Årsrapport Arbejdsgivernes Elevrefusion

Transkript

1 Årsrapport 2011 Arbejdsgivernes Elevrefusion

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 AER i kort fortalt 3 Femårsoversigt 4 Femårsoversigt 4 Ledelsens beretning 5 Ledelsens beretning 5 Administration 10 Administration 10 Tema artikel 14 Præmie- og bonusordningerne i tal 14 Påtegninger 19 Ledelsens regnskabspåtegning 19 Intern revisors erklæringer 20 Den uafhængige revisors erklæringer 21 Regnskab 22 Anvendt regnskabspraksis 22 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse for Noter 27 AER s ledelse 29 Bestyrelse, forretningsudvalg og daglig ledelse 29 Supplerende oplysninger 30 Kort om AER 30 2

3 AER i kort fortalt Årets resultat blev et underskud på 1,6 mia. kr., og ultimo 2011 var egenkapitalen negativ med 3,1 mia. kr. AER s regnskabsmæssige udgifter var i alt 6,2 mia. kr., hvilket var på niveau med AER indtægtsførte 4,6 mia. kr. i arbejdsgiverbidrag. AER-bidraget blev pr. 1. januar 2011 forhøjet fra kr. årligt pr. fuldtidsmedarbejder til kr. Arbejdsgivernes bidrag til VEU blev samtidig reguleret til 540 kr. pr. fuldtidsansat. Der blev udbetalt lønrefusion til arbejdsgivere for elever. Antallet af arbejdsgivere, som modtog lønrefusion var på niveau med 2010, hvorimod antallet af elever steg med 3,4 pct. i forhold til Årets administrationsomkostninger blev 0,1 mia. kr. svarende til 350 kr. pr. omfattet elev. 3

4 Femårsoversigt Hovedtal i mio. kr Indtægter Arbejdsgiverbidrag Forskydning i tilgodehavende arbejdsgiverbidrag Overført fra Ministeriet for Børn og Undervisning Indtægter i alt Refusioner og tilskud Lønrefusion EGU-løntilskud Befordringstilskud Mobilitetsfremmende ydelser Tilskud faglige udvalg mv Bidrag til VEU-godtgørelse Præmie- og bonusordning ¹ ² Refusioner og tilskud i alt Administrationsomkostninger Renteposter Årets resultat Egenkapital ultimo Balancesum Nøgletal Administrationsomkostninger pr. omfattet elev (i kr.) ) Der blev udbetalt mio. kr. i præmie og bonus i Reguleringen af forventede udbetalinger på 540 mio. kr. medførte, at de regnskabsmæssige udgifter blev mio. kr. i ) Der blev udbetalt mio. kr. i præmie og bonus i Reguleringen af forventede udbetalinger på mio. kr. medførte, at de regnskabsmæssige udgifter blev mio. kr. i

5 Ledelsens beretning I. ÅRETS RESULTAT Ledelsesforhold AER s økonomiske rammer fastsættes i Finansloven af Folketinget. AER s bestyrelse har indstillingsret med hensyn til takster for lønrefusion, mens arbejdsgivernes bidrag, som udgør indtægtsgrundlaget for AER, fastsættes af Folketinget. Årets resultat Årets resultat blev et underskud på mio. kr., der kan henføres til indtægter fra arbejdsgiverbidrag på mio. kr. og samlede udgifter på mio. kr. For året var der budgetteret med et underskud på mio. kr. I det lys er årets resultat isoleret set tilfredsstillende, hvorimod misforholdet mellem indtægter og udgifter ikke er tilfredsstillende. af deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Årets resultat medførte en væsentlig forringelse af egenkapitalen, der ved årets udgang var negativ med mio. kr. II ÅRETS AKTIVITETER Generelt I 2011 blev der registreret en tilgang på nye elever, hvilket er på niveau med I forhold til brancher blev den største stigning registreret på social- og sundhedsuddannelsen. Der blev ydet lønrefusion til arbejdsgivere i 2011, hvilket svarer til niveauet i Administrationsomkostningerne beløb sig til 78 mio. kr., svarende til 350 kr. pr. elev, hvilket er et fald på 11 kr. i forhold til året før. I 2011 udgjorde de regnskabsmæssige udgifter til lønrefusion mio. kr., hvilket er 197 mio. kr. højere end i De regnskabsmæssige udgifter til præmie- og bonusordningen udgjorde mio. kr. i 2011, et fald på 137 mio. kr. i forhold til året før. I alt blev der udbetalt præmie og bonus til arbejdsgivere for elever. Af de indbetalte arbejdsgiverbidrag blev mio. kr. overført til Ministeriet for Børn og Undervisning til godtgørelse De offentlige arbejdsgiveres andel af de samlede udbetalinger af lønrefusion udgjorde 46 pct. i 2011 mod 41 pct. i Stigningen skyldes dels en relativt større andel af elever inden for området Sundhed, Omsorg og Pædagogik, dels en relativt stor andel voksenelever. De offentlige arbejdsgiveres andel af de samlede præmie og bonusudbetalinger var i pct. mod 32 pct. i Stigningen skal ses i sammenhæng med øget tilgang af elever inden for området Sundhed, Omsorg og Pædagogik. De offentlige arbejdsgiveres andel af de indbetalte arbejdsgiverbidrag udgjorde 32 pct. i 2011, modsat udgjorde de private arbejdsgiveres andel 68 pct. 5

6 Udgifter til lønrefusion Arbejdsgiverbidrag, årlig indbetaling pr. fuldtidsansat Mio. kr. Kr Ekstraordinære bidrag jf. Praktikpladsaftalen i 2010 Ekstraordinære bidrag jf. Praktikpladsaftalen i 2011 VEU bidrag Formålsbestemt bidrag Aftale om flere praktikpladser i 2011 Regeringen; Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i november 2010 en aftale for at tilvejebringe yderligere praktikpladser i Aftalen førte til en række ændringer i AER-loven. Fx blev arbejdsgivernes mulighed for at få præmie, løntilskud og bonus forlænget, og maksimumbeløbet i præmie og bonus pr. indgået uddannelsesaftale blev hævet fra kr. til kr. Forlængelsen og forhøjelsen af præmie og bonus lagde et betydeligt pres på udgiften i AER. Merudgiften i 2011 blev af Ministeriet for Børn og Undervisning opgjort til 2,4 mia. kr. Heraf skulle langt hovedparten - ca. 2,25 mia. kr. - finansieres af arbejdsgiverne via AER, og AER-bidraget blev ekstraordinært hævet med 290 kr. pr. fuldtidsansat i årene Det er ledelsens vurdering, at forlængelsen og forhøjelsen af præmie og bonus er underfinansieret. Aftale om forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012 Aftalen fra 2010 blev i november 2011 efterfulgt af en ny politisk aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i Aftalen, der blev indgået mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti viderefører præmie- og bonusordningen samt løntilskudsordningen for EGU-elever. Udgifterne til videreførelsen finansieres ved en forhøjelse af AER-bidraget med 389 kr. årligt i perioden fra 2012 til Dermed udgør AER-bidraget kr. i 2012 og 2013 samt kr. i Efter aftalen afsættes der ca. 2,6 mia. kr. til den forstærkede indsats for praktikpladser, hvoraf knap 2,3 mia. kr. finansieres af arbejdsgiverne via AER. Enklere administration, høj brugertilfredshed AER lægger i den daglige administration afgørende vægt på at realisere de politiske aftaler. De gentagne ændringer af regelsættet ofte implementeret med kort varsel er løbende fulgt op af omlægninger af arbejdsgange og it-løsninger. I 2011 har AER desuden tilgodeset en række ønsker fra større arbejdsgivere ved fx at målrette udsendelse af orienteringsbreve til forskellige filialer, mulighed for at fravælge orienteringsbrev og mere detaljeret information via NemKonto. ATP Koncernen gennemfører løbende eksterne målinger af brugernes tilfredshed med den service, som AER s kunderådgivere yder ved telefoniske henvendelser. I lighed med årene før var resultatet af målingen, gennemført i efteråret 2011, positivt. 79 pct. af de adspurgte udtrykte generel tilfredshed med telefonbetjeningen i forbindelse med udbetalinger, mens 76 pct. gav udtryk for, at også ventetiden var acceptabel. 6

7 III ØKONOMI Bidrags- og refusionssatser for 2011 Folketinget fastsatte i december 2010 det samlede arbejdsgiverbidrag for 2011 til kr. pr. fuldtidsansat. Heraf udgjorde det ordinære AER-bidrag kr., VEU-bidraget 540 kr. og det ekstraordinære bidrag til finansiering af praktikpladsindsatsen 290 kr. udgjorde 843 mio. kr. Likviditetsunderskuddet i 2011 blev dækket ind via en statsgaranteret kredit, stillet til rådighed af AER s sædvanlige bankforbindelse. Administration Omkostningerne til administration beløb sig i 2011 til 78 mio. kr. mod 80 mio. kr. i Det arbejdsgiverbetalte VEU-bidrag blev for første gang minimumsreguleret. Refusionssatserne blev forhøjet svarende til bestyrelsens indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning. Udviklingen i likviditet og egenkapital i 2011 Egenkapitalen var ved udgangen af 2011 negativ med mio. kr., hvor den ultimo 2010 var negativ med mio. kr. Likviditeten var som forventet negativ hele året som følge af videreførelsen af præmie- og bonusordningen. Likviditetsunderskuddet opstod, fordi ændringerne af præmie- og bonusordningen i 2010 ikke var fuldt finansieret, og fordi der er forskel på tidspunkterne for arbejdsgivernes indbetaling af bidrag og AER s udbetaling af ydelser. Ved udgangen af 2011 var den samlede likviditet negativ med mio. kr. Det var en forværring på mio. kr. i forhold til udgangen af 2010, hvor likviditetsunderskuddet Omkostningerne pr. elev udgjorde 350 kr. i 2011 mod 361 kr. i Faldet i nøgletallet kan primært henføres til faldet i administrationsomkostningerne. Præmie og bonus for elever på social- og sundhedsuddannelsen En ændring af AER-loven i december 2011 ophævede en særregel for social- og sundhedsuddannelsen, således at der ikke længere udbetales præmie og bonus på uddannelsens trin 2, for uddannelsesaftaler indgået efter den 1. januar Uddannelsens trin 2 rummer ikke prøvetid og berettiger derfor ikke til præmie og bonus. Der ydes uændret præmie og bonus på uddannelsens trin 1. Finansudvalget havde i marts 2011 givet hjemmel til, at AER ikke skulle tilbagesøge tidligere udbetalt præmie og bonus på uddannelsesaftaler, som alene omfattede trin 2. Der var samtidigt givet hjemmel til, at AER kunne udbetale præmie og bonus i hele 2011 for aftaler på trin 2 uden prøvetid, indgået efter 1. juni

8 Udbetaling af lønrefusion til udenlandske elever på syv landbrugsskoler AER afsluttede i 2010 undersøgelser vedrørende elever på to skoler, uden at der blev konstateret grundlag for at tilbagesøge udbetalinger. I 2011 har AER undersøgt, om der var grundlag for at tilbagesøge udbetalinger til arbejdsgivere vedrørende udenlandske elever på de tilbageværende fem skoler. Undersøgelserne viste, at der i forhold til to skoler var grundlag for at tilbagesøge udbetalinger vedrørende en elev fra hver skole, og at der i forhold til to skoler var grundlag for at tilbagesøge udbetalinger vedrørende de fleste udenlandske elever. I forhold til den sidste skole var der ikke grundlag for at foretage yderligere. Bestyrelsen besluttede på baggrund heraf at tilbagesøge udbetalinger vedrørende de kontrollerede elever på fire skoler. Analyser AER opdaterede i 2011 analysen Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Analysen er tilgængelig på AER s hjemmeside. AER udarbejdede desuden en opgørelse, der viste, at mens knap 30 pct. af de universitetsstuderende tager til udlandet i løbet af deres uddannelse, gør det samme sig gældende for blot 3 pct. af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser. Opgørelsen satte fokus på AER s mulighed for at yde støtte til fx. lærlinges udlandsophold. IV. SAMFUNDSANSVAR AER udøver som en del af ATP-koncernen forretningsdrevet samfundsansvar, hvilket omfatter såvel hensyn til miljø og ressourceforbrug, som de medarbejdere, der administrerer AER. Der henvises til ATP Koncernens årsrapport for 2011, hvor samfundsansvar er omtalt i ledelsesberetningen, herunder supplerende oplysninger. V. BEGIVENHEDER EFTER REGNSKABSÅRETS AFSLUT- NINGEN Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. VI. FORVENTNINGER TIL 2012 Finansiering Arbejdsgivernes bidrag til AER fastsættes hvert år af Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven. Forinden har AER s bestyrelse afgivet et budget til Ministeriet for Børn og Undervisning over forventede udgifter og indtægter. I maj 2011 tog AER s bidrag til Finanslov 2012 udgangs- 8

9 punkt i en forventning om, at præmie- og bonusordningen bortfaldt med udgangen af 2011, hvorfor der ikke var afsat udgifter til præmie- og bonusordningen. Yderligere tog AER s bidrag til Finansloven udgangspunkt i den gældende ekstraordinære bidragsstigning på 290 kr. for perioden På den baggrund fremsendte bestyrelsen et budget, hvor arbejdsgiverbidraget blev forhøjet med den lovpligtige minimumsregulering. Det samlede arbejdsgiverbidrag inkl. VEU ville med forslaget blive hævet til kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat. Med vedtagelsen af Finanslov 2012 blev det samlede arbejdsgiverbidrag til AER fastsat til kr. pr. fuldtidsansat. Heraf udgør det ordinære bidrag kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, VEU-bidraget 557 kr. og det ekstraordinære bidrag for kr. Desuden blev det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag i 2012 forhøjet med yderligere 389 kr. for at finansiere 2011-aftalen om at videreføre præmie- og bonusordningen. Udgifter Udgiften til lønrefusion er budgetteret til mio. kr., hvilket er på niveau med Refusionssatserne i 2012 blev fastsat i overensstemmelse med bestyrelsens indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning. Det betyder, at refusionssatserne for første til fjerde læreår i 2012 svarer til satserne i 2011, mens satsen for voksenelever er forhøjet i lighed med tidligere år. Videreførelsen af præmie- og bonusordningen i 2012 med en budgetteret udgiftsramme på mio. kr. forventes finansieret over en treårig periode fra 2012 til Udgifterne hertil henføres regnskabsmæssigt til Administrationsomkostningerne ventes i 2012 at udgøre 81 mio. kr. mod 78 mio. kr. i For 2012 budgetteres med et samlet underskud på 887 mio. kr. og en negativ egenkapital ultimo 2012 på mio. kr. Likviditetsunderskuddet ventes at blive betydeligt større end tidligere år. Finansloven for 2012 bemyndiger Ministeriet for Børn og Undervisning til at udstede en statsgaranti til fortsat dækning af AER s likviditetsunderskud. Egenkapitalen forventes kun delvist reetableret frem til udgangen af 2014, fordi den seneste midlertidige forhøjelse af bidraget alene finansierer det seneste års videreførelse af præmie- og bonusordningen og ikke det opsamlede underskud fra tidligere års præmie- og bonusordninger. Der er ikke taget politisk stilling til, hvordan det betydelige underskud på egenkapitalen udlignes på længere sigt. Ole Bonde Larsen formand Jens Brøchner direktør 9

10 Administration Udgifter til lønrefusion fordelt på køn Antal skoleuger fordelt på satstrin Mio. kr. Antal skoleuger Kvinder Mænd Voksenelever 4. års elever (satstrin 4) 3. års elever (satstrin 3) 2. års elever (satstrin 2) 1. års elever (satstrin 1) Årets udgifter blev i 2011 på mio. kr., hvilket er på niveau med 2010, hvor årets udgifter var mio. kr. flere skoleuger end i I 2011 er der udbetalt lønrefusion for skoleuger. Udgifter til lønrefusion udgjorde mio. kr. i Dette var en stigning på 197 mio. kr. i forhold til 2010, hvor udgifterne udgjorde mio. kr. Udbetalingerne til præmie og bonus steg fra mio. kr. i 2010 til mio. kr. i På grund af en lavere regulering i hensættelserne til forventede udbetalinger, er de regnskabsmæssige udgifter dog faldet fra mio. kr. i 2010 til mio. kr. i Udgifter til VEU-godtgørelsen udgjorde mio. kr. i 2011, hvilket var på niveau med Lønrefusion Tilgangen af lønrefusionsberettigede elever var i 2011 på niveau med Tilgangen var på elever i 2011 mod elever i Set i forhold til hele årgangen af årige faldt andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse med lønrefusion, fra 6,2 pct. i 2010 til 5,9 pct. i De regnskabsmæssige udgifter til lønrefusion steg med 7 pct. fra 2010 til Årsagen til stigningen skyldes primært forhøjelsen i lønrefusionssatserne. Ydermere steg det samlede antal elever, der blev udbetalt lønrefusion for i 2011 med 3,4 pct., og der blev udbetalt lønrefusion for Fordelingen af elever på uddannelsesindgange ændrede sig kun på enkelte områder i forhold til Andelen af elever på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik steg i 2011 og omfattede 31 pct. af de lønrefusionsberettigede elever i 2011 mod 28 pct. af de lønrefusionsberettigede elever i Det modsatte gjorde sig gældende for indgangen Bygge og anlæg, hvor andelen af de lønrefusionsberettigede elever faldt fra 15 pct. i 2010 til 13 pct. i Inden for de øvrige indgange var andelen af lønrefusionsberettigede elever i 2011 på samme niveau som i I 2011 blev der for første gang udbetalt mere i lønrefusion for kvinder end for mænd. Dette skyldes dels, at andelen af kvinder er steget, dels at kvinder i højere grad er voksenelever, som berettiger til den højere voksenelevsats. I 2011 blev 49 pct. af lønrefusionsudbetalingerne udbetalt for mænd og 51 pct. for kvinder. Til sammenligning blev 53 pct. af lønrefusionsudbetalingerne udbetalt for mænd og 47 pct. for kvinder i I 2011 blev der udbetalt lønrefusion for kvinder og mænd, svarende til hhv. 49 pct. kvinder og 51 pct. mænd. I 2011 modtog arbejdsgivere lønrefusion. Antallet svarer til niveauet i 2010, hvor arbejdsgivere modtog lønrefusion. De offentlige arbejdsgiveres andel af de samlede udbetalinger af lønrefusion udgjorde 46 pct. - en stigning i forhold 10

11 Udgifter til præmie og bonus Elever med befordringstilskud Mio. kr Udbetalt Ændring i hensættelse Antal til 2010, hvor de offentliges andel udgjorde 41 pct. Stigningen skyldes en højere andel af lønrefusionselever, herunder voksenelever, inden for området Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor hovedparten af arbejdsgiverne indenfor denne indgang er offentlige. Præmie og bonus De regnskabsmæssige udgifter til præmie og bonus udgjorde mio. kr. i Udbetalinger udgjorde mio. kr. og regulering i hensættelsen til forventede udbetalinger var på 540 mio. kr. Hensættelsen dækker krav vedrørende præmie- og bonusberettigede uddannelsesaftaler indgået i 2011 og tidligere. Tilgangen af elever, som berettigede deres arbejdsgiver til præmie og bonus, var i 2011 på niveau med Tilgangen af præmieringsberettigede elever var på i 2011 mod i I 2011 modtog arbejdsgivere præmie og bonus for elever. Dette er en betydelig stigning på hhv. 24 pct. og 39 pct. i forhold til 2010, hvor der blev udbetalt præmie og bonus til arbejdsgivere og elever. Stigningen skyldes, at præmie og bonusudbetalinger oftest udbetales over flere år opgørelsen omfatter således udbetalinger vedrørende uddannelsesaftaler for tre år, mens 2010-opgørelsen omfattede to år. I 2011 er der udbetalt præmie og bonus for hhv. 694, og elever med uddannelsesaftaler indgået i hhv. 2009, 2010 og De offentlige arbejdsgivere modtog 39 pct. af de samlede præmie- og bonusudbetalinger. Dette er en stigning i forhold til 2010, hvor de offentlige arbejdsgiveres andel var på 32 pct. Stigningen skal ses i sammenhæng med den højere tilgang af elever tilknyttet indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, herunder især Social- og Sundhedsuddannelsen. For Social- og Sundhedsuddannelsen var der i 2011 mulighed for at modtage præmie og bonus to gange, såvel for trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) som for trin 2 (Social- og sundhedsassistentuddannelsen). Befordringstilskud Udbetalingerne til befordring steg fra 92 mio. kr. i 2010 til 100 mio. kr. i 2011, svarende til en stigning på 9 pct. De regnskabsmæssige udgifter til befordringstilskud udgjorde 74 mio. kr. i et fald på 45 mio. kr. i forhold til , hvor udgifterne udgjorde 119 mio. kr. Faldet i de regnskabsmæssige udgifter skyldes en teknisk ændring i metoden for opgørelse af hensættelserne til skyldige udbetalinger, da den anvendte metode for 2010 resulterede i en for høj hensættelse. Der blev udbetalt befordringstilskud for elever i 2011 en stigning på 8 pct. i forhold til , hvor udbetaling af befordringstilskud omfattede elever. I alt fik arbejdsgivere udbetalt befordringstilskud i en stigning på 3 pct. i forhold til , hvor arbejdsgivere modtog befordringstilskud. 11

12 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på uddannelsesregi Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,8 0,6 Ordinært uddannede Restlære uddannede Skolepraktik uddannede Voksenelev uddannede 1,0 0,8 0,6 Kvinder Mænd Total 0,4 0,4 0,2 0,2 0, ,0 Under Over 39 Alder Note: Beskæftigelsensfrekvensen angiver graden af beskæftigelse inden for en gruppe. En beskæftigelsesfrekvens på 1 svarer til fuld beskæftigelse. Løntilskudsordning for EGU-elever AER udbetalte i 2011 løntilskud til 746 arbejdsgivere, som havde indgået praktikaftaler med EGU-elever. De regnskabsmæssige udgifter til EGU var i 2011 på 18 mio. kr. Mobilitetsfremmende ydelser I 2011 modtog elever mobilitetsfremmende ydelser i Danmark eller udlandet, heraf modtog 912 elever støtte i forbindelse med praktik i udlandet (PIU-ordningen). Antallet af elever som modtager mobilitetsfremmende ydelser fra AER, har været stabilt gennem flere år, uafhængig af konjunkturer. Udgifterne til mobilitetsfremmende ydelser udgjorde i alt 30 mio. kr. i Der er i alt udbetalt 30 mio. kr. til 172 aktiviteter i Den økonomiske ramme på 30 mio. kr. fastsættes i finansloven. Arbejdsgivernes finansiering af VEU-godtgørelsen Siden 2004 har arbejdsgiverne via AER-bidraget bidraget til finansiering af godtgørelse af deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). I 2011 udgjorde de regnskabsmæssige udgifter mio. kr. I beløbet indgår udbetalinger til Ministeriet for Børn og Undervisning på mio. kr. og en negativ regulering af hensættelserne til forventede udbetalinger på 77 mio. kr. Arbejdsgivernes VEUbidrag udgjorde 540 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat i Erhvervsuddannedes beskæftigelsefrekvens AER opdaterede i 2011 analysen Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Tilskud til faglige udvalg mv. Faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg kan ansøge AER om midler til: Vejledning af EUD-elever om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Vejledning af virksomhederne om rekrutteringsmuligheder. Hjælp til eleverne og virksomhederne i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser omfatter erhvervsuddannede, som blev færdiguddannet i årene , fordelt på henholdsvis ordinært uddannede, restlæreuddannede, skolepraktikuddannede og voksenelevuddannede. Analysen i 2011 blev udarbejdet på baggrund af færdiguddannede elevers beskæftigelse i perioden Tidligere års opgørelser af erhvervsuddannedes beskæf- 12

13 Beskæftigelsesfrekvens året efter endt uddannelse Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,8 0,6 0, ,2 0,0 Endt udd Endt udd Endt udd Endt udd Endt udd tigelsesfrekvens har vist, at de erhvervsuddannede generelt opnår høj beskæftigelse. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser for viser, at den økonomiske krise har påvirket de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er faldet for alle analyserede årgange og især de nyuddannede (årgangen færdiguddannet i 2009), var ikke i beskæftigelse i samme omfang som tidligere. Herudover kunne følgende konklusioner udledes: og kvinder har de færdiguddannede over 39 år den højeste beskæftigelsesfrekvens. Faldet i beskæftigelsen er særlig markant inden for uddannelsesindgangene: Medieproduktion, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg, Strøm, styring og it og Bil, fly og andre transportmidler. Her er de erhvervsuddannedes beskæftigelse et år efter endt uddannelse - faldet mellem pct. point fra I modsætning til tidligere års resultater har kvinder og mænd i dette års analyse stort set samme beskæftigelsesniveau. Dette skyldtes, at beskæftigelsen i højere grad er faldet for mænd end for kvinder. Beskæftigelsen er generelt højere for ældre aldersgrupper. Både blandt de erhvervsuddannede mænd Sideløbende blev der foretaget en opgørelse af frekvensen for sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Arbejdsløshedsdagpengefrekvensen er steget i takt med faldet i beskæftigelse, mens frekvensen for kontanthjælp og sygedagpenge har været stort set konstant over perioden

14 Præmie- og bonusordningerne i tal Den lønrefusionsberettigede tilgang sammenholdt med antallet af årige i perioden Pct. Tilgangen af elever til præmie og bonusordningen fordelt på køn Antal elever Kvinde Mand Total Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Bygge og anlæg Øvrige områder Note: 2008 sammenlignes med 2011, da 2008 er året, før præmieringsordningen blev omlagt til at være baseret på et præmie og bonusprincip. På baggrund af stigningen i antal praktikpladssøgende elever i forbindelse med den økonomiske krise har Folketinget gennemført en række initiativer for at fremme udbuddet af praktikpladser. Senest vedtog Folketinget i 2011 en aftale om forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012, som viderefører den præmie- og bonusordning, der giver arbejdsgivere præmie og bonus på op til kr. pr. indgået uddannelsesaftale. I 2009 var den lønrefusionsberettigede elevtilgang på det laveste niveau i perioden både i absolutte tal og som andel af det samlede antal årige 1. Tilgangen af elever til præmie og bonusordningen fordelt på køn Tilgangen af præmieringsberettigede elever faldt fra 2008 til AER har på baggrund af de seneste års udbetalinger af præmie og bonus set nærmere på de elever og arbejdsgivere, der har indgået uddannelsesaftaler i perioden, og som har modtaget præmie og bonus. Tilgangen af lønrefusionsberettigede elever fordelt på demografi AER opgør løbende sammenhængen mellem tilgangen af lønrefusionsberettigede elever og antallet af unge mellem 16 og 24 år. I årene frem til 2008 var andelen af lønrefusionsberettigede elever relativt konstant i forhold til den samlede ungdomsårgang. Med den økonomiske krise fra 2008 fulgte et markant fald i andelen af lønrefusionsberettigede elever. I 2007 var det 7,3 pct. af en ungdomsårgang, der var berettiget til lønrefusion, mens andelen var faldet til 5,9 pct. i Tilgangen af kvindelige elever faldt marginalt med 0,8 pct. fra i 2008 til i 2011, mens tilgangen af mænd faldt med 3,4 pct. fra i 2008 til i Tilgangen til brancheområderne Merkantil, Bygge og anlæg og Øvrige områder faldt for både mænds og kvinders vedkommende fra 2008 til I samme periode steg tilgangen for såvel mænd som kvinder på området Sundhed, omsorg og pædagogik. At færre mænd begynder på erhvervsuddannelser dækker over to modsatrettede forhold. På den ene side stiger tilgangen af mænd på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, på den anden side falder tilgangen af mænd på Bygge og anlæg, Merkantil og Øvrige områder. Stigningen i tilgangen til indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik har derfor ikke opvejet faldet i tilgangen til de resterende erhvervsuddannelser. 1) Antallet af årige er baseret på Danmarks Statistisks opgørelse af befolkningsudviklingen. 14

15 Tilgangen fordelt på alder Tilgangen af præmieringsberettigede elever fordelt på regioner Antal elever Pct Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Alder Tilgangen fordelt på alder Fra 2008 til 2011 er der sket en mindre forskydning i alderen på elever, der udbetales præmie og bonus for. Antallet af elever over 40 år er blevet større, antallet af elever under 19 år mindre. Forskydningerne er blandt andet en følge af, at der har været en stigning i tilgangen af SOSU-elever. Elevernes gennemsnitsalder på SOSU-uddannelsen er højere end på de resterende erhvervsuddannelser. Tilgangen af præmieringsberettigede elever fordelt på regioner Den geografiske fordeling af tilgangen af præmieringsberettigede elever har ikke ændret sig i perioden Udsvingene i regionernes andel af tilgangen af præmieringsberettigede elever er begrænset til et par procentpoint. Præmie og bonus for praktikpladser Præmieringsordningen er blevet mere attraktiv gennem de seneste år. I den præmie- og bonusordning, som var gældende for uddannelsesaftaler indgået i perioden den 1. juni 2009 til den 5. november 2009, kunne arbejdsgiverne få op til kr. i præmie og bonus. Den nyeste lovgivning betyder, at der for uddannelsesaftaler indgået fra november 2010 kan udbetales op til kr. pr. uddannelsesaftale. Der udbetales præmie på kr. pr. måned i de første tre måneder (prøvetiden) af en uddannelsesaftale. Derefter kan der opnås bonus på fire rater a kr. Der udbetales bonus 6, 9, 12 og 24 måneder efter, at uddannelsesaftalen er påbegyndt. 15

16 Tilgangen af voksenelever Udviklingen i korte uddannelsesaftaler Antal Mand Kvinde Antal Tilgangen af voksenelever Antallet af voksenelever faldt marginalt fra i 2008 til i Antallet af kvindelige voksenelever faldt fra elever i 2008 til i 2011, mens antallet af mandlige voksenelever i samme periode faldt fra til elever. Det uændrede antal af voksenelever dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene side stiger antallet af voksenelever på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, for mænd såvel som kvinder. På den anden side falder antallet af voksenelever på de resterende områder. Udviklingen i korte uddannelsesaftaler Antallet af korte uddannelsesaftaler er steget markant de senere år - fra 462 uddannelsesaftaler i 2005 til i Stigningen i korte uddannelsesaftaler vurderes at være en følge af især to forhold. For det første blev forsøgsordningen med korte uddannelsesaftaler gjort permanent i 2008, og for det andet har de seneste års økonomiske krise betydet, at arbejdsgiverne har været tøvende med indgå uddannelsesaftaler, der strækker sig over hele uddannelsesforløb. I øvrigt udløser korte uddannelsesaftaler præmie og bonus på lige fod med ordinære uddannelsesaftaler. Voksenelever i AER-regi En voksenelev i AER-regi er en elev, der er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens begyndelse, og som oppebærer en løn, der ifølge overenskomsten ikke er lavere end lønnen til ufaglærte på området. Arbejdsgiveren er ikke berettiget til at modtage præmie og bonus, såfremt arbejdsgiveren modtager tilskud fra Jobcenter i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Korte uddannelsesaftaler En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, der skal bestå af mindst én praktikperiode og et skoleophold i modsætning til de ordinære aftaler, der indeholder samtlige skole og praktikophold. De korte uddannelsesaftaler berettiger arbejdsgiverne til præmie og bonus fra AER på samme vis som en ordinær uddannelsesaftale. 16

17 Elever fordelt på virksomhedsstørrelse Gennemsnitligt antal elever pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelse Pct. Gennemsnitligt antal elever pr. ansat ansatte 5-9 ansatte ansatte ansatte ansatte mere end 100 ansatte 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, mere end Ansatte Elever fordelt på virksomhedsstørrelse I 2010 blev hovedparten af eleverne uddannet i virksomheder med mere end 100 ansatte. Denne tendens forsatte i 2011, hvor det var virksomheder med mere end 100 ansatte, der uddannede flest elever. Dette billede nuanceres dog noget, når antallet af ansatte pr. elev i den enkelte virksomhed inddrages. Heraf fremgår det, at nok er det virksomheder med over 100 ansatte, der uddanner flest elever, men samtidig er de store virksomheder også den gruppe, der har færrest elever i forhold til antal ansatte. Det er virksomheder med ansatte, som har flest elever pr. ansat. Ind- og udbetalinger fordelt på sektorer Private og offentlige arbejdsgivere har i 2011 faktisk indbetalt mio. kr. i AER-bidrag, mens det indtægtsførte arbejdsgiverbidrag er mio. kr. De offentlige arbejdsgiveres bidrag udgjorde ca. 32 pct. af de samlede indbetalinger, mens de private arbejdsgiveres bidrag udgjorde ca. 68 pct. Der blev i 2011 faktisk udbetalt mio. kr. i tilskud fra AER, hvorimod den samlede udgift udgør mio. kr. inklusiv hensættelser og VEU. Af de udbetalinger, der kan fordelse på sektorer, er ca. 43 pct. til de offentlige arbejdsgivere og ca. 57 pct. til de private arbejdsgivere. 17

18 Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2011 for AER. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det er vores opfattelse, af årsregnskabet giver et retvisende billede af AER s aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af ordningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabetsåret Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til bestyrelsens godkendelse. København, den 27. marts 2012 Direktion: Jens Brøchner /Lars Damgaard Sørensen direktør økonomidirektør Bestyrelse: Ole Bonde Larsen bestyrelsesformand Simon Neergaard-Holm Louise Pihl Ejner K. Holst Per Påskesen bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem Birgitte Slot Svend Berg Nanna Højlund Frank Juncker bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem Nils Juhl Andreasen Henrik Casper Susanne Ottesen Jørgen Pater bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem Lone Lund Pedersen Berit Didriksen Thora Petersen Anders Vind bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem 18

19 Intern revisors erklæringer Til bestyrelsen i AER Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for AER for regnskabsåret 1. januar december Årsregnskabet udarbejdes efter Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Konklusion Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod ordningens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende. Den udførte revision Revisionen er udført på grundlag af Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og efter internationale standarder om revision. Dette kræver, at vi planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Det er tillige vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af ordningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af ordningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2011 i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision, og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsregnskabet. Revisionen har endvidere omfattet vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at tage forbehold henviser vi til note 4 om udviklingen i AER s likviditet og egenkapital, hvoraf det fremgår, at AER s bankforbindelse har tilkendegivet at stille de fornødne likviditetsfaciliteter til rådighed for AER, og Ministeriet for Børn og Undervisning har stillet statsgaranti for lånet. Ledelsen har aflagt regnskabet med fortsat drift for øje. Vi har ikke fundet grundlag for at anlægge en anden vurdering. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 27. marts 2012 Peter Jochimsen revisionschef 19

20 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen i AER Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for AER for regnskabsåret 1. januar december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af AER s aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af AER s aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2011 i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, som er relevant for ordningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af ordningens interne kontrol. En revision Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at tage forbehold henviser vi til note 4 om udviklingen i AER s likviditet og egenkapital, hvoraf det fremgår, at AER s bankforbindelse har tilkendegivet at stille de fornødne likviditetsfaciliteter til rådighed for AER, og Ministeriet for Børn og Undervisning har stillet statsgaranti for lånet. Ledelsen har aflagt regnskabet med fortsat drift for øje. Vi har ikke fundet grundlag for at anlægge en anden vurdering. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 27. marts 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Anders O. Gjelstrup statsautoriseret revisor Henrik Wellejus statsautoriseret revisor 20

21 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for 2011 for AER er aflagt i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. AER er ikke omfattet af årsregnskabsloven. og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I det omfang, årsregnskabslovens bestemmelser for en stor klasse C-virksomhed omfatter yderligere oplysningskrav, er disse medtaget i årsrapporten. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde AER, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab Der redegøres i det følgende for regnskabspraksis anvendt for væsentlige regnskabsposter. Resultatopgørelse Arbejdsgiverbidrag omfatter arbejdsgiverbidrag vedrørende regnskabsåret. Bidrag til VEU-godtgørelse omfatter den andel af arbejdsgiverbidraget der overføres til Ministeriet for Børn og Undervisning til hel eller delvis finansiering af godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Administrationsomkostninger indeholder omkostninger til personale, it, husleje mv. Renter omfatter renter af indestående i bank, renter vedrørende bankgæld, låneforpligtelser samt morarenter. Renter indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Skat afsættes ikke i regnskabet, da AER ikke er skattepligtig. Balance Tilgodehavende bidrag måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. 21

22 Andre tilgodehavender omfatter blandt andet mellemregning med ATP samt tilgodehavende arbejdsgiver bidrag. Lånemellemværende og gæld måles til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. Interne transaktioner Interne transaktioner er transaktioner mellem nærtstående parter, der for AER s vedkommende omfatter Arbejdsmarkedets Tillægspension, Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, Bonus til Elever, Skolepraktik, Tilskud fra Staten til skolernes praktikpladsopsøgende arbejde, Løntilskud til arbejdsgivere med elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, Feriekonto, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Barsel.dk, Lønmodtagernes Garantifond, Finansieringsbidrag, Skattenedslag for Seniorer, Udbetaling Danmark, ATP Ejendomme A/S, ATP PensionService A/S, ATP Private Equity K/S, ATP Private Equity Partners I K/S, ATP Private Equity Partners II K/S, ATP Private Equity Partners III K/S, Private Equity Partners IV K/S, Private Equity Advisors ApS, ATP PE GP ApS, ATP Invest III F. M. B. A, ATP Alpha Fondsmæglerselskab A/S, NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab, NOW:Pensions Ltd., ATP Real Estate Partners I K/S, ATP Real Estate Partners II K/S, ATP Real Estate GP ApS, Via Venture Partners Fond I K/S, Via Venture Partners Fond II K/S, Via Venture Partners A/S, ATP Timberland Invest K/S, ATP Alternative Investments K/S, CP2(x)3 Investment Trust, ATP Alternative Investment Trust, ATP Tim GP ApS, ATPPFA K/S, Ejendomsselskabet Norden I K/S, Greenhills Real Estate ltd., Nordic Biotec Public Equity K/S, ATPPD Lyngby A/S, ATPPD Århus A/S, ATPPD Odense A/S, FIH Holding A/S. Samhandel og andre interne transaktioner mellem nærtstående parter sker på markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt de likvide beholdninger ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres direkte som indbetalte bidrag med fradrag af udbetalinger. Endvidere medtages renter samt udbetalinger vedrørende administrationsomkostninger. De likvide beholdninger, der endvidere fremgår af balancen, forefindes som lånemellemværende hos pengeinstitutter. 22

23 Resultatopgørelse for 2011 I mio. kr Note Indtægter Arbejdsgiverbidrag Overført fra Ministeriet for Børn og Undervisning 2 2 Indtægter i alt Refusioner og tilskud Lønrefusion EGU-løntilskud Befordringstilskud Mobilitetsfremmende ydelser Tilskud faglige udvalg mv Bidrag til VEU-godtgørelse Præmie og bonus Refusioner og tilskud i alt Administrationsomkostninger Resultat før renter Renteindtægter 8 4 Renteomkostninger Årets resultat Årets resultat overføres til egenkapitalen. 23

24 Balance pr. 31. december 2011 I mio. kr Note AKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavende bidrag Mellemregning med Samlet betaling 9 13 Tilgodehavender i alt Aktiver i alt PASSIVER 3 Egenkapital Kortfristede gældsforpligtelser 4 Kreditinstitutter Kortfristet lån Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Eventualforpligtelser 24

25 Pengestrømsopgørelse for 2011 I mio. kr Indbetalt arbejdsgiverbidrag mv Udbetalt vedrørende VEU-godtgørelse Udbetalt vedrørende AER s udgifter Udbetalt vedrørende administrationsomkostninger Renter Pengestrømme vedrørende drift Pengestrømme vedrørende finansiering Likvide beholdninger pr. 1. januar Likvide beholdninger pr. 31. december

26 Noter I mio. kr Note 1 VEU-godtgørelse Bidrag til VEU-godtgørelse Skyldige udbetalinger ultimo Skyldige udbetalinger primo Bidrag til VEU-godtgørelse i alt Note 2 Administrationsomkostninger Køb af administrative ydelser hos ATP -73,8-75,5 Revision -0,2-0,2 Øvrige omkostninger -4,4-4,7 Administrationsomkostninger i alt -78,4-80,4 Note 3 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar Årets resultat Egenkapital pr. 31. december Note 4 Kreditinstitutter Ved udgangen af 2011 var den samlede likviditet negativ med mio. kr. Det var en forværring på mio. kr. i forhold til udgangen af 2010, hvor likviditetsunderskuddet udgjorde 843 mio. kr. Likviditetsunderskuddet i 2011 blev dækket ind via en statsgaranteret kredit, stillet til rådighed af AER s sædvanlige bankforbindelse. Likviditetsunderskuddet ventes at blive betydeligt større i 2012 end tidligere år. Finansloven for 2012 bemyndiger Ministeriet for Børn og Undervisning til at udstede en statsgaranti til fortsat dækning af AER s likviditetsunderskud. Egenkapitalen forventes kun delvist reetableret frem til udgangen af 2014, fordi den seneste midlertidige forhøjelse af bidraget alene finansierer det seneste års videreførelse af præmie- og bonusordningen, og ikke det opsamlede underskud fra tidligere års præmie- og bonusordninger. Der er ikke taget politisk stilling til, hvordan det betydelige underskud på egenkapitalen udlignes på længere sigt. 26

27 Noter I mio. kr Note 5 Anden gæld Lønrefusion EGU-løntilskud 8 19 Befordringstilskud VEU-godtgørelse PIU-præmie til Ministeriet for Børn og Undervisning 5 3 Præmie og bonus Øvrige kreditorer 9 9 Anden gæld i alt Ultimo januar var der af skyldig lønrefusion, tilskud og godtgørelse mm. under AER-ordningen udbetalt Note 6 Eventualforpligtelser Der er indgået aftale med ATP om levering af it-systemer på

28 AER s ledelse Bestyrelse Formand Direktør Ole Bonde Larsen Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening: Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, Dansk Arbejdsgiverforening Chefkonsulent Birgitte Slot, DI Afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri Uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Adm. direktør Nils Juhl Andreasen Udpeget af staten: Kontorchef Berit Didriksen Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark: LO-sekretær Ejner K. Holst, Landsorganisationen i Danmark Konsulent Anders Vind, Landsorganisationen i Danmark Forbundssekretær Per Påskesen, Dansk Metalarbejderforbund Uddannelseskonsulent Frank Juncker, 3F, Fagligt Konsulent Susanne Ottesen, HK/Danmark Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Konsulent Jørgen Pater Udpeget af Kommunernes Landsforening: Chefkonsulent Henrik Casper Udpegnet af Danske Regioner: Seniorkonsulent Lone Lund Pedersen Udpeget af KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte: Forbundssekretær Nanna Højlund Udpeget af CFU, Centerorganisationernes Fællesudvalg: Sektorformand Thora Petersen Forretningsudvalg Formand Ole Bonde Larsen Arbejdsgiverrepræsentant Simon Neergard-Holm Lønmodtagerrepræsentant Anders Vind Daglig ledelse Direktør Jens Brøchner Medlemmer af Koncerndirektionen i ATP Lars Rohde: Direktør Henrik Gade Jepsen: Pensions & Investments Lars Damgaard Sørensen: Økonomi og IT Lilian Mogensen: Kunder og HR Jens Brøchner: Forretningsudvikling Sekretær for bestyrelse og forretningsudvalg Kundechef Gitte Fensten Madsen Ankenævnet for ATP m.m Ved Stranden København 28