MATERIALESAMLING DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI Genoptryk 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATERIALESAMLING DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI 1974. Genoptryk 1996"

Transkript

1 ..., MATERALESAMLNG 1945 DANMARKS KOMMUNSTSKE PART 1974 Genoptryk 1996

2 l073 r Sidste side af illegal flyveblad i b1indskri ft. Udstillet i Frihedsmuseet: Hvad er det de gamle kræver? 60 millioner kroner, før krigen et afskrækkende beløb, men idag hvor milliarderne ruller; tyskernes lommer, er det kun et ringe beløb. Tyskerne tager fur tiden 8"79 mil 1ioner fra os hver dag. Vi opfordrer jer derfor til at gå ind for de gamles krav og hæve jeres røst for departements-cheferne. Det sidste ord er ikke sagt i spørgsmålet om hjælp til de gamle og syge. De skal hjælpes, og det skal være nu. Og de kan hjælpes. Jeres ord kan få den forløsende virkning. De gamle venter og håber, vis dem, at selv i besættelsens 51 år, er der handlekraft og styrke i vort lands demokratiske kræfter. Danmarks kommunistiske Parti Cen tra lkomi teen

3 1074 København,den 8.,Tanuar 1945.>,,-o:..:-... D. 3. F.or Kravene om Dy:r.tidstill æ",<'den 5.~iOb.T1El.;:~De' ~rjirk~ndci.;'~~~fotburid a::r_ f --: l. ---o ~ ~"':'~ hol<h;']'onjk-uldsmøde,hvor. Ejler. iromen,~. FOT.l."ctoB.ingsudvalgets Vegne, forolagde~ji'o:l.'si[l,gtil l~av dn!i:q;rhø,jelse af DyJ,~tidst~llæge:d.Udun;: nævneværdig Diskussion..toG :B'o:tbunqsfornl1mdenetil Efterxctning,at k"!ndsoi'gæusat:i,onen. :.- l;:j."ævo~dyrtic1stillægi:ei' forhøjet med ~2:;5 0re't{1 vok~me ma:ndlige.a.rb~,vere, 15 Øre' til::' ''\Td~,:silekvindelige.;, Arbejdere og 7,5 Øre.'til.Ungarlilijdere., "." :;",',. '... '... : - ~,:...'." :.1 '" J _..,' '.<'. ',' '. '''., l'.:'.' Disse Lø:rikrnvor betydelitri; højere end,hvad D.s.~. paa.:}.øgettic1ligcre Tic1spurJd,:,Uider llcsætt<;lsen har forlangt, og det,ses tydeligt,a ~ StGnnJ.ngqnpaa Arbdc1s:plac;:se~o; og K6n~ " f,t'-sresolutioncrnc, har øvet nd,fl;ydelsg. paåkra-v:i?ngsudformning.',.~:; ::. "~"...'.c:':" '.. Umiddc1bart 'efter.~odtagul~("ri af Ff'.,t1:GYægeij3~~ Løclcravokr A~b~;;},d~tr.i~~ri:n:i~:Fii;bi~~d'~ Er. 'l'.l. 'l'hol1ls~n,udtalt til. -rgsse:l.,r.tplm.i Arpcjdsgivcrfb:t~niligen iirj(o fifli1i}r nogd. Grlmdlae for tindring(;' af Dyr.tid~3'Ordl1j.llf,cni det nu'offentl1ggjorte Pris.tal.Hcrmed,mr... de Herrer paa doii.anden Side af Bordet~"dlkendegivc:t,at'dee:gter at'1.ortsætto6:,!:leres.liej"'::::" Polit:iJr og lado FOX"&l.ndaskabctg-c.a...deJ;'0s: ilrindc J:."uDny.',. 3.,:... < :,'U ;:,./v:.. ::.., 7 ::":.~.: :,,:.,; :: -,-..'..."... ',';, '..',.0.0 '(.1~" '. _, Slml 'do, kollunendeforj:l~'uldlingor'melled: H6vnlorganisa tionerne dgrfor givr noget,redlt. ' till:odlcninern l,maa ma."1 p<'1a Arbcjdsplacl3::::rnc 9g f~d,~ faglige Or~såtio~'i~Ji.,g~nneri"o1H-o... kcnjcgivulnor ei'tertrylkglif..-t sottethomspi'og 1}ans SlænG :pe.a"p.1.a<ts O :forlångo,?-t..:d.s'.fl so. :J.'6V g<.;rmqmfør.cs ubøskriaret. Sa.b.yol';L.:Skrift ie.6m.i "l'?-10 maa-dct,i ov"asu3"f"nvæj.~e OVem'l.ævn-:. k Syni ~cr;p.or..l>::ggqs"i'ur DU:Gen,'U."19-,:,~.E;::;.~..:hcU:j:nb~ a:(:ci,9.rgj.ste.~k..~v og.dckommcnde Fo~d."~d.l.. ;i..n...r;~~~,. ':.~'.,o" :.~;('(~;~.":,.',:.r.( ~.:... '..",..._,.. ~,.. (o:: i:'\.:i.'-:~-:~:~ :_:.~._ lien naar detto er sagt,kj.lll det være nødvendigt fl,t tabe D.s.Fs.?3a$.tand,oci,åt -man nu. lw.j.' Ja-m'et fuld Dælming for ::''ricstiffllineerne.,op til eli"nærmere Unders.øgelse.Paa.F.ormailds- " mødet under1wggej.e,ejler o!ensen. den, RJ?fa ttelse meet=følgp.nde: Januar 1939 var Gennemsmts':: løl1llen 159' Øre,denslr.al indtil nu efter.:1axlds or{1!nisationens' Udreg!'.iJ>..gervære steget.med-',,'o,_ 6[;,8 -ørei 'tn ;2~7.,-8:0re. s~å?eriocl~ ;er mata.lid steget 107 'oi.llt,hv:t])~et vi.l~ig'e,r:.. at.arbejderne i:.enhold til <Krav ~.a: 1.~1:X:Q~('l5~-99~-e5.øri3 ';'. i Dyrtidstillieg pr :Tilno.Ved nu at foric'.!ge.differencen '(ca22, 50re-'tiX?:rænd.og i. H~11l.101p. til }{ef'l.~,leringenca2/3 'heraf til h'vinq~r.n'e::og 113' til Di1e,"Urbejslernc)meJ,.letr det:,}~reciie:ij.;'" mej.ne sktllcle håve haf;t,og den berefm~de. ~l?lj!lemsni.tli.gc'timel~,,0enej:<!ml at hav~ i:lfter-:: :d/ kol!1!!letønsl:e~ om at for1rmge fub. Diclming-,for msstigi1ingenle. '.'"..,:.:'.. :.!....' o '. ' '.." ' 1 ' Hvorfra i~n.;f. : ~~.hente1; lhte;ial~t iilli:'u:g V'ed:Udre[,~<.:ll' af den' (:)Jlltal.te,stleiru.n~~. i Ge:JllP.msiutslør.nen,rr.elder Hi",torion i,..1d{.e noge~. om.,ljbekcndt for QS er det iklte,at T.K.>.. Tlloms<".ni Arbejdsgiverforenince."1 længe!?år rl1mlet.med'fantasi tal 0YCi!rd~: S;l.akaldteKQn.;..' junkturstieninger paa det lønmæsdee om...~cib~m~ndet,kan dog iy~e :være Fag'b.eVægelsenSOp.:;- gave at gaa ind.:pacj.denne_spøg. ' ":'=.,.",., '.;_.:':. ';... :... _... ~,.,".:.,,,;..". F.ct:teralt at dølllmer.a.r D.s.:!)'. fremsy..affet, d:er!; ;"Genncmsriitsbegr.;1;>,l',ro{ nu..~;'.becindt ;~t\::: Operere Ned,ved, udover <let almi."1(lelige :DYrtidstilllpg;a t.me'dremru Ju;i.cQid.>J.:i.ngen9Augustken~.. del~3en,lønningerne ved. det. s.m:'1ic;ety9~e~:t~bejde,:jlam.t,hvad de:i- "~l(lrs:.maa)l4:ve været,v~d.._., Hn.nXlde::r. _ :: ',.' "....:". ;':::; t:,,_;.-, t.:'... ':., "',;c:,o.;:.:.:.~:. ;',' ~._:~. :. "r.~':,.' Uden (l.t ville bestride',at ArbG~jdcrne har forrnaaot ved en Sa1"~etOp~r<).."-en ii,.en'1)el'til-:- :., fælde at rnavirkg Lønningerne; i opudgaaende,,j.9tr,ung,ma<"1. vi 'db&:bcd~(:mt"ta[,'c;j\.fsts.nd.::~fra.:'. ~:~. at OVGllnwvntcFaktorer indføres. under lfontogllt)j9dt{3-got DyrtidstiJ.;l..:eg~, '..-:; ""0':' "".'.L Juleordn:Lngen ~ '.1942 og Augu~;t1::()ndeis~'sidste' Aa.:r var en ib,;mdsræ.~:;th ::a.~ i;i~e ~%-: lørulvde. Dot:kan i..ldt~ være l,;erringon,at Dda af ArbE'jderbevægelson først llaz. SG d lres n-. J~l;rosser ofret'}k.'1.a Bekostning af (l.iss8ordllingers Genn(~rl!førelse for dcr lfter at fua dem præsuntel'et som Lc:l i den' aj.mi.nddige ' Dækning for Dyrtidcn. Det, er for at sige det groft - at blive taget vod Næ::lml to Gnngc.

4 l075 Ejheller kan Forskellen mel'øn L~ine,ern~ pa.a de. særligu.arbejder og det aimnclelige gplgse Lønniveau gøres til!:lodtaget Dyrtid::l'billægJDette Arbejde vil snart være en Saga blot og alt,hvad Arbejde,rbtvæge,J,sen fa:u' ud: af den SlagsBereQ1iJ}gs~ster,eJ.',offent-. ligt at faa,.popularis~ret et LønlQ'8.v~dcrsY..a.lgøre :'C1et ud for fuld Daili:rrl.ng 'for' Prisstig- ntngerne,men 'som ivirkeli[d1odfm il:ke.cngun~ udgø~ en 'fredjedel af,hvad._~bejderne har tilgode,naar ogsaa Varefo:crlll[;elscr med.regnes.hvad det bet-jder for F:rGll1ti~lensLønpolitik, er det :ikke nødvendigt a t ofro mange Ord ~. ' ".. '.,.. Kunstige Taageda:rmelser 'omkrinrr Lønsagen kan kt.ni være tii Ga:vnfor Arbcjdsciverne. ArbejderbevægO'lsen maa f~!.rjthoj,del,a.t i Dyrtidstillæg b.u~arbejlle:mc moo.ta{~ot5o-,l5 Øre lt' Time - hverken mere e1l8r mindro~so.mtidligere bemærket h.ur ele l;rav.]j<.~ -90.:95 0J.'e, hvorfor den llja.1g1en,de Dclming udgør. ik.1ce22,5 Øre,men 40,8 0ro.: :e11heri. er ikk:e ind.be-. fattet Vareforringelserne,der mindst mr paaført Arbejderne lige SM. stort Tab,som d.en :rij.:mgl,mdedælarlngfor: Pr:i:sfulsudsvin..,.ot...'.' :' o..:. :','.:,..., #,-,...-:.,,":,-,: '.. ~"..,". ~ ~ '" #', : '. ".:'..... K9n[;TOSSernesKravom: :fuld Dækning for Pri:sstigni"1B'Crne og HClllCYnt:-:.r:en til Vareforringelsernc 'bør ikkl3 for'flacliges :V'30 Anvendelse ~f Borogmngsmetoc;,er,cl~:t,hørur 'hjr;jljlffiei Statistisk Departement.,....:...,:": " " ' >,,,: \' ',:.,'.D.s.F. har rejst mv,der gør det nmligt at udnytte OverenskOlllstsit1."k1.tione:ntil et Fremstød for ~ilbageerob;rine'm Gf'noget af dot,llxbejdcrne er blevet fro.stjaalet~men s;e),v om oe,'"saadisse Y.rav skulde blive.gennemført,maa Lønkampen,r.na videro,f'or der 'vil.stadig være langt ±gen,ind :l1liecilonmernos Krav. er gennqmført.. '" ';.' : :. -,- -~. --:-..'.' ~- Restriktionorne og Arbejds)?ladsorno. l'i.j:bejc1stidsnedsættels0 og Afs]::Gcli[{elscrhar -:-:---:-:::, ; fulgt i Restrikti,onernes KølV'.:md,ogen i Forv0j-..en meg~t haardt blllstct Arbo.jderklo.sl1e udsættes nu 'for nye drastiske 1JcdskæJ.i.nger. p,enne Sag.s~:;ulrleFngbevægelscn,gi.vetvis have stillet sig pna dot StundpurJld;,at Arbe.;ds-.giverne, der hidtil.~~ tjen~ ~1. Cri~on og.bcsættclsen,nu burdo.pave t8. G et dcres Del af: Byrde:-n,e..og.i størst UUligUdstrækning have 'holdt F'olkenq na. Arbc,;rlSlJladser;n.e swnt.ydet. i'uj.d Lør:.mli[;!ling,l:wor Neclsættolse tlf.,a.rbejdstiden mantte foretag,'cs...'... 'Dot er' imicil~rtia :Arbejdsej;vernc.,d~r hr..rtagct 'nitiativet~ S.'1.a,luQus '}i.i:l.r 'mm pia flere af Hovedstadens str"jj','cje:r;nindustricue V:L'rksomhedersimpel thon d.iktcret Lørclagslukning"og Afskedigelser fqreta:gcr do cfter Behag~'... Selvom ArbejdGrn~ sqm ]'ølee,af' dennedsa'i'tc Arbejdstid kod"l!llcr over.~ A~bejdsfordoling,bctyder en 'fæ Dagc..'S KrbejodsUg<,; <log Løn:rcduktion p;j.a F.i-oncJ."pr Heo.Endnu væri'e bliver det selvfølgelig for de i1.'mge:.der enten fæ;;; Arbejd:stidnn jdcrligere 'ned-. sat e~ler hej,t 6.stes u~i Arbcjd~løDhed'Ji.; '..:"... '...- Denne UdvD~ling maa 'der sættes ind'imo{~' Det mind;t~ ~.~ f~rlanc,o '~i'j~b6jdsg~vc.:::neer~!1t de betaler Differencen mellem en fuld Ugeløn og den Fortjeneste 'Arbojdcrn8..nu vil f:3t'j. raa,nedsa.t :Arbejdsti:i ~dbc~attct Arbe.;dsfomclingon. FoJ.';'. de 'l!1.'u1ge,deru11ered'; er kn.stot \,ld i Ar'bejds10<jLlC."-m,mae.. Sc.mfundet ~j(;blikkelig træde til. Oesaa her maa Y.ravet været: Fuld Kompensation.' '.. Store. Dele.uf Arbejderklassen stn.ar ovd:for den fuldkomne Ruin,hvis ikke alle' Kræfter forenes om at kommede Lag til UndGætr~,der ranunos,haardest uf Ros~~iktioncr.ne. 1\:r2.v herom mna.rejses. paa',arbejdspladserne. og i :fugforeni!1gcrnehe:nholcj.svis til ArbojdseivClrne og :T;Yndighedernc. : '. ' ':",....'.Det faglige Scl':t'etario.t.

5 1076 rl NUMMER 51 u. JANUAR '0'" ndhold Nytaar '0"5 - Pas paa Mørklægningen _ Nazisferne plenlæqger Sprængning ef De' kg!. Tealer og Naflonalmuseet - Ny Storda"d af dan.ke Sabortører - Kampen for faglig Enhed i italien - De svandt, de svandt, de glade Dage - Landbrugneformer i det befri. ede Polen og lahen - Fra Modslandskampens forresle Linier -,(j3 Danskere døde - Tyveri og Ran er ikke Frfhedskæmpernes V mrk _ Gunnar Larsen Knibe - Falskneri - Danske- UDSENDT AF DANMARKS KOMMUNSTSKE PART reidenamerikanskehær-udp!y'ldringen {f.i1 ap1.e 'J.tVLwnedd.2eUUteJl. tj.{j 1ted1æl:qZeJl.e! Kammerater! Med h~ard Haand fo'r Undertrykkerne frem imod os i det forløbne Aar. Men hverken Dødsdomme. Arrestationer eller Terror formaaede at standse vor Kamp. Arbejdet blev fortsat og vort Parti er i Dag stærkere og større end nogensinde. Ogsaa Frihedsbevægelsen. hvoraf vi udgør en uadskillelig Del, er vokset stærkt i ndflydelse og Slagkraft. Det forløbne Aars ndsats mod Undertrykkerne, som den fandt Udtryk gennem Modstand. Sabotager og Folkestrejker har været ypperlig. men endnu staar store Opgaver - omend af ~n anden Art - for os. Snart indledes' nye Stormløb mod Rider. l)'skladd, maaske de Stormløb, der for altid gør det af med Hitlerbarbariet. og da vil der blive kaldt paa det danske Folk, da ventes der en aktiv Krigsindsats af os. da skal vi kæmpe. som det franske. det belgiske, det hollandske, det norske. det italienske og det græske Folk har kæmpet for deres Frihed. det vi i Ærbødighed mindes alle Frihedskampens dræbte og udtaler vor Tak og Aner. kendelse til alle, der har været med i Arbejdet i det svundne Aar, sender vi vore var. 1T1esteHilsner til vort Partis Formand. Aksel Larsen, i Koncentrationslejren Oranienburg. :ii Fangerne i de tyske Koncentrationslejre og i de tyske Fængsler i Danmark, til alle liem. hvis Nærmeste blev Ofre for Hitlerna:o:isterne. Vi udtrykker vort Haab om, at Signalet til aaben Kamp snart maa lyde for det dan. ~kefolk. saa vort Land kan blive befriet. Landsforræderne straffet. en grundig Udrens. :ling foretaget, Oprejsning givet til forfulgte. Patrioter og Arbejdet for Fremskridt og l'olkets Tryghed paabegyndt. Danmarks kommunistiske Parti '.-.. Centra/komiteen

6 1077.._.~--- J _- -:.-- 2 LAND OG FOLK 1944 blev ikke som Folkene haabede den endelige Sejrs Aar. Men alligevel blev det et Triumfens Aar for Fremskndtets Kræfter. Overalt led Hitlerarmeerne Nederlag. øst har den Røde Hær kastet dem Tusin. der af Kilometer tilbage. renset Sovjetian. det, store Dele af Polen, Slovakiet, 1<.umæ. nien, Bulgarien, Ungarn og det nordligste Norge for Fjenden og staar i Dag klar til fra 'tiere Sider at gaa løs paa det hitertyske Rige. Vest foretog de Allierede en over. maade vellykket Landgang i Normandiet og befriede Frankrig,.Belgien, Luxemborg og en Del af Holland samt trængte ind i Tyskland. Paa Middelhavsfronten blev en stor Del af talien, herunder Rom befriet, Grækenland renset for Tyskere og Alba. niens Hovedstad, Tirana, erobret. Marskal Tito bekæmpede Tyskerne i Jugoslavien og befriede i Samarbejde med den Røde Hær Belgrad og store Dele af Landet. det fjerne øst er Hitlers snart eneste Forbunds. fælle, Japan, i Defensiven og den ameri. kanske Uffensiv har resulteret i Befrielsen af betydningsfulde øgrupper. Under de forenede Nationers Tryk blev Vasalstaterne Finland, Rumænien og Bulgarien tvunget ud af Krigen. Hiter har faaet den To.Frontskrig, som han. frygtede mest af alt. Han har mistet store Forsyningsomraader og Vasalstaternes militære Hjælp. Men han har mistet mere end det. l øst er 120 Divisioner blevet tilintetgjort, mens l Million Mand er sat ud af Spillet i Vest og hertil kommer Ta. bene paa Fronterne i Sydeuropa samt ved Luftangrebene paa det tyske Bagland. Nye Totalmobiliseringsforsog samt Oprettelsen <lf Folkestormen har ikke talmæssigt og langt mindre kvalitetsmæssigt kunnet erstatte Tabene og ndsættelsen af de terroristiske.gengældelsesvaaben har ikke kunr.et æn. M dre Krigens Gang til Fordel for Hiter. Tyskland fortsætter sin Fart mod Afgrun. den med stigende Fart. Hitler har i det forløbne Aar været faa. mælt. Denne Munrllammelse hos den hidtil stortalende har ikke styrket Tilliden til ham. Massehenrettelserne etter Attentatet d. 20. Juli er Udtryk tor, hvorledes Stemningen mod Hider er i ::'ugning. Ogsaa do:: Hun. dredtusmde tyske ::>olaaters og OUicerers Optordring fra.sovjettangenskaoet til aktlvt kæmpende tyske ::'oldater og Utllcerer om at vende Vaabnene mod Hltler er et talende Vidnesbyrd om, at Tyskerne kke mere blindt tror paa de nazstiske.:'antastener. NaZSterne, der allerede har paatørt Men. neskeneden umaadellge Lidelser og Vfre af Blod, er imidlertld Kke til Sinds at tor. svinde som de bankerotte ndtvlder, de er. De torbereder sg paa at tortsætte do::res djævelske Vrksomhed etter Tysklands totale Nederlag. l Tyskland uddanner de.i:'olk til PartisankrJgstørelse, og i de torhen besatte Lande eher1ades Terrorister, som i Sam. arbejde med de tyske Nazister skal søge at udnytte Vvergangstidens Vanskellgheaer til Fremme af den tyske lmpenah::.me. Nazisterne vil ogsaa her torregne sig. De Allierede Nationer og tørst og frem. mest Folkene i de kngshærgede Lande vil drage Omsorg for, at dsse l'rovokatorer og Ødelæggere af Ejendom, Liv hihed og hed- taar den rette1:sehandlmg. l Stedet for Undermineringsvirksomhed vil Nazi. sterne komme til at opoygge hvad de piano mæssigt har ødelagt l kaukasus, Ukraine, Vesteuropa og hvor de ellers har hærget. Tyskernes Optræden i Danmark blev ogsaa præget at deres Vanskelgheder og!:rygt tor invasion her i Landet. Kuppet mod Politiet, nye Befæstningsanlæg og.be. slaglæggelse at ejendom og Matenel::>kibe) var leasaget af torøget udplyndring, tor. stærket Gestapoterror og den mere lyssky Terror mod.hennesker og Ejendom. De hensynsløse tyske Overgreb svejsede det danske.tolk endnu stærkele sammen, saa Frihedsbevægelsen under stgende ~ym. pati og THshltnmg kunde føre sin Kamp mod 1yskerne. Ja, Forholdet er i Dag det, at Folkets atgørende og overvældende fler. tal ser hen t11 Frihedsbevægelsens Ledelse, DANMARKS FRlHl=.DSkAAD, som det retnmgsgivende Organ i dansk Politk. Un. der rolkestejken og de mange Demonstra. tioner i Aarets Løb er Frihectsraadets An. visninger og Paroler blevet ubetinget fulgt. Dette beror paa, at Frihedsraadet har grvet Udtryk for Folkets Ønsker og Vilje og har ført en nøgtern og moden Politik. Derfor har den danske Modstandsbevægelses Kamp

7 l078 LAND OG FOLK 3 ogsaa givet!!ode Resultater og skaffet det. kæmpende Danmark Anerkendelse Q\'eralt i cl"n frie Verdl'n. K::lmpen ha~ ko~tet Ofre. Men trods Htn. rettelsl'r og Pin~ler fortsaite c'et danske Folk sin Frihedsbmp. Overalt. hvor Un. dertrvkkerne giorde ndhug, stod friske Kr::l:'ft~r parm til at tage fat, og det danske Folk. som ikke lod sig skræmme og ej hel. ler provokere af Tyskerne, staar i Dag parat til at gaa til Angreb. naar vore Alli. erede finder det formaalstjenligt og giver Shmalet. Det svundne Aars Resultater borger for. at Befrielsens Da!! snart vil gry for vort undertrykte og udbvttrde Land. og at Sej. Tl'ns Faner inden længe vil blive plantet, i Berlin. P,~ pna Mørklæ.qningen! Julpnften skød Schnlburafalk p Grflnd.!. PMlc<oel ~ :' nem Yinrlu,=r. hvor MorkJreqnlnaen kke vln~pffektfv;.4f)'".." --. ',.;; dette muhpvis klln Vlfre Jndlednfnqp.n til en nu Terrorbørae 1'l",l p dpc; jr;f1f'l ri"'t kønrip'l hl. li. fra Norae. opfornrer DAN_ MARKS FRHEDSRAAD h-le Bpfalknlnaen f B" oa pft. Land fil ikke pno nnapn Mande., slase ml'd Mørklæg. ningen. 8.a unødig Blodsudgydelse k.n undgaal. 'Jazis t erne planlægger Sprængning af Det kgl. Teater og Nationalmuseet Da!!(.>nefter at Tyskt"rne havde mistet TOROTOR ~hævnede" de sig- paa den dan"ke Befolkning ved at sprænge TU- BORG Bryggeriet i Luften. Det viser sig nu, at 0delæg-gt"lsen af Tuborg- skyldes en "Ekspeditionsft"jl". følge en Nazist, som kom til at fortale sig, stod Tuborg jant't nede paa Listen over danske Virkwmheder og Bygninger, som skal ødeiæg-q"es.øverst stod Del kgl. Teater og X/ionnlrnl1seet Det danske Folk maa saaledes forberede sig paa at miste disse to Monumen- [t'r over dansk Aand og dansk Kultur. :";azisterne og deres danske M~dhjælpt"re 'il ikke undlade enrlnu en Gane: at mani- -('sten-, at de er Bærerne af Barbari og -:,kændscj. Overalt. hvor Nazismf'ns jern- :lcslah<'de Støvl~r har trampl-t, er de stør- ;'H: Kulturmindesmæl ker lagt øde. Ogsaa ~)anmark maa berede sig paa dt:fine :Skæbne.

8 l079 4 lar-..:o OG folk Ny S!orJaaJ""~1dan ~e, SaLotøl-er Værnemagervirksomheden TOROTOR totalt ødelagt Paa Aarets første Arbejdsdag indføjede Frihedskæmperne en ny. storslaaet Bedrift i Rækken af heldigt gennemførte Aktioner mod Fjendens Krigsindustri. den mørke Januarmorgen ødela!2'des Radiofabriken Torofor paa KolJegievej i Ordrup. Virksomheden producerede fortrinsvis Dele til Styremekani~men i Tyskernes flyvende Bomber og om Omfanget af dens,arbejde for Krigen faar,man et Bpl2'reb ved at høre. at samme Dal<. som Virksomheden udslettedes af Jordens Overflade. fremkom der til danske Myndigheder Anmodnin!2' om Anerkendelse' af en ny Ordre til Værdi 18 Millioner Kroner. Det var saaledes en af de meget store tyske Krigsindustrier, 0!2' den var fol!reli!2' beskyttet efter alle Kunstens Regler. Foruden Fir. maets eget Va!2'tværn havde Tyskerne tolv udsøgte Folk til Bevo!2'tning af Virksomheden Dag Og' 1\Jat. Fabrikens Terræn var omgivet af et højt Pigtraadsheg-n med Højspænding. Dt>r var opført Betonbnnkers og et særli!2't Taarn, hvorfra Vagterne med Maskingeværer kunde bestryge Omraadet i alle Retninger. Gennem særlige Lvtteapparater kunde man i Va!2'tlokalet 'kon-_ statere selv den mindste Støj i vid Omkreds.. Men trods alle disse Sikrine-sforanstaltninger blev Tyskerne dl:'n 2. Januar om Morgenen san cftertrykkejil!t overlistet af de modige Patrioter. at Virksomhl:'den røg i Luften omkring Ørene paa dem, uden at de fik Lejlighed til at løsne et eneste Skud. Patrioterne var tidligt paafæroe. Allerede Kl blev Vejene til Fabriksomraadet besat, og efterhaanden som Arbejderne kom, blev de holdt tilbage. En morgenfriske Sabotører overto~ deres Rolle og gik i Mørket henimod Fabrikens Port. Jo nærmere de kom ndgangen, des højere og- lystigere gik Snakken. Man udvekslede Hilsner og øpfriskede Begivenhederne fra Nytaarsaften. Den nye Portner (den tidlige - et frækt Nflzisvin - blev som bekendt beskudt den 28. December og maatte paa Hospitalet) anede ikke Uraad. Uden Betænkeligheder lukkede han op. hvorefter han og to Vagter om)!aaende blev afvæbnet. Porten var nu i Frihedskæmpernes Hænder. Umiddt'lbart efter svinl!er en Lastbil ind paa Terrænet og- kører frem m~d Fabrik~hy!!ningf'n. Ud af Mørket dukker nogle ~Arbt>idere", som straks begyndt>r at tømme Vognen for dens ndhold. En svært hevæbnet tysk Vagtpost er kommet til Stt>de Ol! ser interesseret til. Han føler fih:yneladende Trang til lidt Snak i den raakolde Mor- J;f'n, men da alle hans Forsøg preller af paa "Arbl:'jdernes"..Vl:'rstehe nicht", for. svinder han igen eftf'r endnu en Gan!?' at have kil!gl:'t paa de Kasser. df'r fra Vognen blev bakset ind i Fabriksbygningen. Saaledl:'S bar Frihl:'dskæmperne lige for Næsen af de tyske Vaj1'tpC'ster flere Hundrede Kilo SprængstOf ind i Tor%r. Da alt var klar til Sprængning, forlod Patrioterne Fahriksomraadet paa nær en Mand, der fra Porten paa Lokaltelefonen skulde advare PortnerfFlmilien. Endnu inden han havde faaet la!!t Telefonen, kom en Tysker farende ind med Maskinpistolen i Skudstilling. Af Vag-tens Optræden saas det tvdeligt, at Tyskernes Mistanke var vakt. Roligt vender FrihE'dskæmw'ren sig om mod Tyskeren og- spørger:,,\vas ist doch los?" Dt>n tvdelil!t desorienterede Vagts OpmærksOlnhed fanges et øjeblik af en L:vd ude paa Terrænet. og rien koldblodige Patriot benytter Lejlij1'heden til i et mægtigt Spring at forlade Lokalet. Faa Sekunder senere lyder den voldsomme Eksplosion. som forkvnder, at et af Fjendens viq'tigste Produktionssteder ikke er mere. Først da g-ik det op for de tvske Vag-tooster, hvoraf ialfald en blev dræbt og flere saaret, hvad det var for Gæster, de havde Besøg af i den tidlige Morgen. Da Sommer-"oe: Gestapobanditter naaede frem til Ruindyngen. var Frihedskæmperne forjængst over alle Bjerge. deres afsindige Raseri gik Tyskerne som sædvanlig helt amok. En lille intetanende

9 load LAND OG FOLK 5 Hund, der kom i Vejen for dem paa Adolphsvej, slængede de et Par Haandgranater efter, saa den skyndsomt maatte tage Flugten og det var i flere Timer for-" bundet med Livsfare for ethvert levende Væsen at vise sig~ paa de omliggende Veje.. " Takket være Patrioternes modige"anvendelse af List, kunde denne Aktion have været udført uden Tab" af danske Menneskeliv, hvis ikke Brandchauffør Evald Hansen pau Trods uf Advarsler havde forsøgt at køre igennem en af Frihedskæmpernes Dækningsgrupper. ngen beklager dette Tab af en dansk Borger mere end Patrioterne, men Gruppen maatte gøre sin Pligt og beskytte sine Kammerater mod enhver Overraskelse. Det indebærer en alvorlig Advarsel til enhver, som maatte komme i samme Situation: Saalænge Frihedskæmperne befinder sig paa Aktionsstedet, bør danske Borgere ubetinget efterkomme de Anvisninger, Patrioterne giver. Hurtig Genrejsning af frie Fagforeninger i de befriede Lande er en af Arbejderklassens vigtigste Opgaver. Den er san vigtig, at den fortjener størst :mulig Hjælp og StlJtte fra åen internationale Arbejderbevægelse. Ailerede nu kan man danne sig et Overblik over, hvorledes det vil ske.'- Arbejdet paa at skabe faglig Enhed i talien er i sau Henseende lærerigt. nden Mussolini knuste den italienske Fagbevægelse, var denne organiseret i en Landsorganisation under Ledelse af den yderste højre Fløj i. Socialdemokraliet. Samtidig eksisterede andre Fagforeninger, syndikalistiske, kristelig-demokratisl~e. m. fl. Ved Mussolinis Magtovertagelse. søgte Landsorgani:lationens Ledelse at tilpasse sig- for at undgaa Oplø:miJll{. Det endte imidlertid med fuldstændig Kapitulation overfor Fascismen, og Landsorganisationen opløstes i Da Fascismens Nedgangstid kom, og Arbejderne begyndte at skabe frie Fagforeninger, blev der gjort Forsøg pua at demokratisere Korporationerne, og deres Ledere gjorde Anstrengelser for fortsat at forblive i Spidsen. En af Lederne for Søfolkenes Korporation erkendte saaledes Nødvendigheden af en Reorp,-aniscring, men mente, at de»gamle og ertarne" Ledere var bedst egnede til at gennemføre den. Arbejderne havde imidlertid en anden Opfattelse. De nye Fagforeninger fejede overalt Fascisthaandlangerne til Side. Jernbanearbejderne var blandt de første, der skabte sig frie Fagforeninger. 23,000 t Arbejdere samledes den 9. Januar 1944 til Kongres, hvortil var indbudt Repræ. sentanter for alle politiske Partier samt for Havnearbejdere, Vejarbejdere, Statstjenestemænd; Landarbejdere m. fl. For første Gang- i over 20 Aar kllnde en" repræsentativ Forsamling synge de italienske Arbejderes Kampsange og nternationalen. Over Tribunen vajede en gammel Fagforeningsfane, som havde været skjult omhyggeligt i alle de mange Aar. Som det var at vente, blev Ledelsen af Fagforeningernes Genopbygning betroet gamle Arbejdere, som havde været aktive i Fagbevægelsen før Fascismen, og: som var blevet deres antifascistiske Opfattelse tro. Snart fulgte Arbejderne i andre Erhverv Jernbanearbejdernes Eksempel og tog fat paa Org-aniseringen. Samtidig sporedes ogsaa Bestræbelser for at forene Fagbevægelsen. Neapel og Rom dannedes de første to faglige Centrer. Fællesorganisationen i Neapel dannedes først, men vægrede sig- ved at samarbejde med Fællesorganisationen i Rom. Organisationerne i Neapel var imidlertid af en anden Mening end Ledelsen, og en Kongres vedtog den 28. August 1944 et Forsiag om Tilslutning til Organisationen i Rom. Den 15. September 1944 stiftedcs Landsorganisationen i Rom. Fagbevægelsen er dermed en Enhed, og den udstrækker sin Virksomhed over alle de befriede Omraader. Medlemstallet har allerede passeret Millionen. Landsorganisationens Vanskeligheder er J<'J

10 1081 " 6 LAND OG FOLK store. De skyldes i første Række de tyske Ødelæggelser, Mangelen paa Raavarer, Kul, Kraft, Levnedsmidler og Massearbejdsløshed. Rom er Arbejdsloshcdstallet saaledes 200,000. Saavel Fagbevægelsen som de politiske Partier anstrenger sig for at overvinde Vanskelighederne. Landsorganisationen har saaledes overfor Regeringen fremsat Forslag om Pengehjælp for at raade Bod paa Prisstigningerne, om gangsættelse af almindelige Arbejder og om Restaurering af ikke-arbejdende Foretagender. * * Efter ndbydelse af Landsorganisationen har Repræsentanter for de britiske Fagforeninger samt for de amerikanske A. F. of L. og C. L O. aflagt Besog i det befriede talien. De havde derunder Lejlighed til ved Selvsyn at konstatere Følgerne af l'1ussolinis og Hitleristernes Gangstervælde og havde ydermere Lejlighed til at 'drøfte Forholdene med de Allieredes Raad i talien samt med General Wilson. Under Forhandlinger med de italienske Fagforeningsledere erklærede de, at r:ormaalet med Rf'jsen var at være behjælpelig med Genopbygningen af den frie Fagbevægelse, og de vilde garantere allieret Hjælp, men de stillede Krav for at yde en saadan Hjælp. De krævede, at Landsorganisationen skulde love at beskytte "Princippet om Fagbevægelsens Selvstændighed", og at de politiske Partier ikke skulde tillades at faa nogen som helst ndflydelse paa Fagbevægelsen. O'Brien, en af Enl?'lænderne, f'rklærede frejdigt, at talienerne ikke skulde regne med nogensomhelst Hjælp, dersom disse ViJkaar ikke godkendtes.. Med Rette m'la man spørge, hvad der vel kan stikke under denne de engelslw og amerikanske Delegeredes store Om- De svandt, de svandt, de glade Dage....Front und H~jmaf del tyske SoJdaterblad, skriver, af de tyske Soldater maa forsfda, af Slluafionen nu er fofall æn. dret. Der kæmpes nu paa ty.k Jord og d~ maa derfor elægge visse Vaner, som de har faget med sig fra Frankrig, østeuropa og Balkan. Man tager næppe fejl. naar man gæller paa. el disse Vaner bl. a. hedder Plyndring, Mord Og Voldfægt. sorg for den italienske Landsorganisations nsejvstændie;hed". Er der nogen Fare for, at Fagforeningerne skal komme under Arbejdsgivernes eller noget reaktionært, anti-demokratisk Partis Kontrol? Aabenbart ikke. De ierrers Uro og Ængstelse kan kun skyldes, at Enheden i italiensk Fagbevægelse er slmbt i intimt Samarbejde med de tre Partier, som er forbundet med den italienske Fagbevægel~e, nemlig: det komnllmistis!,e. socialistiske og kristelig-demokratiske Parti. Men der kan ikke være noltet forkert i denne Enhed. Tværtimod kunde der ikke som Forholdene laa skabes Enhed paa noget andet Grundlag. Flertallet af de italienske Arbejdere, særligt de organiserede, sympatiserer med et af disse Partier, 0:4 Overenskomsten om Samarbejde mellem disse tre Partier er den bedste Garanti for Opretholdelsen af Enheden i den italienske Fagbevægelse. Kun reaktionære, der repræsenterer Arbejdsg-ivernes mest snævre, egoisti~:ke nteresser ken være misfornøjede med denne Enhed. kke de!'to mindre fors0!!te den amerikanske Ud~f'llding Luigi Antonini at undergrave Enheden ved at tale om "Kommunistfaren" Ol! sagte flt faa Kommunisterne og Socialist:::rne samt de med dem s:vmpatiserende ud af Fagbevægelsens Ledelse og erstattet med konservative E"f,menter fra de kristelig-demokratiske Kredse. Antonini t09; imidlertid frygteiig fejl. talienerne af\riste paa det skarneste hans ForSOf{ paa at splitte Enheden. Nederlaget to$!"saa stærk paa den stak\{cls Antonini. at han gans!<e glemte at aflevere 250,000 blanke Dollars:tvkker, som Yal' indsamlet i Amerika m Hjælp for talien. An10nini havde grundig-t afsloret sig' og sine Hensigter, men det skal si!les. at der ikke var Enighed indenfor den amerikanske Delegation. En anden DeJeF:eret, Baldanzi, har vendt sig mod Antonini og udtalt: "Det sml ikjie lykkes nogen at odelævge det it!llienske Folks Enhed, som er smedet i Krigens ld". En Delegation rrn Sovjctfa!lforeningerne med Tarassov i Spidsen, indto!! en helt anden Holdning. Den gav sin 'kraftigste Understøttelse til den Enhed, S0111 den italienske Fagbevægelse havde opnaaet paa Basis af intimt Ssmarbejde mellem

11 l082 lånd OG FOLK 7 Arbejderklassens politiske Partier. og den udtrykte som sin Overbevisning, at netop denne Enhed er den første og- vigtigste Betingelse for en heldig Løsnin~ af det store Problem kompleks. som de italienske Fagfore<-nillg-erstaar overfor. Det hjertelig-e Forhold, der raadede mellem Sovjetdelegationen og de italienske Arbejdere og deres Fagforeninger, er et Vidnesbyrd om, hvor hoit de sætter Enheden, ikke alen~ den nrtlonale men ogsaa den internationale faglige Enhed, og der sporedes overalt den dybest!' nteresse for, at der skabtes en direkte Forbindelse mpd Sovjptf~l!he\'æg-plsf'n. Denne Bekendelse til Enheden indebærer, at ethvert Splittt>lsesforsøg vil blive mødt med stærk..modstand. har udnævnt sine Distriktsrepræsentanter. som skal sørge for Reformens Gennemforel"e og- har g-jort det til en Plig-t for hele Statsapparatet at deltage i den hurc:2ah.d&.ug.s)ut~hwt l det 8~lede 'J1Aef-t o.g. JlaaLeu For kort Tid siden traf den polske nationale Befrielseskornite - som Senere er blevet konstitueret som Polens førc:te frie. Rf'gering- - en Række vigtige Beslutning-er med HE'nsvn til OmfRng-et lf. Tidsfristen for Of!Metoden til GennemfrJrelsen af den polske LandbrUg"srefnrm. Mpddelplsen. som findes trvkt i Avisen.Rzpcz Pospolita«er underskrevet af Osvbka Moravski. den nationale Befrielseskomites Præc;ident og Direktør for Departemefltet for LandbrUg" og Landbru,!"reformer. Den indeholder en betydelig Udvidelse af de Katef!orier, som har Ret til at modta'!e.jordlodder og er derfor 'n væsentlig- Tiføielse til Dekretet om Landhru!!sreformen af 6. ~eotember H144.Dette Dekret forudsaa Tildeling- af Jordlodder til Landarbejdere. iordfattig-e eller jordlnse Bønder _ idet det g-ik ud fra en' Norm paa 5 ha pr. Gaard. Den ov "nnævnte Tilføj 'lse ontae-er hlandt de jordberettig-ede og-saa stor!' Bond!'f:'lmilier, som h3r mindre end 10 ha, Dette hetyder. at bctvdplil!e Deole af Middelbnnderne faar Ret til Ti1æl!sjord i Overensstemmelse med den polske n:'ltionale Bp.frielseskommissions Manifest af 22 ruli i hvilket de't hpdder:.jordnr.<:t/tnlel til Gods"r. mpd Undlaf],,/.o?e af Jorder heregne/ til Mndpl-LandbrTl{l. nit Mil,P delt mel/nn ;ordfalfiqe Bonder, Smaahonder, smaa Landbruqere. som har stor Familie og 'J(lldbrrrqsarllP;der('.< Den polske nationale Befrielseskornite tigste værksættelse af Reformen og beslutsomt at overvinde enhvpr Sabotage fra God~~jernefl Og de re:'lktionærps Side. S'lmtidiq har den opr 'ttet Kontrolkommissioner valgt af Bønderne og Landarbejderrie til at overvn"ig-e D"lingoen af Jorden. AvisA.11 Rzecz Posnoli' a. har offentligl!jnrt en Erklæring fra de fire Partier: Stronnictve Ludova, det polske Arbejderparti. det polflke Socialistparti og det demokratiske Stronnictve anl!aaende den nolske nationale Bpfrielsesl<omites nye Forhold<:rel!ler med H~nsvn til Landbrugsreformen. Di<:se fire Partier formaner h "le det polske Folk og fnrst og' fremmest BøndE'rne og LandarbeidE'rne til at goive Befri "lseskomite'ens Reoræflentanter den storst mulige Støtte. at deltag-e aktivt i Gennl'mfc'lr St>i1af RE'formE'nog at afsløre og unriertrvkke ethv 'rt Forsøg- paa S:'botage fra God~eif'rne::; Side og fra deres LE'jesvende i d~n nationalistiske Arme og andre Organisationer, som udfører terroristi:;k Sahotagoe. Den polske nationale Refrielseskomites Forholrl::;regler blev modtaget m "d vældi~ Beg-eistring af Bondernes Ol! Landarbejdern";s hrede Mass "r, og- Folket krævede fra HUfldreder af Kæmpemtlder, at Befrielsc'skomiteen skulde kon<:tituere sig som Reg-ering, det polske Folks virkelif!e Ree'eringo, uri~orunget af Folket og alene med Fol!<ets Tarv for øje. Ogsaa i d 't befriede talien er gennemført en,tordreform. om end ikke af helt saa g-ennemj:!"rihende KarRkter som i Polen. Den 11. Sept udstedte 'den italienske Regering <:t Dekret om øde Jor-

12 LAND OG FOLK de'rs OVE'rdrat'E''le til Rl'J"dl'rne. Dpkretpt ffl'ltsll"ttpr, at SarnTnpnslntninl!pr af T.fll10- hrurrerp nflfl koo"c'r?tivt f'l1pr fl-npt lin'_ pkfivt GrflnOlflf' kfln fflfl Bnlt'srpt till"rh'at Joro elle'r StRt<joro. som ilrke dvrkf's pller dvrkp'l d;>a rlig't. Jord. der pr r"lntirprpt ho<; Pasci"t!"r. kan ove'rdrl'l2'ps til KoonerativE'r udpn Bpting'plser for Dvrkl1inl!pn. For at ordne OVprdrfl!!plspn af.torden skal der onrettps Omr;lflOE'kornmissionpr, de'r skal ffl"t"'ll"ttp de Er!'tfltnin~er, som skal unh"talps Eiernp, Ol! oe nærmpre OmstÆ'nrijo-herier iøvript. Torden ovprnral!ps for hl'lj"t fire Aar ad' Ganl2'en og- kan iklri> overdrl1o'es til annr'. Og-"aa hprhit>mrnp vil ~"l'lrl!"tn'll'llpt om Reformpr i"dpn'or LllnohrnLTE't!">livpalrtunt, den Dflg', TvsltPrnp pr unp?f LflnOE't. Der mfl? f rp m'l1tflffe's TillæCTc-iorri til Of' indeklpmtp HusmÆ'"o. Ot' frpm"'k'lffps Jord til nve Brul!". iriet H""mal1ris"'tll"ripn er oen 'fremllrihærende Dpl af LflnnhrUP'et. HU'lmannshrul!pne mfll'l!2"ørps tid"sv"re'nnl', og' dl' narlvpnrlip-p ArPfllpr mflfl skaffes fra.1"rri i offpntjjct Eip, fra GflMnp, opr ('ie's af 1{kE'-Lfln n mænti. samt fra Gaarde Over en bestemt Størrelse. J)ta 1ft(J.rUland$K.aut/UuS ~e,$le cp,ijtle1l Stor.. Q.k" Troppelr..nsponl!r Over d.. tqsk" J..mh..nestræknfnaer har pl!"n~j!!:/lt Olti"Q Jprnbenp!llbotaaen. den slrlste UP" er d... kk.. p"""f en D"q eller Naf. hvor Bomber He hor ørlelaot Snor eller Spo.. klffer rundt om. krlng Jull.nd og <;"nder41and 00 dermerl..of de.vor. Ug.te Hindrtnger Vejen for d-t tu.ke Krlosm klnerl. S.rntldlp er Anoren..n" mod Vrksomhedør. d"r arhejder for åen 14Sk" Krlc 'dusfr b'evef fo tsat med sfnr Y'kning. Andetsteds er omli : den vigfig~fp, B~rvønhE'd Stlll Hen.. seende. nemlig Ødelæqgelsen af TOROTOR. men manne.nelre Sabolagehandlinger burde nævnes. Pladshensyn lvin. ger O. ii kun at omlae en Del af dem. Torsdag for Jul, sprængtes Fabriken.Ejco, Jagtve) '57. der frem.t.llede Glider" til de tyske Kanoner. NaUen mellem åen 90. og 03. December odelapdes Vasker~et.K"benh.vn", Silkeborg, der næsfen udelukkende arbejdede for Tyskerne, Den og. Dec"mber om Morgenen blev Tybrlng. Radlof.brlk, Grønfoffen o t Soborg auer bombet. Det er!:'edle G.ng. Fabrlken ødelæ\1pes efter af være byg!lel op. Dcn fremsfijede Krystaller til R.dlodefektorer og MMleinsfrumen. fer fil Urderv.ndsbaade. Den 50. December ødelagdes Yald. Niel.ens Metalvarefabrik, Thorave) 35.,P Aar"/o sld.t" Dao hl'.le vor" S.notm... UndertrllkkpTnp vpd ", filfnlp nøm flt udprc" "'vorltof!='" npj"\n-m 0n"tl'P,...C" p fcpn "r M1\C'l-f1'1.r,.,J.,r1k,.n.. C,.rlt('lf'n- v_,", Rn<:' ftrtpvpt Fn,. fll'p M,..pn njlll",.tnpt'l rtpv opn ~e",mø Fflbrflr- tø'"l+ M~'" 'flot. Nu V/lr rlpn hnf"lnpton ll"ft nu 0'1 tlpt Vl':r 1t."nt M". ftklnpf hprnp fr' Tuc:J,:J'nd f(\, døn rnnnp. OPnnpff'ln'e Febrlkllffo""pn lir RpC'ptvpnpJø fil Tl'nk.. 00 UndPTVl\ndClhl'ltlde. Mpn1: S"hofenevFlnfprne "rlllk det "Uf" Al'tr 'nrl tnbrllote Fr'h...lck...mp"r" NutM,bomb.-. (.. ve F"brlhlok"!ef. En heh> Sne. bevlphnøde MlPnd h"vrle rel let Spil overfor,len eneo:tø f i1 b"'0'(lvlp.r 'T'lnp. ~ommpt V l"pfmenn 00 um:ridplb1lrt før H'tler KJ. f"m Minutter ov..r 'o ' b"oyndle oin Nyt. a."'"". s~nk en af n"n. betydeligsle Yærnem.gervlrksom. herlør h-r, L"nel.t i Grn. Nut... M...11<lT'n"d,k~mp"'m~ nøs", li! Anprpb D Tlld'"rnp. R"n i n.pejl"slafion Nord for Holbæk, der blev fums/ænel'a ""' D"n. Januar ødpl."des Me,klnr.brl!c"n.Pr",c1.ion", Emd,unv,,1 98, 00,len 4. J.nu.r blev Au'omobllflnneel A"tc. MOio'.J"nc_n. Hl1lerø,1pade 30. l"pt l Grus, O" d.,n'''e S.f-oførpr. d..r h.r (n<!loot stp s... mep..n H...der l døf ror1,.bnp A.r, har... ledes lndl"rlt det n4e A.r p." nlorværeliq M... de. Og b.p dem sl r hele dej dancke Folk, p",at til.. a.bna Kampen, den slore og..ndej:ge K..mp, d~n D.g, Slgn..lel gives, 163 ~.au$kejte døde i tyske Koncentrationslejre og Fængsler Fra Slutningen af til Udgangen af 1944 er ikke mindre end 163 danske Statsborgere døde i tyske Koncentration!'lejre eller Fængsler. De fleste af Dødsfaldene er sket i sidste Halvdel af 1944, og kun 17 af de i nedenstaaende Oversigt anførte Dødsfald er indtruffet i Alene i Theresienstadt er over 15 pct. af alle deporterede Jøder afgaae't ved Døden og i Løbet af mindre end 3 Maaneder er 45 danske Politimænd bukket under for den umenneskelige Behandling, de har været udsat for. l Koncentrationslejren Hamburg og Neuengamme er Antallet af Døde 30 politiske Fanger, 13 Grænsegendarmer og 19 saakaldte "Vaneforbrydere og asociale Elementer". Por de øvrige Lejre er Tallene: Stutthof 5. Buchenwalde 45. Sachsenhausen 2, Ra\'enbriick 1. Auschwitz 1, Theresienstadt 45 og Drcibergen-Biizow 2.

13 l084 LAND OG FOLK 9 d.yumlejl" ~n,?nojld af]. 8JLa"u1s.tl~te~$eJl, ejl. ijdce ijli&ds.k.æutp,8jlftes.fv.æjlt Allerede for mere end en Maaned siden Levnedsmidler til danske Kvinder og Mænd,fastslog vi i LA,'10 Uu fu..k, at uen i tysl\e Fængsler og KoncentratOnSlejre. sen~ste Tids mddge RJvener var Ul11Ørt Elterlysningen indeholdt NUJllre og Mærke "af de ty:>ke N..zst::r og Ueres ddnske pad 1Jælikene, men gav intet Resultat. Håandlangere, og V gjordt: os til J'ct!s-. Den lj. DeceJllber korte imitllertid en mc:l'u lor, at den L>dllsker, Som til t:gen tysk Lastbil bevogtet af Svldaler frem ved Fordel ul1nyltede ::>i,uatlont:n Ourde Oe- Aarhusbaaden Aal hus' paa Larsens Plads. tragtes som LanuSlorcæl1t:r og Sll'cufes Tyskerne g.jv "sig tl at ll!sse ialt 40 Hihelener. dæk, der s,wlde sendes til VæTllemagten Fra DANMARKS FRHEDSRAAD fore- i Jylland. Dd de sijste Dæk var bragt ligger nu tø.gcnl1e.t:::.j(,ærlng: omourd, blev der givet Kvilkring tor Af-»rysKerne nar i Uen SelleSte Tid ved 'leveringen og TYSKerne hørte bort. Men at uuspreue!<ygter om, at Uet er Fri- næppe va; Tyskernes Lastbil forsvundet, hedsoevægdseus ;::ityrker, som fort:tagt:r før en ny Lastbil kørte op toran Dampede Jange U"erlala og!<øvener, søgt at ren. En halv Slles pislolbevæbnede Mænd drivt: ell Klt: ind i det UdnSKetOlks tillge spung ull og forlangle at faa de 40 Dæk!\1oUstanusvljt:. Ulllevt:ret olllgaaentle. SØfOlkene havde DANMAf<n.S FRHEDSRAAD ønsker i intet Valg. De 4U Dæk blev læsset op paa deu Anlt:l1Ulllg at U111alt:,ul rnlh:u<:tkam_ LaStbilen, og Rev01Vcrm.l:n..lene torsvandt. pen scfvlogt:lig lkk" f!uanclert:s Veu f<an Dc::tviste si'" vt:d en Undersøgelse, at og Røv.:Tlt:r, al dd inl1eulor ae væbnt;:ue 10 af ljækj.:en:l Var ~ljualelll:ah.øde ](urs. StyrKer hdclndhæves t:u meget Slrt:ng Dis- Det er ve, overfløl1igt at tlhuje, at alle cljjlin Samt enl1ellg, al t:thvert t'or<:tl:lgpaa 10 Dæk forlængst' er tilbageleveret Ejeren. at anvenlle de ulllt:verede Vaabt:n til aul1re farmaal end ModstauUskampen vil med- 'jørt: øjebhkkdig fratagelse ar Vactbncne samt Ul1stødelse af MOdstandsbevægt:l_ SenS RækJ<er. Del skal saaledes ikke lykkes!\azisterne Yeu1.UaJl. J!.aJr.s.eu l Xtl8.e at lægge SKYlUen for Summer- ug SClialburgluKt:1t:S tøjlesløse Ugerlnger Over Som det vil erindres rystede den fhv. paa Mudstandsoevægdseus FUK. DA\- Cementminister allerede for nogen Tid siden,"iarks t'!<llicd:;!<t\ao forlløilllner pcta det skarpesle l1en om Slg gllbt:ue Uplusrllng af ~dsthslauaeue Vurt Land, Sum er ct Led i UeU tysl,e Unl1ertrykkt:lse, 5 meu\'lrker mell aue at: '''lllll"r, Qer staar til vor Raadlght:d, til Bekæmpelst:ll ht:raf. December DANMARKS FRHEDSRAAD. Til Bekræftelse af Frihedsraadets Erklæl"i1" kau blandt andet refereres følgellde Aflære: Sum det Venudre;s, eflerlyste ~ø..e Kors for nugen Tid Sllltu gen-!jern Ddgspressen t:n hdlv Snes Dæk, sum ved regulært ndbrud var blevet stjaalet ira nogle Lastbiler, der var sat paa Værk. sted fur at blive udrustet til Transport af sit utaknemiige Fædrelands Støv af ;F~~' åerne og begav sig til Sverige - OHiC.elt paa Forretnmgsrejse ". Der er nu indtruff~t det Ulield. at Gunnar Larsens svenske V' sum er udlo bet, og da han ikke ønsker at gæste Danmark paany for at faa det for. længet, har han henvendt sig til det.sven. ske Udenrigsministerium, som imidlertid har erklæret. at saafremt han onsker fortsat at blive i Landet, maa han anmode det sven. ske Socialministerium om Anerkendelse som Flygtnmg. Socialministeriet henviste der. efter Sagen til Behandling af Anerkendel. sesudvalget ved dct danske Flygtnmgekon. tor, O" dettc Udvalg har nu resolveret, at Gunn~r Larscn ligesom sin uheldige Kol. lega Thunc Jacobsen skal tage Ophold paa et atsides Sted i Sverige, hvor han skal torblive indtil der fra Danmark sendes Bud

14 l LAND OG FOLK efter ham paa Regnskabets og Opgørets Dag. Saadan set er det meget heldigt for Ce. mentkongen, at han nu bliver forvist fra Stockholm, for det var efterhaanden van. skeligt for ham at skaffe sig Husly. Stock. holms 3 førende Hoteller har paa Tur - reverenter talt - smidt ham paa Porten, da hans Nærværelse ødelagde Hotellets gode Navn og Rygte.. De Herrer Samarbejdsmænd begynder saa smaat at faa Kærligheden at føle - og endnu er vi kun ved Begyndelsen T!Jskerne stjal i 1944 gennemsnitlig for 7-8 "l1iltioner Kroner om Dayen. 1944naaede den tyske Udplyndring af Danmark sin hidtidige Kulmination med en samlet Stigning i vore Tilgodehavender 'paa Clearingkonto en og Værnemagt~kontoen paa iat 2700.Mil. Kroner, hvoraf 1900.Mil!. paa den sidstnævnte Konto. Ved l!dgangen af 1940 udgjorde vore samlede Tlgodeha. vender 820.Mil. Kr., og i hvert af de følgende tre Aar er de steget med henholdsvis &80 Mil!. Kr., 820.Mil!. Kr. og 1930 Mil!. Kr. Vore samlede Tilgodehavender overstiger nu over 7 Milliarder Kroner eller mere end et Aars Nationalindkomst. 191:4 er Belø. bet vokset med gennemsnitlig 7-8 Mil!. Kr. om Dagen. Af Stigningen paa Værnemagtskontoen i 1944 falder de storste Beloh paa de direkte kontante Udbetalinger til Værnemagten med 850 Mil!. Kr. ( ialt ca Milt. Kr.) og til Entreprenorarbejder med Ca. 750 lvlil!. Kr. ( ialt ca Mil!. Kr.) Resten af Værnemagtskontoen er gaaet til OSB. Kommunerne for leveret Elektricitet m. v., Ejendomskob, Hoteller og Kob af visse Varer med 300 Milt. Kr. ( iat ca. 700 Mil. Kr.) Den officielle UdfClrscl har kun oversteget ndførslen med ca. 100 Mil. Kr., men hertil kommer de ekstraordinære ndustrileverancer paa Ca. 250 Mil!. Kr. ( ialt 800 Mill. Kr.) og alle Omkost. ningerne ved Varehandelen saasom Fraf?t, Forsikringer m. v. med 150 Millioner Kr. ( iat 550 Mil!. Kr.) Resten af Clea. ringskontoen 300 Mill. Kr. er gaaet til Tje. nesteydelser (d. v. s. Gesandtskab, Gestapo, Propaganda og Understottelse af Paarorende til SS.Folk og andre i Tyskernes Sold). En Række Mennesker har i den sidste Tid modtaget en Skrivelse af følgende ndhold: "Da det fra forskellige Sider er kommet os for Øre, at De ved flere Lejligheder har vist nteresse for visse Grene af illegalt Arbejde, som De ikke har noget med at gøre, maa vi henstille kraftigt til Dem om at holde Dem til Deres eget Arbejde og ikke vise Nysgerrighed overfor andres, da dette er imod Principperne for illegalt Arbejde.. De' skal nok faa Besked om Tid og Sted, naar der i den afgørende ndsats er Brug for Deres Hjælp. December Danmarks Frihedsraad". denne Anlerlning ønsker DANMARKS FRHEDSRAAD at udtale, at Skrivelsen er et Falsum. Den er ikke udsendt af DM,MARKS FRHEDSRAAD, ligesom man heller i1<ke har bemyndiget nogen Gruppe t:ler Enkeltperson til at udsende saadanne Skrivelser i Raadets Navn. Meningen med Skrivelsen er muligvis den bedste, men den Maade, hvorpaa den _ er affattet og- hvorpaa den distribueres kan ikke godkendes 24. December DANMARKS af Frihedsraadet. FRHEDSRAAD. ~al1.s.kejl.e i den aene 'tlkal!s.te tjlæjt en Julehilsen til det danske Folk fra Minister Kaufmann i Washington oplyser Ministeren, at "foruden de 2000 danske Søfolk, der sejler for U. S. A. er nu henved 3000 unge Danske og omkring 30,000 unge Dansk-Amerikanere indrulleret i Amerikas militære Styrker. De kæmper ikke i danske Uniformer, men de kæmper for Danmarks Frihed, paa hvilken af Verdens mange Fronter, de saa end maatte slaas".

15 1086 NUMMER 58.. FEBRUAR 1045 FAAlNJER UDSENDT AF DANMARKS KOMMUNSTSKE PART cj.(j.{j j elfjuj ZfU.1lJ!es Jl1l.eu~to)unelt Hrod l3øjlu Den 12. Tanuar indledte den Rode Arme sin Vinter. Clffensiv i tentralpolen. Til Trods for. at der allerede i November fra Moskva var ble"et oplyst. at alle For. beredelser var truffet til en Storoffensiv. og Meddelel. ser var givet cm, at Vejene mod Polen var udbygget. saa de kunde bære den tungeste Belastnin~, hilr Ty. skerne ikke været i Stand til at træffe efft'ktive Mod. foranstaltninger. Den tyske Overlwmman.do indledte et Storangreb paa Vestfronten og satte store Kræfter ind paa at holde Budapest for at hindre et ndbl ud.i Østrig..Men nogen Forstyrrelsesakt.ion for at ode. lfgge Opmarchen i Polen fik de ikke stablet paa Benene. Det er nu ganske tydeligt. at de heller ikke med en.'\iodoffens;v vilde have været i Stand til at krydse Sovjetovclkl:'mmandoens Planer, Forberedelserne har været ".~..,,:orslaat'de Of; omfattende. at Tvskerne in. gen.'\\u!ighed har haft for at komme p"a Hojde her. med. DC er den stærkest motoriserede Hær. Historien har set. Dertil kommer. at deds Artilleri Ol< Tanh'aa. ben ('P~tc'l('~ til gigantiske Tal. Derfor er Slagme fra den Roee Hær Mmderlemmende Ol!: uimodstaaeige. Villtercf{t'l1Sivtn stiller alle ~ndre Offensiver i Skygge. Dens LynltmpO har overrasket Verden. Polen blev i de to første Uger saa godt som hefriet, østprojsen kom i Sovjets Haand. og de rine Raastofomraader i Øvreschlesien blev erobret fu Hitlernazisterne. Paa Grund af det hurtige Tempo tik Nazisterne ikke Tid til at foetage Ødelæggelser o: ~elldemtvinge Civil. bcfoll:ningen5 Evakuedng. ndu$tri... la::g( lle i Lodz, Som F"lae llf de sladlge Pomb.rdemenler ef d" lys Febr/ker her 'yskerne i de."nere Maaned. r plecerel rel betydelige Ordrer hos densk" FirmMr pae hem"ifling af vglge Dele til cl.t lyske Terrorvllaben V-o. Men nu har de danske Palrioler sorgel for, al denne PrndukHon heller kke er fredel her l landet. Aktionen med disse Virksomheder begyndt~ mecl Ødelæggelsen llf Tomlor, 110m vi n~rmere omt"!te i sidste Nr ~af..land og f-alk". Dtrp.-fter blev der forøve1 Attentat mod H.lw""./o,iikkclsen å Co s Rediofabrlk l H.n. Jus"" Megltsiner. Nogle Dage senere blev Emmecne. Melalvawfabr,k pae Grundfvlgsvej "prumqf i Lllen. ~k"nt dl"'n vat meget stærkf helil:utt~t Dt:ltuden har d~r været rettet Anoreb PQ~ Virk,omhpder, som rna8!:.ke ikke direkte har solgt til Tyskerne. men som gen... np.fll leveranc~r til VærnemaQPrfirmaerne har værel medvirkende til al.ho:de V o Fabrkationen Gl'mg. Genn~m disse Aktinner yd.r de demke Fr:hedskæ'Tlnere de Al:fered~ oa ikke mindst En!!land. Civ:l~efolkning en betldelig Hjælp å Krigen mod HuJer. Sllkpbor(l her Ty,kerne beslaglagt Byen. Slørsl" flynningskompleks. Sønderporl. hvor der skel "fholdes et saakeldt.nvasionskur. sus' for 300 højere tyske OlficP.rer Flere Slpder / Omegnen og paa Byens Stedon er opstillet Kanonslillinger. løvrigt finder der manne tuske TroPPP.koncentral!oner StE-d:mel- \. m S'lk"borg cg Kjell.. up 5kcler. Forsam. ingshuse og MssionshuseJ AflentefrJ fornylig p.a Beng og Olufsens Rediofa brik Slru' r var Schalburgtage. mu linvis som Hævn fnr FrlhedsklJ'mpernes Ødelæo,'else.fVirksomheder. der fabrikerer Del.. t: V.o. Fabriken har.drlg vlllet lave ysk. Arbejde, rods genlagne.opfordrlnger Bombem""ndene.nkom lo Biler. hve,re! den ene var en Opc! Admiral. Allerede deon 7. December L:ndor en Razzia F1rmccls Konlnrer i København. hvor Tyskerne for. 9æ V e1 søgte eller en Funktion ter. frems~ue de Truselom Sprængnng ef Febriken og Konlorerne l K"benhavn. Om Ahenen den 17. Jen. trængte Sommer. folk Jnd i CSlTe lendsrels Bygning l Fredericla('ede. hvor Slal.advokaten for Sjælland her Konlorer Nog:. Vagtværnsfolk kom til S:, d '. men blev Vislllbege med Maskin. pistoler Kantarel ne gennemsogle Sommer.. folken. elle Skebe og Skuffer. Pep irer og Anlle!)rmatcrlaler. Sandsynligvis her Sommerfolkene s~gt efter kompromlller~nde Anklog,maleriale Forbindelse med.iiener rejst mod en Del af der... Kol"!!er for Ren 0l; Tyver. Ved ndbrudel blev Relsbeljent Erik. sen, der bor Elgnlngen, laeret ved Skud

16 lob? 2 LAND OG FOLK , ' Krakau og Øvreschlesien faldt uskadt i Sovjettroppernes Hænder. Et Vidnesbyrd om hvor overraskede Tyskerne. er blevet, er det sololedes,at man paa et Redaktions. kontor i Krakau fandt Manuskriptet til en Artikel, hvori det hed: øbolsjevikerne vil. aldrig faa Krakau". For Tyskerne har Offensiven været kata. strofal. De har mistet de øvreschlesiske Kulomraader. hvor to Femtedel af den tyske Kulproduktion foregik. Desuden har de mistet andre for Krigen nødvendige ndu. striomraader. Alt i alt har det betydet, at Gasproduktionen er gaaet meget stærkt ned. Berlin er der ikke mere Gas, lige. som der ogsaa mangler Kul til at opvarme. Beboelseshusene. Berlin er forovrigt over. fyldt med Flygtninge, idet 3 Millioner Men. nesker har begivet sig bort fra de østlige Omraader. denne By var Bolignøden paa Grund af Luftbombardementerne stor. For hele Tyskland beløb de ødelagte Lejlighe. der sig ved Udgangen af 1944 til 9 Milli. oner og de Husvildes Antal til 20 Millio. ner Mennesker. Man forstaar de overmaade Vanskeligheder, der er opstaaet i Berlin. Og nu forøges de ved den Rode Hærs Truse med selve Hovedstaden. der kun er ca. 150 km fra de forreste Kamplinjer, hvor. for Nazisterne ogsaa træffer alle Forholds. regler til Byens Evakuering. Nazipropagandaen søger at undskylde Tyskernes Nederlag med de forslidte Kli. cheer om Bolsjevikernes talmæssige og ma. terielle Overlegenhed. og deres hensynsløse Opofrelse af Mennesker for at pennem. tvinge en Afgørelse. Det er fuldkommen rigtigt, at Sovjet er overlegen med Hensyn. til Mandskab og Materiel, men dermed er hele Sandheden ikke sagt. Den Røde Ar. mes mægtige Præstationer beror i hoj Grad paa deres OfHcersstabs høje Kvalitet. Denne kom til Udtryk saavel ved Tilbagetræknin. gen i 1941, som ved de senere Offensiver. Den' Røde Armes Ledelse og Officerer har aldrig tilladt sig at ødsle med Menneske. liv, men de er fast besluttet paa at give Hitlerhærene Dødsstødet, og deres strate. giske og taktiske Kunnen har medført, at Tyskerne i Dag drives mod Berlin, mod Nederlaget... ngen kan fastsætte Dagen for det ende. lige Nederlag. men at det gaar med Kæm. peskridt der henimod, kan enhver se. Ty. skerne er praktisk talt overalt i Defensiven. Paa Ardennerfronten i Vest har Amerika. nerne fravristes Tyskerne de erobrede Om. ' raader fra Juleoffensiven, der har kostet Tyskerne over 100,000 Mand i faldne og savnede. Paa Elsassafsnittet fik Offensiven ikke megen Fremgang, og Amerikanerne og Englænderne blev hurtig Herre over Situationen. Ungarn kan det tyske For. styrresesangreb ikke forhindre Nedkæmp. ningen af Tyskerne i Budapest. Nu er det aabenbart. at Stalins Udtalel. ser den 6. November 1944 om, at Sejrens Fane snart vil blive plantet i Berlin, var yderst nøgterne og ikke Opmuntringsfra. ser, som kendes saa godt fra NazipropOl' gandaen. dag stormer Sovjetkolonner mod Berlin. og Folkene, der er opfyldte med Længsel efter Frihed og Fred, ønsker, at de Allierede i Vest skal aabne en Offen. siv af de mægtigste Dimensioner. Danmar~ sl:al plyndres ii Fordellor ((rigens Forlængelse Nazityskland staar overfor det totale Ne. derlag., De nazistiske Koryfæer har i deres Magtbegær besluttet at ofre Millioner af Menneskeliv og store materielle Værdier for at forlænge den tabte Krig blot med nogle Maaneder. Uger - ja, med nogle Dage. Danmark har allerede faaet at vide, hvad denne forbryderiske Krigsforlængelse beo tyder. Kulleverancerne er blevet indstillet... Saa brat skete det, at selv Kulbaade, der var paa Vej til Danmark, blev tvunget til at vende om og liejle deres Last til tyske Havne.

17 loss LAND OG folk Se den frække Tyveknægt, nu løber han med alle vore Kul. Joh, han skal vel bruge dem til sine Tilbage-Togl De danske Ofre til den nazistiske Molok, vil ikke indskrænke sig hertil. Tyskerne har allerede rejst Krav om Tons Kul af vore Beredskabslagre. Og allerede for Kuleksportens ndstilling havde de kræ. vet større Smøreverancer. Da de danske Forhandlere paaviste det umulige i at efterkomme Kravet, forlangte Tyskerne. at Flodefr(mstiingen skulde indstilles til Fordel for Smørproduktionen for dem. Ogsaa dette Krav afviste vore Forhandlere. hvorefter Tyskerne truede med at beslaglægt:e alle Kartofler her i Landet..Man bor ikke regne med, at det er tom. me Trusler: Under hele Besættelsen har Tyskerne hensynslost fremmet egne nteresser. Uden Skrupler har de brudt givne Lofter, undladt at opfylde Forpligtelser og foretaget de groveste Overgreb. De vil ogsaa nu i Krigens sidste Stadie uden Hen,": syn til det danske Folk og internationale Retsregler gore, hvad der tjener deres vanvittige Planer. Kynisk vi de stjæle. hvad de finder for godt. De vil plyndre vort Land saa længe. de paa nogen Maade kan gøre det. Og den Dag. da de ikke længere har Ml,l.lighedfor at være her, vil.de oaelægge vore Fabriker. Havne, Skibe og Jernbaner samt drive Befolkningen foran sig, hvis ikke danske Kræfter hindrer dem deri. Det danske Folk maa med de mest egnede Midler krydse de nazistiske Planer, beskytte vore Værmer og unddrage sig Tvangsevakuering. Det allierede Hovedkvarter har oprettet et internationalt Cl:'ntralarkiv O\'('r Krigsforbrydere. Hensig-ten hermed er at forhindre. at tyske Krig-sforbrydere sager at undgaa der~s Straf ved at flygte fra en Del af Tyskland til en anden, st'1v om denne holdes besat af en anden Magt.

18 LAND OG FOLK ',.,. Lønforhandingerne er nu i fuld' Gln~. Da Værllem9.g~r T. K. Thoms:ms Nej-Politik overalt præ~~r Arbejdsgivern~, er Resultaterne' kun kummerlige. Alligevel er der i en Ræ:cke Fag opnaet E1ighe:l. Først i Ræ'cken kom Sm'~dene, der ta~~r Stilling til Forslaget ved Urafstemning.. Smedenes Forhandlere h'h uionr en mindre For~drin~ af Tillidsmlnds:;ystemet og Forhøjel'l~ af Skifte!1Jld :;tillæ; ~t ku1 opnaaet et Tillæg af 5 Ø~e pr. Tim~ til d~m, der intet o:jnla~di.l efter Jaleforliget og Augustoverenskomsten. S~lv)m Smedene samtidil?: skal h lve D ~i Furhøjesen af d~t generelle Dlrtid5tillæ~, er det klart, at de o;)n '13..~j ~ R ~sultater ikke' Svarer til forri'i{e S ):nn Jrs Klngresvedtag~lse.om fuld DJ3'C1in~ br Pris5ti~ningern~ m'~d H,msYilta,pn til Vd~eCorringelserne. Forliget er yjerligere utilfreds:;tillenje derved. at det bliv ~r ret'lin~5givenje for de efterfølgende F.>rhandlinger, hvor det bliver vans:{eligt for ik'{e at sige um 1- ligt at O;:JrH de nøj'lenjig~ Forh<Jjalser af Tariffer og Pris1{uranter. Aarsage:l til at S'n ~deledelsen for at k:>:n11e de andre i Fllrkølnt efter ku1 to Dag- es F.>rhanJlinger in.j\{ik paa Forlig, er F.>rbundsmedlem11 ~rnes højlydte Utilfrdshed m~d Ju!efo~l:g o~ A gjstoverenskom ~t. M~n h ~r har Led~rn~ gjort sig skyldig i en F~jltagel'le. Utilfredsheden gjaldt de elendige R~su:tater, der er k:>mmet ud af d~n forfejlede faglige Politik. Det v r ikke Misu:Jd~lse over Tillæ~~t til de lavestlønnede, men Skuffelse onr, at store Dele enten intet fik eller spistes?f med en FedteskiJiing, de:- kom til UdtrYk. Og BevægelsenbJandt Medlemmerne kom jo, fordi Medlemmerne havde set, at Nej- Politiken var b.-udt og- Muligheden for at faa en klækkelig Lønforhojelse nu var til Stede. Medlemmerne..; Utilfredshed skulde have været udnyttet herfor. Men det blev altsaa kun til en Femøre. D ~ Kræfter, der fors.,rarer Forliget med Henvi,;nilll; til Arbejd3rn,lC1d5f()rbund~ts dominerende ndffydel'le v~d tidli;;ereforhandlinger, yder i Virkeli~h~d~1l d'~res Bidrag til Videreførelse af den Poritik. d~r var m~dvirkende til det stor~~ Fald i R~a(- lønningerne. Men Arbejdspladserne, G<:neralfors~mlingerne og K.>ngresserne hl" ujtalt sie:"for, at det skulde vær~ Slut m ~d "den1e Pvlitik og' for en SamHnrr af Arbejderklassens Kræfter for en Æ drin't af d~n slcæv~ 111<om:;tfordelhlg v~d, at Arbej.js~iverne, der Svø'11mer i Pdnge, sk.il behle haj<lre L'ø:t til dem, der ved deres A-b~jde opreth.>lder Slmfundet. D ~rf,)r m;u og kan mln forlange, at Led'~lserne gur ind fo:" V'~d[a~elsernes R~alisering og ikke af en B l ~jør sø.{er at indsmug'e "c:~t b:>vlam11~ o~ u:luelige Ø~", som M ~dlemm~rne sal utv~tyjigt har sat p P.)rten. Tide'1 er ikke inde til at spekulere i M 1j:;aetning',forhold. D~t vil Velhavern~ og Folkets Fje:tJcr tjene paa, mens Arb~jd~rne v:1 k0'1111~ til at lide deru::der, og det kan v,)rt n ltionale Sam11e:thold ikice være tjent med. Arb"~j jsforholdene har i Eftera1ret været fr1rh)ld '>Vis"roli~e. D ~t skyldes ikke, at Forhold~lle er taalelige, men at Arb ~j. derne afventer, at Lederne fører de Beslutning.er, som de selv har givet Tilslutning N, u1 i Livet. Men disse Furh'Jld k:ln ikke re.;nes med vil være vari~e, h lis R~sultaterne uj~bliver. Saafre'11t Arb~jdsgiverne ikk ~ ved FurhanJlin'i{erne opfylder Arbejdernes Fvrventninger, vil S:>i1Jm Jrens m ang-e "ulovlig J Strejker, der va." en Truset mod den fa~lige Retssikkc"- h~d", hurtigl blu se op igen. Derf,)r ml'! D. s. F. ml sætte hele Fa;bevæ~els~n.; Kraft o~ Autoritet ind paa en tilfre<isstillenje L11s'1in:; af Kravene om f",ld D.:ekning for Prisstigningerne. Schalburgtage Efter Sch;llburgta~en overfor enl Albrs Bladhus i Valby i K",benhwn. hvorved d::r ".blev forøvet Slude for 5 M.l!. Kr.. mens hen. ved 4JJ Mennesker blev arbejd:;løse. u.:lfojl. dde Tyskere o:; SYlrn..~rfolk en vild Terro~ overfor tilfældige Trafibnter OJ B~boer:le i d:: n~rligg-.:nde Ejen:bmm~. D::r blev skuit ph mta 03' fal, s~lv o;;>ig~n;).em Tra,"~' otpn;ene affvrei ~ Blniltterne d::re5' M.l$ skinpis:oler.. En Va,::'tm~<;te~ i Vagtvæm~t blev dræbt O.; adskillige M ':;1d06 K'/iad~r saaret af Kuglerne..

19 1090 LAND OG FOLK Tii. ~en dansjæ.pjuftærsf{l#t~.sitejl./d. o.tfj.tdt l J.o.{)Jel..f}Jl,es.u1t 'DØSSNG:.Dansl;: Pressetjeriestecs Korrespondent ko~mct for at' understr'egl;',' ~t Sovjetuni-, i Hdsingfors har haft et nterview med onen har anerkendt dt'n. dans.ke,maddet kæmoende D3!lmarks Minister i Mo-,stanJsbevægcJse og kuli der:. Jeg tror skva, Bi;'lJioteksdire!i:tør Thomas Døssing., i!dæ, at' man skal la:gg-{i mere i Artiklen, Paa Spørgsmaald om Karakteren af end, åens, Forfatter har villet 'ud rykke hans Opgave i Moskva, svarer Dossing: som sin OpfattelJie, so~ deles af store Opgave,ns Art.fremgaar af. den officielle Kredse i Sovjetunionen, nemlig at Sovjet- Titel. der er givet mi,g- efter Sovjetreg-e- unio,nt'n, saa: længe Besætte:sen uf Dan': '. ringens Ønske. nemlig.bduldmægtiget mark varer, kun kender: og kun anhk~n- Repræsentant for dct kæmpende Danmark,. der cen Del" er Danmar< 11emlil{.Mo~- Deri ligger. at det først og fn'limcst er standsbevægdsen. Man opfatter det, schil'..!\,\odstandsbevægelscn. jeg er sat til at om der er t ) Lande' j Danmar~" og Un. ' repræsentere og fortælle om og l!øre op- dcrgrunrlsbevægelseil er de Alierede. ",~~ mærli:som paa dens særlige {arakt(~r~tit- Dø::;sing' erindrede endvidere om dcn.de, len som Mini~ter har jeg ikke faaet paa klaration, SovjetrC'grring('n u,j!;;endte i An-,, Frihcdsraadets Forslag, mell tofter Sovjet- ledning af Modtng.elsen af Frihedsr;wdets, regeringens Ønsl;e om at iidestile mig i Udspnding, Deri siges.cen meget v!l"s~nt-, Ran~ og Retti~heder lll;'d',de allierede lig Ting-, som man,g-orklogt i at,æg~e; NHtioners Rt"præsentanter. DettE: har letlet Mærke til: undc'r Omtalen af de særlige Opgavc-ns formelle Sidt>.. ' Beslutninger, som vl.':r rette.t mod Sovj~t~" Jef( fo.rsø~er lt. ~ive Oplysninger.Otll unionen, hed det: "Disse blev truffet mod, danske Forhold i AlmindclighC'd Ol ikke det danske Folkl Vilje. D.tte ~r vjgtig~", alene 'OlU K~i111penmod TyskernG - Sl:l\- idet Sovjetunionen derig('nnlim u'ndlader ledes om.1,ldelsbevægescn, Skolevæsen at tag-e Stilling til dpn daværende danske.. og Socialvæsen, hvor Russerne iøvrigt har Regering, men stil!er hele dd dnnske f"qlk. et betydeli~t Forhaandskend$kab. bdenior, pas Linje med Modstandsbevæg(')se ll. '. en kommende Samhandel mellem Danmark Pan Spørgsmaa!et om de fremtidige' og Sovjetunionen er der' et Felt, hvor j.-g Helationer m{'llem Danmark og Sovjettror, Danmark vil kunne yde Sovje:u!'lio- unionen' svarer Døssifll!': Sovjetunion('n nen no~et værdifuldt., nemlig- EksPMt af har sin' Deklaro,tion ig~l>tilc'f Frjheds-, førsteklal!ses danske Kvæg-stammer. Sov- rar.det med hele Danmark. Længere kan jetunionen har under Krigen mistet 20 vi ikke.komme i Øjeblikket: " Mil!. Kreaturer i de tyske besatte Omraa-. der. Paa Spørg-l';maslet om 'Kuakteren af russisk nteresse far og Kendskab til D:wmark fol' Øjeblikket udtaler Dossing: Den altoverskyggende ntere-llse samler si;; om Modstnndsbevoeielsen. Danmark er det af de besatte Limce, som (,r' mest omtalt j den russiske Presse. Be~ivenhederne paa den hjemlige Undergrund$front publiceres reg-elmælllligt i de russiike Blade. Dossing omtalte den Artikel om Danma.rk, som for nogen Tid!liden offentlig-- gjordes i "Krigen og Arbejdtlrklassen" og udtalte: Artiklen er 'utvivlsomt kun frem- Razzia hos ~rbeidsmænåene ',', Tyskerne for 't.og ti. 24. Januar 'Raziia' i Arbejdsmændenes Hus i Nyropsgade,.j København. Mens hele Personalet blev kommanderet sammen af Tysl<erm-;' for('~, tog disse en Ransagning, af alle Konto:' rer. Den kendte FodboldlOpiller Eyolf Kleven. der var ansat i Forbundet' som Kontorist, blev' arreste~~t.

20 ld9l LAND OG FOLK Nyt drisligl Vaa~enL:up For kort Tid siden gennemførte Patri- 9terne som beke-ndt fonvellykket Aktion mod Hærens Vaabenarsenal l, hvmved en Del Vaaben blev bortført lige for Næsen al Tyskerne. Nu har frihecfskæmperne igen beiøgt det:e Vaabedepot og ~aa Trecls af fjendens sl<æ'pede Sikrini:iføraO$taltninger borttransperteret et Par VOfnladning-er Vaaaen og Reiervedele. Aktionen fandt Sted Fredag Mn 19. januar tidligt om M~)rgenen. Lidt over KJ. 6 træn~te ftlm b!:væbnede Sabotører ind i Sabotagebevogtningens Va(!titut: ved PGrten. Vagterne blev beordret af med Uniformen, som frihedskæmperne omgaa. ende iførte sig. J Hovedporten er dohbelt Vagttjeneste - foruden Virksomhedens eget Vagtmandskab har Tyskerne en fyldig- Repræsentati<m af Lænkehlnde galiendt'. Umiddel. bart efter Omklædningen ivagtstuen fandt Aflgllnin!:'l'n Stl"11i P~.ell, og ud rykke{je de f.rkbedle friht'd..kæmpere, dcor sam. men me.d Tyskern~ ov6rto~ B~vo~tniniitjenostt't} 02' c1f.'rmt"qegsaa Kontrollen af Trafiken paa Virksomhedt'ns Grund. Med denne Sflll~mensætninll af Vagtholdet var det ikke saa 'anskeligt for et større Antal Patrioter sammen med Arbejderne at passere Kontrollen og komme ina paa fabriksomraadet. Ad forskellige Veje 5"2'te de hr.n til Magasin C. den Bygning', hvorfra man ogsaa sidste Gang kerte Vaabnene væk. Uden Forhindringer af noeen Art naaede man frf.'m. Arbej- Gerne blev holdt op og Sabotørerne gik ~i Ganlir med at bakse de Tin2', man var ude efter, ned fra J. Ol! 2. Et.ge, Ude i florten holdt M~dkæmperne fortsat Vagt. De Yentece et Par Lastbilfr, der skulde have lurtig Pas~age. Naa, ende- il'r var de 6ler. Formalitl'h-rne blev hurti~t ordnet - et Par Blink med øjnene udvekslet, oe: Vognen kørte forbi Tyskerne henimod Magasin C. Midt imellem Porten Oll; Mliga5inet ~ik ojudst"lig den ene af Bilerne istaa. Chaufføren - en ung Gut, kendt af sine Kammerater for aldri~ at tabe Hovedet - opbød al sin tekniske paa Arsenalet Kunnen for igen at faa Bilen sat i Gang, men alt var forgæves, Pordømt ogsaa. at get skulde ike bo:staveligt talt midt i Fjenc{'ni Lejr. Men lade Vognen staa 0i' n.øjes me. et L:es. kunde der ikke være TaJe om. Makkeren paa den linden Vogn maatte stikke ham lin Ende, og mens flere Tysker.. saa til, blev dpr gjort klar 1i B"g~ering. Pas denne Maade lykk~dei det at faa begge Vogne bragt ind 1Mai'asinet. De blev læsset med Sabotørernes sædvanlige Arbejdstempo. Ti Minutter før 'Tiden var man klar til Afgang, der af Hpns}'n til Vagtskiftet iporten først kunde finde Sted Kl. 8. nden Bilt"rne kørte ud. blev Arb~jderne bundet - en nødvendig Foranstaltnin~-lor at ~ardere sig imod, at der for t1dli2't blev slaaet Alarm. Kl. 8,10 var Billlr og!amtlig-e frihedskæmpere vel ude fra Arsenalet. For anden Gang i Løbet af k.rt Tid var l'jenden f u det samme St('d blevet overlistet a de loodige. kæmpende AktivistC'r. Sommer-Banditterne At det hovedsagelig' er nazistiske Banditter, der er Ophavsmændene til de mange Røverier herhjemme har længe været almindelig bekendt. Pgll:'ende Epismle un :lerstrel[er yderlirere denne Opfattelse: En københavnsk Direkter fik for cot Par Da~e siden et Truselsbrev, hvori han fik Besked 010 at betale 25,cro Kr., da han ellers vilde blive skudt. Pengenlt skulde han lægge ind i en tom Bft, der paa et bestemt Tidspunkt vilde holde i en nærmere snl!:ivet Gade. Den paarældende Direktør kast~de en Kuvert fyldt med gamle Aviser ind i Bilen. NOJ?;et efter kom der en af det danske Politi g tidlir,ere Biler fyldt. med Sommerfolk. Disse begav si~ hen til Bilen for at hente "Pengene-, men nogle msskinyistolbevæbnede Mænd, der befandt sig Nærheden, lod Kuglerne hagle ned over Sommerfolkene, og tre eher fire af dem blev dræbt.

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere