Tanzanias og Danmarks udviklingssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tanzanias og Danmarks udviklingssamarbejde 1962-95"

Transkript

1 Tanzanias og Danmarks udviklingssamarbejde

2

3 Ole Mølgård Andersen Tanzanias og Danmarks udviklingssamarbejde Den danske bistand til en ny nation med ambitioner om uafhængighed og høje sociale mål Danida Udenrigsministeriet Januar 2005

4 Some people aim at the moon. We aim at the village. (Julius K. Nyerere) Foto fra en af de første valgplakater fra før uafhængigheden 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Træk af Tanzanias politisk-økonomiske historie til midten af 1990 erne 8 A. En ny nation bliver til 9 B. Reformperioden : Frem- og tilbageskridt 24 C. Markedsøkonomiske og institutionelle reformer Det danske udviklingssamarbejde med Tanzania A. Nogle nøgletal 55 B. Grunden lægges: C. Tilpasninger af den danske bistand for at imødegå Tanzania s voksende kriseproblemer: D. Nye prioriteringer i bistanden Anneks: Nogle dansk-støttede programmer og projekter 87 1) Det nordiske Andelsprojekt 87 2) Cooperative and Rural Development Bank 100 3) Veterinærfakultet 105 4) Bekæmpelse af mus og rotter 110 5) Vaccinationsprogram 114 6) Bekæmpelse af sindslidelser 116 7) Tandplejeprogram 119 8) Medicinforsyningsprogram 121 9) Drikkevandsprogram ) Projekteringsenhed i undervisningsministeriet ) Ardhi Institute ) Skolevedligeholdelse ) TRC-Marine ) Statslånene 142 a) Cementfabrikker 144 b) Sukkerproduktion ) Aids-bekæmpelse Sammenfatning En tanzaniansk vurdering Litteraturliste 159

6 Forord Tanzania var det første land i Afrika, som Danmark i 1960 erne indledte et langvarigt udviklingssamarbejde med. Det samme skete derefter med nabostaterne, Kenya Uganda, Zambia og Malawi, men i modsætning til andre modtagere af dansk bistand, som der blev indledt et regeringssamarbejde med i 1960 erne, har samarbejdet med Tanzania siden været ubrudt og stabilt til trods for, at det i begyndelsen af 1980 erne blev sat på en hård prøve under landets langvarige skærmydsler med Den internationale Valutafond (IMF). Også andre vestlige donorlande har opretholdt et relativt stabilt samarbejde gennem årene med Tanzania. Det gælder ikke mindst Norge, Sverige og Finland. I den periode, som denne bog omhandler, var der nær kontakt mellem Danida og de øvrige nordiske landes bistandsadministrationer omkring bistanden til Tanzania. Den danske bistand blev indledt med et fælles nordisk projekt, og Tanzania blev det land, som har huset flest fællesnordiske projekter. I overensstemmelse med formålsparagraffen i den danske lov om internationalt udviklingssamarbejde har formålet med det danske udviklingssamarbejde med Tanzania stedse været at bidrage til at fremme økonomisk vækst og social fremgang i landet. Sigtet med nærværende bog er på baggrund af en beskrivelse af hovedtrækkene i den politisk-økonomiske udvikling i Tanzania at give et billede af det danske udviklingssamarbejde med landet i den samme periode og at formidle nogle af de nyttige erfaringer, der blev høstet. Der er således tale om et historisk studie, hvor midten af 1990 erne er valgt som endestation, fordi der på dette tidspunkt skete en række systemændringer i Tanzania såvel som i landets samarbejde med dets donorer, deriblandt Danmark. Hvad situationen i Tanzania angår, var 1995 det år, hvor det første flerpartivalg siden uafhængigheden blev afholdt, og hvor der skete en adskillelse af statsmagten og det indtil da eneste parti, CCM. Hvad udviklingssamarbejdet angår, blev der i midten af 1990 erne taget hul på en omlægning af bistanden fra den indtil da dominerende form enkeltstående projekter til såkaldte sektorprogrammer og budgetstøtte. Denne begyndende omlægning skete i samarbejde med flere donorer og gjaldt også for samarbejdet med Danmark, hvor den såkaldte Helleiner-rapport samtidigt blev til. Rapporten, som blev til på Danidas initiativ, blev indledningen til, at forholdet mellem Tan- 6

7 zania og donorerne har undergået markante forbedringer (Landestrategi for Tanzania , Udenrigsministeriet 2002). Hvor markante og varige forbedringerne har været, er det endnu for tidligt at sige noget endegyldigt om. En af de vigtigste erfaringer, der er gjort i det internationale udviklingssamarbejde gennem årene, er, at virkningen af udviklingsbistand afhænger af en række forhold i og omkring det land, som bistanden ydes til. Det drejer sig i særdeleshed om de skiftende verdensøkonomiske konjunkturer, som kun få og meget store u-lande har nogen mærkbar indflydelse på. Det drejer sig også om interne forhold, som de regerende i landet har i hvert fald nogen indflydelse på, så som graden af politisk stabilitet, om der eksisterer en velfungerende offentlig administration og retsorden, om der sættes effektivt ind over for korruption, og om der tilstræbes ført en økonomisk politik, som befordrer økonomisk vækst og social fremgang i landet. Forholdene i og omkring de lande, der modtager udviklingsbistand, vil trods ligheder mellem dem ofte være temmelig forskellige. Hvis udviklingsbistanden skal være effektiv, må der derfor tages hensyn til særlige omstændigheder, der gælder for det enkelte land. Hvis man i et historisk tilbageblik vil danne sig et vist indtryk af, hvorledes bistanden har virket eller ikke virket, og lære heraf, er det på samme måde vigtigt, at bistandsindsatserne anskues og bedømmes i en sammenhæng, hvor man både inddrager relevante forhold i modtagerlandet og i landets forhold til den omgivende verden inklusive selvfølgelig forholdet til de donorer, der giver udviklingsbistand. En anden vigtig erfaring fra et halvt århundredes internationalt udviklingssamarbejde er, at hvis udviklingsbistanden skal kunne leve op til sit erklærede formål, må den være nogenlunde forudsigelig og forpligtende over en årrække. Ligeledes skal den være tilrettelagt på en måde, så den tilgodeser udviklingen i modtagerlandet, og ikke samtidig skal tilgodese politiske eller andre interesser i eller uden for modtagerlandet, som er vanskelige at forene eller i modstrid med målsætningen om på sigt at fremme øget økonomisk vækst og social fremgang. Hensigten med første del af nærværende fremstilling har været at give et billede af den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Tanzania frem til midten af 1990 erne, herunder at inddrage den rolle, som en gennem årene voksende udviklingsbistand har spillet. Mange forskellige gode og dårlige erfaringer er høstet både på tanzaniansk og på donorhold, som der givetvis kan læres af og i et vist omfang også er blevet det i det fremtidige udviklingssamarbejde med Tanzania såvel som med andre lande. Dette være sagt uden at nogen dermed kan påberåbe sig den objektive sandhed med hensyn til, hvorledes tanzanianerne og deres nuværende eller fremtidige regeringer bør indrette deres samfund. Fremstillingens anden del handler om den bistand til Tanzania, som i perioden blev finansieret af den danske stat og forvaltet af Danida. Det er her forsøgt at give en kro- 7

8 nologisk sammenfatning af det dansk-tanzanianske bistandssamarbejde på baggrund af de politiske og makroøkonomiske forandringer, som skete i de første årtier af den nye nations eksistens. Det har ikke været muligt og ville næppe heller være formålstjenligt at gennemgå alle de mange projekter og andre indsatser, som de mere end 200 danske bistandsbevillinger til Tanzania er givet til i perioden frem til Derfor gengives forløbet af de mange komponenter, samarbejdet bestod i, kun i store træk. Til gengæld er forløbet af 16 udvalgte, dansk-støttede projekter eller programmer resumeret i et anneks. Kriterierne for udvælgelsen af disse cases har været, at den danske indsats på området er blevet ydet over en længere årrække, og at støtten, i hvert fald i sin hidtidige form, blev afsluttet inden midten af 1990 erne. Disse indsatser repræsenterer de vigtigste faglige sektorer, hvor Danmark har været involveret i de nær ved 35 år, som fremstillingen vedrører. Omtalen af de danske indsatser er begrænset til den del af samarbejdet, som blev forvaltet af Udenrigsministeriet, mens Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, som i denne periode har været repræsenteret med relativt få engagementer i landet, ikke er medtaget. Danida finansierede også en del fortrinsvis mindre projekter, der blev forvaltet af private, danske organisationer (NGO er). Det gælder navnlig i den sidste halvdel af perioden. Enkelte af disse private projekter fra sidst i 1980 erne, der drejede sig om hiv-forebyggelse, og som blev finansieret af det statslige bistandsbudget, bliver omtalt. Den mest omfattende indsats, der blev ydet fra en dansk privat organisation i Tanzania, var Mellemfolkeligt Samvirkes såkaldte frivilligprogram, der blev finansieret over de statslige bistandsbudgetter. Frivilligprogrammet har været til stede i Tanzania lige så længe som Danidas bistand med op til udsendte unge ad gangen på 2-årskontrakter og med forskellige uddannelsesbaggrunde. Nogle af de frivillige var værnepligtige, som ved en lovændring i begyndelsen af 1970 erne fik mulighed for at aftjene deres værnepligt som MS-frivillige. Frivilligprogrammet var uafhængigt af Danidas indsatser, men navnlig i 1980 erne var der dog flere eksempler på MS-udsendte med håndværksmæssige uddannelser, som udførte vedligeholdelse og reparationsopgaver ved dansk-støttede projekter. Endelig skal nævnes, at Danida støttede nogle af FN s særorganisationers projekter i Tanzania. I de tilfælde, hvor støtten kun bestod i finansiering, mens udførelsen var overladt til den pågældende særorganisation, kaldes de i Danida for multi/bi-projekter. Nogle af dem er omtalt i det følgende. Fremstillingen afsluttes med en sammenfatning og en tanzaniansk vurdering af det tanzanianske-danske udviklingssamarbejde. 8

9 Kilder Kildematerialet er for første dels vedkommende især ikke-danske rapporter og tidskriftartikler, hvoraf nogle er produceret af tanzanianske forskere. Desuden har Verdensbankrapporter været konsulteret (Verdensbankrapporter om Tanzania er talrige. Det samme er bøger og artikler på engelsk. Kun en lille del af de sidstnævnte har været konsulteret). Anvendte kilder for anden dels vedkommende er arkivmateriale i Udenrigsministeriet. Antallet af arkiverede Tanzania aktpakker er stort: Foruden arbejdspapirer og aktstykker er diverse rapporter, så som forundersøgelses-, review -, evaluerings- og afsluttende projektrapporter samt rigsrevisionsrapporter, blevet genopfrisket. Danidas årsberetninger er den mest benyttede og oftest citerede kilde i anden del. Også bøger og artikler i danske tidsskrifter, især Den ny Verden, Kontakt og Udvikling har været anvendt. Bagest findes henvisninger til enkelte bøger, rapporter og artikler, som der er trukket på, men som ikke er identificeret i tekstafsnittene. Kollegaer i Udenrigsministeriet (hvoraf nogle nu er fhv. ligesom forfatteren) har venligst bidraget med kritik og gode råd. (Ikke alle dyrekøbte erfaringer kan udledes af aktpakker m.m.). De var kollegaer, der ligesom forfatteren har været direkte involveret i bistandssamarbejdet med Tanzania i en kortere eller længere årrække. Herudover har også enkelte andre landsmænd, som i årenes løb på forskellig vis var med til at præge den Danida-støttede indsats i Tanzania, været så venlige at kommentere og kritisere dele af det oprindelige manuskriptet. En særlig tak til professor Knud Erik Svendsen og til to andre eksperter med solid fagøkonomisk ekspertise og Tanzaniaerfaringer, nemlig Poul Buch Hansen og Jakob Groesen. Forfatteren bærer alene ansvaret for indholdet, som cand. scient. pol. Gro Iversen ydede en kyndig og meget værdsat assistance til at frembringe, både i form af omfattende arkivstudier, en kritisk gennemlæsning og flere forslag til forbedringer af dele af det oprindelige manuskript. Ole Mølgård Andersen 9

10 1: Træk af Tanzanias politiskøkonomiske historie til midten af 1990 erne Den Forenede Republik Tanzania blev oprettet i 1964 ved en sammenslutning af Tanganyika, der var blevet oprettet i 1961, og Zanzibar, der fik sin selvstændighed i Tanganyika, der siden 1880 erne havde været et tysk protektorat, blev ved Versaillestraktaten i 1919 et britisk Folkeforbunds-mandat og efter 2. Verdenskrig et britisk FNmandat. Zanzibar havde været et britisk protektorat siden Forud for sammenslutningen med Tanganyika udspillede der sig på Zanzibar en række blodige begivenheder, som tidligt i 1964 var ved at brede sig til den nye stats militære belægninger i udkanten af Dar es Salaam. Kun takket være en hurtig indsættelse af en britisk militærenhed lykkedes det at forhindre et muligt kup mod Tanganyika regering under Julius K. Nyereres ledelse. Denne begivenhed, der fremskyndede sammenslutningen af de to nye stater senere samme år, kunne ses som et forvarsel om, hvor sårbare nye regeringer var i Afrika over for militære magtovertagelser. Dem forekom der mange af i Afrika i de følgende årtier med Tanzania som en af undtagelserne, måske fordi landets ledere havde lært af forskrækkelsen i Areal og befolkning Tanzania dækker et landområde på størrelse med Frankrigs og Tysklands samlede areal, eller mere end 20 gange så stort som Danmark. Ved den første folketælling efter uafhængigheden var folketallet i 1967 i Tanzania 12,7 millioner, heraf med bopæl i hovedstaden, Dar es Salaam. Zanzibar rummede beboere. Ifølge folketællingen i 2002 var folketallet nu 34,6 millioner, hvoraf 2,5 millioner boede i Dar es Salaam. På. Zanzibar boede der nu mennesker. Den gennemsnitlige befolkningstilvækst er for tiden 3 pct., eller godt 1 million om året. Dar es Salaam, den største by, vokser for tiden med 4 pct., eller mennesker, om året. Knap 25 pct. af befolkningen bor i byerne. 10

11 A: En ny nation bliver til: Tiden fra før uafhængigheden og den første halve snes år efter Fra naturalie- til pengeøkonomi I årene efter 2. Verdenskrig var der frem til uafhængigheden sket en gradvis ændring fra en overvejende naturalieøkonomi til en mere udpræget pengeøkonomi i det daværende koloniområde. Drivkraften i denne udvikling var dyrkning og eksport af forskellige afgrøder: sisal, kaffe, te, pyrethrum (et naturmiddel mod insekter, baseret på en bestemt krysantemum-blomst), hvede, bomuld og (på Zanzibar) nelliker. Der fandt også en eksport sted af overskuddet fra traditionelle naturalieafgrøder, så som jordnødder, sesamfrø, elefantnødder, bønner, huder, skind og andre produkter. Den internationale højkonjunktur i 1950 erne udløste kraftige internationale prisstigninger på råstoffer og tropiske afgrøder, hvilket bidrog stærkt til spredningen af pengeøkonomien i Tanganyika og Zanzibar. De to vigtige eksportafgrøder, sisal og kaffe, blev i den tyske kolonitid fra 1880 erne dyrket på europæiske plantager. Kaffen (Arabica) slog også rod blandt afrikanske dyrkere på skråningerne af Kilimanjaro og i det sydlige højland og endnu tidligere blandt afrikanske dyrkere af Robusta-kaffe i områderne vest for Victoriasøen. I modsætning til Kenya, hvor der fandtes en indflydelsesrig gruppe af europæiske kolonisatorer, som satsede på kaffedyrkning, var der ikke i Tanganyika den samme bastante modstand blandt kolonialisterne mod afrikanernes kaffedyrkning. En tredje vigtig eksportafgrøde var bomuld, som slog igennem i kolonitiden, og som blev af stor betydning som salgsafgrøde blandt agerbrugere i det såkaldte Sukumaland, syd og sydvest for Victoriasøen. Ved uafhængigheden stod afrikanske dyrkere for mere end halvdelen af Tanganyikas eksportafgrøder og for to tredjedele af værdien af alle markedsførte afgrøder. En væsentlig del af indtægterne fra eksportafgrøderne, som koloniregeringen beskattede, var med til at finansiere den koloniale administration, herunder en landbrugsfaglig konsulenttjeneste og forsøgsvirksomhed til fordel for både plantageejere og afrikanske dyrkere. Hvad de sidste angik, drejede konsulenttjenesten sig dog mest om påbud, som pålagde afrikanerne at gennemføre foranstaltninger til at imødegå erosion, især i de tætbefolkede og frugtbare bjergområder. En voksende modstand mod disse påbud var i flere områder af landet en væsentlig drivkraft for bøndernes opbakning af uafhængighedsbevægelsen. 11

12 Foruden at finansiere koloniadministrationen blev nogle af skatteindtægterne fra eksportafgrøderne investeret i udbygningen af vejnettet, jernbaner og havne. Tyskerne lagde grunden til denne udbygning før og omkring århundredeskiftet med havneanlæg i Tanga og Dar es Salaam, dampskibsfart på søerne og den første jernbane fra Tanga til Moshi. De sluttede deres tilstedeværelse i det daværende Deutsch-Ostafrika med den godt km lange jernbane fra Dar es Salaam til Kigoma ved Lake Tanganyika. Dette imponerende, imperiale prestigeprojekt var færdig før 1. Verdenskrig, finansieret ved lån i Deutche Bank. Som ved al daværende jernbanebyggeri i Afrika krævede byggeriet et meget betydeligt antal afrikaneres liv. Det var forventet, at projektet kunne blive rentabelt fra indtægterne ved at udstede private koncessioner til mineprospektorer og til nye sisal- og gummiplantager mv. i områderne langs jernbanen. Der var dog også kræfter i koloniadministrationen, som antog, at en jernbane gennem de centrale dele af Tanganyika ville åbne for dyrkning af eksportafgrøder blandt afrikanske agerbrugere. Dette ville skabe grundlag for en øget beskatning af den lokale befolkning, hvilket kunne blive et væsentligt bidrag til den endelige finansiering af jernbanen. Briterne tog senere initiativ til bygningen af stiklinjen fra Tabora til Mwanza, hovedbyen for den senere udbredte bomuldsavl blandt afrikanske småbrugere. Foruden koloniadministrationen, de europæiske plantageejere og de afrikanske dyrkere beroede den voksende pengeøkonomi også i høj grad på et indisk befolkningselement. Det bestod af indiske indvandrere, som i løbet af det 19. århundrede især emigrerede fra Gujarat i Indien, der hyppigt var ramt af hungersnød. Det var således tilfældet i begyndelsen af 1900-tallet, hvor indisk arbejdskraft udgjorde en væsentlig del af arbejdsstyrken ved jernbanebyggeriet Mombassa-Kisumu i Kenya. Som anden og tredje generationsindvandrere slog inderne sig ned som handelsfolk overalt i Østafrika, hvor de opkøbte overskuds- og salgsafgrøder af de afrikanske dyrkere. For de modtagne betalinger købte afrikanerne petroleum, salt, sukker, ris, planteolier, mediciner, fodtøj, klæder, byggematerialer og -redskaber, hakker, knive, spande m.m. af de samme indiske handelsfolk. Europæiske og indiske handelskompagnier, der stod for eksporten af salgsafgrøderne, varetog også importen af de varer, de afrikanske landsbybeboere efterspurgte. Arbejdsdelingen mellem europæere, indere og afrikanere udgjorde en hierarkisk opdeling med europæerne som det øverste, herskende lag, inderne i midten og afrikanerne nederst. Ligesom blandt jøderne i Europa og Amerika blev der med tiden skabt betydelige formuer og forretningsdynastier blandt indiske familier i Østafrika, og ligesom jøderne i Europa og Amerika fandtes indere efterhånden også inden for flere andre erhverv. Nogle investerede i moderne industrivirksomheder, andre skabte mindre og med tiden også store entreprenørforetagender. Ved uafhængigheden var inderne stærkt repræsenteret i professioner som læger, arkitekter og advokater, og efterhånden også i den offentlige administration, som de i kolonitiden var blevet holdt udenfor. 12

13 I modsætning til nabolandene Kenya og især Uganda blev diskrimination mod inderne aldrig noget stort problem i Tanzania. Mange indere blev til gengæld ramt på deres levebrød, da det meste af handelen i landet blev socialiseret, inklusive det monopol, som de kooperative foreninger og statsforetagender fik på markedsføring af bøndernes produkter. Uafhængigheden betød formelt en ophævelse af den racebestemte diskrimination, der eksisterede i kolonitiden. TANU danner regering Den første regering med afrikansk deltagelse blev dannet i 1959 i forbindelse med den britiske koloniafvikling. Det skete efter lang tids tovtrækkeri med den britiske guvernør, efter at uafhængighedsbevægelsen TANU, Tanganyika National Union, havde vundet en overvældende sejr ved valget til et lovgivende råd i 1958 og til et udvidet råd i TANU vandt 70 ud af de 71 direkte valgte medlemmer ved et valg baseret på den britiske valgordning med flertalsvalg i enkeltmandskredse. TANU var blevet stiftet i 1954 og blev i 1970 erne sammensluttet med det ledende parti på Zanzibar under betegnelsen Chama cha Mapinduzi (CCM) Det Revolutionære Parti. Allerede ved stiftelsen af TANU fremlagde ledelsen et stærkt velfærdspræget fremtidsprogram. I spidsen for partiet stod allerede fra begyndelsen den senere præsident, Julius Nyerere, der på dette tidspunkt var nyuddannet gymnasielærer fra Edinburgh University. Nyerere blev i sine studieår i Storbrittanien stærkt påvirket af vestlige filosofiske og politiske ideer. Hvad det politiske angik, blev han ligesom Indiens Pandit Nehru præget af miljøet omkring den demokratisk-socialistiske tænketank, The Fabian Society. Denne prægning forklarer noget af den beundring, han senere blev genstand for i Europa og Amerika. Hertil bidrog nok også, at han i sine unge år havde præsteret at oversætte bl.a. Shakespeares skuespil Julius Cæsar og Købmanden i Venedig til et, efter sigende, formfuldendt swahili. Der var flere grunde til den overvældende tilslutning, TANU fik ved valgene forud for uafhængigheden, hvor der var flere partier at vælge imellem. En væsentlig grund var, at Tanganyika som en ny statsdannelse, der omfattede et meget stort antal forskellige folkegrupper ( stammer ), ikke var hæmmet af konkurrence endsige konflikter mellem dominerende gruppers ( stammers ) magtsøgende ledere, således som det var tilfældet med andre af de tidligere kolonier, f.eks. nabolandene Kenya og Uganda. En anden grund var det forhold, at Julius Nyerere var en person med usædvanlige lederegenskaber, høj moralsk integritet og klare visioner for dekolonialiseringen og den fremtidige udvikling i landet. Han kom meget snart efter partiets stiftelse til at stå uantastet som den samlende skikkelse i en national bevægelse, der så det som en af sine vigtigste opgaver at opbygge et nationalt fællesskab mellem forskellige folkegrupper. Før uafhængigheden havde de forskellige folkegrupper ikke haft meget andet at samles 13

14 om end en voksende modstand mod koloniadministrationen, som den blev oplevet i det daglige af befolkningerne i det store land, hvor der blev talt mange forskellige bantusprog. I kystområdet og på Zanzibar og enkelte andre steder var det talte og skrevne sprog kiswahili, som er et bantusprog med et stærkt præg af arabisk og lidt portugisisk. Det var i høj grad Nyereres fortjeneste, at swahili gennem skole- og voksenundervisning blev så udbredt overalt i Tanzania, at det kunne gøres til landets officielle sprog, om end engelsk fortsat blev anvendt meget i centraladministrationen. De ihærdige og vellykkede bestræbelser for at gøre swahili til det nationale sprog fremhæves ofte som en af Nyereres mange, utvivlsomme fortjenester ved skabelsen af en national identitet. TANU s forhold til betydende interessegrupper Tanzania blev formelt en étpartistat ved en grundlovsrevision i I virkeligheden havde landet været det siden uafhængigheden i 1962, eftersom tilslutningen til partiet allerede ved de to valg forud for uafhængigheden som nævnt var så overvældende, at der reelt ikke eksisterede nogen politisk opposition uden for TANU. Derimod fandtes der vigtige interessegrupper uden for det politiske system. Det gjaldt først og fremmest de kooperative foreninger og fagforeningerne. De kooperative foreninger, hvoraf de første så dagens lys allerede i 1920 erne, kom til at spille en væsentlig rolle i uafhængighedsbevægelsen efter 2. Verdenskrig og senere. Kooperationens forhold til partiet blev formelt fastlagt kort efter uafhængigheden, da de kooperative foreningers paraplyorganisation, Cooperative Union of Tanganyika (CUT), blev underordnet partiet som den ene af de såkaldte masseorganisationer. Forholdet mellem kooperationen, regeringen og partiet før og efter uafhængigheden beskrives som en del af baggrunden for Det nordiske Andelsprojekt, en af de cases, som er beskrevet i et anneks senere i denne fremstilling. Fagforeningerne havde i kolonitiden haft som deres væsentligste rolle at varetage medlemmernes løninteresser på de moderne arbejdspladser inden for jernbanevæsen, havne, postvæsen mm., og på de udenlandsk ejede sisalplantager, miner, industrier, banker og andre virksomheder. Det lykkedes tidligt TANU at inddrage fagforeningerne i uafhængighedsbevægelsen, og fagforeningsledere fik fremtrædende poster i TANU. Da uafhængigheden nærmede sig, rejste spørgsmålet sig imidlertid om, hvorvidt fagforeningerne skulle og kunne spille deres traditionelle rolle som ensidige varetagere af deres medlemmers løninteresser uden hensyn til andre befolkningsgruppers basale interesser. For den nye regering var det klart, at de organiserede arbejdere og funktionærer måtte tilpasse deres lønkrav til de samfundsøkonomiske realiteter. Selv om hovedparten af de faglige ledere stod partiet meget nær, var der også nogle fagforeningsledere, der var forbeholdne. De kom til at stå svagt i billedet ved uafhængigheden, fordi de blev mistænkt for at nære den ulmende uro i hæren, som kunne være endt i et statskup i

15 På baggrund af disse begivenheder måtte fagforeningerne acceptere, at de i 1966 blev sluttet sammen i en enkelt faglig organisation, NUTA (National Union of Tanganyika Workers). Det betød begrænsninger i strejkeretten og en underordning som en af de såkaldte masseorganisationer under partiets ledelse. Arbejdsministeren blev udset til at være født formand for NUTA, (en ordning, som dog blev ophævet et par år efter). En tidligere fagforeningsleder, Rashidi Kawawa, blev landets første 2. vicepræsident. Bestræbelserne på at forene partiet og forskellige interesseorganisationer i den nye nations tilblivelsesfase blev af udenlandske iagttagere udlagt som et post-kolonialt syndrom, der forekom i flere nye stater i Afrika, hvor det ledende parti anså en fasttømret national samling som ønskværdig. Det var da heller ikke alle steder brikkerne faldt på plads som i Tanzania. I f.eks. nabostaterne Kenya og Uganda, hvor der var konkurrerende partier, der dækkede over forskellige folkegrupper, bidrog bestræbelserne på at indordne navnlig fagforeningerne under det regerende parti til at undergrave enheden. Udover at medvirke ved (decentrale) lønforhandlinger blev NUTA s tillidsfolk medlemmer af lovfæstede samarbejdsudvalg i virksomheder og organisationer over en vis størrelse. For at kvalificere de mange tillidsfolk til disse krævende opgaver blev de sendt på kurser i udlandet, i kolonitiden til en træningsskole i Kampala oprettet med støtte af WCFTU (Frie faglige Internationale). Denne skole blev dog nedlagt i midten af erne, da den blev fundet at være infiltreret af det amerikanske efterretningsvæsen, CIA. Fagforeningerne i Tanzania blev aldrig alvorligt inficeret af, at aktørerne i den kolde krig konkurrerede om indflydelse i fagforeningerne overalt i Afrika. En del af NUTA s ledertræning kom med tiden til at foregå ved medvirken af Det nationale center for Voksenuddannelser i Dar es Salaam, (hvis første leder var dansk). En anden del foregik på den lokale partiskole, Kivikoni College, i Dar es Salaam, (hvortil der i begyndelsen af 1970 erne var knyttet en dansk fagforeningsmand som lærer). Indkomstpolitik Trods ophævelsen af de såkaldt frie fagforeninger vakte lønudviklingen i landet i løbet af 1960 erne fortsat bekymring hos regeringen og præsidenten. Man bad derfor Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i Geneve om hjælp til at formulere en holdbar lønpolitik. ILO sendte en britisk universitetsøkonom og ekspert i arbejdsmarkedsforhold, som udfærdigede en rapport med forslag til styring af løn- og indkomstudviklingen. Rapporten rummede desuden en kraftig advokatur for såkaldt indkomstpolitik, der er et af de vanskeligste problemer, som nutidens samfund må tage stilling til, som det hed i indledningen til rapporten. At der i tidens ånd i den vestlige verden også var behov for indkomstpolitik i Tanzania, fremgik af, at lønudviklingen for arbejdere og funktionærer i store private og offentlige virksomheder var gået grassat siden uafhængigheden, og at dette var smittet af på mange mindre virksomheder. Der fandtes på den tid godt lønarbejdere og funktionærer i Tanzania. Lønud- 15

16 viklingen stod i skærende misforhold til den beskedne stigning, der var sket i indkomsterne for landbefolkningen siden uafhængigheden. Rapportens forfatter foreslog derfor, at det offentlige skulle involveres mere i lønfastsættelsen. Det skulle ske ved at nedsætte et særligt og uafhængigt tribunal, som skulle holde øje med og sikre, at lønudviklingen på det private og offentlige arbejdsmarked blev afstemt med den gennemsnitlige produktivitetsudvikling i samfundet. Begrænsningerne i strejkeretten skulle fortsat gælde, således at lovlige strejker kun kunne iværksættes, efter at det ikke på anden vis havde været muligt at nå til et resultat, selv om reglerne for det offentliges medvirken ved lønfastsættelsen var blevet overholdt. ILO-ekspertens forslag blev i det store og hele accepteret af TANU og fulgt op af regeringen og nationalforsamlingen. TANU s socialistiske etos Forud for étpartistatens formelle grundlovsfæstelse i 1965 var gået en livlig debat i og omkring udnævnelsen af en præsidentiel kommission i 1964, hvis opgave var at vurdere étpartiets fremtidige rolle, herunder forholdet mellem parti og statslige institutioner. Navnlig partiets forhold til nationalforsamlingen måtte afklares. I sine konklusioner fremhævede kommissionen, at TANU ikke var et eliteparti, men et masseparti, som var åbent for alle, der kunne acceptere de grundlæggende principper, som partiet byggede på. Spørgsmålet var, hvad der skulle forstås ved partiets grundlæggende principper. Der var nemlig ikke efter uafhængigheden udfærdiget noget principprogram for den fremtidige udvikling af det tanzanianske samfund. Julius Nyerere havde dog ved forskellige lejligheder fremsat en række socialistiske fortolkninger, som han og partiet stod inde for. Det var blandt andet sket i skriftet Ujamaa The Basis of African Socialism fra Her skrev han, at Socialism, like democracy, is an attitude of mind. In a socialist society it is the socialist attitude of mind, not the rigid adherence to a standard political pattern, which is needed to ensure that the people care for each other s welfare. Senere i samme artikel hed det, at Ujamaa then, or Familyhood, describes our socialism. It is opposed to capitalism, which seeks to build a happy society on the basis of the exploitation of man by man; and it is equally opposed to doctrinaire socialism which seeks to build its happy society on a philosophy of inevitable conflict between man and man. We, in Africa, have no more need of being converted to socialism than we have to be taught democracy. Both are rooted in our past in the traditional society which produced us. Han sluttede med at erklære, at it was in the struggle to break the grip of colonialism that we learnt the need for unity Our recognition of the family to which we all belong must be extended yet further beyond the tribe, the community, the nation, or even the continent - to embrace the whole society of mankind. This is the only logical conclusion for true socialism. De mange reformer, som Nyerere i de følgende år lagde op til, reflekterede klart hans 16

17 her fremlagte grundholdning. Den gennemsyrede hans år som øverste leder af den nye statsdannelse og også årene derefter til hans død i Forholdet mellem partiet og det formelle regeringssystem, den lovgivende nationalforsamling og den udøvende regering, havde utvivlsomt mange ligheder med den regeringsform, som blev praktiseret i de kommunistiske étpartistater, selv om der ikke i den præsidentielle kommissions arbejde var henvisninger hertil. (TANU som partiorganisation havde oprindeligt sit forbillede i det britiske Labour Party). I debatten om, hvorledes man skulle løse magtfordelingsproblemet, var der forslag om at ligestille nationalforsamlingen og partiets landsledelse. Resultatet blev, at partiets forretningsudvalg fik til opgave at udstikke retningslinier, mens nationalforsamlingen med dem som sit grundlag skulle vedtage lovene og overvåge, at regeringen overholdt de budgetter, nationalforsamlingen havde vedtaget. Også på det lokale plan var det et problem, hvorledes forholdet skulle være i regionerne mellem på den ene side den lokale partiorganisations besluttende myndighed og på den anden side den nationale regerings repræsentanter, herunder de embedsmænd og eksperter, forskellige ministerier havde udstationeret. Som tiden gik, blev det i høj grad partifolk, som på det lokale plan kom til både at dirigere og spille første violin, ofte på bekostning af en mere kompetent forvaltning. The supremacy of the party blev et slogan, som legitimerede megen kontroversiel magtudøvelse i de følgende årtier. Nyereres taler på swahili var fulde af overrumplende metaforer 17

18 Valg under étpartisystemet Valget til nationalforsamlingen i 1965 blev den første prøvesten på den nye grundlov baseret på étpartisystemet. Ved dette valg blev der, med udgangspunkt i det rådende, britisk inspirerede valgsystem, opstillet to partikandidater i hver valgkreds, som konkurrerede om kredsens mandat. Opstillingen blev i høj grad præget af lokale anliggender, som også blev reflekteret i de endelige valg. Fire ministre og seks juniorministre blev ikke blev genvalgt til nationalforsamlingen. Allerede i et skrift fra 1962, Democracy and the Party System, kritiserede Nyerere flerpartisystemet ved at hævde, at hvor der er flere partier, fører konkurrencen om vælgerne erfaringsmæssigt til politikerlede. Han mente, at under valgkampen er each party... led into conducting its election campaign by the political tactics of evasion, distortion and even downright lies about the other party s motives and intentions. Nor does it stop there. Once in Parliament, as we have seen, members of the opposing parties must still observe the rules of party unity which, in themselves, must inevitably stifle not merely freedom of expression but, indeed, honesty of expression. Han hævdede, at mudderkastning kunne begrænses, hvis der kun var ét parti, idet kombattanterne kunne forpligtes til at respektere en adfærdskodeks udfærdiget af partiet. Ifølge den nye grundlov skulle der være valg af præsident samtidig med valget til nationalforsamlingen. Det var her bestemt, at partiet kun skulle opstille én kandidat nemlig den, partiledelsen foretrak. Til gengæld ville den pågældende ikke blive valgt, hvis et flertal af vælgerne stemte imod. Kun få stemte imod Julius Nyerere. Selv om der ikke overraskende var problemer med registreringen af vælgerne ved dette og også følgende valg, og selv om en meget stor del af vælgerne var analfabeter, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke ved dette eller efterfølgende valg på hovedlandet blev rapporteret om omfattende valgsvindel, hvilket nok delvist kan forklares med, at der ikke var konkurrerende partier at vælge imellem. Den første nationale udviklingsplan Efter at rammerne for det fremtidige politiske system var blevet udformet, var det næste skridt i den nye stats udvikling at formulere en handlingsplan: den første femårsplan, der dækkede perioden Den bestod af et dokument, der i sit indhold lignede andre femårsplaner, som i årene efter uafhængigheden blev produceret i en række nye afrikanske stater. Det skete med bistand af eksperter udpeget af FN eller Verdensbanken: typisk nationaløkonomer fra amerikanske og britiske universiteter, som var præget af de dengang fremherskende økonomiske udviklingsteorier i den vestlige verden. Planlægningen i den tids nye lande fremstilles undertiden historisk ukorrekt som en afsmitning fra de kommunistiske planøkonomier. Derimod var der afsmitning fra Indiens planlægning. Indiens første femårsplan så dagens lys allerede i 1940 erne. En af dem, der som FN-toprådgiver rådgav regeringer i udviklingslandene i forbind- 18

19 Planministeriet holdt til i en bygning fra den tyske kolonitid else med deres økonomiske planlægning, var den tysk-amerikanske økonom, professor Wolfgang Stolper, som i en artikel 1) skrev: The basic problem of development planning is the organization of resources for growth The problem which development planners face in underdeveloped countries is four-fold. First they frequently lack the signalling system which a well functioning market provide; secondly they also lack the institutions by means of which ideas that might crystallize can be put into practice; thirdly in underdeveloped countries there does not exist a sufficient number of people who can take the place of even a crudely working price system; and fourthly basic information of a technical sort, particularly with respect to agriculture, is frequently not there, or is available only in the form which it is not usable.. Han tilføjede advarende, men, som tiden skulle vise, temmelig forgæves: Experience in many countries indicates that it would be fatal to ignore the price mechanism And it is not a realistic alternative to say that a government can take the place of a supposedly non-existent entrepreneur class. En af den tids populære økonomiske planmodeller, som også lå bag den første tanzanianske femårsplan, var den såkaldte Harrod-Domar model. Den går kort fortalt ud 1) Wolfgang Stolper: Comprehensive Development Planning, East African Economic Review, vol. 1,

20 på, at økonomisk udvikling eller vækst, defineret som den årlige stigning i det reale nationalprodukt, er en funktion af og proportionel med tilvæksten i landets kapitalapparat. Væksten i kapitalapparatet defineres som summen af de årlige nettoinvesteringer i samfundet, som finansieres gennem privat eller offentligt opsparing. I det omfang, opsparingen i samfundet ikke er stor nok til at sikre en ønsket høj økonomisk vækst, hvad den ikke var i fattige lande, må regeringen søge at tiltrække fremmed kapital i form af direkte udenlandske investeringer i virksomheder og/eller ved lån og gavebistand udefra. For de fattigste lande var interessen hos udenlandske, private investorer begrænset, undtagen i lande, hvor der fandtes olie eller metaller i undergrunden. I Tanzanias første femårsplan, hvor man stilede mod en økonomisk vækst på fem procent om året, men ikke regnede med et meget betydeligt bidrag fra private udenlandske investorer, satsede man på international udviklingsbistand i form af gaver og lån. Disse bidrag skulle finansiere, hvad der svarede til halvdelen af planperiodens offentlige investeringer, heraf en væsentlig del i fysisk infrastruktur og undervisningsinstitutioner. Selfreliance Selfreliance (dvs. økonomisk uafhængighed) var et nøgleord i den tidlige tanzanianske planlægning. Det stod dog klart, at den nye nation en rum tid fremover ville være stærkt afhængig af specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Det gjaldt om at gøre sig uafhængig heraf, og derfor fik uddannelsessektoren en meget høj prioritering. Udbygning af grundskoler, gymnasier og videregående uddannelser stod øverst på listen i den første femårsplan. For hurtigst muligt at imødekomme behovet for tanzanianere med videregående uddannelser og derved mindske den store afhængighed af udenlandske eksperter, blev der straks efter uafhængigheden etableret et University College i Dar es Salaam med bistand fra i første omgang især USA, Canada og Storbritanien. Det var den ene af de tre universitetsafdelinger, som sammen med afdelinger i Uganda og Kenya udgjorde det nye University of East Africa. For at opnå så høj kvalitet som muligt og holde udgifterne til de forholdsmæssigt kostbare uddannelser nede, blev der vedtaget en arbejdsdeling mellem de tre universitetsafdelinger, så nogle fakulteter var fælles og andre kun fandtes et af stederne. Der blev i de første 5-10 år rekrutteret lærere og forskere til Dar es Salaam fra universiteter i både østlige og især vestlige lande, inklusive Danmark. Som led i de daværende ønsker om at knytte de tre østafrikanske lande nærmere sammen, blev de studerende fra de tre lande fordelt mellem alle tre afdelinger. Den første femårsplan havde som en af sine målsætninger, at Tanzania fra 1981 i hovedsagen skulle være selvforsynende med kandidater med uddannelser, som svarede til behovene inden for den offentlige administration, undervisningssektoren m.m. Fordelingen af tanzanianske studerende på universitetets tre afdelinger og fakulteter blev tilpasset denne målsætning. 20

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent.

Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent. Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent. 28/11 2014. Cathrine: Økologisk Landsforening har haft meget arbejde i Uganda. Kan du starte med at fortælle os lidt

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere