1 Landeanalyser - det østlige Afrika

Transkript

1 1 Landeanalyser - det østlige Afrika Ulandssekretariatet i det østlige Afrika - maj 2012

2 1.1 East African Community (EAC) EAC udgøres af fem partnerlande; Tanzania, Kenya, Uganda, Burundi og Rwanda hvori der samlet bor mere end 125 millioner mennesker. Målene med EAC omfatter udvikling af politikker og programmer, med sigte på at udvide og uddybe samarbejdet mellem partnerlandende på politiske, økonomiske, sociale og kulturelle områder. Dette vil opnås gennem etableringen af en toldunion (oprettet 1. januar 2010), et fælles marked- fri bevægelighed af varer, arbejdskraft, services etc. (1. juli 2010). Dernæst oprettes en monetær union og til sidst en politisk føderation. Nært forbundet med arbejdskraftens fri bevægelighed, er social sikkerhed og beskæftigelse, som er to meget vigtige områder for fagbevægelsen. Et system der bygger på social dialog og trepartsforhandlinger er etableret. Den private sektors rolle og samspillet mellem denne og den offentlige sektor, herunder kooperativer og civilsamfund, betragtes som central og altafgørende for den regionale integration og udvikling. Et par udviklingsindikatorer fra FN s Human Development Report fra 2010 ses nedenunder og kan give et overblik over situationen i de fem lande. Danmark er medtaget som sammenligningsgrundlag. Lande Plads på BNI per Andel af Beskæftigelse Forven-tet Gennem- FNs indbygger befolkning i % af levetid snitlig års Human i der lever befolkningen skole- Development USD for under (15-64 år) gang 1,25 USD Index, note 1 om dagen (i %) Kenya 143 (+2) ,7 73,4 57,1 7,0 Uganda 161 (+3) ,7 81,8 54,1 4,7 Tanzania 152 (+7) ,9 87,4 58,2 5,1 Rwanda 166 (+2) ,8 86,6 55,4 3,3 Burundi 185 (0) ,3 84,9 50,4 2,7 Danmark 16 (-2) ,3 78,8 11,4 Note 1. Ud af 187 lande. Tallet i parentes indikerer forandring siden HDI måles ud fra forventet levetid, års skolegang og levestandard (BNI) Politiske, økonomiske og sociale tendenser På det politiske niveau har præsidenterne i de fem lande alle haft stor opmærksomhed på EAC. I august 2011 bad flere politiske partier i Østafrika om en folkeafstemning, for at bekræfte integrationsprocessen.

3 På det økonomiske område fortsætter integrationen også, dog med forsinkelser i implementeringen af det fælles marked. I EAC er det efterhånden en fælles opfattelse, at implementeringen er for langsom, især i forhold til spørgsmålet om toldfrie grænser, som forhindrer udviklingen af handel og fri bevægelighed for arbejdskraft mellem medlemslandene. Den nye generalsekretær i EAC, Richard Sezibera fra Rwanda, der blev valgt i april 2011, har gjort implementeringen til sin topprioritet. Det multisektorale råd observerede, at der inden for partnerlandenes lovgivning, ikke er nogen politisk og juridisk ramme til at støtte indgåelsen af et direktiv til at koordinere de sociale sikringsydelser, som er et af målene med det fælles marked. Udfordringerne ved at udforme et direktiv, der skal sikre koordinering af sociale sikringsordninger, er bl.a. at der i de forskellige lande findes forskellige sikringsordninger, forskellige dækningsperioder, forskellige priser og forskelligt indhold i dækningen. Det multisektorale råd har anvist EAC sekretariatet til at udføre en regional undersøgelse, der skal belyse disse udfordringer. ILO arrangerede i samarbejde med EAC et møde for sikkerhedseksperter, hvilket førte til udarbejdelsen af ToR og arbejdsplan for undersøgelsen. D. 9. juli 2011 opnåede Sydsudan uafhængighed og blev officielt verdens nyeste nation. Sydsudan, som har en observationsstatus i EAC, har fulgt udviklingen af EAC tæt, men har endnu ikke ansøgt om optagelse. EAC har udviklet strategier, der skal optrappe kampen mod terrorisme i regionen og sikre, at der er et sundt miljø for investering og turisme. Fred, sikkerhed og stabilitet er forudsætninger for en regional integration og for det endelige mål om at skabe en politisk føderation EATUC EATUC (The East African Trade Union Confederation) er en parablyorganisation, der samler de regionale fagbevægelser, TUCTA Tanzania, ZATUC Zanzibar, NOTU Uganda, COTU Kenya, CESTRAR Twanda og COSYBU Burundi med rundt regnet 2 millioner medlemmer. EATUC s kontor er baseret i Arusha, Tanzania og ledes af en sekretariatsleder med 3 medarbejdere. EATUC s formål er at integrere arbejdstagernes interesser i hele den østafrikanske region og at arbejde for at ILO standarder bliver overholdt, at der skabes harmonisering af lovgivning på arbejdsområdet, at den frie bevægelighed bliver fremmet, at trepartsmodellen bliver institutionaliseret osv. Derfor forsøger EATUC at engagere EAC i hele integreringsprocessenfor at sikre at arbejdstagernes interesser og problemer bliver indskrevet i de protokoller EAC s arbejde skal bygge på.

4 Udover at EATUC har opnået observatørstatus i EAC i 2009 har de også, sammen med den regionale arbejdsgiverorganisation, løbende deltaget i ministerråd, sektormøder og andre vigtige møder, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedet. I blev jævnligt holdt møder (2-3 gange om året) indført i ekspertudvalget. Ekspertudvalget består af tekniske repræsentanter fra hvert fagforbund. Det har styrket båndene mellem EATUC s partnere. Komiteen har udarbejdet en håndbog om regional integration i EAC for at forberede borgerne på denne proces. I 2011 udviklede EATUC seks dokumenter (hhv. om ungdomsbeskæftigelse, revideret socialpagt, håndbog om handel og regional integration, ligestillingsplan, socialsikring samt olie til udvikling) som yderligere vil fastslå og synliggøre EATUC s rolle i forhold til den sociale agenda. Nogle af dokumenterne er blevet præsenteret og diskuteret med EAC. En af de største udfordringer for EATUC er at indsamle medlemskontingentet. Alle medlemmer har hidtil betalt enkeltstående bidrag til EATUC. I 2011 er der blevet drøftet flere muligheder for medlemskontingent. 3 af forbundene har forbedret deres betaling i de sidste par år. EATUC har haft besøg af en delegation bestående af fire fagforeningsledere fra S- SWTUF (Southern Sudan Workers Trade Union Federation), som meget gerne vil være medlem af EATUC. Ligeledes har sammenslutningen af somaliske fagforeninger (FESTU) ansøgt om medlemskab. Der vil blive taget stilling til denne ansøgning til topmødet i Tanzania Politiske, økonomiske og sociale tendenser Præsident Jakaya Kikwete sidder i hans 2. og sidste valgperiode. Han har stadig et forholdsvist godt ry, om end det er svagere i 2011 end i Selvom der indimellem demonstreres er det politiske klima stabilt og fredeligt. Det sidste nationale valg blev holdt i oktober Til præsidentvalget fik Kikwete omkring 62 % af stemmerne, mod 80 % i 2005-valget. Regeringspartiet, CCM (Chama cha Mapinduzi) havde før valget 88 % af medlemmerne i parlamentet, mod kun 78 % efter. De største oppositionspartier er Chadema (48 sæder mod 5 tidligere) og CUF (35 sæder mod 22 før). Oppositionen har forøget dens indflydelse på den politiske scene i De får stor opmærksomhed i medierne og i offentligheden, når de stiller spørgsmål og forholder sig kritisk til beslutninger i parlamentet. Et vigtigt område næste år vil være drøftelserne om den nye forfatning. Drøftelser som TUCTA, efter løfte fra præsidenten, vil være indblandet i.

5 Regeringen har et stort problem med korruption. Det seneste korruptions indeks fra oktober 2011, viser at Tanzania på nuværende tidspunkt har mere korruption end Kenya, hvilket er første gang i mange år. Det lader til, at regeringen taler mere end den handler. En anti-korruptions gruppe har suspenderet nogle af CCM-lederne pga. korruptionsanklager op til valget i I 2011 opfordrede CMM nogle af de gamle ledere til at træde af. Det kan være et tegn på, at CCM vil prøve at tæmme korruptionen i fremtiden. Et andet stort og vedvarende problem er den lave kvalitet på uddannelse i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Den nationale alfabetisme er faldet med 14 %. Fra at ligge på 90 % i 1980 erne lå den kun på 76 % i 2010 blandt kvinder. Mange lærere er ikke uddannede og i gennemsnit har de mere end 54 elever at undervise i hver klasse. Udviklingspartnere udtrykker deres bekymring over den lave kvalitet i undervisningen og foreslår bl.a. at lærerne får et incitament til at forbedre deres undervisning. De igangværende initiativer på flere reformer, fx. Kilimo Kwanza (Landbrug først) fremhæver stadig formålet ved at fokusere mere på denne sektor, ved at køre forskellige oplysningskampagner, fx for at kunne reducere udbredelsen af HIV/AIDS. Langsom implementering af reformerne gør dog, at de bliver mødt med en del kritik. Tanzania har opnået stor fremgang i forhold til at opretholde makroøkonomisk stabilitet gennem de sidste to årtier og lige nu er de i den henseende et af de bedste lande i Afrika syd for Sahara. Den årlige økonomiske vækst har været på omkring 7 % siden 2000 og eksporten vokser. Problemet er, at befolkningen skal have gavn af den vækst. I den forbindelse udgør den stigende befolkningstilvækst (omkring 3 % årligt) en alvorlig udfordring. På trods af dette, har Tanzania forbedret sin plads på FN s Human Development Index med 7 pladser fra 2010 til Inflationen var gennem det sidste årti encifret, men på grund af høje internationale olie og fødevarepriser, steg den i juni 2009 til 10.7 %. I september 2011 var inflationen omkring 14.3 %. Desuden blev Tanzanias shilling i oktober 2011 nedskrevet til 1800 for en amerikansk dollar, mod 1400 blot to år tidligere.

6 Et problem i 2011 har været vedvarende strømafbrydelser i næsten alle større byer. Specielt små- og mellemstore forretninger og den uformelle økonomi bliver påvirket, priserne stiger og forretningslivet kritiserer højlydt regeringen for ikke at gøre nok Ændringer på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er domineret af en stor uformel økonomi og den største landbrugssektor i Østafrika. Landbrugssektoren beskæftiger op til 80 % af den aktive arbejdsstyrke og omkring 30 % af landbrugsbudgettet er støttet af eksterne donorer. Samlet set er omkring 30 % af arbejdsstyrken enten arbejdsløs eller underbeskæftiget. Omkring halvdelen af Tanzanias befolkning er 15 år eller yngre, hvilket hæver afhængighedsbyrden og skaber ekstra udækkede behov for ungdomsbeskæftigelse. En af de vigtigste arbejdsmarkedsinstitutioner, LESCO, som er et trepartsorgan, begyndte i 2011 at afholde regelmæssige møder med fagbevægelsen og arbejdsgiverne. LESCO (Labour, Economic and Social Council) består af en uafhængig formand og 16 medlemmer, der alle er udvalgt af ministeren og som hver især repræsenterer regeringens, arbejdsgivernes og arbejdstagernes interesser. Derudover er der fire medlemmer, som er udvalgt på grund af deres ekspertise på området. LESCO skal, gennem beskæftigelsesministeriet, rådgive regeringen i forskellige sager, såsom måling af økonomisk vækst og social lighed, økonomiske og sociale politikker, national arbejdsret og statistikker der vedrører arbejdsmarkedet. To af de emner der blev drøftet i 2011 var prisstigninger og kontraktansattes forhold. Et andet trepartsorgan er kommissionen for mægling og voldgiftsprocedure (CMA). Kommissionens funktioner er at mægle og afsige dom i arbejdsretssager og konflikter, der er bragt for kommissionen. CMA er et relativt velfungerende organ. Regeringen har fremhævet, at der er flere muligheder for arbejdsmarkedet i Tanzania i Forvaltningsorganet under beskæftigelsesministeriet, TaESA (Tanzania Employment Services Agency) fokuserer på, at levere effektive og kvalificerede ydelser i forbindelse med arbejdsmarkedsinformation inden for både den private og offentlige sektor. Arbejdskraftens frie bevægelighed er en fortsat kilde til debat i offentligheden i Mange frygter, at arbejdsmigration fra fx Kenya vil underminere tanzanianere, da kenyanere generelt er bedre uddannet.

7 1.2.3 Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation Det nationale fagforbund på Tanzanias fastland er TUCTA, som blev etableret i Tidligere havde TUCTA meget nære forbindelser til regeringspartiet CCM. TUCTA har omkring medlemmer, fordelt på 14 foreninger. I øjeblikket er den største udfordring for TUCTA og partnere at hverve nye medlemmer i voksende sektorer, som byggesektoren. Det er kun lige lykkedes TUCTA at fastholde dets medlemmer. De organiserer kun 11 % (2008), selvom det potentielle medlemskab beløber sig til 3 ½ million arbejdstagere, der er beskæftiget i de formelle offentlige og private sektorer. En tredjedel af TUCTA s totale medlemmer er organiseret i lærerforeningen (TTU/CWT). Sammen med fagforeningen for offentligt ansatte (TUGHE) og kommunale arbejdstagere (TALGWU) repræsenterer de mere end 50 % af det totale medlemstal, selvom den private sektor er langt større end den offentlige. Omkring 90 % af aktiviteterne i 2009 var sponsoreret af donorer, mens TUCTA selv betaler de basale driftsomkostninger. Disse tal havde ikke ændret sig meget i Vigtige organisatoriske forandringer TUCTA har i en længere periode været uden stabilt lederskab, men det blev der sat en stopper for da den tidligere fungerende general sekretær Nicholas Mgaya, blev valgt som general sekretær i september Resten af ledelsen blev genvalgt, med undtagelse af vicegeneralsekretæren. Den største fagforening, nemlig lærernes, fik dog ikke nogle kandidater valgt ind i TUCTAS ledelse. TUCTA påbegyndte i 2011 en ny proces, for at skabe en ny strategisk plan for de næste fem år. Et udkast til denne strategi blev godkendt på kongressen i september Medlemskontingentet til TUCTA blev i 2011 stadig kun delvist betalt. TUCTA er anerkendt af både regering og arbejdsgivere og er repræsenteret i forskellige trepartsorganer. Der er i 2011 stadig adskillige problemer med at

8 implementere og praktisere forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, men det er dog blevet bedre i Nye offentlige forhandlingsmekanismer er etableret i Tanzania og disse var i funktion for første gang i 2011, selvom forhandlingerne ikke endte med et kompromis. Fra oktober til november 2011 lagde lærerforeningen pres på regeringen, for at de skulle betale udestående restancer for deres medlemmer. Præsident Kikwete lovede i september 2011 lærerforeningen, at en national bestyrelse ville blive nedsat for at sikre lærerfagets kvalitet. 1.3 Zanzibar Politiske, økonomiske og sociale tendenser Zanzibar er del af republikken Tanzania. I Tanzanias forfatning står det, at Zanzibar har retten til en uafhængig regering. Regulering af arbejdsmarkedet hører under dette selvstyre og repræsentanternes hus blev derfor tvunget til at lave en lov, der lovliggjorde registrering af fagforeninger på øerne. Efterfølgende blev det nationale forbund ZATUC (Zanzibar Trade Union Congress) oprettet i Zanzibar beskæftiger, med sine over 1 million mennesker, stadig flest i landbruget, der klart er den største sektor. Turisme er dog også en anden stor kilde til udenlandsk valuta og indtjening, og væksten i denne sektor udgør 9-10 %. Efter valget i oktober 2011 blev der dannet en koalitionsregering. Regeringen gav sig selv navnet fællesskabsregering. De to største partier, CCM og CUF deler magten. Udviklingen i denne fællesskabsregering er blevet rost af mange observatører. Modsat tidligere, hvor der har været mange konflikter i kølvandet på valg, er der denne gang meget roligt i Zanzibar. På den anden side er der en risiko for, at eventuelle kritiske røster fra oppositionen bliver kvalt i det daglige arbejde mellem de to partier og at der derfor bliver skabt et kunstigt politisk miljø, som ikke er holdbart i længden Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation De ni fagforeninger der udgør paraplyorganisationen ZATUC i Zanzibar, har et totalt medlemstal på , ud af et potentielt medlemstal på Det vil sige, at omkring 43 % er organiseret i ZATUC.

9 ZATUCs 2. strategiske plan ( ), som er udarbejdet med støtte fra Ulandssekretariatet, gentager og garanterer overlevelse, vækst og velstand i organisationen. Den understreger vigtigheden af at samle ressourcer og blive mere synlige overfor regeringen. ZATUC s partnere er meget små og har en begrænset kapacitet. Kun tre fagforeninger har registreret lokalt baserede organisationer, med ansatte til at varetage deres medlemmers interesser. Det nationale forbund ZATUC, er mere anerkendt i regeringen end tidligere og der afholdes formelle møder og der opretholdes en mere uformel kontakt med beskæftigelsesministeriet. ZATUC har besøgt alle ministre, samt præsidenten og to vicepræsidenter. ZATUC har fået direkte indflydelse på flere lovgivningsområder, bl.a. omhandlende den offentlige sektor, arbejdsret, social sikring. For nyligt blev ZATUC, som en officiel partner, inviteret til trepartsmøde om lønningerne i Zanzibar, men regeringen besluttede at hæve lønnen med 25 % uden høring. Regeringen har dog stadig lovet at involvere ZATUC i de kommende drøftelser om minimumslønnen i den private sektor. En af de væsentligste udfordringer for ZATUC er, at der er for mange små fagforeninger. Der er påbegyndt en proces, der skal omdanne de ni eksisterende fagforeninger til fire større fagforeninger, der skal bestå af fagforeningerne for den offentlige sektor RAAWU-Z (forskere), ZALGWU (lokale myndigheder), ZUPHE (offentlig og sundhed) og ZPAWU (plantage), fagforeninger for den private sektor, som skal bestå af COTWU-ZNZ (transport), TUICO-Z (industrien) og ZATHOCODAWU (hotelbranchen), lærerforeningen (ZATU) og sømændenes fagforening (TASU-Z). Tre fagforeninger (ZALGWU, RAAWU-Z og ZPAWU) vedtog erklæringen om sammenlægning af den offentlige sektor, men bestyrelsen i ZUPHE afviste processen. Med støtte fra Ulandssekretariatet er processen stadig i gang i den private sektor. I 2011 lykkedes det to fagforeninger (COTWU-ZNZ og ZATHOCODAWU) at vedtage erklæringerne. 1.4 Kenya Politiske, økonomiske og sociale tendenser Kenya er en af de vigtigste økonomier i Østafrika og landet er mere integreret i verdensøkonomien end de fire andre lande i Østafrika. Det er rangeret som nummer 14 ud af 46 afrikanske lande syd for Sahara (CIA World Fact Book 2010).

10 Det politiske klima har været anstrengt efter de mange konflikter der opstod i kølvandet på valget i En koalitionsregering blev indviet i 2008, hvor præsident Mwai Kibaki, med støtte fra den største etniske gruppe Kikuyu og premiereminister, Raila Odinga, med støtte fra den 2. største etniske gruppe, Luo, delte magten, i et forsøg på at håndtere den vanskelige og konfliktfyldte situation i landet. Kenya stod over for tre ulmende kriser i forhold til den nationale sikkerhed, den politiske diffuse situation og de økonomiske udfordringer. Det mest højspændte problem, er sikkerhedsproblemet i Somalia og dets indflydelse på Kenya. Aktioner udført ad den militaristiske gruppe Al-Shabab har resulteret i kenyansk militærintervention i det sydlige Somalia. Al-Shabab udførte terroristangreb i Nairobi i september/oktober Risikoen er, at det ikke kun påvirker Kenya, men hele den østafrikanske region. Situationen på skrivende tidspunkt (november 2011) var meget anspændt. Det er et konstant kritikpunkt af den kenyanske regering, at den ikke er effektiv nok i dens beslutningstagen, både i dag-til-dag beslutninger og i større politiske spørgsmål. Det næste nationale valg bliver afholdt i Ifølge den nye forfatning (fra august 2010) skal der ikke være nogen premiereminister. Til gengæld skal parlamentet spille en stærkere rolle i forhold til præsidenten og alle ministre skal udvælges af præsidenten, med parlamentets godkendelse. Valgkampen startede allerede i 2011, med en kompliceret kamp mellem de politiske partier om udformningen af alliancer. Denne situation kan blive yderligere kompliceret når resultatet af afhøringerne af seks mistænkte, heriblandt to ministre, om post-valg konflikterne i 2008 bliver offentliggjort fra den Internationale Domstol. Mange, herunder også COTU, frygter at det vil forsinke implementeringen af den nye forfatning og skabe uroligheder, som det gjorde i Langt om længe har det kenyanske parlament gennemført nye lovforslag i forbindelse med den nye forfatning, men der er stadig lang vej endnu. Valgkommissionen er på plads og valget af dommere, advokater, retschef og offentlig anklagemyndighed er sket på fri og retfærdig facon. På det seneste er det blevet drøftet at udskyde valget til december Kenyas økonomi er en af Afrikas bedst udviklede, på vej ud af den økonomiske udmatning. Landet har været påvirket af tørke i 2008, og sammen med urolighederne efter valget, førte det til et fald i væksten, som kun var 1.6 % i 2008 og 2.6 % i 2009 mod 6-9 % i de forudgående år. Kenyas økonomi genvandt støt sin styrke i 2010, med en vækst på 5.5 %, men tørke i 2011, samt den internationale finanskrise påvirkede landet. Forventningen om vækst blev dæmpet samtidig med at Kenyas Shilling blev nedskrevet med 23 % siden januar En anden indikator er prisstigninger. Inflationen var 13.1 % i I begyndelsen af 2010 var inflationen faldet til et etcifret tal. I 2011 steg den så igen til 17 %.

11 1.4.2 Ændringer på arbejdsmarkedet Kenya og regeringen har mange udfordringer. Befolkningen har ved flere lejligheder demonstreret og folket kræver, at regeringen gør noget for at stoppe prisstigningerne og manglen på fødevarer. Selve arbejdstagernes kompetencer er bedre, sammenlignet med andre Østafrikanske lande. Ungdomsarbejdsløshed er stadig et stort problem i Tre vigtige arbejdsmarkedsinstitutioner i Kenya er: Den nationale bestyrelse, hvor repræsentanter fra regering, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer rådgiver ministeren om arbejdsrelaterede emner Arbejdsretten, der har kompetencen til at dømme i enhver sag om almen lovgivning mellem arbejdsgiver og arbejdstager Lønningsrådet (ét generelt og sektorbestemte) med tre repræsentanter fra hver af de tre partier plus tre uafhængige medlemmer. Rådet rådgiver ministeren om minimumsløn og ansættelsesforhold Lønningsrådet har arbejdet bedre i 2011 end i 2010, men er ikke rigtigt aktive og ifølge COTU, reagerer ministeren stadig langsomt på vigtige områder Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation Det centrale fagforbund COTU er det eneste forbund i Kenya. COTU blev oprettet i 1965 og det repræsenterer 35 af 41 registrerede fagforeninger i landet, med omkring 1.3 million medlemmer. COTU er et af de stærkeste fagforbund i Afrika. Generalsekretæren og resten af ledelsen blev genvalgt på kongressen i maj i En interessant, indirekte effekt af bevidstheden om den nye forfatning i COTU, er den øgede opmærksomhed på kønsrelaterede emner. Den nye nationale forfatning opfordrer til, at 30 % af lederstillingerne besættes af kvinder og COTU er blevet enige

12 om, at revidere fagforeningsforfatningerne, således at de ligger i linje med den nationale forfatning. Dermed skal 30 % af lederne i fagforeningerne være kvinder. I COTU blev en kvinde valgt som assisterende sekretær. Det er uklart, om det kommende valg gør, at COTU bliver mere direkte involveret i det politiske liv i de kommende år. Trænernetværket i COTU, som er en del af partnerprogramaktiviteterne, er blevet brugt som et vigtigt redskab i kampen for at skabe opmærksomhed om vigtigheden af at implementere den nye forfatning, både blandt medlemmer og ikke-medlemmer. COTU har allieret sig med menneskerettighedsgrupper for at lægge pres på regeringen for at undgå uro og for at sikre, at forfatningen bliver implementeret. På COTU s kongres i maj blev det af generalsekretær Mr. Atwoli, fremsat som et af hovedmålene for COTU s arbejde. Regeringen i Kenya forøgede i 2011 lønnen og nedsatte skatter på olie, efter pres fra COTU. I Kenya ville lærerforeningen have flere lærere på permanent basis. Resultatet blev, efter to ugers strejke, at lærere blev ansat på permanent basis og med permanent løn. Forbundets budget er faldet, på grund af fald i medlemstallet eller mangel på betaling fra enkelte partnere. Plantagearbejdernes fagforening står for 50 % af den samlede betaling til COTU på nuværende tidspunkt. I 2011 har COTU deltaget i treparts drøftelser om beskæftigelsespolitik, herunder hvordan man forbedrer de industrielle forhold i Kenya. En lønkommission blev ydermere etableret, for at se nærmere på lønforhold og minimumsløn i Kenya.

13 1.5 Uganda Politiske, økonomiske og sociale tendenser Ugandas præsident, Yoweri Kaguta Museveni, har siddet ved magten i mere end 25 år. Kun 10 millioner af Ugandas 34 millioner mennesker er økonomisk aktive (mellem år og erhvervsaktive). Ud af dem lever 85 % af dem i landområderne og kun 77 % har en grundskoleuddannelse eller anden formel uddannelse. Den politiske situation lige nu i Uganda kan forestilles at skabe nogle forandringer i fremtiden. På den ene side sidder Museveni og hans parti, the National Resistance Movement, på alle de store og vigtige poster. Han blev genvalgt ved valget i februar 2011 med 68 % af stemmerne og et klart flertal i parlamentet. På den anden side har oppositionen været mere synlig i medierne og offentligheden det sidste halve års tid. Det vigtigste oppositionsparti er the Forum for Democratic Change. De seneste beskyldninger om korruption i oliesektoren, udemokratiske handlinger og en meget hård behandling af oppositionen giver præsidenten en svagere position i befolkningen. På trods heraf er Museveni stadig en stærk præsident. Det største problem for regeringen, er den utilfredshed der opstod i befolkningen efter konjunkturnedgangen i En demonstration kaldet gå til arbejde blev lanceret af oppositionslederen Besigye. Demonstrationen vakte stor opmærksomhed i Uganda. Det var en indirekte kritik af den høje arbejdsløshed og de store prisstigninger i Uganda. Den ugandiske regering prøvede på en meget brutal facon at undergrave protesterne. Specielt i Uganda har en kombination af prisstigninger og mangel på essentielle fødevarer skabt store problemer for regeringen. Oppositionen har krævet en undersøgelse af lønforholdene i den offentlige sektor. Det nationale fagforbund i Uganda har været meget stille i disse sager. Vækst i BNP'en er faldet til 5.2 % i 2010, hvor den mellem 2000 og 2009 fast lå med et gennemsnit på over 8 %. Uganda havde den største vækst i BNP'en i hele Afrika i Overraskende nok faldt vækstraten i 2010, på trods af at oliesektoren var ved at blive etableret. Inflationen steg kraftigt til 28 % i 2011, fra 9 % i Den høje befolkningstilvækst fortsatte i 2010 på 3.6 %, som en af de højeste i verden. Det er en udfordring der kan mærkes i mange sektorer. Specielt i uddannelsessektoren. Presset på uddannelsessystemet er enormt, da der er mere end 1 million nye borgere hvert år og halvdelen af befolkningen er mellem 0 og 14 år.

14 1.5.2 Ændringer på arbejdsmarkedet Arbejdsløshed og underbeskæftigelse er de største problemer på arbejdsmarkedet. Det nationale forbund NOTU, prøver konstant at blive del af forskellige trepartsorganer. Senest i bestyrelsen for arbejdsanliggender, som langt om længe blev udpeget i september Det er et forum, der rådgiver regeringen i arbejdsrelaterede spørgsmål. NOTU forsøgte i 2011 at få indflydelse på beskæftigelsespolitikken og på et nyligt fremlagt et lovforslag om fratrædelse med det formål at skabe mere konkurrence blandt socialsikringsfonde. Et stort spørgsmål i denne sammenhæng, var hvordan man skulle indføre en social sikringsordning som kan dække både den uformelle og formelle økonomi. Udfordringen ligger i at finde finansiering til et sådan program. I dag er der kun et program, den nationale socialsikringsfond (NSSF), som kun dækker ansatte i den formelle sektor. På regeringsniveau er NOTU repræsenteret med 4 ud af 5 medlemmer, og en af dem er formand for den sociale komité. Det femte medlem kommer fra COFTU. Alt i alt er arbejdsmarkedsinstitutionerne i treparts-sammenhænge relativt få og svage. I har der været en lille forbedring i samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Men indtil nu er resultaterne af NOTU's initiativer ret begrænsede Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisationer NOTU (The National Organisation of Trade Unions) blev dannet i Der er 20 underafdelinger, herunder de to største fagforeninger, plantagearbejderes fagforening og lærerforeningen, som repræsenterer omkring 75 % af de medlemmer. Der er også et andet fagforbund, COFTU (Confederation of Free Trade Unions), som er en del mindre end NOTU. De to forbund strides omkring organiseringen af medlemmer, fordi der er identiske fagforeninger der organiserer den samme type medlemmer. NOTU er svage på grund af problemet med disse dobbelte fagforeninger og på grund af finanserne. Der har været en stigning i medlemstallet i 2009, fra omkring til i 2011, men mange af medlemmerne betaler ikke kontingent. De 2-3 største medlemsorganisationer i NOTU har fornyet medlemsskabet for næste år. I september strejkede lærerne for 100 % lønstigning. Efter 1 ½ uges strejke blev resultatet, at de fik 15 %. En ny lærerforening har set dagens lys, nemlig Uganda Liberal Teacher.

15 NOTU har indledt drøftelser med lærerforeningen, som er den største medlemsorganisation, om ændringen af deres forfatning, således at repræsentationen på kongressen afspejler proportionaliteten i forbundet. Lærerforbundet har truet med at forlade NOTU, fordi deres størrelse ikke afspejler sig i indflydelse i forbundet. I det sidste års tid har NOTU arbejdet for, at udbrede samarbejdet med, og skabe kontakt til, organisationer i den uformelle sektor. Alt i alt er NOTU anerkendt af regeringen og der er set små forbedringer i 2011, men dybest set mangler de indflydelse på den politiske scene og i den daglige beslutningstagen. En vigtig opgave for NOTU i fremtiden vil være, at forbedre deltagelsen og indflydelsen i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. 1.6 Burundi Politiske, økonomiske og sociale tendenser Burundi er et af de fattigste lande i verden. På UNDP s Human Development Index er det rangeret som nummer 185 ud af 187. Burundi har den svageste økonomi i alle EAC landene, for eksempel er deres BNI per indbygger mindre end en tredjedel af den 2. laveste i Østafrika (se skema s. 1). I øjeblikket er Burundis præsident leder af EAC (EAC har roterende lederskab).

16 Præsident Pierre Nkurunziza, blev genvalgt i Oppositionen har enten været stille i 2011, eller ikke opholdt sig i landet. Den sikkerhedsmæssige situation er fortsat rolig, men usikker. Kontroverser over valgresultatet udløste vold, som indimellem har medført tab af menneskeliv. I dette splittede miljø, har regeringspartiet forsøgt at nå ud til andre partier. Regeringspartiet opnåede flertallet ved parlamentsvalget, men de to oppositionspartier, som ikke boykottede valget, opnåede også repræsentation. Myndighederne har yderligere udpeget medlemmer fra disse partier i regeringen. Denne udvikling kan kun ses som foreløbig, men det bærer præg af, at regeringen er villig til at inkludere andre grupper i beslutningsprocessen. De oppositionspartier der boykottede valget, hævder at der er mangel på en inkluderende politisk dialog i offentlige anliggender og at oppositionen forfølges. I mange år har forskellige konflikter fordrevet landbefolkningen og ødelagt vigtig økonomisk og social infrastruktur. Som et resultat heraf er fattigdommen særlig udbredt i landområderne. Selvom genopretningen har været langsom i forhold til andre post-konflikt lande, har Burundi gjort fremskidt på den sociale og økonomiske udvikling. Økonomisk vækst steg fra 3 % i til 4 % i De seneste skøn fra wealth index comparison indikerer dog at fattigdom er blevet mere udbredt fra Burundi står over for betydelige udfordringer i forhold til at diversificere økonomien og indkomstmulighederne i landet, reducere landbrugets sårbarhed over for eksterne hændelser og forbedre forvaltningen af staten. Antallet af fattige der lever under fattigdomsgrænsen steg fra 35 % i 1993 til 67 % i De seneste tal fra FN viser, at 81 % har mindre end 1,25 USD at leve for om dagen. Det er usandsynligt at Burundi når FN s Millennium Development Goals inden 2015, på trods af at der er tegn på forbedringer. Økonomien er afhængig af den meget skrøbelige landbrugssektor, som tegner sig for omkring halvdelen af BNP og omkring 90 % af beskæftigelsen i landet. Burundis årlige befolkningstilvækst på 3.5 % i 2010 er blandt den højeste i Afrika syd for Sahara, sammen med Tanzania og Ugandas. Moderdødelighed og fejlernæring af børn er den 2. højeste på kontinentet Ændringer på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsloven blev vedtaget I 1993 og er ikke blevet ændret siden. Store dele af loven er aldrig blevet implementeret.

17 Det mest repræsentative fagforbund i Burundi, COSYBU, og en arbejdsgiverorganisation ved navn AEB afholder møder med regeringen, men der er endnu ikke dannet en regelmæssig formel struktur for trepartsmøderne, selvom der er sket store fremskridt Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation I 1991 blev et nyt forbund ved navn CSB (Confederation des Syndicats du Burundi) dannet i Burundi. Fagforeningslederne havde dog svært ved at adskille sig fra de partier der sad ved magten, hvilket førte til at et antal fagforeninger brød med CBS og dannede COSYBU (Confederation on des syndicates du Burundi). COSYBU har ikke haft noget let liv. Dets ledere er blevet forfulgt og al fagforeningsarbejde foregår nærmest på frivillig basis. COSYBU har medlemmer og 27 underafdelinger. De to stærkeste fagforeninger, lærerforeningen og taxichaufførernes (Velo)fagforening repræsenterer 77 % af alle medlemmerne. COSYBU er det svageste ud af seks fagforbund i Østafrika. En vigtig opgave for COSYBU er at opbygge mandskabskapaciteten i hovedkvarteret. I august 2011 ansatte de deres første professionelle medarbejder på fuldtid, med hjælp fra Ulandssekretariatet. Regeringen anerkender fagforeningerne, men ignorerer på mange måder både dem og arbejdsgiverne som sociale partnere. Et kæmpe problem som fagforeningerne oplever i den offentlige sektor er spørgsmål om kontingentbetaling/godtgørelse til fagforeningerne. I Burundi findes et aftjekningssystem hvor tilskuddet til fagforeningen bliver fratrykket ens løn og betalt til fagforeningen. Regeringen stoppede dog dette aftjekningssystem efter en tvist mellem regering og industrisektoren. Den største fagforening i den offentlige sektor, nemlig lærerforeningen, STEB, indsamler i stedet kontingent igennem et finansielt system og mere end lærere bidrager. Regeringen anerkender ikke lovligheden heraf og kræver en genregistrering af alle fagforeningsmedlemmer. De ønsker nye og konkurrencedygtige fagforeninger etableret i landet. Drøftelserne mellem partnerne om disse tiltag er gået helt i stå. Der har været en del tegn på forbedringer i de industrielle forhold i Burundi i COSYBU har sammen med regeringen og arbejdsgiverorganisationer underskrevet en kontrakt for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. COSYBU er repræsenteret i en social sikringsfond for tjenestemænd (ved vicepræsidenten i COSYBU). COSYBU deltager i forhandlingerne om en national politik vedrørende social beskyttelse. Regeringen er interesseret i at dække den uformelle sektor, men der er dog ikke sket noget væsentligt endnu.

18 Der blev afholdt to møder om social sikring, herunder om indførelsen af en betalt offentligt sundhedssikring i den private (formelle) sektor, i det nationale arbejdsråd i Det er værd at nævne at COSYBU deltog i en workshop om ajourføring af landeprogrammet for anstændigt arbejde i Burundi, organiseret af ILO i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Endelig deltog de i en workshop om valideringsundersøgelser og harmonisering af arbejdsret og beskæftigelsespolitikker i EAC landende. 1.7 Rwanda Politiske, økonomiske og sociale tendenser Præsident Paul Kagame blev genvalgt til endnu 7 år ved magten i august 2010, med et flertal på 93 %. Præsidenten og der regerende parti, Rwandan Patriotic Front (RPF), dominerer fuldstændigt den politiske scene i Rwanda. Lederskabet i Rwanda er blevet kritiseret for ensidig adfærd og for at være for dominerende i beslutningsprocesser. På den anden side har den økonomiske vækst, samt den målrettede kurs væk fra folkedrabet og borgerkrigen i 1994, været yderst bemærkelsesværdig. De økonomiske resultater i 2010/2011 er stadig langt bedre end de fleste lande på det afrikanske kontinent. Landet blev udnævnt som top aktør i Verdensbankens Doing Business 2010 rapport og i 2011 blev Rwanda nævnt som en af de ti mest forbedrede økonomier. Lederskabet i Rwanda udvider handelsrelationerne både i og ude for regionen. Rwanda tager meget aktiv del i udviklingen af EAC, og generalsekretæren i EAC kommer fra Rwanda. Da Tanzania havde haft posten som generalsekretær i fem år og har udsyn til en ny post i februar 2011, insisterede Rwanda på at få posten som generalsekretær.

19 Væksten i BNP har været forholdsvis høj i flere år. Den gennemsnitlige vækst mellem var 7.3 % årligt. Ifølge IMF faldt den reelle BNP vækst fra 11.2 % i 2008 til 4.1% i 2009, og genfandt et sundt niveau på 7.5 % i BNP per indbygger i Rwanda er nu højere end i Uganda. Servicesektoren har været den største bidrager til BNP en siden 2006, med et bidrag på næsten 46 % af BNP en i Landbrugssektorens andel i bidraget til BNP en fortsatte med at falde fra 38.4 % i 2006 til 34.6% i Landbrugssektoren er dog stadig en enormt god vækstmotor og vedbliver at være den største kilde til beskæftigelse. På trods af de forbedringer der er lavet indtil nu, skønnes det stadig at 58,5 % af 10 millioner rwandere levere under fattigdomsgrænsen, ifølge FN s seneste HDR rapport, og 76,8% har mindre end 1,25USD per dag. På den anden side blev der opnået bemærkelsesværdige fremskridt i forhold til forventet levetid, som steg fra 51,1 til 55,4 år (HDR rapport 2010 og 2011). Rwanda er yderst afhængig af tilskud fra udviklingspartnere. Omkring 40 % af budgettet er finansieret ved støtte, hvilket svarer til mere end 10 % af BNP en. Forskellige undersøgelser har vist, at god regeringsførelse i forhold til korruption, er langt bedre end i de andre lande i EAC. Det seneste indeks over bestikkelse i Østafrika fra 2011, viste 5,1 i Rwanda, mens de andre medlemslande lå mellem 30 og Ændringer på arbejdsmarkedet Specielt erhvervslivet, og i mindre grad fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, drøfter og rådgiver regeringen om lovforslag, politiske planer og ideer. Regeringen anerkender arbejdsmarkedets parter, overholder internationale standarder og har oprettet en arbejdsdomstol. Centrale arbejdsmarkedsfærdigheder mangler, næsten 75 % af Rwandas arbejdsstyrke er uudannet og mindre end 10 % af arbejdsstyrken har uddannelse udover grundskolen. En ny lov om social sikkerhed er blevet introduceret, hvilket omfatter en sygesikring der dækker 95 % af arbejdsstyrken i Ifølge Verdensbanken er sådanne effektive indsatser overfor fattigdom, i en kontekst af lokalsamfundsudvikling og god regeringsførelse, med til at fremme borgernes deltagelse, styrke og indflydelse. Regeringen har oprettet en bestyrelse for social sikkerhed, som konsulterer CESTRAR, men CESTRAR er ikke medlem af bestyrelsen. Der er igangværende

20 drøftelser om, hvordan man skal inkludere den uformelle økonomi, så de der er beskæftigede i denne, får adgang til samme muligheder og rettigheder. Andre drøftelser går på, hvordan man kan udvide midlerne i den formelle sektor, således at man måske med større bidrag og senere fratrædelsesalder kan dække betalt barselsorlov og andre hændelser. Arbejdsmarkedets nationale råd er i funktion og holder flere årlige møder. I 2011 var der stor opmærksomhed på arbejdsrelateret sundhed og sikkerhed, især på implementeringen af lovgivningen på dette område. CESTRAR benytter disse møder til at påvirke regeringen. CESTRAR repræsenterer 4 ud af 5 fagforeningsrepræsentanter i rådet. CESTRAR har også deltaget i møder, organiseret af regeringen, med vægt på især ungdomsbeskæftigelse, herunder udvikling af politikker og uddannelse Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation CESTRAR, (La Centrale des Syndicats des TRAVAILLEURS du Rwanda) er det nationale forbund for fagforeningerne i Rwanda. Ved dets oprettelse i 1985, var CESTRAR en central del af det regerende parti. I 1991 erklærede CESTRAR sin uafhængighed over for de politiske partier og reviderede dets forfatning. Efter tragedien i 1994 (folkemordet) vendte en del ledere og andre faglige aktivister hjem fra udlandet og påbegyndte nye aktiviteter der skulle genlancere fagbevægelsen. CESTRAR består i øjeblikket at 20 fagforeninger med omkring medlemmer. De stærkeste fagforeninger skal findes i uddannelses- og transportsektoren, som repræsenterer næsten 50 % af medlemmerne. På kongressen i oktober 2010 blev generalsekretæren og vice-generalsekretæren valgt for en femårig periode. Senere, i maj 2011, til det årlige valg i det nationale fagforbund blev præsidenten og vicepræsidenten valgt. I det sidste år har CESTRAR forsøgt at sammenlægge fagforeninger i forbund. Det lykkedes for fagforeningerne i transportsektoren. I den offentlige sektor har fagforeningerne igangværende diskussioner, dog uden positive resultater indtil videre. Bidragene fra underafdelingerne er en stor udfordring. CESTRAR har besluttet at hvert medlem skal betale 1 % til den enkelte fagforening, men det er kun meget få fagforeninger der praktiserer dette. En vigtig opgave for CESTRAR er at skabe opmærksomhed og forståelse for behovet for en stærk og anerkendt fagbevægelse i landet.