substans efterlønsreform Ét bageri lukker hver uge Ledigheden mere end fordoblet SIDE Virksomheder spekulerer i løntilskud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "substans efterlønsreform Ét bageri lukker hver uge Ledigheden mere end fordoblet SIDE 17-19 Virksomheder spekulerer i løntilskud"

Transkript

1 substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2011 Vi kommer til at stå med hatten i hånden Så meget koster VKORs efterlønsreform DIG! TEMA side 4-13 Ét bageri lukker hver uge Ledigheden mere end fordoblet SIDE Virksomheder spekulerer i løntilskud SIDE 14-16

2 p01_forside.indd 1 01/06/ oles // lad regeringen få lang en hvilepause! substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2011 Ét bageri lukker hver uge Ledigheden mere end fordoblet SIDE Regeringen vil tage retten til femårs efterløn fra mennesker med et langt og fysisk hårdt arbejdsliv. Fremtiden byder på arbejde tilhelt op i 70-års-alderen og tab afhundredtusindvis af efterlønskroner for den enkelte. Foto: Axel Søgaard Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), Sekretær/annoncer Lill Larsen, Ansvars havende Ole Wehlast Hjemmeside Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Vi kommer til at stå med hatten i hånden så meget koster Vkors efterlønsreform dig! TEMA side 4-13 Virksomheder spekulerer i løntilskud SIDE Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Lad os så få det valg, skrev jeg håbefuldt i min klumme i februar-nummeret af Substans. Jeg ved ikke, om statsminister Lars Løkke Rasmussen havde forsømt at læse bladet, men i hvert fald udskrev han ikke folketingsvalget i denne omgang. Til gengæld lykkedes det for regeringen at skrue en række politiske forlig sammen. Med tilbagetrækningsreformen og dens anslag mod efterlønnen som det mest markante. Med det forlig, som regeringen indgik med Radikale og Dansk Folkeparti, kommer statsministeren særdeles tæt på den afskaffelse af efterlønnen, som han bebudede i sin nytårstale til nationen. Og Dansk Folkeparti mindst lige så tæt på et løftebrud, i betragtning af at partiet ellers har ført sig frem som værner af efterlønnen. Det er ynkeligt, at Dansk Folkeparti er så forhippet på at holde sig inde i forligskredsen, at partiet går med til en så uanstændig udradering af efterlønnen. På den anden side er det vel ikke så overraskende. Og det positive ligger i at få udstillet, at partiets evindelige forsøg på at skryde sig frem som forsvarer for udsatte samfundsgruppers velfærd kan rummes i en tom skal. Angrebet på efterlønnen markerer en fantasiløs fortsættelse af den nedskæringsstrategi, som regeringen åbenbart mener er løsningen på vores økonomiske problemer. Nu skal man så lige huske, at båndet om den forligspakke ikke kan snøres til før efter et folketingsvalg. Valget kom ikke i denne omgang, desværre, men det kommer senere på året. Og her er jeg overbevist om, at et flertal af vælgerne vil tildele den nuværende regering og dens støtter en hvilepause. Så vi kan bevare en reel efterløn. Og så vi i øvrigt kan gøre op med en række af dårlige initiativer, som det borgerlige flertal har belemret samfundet og almindelige lønmodtagere med. Herunder skattelettelser, som de velstående har høstet broderparten af gevinsten ved. På bekostning af andre grupper. Et godt udtryk for en politisk vej mod større ulighed, hvor vi i Fødevareforbundet NNF er enige med Socialdemokraterne og SF om, at vi har brug for det modsatte. Og det nås i hvert fald ikke ved at beskære dagpengene for mennesker, som mister deres arbejde, endsige ved at forringe de lediges muligheder for at uddanne sig til nye job. Alternativet er den politiske linje, som S og SF i eksemplarisk forening står sammen om. Men der er ingen tvivl om, at vi får en heftig og måske ligefrem beskidt valgkamp, hvor den borgerlige fløj hele vejen igennem vil så al mulig tvivl om S-SFs politiske og økonomiske ansvarlighed. Der vil også være dem, der synes, det er for dårligt, at fagbevægelsen giver meninger til kende i forbindelse med valgkampen. Det er jo politik, og vi skal kæmpe for medlemmernes faglige rettigheder! Javist, men når en regering så konsekvent gennemfører besparelser og forringelser, som rammer vores medlemmers velfærd i forbindelse med arbejdslivet, så er vi nødt til at gøre opmærksom på det. Herunder også pege på, hvem vi mener vil gøre det bedre for medlemmerne! Og det ser jeg stadig rigtig meget frem til at gøre i den kommende valgkamp! Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Valget kom ikke i denne omgang, desværre, men det kommer senere på året. Og her er jeg overbevist om, at et flertal af vælgerne vil tildele den nuværende regering og dens støtter en hvilepause. 2 substans // 03 // 2011

3 TeMA Så meget koster VKORs efterlønsreform DIG! Tema side 4-13 SOCI AL DU M I G NP Vor tids arbejdskamp side virksomheder spekulerer i løntilskud side Ét bageri lukker hver uge side ny leder og kvinde side karriere øvrige sider 20 Et hold ekstra hænder og en god samvittighed 22 Ajour 23 Lærlingemedlem for bare 30 kr. 28 Når bake-off er bagerhåndværk 30 Medaljeslagteren fra Højer 34 Læseklub i arbejdstiden 36 Ajour 37 COOP-overenskomst i hus 38 Et arbejdsliv i balance 40 Rige muligheder for selvvalgt uddannelse 41 Frisk pasta i lange baner 43 Rundt om 45 Muldvarpejægeren 46 Krydsord 47 Fagligt talt 48 Nej tak til Løkke-piller og blå pølser substans // 03 //

4 TEMA // Efterløn Klemt til sidste blodsdråbe Lars, Lars, Pia og Margrethe vil tage retten til fem års efterløn fra mennesker med et langt og fysisk hårdt arbejdsliv. Nutidens unge skal arbejde til helt op i 70-års-alderen og straffes, hvis de har sparet mere end en million op til deres pension. Så tager Lars, Lars, Pia og Margrethe op til en tredjedel af deres efterløn. Af Pia Rosager UANSTÆNDIGT det er det eneste dækkende ord for regeringens, Dansk Folkepartis og Radikales påtænkte efterlønsreform den såkaldte Tilbagetrækningsreform, siger forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF. Det er UANSTÆNDIGT først at få folk til at spare op i årtier i berettiget forventning om, at de har en rettighed, der sikrer dem muligheden for at trække sig ud af arbejdslivet med værdighed, når kroppen er slidt og gør ondt. UANSTÆNDIGT at frede sig selv, så de kan trække sig tilbage på deres lukrative ministerpensioner, når de fylder 60, mens alle med fysisk hårdt arbejde skal fortsætte. UANSTÆNDIGT i årevis at tude danskerne ørerne fulde med nødvendigheden af at spare op til pensionen. Og når danskerne så gør det straffe dem ved at tage op til en tredjedel af efterlønnen fra dem. Det viser en ny prognose fra Industriens Pension, som du kan læse mere om på de følgende sider. Det er faktisk også UANSTÆNDIGT at vifte folk om næsten med en skattefri check på op til kr., hvis de altså bare vil skynde sig at hæve deres efterløn her og nu. Inden danskerne lader sig friste for meget ved udsigten til de mange rare penge, der nok kan være brug for i en trængt dagligdag, bør de tænke sig grundigt om. Hundredtusindvis af danskere risikerer dermed at gå glip af den langt større skattefrie præmie på kr. Helt op mod kr. risikerer man at blive snydt for. Læs mere om det på side 6. Og det er hamrende UANSTÆNDIGT at bilde folk ind, at nedslidte er sikret med den nye reform, at de naturligvis ikke skal arbejde at de bare kan få regeringens nye hvide kanin: Seniorførtidspension. Der er himmelvid forskel på den rettighed, man har til at gå på efterløn, og at stå med hatten i hånden på kommunens socialkontor og en mikroskopisk chance for seniorførtidspension. Der er nemlig ikke noget, der hedder»bare«i førtidspensionssystemet. Regeringen lover godt nok, at seniorerne slipper for arbejdsprøvning og vil få en afgørelse inden for et halvt år. Men hvad kan man bruge et afslag til efter et halvt år? Det er fuldstændig samme kriterier, der lægges til grund for at tildele eller give afslag, som vi kender i dag. Som beskrevet i seneste nummer af Substans kan ikke engang en mand, der har brækket nakken og har lægernes ord for, at han skal leve særdeles forsigtigt for ikke at blive lam, få førtidspension. De trængte kommuner sidder nemlig tungt på tildelingerne og pengekassen. Som du kan læse i den 53-årige nedslidte slagteriarbejder Jens Peter Hansens beretning på side 11 og 12, pressede Ikast-Brande Kommune ham så meget, at det var ved at koste ham livet. Det er faktisk også UANSTÆNDIGT på grænsen til det sjofle at bilde folk ind, at de er nødt til at opgive deres efterløn, hvis dansk erhvervsliv og dansk økonomi skal overleve. Politikerne har vist glemt at tage direktørerne i ed. De skiller sig konsekvent af med ældre nedslidte og syge medarbejdere. Hvor er garantien for, at de vil beholde den 70-årige slagteriarbejder, der måske allerede i 40-års-alderen dagligt måtte tage et halvt dusin smertestillende piller for at klare arbejdsdagen. Hvor er garantien for, at arbejdsgiverne ikke bare skiller sig af med de slidte og henter billig ung arbejdskraft i udlandet i stedet? Det vil regeringen nemlig gøre langt nemmere. Men Lars, Lars, Pia og nu Margrethe er ligeglade. De har nemlig fået forringet dagpengeperioden til bare to år. Så slipper staten for at hænge på regningen, og de nedslidte og fyrede seniorer kan hutle sig igennem på ægtefællens indkomst eller lade sig skille og få kontanthjælp, når bilen og huset er»spist«. DÉT er UANSTÆNDIGT! Den eneste mulighed, vi har for at undgå sådan et Danmark, er at sætte kryds ved S eller SF ved det kommende folketingsvalg. Det tillader jeg mig at anbefale i fuld respekt for, at vi er et forbund med mange nuancer og medlemmer af vidt forskellig politisk overbevisning. 4 substans // 03 // 2011

5 Illustration: Gitte Skov Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale vil klemme faglærte og ufaglærte til sidste blodsdråbe, hvis de vinder det kommende folketingsvalg. substans // 03 //

6 TEMA // Efterløn VKOR tager op mod en tredjedel af din efterløn Du skal forberede dig på at du mister mellem en tredjedel og en fjerdedel af din efterløn, hvis regeringens efterlønsreform gennemføres, viser ny prognose fra Industriens Pension. Af Pia Rosager ForEStil DIG, at din efterløn er en pose penge, du har sparet op måned efter måned, år efter år gennem 30 eller 40 års arbejde og ser frem til at nyde. Forestil dig så, at Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed, Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager siger:»næ, næ, næ!«, når du skal til at nyde den, og tager en fjerdedel eller en tredjedel af posens indhold fra dig. Det bliver virkeligheden for de fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF, viser nye beregninger fra Industriens Pension. Omregnet i kroner og øre vil VKOR selv med en forsigtig beregning tage mellem og kroner af den efterløn, du skulle have haft alt efter hvor gammel du er, og hvor meget du har sparet op. De fleste medlemmer af Industriens Pension og dermed også Fødevareforbundet NNF har nemlig efterhånden så pæne arbejdsmarkedspensioner, at de vil have sparet mere end en million kroner sammen, når de når til den forhøjede efterlønsalder. Dermed rammes de af VKORs modregning af pensionsformuer på over en million kroner i efterlønnen og står til at miste op til kr. Et 28-årigt medlem har i gennemsnit en løn på kr. om måneden. Dermed vil hun have sparet 3,6 millioner kr. op, når hun bliver 66 og kan gå på efterløn. Det betyder, at VKOR tager 33 procent eller præcis en tredjedel af hendes efterløn. I kroner og øre mister hun kroner. Beregningerne fra Industriens Pension er en forsigtig prognose. Der er taget udgangspunkt i en gennemsnitlig årlig lønstigning på to procent og en tilsvarende justering af efterlønnen samt et investeringsafkast på 3 procent. Beregningerne viser, at alle, der er under 43 år i dag, mister mere end en fjerdedel af deres efterløn. Er man 43 år eller ældre, slipper man lidt billigere, fordi man ikke har nået at spare så meget op. Derfor tager staten»kun«omkring en fjerdedel af efterlønskagen eller kr. Og den 50-årige»slipper«med at miste kr. Det her skriger til himlen, siger forbundsformand Ole Wehlast. Efterlønnen er en ret, danskerne har optjent. Politikerne har opfordret til at tilmelde sig og har i årevis tudet danskerne ørene fulde med, hvor vigtigt det er at spare op til pensionen. Nu bryder regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale alle velfærdsforligets løfter og straffer dem, der sparer op. Det er helt hen i vejret I skemaet kan du finde din egen alder og læse»hen ad«. Du kan se, hvornår du tidligst kan gå på efterløn og pension. Hvor meget du typisk vil have sparet op i pension i alt ved efterlønsalderen, og hvor meget du mister af din efterløn, hvis regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale vinder det kommende folketingsvalg. Årgang Alder i dag Efterlønsalder VKOR Folkepensionsalder VKOR Forventet samlet opsparing ved efterlønsalderen Beløb til modregning i efterlønnen Efterløn efter modregning Reduktion år 64 år 67 år kr kr kr. 16 % år 65 år 68 år kr kr kr. 21 % år 66 år 69 år kr kr kr. 27 % år 67,5 år 70,5 år kr kr kr. 31 % år 68 år 71 år kr kr kr. 32 % år 68,5 år 71,5 år kr kr kr. 31 % Kilder: Industriens Pension, Finansministeriet og Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling 6 substans // 03 // 2011

7 Staten tager en tredjedel af Tinas efterløn Tina Kær Pedersen er 33 år og tarmrenser. Hun blev chokeret, da hun opdagede, at staten tager en tredjedel af den efterløn, hun skal betale til 33 år endnu. Det er jo røveri. Jeg er chokeret, vred og ked af det. Det kan da ikke passe...? Tina Kær Pedersen er 33 år og tarmrenser på Tican i Thisted: Jeg kan ikke se mig selv stå her som 67-årig, siger hun. Tina Kær PEDErSEn, 33 år og tarmrenser på slagteriet Tican i Thisted, har meget svært ved at forstå de tal, der er udregnet for hendes efterløn, hvis regeringens forslag om stramninger af efterlønnen stemmes igennem. Det vil nemlig betyde, at staten tager omkring en tredjedel af hendes efterløn i modregning. Eller helt nøjagtig 31 procent ifølge beregninger fra hendes pensionsselskab, Industriens Pension. Tina Kær Pedersen har været med i efterlønsordningen siden starten i Efter forslaget kan hun først komme på efterløn, når hun er 67,5 år gammel. Og på folkepension når hun er 70,5. Det vil sige, at hun skal betale til sin efterløn i 33 år endnu og har på det tidspunkt, hun kan forlade arbejdsmarkedet, sparet omkring 3 millioner pensionskroner op. Lever i nuet Når man er ung, så tænker mange ikke meget på efterløn eller pension. Man lever i nuet og tror, at man er lige så frisk og stærk, når man kommer i 60-års-alderen. Men sådan er virkeligheden jo ikke, specielt for folk, der har fysisk hårdt arbejde. Her tænker jeg på slagteriarbejdere, bagere, murere, tømrere og andre håndværkere. Vi bliver slidt ned. Det var måske det, der sad i baghovedet, da jeg valgte at gå med i efterlønsordningen. Jeg ved det ikke, siger Tina Kær Pedersen. Den 33-årige enlige mor til tre mener, at en stramning af efterlønnen måske er i orden for folk, der har stillesiddende arbejde, for eksempel politikere. Denne stramning er et meget tydeligt eksempel på, at politikerne specielt de borgerlige ikke har den fjerneste forstand på, hvad der sker på arbejdspladserne. Jeg ville ønske, at politikerne ville komme ud på en arbejdsplads som Tican i en måned. Efter de fire uger ville de ikke i deres vildeste fantasi stemme for sådan et forslag. Grotesk og chokerende Efter forslaget kan Tina komme på efterløn, når hun er 67,5 år. Og på pension når hun er 70,5 år. Det er jo grotesk og chokerende. Vores kolleger, der nærmer sig efterlønsalderen, glæder sig voldsomt. Mange må simpelthen kæmpe sig igennem de sidste år, inden de har sidste arbejdsdag på slagteriet. Og så vil man sætte grænsen for at komme på efterløn op. Det kan man simpelthen ikke. Selv om Tina Kær Pedersen er meget glad for sit arbejde som tarmrenser på Tican, så er hun sikker på, at hun en dag siger stop. I dag er jeg ung og frisk. Men på sigt kan jeg ikke fortsætte med så fysisk hårdt et arbejde. Så jeg stopper. Det bliver svært, for jobbene som ufaglært hænger jo ikke på træerne. Men jeg hverken kan eller vil se mig selv stå i tarmrenseriet som 67-årig, siger Tina Kær Pedersen, der har besluttet, at hun denne gang vil stemme til folketingsvalget. Jeg plejer ikke at stemme. Politik siger mig ikke så meget. Og politikerne gør jo alligevel det, de vil. Men næste gang stemmer jeg. Og det bliver på et parti i den røde blok, siger Tina Kær Pedersen, der også har besluttet, at hun vil på efterløn om 33 år. Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard substans // 03 //

8 TEMA // Efterløn Tænk dig godt om inden du takker ja til skattefrie efterlønskroner i 2012 Det kan koste op til kr. at takke ja til VKOR-tilbuddet om at få udbetalt sin efterlønsopsparing skattefrit i 2012 og droppe efterlønnen. Af Pia Rosager Det KAn være særdeles fristende at takke ja til regeringens, Dansk Folkepartis og Radikales tilbud om at få op til skattefrie efterlønskroner udbetalt i 2012, hvis de vinder valget. Men gør man dét, vinker man samtidig farvel til kr., som danskere tilmeldt efterlønsordningen får udbetalt som skattefri præmie, hvis de arbejder videre frem til folkepensionsalderen. Regeringens tilbud er derfor en decideret dårlig forretning for danskerne. Tilbuddet kan meget vel ende med at snyde dig for op mod kr. i stedet for. Og samtidig efterlade dig uden mulighed for at gå på efterløn. Den skattefri præmie overstiger nemlig langt dét, der skal betales i efterlønskontingent. Det kan være en rigtig god forretning at blive i efterlønsordningen og indbetale bidrag også selv om man ikke regner med at ville benytte sig af efterlønnen. Samtidig bevarer man muligheden for at gå på efterløn, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er et godt sikkerhedsnet at have, selv om efterlønnen bliver kraftigt reduceret, siger Niels Sørensen, hovedkasserer i Fødevareforbundet NNF. Tabet ved at træde ud af efterlønsordningen er forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og hvor længe man har betalt til ordningen. Men man vil altid tabe tusindvis af kroner, uanset hvor meget man har indbetalt til efterløn gennem årene og kommer til at betale i fremtiden, og uanset hvor gammel man er, viser en opgørelse fra AK-Samvirke. Du kan se, hvor stort dit tab vil være ved at træde ud af efterlønsordningen, i skemaet herunder: Så stort er dit tab ved at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag udbetalt skattefrit: Alder nu Bidrag frem til efterlønsalder Beløb efter skat Skattefri præmie Efterlønsalder Præmierestbetaling Udbetaling Tab ved at træde ud , , , , Kilde: AK-Samvirke. Eksemplerne er vejledende 8 substans // 03 // 2011

9 SlAGterIArbEJDEr Jan Palm kan godt lide at planlægge. Og ikke kun sin hverdag. Men sit liv i det hele taget. Derfor var han heller ikke i tvivl, da efterlønsordningen blev indført. Jeg ville sikre mig. Ikke kun økonomisk, men også helbredsmæssigt. Allerede dengang kunne jeg se, at jeg nok aldrig ville komme til at arbejde som slagteriarbejder, til jeg nåede pensionsalderen på 65 år. Jeg havde set alt for mange uhyggelige eksempler på kolleger, som ikke nåede at nyde deres alderdom, fordi de var nedslidte. Derfor var indførelsen af efterløn perfekt, siger Jan Palm, 51 år. Han arbejder i udbeningsafdelingen på slagteriet Tican i Thisted. Jan Palm blev både chokeret og ærgerlig, da regeringen med støtte fra Radikale og Dansk Folkeparti fik strikket en voldsom stramning af efterlønnen sammen. Jeg har set på tallene, men egentlig ikke hæftet mig så Jan rammes dobbelt hårdt Forringelserne af efterlønnen kan blive en katastrofe for mange, siger Jan Palm, der arbejder i udskæringen på Tican i Thisted. meget ved dem. For, siger Jan Palm, det er jo ikke sikkert, at lovforslaget bliver stemt igennem efter folketingsvalget. Hvis den røde blok får flertal, så sker det ikke. Er Radikale røde? Jan Palm er dog lidt i tvivl. For han regner også Radikale Venstre med i den røde blok. Og det skal man måske ikke. Han har tidligere stemt radikalt, men det gør han ikke mere. Hans stemme kommer til at ligge hos enten SF eller Socialdemokraterne. Jeg føler, at vi og her tænker jeg på vores generation er blevet røvrendt. Regler og love, som vi bygger vores fremtid på, bliver igen og igen lavet om. Det er ikke til at stole på politikerne. Det ender med, at vi må stå med hatten i hånden, Slagteriarbejder Jan Palm får en økonomisk lussing, hvis efterlønnen reduceres. Som 51-årig er han i den aldersgruppe, der rammes meget hårdt. Og så er han gift med en udlænding, hvis vilkår for folkepension også er blevet voldsomt forringet. siger Jan Palm, der bliver ramt dobbelt hårdt. Jan er gift med en udenlandsk kvinde, som ikke har dansk statsborgerskab. Hun kom til Danmark i 1994 og har haft arbejde siden. Hun har bidraget med sin del til samfundsøkonomien, men kan efter forholdsvis nye regler ikke opnå fuld folkepension. Så skal man nemlig have arbejdet i Danmark i 47 år. Det kan hun jo af gode grunde ikke. Man må tage sig til hovedet. Stoppede med at betale Hvis lovforslaget kommer igennem, kan Jan Palm først komme på efterløn, når han er 64 år. Og på pension når han er 67 år. Da jeg begyndte at betale til min efterløn, stoppede både min kone og jeg i længere tid med at betale til vores kapitalpension. Det var nok en fejl, selv om egne pensioner jo trækkes fra efterlønnen. Tallene viser, at jeg modregnes over kr. i min efterløn. Det er næsten en fjerdedel af min efterløn, der ryger. På den anden side havde vi så vidst, hvad vi havde at gøre med. I dag ved vi hverken, om vi er købt eller solgt. Jan Palm er dog sikker på, at han vil på efterløn. Og han skal ikke nyde noget af at få det, han har indbetalt til efterlønnen, udbetalt. De, der tager imod tilbuddet om at få efterlønnen udbetalt her og nu, er godt tossede, selv om pengene er skattefri. Det»fristende«tilbud vil komme til at koste mig omkring kr., så nej tak til Lars Løkke. Men lad os nu se, hvad der sker. Selv om jeg er meget vred over den behandling, som folk, der har fysisk hårdt arbejde, får af politikerne, så venter jeg et regeringsskifte. Vi vil ikke længere føle os som andenrangsmennesker, der nikker og siger ja, hver gang der kommer et tåbeligt forslag fra de borgerlige politikere. Nu skal der gøres rent bord, siger Jan Palm. Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard substans // 03 //

10 TEMA // Efterløn Det kan komme til at gøre ondt Ole Vestergaard Jensen er 50 år og testbager hos Dragsbæk Margarine. Han kan først komme på efterløn som 64-årig og bryder sig ikke om VKORaftalen om tilbagetrækning. Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen Da efterlønnen blev lanceret, var Ole Vestergaard Jensen fra Thisted ikke i tvivl om, at han skulle tilmeldes ordningen. Han var dengang i slutningen af 30erne, og det var mest for at have en form for sikkerhed, hvis han skulle blive nedslidt, at han helt kunne stoppe med at arbejde som 60-årig eller forlade arbejdsmarkedet med værdighed over et par år. I dag er Ole Vestergaard Jensen 50 år. Med VKOR-aftalen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder det, at han først kan komme på efterløn, når han er 64 år. Og så slipper han lige nøjagtig igennem nåleøjet og kan komme på folkepension som 67-årig. Jeg har egentlig aldrig været bange for nedslidning, selv om jeg selvfølgelig mange gange i mit arbejdsliv har været meget træt, når jeg kom fra arbejde. Vi diskuterer regeringens lovforslag meget på arbejdspladsen, og jeg har set kolleger, som er blevet meget nedslidte, fortæller Ole Vestergaard Jensen, der er uddannet bager og i dag arbejder som testbager hos Dragsbæk Margarine. Han er også uddannet levnedsmiddeltekniker og arbejder en del med test af nye produkter på Dragsbæks bageri i Vejen. Desuden bliver han sendt ud for at give support. Både på virksomheder i Danmark og i udlandet. 12 timers arbejdsdage Det er selvfølgelig hårdt i perioder at stå meget tidligt op for at tage en flyver til udlandet, arbejde 12 timer i træk i et par dage og så tage hjem for at møde på arbejde til normal tid dagen efter. Men jeg er privilegeret i mit job. Og så har jeg et godt helbred. Ole Vestergaard Jensen tænker dog meget på sine kolleger i bagerierne og dem, som har fysisk hårdt arbejde på eksempelvis slagterierne. Udviklingen i bagerierne har ændret sig rigtig meget bare de seneste ti år. Der skal Mange politikere går med skyklapper for øjnene. De kender ikke til, hvad der sker på arbejdspladserne, siger Ole V. Jensen, der er testbager hos Dragsbæk Margarine. arbejdes hurtigere og hårdere. Det vil også ske i fremtiden. Derfor kan det være lidt skræmmende at tænke på, hvordan situationen vil se ud om en halv snes år, når jeg er 60 år. Jeg vil nødigt forlade arbejdsmarkedet så nedslidt, at livet går i stykker. Det kommer til at gøre rigtig ondt på mange, siger Ole Vestergaard Jensen, der dog ikke vil tage sorgerne på forskud. Bange for økonomien Økonomien, når han når efterlønsalderen, bekymrer ham dog. Modregningen af pensioner udstrækkes til alle tre efterlønsår. I dag er det kun to af fem efterlønsår. Bundfradraget på kr. fjernes, og modregningsprocenten hæves fra de nuværende 60 procent til 80 procent for alle pensioner. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det altid er almindelige lønmodtagere, der skal holde for. Jeg sparer op gennem en pensionsordning for at kunne nyde min alderdom. Men med VKor-aftalen bliver langt de fleste af os jo ribbet økonomisk, siger Ole Vestergaard Jensen, der endnu ikke har besluttet, om han til sin tid vil på efterløn. Men jeg ved, hvor jeg sætter mit kryds til folketingsvalget. Samme sted som alle de andre gange, nemlig hos Socialdemokraterne, siger han. 10 substans // 03 // 2011

11 SeniorførTIdSPEnSIon TIlbagETrækningsrEForMEns intro blålys Mange nedslidte vil komme til at opleve, at regeringen har vekslet deres opsparede ret til efterløn med retten til at stå med hatten i hånden på det kommunale socialkontor og en mikroskopisk chance for seniorførtidspension. Der er nemlig ikke noget, der hedder»bare«i førtidspensionssystemet. Regeringen lover godt nok, at seniorerne slipper for arbejdsprøvning og vil få en afgørelse inden for et halvt år. Men hvad kan man bruge et afslag til efter et halvt år? Det er nemlig samme stramme kriterier, der lægges til grund for at tildele eller afslå seniorførtidspension, som gælder for førtidspension i dag. Og de trængte kommuner sidder tungt på tildelingerne og pengekassen. Her er den nedslidte Jens Peter Hansens historie om, hvor svært det er at få tildelt førtidspension. Sad fast i det kommunale kviksand Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto: Jens Bach Slagteriarbejder Jens Peter Hansens historie viser, HVOR SVÆRT det vil blive at få tilkendt REGERINGENS NYE SENIORFØRTIDSPENSION. Han var nedslidt og blev tilkendt arbejdsskadeerstatning. Men kommunen pressede ham yderligere. Det var ved at koste ham livet. Jens Peter HanSEn følte sig som en bokser med hænderne bundet på ryggen. Han måtte indkassere det ene slag efter det andet uden at kunne gøre nævneværdig modstand. Til sidst blev den ulige kamp med Ikast-Brande Kommune for meget. Jens Peter sank i knæ og fik stress stress, som efter lægernes skøn udløste en blodprop i hjertet, der kunne have kostet ham livet. Det var, som om jeg sank dybere i det kommunale kviksand. Ligegyldigt hvad jeg gjorde, så sank jeg bare længere ned. Og havde jeg ikke haft min fagforening Fødevareforbundet NNF til at hjælpe og bakke mig op, så var jeg blevet kvalt, fortæller den nu Jeg sank dybere og dybere i det kommunale kviksand. Heldigvis havde jeg en fagforening, der fik mig reddet, siger Jens Peter Hansen. substans // 03 //

12 TEMA // Efterløn tidligere slagteriarbejder Jens Peter Hansen, 53, der bor i Ejstrupholm i Midtjylland. Jens Peter Hansen er ufaglært og arbejdede blandt andet som chauffør og i tekstilindustrien, inden han i 1990 blev ansat på det daværende Royal Dane i dag Danish Crown i Herning. Direkte i skærehallen Jeg kom direkte i skærehallen, men jeg lærte simpelthen aldrig at skære. For mig er en kniv udelukkende noget, man bruger, når man skal spise, fortæller Jens Peter, der efter nogle måneder skiftede job til servicemand, men måtte en tur omkring udskæringen endnu en gang, inden han blev fast mand med at køre trailer og pakke lastbiler. Det var, dengang vi manuelt skulle løfte eksempelvis skinker fra de såkaldte juletræer op på andre kroge. Samtidig havde vi meget andet ensformigt arbejde, som specielt belastede arme, skuldre og ryg, fortæller Jens Peter, der begyndte at få meget ondt. Jeg måtte tage smertestillende, inden jeg gik på arbejde. Og i løbet af dagen blev det til en halv snes Panodiler for bare at tage toppen af smerterne. Det kunne ikke fortsætte, siger Jens Peter, der blev sygemeldt første gang i Efter nogle måneder var Jens Peter tilbage på slagteriet i Herning, men kun i nogle uger. Så var smerten så voldsom, at han igen måtte sygemeldes. Sorg og glæde Den dag i februar 2006, da jeg gik ud ad porten på slagteriet den sidste gang, var det med en blanding af glæde og sorg. Glæde, fordi jeg så frem til behandling, så jeg kunne blive mine smerter kvit. Og sorg, fordi jeg skulle forlade en god arbejdsplads og dejlige kolleger, siger han. Jens Peters sag blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Det betød, at han skulle til Jens Peter Hansen fik stress, og det udløste en blodprop. Jeg var tæt på at dø, siger han. en lang række undersøgelser, scanninger og så videre. Samtidig skulle han i arbejdsprøvning. Noget af det værste er ventetiderne. Der kunne gå mange uger mellem undersøgelserne. Og så nærmede de arbejdsprøvninger, som Ikast-Brande Kommune sendte mig på, sig idiotarbejde. Jeg kunne i alle tilfælde godt lade hjernen blive hjemme. Det kræver jo ikke mange omdrejninger i hovedet at sætte en møtrik på en skrue, siger han. Jens Peter blev indkaldt til møder med sin sagsbehandler i kommunen. Det første møde Jeg glemmer aldrig det første møde. Sagsbehandleren var en kvinde med meget store armbevægelser. En dame, som udadtil havde styr på sagerne. Men ved min side havde jeg afdelingsformand Steen Hartmann fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland. Og han bankede stille og roligt den ene paragraf og bestemmelse i hovedet på sagsbehandleren, så hun til sidst sad med åben mund og ikke anede, hvad hun skulle sige. Jeg var dybt imponeret og meget taknemmelig. Havde jeg siddet alene, havde sagsbehandleren haft krammet på mig. Jens Peter var også i aktivering hos den lokale købmand, og her havde han det fint. Men den kontaktperson, som Jens Peter havde gennem Job.dk et privat konsulentfirma, kommunen havde entreret med glemte alt om tider og aftaler. Ikke i tvivl Lægerne var ikke i tvivl. Jeg var nedslidt, og med deres papirer i hænderne følte jeg, at nu måtte der komme en afgørelse. Men det trak ud og trak ud. Jeg følte virkelig, at jeg sank dybere og dybere i det kommunale kviksand, fortæller Jens Peter, der i februar 2009 fik en blodprop i hjertet. Heldigvis skete det hjemme, og min hustru, Jill, fik hurtigt rekvireret en ambulance. Den lynhurtige indsats var med til at redde mit liv. Jeg fik blodproppen klokken Klokken havde lægerne indopereret en ballon en stend ved mit hjerte på sygehuset i Skejby. Jens Peter har lægernes ord for, at blodproppen kan skyldes den stress, han havde oparbejdet. Arbejdsskadestyrelsen var kommet til den konklusion, at Jens Peter var 65 procent invalid, og at han skulle på førtidspension. Efter blodproppen blev det forhøjet til 75 procent. Endelig en afgørelse Endelig var der en afgørelse. Jeg kunne ånde lettet op. Troede jeg. For Ikast-Brande Kommune var stadig ikke tilfreds trods afgørelsen i Arbejdsskadestyrelsen. Jeg skulle til en sidste arbejdsprøvning. Det kom jeg så. Med at samle skruer igen. Det er noget af det mest tåbelige, jeg nogen sinde har været udsat for, siger Jens Peter, hvis erstatning gør, at han, indtil han bliver folkepensionist, får udbetalt det samme, som hvis han stadig havde arbejdet på slagteriet i Herning. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det hele ville være endt, hvis jeg ikke havde fået den fantastiske hjælp fra min fagforening, siger Jens Peter. 12 substans // 03 // 2011

13 Fire små reklamefilm fra Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA understreger med al ønskelig tydelighed, hvorfor en bevarelse af efterlønnen ikke kun er vigtig for nedslidte arbejdsgrupper, men for os alle. Historien om den gamle bager Alenlange køer og brændt brød. Brandmænd, der ikke kan høre alarmen. Pædagogmedhjælpere, der skaber kaos i børnehaverne, og taxachauffører, der stopper al trafik. Det kan blive hverdagen i Danmark, hvis efterlønnen afskaffes. Med et glimt i øjet understreger Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA i fire reklamefilm, hvorfor det er i alles interesse at bevare efterlønnen TrafIKAnterne drejede næsten hovedet af led, da de passerede Valby Langgade en mandag i begyndelsen af april. Midt på gaden holdt en kæmpe lastbil, og hvis man kiggede ind gennem ruden til bageriet Bagværket, kunne man se en kamerakran, der næsten fyldte hele butikken ud. Og ud ad døren bølgede blåsort røg. Selv om situationen umiddelbart kunne virke kaotisk og ude af kontrol, så var der styr på selv de mindste detaljer. Butikken dannede nemlig de fysiske rammer for den film, der i øjeblikket kan ses på YouTube og på forbundets hjemmeside. For vores alle sammens skyld Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA har siden statsministerens nytårstale, hvor han bebudede en afskaffelse af efterlønnen, samarbejdet om en kampagne til bevarelse af efterlønnen. Sidste skud på kampagnestammen er fire små reklamefilm, der med al ønskelig tydelighed understreger, hvorfor en bevarelse af efterlønnen ikke kun er vigtig for nedslidte arbejdsgrupper, men for hele befolkningen. Formålet med filmene er at komme igennem til de folk, der umiddelbart tror, at forringelserne af efterlønnen ikke vil betyde noget for dem. Målgruppen er de årige, og det er også baggrunden for at lægge de fire små film på YouTube. Samtidig er det også et forsøg på at komme ud til andre end blot medlemmerne af de tre fagforbund. Her er de fleste nemlig enige om, at efterlønnen er en nødvendighed, så længe der findes job, man bliver nedslidt af og den holdning er gennemgående, uanset om man er 25 eller 65. Travlhed i butikken Filmen om den gamle bager varer 45 sekunder men så kort tid varer det ikke at optage en film. Og selv om man kun ser den gamle bager, hans jævnaldrende bagerjomfru og små 15 utålmodige kunder, så var mere end 50 mennesker i otte timer travlt optagede af at få filmen»i kassen«. Ind og ud af butikken løb sminkører, kostumefolk, lydteknikere, fotografer, instruktører og statister. Og 36 gange måtte instruktøren råbe»cut«, før han var helt tilfreds med den gamle bagersvends bevægelser, bagerjomfruens ansigtsmimik, statisternes udråb og ikke mindst røgmaskinens formåen. Men så sad det hele også i øjet, og filmen kunne gøres klar til at blive lanceret. Nu ligger den adskillige steder på nettet og er blevet set et godt stykke over gange. En af de andre film, den om de aldrende brandmænd, der ikke hører alarmen gå, men tror, det er deres høreapparat, den er gal med, bliver de kommende uger vist rundt om i landets biografer. Af Emilia Maria van Gilse // Foto: VertigoPortals substans // 03 //

14 Virksomheder spekulerer i løntilskud Der lukreres for meget på at ansætte medarbejdere med løntilskud. Det betyder tab af ordinære job. Og det skal stoppes, mener a-kassesagsbehandler Flemming Nicolajsen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland. Af Claus gjedsig // Foto: Jens bach A-kAssesAgsbehAndler i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Flemming Nicolajsen, mener, at mange virksomheder spekulerer i at ansætte medarbejdere med løntilskud. Jeg har mange eksempler på, at vores medlemmer, når de søger arbejde, får stillet spørgsmålet: Følger der penge med til din løn? Eller kan jeg få dig gratis? Det er da grotesk, at der lukreres på, at skatteyderne skal være med til at betale lønnen for en ny medarbejder. Jeg kalder det for skjult erhvervsstøtte, siger Flemming Nicolajsen. Sagen fra Frederiks, hvor den 21-årige bagersvend Christian efter omkring et års ledighed ansættes på det selv samme bageri, der netop har udlært ham, mener Flemming Nicolajsen er grotesk. Ikke samfundets opgave Det kan godt være, at der i løbet af den tid, Christian var væk, er indført nye arbejdsgange, og han skal lære nye opskrifter. Men det kan ikke være samfundets opgave at betale for yderligere oplæring til en ung bagersvend, der kun har været så kort tid væk fra faget. Mester kender ham jo og ved, hvad han kan. Havde han været væk fra faget i ti år, så sagen helt anderledes ud, siger Flemming Nicolaisen og kritiserer jobcentret i Viborg for hovedløs aktivering. Jobcentrets chef er trods talrige henvendelser fra Substans ikke vendt tilbage med en forklaring. Flemming Nicolajsen mener også, at der skal sættes en stopper for tendensen til, at medarbejdere med løntilskud flyttes rundt på den samme virksomhed. Det gælder specielt hos kommunerne bl.a. på institutioner. Men der er også eksempler på, at jobcentrenes egne jobkonsulenter er ansat i ja løntilskud. Mange virksomheder spekulerer i billig arbejdskraft. det skal stoppes. Flemming S. Nicolajsen Systematisk udnyttelse af løntilskud Nogle virksomheder har endda en form for systematisk rokering, så den pågældende kan rotere i op til halvandet år med løntilskud på den samme virksomhed. Jeg har et eksempel på et medlem af Fødevareforbundet NNF, der var til samtale på Jobcentret i Viborg. Mens han er der, ringer jobkonsulenten til en skole i Ringkøbing og spørger, hvornår den pedelmedhjælper, de har i løntilskud, er færdig. For så har jeg en ny til dig, lyder tilbuddet. Risikerer at ende på kontanthjælp Det får ofte alvorlige konsekvenser for den ledige at blive sendt rundt som billig arbejdskraft på virksomheder og i kommunale institutioner. Det er et stort problem, at den pågældende, der er i løntilskud, ikke optjener ny ret til dagpenge, når han eller hun er i løntilskud. Det betyder, at pågældende nemt ryger ud af dagpengesystemet og ender på kontanthjælp. Det er uværdigt, siger Flemming Nicolajsen. Jeg mener, at a-kasserne sammen med politikerne skal få ryddet op. I stedet for at folk ansættes med løntilskud, burde de komme i ordinære stillinger. Samfundsøkonomisk vil det være en stor fordel for det offentlige, der ikke senere skal betale kontanthjælp. Og specielt for den ledige, der så vil have ret til senere eventuelt at komme i ordinært arbejde eller på dagpenge, siger Flemming Nicolajsen. 14 substans // 03 // 2011

15 Christian Schumacher Bitsch er blevet genansat med løntilskud på sin gamle arbejdsplads, selv om bageren kender ham og selv har udlært ham. Løn tilskud i sit gamle job Bagersvend Christian Schumacher Bitsch var ledig, da han blev tilbudt arbejde på sin gamle læreplads, Guldbageren i Frederiks, med løntilskud. Nu glæder han sig til fast ansættelse. bagersvend Christian Schumacher Bitsch, 21, er blevet ansat på sin læreplads Guldbageren i Frederiks med løntilskud. Offentlige kroner er altså med til at betale hans løn. Det ser den 21-årige bagersvend ikke som et problem. Det primære for ham er, at han er i arbejde. Og at han får den løn, han er berettiget til. Jeg forlangte 160 kr. i timen. Og det accepterede min mester, Lars Trier Nielsen, siger Christian. Så kan jeg ikke se, at det er et problem, at der er en pose penge med fra kommunen. Jeg skal jo ind i rytmen igen. Og der er mange nye opskrifter, jeg skal lære at kende. For hos Guldbageren i Frederiks sker der hele tiden nyt. Christian begyndte som pakkedreng efter skoletid, da han var omkring 16 år. Det gik rigtig godt Lars Trier Nielsen spurgte, om jeg var interesseret i at komme i lære. Det havde jeg overhovedet ikke tænkt på. Nok mere at jeg ville være tømrer. Men jeg sagde ja. Det skulle prøves, fortæller Christian. Læretiden gik rigtig godt. Christian blev meget glad for at lære et håndværk og havde store planer om at rejse ud i verden. Endnu inden han var udlært, fik han en henvendelse fra bageriet Bavinchi i Karup. De ville gerne ansætte Christian, når substans // 03 //

16 han var udlært. Det sagde han ja til, men efter et halvt år var Christian blevet træt at nattearbejdet og stod uden arbejde. Til Australien Jeg arbejdede lidt i et nedbrydningsfirma, men var ikke indstillet på at gå ledig. Derfor søgte jeg et job hos en dansk bager i Sydney i Australien. Og så blev jeg tilmeldt en privat aktør, Markmann, som kommunen havde en aftale med. Efter loven skulle der jo ske noget med ledige. Man får ikke bare lov til at gå og lave ingenting. Kort efter ringede Christians mester i læretiden, Lars Trier Nielsen, og tilbød ham arbejde i en måned, hvor en lærling var på skole. Og måske længere. Helt ærligt vidste jeg ikke noget om, at der fulgte penge med i form af løntilskud. Men det fandt vi ud af. Jeg havde reelt gået ledig i langt over et år, når man ser bort fra tiden i nedbrydningsfirmaet. Timeløn accepteret Men, siger Christian, jeg betingede mig en timeløn på 160 kr. Og det accepterede mester. Christian er fortsat under ordningen med løntilskud, men lovet, at han kan arbejde videre også når Lars Trier Nielsen ikke længere får tilskud. Turen til Australien er droppet. I alle tilfælde for et stykke tid. Det skyldes, at jeg er meget glad for mit arbejde med gode arbejdstider og daglige udfordringer. Bl.a. møder jeg først klokken 06 og skal kun arbejde hver tredje weekend. Og så var min kæreste, Emilie, heller ikke begejstret for mine rejseplaner, siger Christian. Ikke for pengenes skyld Bagermester Lars Trier Nielsen kunne have ansat Christian gratis i aktivering. Det sagde han nej til. Men ja til løntilskud. Jobcentret i Viborg har via anden aktør sendt Christian (th.) i løntilskudsjob hos Lars Trier Nielsen, Guldbageren i Frederiks, der for kort tid siden uddannede Christian. bagermester Lars Trier Nielsen, Guldbageren i Frederiks, kunne have ansat Christian Schumacher Bitsch i aktivering. Det ville betyde, at det offentlige betalte hele Christians løn. Det sagde Lars Trier Nielsen nej til. Men ja til løntilskud. Jeg hørte, at Christian gik ledig, og manglede en medarbejder, mens en af lærlingene var på skole. Derfor ringede jeg til Christian og spurgte, om han var interesseret i at arbejde for mig i en måned. Jeg gjorde det ikke for pengenes skyld. Det var først, da Christian og jeg kom til at snakke om det, at vi fandt ud af, at jeg enten kunne have ham gratis i aktivering eller med løntilskud. Jeg havde helt sikkert også ansat ham i en måned uden løntilskud, siger Lars Trier Nielsen. Kan fortsætte Skulle jeg på det tidspunkt have ansat en bagersvend for længere tid, var det nok blevet én med mere erfaring, siger Lars Trier Nielsen. Løntilskuddet har dog gjort, at Christian er fortsat med at arbejde hos Guldbageren i Frederiks ud over den ene måned. Når det er slut med løntilskuddet, fortsætter Christian på helt normal vis. Han er jo en dygtig ung bager, siger Lars Trier Nielsen. Formanden for Bager- og Konditormestre i Danmark, Hardy Christensen, siger, at selv om mange bagermestre er trængte økonomisk, så tror han ikke på, at der er medlemmer, der spekulerer i at ansætte medarbejdere med løntilskud. Jeg har ikke hørt om det, siger han. 16 substans // 03 // 2011

17 Ét bageri lukker hver uge I 2010 drejede ét bageri nøglen om hver uge, og ledigheden i branchen er mere end fordoblet siden Fedtafgiften, der indføres til oktober, frygtes at presse endnu flere ud i en kamp for overlevelse. Duften af nybagt BRød forsvandt i gennemsnit fra ét dansk bageri hver eneste uge i Og køen af ledige i bagerbranchen er blevet mere end dobbelt så lang siden Antallet af ledige var personer den 1. januar Den første januar 2011 var tallet steget til Nogle steder i landet er ledigheden sågar firedoblet. På Sjælland og øerne steg ledigheden fra 141 til 602 i samme periode. Ikke råd til feriepenge, pensioner og moms Vi oplever mange konkurser i øjeblikket og bagerier, der kører på pumperne. Og vi får flere sager med bagerier, der ikke indbetaler de ansattes feriepenge og pension, siger forbundssekretær Flemming Mogensen, Fødevareforbundet NNF. Økonomien er nogle steder så presset, at bagerierne skubber momsbetalingerne foran sig. Og når momsen skal betales, har man ganske enkelt ikke pengene og må dreje nøglen om. Det er især de små bagerier, der bukker under. Nogle er dog åbnet igen med nye ejere eller som nyt selskab. Men tendensen er, at danskernes brød i stigende grad bliver bagt på større og større enheder og sælges fra supermarkeder og tankstationer. Kritik af banker Det er en cocktail af eksplosivt stigende melpriser, konstant stigende afgifter til staten, finanskrisen og bankernes tilbageholdenhed med at låne penge ud, der rammer bagerierne. Bankerne vendte tommelfingeren nedad for selv meget levedygtige bagerier. Man turde simpelthen ikke have bagerierne som kunder. I stedet låner man gerne millioner ud til store kapitalfonde. Det er da et paradoks, siger Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestre i Danmark. Hardy Christensen mener dog samtidig, at:»der er for få bagersvende med en mester i maven«. Hvis man er kreativ, dygtig og finder det helt rigtige sted til sit bageri, så er der rigtig gode muligheder for at skabe sig en sund økonomisk levevej. Men, siger han, det er svært, for bankerne vil jo ikke låne de unge til at komme i gang. Hele systemet bider sig selv i halen. Både Flemming Mogensen og Hardy Christensen vurderer, at udviklingen nu er stagneret. Frygt for fedtafgift Men de frygter, at regeringens nye fedtafgift til oktober vil presse endnu flere bagerier ud i en kamp for overlevelse. Det er grotesk at være tilskuer til, at regeringen har travlt med at redde bankerne og profilere sig på vækstpakker med den ene hånd. Samtidig strammer de løkken om halsen på en hel branche med den anden hånd, siger Flemming Mogensen. Hvornår får bagerierne deres»bagerpakke«1, 2 og 3? Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto: Hanne Lopp og BKD Det er grotesk at være tilskuer til, at regeringen har travlt med at redde bankerne og profilere sig på vækstpakker. Samtidig strammer de løkken om halsen på en hel branche med stigende afgifter, siger forbundssekretær Flemming Mogensen, Fødevareforbundet nnf. Bankerne låner gerne ud til store kapitalfonde, men ikke til bagersvende, der gerne vil være selvstændige. Det er da grotesk, siger Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestre i Danmark. substans // 03 //

18 Besked til Henriette: nu kan du godt Selv om den 26-årige konditor Henriette Rohde Christensen havde sine anelser, kom det som et chok, da hendes arbejdsplads bageriet i Spjald gik konkurs. Hun gik i gang med en ny uddannelse, da telefonen ringede en sen aften Henriette Rohde Christensen var begyndt på en ny uddannelse, da hun fik tilbudt arbejde hos Guldbageren i Lind. Det er som at vinde i lotteriet, siger hun. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach HenRiette var færdig med dagens arbejde og glædede sig til at komme hjem til sine to små børn. Hun var alene i bageriet, fordi hendes kolleger det døgn alle havde arbejdet om natten, da hendes chef kom og sagde: Du kan godt tage hjem nu. Og du skal ikke komme tilbage. Bageriet er gået konkurs. Det var, hvad den 26-årige konditor Henriette Rohde Christensen havde frygtet. Nogle dage tidligere havde hun og en kollega fået deres fyresedler og var opsagt til den 1. februar. Men der var endnu et par dage til månedsskiftet. Når Henriettes chef i Spjald Bageri bad hende gå med det samme, skyldtes det også, at hun ikke skulle se, hvad der videre ville ske den eftermiddag: Kagerne smidt ud Døren var låst, selv om butikken stadig var fyldt med brød og kager. Men fra det øje- 18 substans // 03 // 2011

19 gå hjem blik, hvor bageriet var blevet erklæret konkurs, måtte der ikke fjernes noget. Alt af værdi skulle tælles op. Også flødekager og lagkager. Herefter blev det smidt ud. Det var nok det syn, min mester ikke ville have, at jeg skulle se, siger Henriette, der bor i et hus på landet i nærheden af Skjern og er gift med Carsten, der er tømrer. De har børnene Isabella på tre og Sebastian på halvandet år. Det var, mens Henriette var på barsel med Sebastian, det begyndte at gå dårligt for Spjald Bageri. Da hun vendte tilbage på arbejde, var halvdelen af kollegerne væk. Enten var de fyret, eller også havde de selv taget deres afsked. Man var kun otte tilbage. Masser af rygter Rygterne får altid god næring i et lille samfund. Folk snakkede om, at det ikke gik så godt for bageriet, og at kvaliteten af brødet var blevet dårligere. Men jeg ville give mit arbejde en chance. Det behøvede jo ikke se så galt ud, som folk sagde. Alligevel blev Henriette meget overrasket, da hun i slutningen af januar modtog sin fyreseddel. Det havde jeg ikke regnet med og blev ked af det, for jeg var rigtig glad for mit arbejde. På den anden side glædede jeg mig også til, at det var slut. Det er ikke sjovt at gå på arbejde og vide, at man er fyret. Jeg blev alligevel chokeret, da jeg fik meddelelsen om, at bageriet var gået konkurs. Det var lidt uvirkeligt, fortæller Henriette, der efter nogle ugers ledighed kom på kursus for at lære at skrive en ansøgning. Senere var hun i aktivering i køkkenet på kursusstedet Laugesens Have. Telefonen ringede Jeg fandt hurtigt ud af, at det var umuligt at få et job som konditor. Alle steder skæres det ned, men jeg fik da en snak med ejeren af Guldbageren i Lind ved Herning, da han søgte en bager. Men det blev ved snakken. Henriette besluttede at begynde på uddannelsen til ernæringsassistent og kom på Uddannelsescenter Holstebro. Der skulle jo ske noget. Kunne jeg ikke blive konditor, så måtte jeg jo prøve noget andet, fortæller hun. Men en sen aften ringede telefonen. Det var chefen for Guldbageren i Lind. Han havde besluttet at oprette en ny stilling som konditor og tilbød Henriette ansættelse. Aldrig Forberedt på Fyring Det kommer altid som et chok, når et bageri går konkurs eller i betalingsstandsning. Mange frygter for deres løn, siger faglig sekretær Poul Bent Andersen. faglig SeKRetæR i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Poul Bent Andersen, siger, at det altid kommer som et chok for de ansatte, når deres arbejdsplads lukker, enten på grund af betalingsstandsning eller konkurs. I nogle tilfælde kommer meldingen som et lyn fra en klar himmel, mens medarbejderne andre gange har det på fornemmelsen. Men fælles er, at de måske fra time til time står uden arbejde. Det, de bekymrer sig mest om, er, om de får deres løn, siger Poul Bent Andersen. Mens der for omkring et år siden næsten ingen ledige bagersvende, konditorer og slagtere var inden for butiksområdet, så er situationen i dag meget anderledes. For eksempel er en snes bagere uden arbejde i det midt- og vestjyske område. Tendensen er desværre, at bagerier, specielt i yderområderne, lukker og dermed fyrer folk. En del åbner dog Der var gået halvandet måned, siden vi havde talt sammen. Og jeg sagde selvfølgelig ja med det samme. Det var som at vinde i lotteriet at vende tilbage til sit fag, siger Henriette glad. Spjald Bageriet er senere genåbnet, efter at det er blevet fusioneret med Tim Bageri. igen enten som nyt selskab eller med nye ejere, siger Poul Bent Andersen, der også har set en tendens til, at fyrede medarbejdere tilbydes arbejde, men til en mindre løn. Det kan betyde en lønnedgang på op til 3000 kr. om måneden, hvis man takker ja til sit gamle job. Tendensen er, at mange foretrækker at have et job frem for at gå ledig. Og bagermestrene er i deres ret til at gøre det på den måde, når blot overenskomsten bliver overholdt, siger Poul Bent Andersen. Bagersvende tilbydes deres gamle job til en ringere løn, siger faglig sekretær Poul Bent Andersen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland. substans // 03 //

20 Et hold Ekstra hænder og En god samvittighed Himmerlandskød tager kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer i praktik. De, der kan og vil, får en fast stilling efter praktikken. Af Helle-karin Helstrand // Foto: axel søgaard Tillidsrepræsentant Bruno Overgaard Nielsen (i baggrunden) og slagteriarbejder Anders Haugaard vil gerne hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i job, når de bare ikke tager arbejde fra kollegerne. Slagteriarbejder Heidi Vestphal og produktionschef Jens Rosenkilde hjælper praktikanterne til rette på Himmerlandskød. Skulle jeg finde på noget andet at lave, ville jeg arbejde med mennesker, siger Heidi Vestphal. Vi får et par ekstra hænder, og samtidig yder vi en social indsats i en udkantskommune, hvor det kan være svært at finde arbejde, siger produktionschef på den godt to år gamle opskæringsvirksomhed, Himmerlandskød A/S, i Farsø, Jens Rosenkilde. Himmerlandskød blev for knap to år siden udnævnt som virksomhedscenter under Jobcenter Vesthimmerland. Opgaven indebærer, at slagteriet tager kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer i praktik med det mål, at de skal udvikle sig og lære, så de kan ende i en almindelig stilling. To praktikanter har allerede fået faste job, og flere er på vej. Har sociale problemer Under praktikken går de til hånde og løser opgaver, som ligger uden for slagteriarbejdernes arbejdsområde, eller som slagteriarbejderne har svært ved at nå i dagligdagen oprydning eller at sætte plastikposer i kasserne, for eksempel. De skal helst have opgaver, som de har erfaring med i forvejen. Så falder de lettere til, siger Jens Rosenkilde. Virksomheden har i øjeblikket 38 ansatte i NNF-stillinger. Derudover er der et antal praktikanter og syv ansatte med et løntilskud på 68,55 kroner i timen. Nogle er her kun et par dage. Andre er meget engagerede. Når vi ansætter en med løntilskud efter praktikken, er det for at tilbyde ham eller hende en fast stilling, siger Jens Rosenkilde, der er mentor for praktikanterne. Han står blandt andet for aftalerne med jobcentret. Det er mig, praktikanterne kontakter, hvis de er syge, eller hvis sociale problemer gør, at de ikke kan komme en dag. De fleste har et eller andet problem, og det behøver kollegerne i produktionen ikke at vide noget om, siger Jens Rosenkilde. En ekstra dimension Anders Haugaard og Heidi Vestphal har begge været ansat som slagteriarbejdere på Himmerlandskød i to år. De hjælper ligesom deres kolleger praktikanterne til rette og er med til at lære dem op, når de senere bliver ansat med løntilskud. Det er rart at være med til at give nogle en chance ikke mindst når det ender med et fast job, siger Anders Haugaard. Heidi Vestphal synes, at praktikanterne giver hende en ekstra dimension i hverdagen. Det er sjovt at opleve, så forskellige de er. Nogle er generte, andre er meget engagerede og vil gerne vise, at de vil have job. Der er også nogle, der bare ikke vil arbejde, siger Heidi Vestphal. Hun er tit den, de går til med praktiske spørgsmål. Og så kan det jo ikke undgås, at de også fortæller lidt om deres baggrund, siger Heidi Vestphal. Indimellem får hun også spørgsmål af mere personlig karakter. Så skal jeg passe lidt på, for når man er ekstra sårbar, er man nok mindre kritisk, og det er jo ikke sikkert, at mine råd er de rigtige, siger Heidi Vestphal. Hun kan dog også blive lidt irriteret, når der kommer en ny. 20 substans // 03 // 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF.

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF. LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Faglig konsulent Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF, hjalp mejeriarbejder Artüras Nieberka, da han blev snydt af vikarbureau.

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Arbejdspladsen skal reddes. Nordjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Venter eksporteventyr. Hjælp til ordblinde. Jubilæer hos Bæchs

Arbejdspladsen skal reddes. Nordjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Venter eksporteventyr. Hjælp til ordblinde. Jubilæer hos Bæchs LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF NORDJYLLAND Nordjylland Det kom som et chok, da Tican besluttede at lukke opskæringen i Fjerritslev. Nu kæmper man for at det samme ikke sker i Thisted. På billedet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her!

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! Det får du i efterløn SÅdan rammer reformen dig Bestem selv

Læs mere

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand LOKALE LOKALE NYHEDER NYHEDER FRA FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND LILLEBÆLT-FYN Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Niels Peder rejser gerne efter arbejde Aldrig for sent at prøve noget nyt Unge har

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Vil have uddannelse ændret

Vil have uddannelse ændret Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF lillebælt-fyn Lillebælt- Fyn Næstformand i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Frank Knudsen, og faglærer Peter Rolaj, Kold College, er enige om, at der skal laves

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MORTEN HAR FÅET ET NYT LIV. Lillebælt- Fyn FRA DIN LOKALAFDELING. Medieplan skal hjælpe de fyrede slagteriarbejdere

MORTEN HAR FÅET ET NYT LIV. Lillebælt- Fyn FRA DIN LOKALAFDELING. Medieplan skal hjælpe de fyrede slagteriarbejdere LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Lillebælt- Fyn FRA DIN LOKALAFDELING Vil være verdens førende MORTEN HAR FÅET ET NYT LIV Morten Jakobsen har sluppet sit liv som hash-misbruger og

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

ALLE PÅ KURSUS I FIRE UGER. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

ALLE PÅ KURSUS I FIRE UGER. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Troels Larsen (tv) er en af de første, som har været på kursus. Her sammen med tillidsrepræsentant Claus Skytte. FRA DIN LOKALAFDELING Konceptet

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Løn ingen selvfølge. Sjælland & Øerne FRA DIN LOKALAFDELING. Ære og tal er nøgleord i Henrik Wly Olsens hverdag på Arla- Terminalen i Slagelse

Løn ingen selvfølge. Sjælland & Øerne FRA DIN LOKALAFDELING. Ære og tal er nøgleord i Henrik Wly Olsens hverdag på Arla- Terminalen i Slagelse LOKALE LOKALE NYHEDER NYHEDER FRA FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND LILLEBÆLT-FYN & ØERNE Sjælland & Øerne - Jeg kan jo ikke leve af frisk luft. Det kræver penge at betale regningerne, siger Asama Alwali,

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere