Interview Pernille Drost om at turde satse og bevæge sig ud på dybt vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview Pernille Drost om at turde satse og bevæge sig ud på dybt vand"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN OKTOBER 2013 KONFLIKTER ER GIFT FOR ARBEJDSPLADSEN RECORDS MANAGEMENT HAR BETYDNING FOR BUNDLINJEN HVAD LÆRER DE STUDERENDE PÅ BIBLIOTEKSKUNDSKAB OG VIDENSKOMMUNIKATION? 09 Interview Pernille Drost om at turde satse og bevæge sig ud på dybt vand

2 BiBliotekets døgnboks smartlocker smartlocker fra Bibliotheca er døgnboksen, der giver lånerne mulighed for at afhente og aflevere bibliotekets materialer hvor som helst når som helst! gør biblioteket endnu mere synligt smartlocker kan placeres på indendørs arealer - hvor som helst i lokalsamfundet. smartlocker giver markant øget tilgængelighed til bibliotekets ressourcer for de lånere, der har langt til det lokale bibliotek. Velegnede placeringer kunne være stationer, medborgerhuse, den lokale købmand, tankstationer eller andre steder, hvor lånerne kommer forbi. Fleksibel og integreret løsning smartlocker serien giver biblioteket mulighed for at sammensætte og udvide systemet efter de lokale behov. smartlocker har samtidig forbindelse til bibliotekssystemet, så materialerne først udlånes i det øjeblik, de afhentes. Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 Det afgørende er ikke at undgå konflikter, for konflikter vil findes uanset hvad. Det afgørende er, hvordan man håndterer dem. Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler i Center for Konfliktløsning om konflikthåndtering på arbejdspladserne. ARTIKEL SIDE 40

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 14 Interview: SÅ MÅ TIDEN VISE, OM DER ER VAND I BASSINET Pernille Drost takker af som formand. Hun har været en ihærdig ambassadør for bibliotekarerne og har rykket faget frem i mediernes søgelys. Præcis som hun lovede, da hun meldte sig som kandidat til formandsposten. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: Forsiden: Jakob Boserup har fotograferet forsidebilledet af Pernille Drost i vandet ud for Amager Strandpark. 40 TAG HÅND OM DE KOSTBARE KONFLIKTER Hvis du eller nogle af dine kolleger har taget en tur op ad konflikttrappen, så ved du, at problemerne kun bliver værre, hvis ikke man hurtigt får taget hånd om dem, og det er heldigvis muligt at lære at håndtere konflikterne bedre. Åben Fjendebilleder: Den o Konflikten er nu det væ Samtale opgives: Man undgår hinan grad via handling. Man søger forbunds Problemfeltet udvides: Flere ting er i vejen. Gamle s Personificering: Den anden person eller part bliver gjort til problemet,

5 i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 44 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 INDHOLD EN HÅND UNDER VIDENSKABEN Bertil Dorch er ny bibliotekschef på Syddansk Universitet. Han mener, at forskningsbibliotekarernes primære opgave er at understøtte forskningen og universitetets formål. 20 BØGER ER BARE BEGYNDELSEN Syddansk Universitet har rykket uddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation til Kolding. Perspektiv har mødt det første hold studerende og giver et indblik i, hvad studiet indeholder. 06 Overblik fra nettet 08 Formandens leder 30 NYE SPIL OG GADGETS 10 Aktuelt interview: Hvad skal vi med den kultur? Hvorfor skal vi bruge penge på kultur? Det svar kan forskningen give, mener Nanna Kann-Rasmussen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi. 24 En helt almindelig uge Samme uddannelse kan føre til mange forskellige job. I en ny portrætserie fortæller bibliotekarer om deres meget forskellige arbejdsdage. Gitte Monica Lynge, projektleder i Bestseller, fortæller som den første om en helt almindelig arbejdsuge. 28 Records Management handler om kroner og øre 34 Statistik og bibliometri skal være en del af pensum Elias Sanz-Casado, professor i informationsvidenskab på universitetet i Madrid har besøgt Danmark som en del af sit forskningsprojekt om bibliometri og scientometri. 35 Resumeer fra Del Din Viden Oktober 2013 Perspektiv 5

6 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk NYHEDER BRAGT PÅ PERSPEKTIV.BF.DK I FORKORTET VERSION 26. september Bud på fremtidens fysiske bibliotek Et nyt interaktivt katalog på nettet skal give inspiration til helt nye rum og funktioner på biblioteket. Kulturstyrelsen og Realdania er pengemændene bag kataloget, og arkitektfirmaet SIGNAL har tænkt de kreative tanker. Bag den måske knap så fængende titel»modelprogram for folkebiblioteker«finder man et website, der skal fungere som et idekatalog for biblioteksudviklere. Kataloget kommer med ideer og konkrete bud på, hvordan fremtidens folkebiblioteker kan indrettes fysisk.»folkebiblioteket er det lokale kulturtilbud, som flest bruger, og det findes i alle landets kommuner. Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at biblioteket også i fremtiden matcher borgernes mange forskellige behov«, siger kontorchef i Kulturstyrelsen Tine Vind i en pressemeddelelse. Det endelige katalog blev lanceret den 25. september, men har været længere tid undervejs og har i løbet af det sidste år haft inddraget biblioteksledere og -udviklere, kulturpolitikere og folk fra forvaltningen i processen. Tre kommuner er også undervejs blevet udvalgt blandt i alt 40 interesserede til at deltage i en designworkshop med arkitektfirmaet bag kataloget. Blandt andet Sønderborg kommune, der skal bygge et nyt multikulturhus på havnen med et budget på over 90 millioner kroner. Også Billund kommune er udvalgt. Kommunen skal nyindrette sin lokalafdeling i Billund, hvor biblioteket skal udgøre et element i kommunens vision om at skabe Børnenes Hovedstad. Samtidig skal biblioteket indrettes som åbent bibliotek og dansk og internationalt borgerservicecenter. Find kataloget på 24. september Mønsted Biblioteker hjælper it-svage virksomheder Hvordan opretter man en digital postkasse? Hvordan indberetter man moms digitalt? Hvornår optræder en ejer af en enkeltmandsvirksomhed egentlig som sig selv, og hvornår er vedkommende sin virksomhed på nettet? Det er nogle af de spørgsmål, som bibliotekarer på landets biblioteker nu også skal kunne hjælpe deres brugere med. Erhvervsstyrelsen har nemlig allieret sig med Kulturstyrelsen - og bibliotekerne - i en kampagne, der skal ruste landets CVR-registrerede virksomheder og foreninger til at kunne klare de digitale udfordringer, som venter dem fra den første november, hvor al kommunikation mellem det offentlige og landets CVR-registrerede skal kunne klares digitalt. 70 biblioteker fordelt på landets fem regioner er med i kampagnen og har typisk ladet to biblioteksansatte klæde på til opgaven. Erhvervsstyrelsen har stået for at uddanne bibliotekarerne til opgaven. Her vurderer man, at omkring virksomheder og foreninger har brug for hjælp. De første har allerede henvendt sig og har typisk været enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder i håndværks- og restaurationsbranchen. Nogle af henvendelserne har bibliotekerne kunnet klare telefonisk. Andre har krævet en halv times vejledning på biblioteket. Men behovet kan også være større. Det er typisk, hvis henvendelsen først kommer, når det er gået galt, eller hvis den kommer fra en virksomhedsejer uden erfaring med at bruge en computer. Den sidste slags har Tina Woge Nielsen fra Esbjerg Bibliotek haft en enkelt af. - Det er en, der dyrker grønsager. Han har simpelthen ikke en computer, siger Tina Woge Nielsen, der er forberedt på, at grønsagsdyrkeren, og måske flere til, efter den første november konsekvent vil komme på biblioteket og bruge bibliotekets computere, når de skal kommunikere med det offentlige. - Og det er jo bare fint, at det kan lade sig gøre, siger hun. På Aalborg Bibliotekerne er Claus Evertsen den ene af de to biblioteksansatte, som står for vejledningen af virksomheder. Han har vejledt blandt andre et par landmænd, en fodterapeut og en indehaver af en grillbar. Hver gang er det lykkedes ham at hjælpe brugeren, men han erkender, at den virksomhedsrettede vejledning er en større udfordring end den borgerrettede. - Vi har ikke det samme bagland at ringe til, og vi kan ikke prøve det af på os selv, siger han. Malin Kristina Westerlund, freelancejournalist 19. september Kommunerne skal give lyst til læsning Kulturminister Marianne Jelved (R) drømmer om at få de 40 procent af danskerne, der sjældent eller aldrig læser, til at læse mere. Kampagnen hedder Danmark Læser og i første omgang inviterer kulturministeren kommunerne til at byde ind med ideer til, hvordan nye målgrupper kan få glæde af skønlitteraturen. Marianne Jelved vil i kontakt med de danskere, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur. Derfor opfordrer hun kommunerne til at byde ind med projekter, hvor de samarbejder med for eksempel arbejdspladser eller idrætsklubber, for netop at komme i berøring med de danskere, der ikke læser. Indtil den 1. oktober kan kommunerne søge om at få besøg af en innovationskonsulent, betalt af Kulturministeriet, for sammen at afholde en ideworkshop for at generere gode ideer. Ideerne skal samles til et projekt, der kan deltage i kapløbet om at blive en af landets 12 modelkommuner, der kan få op imod en halv million kroner til deres læseprojekter. Det kræves dog samtidig, at der er en lokal medfinansiering enten i form af kommunale midler eller sponsorstøtte. Tilmeldingsfristen til forsøget er den 31. oktober, og det er muligt at læse mere om på projektet på Danmark Læsers hjemmeside. Lerche 6 Perspektiv Oktober 2013

7 Danskerne skal læse litteratur, og kommunerne skal være med til at sætte skub i læselysten hos danskere eksempelvis via et samarbejde med idrætsforeninger, mener Kulturminister Marianne Jelved (R). På Ordrup Bibliotek er der udsigt til sportshallen, og det er muligt at lægge en god bog i sportstasken på vej hjem fra træningen. Arkivfoto Jakob Boserup 18. september Dantek bag nyt fælles bibliotekssystem Det kommende fælles bibliotekssystem bliver fleksibelt, så det enkelte bibliotek selv kan skræddersy den lokale løsning, lovede administrerende direktør i Dantek, Henrik Dahl, på IT-faggruppens temamøde om it i folkebibliotekerne den 11. september i Odense. Om ledelsen på landets biblioteker og lokalpolitikerne så vil prioritere penge på lokale løsninger, er en anden sag, men muligheden er der. Dantek har vundet udbuddet om at udvikle folkebibliotekers nye fælles it-system, og alt er endnu på tegnebrættet, og så alligevel ikke, for virksomheden har de sidste fem år udviklet på det system, der bliver grundlaget for det fælles bibliotekssystem. Det var også en væsentlig grund til, at de vandt udbuddet, ifølge kommunernes projektleder Per Kjær, afdelingsleder på Aarhus Kommunes Biblioteker. - Dantek er stærke på skoleområdet, og det er i store træk det samme system, vi skal have i folkebibliotekerne. Selvfølgelig adskiller vi os også for eksempel ved at have bødebetaling og Biblioteket Kommer, men de har grundlæggende udviklet systemet, siger han. Derfor mener Per Kjær Fredborg også, at det er realistisk, når Danteks plan er, at to til tre kommuner bliver pilot-kommuner på driften af systemet allerede i slutningen af 2014, og at systemet bliver rullet ud i Henrik Dahl roste udbudsmaterialet for at give frie hænder til leverandøren ved at tage udgangspunkt i, hvad bibliotekerne gerne vil kunne, og hvilke servicemål de har i stedet for at opstille konkrete krav, der låser den endelige løsning. - For mange løsninger er bygget til en bestemt virkelighed, men systemet skal kunne håndtere den foranderlige verden, sagde Henrik Dahl. Og det er netop det, styregruppen bag det nye fælles it-system har ønsket. - Dantek bryder med den gamle arkitektur, hvor det enkelte bibliotek ikke kan lave ændringer eller få en anden leverandør ind over uden store omkostninger. Dantek tilbyder os ikke en monolit, siger Per Kjær. Den konkurrerende it-virksomhed Axiell er dog ikke tilfreds med, at Dantek vandt opgaven, og har indgivet en klage til Klagenævnet for udbud. Klagen går blandt andet på, at Dantek A/S ikke opfylder udbuddets krav om en egenkapital på mindst 20 millioner kroner. Kombit, der står for udbuddet, stiller sig uforstående over for klagen, da Dantek bød sammen med TDC Hosting, der stiller økonomisk garanti, skriver magasinet Computer World. - Vi forventer at vinde klagesagen, og vil ikke kommentere på sagen offentligt, før der er en afgørelse. Vores fokus er på at komme videre med det nye system, siger Per Kjær. Mønsted 12. september Bibliotekar som legohelt En ære kunne man sige, at blive en del af noget nær verdens mest berømte legetøj. Lego har introduceret legobibliotekaren. I en ny serie af 10 minifigurer er bibliotekaren i selskab med en romersk kommandør, en kvindelig kriger og en trendsætter. Og jo, den nye figur spiller på stereotypen af en bibliotekar, velsagtens så alle kan genkende figuren: En kvinde med briller, cardigan, en bog i hånden og et kaffekrus, hvor der står»shhh«. Der er dog ingen knold i nakken, og hendes shorts kan siges at have islæt af den romerske kommandør, hun er i selskab med. Bloggeren Joe Hardenbrook, bibliotekar på University of Wisconsin- Green Bay, er begejstret for den nye figur, stereotyp eller ej. Han har videreudviklet bibliotekarfiguren og blandt andet lavet en af ham selv, Mr. Library Dude, som han også kalder sin blog. Se Joe Hardenbrooks blog Mr. Library Dude og læs hvad han skriver om Legos nye heltefigurer. Blandt andet har han en sjov anekdote om, hvorfor der står Oranges og Peaches på bibliotekarens bog. 4. september Bred opbakning til Danskernes Digitale Bibliotek Mønsted Danskernes Digitale Bibliotek kan glæde sig over bred kommunal opbakning. 89 kommuner har allerede nu tilsluttet sig samarbejdet - dog har nogle taget forbehold for, at de endnu ikke har fået ja til slutningen fra deres lokale politikere. Dermed er 85 procent af befolkningen sikret adgang til det fælles digitale bibliotek, og målet om at dække 60 procent af danskerne inden 2014 allerede opfyldt. Formand for koordinationsgruppen i Danskernes Digitale Bibliotek, Rolf Hapel, forvaltningschef i Aarhus Kommune, glæder sig over den brede opbakning. Det vil gøre det muligt at sikre borgerne adgang til et rigt og kvalitativt digitalt tilbud, vurderer han. - Det er et flot resultat, der viser, at vi som sektor har fornyet traditionen for samarbejde gennem et strategisk fællesskab, som er bæredygtigt i forhold til indkøb og formidling af digitalt indhold. Dykker man længere ned i tallene, kan man se, at mens der er bred opbakning til både basispakken og indkøbsmodellen, som 89 af kommunerne har sagt ja tak til, så er der færre biblioteker, der også har sagt ja tak til den fælles hjemmesidestruktur. Her har 68 kommuner sagt ja. En af de kommuner, der endnu ikke har tilsluttet sig Danskernes Digitale Bibliotek, er Københavns Kommune. Der har også tidligere - i begyndelsen af lydt kritik af processen omkring Danskernes Digitale Bibliotek fra kulturborgmester Pia Allerslev (V), der blandt andet mente, at man ikke i høj nok grad drog nytte af de allerede eksisterende kommunale erfaringer omkring fremtidens digitale bibliotek. Lerche Oktober 2013 Perspektiv 7

8 FORMANDENS LEDER Det har været fantastisk Dette er min sidste leder som formand for Bibliotekarforbundet. Og det føles godt nok vemodigt, hvilket jeg tænker er et godt tegn. Fordi det har været otte spændende og konstant udfordrende år, hvor jeg har fået lov til at repræsentere Bibliotekarforbundets medlemmer. Hvor jeg har forklaret omverdenen, at det arbejde Bibliotekarforbundets medlemmer leverer hver eneste dag, gør en væsentlig forskel for kolleger og samfundet. Og det har været det nemmeste synspunkt i verden at forsvare og indtage i pressen og overfor interessenter, der kritisk har spurgt ind til nytteværdien. Internt har vi livligt diskuteret fagets udvikling og tendenser. Om bibliotekarfaget er et»kald«? Hvad forbundet skulle hedde? Og hvad forskellen egentlig er på information og viden? Jeg har fået lov til at lære om mange forskellige arbejdspladser og faglige facetter, og det har været en lind strøm af faglige snapse. Det har været et arbejdsliv, hvor jeg løbende har skullet holde mig ajour med udviklingen i de offentlige biblioteker og på det private arbejdsmarked for at kunne interessevaretage så godt som muligt, tale bibliotekarers og informationsspecialisters sag og forklare, hvorfor der er behov for os samfundsmæssigt og på arbejdspladserne. For i sidste ende er det de argumenter, der tæller, når der skal argumenteres for en ordentlig løn- og kompetenceudvikling. I dette nummer af Perspektiv er der et»afskedsinterview«, hvor jeg fortæller om, at det lige tog lidt tid at finde frem til, hvilken uddannelse jeg egentligt havde lyst til. Men da jeg hørte om den daværende bibliotekaruddannelse, var jeg ikke i tvivl efter at have læst en folder om, at bibliotekarer kunne få arbejde i det private, var jeg solgt. Det har været den røde tråd i mine bestyrelses- og formandsår, at jeg har været stolt af de fagfæller, jeg repræsenterede, og at jeg til enhver tid vil udfordre andres ignorance i forhold til vores arbejde. Personligt har formandsjobbet udover det faglige, været privilegeret, fordi jeg har mødt så mange søde og kloge mennesker, både medlemmer og netværk, og arbejdet sammen med dygtige og gode medarbejdere, der er meget bevidste om, at der ikke er noget Bibliotekarforbund uden medlemmernes opbakning. Og så har det været sjovt - hvilket er en stor del af min arbejdsglæde. Det har været befriende i en til tider alvorlig hverdag, at der også har været plads til spas. Bibliotekarforbundets medlemmer har let til grin, gudskelov. Og ikke mindst så har Bibliotekarforbundets medlemmer været generøse og anerkendende og været gode til at rose forbundet, når de synes, vi har gjort det godt. Bibliotekarforbundets medlemmer har vist og lært mig, hvor vigtigt det er, at vi husker at rose hinanden og tale pænt til hinanden. Det tager jeg med mig som en af de bedste og væsentligste værdier. Jeg vil gerne sige tak til medarbejderne i Bibliotekarforbundet for deres professionelle og samvittighedsfulde arbejde, tak til bestyrelsesmedlemmerne gennem årene for konstruktive og handlingsorienterede diskussioner og beslutninger. Tak til samarbejdspartnere og netværk for gode snakke og projekter. Og et stort rungende tak til Bibliotekarforbundets medlemmer for hvervet og tilliden - det har været fantastisk. Pernille Drost 8 Perspektiv Oktober 2013

9 spar 20% i november VenMill VMI 2550i Buffer. Kompakt. Billig. Nem. REN! Reparerer alle typer discs, også Blu-ray/PS3. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Reparationstid pr. disc 1-2 min. Reparationspris pr. disc fra kr. 1,39 Normalpris 7.850,- Tilbud KUN 6.280,- Ekskl. moms og levering VenMill VMI Hybrid. Lille. Hurtig. Effektiv. REN! Kompakt og lydsvag maskine, der reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3). Let at betjene og billig i drift. Reparationstid pr. disc 30 sek.-4 min. Reparationspris pr. disc fra kr. 0,70 Normalpris ,- Tilbud KUN ,- Ekskl. moms og levering spar 20% i november Vidste du, at en CD kan repareres ca. 200 gange? Der er mange penge at spare med en effektiv discreparationsmaskine. En CD kan repareres ca. 200 gange, en DVD ca. 100 gange og Blu-ray/ PS3 op til ca. 30 gange. Hvor mange discs smider dit bibliotek ud, fordi de kommer ridsede tilbage? Vores nyeste maskiner reparerer discs fra kun 70 øre pr. stk. og tjener sig derfor lynhurtigt hjem. Udover at være billige i drift fylder de meget lidt, sviner ikke og kan uden problemer stå fremme i udlånet. Har dit bibliotek ikke allerede en maskine, eller er den gamle ved at være slidt, så ring til os i dag og hør mere. Lige nu får du hele 20% rabat! SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK Februar 2011 Perspektiv 9

10 Aktuelt interview Hvad skal vi med den kultur? Politikerne kan med fordel gøre brug af forskningen i kulturpolitik, fordi de her kan hente argumenter for, hvorfor de skal bruge penge på kultur. Det mener lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Nanna Kann-Rasmussen, medarrangør af årets nordiske konference om kulturpolitik, NCCPR TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP H Hvilke forandringer ser du på kulturområdet? - Kulturforbruget og skabelsen af kultur er under forandring. Brugerne og kunstnerne går i stigende grad uden om de gængse kulturinstitutioner og kunstformer, for eksempel når det handler om finansiering. Vi ser flere selvudgivere og såkaldt crowdfunding, hvor en forfatter udgiver en bog med økonomisk støtte fra læserne. Mange kunstnere i dag diskuterer deres musik, bøger eller billeder med publikum på sociale medier uden om de traditionelle led, og der opstår hele tiden nye deltagende kunstformer, hvor alle er med til at skabe kunst. Såsom fanfiction, hvor du kan skrive videre på din yndlingsroman eller yarn bombing, hvor du strikker en»trøje«til en lygtepæl eller et træ. Det er kunst, der opstår og lever på nettet ved, at man deler fotos og oplevelser. Er kulturpolitikken fulgt med forandringerne i kulturen? - Nja, det er den nok ikke, men det kan man måske heller ikke forvente på nuværende tidspunkt. Det er blandt andet derfor, at vi valgte temaet kulturpolitikken i et forandret kulturlandskab, da vi planlagde den nordiske kulturpolitiske konference i august. Vi vil gerne i dialog om disse forandringer med kulturpolitikerne og dem, der konkret deler kulturpengene ud, for eksempel medlemmer af Kunstrådet og andre kulturudvalg. Det er interessant at høre om deres erfaringer. Hvilke ansøgninger får de til kunststøtte og lige så vigtigt, hvilke ansøgninger får de ikke? Den slags diskussioner vil vi gerne have i gang. Skal kulturpolitikerne forholde sig til alle de nye kunstformer? Nej, det mener jeg ikke, de skal, men jeg synes, det er vigtigt, at de ved noget om nye kulturformer, fordi de præger hele kultursektoren, også den del, der har at gøre med kulturinstitutionerne, museerne, bibliotekerne og så videre. Det store spørgsmål, som politikerne skal kunne forsvare over for vælgerne, er: Hvad skal vi med den kultur? Hvorfor er forskning i kulturpolitik vigtig? - Formålet med kulturpolitik har tidligere været at brede kultur ud til så mange som muligt. Man giver penge til Det Kongelige Teater for, at en billet ikke skal koste kroner, men 800 kroner, og man støtter bibliotekerne, så alle kan låne materialerne. Det har været en del af oplysningsprojektet. Samtidig er kulturpolitik blevet noget, der skal være med til at 10 Perspektiv Oktober 2013

11 Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Nanna Kann-Rasmussen er optaget af kulturpolitik. Hun er med i en forskergruppe, der håber på midler til en undersøgelse af, om kulturpolitikken følger med de forandringer, der sker med både forbruget og skabelsen af kultur. Oktober 2013 Perspektiv 11

12 Aktuelt interview skabe vækst man taler om oplevelsesøkonomi. Men oplysningsprojektet er jo under forandring. Folk dyrker kultur på mange nye måder, så hvad er rationalet for kulturpolitikken? Hvad vil man opnå med politikken, når kulturen forandrer sig? Det er et brændende spørgsmål og var derfor også emnet på konferencen. Bliver der lyttet til forskerne? - Set i et generelt nordisk perspektiv, så vil politikerne gerne i dialog. I Sverige har de oprettet en offentlig myndighed for kulturanalyse. Region Skåne deltog på konferencen med en paneldebat om, at kulturpolitikken halter efter kunst og teknologi, og Norge er det land i Norden, hvor der bliver givet flest penge til forskningen. I Danmark er der ikke helt samme fokus, men Nordisk Ministerråd, hvor der sidder en dansk repræsentant, er meget interesseret i vores forskning og var hovedsponsor på konferencen. Kulturpolitikere er interesseret i at vide, hvad kulturen gør, og hvilke effekter den har i et samfund. For som sagt, hvad skal argumenterne være for at bruge penge på kultur? Som politiker er det svært at skaffe penge uden slagkraftige argumenter og det kan forskningen være med til at give. Til gengæld kan forskningen jo ikke give svar på, hvad politikerne vil med kulturen. Hvorfor samarbejder forskere i de nordiske lande? - Forskningen i kulturpolitik er meget tværfaglig og fragmenteret. Vi er spredt rundt i Norden og er så mange små enklaver, at vi har brug for at mødes, dele viden og udvikle nye ideer. I Danmark er vi også spredt på IVA, CBS, Institut for Kunstog Kulturvidenskab samt Aarhus Universitet. Men den primære grund til, at vi samarbejder, er, at det er mange af de samme problemstillinger, vi arbejder med. Hvor ser du bibliotekerne i forandringen? - Bibliotekerne befinder sig i en svær situation. De er i højere grad end andre kulturinstitutioner udfordret af digitaliseringen, men deres styrke er, at bibliotekarerne taler med brugerne. Jeg vejleder pt. to studerende i deres erhvervsrelaterede projekt om Demoteket i København. Det er et eksempel på, at biblioteket tager undergrundskulturen ind ved at lade folk deltage og selv sætte deres plader og bøger på bibliotekets hylder. Hvad handler din egen forskning om? - Jeg har et ben i to lejre: kulturpolitik og folkebiblioteker, men bevæger mig efterhånden mere i retning af kulturpolitisk forskning. Jeg har netop afsluttet et projekt om litteraturformidling i folkebibliotekerne, hvor adjunkt Gitte Balling og jeg har interviewet ledere og medarbejdere på de seks centralbiblioteker om formålet og effekten af litteraturformidling. Det overraskende var, at formålet med litteraturformidling ud over læsernes behov, også handler om at legitimere biblioteket og give bibliotekarerne arbejdsglæde, fordi de brænder for litteraturformidling. Du har sammen med Gitte Balling også sat spot på kulturvaneundersøgelserne fra 1964 og frem til i dag, og konklusionen er, at vi kan lære noget af fortidens undersøgelsesmetoder. - I dag handler spørgsmålene i undersøgelserne i reglen om, hvilke kulturinstitutioner, vi bruger og hvor ofte. Men i dag er grænserne mellem dem, der bruger kultur, og dem, der producerer kultur, blevet mere flydende. Det betyder, at spørgsmål som:»hvor mange gange var du i teatret sidste år?«ikke er nok, hvis man vil undersøge danskernes kulturforbrug. I de første kulturvaneundersøgelser i 60'erne, spurgte man mere åbent ind til, hvad folk lavede i deres fritid, og det kan vi lade os inspirere af. Forandringerne i kulturforbruget kalder på nye måder at undersøge kulturel deltagelse på. ˮSom politiker er det svært at skaffe penge uden slagkraftige argumenter og det kan forskningen være med til at give. 230 mm 100 mm Jørgen Steen Nielsen har fulgt og deltaget i debatten om økonomi og økologi gennem fire årtier. Han er uddannet biolog og har siden 1985 arbejdet for Dagbladet Information, det meste af tiden som miljø- og videnskabsmedarbejder, i perioden som chefredaktør. Modtog i 2003 Cavlingprisen og har bl.a. udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008) 12 Perspektiv Oktober 2013

13 FIND DET DU SØGER. OG MEGET MERE 155 mm 16 mm 155 mm 100 mm Foto Jacob Dall Pligtlæsning for enhver der ønsker indflydelse på udviklingen af morgendagens samfund Erik Rasmussen, adm. dir. Mandag Morgen I Den store omstilling dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på overbevisende og foruroligende vis, hvordan den kendte globale udviklingsmodel for vækst er kommet til kort. De gamle Infomedia: Avisanmeldelser svar duer ikke længere der er behov for en grundlæggende og epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi. Mens europæiske politikere og internationale finansfolk fortsat kæmper indædt for at normalisere situationen og få vækstøkonomien tilbage på sporet, bliver det mere og mere åbenlyst, at krisen hverken er forbigående eller isoleret til økonomien. Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser. Den store omstilling beskriver, hvordan en grøn økonomi kan se ud, og skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve en ny ligevægtsøkonomi, som kan fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den; at komme herfra og dertil. Denne vej beskriver forfatteren. JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING Politiken JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING FRa SySTEMkRISE TIL GRØN ØkONOMI»Hvor begavet er den model, som forudsætter tilbagevendende nedture som forudsætning for opture? Hvad er perspektivet, hvis krisens rensende effekt indebærer, at ned- og opture bliver siamesiske tvillinger og netto-fremskridt ene over tid lig nul eller mindre?aktørerne er ikke sentimentale fjolser eller politiske ekstremister, det er tværtimod stærkt kompetente folk, der indefra kender det kapitalistiske marked, det politiske beslutnings system, den økonomiske teori og de samfundsmæssige mekanismer på lokalt og globalt plan. Det er mennesker med stor erfaring, med stærke netværk og i flere tilfælde med økonomiske ressourcer til at understøtte de nye initiativer.dette er hverken én generations privilegium og identitetsprojekt, sådan som 68-oprøret var det, og ej heller et massivt engangsstormløb på uholdbare positioner, sådan som nu eller Den Store Danske: aldrig -kampagnen op til og under klimatopmødet COP15 Bæredygtig i praksis var det. udvikling Dagens og morgendagens indsats for Den store omstilling er led i en lang kæde af initiativer, nyskabelser, eksperimenter, samarbejder og konflikter, som strækker sig over generationer.«fra bogen Faktalink: Klimaforandringer Bog: Den store omstilling Foto: Jakob Dall Forside foto Getty Images Filmstriben: De har solgt verdens lunger Filmstriben: Hullet i himlen Materialevurdering: Den store omstilling Relationerne i Databrønden forbinder det fysiske, det digitale, det bibliografiske og det brugerskabte. Eksempel Fra en søgning på grøn økonomi til bogen Den store omstilling med avisanmeldelser, en materialevurdering af bogen samt leksikon opslag, film og to relaterede artikler. Kort sagt Giver Databrønden brugeren det forventede og meget mere. Relationerne er i brønden. Det er op til biblioteket og deres grænseflade, hvilke relationer bibliotekets brugere har adgang til og hvordan de skal vises. VEJE TIL VIDEN DBC as Tlf.: Tempovej 7-11 Mail: 2750 Ballerup September 2013 Perspektiv 13

14 INTERVIEW OM PERNILLE DROST Uddannet cand. scient.bibl. i 2001 fra den daværende Biblioteksskole. Har tidligere været ansat på Handelshøjskolens bibliotek (nuværende CBS) og Center For Etik og Ret. Hun tiltrådte som formand i Bibliotekarforbundet i

15 TEKST ANETTE LERCHE. FOTO JAKOB BOSERUP Så må tiden vise, om der er vand i bassinet Indigneret og optændt af den hellige ild sådan beskriver Pernille Drost sig selv, da hun i 2004 meldte sig som kandidat til formandsposten i Bibliotekarforbundet. Som formand har hun kæmpet for synlighed, faglig stolthed og akademiseringen af faget. Hun forlader nu formandsposten nok lidt mere blød om hjertet og med en klar fornemmelse af, at hun kommer til at savne medlemmerne. I I oktober 2012 tørrede Pernille Drost tårer væk, mens en sal fuld af bibliotekarer stod klappende for at markere, at ja selvfølgelig skulle hun være deres formand igen. I otte år har hun siddet for bordenden af bestyrelsesmøderne, aflagt mundtlig beretning på generalforsamlingen, forhandlet overenskomster i kommuner, regioner og staten samt gået i pressen for at markere bibliotekarernes værdi. Men nu er det slut. Pernille Drost skal være vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek. Nogle ville sige, at du løber af pladsen i utide, nu hvor Bibliotekarforbundet planlægger et administrativt samarbejde med Dansk Journalistforbund? - Nej, det gør jeg sgu ikke. Ud fra min sparsomme viden er jeg en af de længst siddende formænd i nyere tid. Der er nok aldrig et godt tidspunkt at gå på, og jeg har tænkt over timingen, men der er ingen, der er uundværlig. Jeg er rigtig glad for at være i Bibliotekarforbundet, men stillingen som vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek er en unik stilling, og den var jeg nødt til at prøve af. Det nye chefjob bringer Pernille Drost tilbage til den statslige sektor, hun forlod for at blive formand i 2005, efter at have udfordret den siddende formand for Bibliotekarforbundet, Jakob Winding. Hun gik til valg hos medlemmerne på at ville skabe fornyelse i form af en større synlighed og bedre og bredere interessevaretagelse. Da hun modtog afstemningsresultatet fredag den 26. november, var hun alene i lejligheden på Frederiksberg. - Hvad er det, du har gjort? Det var den første tanke, der gik gennem mit hoved. Sådan havde jeg det også den første gang, jeg blev gravid. Jeg havde det som om, jeg var på vej ud på dybt vand, men jeg var også stolt og glad. Det svære var at være i kampvalg og se en anden blive ked af det. Jeg har svoret, at jeg aldrig vil ud i noget lignende. - Man står på en vippe, og man springer ud i det og håber, at der er vand nok i bassinet. Jeg tror, at mange især kvinder gerne vil vide, om der er vand i bassinet, inden de springer. Og det kan man ikke vide, man er nødt til at tro på, at man kan levere det, der skal til. Det handler om at læse sine lektier og være i en stejl læringskurve, og det var jeg også i mit første år som formand. Jeg synes, folk skal være bedre til at springe ud i tingene, men også til at sige til hinanden,»har du overvejet at blive leder, det tror jeg, du vil være god til«. Jeg var ikke stillet op som formand, hvis ikke nogen havde sagt til mig, at de syntes, jeg skulle gøre det. Oktober 2013 Perspektiv 15

16 INTERVIEW ANERKENDELSE I ARBEJDSLIVET Kampvalget havde den fordel, at jeg blev udfordret på mine argumenter.»du siger synlighed«, sagde folk til mig.»konkretiser, forklar dig«. Jeg kom tidligt ud og mødte medlemmerne, og det var afgørende for, hvordan jeg efterfølgende greb arbejdet an. Opgaven som formand gik Pernille Drost til med ydmyghed og ærefrygt, for hvert kvartal har medlemmerne penge oppe af lommen. - Det skal man saftsuseme have respekt for, og den samme ærefrygt har jeg også nu, hvor jeg skal være chef for mere end hundrede mennesker på Det Kongelige Bibliotek. Deres arbejdsliv er afhængigt af, at jeg træffer fornuftige dispositioner og sikrer et godt arbejdsmiljø. Arbejdslivets betydning har været en af Pernille Drosts kæpheste som formand. Hun ved fra sine samtaler med medlemmerne, hvordan arbejdslivet altid fylder meget, hvordan vi gerne vil være professionelle mennesker og gerne vil anerkendes positivt, men ikke altid bliver det. - Medlemmerne har vist mig stor tillid, og de har inddraget mig. Nogle gange har jeg oplevet, at jeg har holdt et oplæg, hvor jeg har kunnet mærke stemningen i rummet ændre sig, og så har jeg tænkt, uha, nu skal jeg være varsom. Det kan være diskussioner om, hvordan man trives på arbejdspladsen eller den faglige udvikling, og der har jeg set medlemmer med tårer i øjnene. Det er meget rørende. Den slags oplevelser har skubbet på en personlig udvikling hos Pernille Drost. Som kandidat til formandsvalget blev hun tegnet på forsiden af bibliotekarernes fagblad Bibliotekspressen med armene over kors og et fast blik. - Jeg var også meget indigneret og optændt af den hellige ild. Det er jeg stadigvæk, men jeg er også blevet blødere selv om det ikke er sikkert, at mine omgivelser vil give mig ret i det, griner hun. AMBASSADØR OG AFLIVER AF MYTER Hvis vi ser tilbage på de ambitioner, du stillede op med til formandsvalget. Hvad har du så opnået? - Interessevaretagelsen var mit primære fokus, og det er lykkedes. Jeg har arbejdet på at få bredt forbundets netværk ud fra kun at være med andre biblioteksorganisationer til at have fået et stærkt netværk omkring det kulturpolitiske og i hele fagforeningsverdenen. Formandens kalender har i det seneste år blandt andet indeholdt aftaler med KL, Kulturministeriet, flere folketingspolitikere, Forfatterforeningen, repræsentanter fra forlag, musikbranchen for ikke at nævne de mange møder med andre fagforeningsformænd. Effekten er et Bibliotekarforbund med større indsigt i beslutningsprocesserne og mulighed for at påvirke eksempelvis arbejdsmiljøspørgsmål og faglige spørgsmål. - Vi har også været inde over diskussionen af varme og kolde hænder, hvor jeg har været meget pikeret over, at man kan mødes med en holdning om, at man ikke er dybt engageret i borgernes liv, fordi man er akademiker. I det hele taget lader Pernille Drost ikke fordomme og myter omkring bibliotekarfaget passere uden at gøre noget for at ændre dem. - Når jeg møder folk, der tror, at det at være bibliotekar er at tage en bog ned fra en hylde, har jeg altid venligt og sagligt forklaret, at det ikke er sådan, det hænger sammen. Jeg ser mig som ambassadør for medlemmerne, og hvis jeg har fået én til at forstå den kompleksitet og faglighed, der er i det, vi laver, så skaber jeg en ny ambassadør. BIBLIOTEKAR ER IKKE ET KALD Fordommene mødte Pernille Drost allerede på Biblioteksskolen i 1994, for de eksisterer også i egne rækker. Fire år havde det taget hende at tage sig sammen til at skifte en tilværelse med tjenerjobs ud med studiet på Biblioteksskolen. Til stor lettelse for Pernille Drosts mor, der hvert år havde sendt sin datter et avisudklip om studieansøgninger med en lille gul post-it, hvor der stod»knus mor«. - Da jeg startede på Biblioteksskolen, mødte jeg kommentaren»du ligner jo ikke en bibliotekar«, og jeg blev meget bevidst om den typecasting, der er omkring uddannelsen. Jeg oplevede også, at der ikke rigtig var respekt om min type hos Bibliotekarforbundet NAVNEDEBAT GAV NEDERLAG I 2007 sendte Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse et forslag om et navneskifte fra Bibliotekarforbundet til Viden & Kultur (Bibliotekarforbundet) til afstemning. Forslaget blev ikke vedtaget. - Jeg fejlbedømte, hvor stort et behov der var for at kommunikere beslutningen. Jeg skulle have været ude på ølkassen og talt med medlemmerne. I stedet for at se det som et navn, der skulle lægge skinnerne til dem, der ikke var medlemmer hos os, så blev det til en debat om, hvorvidt man følte sig som en bibliotekar eller ej. Det blev til en debat nede i maven i stedet for oppe i hovedet. Jeg er stadig ærgerlig over det, for jeg tror faktisk, at det havde været det rigtige at gøre. Vores medlemmers arbejdsmarked ændrer sig på grund af de offentlige besparelser, så de bliver tvunget ud på andre græsmarker. 16 Perspektiv Oktober 2013

17 Når Pernille Drost stopper som formand bliver nuværende næstformand i forbundet, Søren Kløjgaard ny formand. I vedtægterne ( 11 stk. 3) står der:»næstformanden er stedfortræder for formanden. Afgår formanden uden for tur, fungerer næstformanden, indtil valg kan finde sted efter førstkommende generalforsamling«. - Jeg kommer til at savne de virkeligt søde medlemmer i forbundet. De er så gode til at rose. I foråret fik jeg for eksempel en skøn mail fra et medlem, der havde set mig i DR2-morgen. Hun skrev, at det var så fint, at jeg var med, og at hun var helt enig med mig, men om jeg ikke ville tale lidt langsommere. Det var sådan en sød og finurlig måde, hun skrev det på, at jeg kom til at grine højt, da jeg læste det, for ja, jeg taler for hurtigt, og jeg bander for meget. dengang. Holdningen var, at jeg og de andre bibliotekarer, der ville ud i det private, ikke var rigtige bibliotekarer. At vi ikke fulgte kaldet. Det var nok derfor, jeg gik ind i studenterpolitik. Fra studenterpolitikken fortsatte Pernille Drost ind i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse, hvor hun hurtigt blev anerkendt for sine stærke holdninger og sin evne til at holde fast i egne synspunkter. - Jeg ville have, at man skulle have respekt for forskellige typer bibliotekarer, og at man skulle have respekt for det arbejde, vi lavede. Hun ser det som sin fornemmeste opgave at holde fast i medlemmernes faglige kerne, og derfor har hun om nogen buldret imod, at bibliotekarer skal stå for pas og kørekort på grund af borgerservicens indtog på visse biblioteker. Men hvis nogle tolker Pernille Drosts modstand mod borgerservice som modstand mod forandringer, så er de galt på den. - Der er sket en kæmpe udvikling i bibliotekarernes faglighed i de otte år, jeg har været formand. Både omkring formidling og kontakten til brugerne. Og hvis man ser på det teknologihop, som medlemmerne favner, så er det virkelig imponerende. Men jeg har også hørt politikere sige, at det næsten er mærkværdigt, så meget bibliotekerne kan løfte, og jeg synes, at det er ærgerligt, at man har budt ind på driftsopgaver frem for at være skarpere på for eksempel læringsområdet i samarbejde med folkeskolen. Jeg forbeholder mig retten til at sige, at der er et problem med borgerservice på bibliotekerne, når mine medlemmer siger, at det går voldsomt ud over deres arbejdsliv og faglige kompetencer. Det er mit job, og jeg gør det med glæde, selv om jeg får at vide, at jeg er en reaktionær formand. Oprigtigt talt så er min bekymring, at bibliotekernes overlevelsesstrategi med at tage driftsopgaver ind kan sammenlignes med det at tisse i bukserne for at holde varmen. ALT ER TIL DEBAT En anden mærkesag for Pernille Drost er akademiseringen af faget. Selv var hun blandt de første årgange, der kunne kalde sig cand.scient.bibl., og hun er slet ikke i tvivl om, at der også langt ude i fremtiden er et bibliotekarisk arbejdsmarked. Men hun er samtidig bekymret over, at Det Informationsvidenskabelige Akademi satser for meget på en kulturrettet uddannelse og glemmer de basale informationsvidenskabelige værktøjer, der skal sikre kommende kandidater job i virksomhederne, også i den offentlige sektor, der vil have behov for de samme kvalifikationer. - Vores udfordring som fag er, at uanset, hvilken sektor man er i, så lever vi af at videregive andres viden, vi producerer den ikke selv, og derfor er vores eksistens altid til debat, og når vi så ikke længere har patent på at kunne finde viden, så er alt til debat, så er alle bolde i luften. Usikkerheden skal der gøres noget ved, og Pernille Drost har været med til at gøre op med den generelle holdning om, at kompetenceudvikling er noget, som kun arbejdspladsen skal sørge for og betale for. - Første gang jeg talte om eget ansvar for kompetenceudvikling, var der stor Oktober 2013 Perspektiv 17

18 INTERVIEW bekymring internt i Bibliotekarforbundet, for kan en fagforening mene det? Men min holdning er, at hvis ikke man kan få sin kompetenceudvikling via arbejdspladsen, må man selv betale for den og investere tid i den, men så ligger det jo så også én frit for at stikke af til et bedre job, når muligheden byder sig. Hun opfordrer til og arbejder for, at medlemmerne får mere mod på at skifte sektor. - Man bliver jo oplært i den samme diskurs, når man bliver inden for samme sektor. Staten har én måde at tænke på og kommunerne en anden. Det er positivt at trække på forskellige erfaringer, og min tankegang er, at et øsamfund har godt af tilkommere for at undgå indavl, så derfor arbejder jeg for, at medlemmerne tør skifte sektor, og at vi i forbundet er mindre fokuseret på sektoren og mere fokuseret på medlemmet. KONSULENTBØLGEN Samtidig er Pernille Drost nu også imponeret over medlemmernes generelle tålmodighed og loyalitet over for arbejdspladserne. For hun kan se, hvordan konsulentbølgen indimellem ruller ud over bibliotekerne, og hvor nabokommunerne skeler til hinanden og tænker»so ein Ding muss ich auch haben«. - Når man har medlemmer, der er så loyale, så skal man også have respekt for dem, når de råber vagt i gevær. Jeg køber ikke, at de ikke er omstillingsparate. Eksempelvis var der en periode, hvor man skulle diskutere medarbejdernes kropssprog eller girafsprog, og der glemte man nok, at vi er forskellige. Nogle vil synes, at sådan noget er sjovt, mens andre inklusiv mig selv ser det som en voldsom overskridelse af egne grænser, siger Pernille Drost og griner, da hun opdager, at hun selv sidder med korslagte arme og ben. - Jeg var nok blevet vurderet til at være en omstillingsresistent flagermus. Selv ville hun dog næppe blive kaldt omstillingsresistent af sine kolleger i fagbevægelsen. Tværtimod blev skiftet fra Sampension som er ejet af fagforeninger som HK til det private, men dog stadig kundeejede, pensionsselskab PFA anset som illoyalt i visse dele af fagbevægelsen. - Man så skiftet som, at jeg arbejder for, at enhver er sin egen lykkes smed. Sådan er det bare ikke. Jeg arbejder for, at medlemmerne i Bibliotekarforbundet skal have en så god pension som muligt. Hun mener, at der mange steder er for lidt medlemsdemokrati, og at det godt kan være med til at forklare krisen i fagbevægelsen. Systemet, som hun selv kender det fra Bibliotekarforbundet, hvor hovedbestyrelsen ikke får løn, og hvor der er klar adskillelse mellem sekretariat og bestyrelse er langt sundere. - Jeg gider ikke, at der er blevet klappet noget af på forhånd i bagbutikken. Jeg er nok mere en»svesken på disken«-type jeg gider ikke skindemokrati. 18 Perspektiv Oktober 2013

19 3 TING DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE OM PERNILLE DROST 1. Pernille Drost har gennemført Christiansborg Rundt, en to kilometer lang svømmetur i Københavns havn, to gange. Hun vil nødigt oplyse sin seneste svømmetid, men nævner at mange deltagere har været utilfredse med arrangørernes tidsmålinger og understreger som en væsentlig pointe, at hun udelukkende svømmer brystsvømning. Seneste tid var cirka 46 minutter. 2. Pernille Drost har bidraget til den tyske kogebog Internationales Grünkohl Kochbuch. Bogen er en samling af forskellige nationaliteters opskrifter med grønkål og bibliotekarernes formand, bidrog med opskriften Gekochtes Grünkohlgemüse die moderne version. Kogebogen er udgivet af forlaget Kellner Verlag i Pernille Drost er ved at hækle en cardigan efter et»skønt mønster fra 60 erne«. Pernille Drost planlægger at købe en cykelhjelm, nu hvor hun skal cykle fra sin egen bydel Frederiksberg og ind til Diamanten med udsigt til Københavns havn. Lige netop havnebadet er et af de salgsargumenter, hun bruger over for sine drenge Villads og Benjamin på henholdsvis 13 år og 10 år, når de skal vænne sig til deres mors jobskifte. Perspektiv 19

20 UDDANNELSE Bøger er bare begyndelsen Syddansk Universitet har rykket uddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation fra Odense til Kolding. Perspektiv har mødt en række studerende og lyttet med, da første semester blev undervist i faget Biblioteket som videns- og kulturinstitution. TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP I I et klasseværelse i Kolding står borde og stole i rækker, udenfor skinner septembersolen, og vinduerne står på klem. I lokalet sidder 14 studerende deres studiestart var for kun to uger siden gennemsnitsalderen er på 28 år, og der er kun en enkelt mandlig studerende i lokalet. Syddansk Universitet har flyttet uddannelsen Bibliotekskundskab og Videnskommunikation fra Odense til Kolding. Samtidig er uddannelsen rykket ind under Institut for Design og Kommunikation, i stedet for som tidligere at høre til under tre forskellige institutter. På sigt er det håbet, at denne ændring vil styrke studiet, men indtil videre har flytningen til Kolding i år betydet et lille fald i optaget, der tidligere lå på omkring 20 til 25 studerende, hvor det nu er nede på 14 studerende. Til gengæld indgår uddannelsen i et større fagmiljø med bachelorstuderende på Informations- og kommunikationsvidenskab uddannelsen kan altså ses som en særlig specialisering af en informationsvidenskabelig bacheloruddannelse. Det er min vurdering, at vi får en meget lavere frafaldsprocent med det her hold, siger lektor ved Institut for Design og Kommunikation Jens Jørgen Hansen. Han har også en klar forventning om, at uddannelsens optag vil stige, når den bliver markedsført bedre. Uddannelsens slogan er»bøger er bare begyndelsen«, og den digitale profil fylder meget i uddannelsen, der har tre ben. Det informationsvidenskabelige, den digitale kulturformidling og knowledge management-delen. - Halvdelen af de studerende vil gerne være bibliotekar, og den anden halvdel vil gerne arbejde med kulturformidling i et bredere perspektiv, fortæller Jens Jørgen Hansen. De lektioner, som Perspektiv følger, er i faget Biblioteket som videns- og kulturinstitution. De studerende har været på ekskursion til Trapholt (museum med fokus på design og kunsthåndværk) og diskuterer nu formidling og målgrupper og efter frokosten kaster de sig over rapporten om danskernes kulturvaner i Det er afgørende for uddannelsen, at man bevarer en form for tilknytning til bibliotekerne og det klassiske fag, selv om det ikke er forventningen, at særligt mange af de studerende kommer til at arbejde på det klassiske bibliotek. De vil kunne gå i mange retninger, ligesom de mange andre nye humanister, der vil dimittere fra Institut for Design og Kommunikation, siger Jens Jørgen Hansen. Og netop spændvidden kan også ses i det valg af overbygning, som tidligere studerende på uddannelsen har foretaget, hvor det er lige så sandsynligt, at man bliver cand.it, som at man tager en overbygning inden for kulturstudier. 20 Perspektiv Oktober 2013

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Modstand og indvendinger mod kontakt med pressen Journalisterne er så negative Pressen

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Tekst: Karen Grøn, Sys Matthiesen Illustration og layout: Stine Sørensen Redaktør: Thomas B. Wilckens Bogen er sat med Arial Designeventyr Lær og leg med

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere