Interview Pernille Drost om at turde satse og bevæge sig ud på dybt vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview Pernille Drost om at turde satse og bevæge sig ud på dybt vand"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN OKTOBER 2013 KONFLIKTER ER GIFT FOR ARBEJDSPLADSEN RECORDS MANAGEMENT HAR BETYDNING FOR BUNDLINJEN HVAD LÆRER DE STUDERENDE PÅ BIBLIOTEKSKUNDSKAB OG VIDENSKOMMUNIKATION? 09 Interview Pernille Drost om at turde satse og bevæge sig ud på dybt vand

2 BiBliotekets døgnboks smartlocker smartlocker fra Bibliotheca er døgnboksen, der giver lånerne mulighed for at afhente og aflevere bibliotekets materialer hvor som helst når som helst! gør biblioteket endnu mere synligt smartlocker kan placeres på indendørs arealer - hvor som helst i lokalsamfundet. smartlocker giver markant øget tilgængelighed til bibliotekets ressourcer for de lånere, der har langt til det lokale bibliotek. Velegnede placeringer kunne være stationer, medborgerhuse, den lokale købmand, tankstationer eller andre steder, hvor lånerne kommer forbi. Fleksibel og integreret løsning smartlocker serien giver biblioteket mulighed for at sammensætte og udvide systemet efter de lokale behov. smartlocker har samtidig forbindelse til bibliotekssystemet, så materialerne først udlånes i det øjeblik, de afhentes. Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 Det afgørende er ikke at undgå konflikter, for konflikter vil findes uanset hvad. Det afgørende er, hvordan man håndterer dem. Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler i Center for Konfliktløsning om konflikthåndtering på arbejdspladserne. ARTIKEL SIDE 40

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 14 Interview: SÅ MÅ TIDEN VISE, OM DER ER VAND I BASSINET Pernille Drost takker af som formand. Hun har været en ihærdig ambassadør for bibliotekarerne og har rykket faget frem i mediernes søgelys. Præcis som hun lovede, da hun meldte sig som kandidat til formandsposten. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: Forsiden: Jakob Boserup har fotograferet forsidebilledet af Pernille Drost i vandet ud for Amager Strandpark. 40 TAG HÅND OM DE KOSTBARE KONFLIKTER Hvis du eller nogle af dine kolleger har taget en tur op ad konflikttrappen, så ved du, at problemerne kun bliver værre, hvis ikke man hurtigt får taget hånd om dem, og det er heldigvis muligt at lære at håndtere konflikterne bedre. Åben Fjendebilleder: Den o Konflikten er nu det væ Samtale opgives: Man undgår hinan grad via handling. Man søger forbunds Problemfeltet udvides: Flere ting er i vejen. Gamle s Personificering: Den anden person eller part bliver gjort til problemet,

5 i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 44 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 INDHOLD EN HÅND UNDER VIDENSKABEN Bertil Dorch er ny bibliotekschef på Syddansk Universitet. Han mener, at forskningsbibliotekarernes primære opgave er at understøtte forskningen og universitetets formål. 20 BØGER ER BARE BEGYNDELSEN Syddansk Universitet har rykket uddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation til Kolding. Perspektiv har mødt det første hold studerende og giver et indblik i, hvad studiet indeholder. 06 Overblik fra nettet 08 Formandens leder 30 NYE SPIL OG GADGETS 10 Aktuelt interview: Hvad skal vi med den kultur? Hvorfor skal vi bruge penge på kultur? Det svar kan forskningen give, mener Nanna Kann-Rasmussen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi. 24 En helt almindelig uge Samme uddannelse kan føre til mange forskellige job. I en ny portrætserie fortæller bibliotekarer om deres meget forskellige arbejdsdage. Gitte Monica Lynge, projektleder i Bestseller, fortæller som den første om en helt almindelig arbejdsuge. 28 Records Management handler om kroner og øre 34 Statistik og bibliometri skal være en del af pensum Elias Sanz-Casado, professor i informationsvidenskab på universitetet i Madrid har besøgt Danmark som en del af sit forskningsprojekt om bibliometri og scientometri. 35 Resumeer fra Del Din Viden Oktober 2013 Perspektiv 5

6 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk NYHEDER BRAGT PÅ PERSPEKTIV.BF.DK I FORKORTET VERSION 26. september Bud på fremtidens fysiske bibliotek Et nyt interaktivt katalog på nettet skal give inspiration til helt nye rum og funktioner på biblioteket. Kulturstyrelsen og Realdania er pengemændene bag kataloget, og arkitektfirmaet SIGNAL har tænkt de kreative tanker. Bag den måske knap så fængende titel»modelprogram for folkebiblioteker«finder man et website, der skal fungere som et idekatalog for biblioteksudviklere. Kataloget kommer med ideer og konkrete bud på, hvordan fremtidens folkebiblioteker kan indrettes fysisk.»folkebiblioteket er det lokale kulturtilbud, som flest bruger, og det findes i alle landets kommuner. Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at biblioteket også i fremtiden matcher borgernes mange forskellige behov«, siger kontorchef i Kulturstyrelsen Tine Vind i en pressemeddelelse. Det endelige katalog blev lanceret den 25. september, men har været længere tid undervejs og har i løbet af det sidste år haft inddraget biblioteksledere og -udviklere, kulturpolitikere og folk fra forvaltningen i processen. Tre kommuner er også undervejs blevet udvalgt blandt i alt 40 interesserede til at deltage i en designworkshop med arkitektfirmaet bag kataloget. Blandt andet Sønderborg kommune, der skal bygge et nyt multikulturhus på havnen med et budget på over 90 millioner kroner. Også Billund kommune er udvalgt. Kommunen skal nyindrette sin lokalafdeling i Billund, hvor biblioteket skal udgøre et element i kommunens vision om at skabe Børnenes Hovedstad. Samtidig skal biblioteket indrettes som åbent bibliotek og dansk og internationalt borgerservicecenter. Find kataloget på 24. september Mønsted Biblioteker hjælper it-svage virksomheder Hvordan opretter man en digital postkasse? Hvordan indberetter man moms digitalt? Hvornår optræder en ejer af en enkeltmandsvirksomhed egentlig som sig selv, og hvornår er vedkommende sin virksomhed på nettet? Det er nogle af de spørgsmål, som bibliotekarer på landets biblioteker nu også skal kunne hjælpe deres brugere med. Erhvervsstyrelsen har nemlig allieret sig med Kulturstyrelsen - og bibliotekerne - i en kampagne, der skal ruste landets CVR-registrerede virksomheder og foreninger til at kunne klare de digitale udfordringer, som venter dem fra den første november, hvor al kommunikation mellem det offentlige og landets CVR-registrerede skal kunne klares digitalt. 70 biblioteker fordelt på landets fem regioner er med i kampagnen og har typisk ladet to biblioteksansatte klæde på til opgaven. Erhvervsstyrelsen har stået for at uddanne bibliotekarerne til opgaven. Her vurderer man, at omkring virksomheder og foreninger har brug for hjælp. De første har allerede henvendt sig og har typisk været enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder i håndværks- og restaurationsbranchen. Nogle af henvendelserne har bibliotekerne kunnet klare telefonisk. Andre har krævet en halv times vejledning på biblioteket. Men behovet kan også være større. Det er typisk, hvis henvendelsen først kommer, når det er gået galt, eller hvis den kommer fra en virksomhedsejer uden erfaring med at bruge en computer. Den sidste slags har Tina Woge Nielsen fra Esbjerg Bibliotek haft en enkelt af. - Det er en, der dyrker grønsager. Han har simpelthen ikke en computer, siger Tina Woge Nielsen, der er forberedt på, at grønsagsdyrkeren, og måske flere til, efter den første november konsekvent vil komme på biblioteket og bruge bibliotekets computere, når de skal kommunikere med det offentlige. - Og det er jo bare fint, at det kan lade sig gøre, siger hun. På Aalborg Bibliotekerne er Claus Evertsen den ene af de to biblioteksansatte, som står for vejledningen af virksomheder. Han har vejledt blandt andre et par landmænd, en fodterapeut og en indehaver af en grillbar. Hver gang er det lykkedes ham at hjælpe brugeren, men han erkender, at den virksomhedsrettede vejledning er en større udfordring end den borgerrettede. - Vi har ikke det samme bagland at ringe til, og vi kan ikke prøve det af på os selv, siger han. Malin Kristina Westerlund, freelancejournalist 19. september Kommunerne skal give lyst til læsning Kulturminister Marianne Jelved (R) drømmer om at få de 40 procent af danskerne, der sjældent eller aldrig læser, til at læse mere. Kampagnen hedder Danmark Læser og i første omgang inviterer kulturministeren kommunerne til at byde ind med ideer til, hvordan nye målgrupper kan få glæde af skønlitteraturen. Marianne Jelved vil i kontakt med de danskere, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur. Derfor opfordrer hun kommunerne til at byde ind med projekter, hvor de samarbejder med for eksempel arbejdspladser eller idrætsklubber, for netop at komme i berøring med de danskere, der ikke læser. Indtil den 1. oktober kan kommunerne søge om at få besøg af en innovationskonsulent, betalt af Kulturministeriet, for sammen at afholde en ideworkshop for at generere gode ideer. Ideerne skal samles til et projekt, der kan deltage i kapløbet om at blive en af landets 12 modelkommuner, der kan få op imod en halv million kroner til deres læseprojekter. Det kræves dog samtidig, at der er en lokal medfinansiering enten i form af kommunale midler eller sponsorstøtte. Tilmeldingsfristen til forsøget er den 31. oktober, og det er muligt at læse mere om på projektet på Danmark Læsers hjemmeside. Lerche 6 Perspektiv Oktober 2013

7 Danskerne skal læse litteratur, og kommunerne skal være med til at sætte skub i læselysten hos danskere eksempelvis via et samarbejde med idrætsforeninger, mener Kulturminister Marianne Jelved (R). På Ordrup Bibliotek er der udsigt til sportshallen, og det er muligt at lægge en god bog i sportstasken på vej hjem fra træningen. Arkivfoto Jakob Boserup 18. september Dantek bag nyt fælles bibliotekssystem Det kommende fælles bibliotekssystem bliver fleksibelt, så det enkelte bibliotek selv kan skræddersy den lokale løsning, lovede administrerende direktør i Dantek, Henrik Dahl, på IT-faggruppens temamøde om it i folkebibliotekerne den 11. september i Odense. Om ledelsen på landets biblioteker og lokalpolitikerne så vil prioritere penge på lokale løsninger, er en anden sag, men muligheden er der. Dantek har vundet udbuddet om at udvikle folkebibliotekers nye fælles it-system, og alt er endnu på tegnebrættet, og så alligevel ikke, for virksomheden har de sidste fem år udviklet på det system, der bliver grundlaget for det fælles bibliotekssystem. Det var også en væsentlig grund til, at de vandt udbuddet, ifølge kommunernes projektleder Per Kjær, afdelingsleder på Aarhus Kommunes Biblioteker. - Dantek er stærke på skoleområdet, og det er i store træk det samme system, vi skal have i folkebibliotekerne. Selvfølgelig adskiller vi os også for eksempel ved at have bødebetaling og Biblioteket Kommer, men de har grundlæggende udviklet systemet, siger han. Derfor mener Per Kjær Fredborg også, at det er realistisk, når Danteks plan er, at to til tre kommuner bliver pilot-kommuner på driften af systemet allerede i slutningen af 2014, og at systemet bliver rullet ud i Henrik Dahl roste udbudsmaterialet for at give frie hænder til leverandøren ved at tage udgangspunkt i, hvad bibliotekerne gerne vil kunne, og hvilke servicemål de har i stedet for at opstille konkrete krav, der låser den endelige løsning. - For mange løsninger er bygget til en bestemt virkelighed, men systemet skal kunne håndtere den foranderlige verden, sagde Henrik Dahl. Og det er netop det, styregruppen bag det nye fælles it-system har ønsket. - Dantek bryder med den gamle arkitektur, hvor det enkelte bibliotek ikke kan lave ændringer eller få en anden leverandør ind over uden store omkostninger. Dantek tilbyder os ikke en monolit, siger Per Kjær. Den konkurrerende it-virksomhed Axiell er dog ikke tilfreds med, at Dantek vandt opgaven, og har indgivet en klage til Klagenævnet for udbud. Klagen går blandt andet på, at Dantek A/S ikke opfylder udbuddets krav om en egenkapital på mindst 20 millioner kroner. Kombit, der står for udbuddet, stiller sig uforstående over for klagen, da Dantek bød sammen med TDC Hosting, der stiller økonomisk garanti, skriver magasinet Computer World. - Vi forventer at vinde klagesagen, og vil ikke kommentere på sagen offentligt, før der er en afgørelse. Vores fokus er på at komme videre med det nye system, siger Per Kjær. Mønsted 12. september Bibliotekar som legohelt En ære kunne man sige, at blive en del af noget nær verdens mest berømte legetøj. Lego har introduceret legobibliotekaren. I en ny serie af 10 minifigurer er bibliotekaren i selskab med en romersk kommandør, en kvindelig kriger og en trendsætter. Og jo, den nye figur spiller på stereotypen af en bibliotekar, velsagtens så alle kan genkende figuren: En kvinde med briller, cardigan, en bog i hånden og et kaffekrus, hvor der står»shhh«. Der er dog ingen knold i nakken, og hendes shorts kan siges at have islæt af den romerske kommandør, hun er i selskab med. Bloggeren Joe Hardenbrook, bibliotekar på University of Wisconsin- Green Bay, er begejstret for den nye figur, stereotyp eller ej. Han har videreudviklet bibliotekarfiguren og blandt andet lavet en af ham selv, Mr. Library Dude, som han også kalder sin blog. Se Joe Hardenbrooks blog Mr. Library Dude og læs hvad han skriver om Legos nye heltefigurer. Blandt andet har han en sjov anekdote om, hvorfor der står Oranges og Peaches på bibliotekarens bog. 4. september Bred opbakning til Danskernes Digitale Bibliotek Mønsted Danskernes Digitale Bibliotek kan glæde sig over bred kommunal opbakning. 89 kommuner har allerede nu tilsluttet sig samarbejdet - dog har nogle taget forbehold for, at de endnu ikke har fået ja til slutningen fra deres lokale politikere. Dermed er 85 procent af befolkningen sikret adgang til det fælles digitale bibliotek, og målet om at dække 60 procent af danskerne inden 2014 allerede opfyldt. Formand for koordinationsgruppen i Danskernes Digitale Bibliotek, Rolf Hapel, forvaltningschef i Aarhus Kommune, glæder sig over den brede opbakning. Det vil gøre det muligt at sikre borgerne adgang til et rigt og kvalitativt digitalt tilbud, vurderer han. - Det er et flot resultat, der viser, at vi som sektor har fornyet traditionen for samarbejde gennem et strategisk fællesskab, som er bæredygtigt i forhold til indkøb og formidling af digitalt indhold. Dykker man længere ned i tallene, kan man se, at mens der er bred opbakning til både basispakken og indkøbsmodellen, som 89 af kommunerne har sagt ja tak til, så er der færre biblioteker, der også har sagt ja tak til den fælles hjemmesidestruktur. Her har 68 kommuner sagt ja. En af de kommuner, der endnu ikke har tilsluttet sig Danskernes Digitale Bibliotek, er Københavns Kommune. Der har også tidligere - i begyndelsen af lydt kritik af processen omkring Danskernes Digitale Bibliotek fra kulturborgmester Pia Allerslev (V), der blandt andet mente, at man ikke i høj nok grad drog nytte af de allerede eksisterende kommunale erfaringer omkring fremtidens digitale bibliotek. Lerche Oktober 2013 Perspektiv 7

8 FORMANDENS LEDER Det har været fantastisk Dette er min sidste leder som formand for Bibliotekarforbundet. Og det føles godt nok vemodigt, hvilket jeg tænker er et godt tegn. Fordi det har været otte spændende og konstant udfordrende år, hvor jeg har fået lov til at repræsentere Bibliotekarforbundets medlemmer. Hvor jeg har forklaret omverdenen, at det arbejde Bibliotekarforbundets medlemmer leverer hver eneste dag, gør en væsentlig forskel for kolleger og samfundet. Og det har været det nemmeste synspunkt i verden at forsvare og indtage i pressen og overfor interessenter, der kritisk har spurgt ind til nytteværdien. Internt har vi livligt diskuteret fagets udvikling og tendenser. Om bibliotekarfaget er et»kald«? Hvad forbundet skulle hedde? Og hvad forskellen egentlig er på information og viden? Jeg har fået lov til at lære om mange forskellige arbejdspladser og faglige facetter, og det har været en lind strøm af faglige snapse. Det har været et arbejdsliv, hvor jeg løbende har skullet holde mig ajour med udviklingen i de offentlige biblioteker og på det private arbejdsmarked for at kunne interessevaretage så godt som muligt, tale bibliotekarers og informationsspecialisters sag og forklare, hvorfor der er behov for os samfundsmæssigt og på arbejdspladserne. For i sidste ende er det de argumenter, der tæller, når der skal argumenteres for en ordentlig løn- og kompetenceudvikling. I dette nummer af Perspektiv er der et»afskedsinterview«, hvor jeg fortæller om, at det lige tog lidt tid at finde frem til, hvilken uddannelse jeg egentligt havde lyst til. Men da jeg hørte om den daværende bibliotekaruddannelse, var jeg ikke i tvivl efter at have læst en folder om, at bibliotekarer kunne få arbejde i det private, var jeg solgt. Det har været den røde tråd i mine bestyrelses- og formandsår, at jeg har været stolt af de fagfæller, jeg repræsenterede, og at jeg til enhver tid vil udfordre andres ignorance i forhold til vores arbejde. Personligt har formandsjobbet udover det faglige, været privilegeret, fordi jeg har mødt så mange søde og kloge mennesker, både medlemmer og netværk, og arbejdet sammen med dygtige og gode medarbejdere, der er meget bevidste om, at der ikke er noget Bibliotekarforbund uden medlemmernes opbakning. Og så har det været sjovt - hvilket er en stor del af min arbejdsglæde. Det har været befriende i en til tider alvorlig hverdag, at der også har været plads til spas. Bibliotekarforbundets medlemmer har let til grin, gudskelov. Og ikke mindst så har Bibliotekarforbundets medlemmer været generøse og anerkendende og været gode til at rose forbundet, når de synes, vi har gjort det godt. Bibliotekarforbundets medlemmer har vist og lært mig, hvor vigtigt det er, at vi husker at rose hinanden og tale pænt til hinanden. Det tager jeg med mig som en af de bedste og væsentligste værdier. Jeg vil gerne sige tak til medarbejderne i Bibliotekarforbundet for deres professionelle og samvittighedsfulde arbejde, tak til bestyrelsesmedlemmerne gennem årene for konstruktive og handlingsorienterede diskussioner og beslutninger. Tak til samarbejdspartnere og netværk for gode snakke og projekter. Og et stort rungende tak til Bibliotekarforbundets medlemmer for hvervet og tilliden - det har været fantastisk. Pernille Drost 8 Perspektiv Oktober 2013

9 spar 20% i november VenMill VMI 2550i Buffer. Kompakt. Billig. Nem. REN! Reparerer alle typer discs, også Blu-ray/PS3. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Reparationstid pr. disc 1-2 min. Reparationspris pr. disc fra kr. 1,39 Normalpris 7.850,- Tilbud KUN 6.280,- Ekskl. moms og levering VenMill VMI Hybrid. Lille. Hurtig. Effektiv. REN! Kompakt og lydsvag maskine, der reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3). Let at betjene og billig i drift. Reparationstid pr. disc 30 sek.-4 min. Reparationspris pr. disc fra kr. 0,70 Normalpris ,- Tilbud KUN ,- Ekskl. moms og levering spar 20% i november Vidste du, at en CD kan repareres ca. 200 gange? Der er mange penge at spare med en effektiv discreparationsmaskine. En CD kan repareres ca. 200 gange, en DVD ca. 100 gange og Blu-ray/ PS3 op til ca. 30 gange. Hvor mange discs smider dit bibliotek ud, fordi de kommer ridsede tilbage? Vores nyeste maskiner reparerer discs fra kun 70 øre pr. stk. og tjener sig derfor lynhurtigt hjem. Udover at være billige i drift fylder de meget lidt, sviner ikke og kan uden problemer stå fremme i udlånet. Har dit bibliotek ikke allerede en maskine, eller er den gamle ved at være slidt, så ring til os i dag og hør mere. Lige nu får du hele 20% rabat! SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK Februar 2011 Perspektiv 9

10 Aktuelt interview Hvad skal vi med den kultur? Politikerne kan med fordel gøre brug af forskningen i kulturpolitik, fordi de her kan hente argumenter for, hvorfor de skal bruge penge på kultur. Det mener lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Nanna Kann-Rasmussen, medarrangør af årets nordiske konference om kulturpolitik, NCCPR TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP H Hvilke forandringer ser du på kulturområdet? - Kulturforbruget og skabelsen af kultur er under forandring. Brugerne og kunstnerne går i stigende grad uden om de gængse kulturinstitutioner og kunstformer, for eksempel når det handler om finansiering. Vi ser flere selvudgivere og såkaldt crowdfunding, hvor en forfatter udgiver en bog med økonomisk støtte fra læserne. Mange kunstnere i dag diskuterer deres musik, bøger eller billeder med publikum på sociale medier uden om de traditionelle led, og der opstår hele tiden nye deltagende kunstformer, hvor alle er med til at skabe kunst. Såsom fanfiction, hvor du kan skrive videre på din yndlingsroman eller yarn bombing, hvor du strikker en»trøje«til en lygtepæl eller et træ. Det er kunst, der opstår og lever på nettet ved, at man deler fotos og oplevelser. Er kulturpolitikken fulgt med forandringerne i kulturen? - Nja, det er den nok ikke, men det kan man måske heller ikke forvente på nuværende tidspunkt. Det er blandt andet derfor, at vi valgte temaet kulturpolitikken i et forandret kulturlandskab, da vi planlagde den nordiske kulturpolitiske konference i august. Vi vil gerne i dialog om disse forandringer med kulturpolitikerne og dem, der konkret deler kulturpengene ud, for eksempel medlemmer af Kunstrådet og andre kulturudvalg. Det er interessant at høre om deres erfaringer. Hvilke ansøgninger får de til kunststøtte og lige så vigtigt, hvilke ansøgninger får de ikke? Den slags diskussioner vil vi gerne have i gang. Skal kulturpolitikerne forholde sig til alle de nye kunstformer? Nej, det mener jeg ikke, de skal, men jeg synes, det er vigtigt, at de ved noget om nye kulturformer, fordi de præger hele kultursektoren, også den del, der har at gøre med kulturinstitutionerne, museerne, bibliotekerne og så videre. Det store spørgsmål, som politikerne skal kunne forsvare over for vælgerne, er: Hvad skal vi med den kultur? Hvorfor er forskning i kulturpolitik vigtig? - Formålet med kulturpolitik har tidligere været at brede kultur ud til så mange som muligt. Man giver penge til Det Kongelige Teater for, at en billet ikke skal koste kroner, men 800 kroner, og man støtter bibliotekerne, så alle kan låne materialerne. Det har været en del af oplysningsprojektet. Samtidig er kulturpolitik blevet noget, der skal være med til at 10 Perspektiv Oktober 2013

11 Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Nanna Kann-Rasmussen er optaget af kulturpolitik. Hun er med i en forskergruppe, der håber på midler til en undersøgelse af, om kulturpolitikken følger med de forandringer, der sker med både forbruget og skabelsen af kultur. Oktober 2013 Perspektiv 11

12 Aktuelt interview skabe vækst man taler om oplevelsesøkonomi. Men oplysningsprojektet er jo under forandring. Folk dyrker kultur på mange nye måder, så hvad er rationalet for kulturpolitikken? Hvad vil man opnå med politikken, når kulturen forandrer sig? Det er et brændende spørgsmål og var derfor også emnet på konferencen. Bliver der lyttet til forskerne? - Set i et generelt nordisk perspektiv, så vil politikerne gerne i dialog. I Sverige har de oprettet en offentlig myndighed for kulturanalyse. Region Skåne deltog på konferencen med en paneldebat om, at kulturpolitikken halter efter kunst og teknologi, og Norge er det land i Norden, hvor der bliver givet flest penge til forskningen. I Danmark er der ikke helt samme fokus, men Nordisk Ministerråd, hvor der sidder en dansk repræsentant, er meget interesseret i vores forskning og var hovedsponsor på konferencen. Kulturpolitikere er interesseret i at vide, hvad kulturen gør, og hvilke effekter den har i et samfund. For som sagt, hvad skal argumenterne være for at bruge penge på kultur? Som politiker er det svært at skaffe penge uden slagkraftige argumenter og det kan forskningen være med til at give. Til gengæld kan forskningen jo ikke give svar på, hvad politikerne vil med kulturen. Hvorfor samarbejder forskere i de nordiske lande? - Forskningen i kulturpolitik er meget tværfaglig og fragmenteret. Vi er spredt rundt i Norden og er så mange små enklaver, at vi har brug for at mødes, dele viden og udvikle nye ideer. I Danmark er vi også spredt på IVA, CBS, Institut for Kunstog Kulturvidenskab samt Aarhus Universitet. Men den primære grund til, at vi samarbejder, er, at det er mange af de samme problemstillinger, vi arbejder med. Hvor ser du bibliotekerne i forandringen? - Bibliotekerne befinder sig i en svær situation. De er i højere grad end andre kulturinstitutioner udfordret af digitaliseringen, men deres styrke er, at bibliotekarerne taler med brugerne. Jeg vejleder pt. to studerende i deres erhvervsrelaterede projekt om Demoteket i København. Det er et eksempel på, at biblioteket tager undergrundskulturen ind ved at lade folk deltage og selv sætte deres plader og bøger på bibliotekets hylder. Hvad handler din egen forskning om? - Jeg har et ben i to lejre: kulturpolitik og folkebiblioteker, men bevæger mig efterhånden mere i retning af kulturpolitisk forskning. Jeg har netop afsluttet et projekt om litteraturformidling i folkebibliotekerne, hvor adjunkt Gitte Balling og jeg har interviewet ledere og medarbejdere på de seks centralbiblioteker om formålet og effekten af litteraturformidling. Det overraskende var, at formålet med litteraturformidling ud over læsernes behov, også handler om at legitimere biblioteket og give bibliotekarerne arbejdsglæde, fordi de brænder for litteraturformidling. Du har sammen med Gitte Balling også sat spot på kulturvaneundersøgelserne fra 1964 og frem til i dag, og konklusionen er, at vi kan lære noget af fortidens undersøgelsesmetoder. - I dag handler spørgsmålene i undersøgelserne i reglen om, hvilke kulturinstitutioner, vi bruger og hvor ofte. Men i dag er grænserne mellem dem, der bruger kultur, og dem, der producerer kultur, blevet mere flydende. Det betyder, at spørgsmål som:»hvor mange gange var du i teatret sidste år?«ikke er nok, hvis man vil undersøge danskernes kulturforbrug. I de første kulturvaneundersøgelser i 60'erne, spurgte man mere åbent ind til, hvad folk lavede i deres fritid, og det kan vi lade os inspirere af. Forandringerne i kulturforbruget kalder på nye måder at undersøge kulturel deltagelse på. ˮSom politiker er det svært at skaffe penge uden slagkraftige argumenter og det kan forskningen være med til at give. 230 mm 100 mm Jørgen Steen Nielsen har fulgt og deltaget i debatten om økonomi og økologi gennem fire årtier. Han er uddannet biolog og har siden 1985 arbejdet for Dagbladet Information, det meste af tiden som miljø- og videnskabsmedarbejder, i perioden som chefredaktør. Modtog i 2003 Cavlingprisen og har bl.a. udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008) 12 Perspektiv Oktober 2013

13 FIND DET DU SØGER. OG MEGET MERE 155 mm 16 mm 155 mm 100 mm Foto Jacob Dall Pligtlæsning for enhver der ønsker indflydelse på udviklingen af morgendagens samfund Erik Rasmussen, adm. dir. Mandag Morgen I Den store omstilling dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på overbevisende og foruroligende vis, hvordan den kendte globale udviklingsmodel for vækst er kommet til kort. De gamle Infomedia: Avisanmeldelser svar duer ikke længere der er behov for en grundlæggende og epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi. Mens europæiske politikere og internationale finansfolk fortsat kæmper indædt for at normalisere situationen og få vækstøkonomien tilbage på sporet, bliver det mere og mere åbenlyst, at krisen hverken er forbigående eller isoleret til økonomien. Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser. Den store omstilling beskriver, hvordan en grøn økonomi kan se ud, og skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve en ny ligevægtsøkonomi, som kan fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den; at komme herfra og dertil. Denne vej beskriver forfatteren. JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING Politiken JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING FRa SySTEMkRISE TIL GRØN ØkONOMI»Hvor begavet er den model, som forudsætter tilbagevendende nedture som forudsætning for opture? Hvad er perspektivet, hvis krisens rensende effekt indebærer, at ned- og opture bliver siamesiske tvillinger og netto-fremskridt ene over tid lig nul eller mindre?aktørerne er ikke sentimentale fjolser eller politiske ekstremister, det er tværtimod stærkt kompetente folk, der indefra kender det kapitalistiske marked, det politiske beslutnings system, den økonomiske teori og de samfundsmæssige mekanismer på lokalt og globalt plan. Det er mennesker med stor erfaring, med stærke netværk og i flere tilfælde med økonomiske ressourcer til at understøtte de nye initiativer.dette er hverken én generations privilegium og identitetsprojekt, sådan som 68-oprøret var det, og ej heller et massivt engangsstormløb på uholdbare positioner, sådan som nu eller Den Store Danske: aldrig -kampagnen op til og under klimatopmødet COP15 Bæredygtig i praksis var det. udvikling Dagens og morgendagens indsats for Den store omstilling er led i en lang kæde af initiativer, nyskabelser, eksperimenter, samarbejder og konflikter, som strækker sig over generationer.«fra bogen Faktalink: Klimaforandringer Bog: Den store omstilling Foto: Jakob Dall Forside foto Getty Images Filmstriben: De har solgt verdens lunger Filmstriben: Hullet i himlen Materialevurdering: Den store omstilling Relationerne i Databrønden forbinder det fysiske, det digitale, det bibliografiske og det brugerskabte. Eksempel Fra en søgning på grøn økonomi til bogen Den store omstilling med avisanmeldelser, en materialevurdering af bogen samt leksikon opslag, film og to relaterede artikler. Kort sagt Giver Databrønden brugeren det forventede og meget mere. Relationerne er i brønden. Det er op til biblioteket og deres grænseflade, hvilke relationer bibliotekets brugere har adgang til og hvordan de skal vises. VEJE TIL VIDEN DBC as Tlf.: Tempovej 7-11 Mail: 2750 Ballerup September 2013 Perspektiv 13

14 INTERVIEW OM PERNILLE DROST Uddannet cand. scient.bibl. i 2001 fra den daværende Biblioteksskole. Har tidligere været ansat på Handelshøjskolens bibliotek (nuværende CBS) og Center For Etik og Ret. Hun tiltrådte som formand i Bibliotekarforbundet i

15 TEKST ANETTE LERCHE. FOTO JAKOB BOSERUP Så må tiden vise, om der er vand i bassinet Indigneret og optændt af den hellige ild sådan beskriver Pernille Drost sig selv, da hun i 2004 meldte sig som kandidat til formandsposten i Bibliotekarforbundet. Som formand har hun kæmpet for synlighed, faglig stolthed og akademiseringen af faget. Hun forlader nu formandsposten nok lidt mere blød om hjertet og med en klar fornemmelse af, at hun kommer til at savne medlemmerne. I I oktober 2012 tørrede Pernille Drost tårer væk, mens en sal fuld af bibliotekarer stod klappende for at markere, at ja selvfølgelig skulle hun være deres formand igen. I otte år har hun siddet for bordenden af bestyrelsesmøderne, aflagt mundtlig beretning på generalforsamlingen, forhandlet overenskomster i kommuner, regioner og staten samt gået i pressen for at markere bibliotekarernes værdi. Men nu er det slut. Pernille Drost skal være vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek. Nogle ville sige, at du løber af pladsen i utide, nu hvor Bibliotekarforbundet planlægger et administrativt samarbejde med Dansk Journalistforbund? - Nej, det gør jeg sgu ikke. Ud fra min sparsomme viden er jeg en af de længst siddende formænd i nyere tid. Der er nok aldrig et godt tidspunkt at gå på, og jeg har tænkt over timingen, men der er ingen, der er uundværlig. Jeg er rigtig glad for at være i Bibliotekarforbundet, men stillingen som vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek er en unik stilling, og den var jeg nødt til at prøve af. Det nye chefjob bringer Pernille Drost tilbage til den statslige sektor, hun forlod for at blive formand i 2005, efter at have udfordret den siddende formand for Bibliotekarforbundet, Jakob Winding. Hun gik til valg hos medlemmerne på at ville skabe fornyelse i form af en større synlighed og bedre og bredere interessevaretagelse. Da hun modtog afstemningsresultatet fredag den 26. november, var hun alene i lejligheden på Frederiksberg. - Hvad er det, du har gjort? Det var den første tanke, der gik gennem mit hoved. Sådan havde jeg det også den første gang, jeg blev gravid. Jeg havde det som om, jeg var på vej ud på dybt vand, men jeg var også stolt og glad. Det svære var at være i kampvalg og se en anden blive ked af det. Jeg har svoret, at jeg aldrig vil ud i noget lignende. - Man står på en vippe, og man springer ud i det og håber, at der er vand nok i bassinet. Jeg tror, at mange især kvinder gerne vil vide, om der er vand i bassinet, inden de springer. Og det kan man ikke vide, man er nødt til at tro på, at man kan levere det, der skal til. Det handler om at læse sine lektier og være i en stejl læringskurve, og det var jeg også i mit første år som formand. Jeg synes, folk skal være bedre til at springe ud i tingene, men også til at sige til hinanden,»har du overvejet at blive leder, det tror jeg, du vil være god til«. Jeg var ikke stillet op som formand, hvis ikke nogen havde sagt til mig, at de syntes, jeg skulle gøre det. Oktober 2013 Perspektiv 15

16 INTERVIEW ANERKENDELSE I ARBEJDSLIVET Kampvalget havde den fordel, at jeg blev udfordret på mine argumenter.»du siger synlighed«, sagde folk til mig.»konkretiser, forklar dig«. Jeg kom tidligt ud og mødte medlemmerne, og det var afgørende for, hvordan jeg efterfølgende greb arbejdet an. Opgaven som formand gik Pernille Drost til med ydmyghed og ærefrygt, for hvert kvartal har medlemmerne penge oppe af lommen. - Det skal man saftsuseme have respekt for, og den samme ærefrygt har jeg også nu, hvor jeg skal være chef for mere end hundrede mennesker på Det Kongelige Bibliotek. Deres arbejdsliv er afhængigt af, at jeg træffer fornuftige dispositioner og sikrer et godt arbejdsmiljø. Arbejdslivets betydning har været en af Pernille Drosts kæpheste som formand. Hun ved fra sine samtaler med medlemmerne, hvordan arbejdslivet altid fylder meget, hvordan vi gerne vil være professionelle mennesker og gerne vil anerkendes positivt, men ikke altid bliver det. - Medlemmerne har vist mig stor tillid, og de har inddraget mig. Nogle gange har jeg oplevet, at jeg har holdt et oplæg, hvor jeg har kunnet mærke stemningen i rummet ændre sig, og så har jeg tænkt, uha, nu skal jeg være varsom. Det kan være diskussioner om, hvordan man trives på arbejdspladsen eller den faglige udvikling, og der har jeg set medlemmer med tårer i øjnene. Det er meget rørende. Den slags oplevelser har skubbet på en personlig udvikling hos Pernille Drost. Som kandidat til formandsvalget blev hun tegnet på forsiden af bibliotekarernes fagblad Bibliotekspressen med armene over kors og et fast blik. - Jeg var også meget indigneret og optændt af den hellige ild. Det er jeg stadigvæk, men jeg er også blevet blødere selv om det ikke er sikkert, at mine omgivelser vil give mig ret i det, griner hun. AMBASSADØR OG AFLIVER AF MYTER Hvis vi ser tilbage på de ambitioner, du stillede op med til formandsvalget. Hvad har du så opnået? - Interessevaretagelsen var mit primære fokus, og det er lykkedes. Jeg har arbejdet på at få bredt forbundets netværk ud fra kun at være med andre biblioteksorganisationer til at have fået et stærkt netværk omkring det kulturpolitiske og i hele fagforeningsverdenen. Formandens kalender har i det seneste år blandt andet indeholdt aftaler med KL, Kulturministeriet, flere folketingspolitikere, Forfatterforeningen, repræsentanter fra forlag, musikbranchen for ikke at nævne de mange møder med andre fagforeningsformænd. Effekten er et Bibliotekarforbund med større indsigt i beslutningsprocesserne og mulighed for at påvirke eksempelvis arbejdsmiljøspørgsmål og faglige spørgsmål. - Vi har også været inde over diskussionen af varme og kolde hænder, hvor jeg har været meget pikeret over, at man kan mødes med en holdning om, at man ikke er dybt engageret i borgernes liv, fordi man er akademiker. I det hele taget lader Pernille Drost ikke fordomme og myter omkring bibliotekarfaget passere uden at gøre noget for at ændre dem. - Når jeg møder folk, der tror, at det at være bibliotekar er at tage en bog ned fra en hylde, har jeg altid venligt og sagligt forklaret, at det ikke er sådan, det hænger sammen. Jeg ser mig som ambassadør for medlemmerne, og hvis jeg har fået én til at forstå den kompleksitet og faglighed, der er i det, vi laver, så skaber jeg en ny ambassadør. BIBLIOTEKAR ER IKKE ET KALD Fordommene mødte Pernille Drost allerede på Biblioteksskolen i 1994, for de eksisterer også i egne rækker. Fire år havde det taget hende at tage sig sammen til at skifte en tilværelse med tjenerjobs ud med studiet på Biblioteksskolen. Til stor lettelse for Pernille Drosts mor, der hvert år havde sendt sin datter et avisudklip om studieansøgninger med en lille gul post-it, hvor der stod»knus mor«. - Da jeg startede på Biblioteksskolen, mødte jeg kommentaren»du ligner jo ikke en bibliotekar«, og jeg blev meget bevidst om den typecasting, der er omkring uddannelsen. Jeg oplevede også, at der ikke rigtig var respekt om min type hos Bibliotekarforbundet NAVNEDEBAT GAV NEDERLAG I 2007 sendte Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse et forslag om et navneskifte fra Bibliotekarforbundet til Viden & Kultur (Bibliotekarforbundet) til afstemning. Forslaget blev ikke vedtaget. - Jeg fejlbedømte, hvor stort et behov der var for at kommunikere beslutningen. Jeg skulle have været ude på ølkassen og talt med medlemmerne. I stedet for at se det som et navn, der skulle lægge skinnerne til dem, der ikke var medlemmer hos os, så blev det til en debat om, hvorvidt man følte sig som en bibliotekar eller ej. Det blev til en debat nede i maven i stedet for oppe i hovedet. Jeg er stadig ærgerlig over det, for jeg tror faktisk, at det havde været det rigtige at gøre. Vores medlemmers arbejdsmarked ændrer sig på grund af de offentlige besparelser, så de bliver tvunget ud på andre græsmarker. 16 Perspektiv Oktober 2013

17 Når Pernille Drost stopper som formand bliver nuværende næstformand i forbundet, Søren Kløjgaard ny formand. I vedtægterne ( 11 stk. 3) står der:»næstformanden er stedfortræder for formanden. Afgår formanden uden for tur, fungerer næstformanden, indtil valg kan finde sted efter førstkommende generalforsamling«. - Jeg kommer til at savne de virkeligt søde medlemmer i forbundet. De er så gode til at rose. I foråret fik jeg for eksempel en skøn mail fra et medlem, der havde set mig i DR2-morgen. Hun skrev, at det var så fint, at jeg var med, og at hun var helt enig med mig, men om jeg ikke ville tale lidt langsommere. Det var sådan en sød og finurlig måde, hun skrev det på, at jeg kom til at grine højt, da jeg læste det, for ja, jeg taler for hurtigt, og jeg bander for meget. dengang. Holdningen var, at jeg og de andre bibliotekarer, der ville ud i det private, ikke var rigtige bibliotekarer. At vi ikke fulgte kaldet. Det var nok derfor, jeg gik ind i studenterpolitik. Fra studenterpolitikken fortsatte Pernille Drost ind i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse, hvor hun hurtigt blev anerkendt for sine stærke holdninger og sin evne til at holde fast i egne synspunkter. - Jeg ville have, at man skulle have respekt for forskellige typer bibliotekarer, og at man skulle have respekt for det arbejde, vi lavede. Hun ser det som sin fornemmeste opgave at holde fast i medlemmernes faglige kerne, og derfor har hun om nogen buldret imod, at bibliotekarer skal stå for pas og kørekort på grund af borgerservicens indtog på visse biblioteker. Men hvis nogle tolker Pernille Drosts modstand mod borgerservice som modstand mod forandringer, så er de galt på den. - Der er sket en kæmpe udvikling i bibliotekarernes faglighed i de otte år, jeg har været formand. Både omkring formidling og kontakten til brugerne. Og hvis man ser på det teknologihop, som medlemmerne favner, så er det virkelig imponerende. Men jeg har også hørt politikere sige, at det næsten er mærkværdigt, så meget bibliotekerne kan løfte, og jeg synes, at det er ærgerligt, at man har budt ind på driftsopgaver frem for at være skarpere på for eksempel læringsområdet i samarbejde med folkeskolen. Jeg forbeholder mig retten til at sige, at der er et problem med borgerservice på bibliotekerne, når mine medlemmer siger, at det går voldsomt ud over deres arbejdsliv og faglige kompetencer. Det er mit job, og jeg gør det med glæde, selv om jeg får at vide, at jeg er en reaktionær formand. Oprigtigt talt så er min bekymring, at bibliotekernes overlevelsesstrategi med at tage driftsopgaver ind kan sammenlignes med det at tisse i bukserne for at holde varmen. ALT ER TIL DEBAT En anden mærkesag for Pernille Drost er akademiseringen af faget. Selv var hun blandt de første årgange, der kunne kalde sig cand.scient.bibl., og hun er slet ikke i tvivl om, at der også langt ude i fremtiden er et bibliotekarisk arbejdsmarked. Men hun er samtidig bekymret over, at Det Informationsvidenskabelige Akademi satser for meget på en kulturrettet uddannelse og glemmer de basale informationsvidenskabelige værktøjer, der skal sikre kommende kandidater job i virksomhederne, også i den offentlige sektor, der vil have behov for de samme kvalifikationer. - Vores udfordring som fag er, at uanset, hvilken sektor man er i, så lever vi af at videregive andres viden, vi producerer den ikke selv, og derfor er vores eksistens altid til debat, og når vi så ikke længere har patent på at kunne finde viden, så er alt til debat, så er alle bolde i luften. Usikkerheden skal der gøres noget ved, og Pernille Drost har været med til at gøre op med den generelle holdning om, at kompetenceudvikling er noget, som kun arbejdspladsen skal sørge for og betale for. - Første gang jeg talte om eget ansvar for kompetenceudvikling, var der stor Oktober 2013 Perspektiv 17

18 INTERVIEW bekymring internt i Bibliotekarforbundet, for kan en fagforening mene det? Men min holdning er, at hvis ikke man kan få sin kompetenceudvikling via arbejdspladsen, må man selv betale for den og investere tid i den, men så ligger det jo så også én frit for at stikke af til et bedre job, når muligheden byder sig. Hun opfordrer til og arbejder for, at medlemmerne får mere mod på at skifte sektor. - Man bliver jo oplært i den samme diskurs, når man bliver inden for samme sektor. Staten har én måde at tænke på og kommunerne en anden. Det er positivt at trække på forskellige erfaringer, og min tankegang er, at et øsamfund har godt af tilkommere for at undgå indavl, så derfor arbejder jeg for, at medlemmerne tør skifte sektor, og at vi i forbundet er mindre fokuseret på sektoren og mere fokuseret på medlemmet. KONSULENTBØLGEN Samtidig er Pernille Drost nu også imponeret over medlemmernes generelle tålmodighed og loyalitet over for arbejdspladserne. For hun kan se, hvordan konsulentbølgen indimellem ruller ud over bibliotekerne, og hvor nabokommunerne skeler til hinanden og tænker»so ein Ding muss ich auch haben«. - Når man har medlemmer, der er så loyale, så skal man også have respekt for dem, når de råber vagt i gevær. Jeg køber ikke, at de ikke er omstillingsparate. Eksempelvis var der en periode, hvor man skulle diskutere medarbejdernes kropssprog eller girafsprog, og der glemte man nok, at vi er forskellige. Nogle vil synes, at sådan noget er sjovt, mens andre inklusiv mig selv ser det som en voldsom overskridelse af egne grænser, siger Pernille Drost og griner, da hun opdager, at hun selv sidder med korslagte arme og ben. - Jeg var nok blevet vurderet til at være en omstillingsresistent flagermus. Selv ville hun dog næppe blive kaldt omstillingsresistent af sine kolleger i fagbevægelsen. Tværtimod blev skiftet fra Sampension som er ejet af fagforeninger som HK til det private, men dog stadig kundeejede, pensionsselskab PFA anset som illoyalt i visse dele af fagbevægelsen. - Man så skiftet som, at jeg arbejder for, at enhver er sin egen lykkes smed. Sådan er det bare ikke. Jeg arbejder for, at medlemmerne i Bibliotekarforbundet skal have en så god pension som muligt. Hun mener, at der mange steder er for lidt medlemsdemokrati, og at det godt kan være med til at forklare krisen i fagbevægelsen. Systemet, som hun selv kender det fra Bibliotekarforbundet, hvor hovedbestyrelsen ikke får løn, og hvor der er klar adskillelse mellem sekretariat og bestyrelse er langt sundere. - Jeg gider ikke, at der er blevet klappet noget af på forhånd i bagbutikken. Jeg er nok mere en»svesken på disken«-type jeg gider ikke skindemokrati. 18 Perspektiv Oktober 2013

19 3 TING DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE OM PERNILLE DROST 1. Pernille Drost har gennemført Christiansborg Rundt, en to kilometer lang svømmetur i Københavns havn, to gange. Hun vil nødigt oplyse sin seneste svømmetid, men nævner at mange deltagere har været utilfredse med arrangørernes tidsmålinger og understreger som en væsentlig pointe, at hun udelukkende svømmer brystsvømning. Seneste tid var cirka 46 minutter. 2. Pernille Drost har bidraget til den tyske kogebog Internationales Grünkohl Kochbuch. Bogen er en samling af forskellige nationaliteters opskrifter med grønkål og bibliotekarernes formand, bidrog med opskriften Gekochtes Grünkohlgemüse die moderne version. Kogebogen er udgivet af forlaget Kellner Verlag i Pernille Drost er ved at hækle en cardigan efter et»skønt mønster fra 60 erne«. Pernille Drost planlægger at købe en cykelhjelm, nu hvor hun skal cykle fra sin egen bydel Frederiksberg og ind til Diamanten med udsigt til Københavns havn. Lige netop havnebadet er et af de salgsargumenter, hun bruger over for sine drenge Villads og Benjamin på henholdsvis 13 år og 10 år, når de skal vænne sig til deres mors jobskifte. Perspektiv 19

20 UDDANNELSE Bøger er bare begyndelsen Syddansk Universitet har rykket uddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation fra Odense til Kolding. Perspektiv har mødt en række studerende og lyttet med, da første semester blev undervist i faget Biblioteket som videns- og kulturinstitution. TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP I I et klasseværelse i Kolding står borde og stole i rækker, udenfor skinner septembersolen, og vinduerne står på klem. I lokalet sidder 14 studerende deres studiestart var for kun to uger siden gennemsnitsalderen er på 28 år, og der er kun en enkelt mandlig studerende i lokalet. Syddansk Universitet har flyttet uddannelsen Bibliotekskundskab og Videnskommunikation fra Odense til Kolding. Samtidig er uddannelsen rykket ind under Institut for Design og Kommunikation, i stedet for som tidligere at høre til under tre forskellige institutter. På sigt er det håbet, at denne ændring vil styrke studiet, men indtil videre har flytningen til Kolding i år betydet et lille fald i optaget, der tidligere lå på omkring 20 til 25 studerende, hvor det nu er nede på 14 studerende. Til gengæld indgår uddannelsen i et større fagmiljø med bachelorstuderende på Informations- og kommunikationsvidenskab uddannelsen kan altså ses som en særlig specialisering af en informationsvidenskabelig bacheloruddannelse. Det er min vurdering, at vi får en meget lavere frafaldsprocent med det her hold, siger lektor ved Institut for Design og Kommunikation Jens Jørgen Hansen. Han har også en klar forventning om, at uddannelsens optag vil stige, når den bliver markedsført bedre. Uddannelsens slogan er»bøger er bare begyndelsen«, og den digitale profil fylder meget i uddannelsen, der har tre ben. Det informationsvidenskabelige, den digitale kulturformidling og knowledge management-delen. - Halvdelen af de studerende vil gerne være bibliotekar, og den anden halvdel vil gerne arbejde med kulturformidling i et bredere perspektiv, fortæller Jens Jørgen Hansen. De lektioner, som Perspektiv følger, er i faget Biblioteket som videns- og kulturinstitution. De studerende har været på ekskursion til Trapholt (museum med fokus på design og kunsthåndværk) og diskuterer nu formidling og målgrupper og efter frokosten kaster de sig over rapporten om danskernes kulturvaner i Det er afgørende for uddannelsen, at man bevarer en form for tilknytning til bibliotekerne og det klassiske fag, selv om det ikke er forventningen, at særligt mange af de studerende kommer til at arbejde på det klassiske bibliotek. De vil kunne gå i mange retninger, ligesom de mange andre nye humanister, der vil dimittere fra Institut for Design og Kommunikation, siger Jens Jørgen Hansen. Og netop spændvidden kan også ses i det valg af overbygning, som tidligere studerende på uddannelsen har foretaget, hvor det er lige så sandsynligt, at man bliver cand.it, som at man tager en overbygning inden for kulturstudier. 20 Perspektiv Oktober 2013

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

FRIE. media partners BLIV KLAR TIL NYE MÅL OG NYE UDFORDRINGER GODE TIPS MEN FIND FØRST UD AF HVAD DU VIL. Frie FIND DIT NYE. Medieinfo 2014 TEMA:

FRIE. media partners BLIV KLAR TIL NYE MÅL OG NYE UDFORDRINGER GODE TIPS MEN FIND FØRST UD AF HVAD DU VIL. Frie FIND DIT NYE. Medieinfo 2014 TEMA: media partners Medieinfo 01 0 01 7 GODE TIPS FRIE DET ER DIG, DER BESTEMMER 0 01 Frie FIND DIT NYE Det er Dig, Der bestemmer DRØMMEJOB ONLINE Christine Feldthaus om balance: Vil du være overskudsspelt-mor

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger praktikant med talent for kommunikation til

Læs mere

Mit eventyr med Diplomuddannelsen

Mit eventyr med Diplomuddannelsen Mit eventyr med Diplomuddannelsen Oplæg til HK konferencen d. 24. 25. september 2009 i Fåborg Jeg vil starte med kort at præsentere mig selv. Jeg hedder Maria Bagge Nielsen, jeg er 36 år, gift og har to

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Elevatortalen kort og godt

Elevatortalen kort og godt Kapitel 13 Elevatortalen kort og godt Tænk, hvis du møder direktøren for den virksomhed, som du drømmer om at være ansat i. Hvis I for eksempel mødes i en elevator, og du har fra stuen til 3. sal til at

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere