædagogiske profil. Vi planlægger dialogmøder med såel den priate institutions Sanglærken som den selejende institution Tumlegården Vi il og skal fortsat udikle på at udikle børns sproglige udikling. Vi il fortsat hae opmærksomhed på leg, beægelse og Sundhed. Vi skal hae drøftet ores Frokostordning med bestyrelsen så i forhåbentlig kan fortsætte denne ordning 24

25 Orientering om økonomisk decentralisering Orientering om økonomisk decentralisering Det har æret muligt at skabe en tilfredsstillende udikling af institutionen samt en balancerende økonomi ; heldigis med et lille oerskud i de to sidste år Den decentrale økonomi skaber en fleksibel ramme med egen indflydelse for at sikre udiklingen i institutionen. Underskrift Lederens underskrift Forældrebestyrelsesformandens underskrift 25