TÅRNBY KOMMUNE BUDGETBERETNING 2015

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE BUDGETBERETNING 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Generelle bemærkninger 3 Teknik- og miljøområdet 9 Børne- og kulturområdet 12 Sundheds- og beskæftigelsesområdet 19

3 Forord FORORD Budgetberetningens formål er at præsentere budgetforhold i kommunen på en enkel og forståelig måde. Budgetberetningen er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Budget 2015 og omfatter hovedbudskaberne i budgettet. Under nogle forskellige serviceområder beskrives således en række igangværende og nye temaer, som vil præge de kommunale aktiviteter i På trods af nedsatte personskatter indeholder det vedtagne budget serviceudvidelser på en række kerneområder og anlægsudgifter for i alt 101,3 mill. kr. God fornøjelse med Budgetberetning 2015! Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 2

4 Generelle bemærkninger Indledning Budgetberetning 2015 indeholder en overordnet gennemgang af følgende: budgettets hovedpunkter, driftsbudgettet, anlægsbudgettet og finansieringsforhold. Herefter følger en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter inden for de enkelte sektorområder. Budgettets hovedpunkter Kommunalbestyrelsen skal før hvert budgetår vedtage et årsbudget senest den 15. oktober. Budgetarbejdet foregår over en meget lang periode og er en af Kommunalbestyrelsens store opgaver. De politiske udvalg hjulpet af forvaltningerne deltager særdeles aktivt i dette arbejde. Budgettet skal til to politiske behandlinger i Kommunalbestyrelsen. Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i en politisk vedtaget arbejds- og tidsplan for årets budgetarbejde. Budgettet indeholder bruttodriftsudgifter på 2.933,6 mill. kr. og bruttoanlægsudgifter på 101,3 mill. kr. Regeringen giver kommunerne mulighed for at vælge mellem statsgarantiordning eller selvbudgettering for så vidt angår udskrivningsgrundlaget samt tilskud og udligning. Tilskuds- og udligningssystemet er forbundet med mange usikkerhedsmomenter ikke mindst indkomstudviklingen set i relation til den økonomiske krise. Der er derfor - udfra en samlet vurdering - valgt statsgarantiordning for De finansielle forudsætninger, der ligger bag Budget 2015, er i hovedtræk: nedsættelse af udskrivningsprocenten fra 23,5 til 23,3, fastholdelse af grundskyldspromillen på 24,0, fastholdelse af dækningsafgiften, som pålignes erhvervsejendomme og offentlige ejendomme m.v., prisfremskrivning på 2,19 % fra , lønfremskrivning på 2,00 % fra , samt opnåelse af balance som følge af skattenedsættelsen ved et kassetræk på 14,5 mill. kr. 3

5 Generelle bemærkninger Hovedoversigt (mill. kr.) Udgift Indtægt Drift 2.933,6 537,0 Anlæg 101,3 2,2 Renter 3,0 16,4 Balanceforskydninger 46,2 1,5 Afdrag på lån 0,1 0,0 Tilskud og udligning 25,5 564,2 Forbrug af likvide aktiver 0,0 14,5 Momsregulering 0,8 0,0 Personlig indkomstskat 0, ,7 Selskabsskat 0,0 54,3 Grundskyld 0,0 241,5 Anden skat på fast ejendom 0,0 31,2 Balance 3.110, ,4 Bemærkninger til hovedoversigt Som det fremgår af hovedoversigten udgør bruttodriftsudgifterne 2.933,6 mill. kr. (nettodriftsudgifter 2.396,6 mill. kr.), og er langt den største udgiftspost med 94,3 %. Anlægsudgifterne beløber sig til 101,3 mill. kr. (nettoanlægsudgifter 99,1 mill. kr.) svarende til 3,3 %. 4

6 Generelle bemærkninger Nettodriftsudgifter Fordelingen af de samlede nettodriftsudgifter på 2.396,6 mill. kr. på de respektive politiske udvalg ser sådan ud: 5

7 Generelle bemærkninger Anlægsudgifter Bruttoanlægsbudgettet udgør 101,3 mill. kr. Af større poster kan nævnes: Ny svømmehal (20,0 mill. kr.) Ekstraordinær ejendomsvedligeholdelse (17,4 mill. kr.) Plejehjemsrenovering (13,0 mill. kr.) Renovering af fællesfaciliteter, Plejehjemmet Irlandsvej (12,5 mill. kr.) Separering af regnvandssystem (11,0 mill. kr.) Ny kunstgræsbane (7,0 mill. kr.) Fortsat omlægning af køkkenfunktion på plejehjem (5,5 mill. kr.) Fortsat renovering af Kastruplundgade (4,0 mill. kr.) Bibliotekscafé (2,0 mill. kr.) Hertil kommer en lang række øvrige vedligeholdelses- og renoveringsarbejder på kommunale bygninger (skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg m.v.). Renter Renteudgifterne udgør 3,0 mill. kr. Renteindtægterne er budgetteret til 16,4 mill. kr. Finansiering For at budgettet kan overholde kravet om at være i balance, skal drifts- og anlægsudgifterne m.m. finansieres. De vigtigste poster her er skatterne samt tilskuds- og udligningsordningerne: Tilskuds- og udligningsordningerne giver en nettoindtægt på 537,9 mill. kr. inkl. refusion af moms, og de samlede skatter udgør i alt netto 1.974,6 mill. kr. Den største skattepost er personskatterne (forskudsskatterne), som i alt indbringer 1.647,7 mill. kr. Landsgennemsnittet for den personlige udskrivningsprocent ligger på 24,90 %. Kommunen har med 23,3 % landets 5. laveste personskatteudskrivning! Selskabsskatter giver et nettoprovenu på 54,3 mill. kr. Omkring ejendomsskatterne skal det nævnes, at grundskyldspromillen fastholdes uændret på 24,00, som dermed er noget lavere end landsgennemsnittet på 26,17. Grundskyldsprovenuet udgør derfor 241,5 mill. kr., og i dækningsafgifter opkræves der 31,2 mill. kr. 6

8 Generelle bemærkninger Personale Kommunens vigtigste aktiv til løsning af arbejdsopgaver er personalet, og personaleomkostningerne udgør derfor også en væsentlig del af kommunens udgifter. Opgaverne og kravene til kvalitet og effektivitet i den kommunale opgaveløsning er fortsat stigende. Kompetenceudvikling er et vigtigt redskab, som medvirker til, at kommunens medarbejdere til stadighed kan matche disse krav. Kompetenceudvikling medvirker også til at skabe den nødvendige mobilitet og fleksibilitet. Kommunalbestyrelsen har som led i personalepolitikken besluttet, at hvis medarbejderen overflødiggøres i forbindelse med budgetbesparelser, skal disse tilbydes job et andet sted i kommunen. I denne sammenhæng er det vigtigt, at medarbejdernes kvalifikationer er opdaterede. I forbindelse med de årlige vurderings- og udviklingssamtaler, aftales det med den enkelte medarbejder, hvilken uddannelse og kompetenceudvikling, der er ønskelig/nødvendig. Den enkelte medarbejder har stor betydning for, at borgeren oplever en stabil og god service. Derfor er hver enkelt medarbejders tilstedeværelse vigtig. Kommunen har over en årrække arbejdet med at nedbringe fraværet og er ifølge KL den 7. bedste kommune i landet i forhold til at nedbringe fraværet i perioden God ledelse er af afgørende betydning for god og effektiv service overfor borgerne. Kommunens administrative ledergruppe har besluttet, at alle ledere med personale- og budgetansvar, som ikke i forvejen har en anerkendt lederuddannelse, skal gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau. I 2014 påbegyndte 17 ledere på tværs af kommunens institutioner/afdelinger en diplomuddannelse i ledelse DOL. Holdet har i løbet af 2014 gennemført tre obligatoriske moduler og forløbet fortsætter i For at styrke ledelsesindsatsen har kommunen vedtaget et ledelsesgrundlag, der skal sætte pejlemærker for den enkelte leders opgaver. Der er fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, samt at organisationen fortsat tilpasser sig udviklingen i samfundet og har opmærksomheden rettet mod kommunens borgere og brugere. Ledelsen skal ligeledes sikre, at der sker en udvikling i kvaliteten i det arbejde der udføres, så kommunen fortsat kan sikre et lavt omkostningsniveau. It og digitalisering Digital forvaltning kan defineres som, en forbedret og mere effektiv løsning af opgaver gennem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. En stor del af de kommunale serviceleverancer bygger på betydeligt brug af it. I kommunen gøres der en stor indsats for at udvikle og implementere it-løsninger, som kan understøtte og effektivisere de administrative arbejdsgange, for eksempel gennem indførelse af digital byggesagsbehandling, fjernprint, digital post og automatiske selvbetjeningsløsninger. Kommunen har tilsluttet sig den fælleskommunale strategi for digitalisering fra Strategien sætter via den såkaldte Bølgeplan fælles mål for, hvordan hele den kommunale sektor og dermed alle landets borgere kan og skal få øget gavn af de store investeringer i digitalisering. 7

9 Generelle bemærkninger Det er også indskrevet i strategien, at der frem mod 2015 (Bølge 4) bliver lovgivet om, at borgerne i forbindelse med flere opgaver skal bruge selvbetjening - kendt under navnet Obligatorisk digital service. De nye obligatoriske områder i 2015 er: Personligt tillæg Sygedagpenge Helbredstillæg Udvidet helbredstillæg. Målsætningen for Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at 80 % af ansøgninger og anmeldelser (transaktioner) for en række opgaver i 2015 skal ske via selvbetjening. Fremadrettet (2016/2017) inddrages områderne kontanthjælp/uddannelseshjælp, enkeltydelser og ejendomsregistrering (BBR) når den nødvendige tekniske infrastruktur er klar. Der vil derfor bl.a. blive arbejdet med at tilbyde kommunens borgere endnu flere selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside og borger.dk. 8

10 Teknik- og miljøområdet Generelt På Teknik- og miljøområdet er der i 2015 budgetteret med bruttodriftsudgifter på i alt 91,8 mill. kr. og bruttodriftsindtægter på i alt 38,9 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig sådan: Drift Udgift Indtægt (mill. kr.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 2,3 0,0 Affaldshåndtering (tidl. Renovation m.v.) 34,7-34,7 Trafik og infrastruktur 54,9-4,2 I alt 91,8-38,9 Affaldshåndtering Der er i 2015 budgetteret med en samlet driftsudgift til affaldsordninger på 34,7 mill. kr. og en indtægt på 34,7 mill. kr. Teknisk Forvaltning har i 2014 udarbejdet en ny Affalds- og Ressourceplan dækkende perioden Et hovedfokus i planen er øget genanvendelse og forbedrede indsamlingsordninger for husholdninger. Initiativerne i planen skal også nedbringe affaldsmængden til forbrænding. Arbejdet med planen igangsættes i Fokusområderne i 2015 vil bl.a. være: Indsamling af nye fraktioner øget genanvendelse Digital selvbetjening oprettelse af App og fokus på borgernes brug af selvbetjeningsløsning Bedre formidling af affaldsområdet den gode historie. En uddybende beskrivelse af de enkelte initiativer kan ses i Affalds- og Ressourceplanen på kommunens hjemmeside. Der skal i 2015 gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse. Natur og miljø Der gennemføres to miljøtilsynskampagner, hvor der fokuseres på de væsentligste miljøproblemer i kommunen. Iht. miljøtilsynsplanen er nedenstående miljøproblemer vurderet til at være de væsentligste og mest relevante i kommunen i forhold til miljøtilsyn: Genanvendeligt affald, typisk emballageaffald, glas, metal og plast, forbrændes som småt brændbart affald Herreløst affald på offentlige arealer og opbevaring af skrotbiler på private grunde Støj fra virksomheder i nærheden af boligområder Risiko for spild og læk fra oplagring af olie og kemikalier Olieudskillere vedligeholdes og anvendes forkert på værksteder og transportfirmaer, hvilket medfører forurening af jorden samt regnvands- og kloaksystemet. 9

11 Teknik- og miljøområdet Der udarbejdes reviderede miljøgodkendelser til en række virksomheder, heraf en del virksomheder i lufthavnen. Trafik og infrastruktur I 2015 vil der ske en kortlægning af cykelinfrastrukturen i Tårnby, samt borgernes cykelvaner. Dette vil kunne bruges som grundlag for fremtidige investeringer og prioriteringer på cykelområdet. I 2015 skal trafikhandlingsplanen revideres. Trafikhandlingsplanen bruges som værktøj for kommunen til at prioritere den fremtidige indsats på kommunens veje. Handlingsplanen indeholder målsætninger for trafiksikkerhed, trafikafvikling samt kommunens strategi for det samlede arbejde indenfor vejområdet. I 2015 udpeges nye LUR/LAR projekter (lokal udnyttelse af regnvand/lokal afledning af regnvand) til håndtering af store nedbørsmængder langs vejnettet. Der er i Budget 2015 afsat 19,3 mill. kr. til finansiering af den kollektive busdrift i kommunen. Der fortsættes med uændret busdrift i Der vil fra april 2015 blive indsat ledbusser på linje 5A. Til anlægsarbejder er der afsat et rådighedsbeløb på 12,8 mill. kr. Disse anlægsarbejder omfatter salg af biler, separering af regnvandssystem, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag samt færdiggørelse af renovering af Kastruplundgade. Ved anlægsprojektet separering af regnvandssystem vil kommunen indgå i et fælles projekt med TÅRNBYFORSYNING. Projektet bliver udført i området øst for metroen, hvor havnen, med kommunen som ejer, ligger. Projektet går ud på en frakobling af regnvandet fra kloaknettet. Projektet vil bidrage til en mindre belastning af kloaknettet i Kastrup. Trafik- og infrastruktur Anlæg (mill. kr.) Salg af biler ,5 Separering af regnvandssystem (netto) 9,3 Renovering af Kastruplundgade 4,0 Beredskabskommissionen Redningsberedskabets opgave er, at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. 10

12 Teknik- og miljøområdet Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på de fleste kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn af brandhaner Eftersyn og udskiftning af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse Kurser i 1. hjælp for kommunens ansatte. Der er i 2015 afsat 2,2 mill. kr. til udskiftning af autosprøjte M2 fra Køretøjet som i dag bruges som miljøsprøjte, dvs. et køretøj med både brandudstyr og forureningsbekæmpelsesudstyr, vil i 2015 være 23 år gammel. Derudover er der afsat kr. til udskiftning af tester til røgdykkerapparater. Ved at have denne tester selv spares et større beløb i forhold til at sende apparaterne til et privat firma. Derudover kan testen foretages løbende og indpasses i den daglige drift. Beredskabskommissionen Anlæg (mill. kr.) Udskiftning af autosprøjte M2 Udskiftning af tester til røgdykkerapparater 2,2 0,1 Folketinget vedtog i 2012, at der skulle foretages en analyse af det danske beredskab. Deloitte forestod denne analyse og fremkom med forskellige forslag til organisering af beredskabet i Danmark. I juni 2014 blev der mellem regeringen og KL indgået en aftale, om at antallet af kommunale beredskaber skal være nedbragt fra 87 til maksimalt 20 fra 1. januar Det er også besluttet, at det skal være kommunale I/S 60 selskaber. Dette sker med henblik på effektivisering og udvikling af et højere kvalitetsniveau og større robusthed. Der er over hele landet sonderinger i gang, om hvilke beredskaber, der skal gå sammen. For Tårnbys vedkommende har der ultimo oktober 2014 været sonderinger med 14 omegnskommuner rundt om København. Overordnet set betyder det, at uanset hvordan det ender, vil Tårnby Brandvæsen fra 1. januar 2016 ikke længere eksistere som selvstændigt kommunalt beredskab, men være en del af et nyt fælles beredskab for flere kommuner. 11

13 Børne- og kulturområdet Generelt Børne- og kulturområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.077,2 mill. kr. og indtægter på 164,2 mill. kr. samt et anlægsbudget på 33,6 mill. kr. Driftsudgifter (mill. kr.) Opdelt på serviceområder Udgifter Indtægter Børne- og Skoleudvalget: 946,2 146,4 Almindelig undervisning 287,9 12,6 Specialundervisning og rådgivning 90,8 8,9 Serviceydelser til skoleområdet 20,3 5,2 Skolefritidsordninger 76,6 23,6 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 54,3 2,3 Daginstitutioner og klubber 328,2 82,1 Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap 41,3 46,8 3,0 8,7 Kultur- og Fritidsudvalget: 131,0 17,8 Rekreative områder 10,0 0,0 Fritidsfaciliteter 40,8 1,7 Havne 6,9 7,0 Folkebiblioteker 40,4 4,5 Kultur 15,9 3,8 Fritidsaktiviteter 17,0 0,8 I alt 1.077,2 164,2 Anlæg (mill. kr.) Udgifter Børne- og Skoleudvalget: 4,6 Kultur- og Fritidsudvalget: 29,0 I alt 33,6 Almindelig undervisning Folkeskolerne På folkeskoleområdet planlægges det kommende skoleår i løbet af foråret med udgangspunkt i et godkendt antal lærerstillinger. Tildelingen af timer til undervisning sker på grundlag af elevtallet i kommunens skoler pr. 1. februar, der fastlåses og fremrulles og samtidig danner baggrund for tildeling af driftsmidler til undervisning m.m. 12

14 Børne- og kulturområdet Den enkelte skolebestyrelse har mulighed for at anvende tildelte ressourcer på grundlag af egne prioriteringer. Der er frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser, men Kommunalbestyrelsen har dog besluttet, at der ikke må optages elever fra andre kommuner og andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Kommunens borgere går forud for andre borgere. Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen (specialskole) Kastrupgårdskolen Skottegårdsskolen Klassetrin Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 4.kl. Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 9.kl. Elever - heraf specialkl. elever Lærerstillinger**) Bh.kl.- stillinger Skolepædagoger Heraf klubpartnerskab SFO pladser ,156 3,437 2,376 0, ,083 6,723 3,153 0, ,920 3,516 1,880 0, ,595 7,836 4,093 1, ,600 6,724 3,679 0, ,500 0,000 0,000 0, ,012 4,816 3,362 0, spec.pl ,230 4,775 2,753 0, Ungdomsskolen 10. kl , ,703 0,000 0 DSI 35*) 35*) I alt ,257 37,827 22,002 5, Elevtallene er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar *)Elevtallet i det specialiserede tilbud DSI udgør i 2015: 35 elever der fordeler sig med 9 elever i Heltidsklasse, 12 elever i Heldagsinstitution og 14 elever i Medvind. Antallet af lærerstillinger samt bh. kl. stillinger er opgjort i august 2014 baseret på planlægningen af skoleåret 2014/15. **) Lærerstillinger omfatter faste lærere med undervisning af klasse omregnet til fuldtidsstillinger. Øvrige stillinger fremgår også omregnet til fuldtidsstillinger. 13

15 Børne- og kulturområdet En ny folkeskolereform blev i 2013 besluttet og trådte i kraft fra skoleåret 2014/15. Aftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti indeholder et fagligt løft af folkeskolen, herunder overordnede mål og indsatsområder: Folkeskolens tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. For at opfylde disse tre mål er aftaleparterne enige om en reform af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger. Arbejdet omkring implementeringen af ny folkeskolereform blev igangsat i foråret 2013, herunder tilpasning af strukturelle og personaleorganisatoriske forhold i forbindelse med folkeskolereformens indsatsområder og aftalens indhold. I 2014 er der fortsat arbejdet med at implementere reformen i samarbejde med folkeskolen, daginstitutionsområdet og øvrige samarbejdspartnere til folkeskolen. Politiske visioner og mål på serviceområdet Almindelig undervisning Det er kommunens overordnede målsætning, at sikre bedst mulig sammenhæng mellem pædagogiske og faglige mål, kompetencer og givne rammer på et rimeligt højt serviceniveau. Visionen er, at folkeskolens almindelige undervisning foregår i et fysisk miljø præget af lys og farver, og baseres på, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte elevers interesser og forudsætninger under hensyntagen til fællesskabet. Lærerne og pædagogerne har et tæt, teambaseret samarbejde om eleverne og undervisningen, som tilrettelægges fleksibelt ud fra pædagogiske og læringsmæssige behov frem for på grundlag af et fast skema for undervisningen. Fordelingen af undervisningsopgaverne mellem lærerne og pædagogerne organiseres i teams, der sigter mod at optimere og udnytte faglige og pædagogiske erfaringer i forhold til elevernes udviklingstrin. Undervisningsformerne er varierede og indebærer såvel fordybelse i de enkelte fag, i understøttende undervisning som arbejde i tværfaglige forløb. Skolerne tilbyder alsidige læringsformer og miljøer, der tilgodeser og udfordrer alle elever. Undervisningen rummer såvel praktiske-musiske som bogligt-teoretiske aktiviteter og færdigheder. It indgår som et naturligt element i undervisningen til fremme af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Der er adgang til webbaserede læremidler og internet via eget og skolernes alsidige udstyr. Der er desuden i Budget 2015 afsat 1,0 mill. kr. til kabling til sikring af skolernes netværk. 14

16 Børne- og kulturområdet Lokalerne er møbleret med ergonomisk rigtigt inventar og er i øvrigt indrettet, så eleverne får mulighed for oplevelser og sanseindtryk, der fremmer udviklingen af æstetisk sans og kreativitet. Udendørsarealerne danner pæne og sikre rammer for fysiske aktiviteter, som er en naturlig del af elevernes hverdag på skolen. Skolerne indgår i et tæt samarbejde med institutionerne i skoledistriktet med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets dannelse og uddannelse og sikre trygge overgange i barnets liv. Et forpligtende og velfungerende skole/hjem-samarbejde baseret på gensidig åbenhed, tolerance og ansvarlighed inden for rammerne af kendte, gensidige forventninger til rolle- og opgavefordelinger understøtter elevernes almene kompetencer og sociale færdigheder og udgør et solidt grundlag for, at eleverne udvikler og bidrager til fællesskaber og trives godt i skolen med respekt for hinandens forskelligheder. Skolefritidsordninger Politiske visioner og mål på serviceområdet Skolefritidsordninger (SFO) Det er kommunens overordnede målsætning at give et pædagogisk pasningstilbud af høj kvalitet i gode og trygge rammer. Der skal være et bredt udbud af aktiviteter tilpasset de forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne skal være med til at give børnene en meningsfuld fritid med indhold samt medvirke til udvikling af børnenes motorik, kreative evner og almene kompetencer. Arbejdet med almene kompetencer koordineres mellem SFO og skole. Såvel SFO ens lokaler som skolens lokaler inddrages og udnyttes i aktiviteterne for at nå de opstillede overordnede målsætninger. Intentionerne med Folkeskolereformen er blandt andet, at der opnås et større samarbejde mellem skole og fritid. Kommunalbestyrelsens beslutning om at fritidshjem skifter status til SFO betyder, at der fra 1. august 2014 blev skabt en fælles ramme hvormed SFO og skole organisatorisk er sammenlagt. En af flere opgaver for skole og SFO en er, at der skabes sammenhæng og helhed i børnenes liv via et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud - og mellem lærere og pædagoger. Dagligdagen skal derfor præges af teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor de forskellige teams udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnenes læring og trivsel. Fritidstilbud og pædagoger skal spille en central rolle i forhold til den nye understøttende undervisning og skal således medvirke til at fremme børnenes læring, udvikling og trivsel, for eksempel med nye og varierede måder at lære og udvikle sig på i andre læringsmiljøer. Planlægning af aktiviteterne i SFO en skal ske i et reelt samarbejde med forældrene, og informationsniveauet skal være højt. 15

17 Børne- og kulturområdet Daginstitutioner og klubber Servicemål på daginstitutionsområdet Overgange i barnets liv Overgange i barnets liv er et indsatsområde på 0-18 års området og indbefatter en helhedstænkning og fælles indsats i forvaltningen og med relevante samarbejdspartnere. Børn og unge oplever flere overgange i deres liv, og for langt de fleste børn, unge og deres familier, er det en helt naturlig del af livet, og noget de ser frem til. Der er en mindre gruppe af børn og unge, som har brug for særlig støtte for at klare de nye udfordringer. Dette bliver der arbejdet med i forhold til mere intens og familierettet overlevering. Indsatsen omkring motion og bevægelse skal understøtte vores sammenhængende børne- og ungepolitik, inklusionspolitik og de læreplaner institutionerne har. Desuden skal indsatsområdet ses i sammenhæng med vores distriktsnetværk og tværfaglige netværk, der understøtter arbejdet med den forebyggende indsats i forhold til børn og unge, som vækker bekymring. Sammenhænge i børn og unges liv er et fælles ansvar, og der skal derved inddrages forskellige perspektiver på samarbejde ved overgange. Dette for at sikre en helhedsorienteret indsats i børneog ungearbejdet. Det sunde børneliv Det er målet, at alle børn opnår viden, erfaring og erkendelse for en sund levevis for at sikre sundhed, udvikling og livsglæde. Daginstitutioner og klubber arbejder målrettet med det sunde børneliv, herunder både det psykiske, det fysiske og det æstetiske børnemiljø. Daginstitutioner og klubber arbejder for at udvikle barnets sundhed i det enkelte tilbud, så der udvikles pædagogiske metoder og rutiner som naturligt kan indgå i dagligdagen. Alle børn skal have mulighed for at træffe sunde valg i deres dagligdag i institutionerne. Alle daginstitutioner og klubber skal skabe et sundt miljø og en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og medvirker til god trivsel. I samarbejdet med køkkenpersonalet i 0-5 års institutioner bruger vi den viden og kompetence disse faggrupper har omkring ernæring og det sunde børneliv. Der arbejdes videre med det sunde børneliv. Det sunde børneliv har i øvrigt været servicemål over en årrække på daginstitutionsområdet. Der arbejdes derfor videre med igangsatte processer og der tages i arbejdet også højde for den nye skolereform. 16

18 Børne- og kulturområdet Der har i de sidste år været tilbud om åben ungdomsaften for de unge mellem år en aften om ugen. I Budget 2015 er afsat en pulje til yderligere styrkelse af området. Motion og Bevægelse Der er en målsætning om, at der i alle daginstitutioner og klubber arbejdes målrettet med emnet motion og/eller bevægelse med udgangspunkt i de forskellige børns aldersstadier. Kommunens daginstitutioner og klubber skal som udgangspunkt inkludere, motivere og fastholde børn og unge i et fysisk aktivt liv fra småbørnsalderen til og med teenageårene. Fysisk aktivitet på forskellige niveauer skal bruges som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed for børn og unge. Børn og unge skal på deres vej møde voksne rollemodeller med synlig bevidsthed om betydningen af motion og bevægelse. Børn og unge skal så vidt muligt motiveres til at transportere sig selv. Kommunens rum, herunder daginstitutioner og klubber, legepladser og naturområder skal udvikles og udnyttes, så mulighederne for at være fysisk aktiv fremmes. Særligt udsatte børn og Børnehandicap Forebyggelse Familieafdelingen arbejder forebyggende, helhedsorienteret, inkluderende og koordineret for at udsatte børn og unge skal få en så god opvækst som mulig. Familieafdelingen videreudvikler og fastholder det tværfaglige samarbejde med henblik på en kvalificeret helhedsorienteret indsats. Målsætningen er at få videreudviklet og succesfuldt gennemført pilotprojektet Forebyggede Rådgiver i halvdelen af skoledistrikterne. Kultur- og Fritidsudvalget Hovedbiblioteket Der er i Budget 2015 afsat 2,0 mill. kr. til etablering af en café i forbindelse med Hovedbiblioteket. Caféen, der skal drives som en socialøkonomisk virksomhed, skal være til glæde for Hovedbibliotekets og mødelokalernes brugere. Samtidig skal caféen relatere sig til lokalområdet herunder ikke mindst Sundhedshuset. 17

19 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Generelt Sundheds- og beskæftigelsesområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.397,2 mill. kr. og bruttodriftsindtægter på 242,6 mill. kr. Til Sundheds- og omsorgsområdet er der afsat netto 709,8 mill. kr., svarende til 61,5 % af det samlede budget. Til Beskæftigelsesområdet er der afsat netto 445,0 mill. kr., svarende til 38,5 % af det samlede budget. Beskrivelse af de to områder kan ses nedenunder. Sundheds- og omsorgsområdet Budgettet medfører nettodriftsudgifter på t. kr., som fordeles sådan: Sundhedsordninger og genoptræning % Voksenhandicap % Hjælpemidler % Sociale formål og omsorgsarbejde % Hjemmehjælp og primærsygepleje % Plejehjem, daghjem m.v % Tandplejen En undersøgelse af den tidligere tandpleje, hvor klinikkerne var beliggende på skolerne, viste, at det mest afgørende for brugerne var tandbehandlingen og de fysiske rammer, mens tandklinikkens beliggenhed var mindre vigtig. I løbet af 2014 er den nye fælles tandklinik på Amager Landevej i fuld drift. I kraft af et styrket fagligt miljø og moderne faciliteter kan klinikken levere en forbedret tandbehandling for børn og unge i kommunen. Derudover vil forældrene i højere grad få mulighed for at blive inddraget i deres børns tandsundhed. Tandplejen vil i 2015 have særligt fokus på omsorgstandplejen, som varetager tandplejen for ældre borgere i kommunen samt for handicappede borgere. Målet er at øge tilslutningen til omsorgstandplejen og forbedre kvaliteten i tilbuddet. Handicap og psykiatri for voksne DHUV Digitalisering af voksenhandicap 18

20 Sundheds- og beskæftigelsesområdet I 2015 fortsætter arbejdet med Digitaliseringen af Handicap og Udsatte Voksne (DHUV), som indebærer en samlet digitalisering af hele den administrative drift af voksenhandicapområdet. DHUV understøtter en fælles sagsbehandlingsmetode på området og giver en forbedret mulighed for kommunikation mellem bestiller, udfører og borgere. Sundhed Prioritering af det nære sundhedsvæsen Sundhedsplan 2020 sætter ambitiøse mål for borgernes sundhed, idet kommunen prioriterer borgernes sundhed højt. Derfor fortsætter indførelsen af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. I 2015 med pakkerne: Mental Sundhed, Indeklima i skoler og Overvægt. I 2016 prioriteres forebyggelsespakkerne: Mad & Måltider, Stoffer og Hygiejne, mens det i 2017 er pakkerne: Seksuel Sundhed og Solbeskyttelse. Tidlige hjemmebesøg til nyfødtes forældre Konsekvensen af, at nybagte forældre udskrives stadig tidligere efter fødsel, skaber en øget risiko for mistrivsel i barnets første levetid. Dette imødegås ved et tidligere hjemmebesøg af sundhedsplejersken inden for 4-5 dage, hvor der tidligere kunne gå 5-10 dage før første besøg. Formålet med at føre tilsyn med barnets trivsel umiddelbart efter fødslen er, at sikre familien den bedst mulige start, ved at undgå f.eks. belastende genindlæggelser, som følge af dehydrering, ernæringsproblemer og gulsot for barnet eller brystbetændelse for moderen. Med det tidlige hjemmebesøg foretages der seks hjemmebesøg i barnets første leveår. Dermed er besøgsraten helt i tråd med målsætningerne i Tårnby Kommunes Sundhedsplan 2020 om at indsatsen skal: medvirke til, at borgerne får et langt og sundt liv, forebygge livsstilssygdomme og bekæmpe uligheden indenfor sundhedsområdet. 19

21 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Ældreomsorg Løft af ældreområdet Med Finanslovens ekstra milliard til ældreområdet er kommunen af Socialministeriet bevilget 7,8 mill. kr. i 2015, som er anvendt til et kvalitetsløft indenfor områderne: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, Bedre praktisk hjælp og personlig pleje samt Bedre forhold til de svageste ældre. En styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats sker via forkortet ventetid på genoptræning, mere vedligeholdelsestræning efter endt genoptræningsforløb, bedre træningsfaciliteter på plejehjem, behandlingsredskaber til udlevering i forbindelse med genoptræning og rehabilitering, samt gratis udlevering af hoftebeskyttere. En bedre praktisk hjælp og personlig pleje sker via en styrket indsats for sammenhængende borgerforløb, hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning fra hospital, samt tidligere 1. gangsbesøg for borgere, som henvender sig til kommunen for hjælp. Der indføres endvidere mulighed for en årlig hovedrengøring for hjemmehjælpsmodtagere. Endelig gennemføres der udbud af køleproduceret mad til beboere på plejehjem for at forbedre kvalitet og fleksibilitet. Bedre forhold for de svageste ældre understøttes i form af aktiviteter for demente på plejehjem, samt ved ansættelse af en frivillighedskoordinator for ældreområdet. Udbygning af plejehjemskapaciteten Der opleves et betydeligt pres på såvel hjemmepleje som plejehjemmene, fordi stadigt mere plejekrævende borgere udskrives tidligere fra hospitalerne. Det betyder vanskeligheder med at overholde plejeboliggarantien og håndtere de flere borgere. Som en konsekvens deraf etableres otte nye plejehjemspladser på Irlandsvej i løbet af Medicintjek Endelig er der også afsat midler til medicintjek for udvalgte borgere i Budget

22 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet Det er afgørende for beskæftigelsesindsatsen, at fokus er rettet mod at skabe muligheder for og hjælp til de borgere, som af forskellige årsager er ramt af ledighed og derfor ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Budgettet medfører nettodriftsudgifter på 444,966 t. kr., som fordeler sig således: Førtidspension og boligstøtte % Arbejdsmarked % Arbejdsmarked Sygedagpenge % Styrket kontanthjælpsindsats Kontanthjælpsreformen og regeringens udspil til reform af beskæftigelsessystemet stiller krav om en skærpet indsats for at få kontanthjælpsmodtagere fra passiv forsørgelse til beskæftigelse og uddannelse. En ændring af refusionssatserne vil afspejle dette ønske om en skærpet indsats. Satsen vil fremadrettet nedsættes, så kommunerne efter 3 år vil bære det fulde økonomiske ansvar for kontanthjælpsmodtagere. Da kontanthjælpsniveauet i kommunen er højere end i kommuner med samme rammevilkår, udgør det et oplagt indsatsområde, hvor der kan skabes et mere positiv resultat for borgerne. Ved en årlig investering på 3,0 mill. kr. forventes det gennemsnitlige kontanthjælpsforløb, reduceret med 2,4 uger og flere kontanthjælpsmodtagere kan således blive en del af arbejdsmarkedet. Øget indsats overfor unge ledige Jobcentret vil i 2015 fortsætte med at opfylde intentionerne i Kontanthjælpsreform fra 1. januar 2014, hvor målet er, at få de unge ledige afklaret hurtigt, og tilbudt grundlæggende læse-, skriveog regnefærdigheder. Hovedformålet er at sikre, at den unge kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det lykkes heldigvis for rigtig mange, men for de unge med store problemer og få uddannelseskompetencer kræves en særlig indsats. 21

23 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Det nyligt etablerede Ungeteam, skal sikre, at de unge får den ekspertise og opmærksomhed, som kontanthjælpsreformen lægger op til. Samarbejdet med uddannelsesstederne vil blive styrket løbende, og det i forvejen gode samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) fastholdes for at sikre bedre valg af uddannelse og efterfølgende fastholdelse. Tættere kontakt med virksomhederne Etablering og udvikling af kontakt- og samarbejdsrelationer mellem Jobcentret og virksomhederne er afgørende for det fremtidige samarbejde. Med de nye reformer sker et skift i måden Jobcentret kommunikerer og samarbejder med virksomhederne på. Der vil være tale om en overgang fra formidling til rekruttering, og dette skift vil være dagsordensættende for virksomhedsservices arbejde i Virksomhedsindsatsen vil i 2015 tage udgangspunkt i følgende: Mentorkurser til virksomhederne Kursus i salg, markedsføring og kundeservice Fra jobkonsulent til virksomhedskonsulent Skabe nye/bedre rammer for virksomhedsbesøg Matchning. Virksomhedsservice formidling til rekruttering fokuserer i 2015 på kvalitative mål frem for kvantitative mål. Med udgangspunkt i skiftet fra, lægges der i høj grad vægt på at styrke matchningen af den lediges kompetencer med virksomhedens behov. Virksomhedsservice har fokus på ikke at oversælge og skabe forventninger, der ikke kan indfries. Målet er at skabe en varig effekt. Førtidspension Revurdering af borgere i ressourceforløb Folketinget vedtog en ny reform om tilkendelser af førtidspension og fleksjob i 2012 med virkning fra 1. januar 2013, der indebærer, at borgere under 40 år ikke kan modtage en førtidspension. I stedet skal borgeren deltage i et ressourceforløb med fokus på udviklingsmuligheder frem for begrænsninger. Borgere over 40 år skal ligeledes deltage i et ressourceforløb af minimum et års varighed, før de kan indstilles til førtidspension med mindre, der er særlige omstændigheder grundet sygdom eller ulykke. Reformen vil i 2015 have været i gang i to år og en andel af ressourceforløbene skal revurderes i forhold til om der skal indstilles til førtidspension. 22

24 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Sygedagpenge Fødekæden til langvarige sygedagpengeforløb er ved at blive brudt Indsatsen er styrket på området gennem det offentlige og private partnerskab med Falck Jobservice A/S. Partnerskabet har ført til et løft i sagsbehandlingen, og der er indgået en aftale med Falck om etablering af et tidligt afklaringsforløb for sygemeldte borgere. Endelig har Jobcentret ansat en fastholdelseskonsulent, som skal forberede og fremrykke sygemeldtes tilbagevenden til deres tidligere arbejde. Det er forventningen, at indsatsen vil medføre et fortsat fald i antallet af såvel korte som længerevarende sygedagpengesager i 2015, hvorved man kan begynde at tale om at fødekæden til de langvarige sygedagpengesager, der typisk bringer folk helt ud af arbejdsmarkedet er brudt. 23