Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK)
|
|
- Christen Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
2 Indledning Projektet Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ambitionen er, at udvalgte sygehuse dokumenterer, at de overbevisende og hurtigt kan forbedre patientsikkerheden med reduktion i 30-dagesmortalitet og reduktion i antallet af utilsigtede skader og sygehuserhvervede komplikationer som infektioner og tryksår. Mortaliteten måles med HSMR, og antallet af skader måles med Global Trigger Tool (GTT). Idet mange forhold har betydning for såvel skader som dødelighed, sættes endvidere en række delmål. Opfyldelsen af disse delmål skal bidrage til at opnå de overordnede mål. Forbedringen sker ved, at en række kliniske og organisatoriske pakker gennemføres i praksis. Forudsætningen herfor er en fokuseret ledelsesindsats. Indholdet i pakkerne er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel, sådan at der er mulighed for synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. Filosofien bag de kliniske pakker er at samle en række interventioner, der hver især er udtryk for best practice og formodes samlet set at give et bedre klinisk resultat. Data fra både Operation Life og fra Det Nationale Indikatorprojekt, NIP viser, at det i mange tilfælde kun er halvdelen af alle patienterne, som får alle elementer af en rekommanderet behandling. Derfor er det nødvendigt at arbejde for, at den rette behandling gives til rette patient på det rette tidspunkt. Ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle elementer i en pakke tilbydes patienter behandling og pleje, relevant for deres situation. Tanken er, at alle elementer i en pakke udføres, med mindre der er kontraindikation herfor. Dansk Selskab for Patientsikkerhed ønsker at takke de internationale organisationer og kampagner for at stille viden og kampagnemateriale til rådighed for Patientsikkert Sygehus. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Baggrund CVK-pakken er relevant, fordi konsekvent brug af pakken kan eliminere infektioner i blodet som følge af CVK. Et CVK defineres som et kateter, der har sin spids beliggende i et stort kar. Arteria pulmonalis, vena cava sup. et inf., vena jugularis int. et ext., vena subclavia, vena femoralis og vena iliaca externa defineres alle som store kar. Der findes ingen præcise tal, men et estimat er, at mellem 50 og 60% af patienterne på intensive og intermediære afdelinger i Danmark får anlagt CVK. Ved anlæggelse af CVK brydes hudbarrieren, og en spredning af mikroorganismer kan ske langs kateteret til blodet. Forurening kan ligeledes foregå intraluminalt, når kateterets porte åbnes og anvendes. Spredning af mikroorganismer til blodet kan medføre sepsis, der kan kompliceres af organsvigt. Udenlandske opgørelser angiver forekomsten af CVK-relaterede infektioner til 1,8-5,2 per 1000 kateterdage 1,2,3. 2
3 I Danmark var prævalensen af sygehuserhvervet bakteriæmi/sepsis 1,0 %, ifølge Statens Seruminstituts landsprævalensundersøgelse fra foråret Tallet er baseret på 2938 indlagte, somatiske patienter, svarende til ca. 20 % af alle, som var indlagt på opgørelsestidspunktet 4. Prævalensen omfatter både CVK-udløste infektioner og bakteriæmi med andre årsager. CVK-relateret infektion defineres som 2 : Vækst af mikroorganismer i en eller flere bloddyrkninger, hvor samme mikroorganisme ikke er relateret til infektion udgået fra andet fokus. eller Tegn på sepsis med mindst et af følgende: tp > 38 grader celcius, kulderystelser, hypotension og positive kliniske tegn og dyrkningssvar uden relation til andet focus, og med mindst én af følgende Tilstedeværelse af almindelig hudflora i mindst to bloddyrkninger udtaget på forskellige tidspunkter. eller Tilstedeværelse af almindelig hudflora i mindst én bloddyrkning taget fra CVK. Fra udenlandske data ved man, at langt de fleste kateterrelaterede infektioner udgår fra CVK og ikke fra perifere adgange, og at kateterrelaterede infektioner har en mortalitet på ca. 18% 5. En dansk opgørelse af 2186 tilfælde af hospitalserhvervet bakteriæmi i Nordjylland Amt fra viser, at intravaskulære katetre var fokus for bakteriæmien i 13.9% af tilfældene, og at 30-dages-dødeligheden var 26.7% for alle førstegangstilfælde af bakteriæmi 6. Der findes data, som viser, at en CVK-relateret infektion medfører forlænget indlæggelse og dermed øgede udgifter 7,8. Med implementering af CVK-pakken kan problemet med kateterrelaterede infektioner stort set elimineres. Berenholtz 5 påviste, at de intensivafdelinger, som havde indført forskellige interventioner, der i indhold svarede til CVK-pakken, på det nærmeste havde elimineret problemet med kateterrelaterede infektioner i blodbanen. I 2010 publicerede Pronovost og medarbejdere resultaterne af en langvarig indsats for reduktion af CVK-relaterede blodinfektioner, der blev igangsat primært i staten 3
4 Michigan i Resultaterne viste, at afdelinger, som anvendte de fem elementer samtidig dvs. den samlede CVK-pakke, stort set eliminerede kateterrelaterede infektioner, og at denne effekt holdt, også efter indsatsens ophør, fordi rutiner og procedurer omkring CVK var ændret 9. Sterile forhold i forbindelse med anlæggelse af CVK nedsætter risikoen for kateterrelateret infektion. Flere studier har vist, at anvendelsen af aseptisk teknik væsentligt nedsætter risikoen for at udvikle infektion i blodbanen 10,11,12. Mermel 8 påviste, at odds ratio var 2,2 gange (p<0.03) højere for infektion uden sterile foranstaltninger, mens Raad 11 (p<0.03) påviste en 6,3 gange større sandsynlighed for infektioner uden sterile foranstaltninger. Andre studier synliggør forskelle i infektionsrisiko afhængig af indstikssted. Den største infektionsrisiko ses ved anvendelse af vena femoralis 13, hvorfor anlæggelse af CVK her bør undlades 14,15,16,17. Infektionsrisikoen ved valg af vena subclavia og vena jugularis int. er ikke entydig. Der findes studier 14,15,16,17,18, som indikerer, at den laveste infektionsrisiko fås ved anvendelse af vena subclavia. Både danske og udenlandske guidelines anbefaler, at CVK anlægges i vena subclavia 1,19,20,21. I CVK-pakken anbefales det, at CVK anlægges via vena subclavia. Brug af vena subclavia kan dog indebære andre risici, som skal tages i betragtning ved valg af indstikssted fx operatørens erfaring i at anlægge subclaviakateter, mekaniske komplikationer og malpositionering. Ved anvendelse af vena jugularis ses større risiko for arteriepunktur, mens der ikke findes signifikant forskel i incidensen af haemopneumothorax eller karocclusion 22. Der kan være situationer, hvor risikoen ved brug af vena subclavia vejer tungere end fordelene, og et andet indstikssted derfor vælges. Risikoen for accidentel pneumothorax eller blødning ved anlæggelse af CVK i vena subclavia kan reduceres ved ultralydvejledt indstik. En anden måde, hvorpå man nedbringer risikoen for CVK-infektioner er, at enhver håndtering af kateteret er forudgået af korrekt håndhygiejne. Brug af hånddesinfektionsmiddel forebygger kontaminering af CVK-indstiksstedet og deraf følgende infektion i blodbanen 1,19,20,21,23,24. En daglig gennemgang af behovet for det centrale venekateter betyder, at kateteret kan seponeres, så snart det ikke længere er indiceret for behandlingen af patienten. I mange tilfælde forbliver kateteret i venen, fordi det er en nem adgang, i tilfælde af patienten skulle få brug for det senere, eller fordi personalet ikke har overvejet at fjerne det. Infektionsrisikoen øges over tid, efterhånden som kateteret bliver liggende, og infektionsrisikoen mindskes, jo hurtigere kateteret fjernes 1,19,25. 4
5 Elementer i pakken CVK-pakken indeholder fem elementer vedrørende anlæggelse, håndtering, observation og seponering af centrale venekatetre, der beskriver best practice inden for området. Når alle elementer udføres samlet, forventes der additiv effekt. 1. Valg af optimalt indstikssted. 2. Maksimal barriere og aseptisk teknik ved anlæggelse af CVK. 3. Huddesinfektion af indstiksstedet ved anlæggelse af CVK. 4. Håndhygiejne forud for enhver anlæggelse og håndtering af CVK. 5. Daglig vurdering af behov for CVK. 5
6 Forbedringsmodellen I Patientsikkert Sygehus vil arbejdet være baseret på forbedringsmodellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt. Modellen består af to dele: 1. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: hvad ønsker vi at opnå?, hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?. De første to spørgsmål hjælper til at fastsætte klare mål og at beslutte, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring (læs mere i afsnittet om målinger). De kliniske og organisatoriske pakker i Patientsikker Sygehus er de forandringer, som skal iværksættes for at skabe forbedringerne. 2. PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala-test, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Målinger Hensigten med at måle i forbindelse med de kliniske pakker i Patientsikkert Sygehus er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakkerne. Måling med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige målinger på små stikprøver. Udviklerens krav til datas nøjagtighed, komplethed osv. er betydeligt mindre end forskerens og bogholderens. Det er i højere grad forandringen end niveauet, man er interesseret i. Til at måle kvaliteten på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal medicineringsfejl. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer siger noget om slutresultatet, ofte set fra patientens synsvinkel, fx andel patienter, der får en infektion under indlæggelse. Procesindikatorer siger noget om de procedurer og arbejdsgange, som leder frem til resultaterne, fx andelen af patienter, som får målt temperatur, puls og blodtryk ved indlæggelsen. Som supplement til resultat- og procesmålinger er det ofte en fordel at bruge såkaldte balancerende indikatorer, som måler eventuelle uønskede virkninger af forbedringsindsatsen. Hvis man fx ønsker at reducere indlæggelsestiden, kan det være en god ide samtidig at måle genindlæggelsesraten, for at holde øje med, om udskrivelse sker for tidligt. Indikatormålinger præsenteres i seriediagrammer, som viser indikatoren over tid og gør det muligt hurtigt at påvise forandringer, som sker under arbejdet med at forbedre kvaliteten. 6
7 Indikatorer Resultatindikatorer: a. Dage mellem CVK-relaterede infektioner Procesindikatorer: b. Procent af CVK er som har opfyldt alle elementer for anlæggelse af CVK c. Procent CVK er med relevant aktuel indikation a. Dage mellem CVK-relaterede infektioner Type Resultatindikator. Målsætning Ingen CVK-infektioner eller mindst 300 dage imellem. Definition af CVK-relateret infektion En CVK-relateret infektion er en infektion i blodet hos en patient med CVK, hvor det antages, at indgangsporten er CVK et. Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Opgørelsen sker på afdelingsniveau. På afdelingen registreres datoen hver gang, der diagnosticeres en CVK-relateret infektion, og antallet af dage siden forrige CVK-infektion udregnes. b. Procent af CVK er som har opfyldt alle elementer for anlæggelse af CVK Type Procesindikator. Tællerdefinition Antallet af CVK er, hvor der er dokumentation for, at alle relevante elementer i CVKpakken var opfyldt i forbindelse med anlæggelsen. Nævnerdefinition Alle CVK er som er anlagt på det pågældende sygehus/afdeling. Dvs., at patienter som overflyttes fra andet sygehus med CVK ikke medregnes. Datakilder Fælles CVK-skema. 7
8 Dataindsamling Opgørelsen sker afhængig af lokale forhold på afdelings- eller sygehusniveau. Indikatoren kan, afhængig af hyppigheden af CVK er på afdelingen/sygehuset, opgøres dagligt, ugentligt eller månedligt. Som tommelfingerregel bør måleperioden være lang nok til, at der altid indgår mindst 10 CVK er i perioden. c. Procent CVK er med relevant aktuel indikation Type Procesindikator. Tællerdefinition Antal CVK er hvor der er dokumentation for relevant aktuel indikation for CVK. Indikatoren opgøres per CVK. Hvis en patient har flere CVK er samtidig, tælles hvert CVK for sig. Nævnerdefinition Antal CVK er i afdelingen på det pågældende tidspunkt. Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Data opgøres på afdelings-/afsnitsniveau og indsamles på alle CVK er også på CVK er som følger med en overflyttet patient. Indikatoren kan, afhængig af hyppigheden af CVK er på afdelingen, opgøres dagligt, ugentligt eller månedligt. Som tommelfingerregel bør måleperioden være lang nok til, at der altid indgår mindst 10 og gerne flere CVK er i perioden. Ændringslog: August 2010: Litteraturhenvisning rettet til ref. 5 i boksen side 3. Definitionen af CVK-relateret infektion side 3 er rettet (tilføjet ordene.mindst et af følgende. i den anden gule boks). 8
9 Referencer 1 O'Grady NP, Alexander M, Dellinger EP, Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Centers for Disease Control and Prevention. MMWR Recomm Rep. Aug ;51(RR-10): f 2 National Nosocomial Infections Surveillance Systems (NNIS) System Report Data Summary for January 1992 trough June 2004, ISSUED OCTOBER Am J Infect Control 2004; Maki DG, Kluger DM, Crnich CJ. The risk of bloodstream infection in adults with different intravascular devices: a systematic review of 200 published prospective studies. Mayo Clin Proc 2006; 81(9): Statens Seruminstitut Landsprævalensundersøgelsen forår CAS-NYT nr. 110/juli 2009, Statens Seruminstitut. 5 Berenholtz SM, Pronovost PJ, Lipset PA, Eliminating catheter-related bloodstream infectio in the intensive care unit. Critical Care Medicine.2004;32: Schønheyder HC, Søgaard M. Hospitalserhvervet bakteriæmi og fungæmi. Regionale data med nationale perspektiver. Ugeskr Læger 2007; 169: Mermel LA. Prevention of intravascular catheterrelated infections. Ann Intern Med 2000; 132: (Erratum: Ann Intern Med 2000; 133: 395). 8 Blot SI, Depuydt P, Annemanns L, Clinical and economic outcomes in critically ill patients with nosocomial catheter-related bloodstream infections. Clin Infect Dis 2005; 41: Pronovost PJ Sustained reduction in catheter related bloodstream infections in Michigan intensive care units: Observational Study. BMJ 2010; 340: c Mermel LA, McCormick RD, Springman SR, Maki DG. The pathogenesis and epidemiology of catheter-related infection with pulmonary artery Swan- Ganz catheters: a prospective study utilizing molecular subtyping. Am J Med. Sep ;91(3B):197S-205S. 11 Raad, II, Hohn DC, Gilbreath BJ, Prevention of central venous catheterrelated infections by using maximal sterile barrier precautions during insertion. Infect Control Hosp Epidemiol. Apr 1994;15(4 Pt 1): Hu KK, Lipsky BA, Veenstra DL, Saint S. Using maximal sterile barriers to prevent central venous catheterrelated infection: a systematic evidence-based review. Am J Infect Control 32 (3): , Hamilton HC, Foxcroft DR. Central venous access site for the prevention of venous thrombosis, stenosis and infection in patients requiring long-term intravenous therapy. Cochrane Database Syst Rev Jul 18;(3):CD Collignon P, Soni N, Pearson I, et al. Sepsis associated with central vein catheters in critically ill patients. Intensive Care Med 1988; 14: Merrer J, Jonghe BD, Golliot F, et al. Complications of femoral and subclavian venous catheterization in critically ill patients: a randomized controlled trial. JAMA 2001; 286: Lorente L, Henry C, Martin MM, Central venous catheter-related infection in a prospective and observational study of 2595 catheters. Crit Care 2005; 9 (6): R Gowardman JR, Robertson IK, Parkes S, Rickard CM. Influence of insertion site on central venous catheter colonization and bloodstream infection rates. Intensive Care Med 2008; DOI /s Richet H, Hubert B, Nitemberg G Prospective multicenter study of vascularcatheter-related complications and risk factors for positive central-catheter cultures in intensive care unit patients. J Clin Microbiol. 1990; 28: Pratt RJ, Pellowe CM, Wilson JA, Epic 2: national evidence-based guidelines for preventing healthcareassociated infections in NHS hospitals in England. J HospInfect 2007; 65S: S1-S Dansk Standard Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre, Dansk Standard, 1. udgave, Statens Serum Institut Råd og anvisninger: Infektionshygiejne ved brug af katetre intravaskulære, epidurale og peritoneale, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, 1. udgave, Ruesch S, Walder B, Tramèr MR. Complications of central venous catheters: Internal jugularis versus subclavian access a systematic review Crit Care Med.2002 Feb;30: Dansk Standard Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne. Dansk Standard, 1. udgave, Staten Serum Institut Interaktivt undervisningsmodul om håndhygiejne Statens Serum Instituts hjemmeside ( 25 Mermel LA. Prevention of central venous catheter-related infections: what works other than impregnated or coated catheters? J Hosp Infect 2007; 65 (S2):
Opdateret 2015. Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK)
Opdateret 2015 Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert
Læs merePatientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Opdateret 2015 Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereFormålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.
Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder
Læs mereFaldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 1 RESUME Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Arbejdsgruppe Projektansvarlige: Udviklingssygeplejerske
Læs mereIndikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Læs mereSession 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring. v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens
29. november 2011 Kvalitet - svaret på sundhedsvæsenets udfordringer Session 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens 65
Læs mereKvalitetsstrategi 2011-2014
Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereFormålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse.
Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerheden og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereBiofilm i forbindelse med katetre
Biofilm i forbindelse med katetre Kasper Klein Forskningsenheden for klinisk mikrobiologi Syddansk universitet og Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense universitetshospital Kort om mig 2005 Cand. Med.
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med kirurgipakken er at reducere kardiovaskulære hændelser i forbindelse med kirurgiske indgreb, postoperative infektioner og postoperative 30-dagsmortalitet. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse
Læs merePatientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereLedelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012
Ledelse og kultur Lederkonference Oslo, februar 2012 God ledelse giver god patientsikkerhed! Erfaringer fra en dansk patientsikkerhedskampagne Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital Danmark Hillerød
Læs mereMålet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereFormålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger.
Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs merePraktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Læs mereDagens program og Forbedringsmodellens effekt
Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereIncitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup
Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereData PDSA Data Implementering - Data
Nordsjællands Hospital Data PDSA Data Implementering - Data Mette Østergaard Ovl. Intensiv afsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Kvalitetsforbedring December 2015 1 12 intensive senge 2 semi-intensive
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereFormålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling.
Formålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere
Læs mereSjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô
Læs mereDet store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Læs mereHvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Rie L R Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arjen Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia Bladt Tjørnelund, Sønderborg Kommune Reflekter
Læs mereDatabilag til Status på I Sikre Hænder november 2015
SSA staben Enhed: Modernisering og Kvalitet Sagsbeh.: Merete Larsen Dato:oktober 2015 Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015 Projektet I Sikre Hænder er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereMål og indikatorer Version 5, marts 2016
Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
FORELØBIGE RESULTATER FRA INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FRA PH.D.-PROJEKT OM BRUG AF HAIBA-DATA Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Central Enhed
Læs mereUrinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken?
Urinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken? Patientsikkerhedskonferencen 2018 mette.maarup.sudergaard@rsyd.dk Kontekst Rygcenter Syddanmark Elektiv og subakut
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Statistik om statistik Jacob Anhøj (DSFP) Mål med mening 2013 2 / 50 Virkelighedsfjerne
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBegrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014
Begrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014 Begreb Afdeling Afdelingskapacitet Afgivende afdeling Afprøvning (eller: prøvehandling) Afsnit Akutsygehus Døgn-flow Eskalering Flow Flow-feedback Flowkoordinator
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs merePDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mereKvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
Læs mereVelkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen
Velkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen Agenda Hvorfor deltar vi i Patientsikkert Sygehus? Organisering Mikro Ledelse (meso) Data q3-2010 q4-2010 55 50 45 40 35 30 30 dg dødelighed
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereForbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs merePS i sektovergange. #patient17
PS i sektovergange #patient17 Safe Handovers in Scotland John Harden National Clinical Lead for Quality and Safety What is a Handover? "the transfer of professional responsibility and accountability for
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereDermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:
NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals
Læs mereDiskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Læs mereRetningslinjer for CVK i Odsherred kommune
Retningslinjer for CVK i Odsherred kommune Udarbejdet af: Kommunal risikomanager Christine Vammen Godkendt af: Afdelingsleder Hjemmesygeplejen Anette Rise Afdelingslederleder Lynghuset Marie Linjordet
Læs mereTryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling
Tryksårspakken Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Karakteristik
Læs mereHøringsudgave. Frølund, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus
Skabelon - Kliniske retningslinjer Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for håndtering af CVK og PAC hos voksne (>19 år) patienter på sygehus Hoved søgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord:
Læs mereIndikatorer for medicinpakkerne
Indikatorer for medicinpakkerne Indikatorer for medicinpakkerne I projektet Sikker Psykiatri indgår en række løbende målinger, der har til formål at støtte og monitorere forbedringsprocessen. Mere om målestrategien
Læs mereDe nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau
De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau De 8 nationale mål og tilhørende indikatorer 2 Resultaterne fra den første status rapport 3 Resultaterne fra den første status rapport (fortsat 4 Region
Læs mereMål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik
Læs mereHospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem? JENS YDE BLOM AFSNITSLEDER, PHD ÍNFEKTIONSHYGIEJNEN I REGION NORDJYLLAND SYGEHUSINFEKTIONER ER BARE GODT STOF! HVORFOR
Læs mereFormålet med Sepsispakken er at reducere dødeligheden af sepsis, svær sepsis og septisk shock gennem korrekt og rettidig diagnostik og behandling
Formålet med Sepsispakken er at reducere dødeligheden af sepsis, svær sepsis og septisk shock gennem korrekt og rettidig diagnostik og behandling Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereHvordan ved vi at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring? Brug af data til forbedring Louise Rabøl, chef for Sundhed og Uddannelse, læge, ph.d., IA Plan Kort om Sikkert Patientflow Hvorfor måler vi i sundhedsvæsnet?
Læs mereKl. 16.30 til 19.00 på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 22. september 2010 Kl. 16.30 til 19.00 på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1 Møde nr. 7 Mødet slut kl. 19
Læs mereRapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 2013.
Rapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 13. Hidtil laveste prævalens rate på nosokomielle infektioner ved Hospitalsenheden Vest. I ugerne 1, 11 og 1 / 13 gennemførtes prævalensundersøgelse
Læs mereDet store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
HAIBA - STORT POTENTIALE OG MANGE UDFORDRINGER HAIBA temadag Sophie Gubbels HAIBA ansvarlig gub@ssi.dk 4. december 2018 STORT POTENTIALE Aktiv brug af data - Statistisk Proces Kontrol, antal dage mellem
Læs mereRapport over prævalensregistrering, efterår 2012.
Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,
Læs mereRegion Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013
Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen
Læs mereProjektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent.
Sikre fødsler D. 30. august 2012 Om Sikre fødsler Sikre fødsler har som formål at opnå konsistent høj patientsikkerhed på alle landets fødeafdelinger, sådan at alle fødsler forløber sikkert. Projektets
Læs mereØkonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Gå-hjem-møde Rådet for bedre hygiejne RUC d. 21. november 2012 Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Materiale I Kapitel
Læs mereUVI Projekt. Mariagerfjord Kommune
UVI Projekt Mariagerfjord Kommune Opstart af projekt Projekt omhandlende livskvalitet for ældre borgere -ikke økonomisk Ledelsesopbakning Alt fra centerleder, sygeplejefaglig leder, fagchef osv. Opstart
Læs mere