Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 12/1 DEC 2013 jan 2014 Besparelserne blev drøftet på fire møder Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Kriminelle trænger ind i Statsfængslet Midtjylland

2 Leder indhold Skal magtmidler erstatte fængselsbetjente? November har været en ubehagelig måned at være fængselsbetjent i. En række ekstremt grove overfald på betjente i fængsler og arresthuse har mindet os om, hvor farligt et job vi bestrider. Ikke desto mindre er det trist, hvis bemandingen er så ringe i Kriminalforsorgen, at vi i højere grad bliver nødt til at ty til magtmidler. Det strider mod den måde, vi traditionelt driver fængsler på i Danmark Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Blodet er nærmest ikke størknet fra det ene overfald, før de næste røde dråber rammer gulvet i et andet fængsel eller arresthus. Vi er selvfølgelig klar over, at den slags overfald kan være en del af jobbet som fængselsbetjent. Men at det sker så mange gange inden for kort tid, er usædvanligt. Det er et symptom på, at miljøet i fængslerne er under stærkt pres. Ikke desto mindre er vi midt i en sparerunde, hvor der fjernes, hvad der svarer til 79 fængselsbetjente fra vagtbemandingen. Det virker provokerende både for mig og for mange andre medlemmer. På forbundets Facebook-side er der heftig debat om peberspray og stave. Det kan jeg godt forstå, når man tænker på den seneste måneds overfald. Det kan være betydningsfulde og fatale minutter, der går tabt, før spray og stav er tilgængeligt fra aflåste skabe. Her i landet har vi ikke bevæbnede betjente. I stedet satser vi på dynamisk sikkerhed. De indsatte skal nemlig ikke opfatte de ansatte som deres fjender. Det gavner hverken sikkerhed eller resocialisering. Ønsker politikerne virkelig, at vi skal erstatte betjente med magtmidler? Var det det, de mente, da de indgik flerårsaftalen og talte om en reform af Kriminalforsorgen med nytænkning og færre gengangere i fængslerne? Næppe. Fængselsforbundet lægger alle kræfter i kampen for at sikre et rimeligt bemandingsniveau, så der både er tid til at hjælpe fangerne og sørge for sikkerhed i tilspidsede situationer. Landets fængselsbetjente bør ikke frygte at gå på arbejde. Stav og peberspray skal forblive en sjældenhed frem for dagens orden. 4 Færre kollegaer på vagt 6 Afsoning uden personale 7 Ukendte personer trænger ind i fængsel 8 Kort nyt 10 Medlemsmøder om besparelser 12 Vi varetager fiskens interesser 14 Udlændinge volder flere problemer 16 Småt er godt 18 Klar til 100 år mere 20 Ferieboliger 22 Mona kom videre med forbundets hjælp Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PR Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Jens Diederichsen, Nicolai Perjesi, Søren Gregersen, Andreas Graae, Kristian Westfall Forsidefoto: Medlemsmøde i Valby 2 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

3 nedskæring Færre kollegaer på vagt Kriminalforsorgen fjerner 79 årsværk fra den uniformerede gruppe. Et stort problem for sikkerheden mener retsordførere, mens sikkerhedschef afviser bekymringen. Af Andreas Graae En rumæner angriber en fængselsbetjent i Arresthuset i Silkeborg. En indsat går amok og overfalder to betjente i Anstalten ved Herstedvester. En iraker angriber to fængselsbetjente med en jerngenstand i Statsfængslet i Nyborg. En marokkaner sætter ild til sin dyne og slår tre fængselsbetjente med knytnæveslag. Det lyder som scener fra en amerikansk actionfilm men det er den rå virkelighed ude på landets fængselsgange. Derfor ligner det også et rigtigt dårligt tidspunkt at spare på bemandingen. Men det er ikke desto mindre, hvad Kriminalforsorgen planlægger. 63 millioner kroner skal der spares frem til 2016 som følge af flerårsaftalen. Alene i 2014 skal der spares 28 millioner kroner. Det betyder, at der skæres 79 årsværk fra det uniformerede personale. Den første del af sparerunden trådte i kraft pr. 1. november Her blev der blandt andet sparet ved at låse fangerne inde tidligere, afskaffe overlap mellem vagter og indføre kortere vagter. Udmøntningen af besparelserne kommer bag på formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Hun mener ikke, det var tanken bag forligskredsens mål om at sikre effektivitet og bedre vagtplanlægning i Kriminalforsorgen. Jeg er meget skeptisk over for voldsomme nedskæringer, som påvirker sikkerheden. Jeg har for eksempel meget svært ved at forstå, at man nu vil lave personalefri afdelinger eller benytte alenearbejde, som var et klart mål at nedbringe i den sidste aftale. Det mener jeg ikke, vi har givet grønt lys for, siger hun. Det er ifølge retsudvalgsformanden afgørende, at der er det fornødne personale, når der opstår voldelige episoder. Men udfordringen ligger i endnu højere grad i at undgå dem, understreger hun. Her tror jeg, at en af nøglerne er fokus på den dynamiske sikkerhed: At der er meningsfyldte aktiviteter, at der ikke er overbelæg, at der er fornuftig menneskelig kontakt og muligheder for at bevare sine familierelationer trods en afsoning. Det kræver i min optik veluddannede betjente og tid til de indsatte, siger hun. Skaarup kræver redegørelse fra ministeren Men tiden kniber det med. Især set i lyset af den generelle udvikling de seneste ti år, hvor der er blevet væsentligt færre fængselsbetjente i forhold til indsatte. Hvis forholdet mellem indsatte og fængselsbetjente skulle være det samme i dag som for 11 år siden, skulle der ansættes 500 fængselsbetjente. Set i det lys er besparelserne endnu mere uheldige, mener retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup: Der er et massivt pres på de ansatte lige nu. Antallet af fanger er steget langt mere, end antallet af fængselsbetjente. Så det siger sig selv, at det er uholdbart at skære yderligere ned på betjentene der er snarere brug for det modsatte. Han er særligt bekymret for sikkerheden i fængslerne oven på den seneste tids overfald. Derfor vil han bringe problemet videre til retsudvalget og justitsminister Morten Bødskov (S), som han vil bede om en redegørelse. Det er svært for mig at se, at besparelser på personalet ikke vil gå ud over sikkerheden. Jeg vil tage problematikken op i retsudvalget og bede ministeren om en redegørelse. For det holder jo ikke, at man med den ene hånd lover guld og grønne skove og resocialisering, mens man tynder personalet ud med den anden. Det er at skyde sig selv i foden, siger Peter Skaarup. Københavns Fængsler skal spare 3,2 millioner På to af hovedstadens største fængsler kommer besparelserne på et særligt dårligt tidspunkt. På Anstalten ved Herstedvester er personalet påvirket efter et voldsomt overfald på to betjente i november. At skære yderligere ned på bemandingen vil gå direkte imod fængselsledelsens egen sikkerhedsstrategi fra 2011: Yderligere indskrænkninger i postbesættelsen kan næppe tåles uden mere alvorlige konsekvenser både for den dynamiske sikkerhed og for de behandlingsmæssige (miljøterapeutiske) gevinster ved afdelingspersonalets daglige kontakt med de indsatte, fremgår det. Alligevel skal anstalten spare 2,7 millioner kroner på vagtbemandingen i Og på Københavns Fængsler skal man spare 3,2 millioner kroner på bemandingen til trods for, at fængslet har kæmpet med et belæg på over 100 procent over de seneste fire år. Fængselsinspektør, Peter Vesterheden, forholder sig dog pragmatisk til besparelserne. Jeg mener ikke, at besparelserne har negativ indflydelse på vores sikkerhed og indsatser omkring resocialisering. Kravet om besparelser er et vilkår, og vi mener at have fundet løsninger, som er holdbare, siger han. Jeg er meget skeptisk over for voldsomme nedskæringer, som påvirker sikkerheden. Jeg har for eksempel meget svært ved at forstå, at man nu vil lave personalefri afdelinger eller benytte alenearbejde, som var et klart mål at nedbringe i den sidste aftale. Det mener jeg ikke, vi har givet grønt lys for Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), formand for Retsudvalget. Sikkerhedschef: Det skal give bedre sikkerhed I Direktoratet for Kriminalforsorgen forsvarer sikkerhedschef Michael Gjørup besparelserne med, at de i sidste ende skal højne sikkerheden i fængslerne. Det handler ikke om at spare stillinger eller fyre personaler, siger han men om at omplacere personaleressourcerne, så de anvendes mere målrettet på sikker håndtering af de vanskeligste indsatte: Vi agter ikke at gå på kompromis med sikkerheden. Besparelsen ligger i, at vi kan bruge det eksisterende frigjorte personale til nye opgaver med fokus på for eksempel at håndtere indsatte med relationer til rocker- bandemiljøet samt andre tunge indsatte. Desuden skal der bruges personale til nye udrejseafdelinger i Kriminalforsorgen, sikker håndtering af bandemedlemmer og ny modtageafdelinger i landets fængsler, oplyser han. Michael Gjørup, hvordan vil du som sikkerhedschef undgå at besparelserne går ud over sikkerheden? Vi prioriterer sikkerheden, men vi vil aldrig kunne undgå de alvorlige episoder, hvor tragiske de end måtte være, men vi arbejder hele tiden på at minimere dem. De seneste overfald i Nyborg og Anstalten ved Herstedvester viser også, at trods tilstrækkeligt med personale kan episoderne ikke undgås. Meningen er, at vi omplacerer nogle af personaleressourcerne, således at disse episoder fremover kan håndteres endnu mere professionelt, når de opstår. Det er svært for mig at se, at besparelser på personalet ikke vil gå ud over sikkerheden. Jeg vil tage problematikken op i retsudvalget og bede ministeren om en redegørelse Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti. Hvordan hænger flere timer i cellerne og mindre kontakt med personalet sammen med bedre resocialisering? Vi er ikke af den opfattelse, at ændringerne i op- og afmønstring, får den store betydning for resocialiseringsprocessen af de indsatte. Faktisk ensretter vi op- og afmønstring. Enkelte institutioner kører allerede i dag efter denne ordning uden problemer. Netop modtageafdelingerne og den bedre afklaring af den enkelte indsattes behov, som de muliggør, skal jo være med til at sikre en bedre resocialisering, siger Michael Gjørup. Kim Østerbye: Det er mere benzin på bålet Fængselsforbundets formand er mindst lige så oprevet over besparelserne som de to retsordførere på Christiansborg: Det der virker i forhold til sikkerhed, er relationsarbejde med de indsatte. Derfor virker det som at hælde benzin på et buldrende bål, når man vælger at skære folk væk, samtidig med at personalet presses af flere og flere indsatte, siger Kim Østerbye. Han mener, at det er meget teoretisk, når man kalder besparelserne for omprioritering: Det er vist et ord, der er opfundet til lejligheden. Ude på fængselsgangene er virkeligheden en helt anden. Man kan ikke få bedre sikkerhed og bedre resocialisering med færre betjente på vagt. 4 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

4 nedskæring Afsoning uden personale Hvis det står til Kriminalforsorgens sparekatalog skal personalefri afdelinger udbredes til flere institutioner landet over. I Statsfængslet på Søbysøgård har de allerede erfaringer med denne afsoningsform. Af Kristian Westfall Det lyder måske som en fjern fremtid i nogles ører, at vi i Danmark har fængselsafdelinger helt fri for personale. Det er ikke desto mindre tilfældet i to af landets fængsler. Det drejer sig om Horserød Statsfængsel og Statsfængslet på Søbysøgård. Lige nu afsoner 16 indsatte på denne måde i de to fængsler. I Statsfængslet på Søbysøgård ser de indsatte ifølge fængselsbetjent og tillidsrepræsentant Jan Nielsen ikke skyggen af en fængselsbetjent til daglig. De passer sig selv og har nærmest ingen kontakt med det uniformerede personale. Det er kun ved udgang gennem døren i hegnet, at der er forbindelse gennem en dørtelefon, siger han. Det midtfynske fængsel har omdannet en gammel tjenestebolig til personalefri afdeling. Der er ingen lås på dørene til værelserne der vel næppe kan kaldes celler og hoveddøren låses automatisk om aftenen. Man vurderer selvfølgelig nøje, hvem der kan administrere så frie forhold. Det kan vist roligt kaldes frihed under ansvar, siger Jan Nielsen. Han pointerer, at ikke alle kan leve op til det ansvar. Men som fraværende fængselsbetjent er det lidt svært at reagere på, hvis retningslinjerne ikke følges. Nogle gange ringer politiet og spørger, om det kan passe, at de har set Hr. X nede i byen, for han skulle da helst være hos os. Så må jeg svare, at det må jeg lige vende tilbage med, for vi ved det simpelthen ikke, siger afdelingsformand Jan Nielsen. Det er jo lidt ligesom den postkasse nede ved grænsen, hvor du selv skal angive, hvis du har noget at fortolde. Risikoen for at blive opdaget, hvis man ikke følger reglerne, er utrolig lille. I det hele taget er det meget anderledes at have en afdeling, hvor der reelt er risiko for, at de indsatte ikke er der, hvor man mener, at de skal være. Nogle gange ringer politiet og spørger, om det kan passe, at de har set Hr. X nede i byen, for han skulle da helst være hos os. Så må jeg svare, at det må jeg lige vende tilbage med, for vi ved det simpelthen ikke, siger Jan Nielsen. Pest eller kolera Ifølge Kriminalforsorgens sparekatalog kan der oprettes flere personalefri afdelinger. Det er en af måderne, de enkelte fængsler kan spare bemanding på. Fængselsforbundet er langt fra begejstret for forslaget. Forbundssekretær Heidi Olsen mener af flere årsager, at det er en dårlig løsning: Når fangerne er alene sammen, er der langt større risiko for, at stærke fanger truer de svage til at indsmugle effekter eller stoffer. Og så udfordres sikkerheden i fængslerne yderligere både for ansatte og indsatte, siger hun. Desuden er resocialisering en saga blot, hvis ikke vi er på afdelingerne. Vi vil nemlig ikke kunne hjælpe dem, der oprigtigt ønsker at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Ukendte personer trænger ind i fængsel Fængslet Kærshovedgård oplever i stigende grad, at fremmede personer trænger ind i fængslet. Der er tilsyneladende tale om organiseret narkokriminalitet. Af Søren Gregersen Normalt forsøger kriminelle at slippe ud af fængslerne, men i øjeblikket går trafikken den modsatte vej i Fængslet Kærshovedgård i Midtjylland: Her trænger kriminelle ind. Fængselsforbundets afdelingsformand, Jens Højbjerg Petersen, fortæller: Vi har i en periode oplevet indtrængen af ukendte personer. Det er efterhånden noget, som sker flere gange hver uge især i weekender. Og noget tyder på, at der ikke er tale om familiebesøg til det åbne fængsels 154 indsatte. Der er snarere tale om mennesker, som har handel for øje. Afdelingsformanden oplyser nemlig, at fængslet finder store mængder af hash. Vi tilkalder Kriminalforsorgens narkohunde, når vi har oplevet indtrængen. Og de finder næsten noget hver gang. Vi taler om hash i mængder, som man tror, er løgn: 100 til 200 gram. Der er ingen tvivl om, at det ikke er den lille narkoman, der skal have sin daglige fed, som står bag. Det drejer sig om organiseret narkokriminalitet. Hver anden er misbruger Kriminalforsorgen skønner, at mere end halvdelen af de indsatte i fængslerne har problemer med narkotikamisbrug. Alene i 2012 blev der gange fundet hash eller andre former for narkotika. For mange indsatte hænger narkoen og kriminaliteten direkte sammen. Indsmuglingen af narkotika medvirker til, at de indsatte fortsætter deres kriminelle løbebane under afsoningen. Indsmuglingen forringer dermed både sikkerhed og resocialisering. Desværre bliver mulighederne for at stoppe indsmuglingen forringet i Statsfængslet Midtjylland, som Kærshovedgård er en del af. Fængslet står nemlig over for besparelser på vagtbemandingen. Fængslet skal spare 2,3 millioner kroner, som vil gå ud over postbesættelsen og medføre færre betjente på vagt. Besparelserne er en del af den generelle sparerunde i Kriminalforsorgen. Det vil jo ikke ligefrem forbedre vores muligheder for at stoppe indtrængningen, når vi fremover bliver færre på vagt, siger Jens Højbjerg Petersen. 6 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

5 kort nyt SEKS OVERFALD November har været en voldsom måned. Det begyndte med et fangeoprør i Arresthuset i Silkeborg. Her blev en betjent overfaldet. En uge efter skete der et overfald i Anstalten ved Herstedvester. En indsat gik amok og overfaldt to betjente med knytnæveslag i ansigtet. Manden begik et nyt overfald to dage senere. En uge senere blev to betjente overfaldet af en indsat med en tung jerngenstand i Statsfængslet i Nyborg. Tre dage senere angreb han igen. Denne gang med et lysstofrør. En betjent blev skåret i begge arme og skulle efterfølgende syes på sygehuset. Få dage senere var den gal igen. Denne gang i Institutionen Ellebæk. En indsat satte ild til sin dyne, hvorefter han slog tre fængselsbetjente i ansigtet, da de reddede ham fra ilden. FORUM OM PTSD Hjemmesiden PTSDforum.dk er genåbnet efter en kortere pause, skriver tidligere fængselsbetjent Frank Henriksen på forbundets Facebookside. Kig ind på siden, hvis du har brug for information om PTSD og PTSD-relaterede emner. NYHEDSBREV OM ARBEJDSMILJØ Følg med i seneste information og viden om arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads. Tilmeld dig vores nyhedsbrev om arbejdsmiljø på faengselsforbundet.dk JULEN ER PÅ VEJ TIL HOLBÆK Kirkens Korshær samler ind til julegaver til de indsatte i Arresthuset i Holbæk. Korshærsleder Kjeld Lundorf har sendt breve til foreninger og virksomheder med håb om bidrag. Frelsens Hær håber på samme måde at kunne glæde de indsatte i Statsfængslet i Jyderup. Frelsens Hærs orkester skaber nemlig julestemning på Ahlgade i Holbæk og håber, der komme penge i bøssen. VI KIDNAPPER DIN DATTER Forbundet har modtaget flere mails og opkald efter offentliggørelsen af vores undersøgelse af chikane mod fængselsbetjente. Medlemmerne beretter, at de også har været udsat for ubehagelige oplevelser. Her er et af de grove eksempler fra en overvagtmester i et stort arresthus: En indsat gjorde mig opmærksom på, at flere banderelaterede var meget utilfredse med de stramme restriktioner, der var kommet i arresthuset. Under samtalen gjorde han mig opmærksom på, at flere af de banderelaterede og især Bandidos kendte min datters navn og bopæl. Den indsatte fortalte, at han havde fået tilsendt min datters fulde navn og adresse på sms, og at der var nogen af de banderelaterede, som havde sagt, at de ville kidnappe hende. SVAR FRA MINISTEREN OM CHIKANE MOD FÆNGSELSBETJENTE Peter Skaarup (DF) har spurgt justitsministeren, om han vil sikre, at straffen skærpes markant for chikaner mod såvel polititjenestemænd som andre offentlige ansatte, herunder ikke mindst fængselsbetjente, uanset om chikanen sker i tjenesten eller i fritiden. Han henviser til Fængselsforbundets artikel om chikane mod fængselsbetjente i fritiden. Justitsminister Morten Bødskov (S) svarer: Det fremgår af den omtalte artikel, at der er medlemmer af Fængselsforbundet, som har oplevet trusler og vold i deres fritid som følge af deres arbejde. Jeg finder det meget vigtigt, at vi som samfund tager skarp afstand fra alle former for chikane og trusler mod offentligt ansatte. Dette gælder naturligvis også fængselsbetjente. For det er selvsagt ganske uacceptabelt, hvis en person udsættes for chikane og anden grænseoverskridende adfærd, blot fordi den pågældende samvittighedsfuldt passer sit arbejde. Ministeren henviser til, at der i øjeblikket er nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger det tilsvarende problem i politiet. Ministeren afventer, om arbejdsgruppen fremsætter forslag, som også er relevante for Kriminalforsorgen: Jeg vil være positivt indstillet på at tage nye initiativer for at dæmme op for problemet, hvis det på baggrund af Rigspolitiets kortlægning vurderes, at der er behov herfor, skriver han. REJSEGILDE I RENBÆK Det går fremad med den nye kirke i Statsfængslet Renbæk, som A. P. Møller Fonden har skænket. Der var rejsegilde midt i november. Byggeriet forventes at være færdigt til sommer KRONER Så meget har Fængselsforbundet skaffet til medlemmerne i den såkaldte feriepengesag, hvor Moderniseringsstyrelsen nølede med feriepenge til tidligere fængselsbetjente. Selvom tre millioner kroner er mange penge, er tallet i feriepengesagen givetvis endnu større. Forbundet modtager nemlig ikke automatisk oplysninger om udbetalingerne. Så kontakt os endelig, hvis du er en af dem, der har fået udbetalt penge i denne sag. Din tilbagemelding gør det nemmere at kæmpe videre for dem, der endnu ikke har fået udbetalt deres tilgodehavende. 8 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

6 medlemsmøder Medlemsmøder om besparelser Der var god opbakning til forbundets fire debatmøder i november. 200 medlemmer mødte op for at drøfte besparelser, reorganisering og Ny løn. Af Søren Gregersen Er der ikke nogen, der tænker på, at besparelserne og reorganiseringen presser medarbejderne og skaber mere sygefravær? Der var meget at tale om på Fængselsforbundets medlemsmøder i november. Besparelserne i Kriminalforsorgen vækker nemlig bekymring hos forbundets medlemmer. Fængselsforbundets formand Kim Østerbye indledte møderne i Valby, Næstved, Sønder Omme og Aalborg med et oplæg om flerårsaftalens konsekvenser for det uniformerede personale. Han pegede på, at aftalen på den positive side tilfører flere fængselspladser, flere penge til sikkerhed og flere penge til resocialisering. Og desuden understreger aftalen, at landets fængselsbetjente og værkmestre er krumtappen for Kriminalforsorgens resocialiseringsopgaver. Det er måske det vigtigste element i aftalen, sagde Kim Østerbye på Sønder Omme Kro: For der er nogen, som mener, at vi har udspillet vores rolle og skal udfases. De argumenterer for, at andre faggrupper skal overtage den dynamiske rolle i forhold til fangerne. Men vi udfylder en langt mere sammensat funktion i dag i forhold til tidligere. Det ved politikerne. Og de viser med aftaleteksten, at de har tillid til os. Besparelser Men aftalen indeholder også forringelser, og det var medlemsmødernes hovedtema. ikke nogen, der tænker på, at besparelserne og reorganiseringen presser medarbejderne og skaber mere sygefravær? Jo, svarede Kim Østerbye. De har nok tænkt på det, men de er tilsyneladende ligeglade. Sikkerhed og bander I den nedlagte byret i Næstved var der hovedsageligt folk fra arresthusene til stede. Derfor var sikkerhed, bandeproblematik og psykisk syge i arresthusene også på dagsordenen. For eksempel blev opdelingen af indsatte i røde, gule og grønne kategorier drøftet. Kim Østerbye bemærkede, at rockergrupperinger som udgangspunkt altid er røde. Det var et medlem dog ikke helt enig i: Jeg skal da sørge for, at alle indsatte kommer i grøn kategori, ellers gør jeg da ikke mit job godt nok, sagde hun. Ny løn Ny løn var også et tema på møderne. Forbundssekretær René Larsen holdt et oplæg om det nye lønsystem. Han mener, at Kriminalforsorgen har været for restriktiv til at afsætte midler til ordningen. Og det er et problem, at man i for høj grad har tildelt engangsvederlag frem for varige tillæg. Valby Aalborg På mødet på forbundskontoret i Valby sagde formanden for eksempel: Vi kan hurtigt blive enige om, at besparelser på vagtbemandingen er helt hen i vejret, når fængslerne er propfyldte, og bandemedlemmer og østeuropæere strømmer til. Kim Østerbye understregede, at forbundet ikke har tænkt sig at lægge sig fladt ned: For det første arbejder vi benhårdt for, at besparelserne bliver så skånsomme som muligt. For det andet lægger vi pres på det politiske system og gør opmærksom på de problemer, som besparelserne skaber. Et af problemerne er forringelser på arbejdsmiljøet, som flere pegede på under møderne. Det gjorde sig blandt andet gældende i Skydepavillonen i Aalborg, hvor et medlem spurgte: Er der Vi har ikke vores arbejdsgivers opbakning i Ny løn. Vi kan se, at andre statslige arbejdspladser er langt mere villige til at uddele varige tillæg, sagde han eksempelvis på mødet i Aalborg. Forbundssekretæren understregede, at forbundet arbejder for, at Kriminalforsorgen sikrer flere midler til Ny løn. Der bør meldes en sigtelinje ud fra centralt hold, så der er penge at forhandle om lokalt. De fleste er nok enige i, at besparelser, højt arbejdspres og en middelmådig løn er en dårlig cocktail, sagde han. Sønder Omme Næstved 10 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

7 fiskerikontrollører Vi varetager fiskens interesser Fagbladet har været på sejlads i Lillebælt for at høre om Fiskerikontrollens arbejde. Landets 90 fiskerikontrollører er også organiseret i Fængselsforbundet. Af Søren Gregersen ET VÅGent ØJE Fiskerikontrollen under NaturErhvervstyrelsen holder øje med fiskeriet i Danmark. Målet er at beskytte fiskebestanden, som sikrer torsk og rødspætter til danskernes aftensmad og en årlig eksport på 20 milliarder kroner. Fiskerikontrollen er opdelt i en vest- og en østafdeling. I alt er der syv kontorer fra Frederikshavn i nord til Rønne i øst. Fiskerikontrollørerne inspicerer både erhvervs-, fritids- og lystfiskeri. Det vil sige såvel fiskeskipperen, som lander fisk for millioner, og manden på molen med fiskestangen. S elvom der umiddelbart er langt fra jobbet som fængselsbetjent til fiskerikontrollør, er der også ligheder. Begge faggrupper bekæmper kriminaliteten i Danmark, men hvor den første gruppe primært har øje for den landbaserede kriminalitet, går den sidste efter den søbaserede. Fiskerikontrollørerne sørger for, at fiskerilovgivningen overholdes eller som Bernt Wind formulerer det under dagens kontrolsejlads i Lillebælt: Vi varetager fiskens interesser. Bernt Wind er sammen med kollegaen Thomas Hansen på aktion, for at se om de lokale ruse- og garnfiskere holder sig på den rigtige side af loven. Fiskerne skal efterleve en række regler om maskemål og opstilling. Fritidsfiskerne må for eksempel maksimalt opstille seks ruser. Det går ikke at bruge konens eller naboens navn for at opstille flere. Fiskeriet er personligt, og hvis det er konens navn, som står på rusen, er det hende, som skal røgte rusen. Fiskerikontrollen oplever tilfælde, hvor den samme fisker har langt over det tilladte antal ruser. For fiskerikontrollørerne er det derfor nemmest, hvis de tager rusefiskeren på fersk gerning med andres ruser i hænderne: Vi bliver nødt til at fange dem med fingrene i fedtefadet, hvis vi skal være helt sikker i vores sag, siger Bernt Wind. For den kriminelle fisker kan det hurtigt blive en dyr sag. Det koster nemlig kroner per overtrædelse, og hvis der både er fejl med afmærkning, opstilling og antal af ruser, løber det nemt op i mange tusinde kroner. Vigende erhverv Kontrollen med det rekreative fiskeri er blot en lille del af fiskerikontrollens opgaveportefølje. Fiskerikontrollørerne fører både tilsyn med landets erhvervsfiskere, der lander fisk i fiskerihavne som Skagen, Bagenkop og Rønne; fritidsfiskere som fisker med garn, ruser og krogliner; og lystfiskere der fisker med stang og line. Når en erhvervsfisker lander industrifisk, tjekker Fiskerikontrollen artfordelingen i fangsten. Er der for eksempel for stor andel sild i forhold til brisling, er hele fangsten ulovlig. Det udløser bøde og konfiskation. I forhold til konsumfisk sikrer Fiskerikontrollen, at fisken behandles forsvarligt og indrapporteres korrekt, inden den sendes videre til forbrugerne. Og i forhold til lystfiskeren handler det om praktiske ting, som for eksempel om fiskeren har et gyldigt fisketegn, og om han overholder fredningsreglerne. Der er altså rigeligt at se til for Fiskerikontrollen året rundt. Alligevel er Fiskerikontrollen under pres. Truslerne kommer fra to kanter. Den ene er, at fiskeriet er vigende. Der bliver færre erhvervsfiskere og fartøjer. Spørgsmålet er, om der er brug for samme antal fiskerikontrollører fremover? Den anden er statens skrantende økonomi. Vil politikerne fortsat prioritere fiskebeskyttelsen? Fiskerikontrollør Thomas Hansen håber det, men han er betænkelig: Vi er foreløbigt sluppet for besparelser. Det er dog ikke sikkert, at det bliver ved på denne måde. Han er også bekymret for sammenlægningen af Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet og FødevareErhverv til NaturErhvervstyrelsen, som betyder, at fiskeri- og plantekontrollører skal støtte hinandens opgaver. En fiskerikontrollør skal derfor være parat til både at kontrollere fiskeri og landbrug: Det vil udvande vores FISKERIKONTROLLØRER OG FÆNGSELSFORBUNDET Fiskeridirektoratets tjenestemandsforening har siden 2005 været en selvstændig afdeling under Fængselsforbundet. Fiskerikontrollørerne manglede en forhandlingsberettiget organisation, efter deres tidligere forbund blev nedlagt. faglighed. Vi er to vidt forskellige faggrupper, og vores kontrolforretning gennemføres grundlæggende forskelligt, siger Thomas Hansen. Goddag, det er Fiskerikontrollen Trods udfordringerne er de to fiskerikontrollører glade for deres job. Når man er med på sejlads i Lillebælt, kan man godt forstå hvorfor. Vi sejler under den gamle Lillebæltsbro i retning mod syd. Langt væk, ved nordspidsen af Fænø, kan vi se to fiskere i færd med at fiske fra en lille båd. Thomas Hansen sætter fuld kraft på bådens Mercury-motorer og sejler direkte mod de to mænd. De kigger bekymret op: Bliver vi nu sejlet ned? Nej, trods alt ikke. Kort før vi når frem, sænkes farten, og vi glider stille hen til fiskerne i båden. Goddag, det er Fiskerikontrollen, lyder det fra Thomas Hansen. Ja, det kan vi se, replicerer de to pensionister, som har papirerne i orden og derfor ikke er bekymrede længere. Nærmest tværtimod: I gør jo jeres arbejde, siger den ene, inden vi sejler videre. Interessen for fisk og hangen til friluft er to fællestræk, som gælder alle fiskerikontrollører. Det gælder også for Bernt Wind og Thomas Hansen. Vi er jo nok fagidioter og friluftsmennesker i dette fag, siger Thomas Hansen og afslører, at man godt kan blive miljøskadet: Susanne skælder mig ud, når jeg begynder at kontrollere fiskeriredskaber på vores ferie. Du er ikke på arbejde, siger hun. Menneskekender Kræver det et særligt kontrolgen at være fiskerikontrollør? Nej, man skal snarere være menneskekender. Der er forskel på folk i Bagenkop og i Aabenraa. Man kan godt få en negativ bemærkning på kajen, men det skal man bare trække på skulderen over, siger Bernt Wind. Han har kun haft ubehagelige oplevelser få gange. Ved den mest alvorlige var der ironisk nok tale om en lille forseelse; en lystfisker der manglede at opdatere sit fisketegn. Thomas Hansen er enig i, at menneskekendskab er en vigtig egenskab i jobbet. Man skal møde mennesker i øjenhøjde, så begge parter kan gå fra kontrolforretningen med værdighed. Ingen gevinst Kontrolsejladsen lakker mod enden. Vi sejler tilbage til den nye Lillebæltsbro. Her trækkes båden på land og fragtes på bådtrailer tilbage til afdelingskontoret i Fredericia. Ingen overtrædelser i dag. Lillebælts fritidsfiskere er tilsyneladende lovlydige. 12 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

8 udlændinge Det er et alvorligt problem, at vi ikke kan kommunikere med en tredjedel af fangerne, siger Robert Filtenborg Demény. Udlændinge volder flere problemer Personalet i Arresthuset i Silkeborg ringer med alarmklokkerne efter en voldsom episode med en gruppe østeuropæere: Det var ikke en enlig svale. Fagbladet har besøgt arresthuset. Af Søren Gregersen Totalt kaos. Sådan lyder den korte beskrivelse af en onsdag aften i Silkeborg Arrest i slutningen af oktober. Der var kun to betjente på vagt til at passe på arresthusets indsatte. Det er der ikke noget usædvanligt i, for det er normal vagtbemanding i landets arresthuse. Men denne aften ville det have været godt med ekstra opbakning. En rumæner spillede høj musik i sin celle. De to betjente bad ham om at skrue ned. Og da han ikke efterkom deres anvisninger, besluttede betjentene sig for at beslaglægge lydkilden: et tv. Den beslutning var rumæneren ikke tilfreds med, og det endte i et voldeligt sammenstød, to brækkede ribben og en tur på skadestuen for den ene betjent. Det ville normalt have været afslutningen på episoden, men ikke i dette tilfælde. Mandens venner herunder to brødre var nemlig stærkt utilfredse med den behandling, han havde fået. Flere gik amok og smadrede deres celler. Situationen kom først under kontrol, da der kom assistance fra Midt- og Vestjyllands Politi. Organiserede kriminelle I begyndelsen af november lagde fagbladet vejen forbi det midtjyske arresthus for at høre om problemerne. Umiddelbart herskede der fred og ro, men det fremgik tydeligt på en af arresthusets døre, at tiderne er skiftet. Teksten luk døren var oversat til seks andre sprog. Den slags var der nok ikke brug for i gamle dage, hvor cellerne primært var optaget af lokale slagsbrødre og spritbilister. I dag er en tredjedel af klientellet typisk udlændinge i arresthusene. Og selvom mange af dem er fredelige mennesker, gælder det ikke alle. Udlændingene skaber flere og flere problemer, lyder meldingen. Det gælder især organiserede kriminelle fra Østeuropa. De er ifølge arresthusets tillidsrepræsentant pissehårde. Robert Filtenborg Demény siger: De er ligeglade på en helt anden måde, end vi er vant til. Og mange af dem er direkte farlige. Rockerne er ligefrem problemfrie i forhold til dem. Tillidsrepræsentanten, der også er formand for arresthusbetjentene i Midt- og Nordjylland, vurderer, at de nye grupper af udlændinge blandt andet kriminelle fra Serbien og Kosovo er farligere end dem, man så tidligere. De er ukendte Udlændingene udgør også et sikkerhedsproblem, fordi man ikke kender deres baggrund. Personalet har altså ikke mulighed for at skelne mellem, hvem de skal være særligt opmærksomme på, og hvem der formentlig er ufarlige. De er uskrevne blade. Politiet kender ikke engang deres identitet. I teorien kan de være krigsforbrydere. Vi ved det ikke. Problemerne forstærkes af, at personalet har svært ved at kommunikere med de udenlandske fanger, eftersom mange af dem hverken taler engelsk eller tysk. Det er et alvorligt problem, at vi ikke kan kommunikere med en tredjedel af fangerne, siger Robert Filtenborg Demény. Han mener, at der er brug for at styrke sikkerheden i landets små arresthuse og opfordrer derfor politikerne til at styrke personalets uddannelse og sikkerhed: Det er i hvert fald den helt forkerte vej at skære ned på vagtbemandingen, som vi ser i øjeblikket. Mohammed og Morten står sammen Det er dog ikke skidt alt sammen. De mange udlændinge har overraskende nok også en positiv effekt. De er nemlig med til at fremme integrationen mellem indsatte med indvandrerbaggrund og danske indsatte, vurderer tillidsrepræsentanten. Vi oplever, at de to grupper samarbejder bedre i forhold til tidligere. Man kan lidt poppet sige, at Mohammed og Morten står sammen mod Miroslav, siger Robert Filtenborg Demény. Cirka hver tredje fange i arresthusene er udlænding. 14 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014

9 sport udslusning Småt er godt Nærvær, tillid og respekt er nøglen til bedre resocialisering og dynamisk sikkerhed. Det mener Kirkens Korshærs medarbejdere, der til daglig sluser fanger ud i virkeligheden via botilbuddet Slusen. Her mødte fagbladet dem til en snak om løst og fast. Af Andreas Graae Slusen tilbyder beboerne et billigt sted at bo, hvor de kan vænne sig til at omgås andre mennesker og få hjælp til kontakten med kommunen, uddannelsesstedet eller andre myndigheder. De indsatte kommer typisk fra Statsfængslet i Jyderup, der er det nærmeste åbne fængsel, og afsoner enten de sidste tre måneder i Slusen eller flytter ind umiddelbart efter deres afsoning. Det er de små ting i hverdagen, vi hjælper dem med. Mange står jo med håret i postkassen, når de kommer ud. De har intet sted at bo, ingen penge og ingen social omgangskreds. De er blevet bange og menneskesky af at sidde i fængsel. Det er her samfundet svigter, og vi træder til, siger Ebbe Fosgerau. Beboerne skal dog først vurderes egnede for at bo i Slusen. Det sker ved en samtale, hvor de to korshærsmedarbejdere vurderer, om den indsatte virkelig vil det nye liv uden kriminalitet og stoffer eller ej. For at bo i Slusen er kravet nemlig, at man er 100 procent stof-, alkohol- og kriminalitetsfri. Mange forbinder sikkert Kirkens Korshær med genbrugsbutikker, varmestuer og herberger for samfundets udstødte grupper. Men Kirkens Korshær tager også på besøg hos varetægtsfængslede og driver udslusningsinstitutioner. En af institutionerne er Slusen i Dianalund på Vestsjælland, der holder til i en nydelig villa med hyggelige og velmøblerede lokaler. Og netop det hjemlige og trygge gør bofællesskabet Slusen til et ideelt sted for nuværende eller løsladte fanger til at vænne sig til en virkelighed uden kriminalitet og stoffer. Det mærkes i den kærlige tone, som medarbejderne på Slusen bruger om beboerne. Vi er som en far og mor for dem, mens de bor her, siger Ebbe Fosgerau, der er leder af Slusen under Kirkens Korshær. Hans kollega Mogens Aaby griner: Ja, så må du vel være moren og jeg faren, for jeg har skæg. En invitation til Kriminalforsorgen Korshærschef Helle Christiansen kunne godt tænke sig et langt stærkere samarbejde med både Kriminalforsorgen og kommunerne om udslusning af indsatte. Jeg synes, det ville være oplagt, at Kriminalforsorgen gik mere aktivt ind i samarbejdet om udslusning. Vi ville meget gerne åbne flere små bosteder som Slusen, men det afhænger af økonomi. Det burde være en samfundsopgave og i alles interesse at sørge for de mennesker, der bliver løsladt, men kommunerne følger ikke op, siger hun. Hun oplyser, at hun har skrevet et brev til Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, hvor hun har foreslået et udvidet udslusningssamarbejde. Men endnu har hun ikke fået svar. Tanken om et samarbejde mellem Kriminalforsorg, kommuner og Kirkens Korshær om en Exit-ordning for rockere og bandemedlemmer vil Helle Christiansen hverken afvise eller gå efter: I Kirkens Korshær inddeler vi ikke folk efter grupper. Vi giver tilbud til alle, der bliver løsladt. Så må det være op til de ansatte på bofællesskabet at vurdere hvem, der kan rummes på stedet, siger hun. Et perfekt sted for skæve eksistenser Ebbe Fosgerau og Mogens Aaby kommer begge fra psykiatrien, hvor de har arbejdet på en lukket afdeling i Dianalund, indtil de i 2007 blev ansat på Slusen. Og lige netop Dianalund er et perfekt sted for udslusning af fanger, mener Ebbe Fosgerau: Byen er vant til skæve eksistenser, psykisk syge og epileptikere. Så der er stor tolerance over for socialt udsatte og tidligere indsatte og der er en meget stor frivillighedskultur. Dianalund har for eksempel både et lysstøberi og en genbrugshal, der er drevet på frivillig basis af Kirkens Korshær. Slusen samarbejder med begge steder, der giver beboerne mulighed for at arbejde sammen med de andre frivillige. Nærvær og dynamisk sikkerhed De to korshærsansattes baggrund i psykiatrien er en fordel, da de er vant til et vist sikkerhedsniveau. Men sikkerheden fylder faktisk meget mindre i Slusen, fortæller Ebbe Fosgerau: Vi har stort set aldrig følt os truede. Og vi har i øvrigt heller ingen magtbeføjelser. Vi møder beboerne i øjenhøjde og med respekt og så møder de også os med respekt. Vi stoler på hinanden. Det er vel, hvad man i Kriminalforsorgen forstår ved dynamisk sikkerhed, siger han. Respekten og nærværet bliver i høj grad til i kraft af kendskabet og venskabet, der udvikler sig blandt Slusens få beboere typisk kun 4-5 ad gangen og de to faste medarbejdere. Eksempelvis besøger en tidligere beboer dem stadigvæk næsten hver weekend, hvor han klipper deres hæk og hjælper til hos de frivillige i genbrugsstationen, selvom han bor og arbejder 70 kilometer væk. Derfor er størrelsen ifølge Ebbe Fosgerau afgørende for at have succes med beboerne: Vi har nogle gange talt om, at det kunne være godt med nogle flere pladser men så ville nærværet gå tabt. Så hellere flere små enheder andre steder i landet, siger han. Sjælesorg i arresten Her blander Stig Kofoed sig i samtalen. Han var i sin tid med til at starte Slusen tilbage i Her arbejdede han helt frem til 2007, hvor han blev ansat som arresthusmedarbejder for Kirkens Korshær. På sin færd rundt i de sjællandske arresthuse besøger han varetægtsfængslede, som venter på en dom og han ser fordelene i de små enheder: Det nære og trygge er alfa og omega i udslusning og resocialisering af tidligere kriminelle. Det mener Mogens Aaby (til venstre) og Ebbe Fosgerau (midt for), der er ansat på botilbuddet Slusen under Kirkens Korshær. Og det samme oplever Stig Kofoed (til højre), når han som arresthusmedarbejder for korshæren lægger øre til varetægtsfængsledes tanker om skyld og uvished. Jo større arresthuset er, jo større er arbejdet med at skabe nærvær og tillid. På den måde kan det være en fordel, at der ofte kun er to på vagt i de små huse, mens der er flere at forholde sig til i de store huse, og det kan gå ud over den menneskelige kontakt. Han forstår derfor godt bekymringen for centralisering og reorganisering blandt fængselspersonalet. Generelt er han meget imponeret over, hvordan fængselsbetjentene både i de store og små huse balancerer mellem de sikkerhedsmæssige opgaver og deres personlige, støttende funktion: Det er en svær balance, som de klarer forrygende. Hans egen opgave minder faktisk en del om fængselsbetjentenes støttende rolle. I korte træk går den ud på at lytte til de indsatte, hvis de har behov for at tale om deres skam, skyld eller vrede hvad man i kristelige termer også kalder sjælesorg. Med et nærliggende billede kunne man sige, at han åbner for sluserne. Nogen tror, at de skal være religiøse for at kunne snakke med mig. Men det er yders sjældent, at det vi taler om er religiøst. Det handler typisk om uvisheden i forhold fremtiden men de kommer også tit ind på deres skam og skyld og vrede i forhold til det, de har gjort. Så vælter det hele frem. Det kan være ganske voldsomt, siger han. Nyt klientel Stig Kofoed fornemmer, at klientellet har ændret sig over de senere år: Det er ikke længere landevejsriddere, der sidder i arresthusene. Det er folk med alvorlige sigtelser. Men typisk møder man dem jo som ganske almindelige mennesker. Den tydeligste forskel mærker han dog i den skærpede sikkerhed, som flere arresthuse med rockere og bandemedlemmer har gennemgået: Det er min oplevelse, at sektioneringen går ud over hele gruppen af indsatte. Det kan godt være, at det har givet en vis fred og frihed til de almindelige fanger men det har altså også medført, at de er mere lukket inde, mere isolerede, siger han. Det hårdere klientel har også gjort, at Slusen ikke lader hvem som helst bo der mere: Tidligere var vi nok lidt mere naive i forhold til, hvem vi tog ind men vi er blevet mere realistiske i forhold til udvælgelsen. Nu skal vi være ret sikre på, at de ikke snyder os, siger Mogens Aaby. Det er dog ikke sådan, at rockere eller bandemedlemmer per definition er udelukkede: Vi har for eksempel haft en stor rocker boende, som ikke kunne få armene ind til kroppen for bare muskler. Men da han rejste, fik vi et stort kram, og han sagde, at det var den bedste tid, han havde haft. Slusen som exitordning De tre korshærsansatte har derfor selv tænkt på at gøre Slusen til en exitordning for indsatte med rocker- eller bandebaggrund, der gerne vil væk fra det lokale miljø: Så længe det stadig fungerer som udslusning for almindelige indsatte. Vi takker af og lægger hjemvejen forbi lysstøberiet og genbrugshallen, hvor Slusens beboere har mulighed for at skabe netværk lokalt og arbejde sammen med Kirkens Korshærs frivillige. Rækker af nisser og juletræer i stearin møder blikket, der lister rundt i støberiet, hvor en ældre hvidskægget herre er i gang med at støbe ikke mindre end 104 lys på én gang. Den afslappede følelse af hjemlig nærhed og tryghed er ligesom i Slusen til stede både i støberiet og genbrugshallen. 16 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

10 Klar til 100 år mere I dag er alle uniformerede ikke-akademikere i Kriminalforsorgen organiseret i Fængselsforbundet. Det er lykkedes igennem sammenlægninger og kompromisser gennem 100 år. Af Kristian Westfall kap. 10 Hver måned i årets løb fortæller vi om de mennesker, visioner og magtkampe, der skabte et af Danmarks stærkeste fagforbund. 100 års historie: Det skrev vi Kapitel 1: Fælles kamp mod kummerlige forhold Kapitel 2: Det begyndte i København Kapitel 3: En hverdag med fløjte og trillebør Kapitel 4: Forbundet bliver samlet Kapitel 5: Et fagblad til tiden Kapitel 6: Fra pistoler til gruppepædagogik Kapitel 7: Kvinderne rykker ind Kapitel 8: Fængselsbetjente med svaj i buksen Kapitel 9: Værkmestre i 100 år Læs alle ti artikler om forbundets historie på faengselsforbundet.dk/ om forbundet/vores historie 100 år Fagforeningshistorie er måske mest nærværende for dem, der selv var i uniform, da forandringerne indtraf. I denne artikel rettes den historiske monokel mod Fængselsforbundets liv og virke efter årtusindeskiftet, så selv dem, der er vokset op med Bubbers Badekar, bør kunne følge med og blive klogere på, hvorfor forbundet er, som det er i dag. Først ridser vi dog hurtigt forbundets historie op, så alle er med. Med forbundssekretærerne får vi langt større føling med hverdagen i afdelingerne. Samtidig vil vi stå langt stærkere udadtil, sagde fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, i Forbundet blev stiftet i 1913, da betjentforeningerne fra Nyborg, Horsens og Vridsløselille gik sammen på tværs af landet. I løbet af de næste årtier tilsluttede de kvindelige betjente, håndværkerne og betjentene fra arbejdshuset i Sønder Omme sig. I 1939 gik Betjentforeningen sammen med betjentene fra København. Og i 1943 kom provinsens arrestbetjente med. Arrestforvarerforening, Foreningen af Personale- og Sikkerhedskonsulenter i Fængslerne og Foreningen af Øvrige Lederstillinger sammen til en. Det var Bente Benderska, der var uddannelseskonsulent på KUC, der blev valgt til forbundssekretær for lederne. Det tog altså sin tid og kostede en del magtkampe at få det uniformerede personale samlet i ét forbund. Uenighederne mellem de forskellige faggrupper blev dog aldrig helt bilagt. Det var en af årsagerne til, at hovedbestyrelsen efter årtusindskiftet ønskede at styrke forbundets kontakt med de enkelte sektorer og opgradere den fagpolitiske bemanding på forbundskontoret, som på dette tidspunkt hvilede på en forbundsformand, en næstformand og en kasserer. Men hvordan sikrede man bedst forbundets høje fagpolitiske profil? På 2009-kongressen blev det også vedtaget at genindtræde i LO-familien efter at have været udenfor siden 1970 samt at ændre det 70 år gamle navn Dansk Fængselsforbund til Fængselsforbundet i Danmark. I det hele taget var tiden efter årtusindskiftet stærkt præget af forandringer ikke mindst på grund af det omgivende samfunds reformer. Samme år som de første forbundssekretærer fik papirclips og skrivebord, gennemførte VK-regeringen en stor politi- og domstolsreform. Den fik direkte konsekvenser for Kriminalforsorgen. Svaret blev tre nye forbundssekretærer for hver sektor nemlig den åbne, den lukkede og arresthussektoren. Stillingerne blev vedtaget på en ekstraordinær kongres i Domstolsreformen betød nemlig, at arresthusene, der før havde haft politimestre som ledere, i stedet fik udpeget tre arrestinspektører. En for Sjælland og øerne, en for Fyn, Syd- og Sønderjylland og en for Midt- og Nordjylland. Kim Østerbye, som på dette tidspunkt var ny formand for Fængselsforbundet, var glad for beslutningen: Med forbundssekretærerne får vi langt større føling med hverdagen i afdelingerne. Samtidig vil vi stå langt stærkere udadtil. For eksempel når vi skal udarbejde oplæg og politikker til direktoratet, udtalte han til fagbladet efter kongressen. De tre nye i forbundsledelsen var Jannie Hallø, Ina Rasmussen og René Larsen. Forbundssekretærer for henholdsvis åben, lukket og arresthus-sektor. Lederne kom i ledelsen I 2009 kom der endnu en forbundssekretær på forbundskontoret. Det blev nemlig besluttet at lægge de tre lederafdelinger Dansk 100 år mere Det er vist ikke gået mange fængselsbetjentnæser forbi, at de næste år byder på store forandringer i den måde, Kriminalforsorgen er struktureret på. Den skal nemlig deles i fire regioner. Afhængigt af hvordan strukturen i sidste ende bliver, er det naturligt, at Fængselsforbundet endnu en gang ændrer på opbygningen af sit fagpolitiske fællesskab. Hvordan der skal opdeles, vil sikkert igen blive diskuteret højlydt, som det sig hør og bør i en fagforening. Artiklen bygger på historikeren Søren Federspiels bog Fagligt fællesskab under forandring. Fængselsforbundet i Danmark Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

11 feriebolig ferieboliger i Vestjylland og på Lolland Fængselsforbundets medlemmer kan også i 2014 leje Forsikringsagenturforeningens ferieboliger FERIEBOLIG I KRAMNITZE, LOLLAND Musvågelunden 15, Kramnitze, 4970 Rødby. Huset ligger på en kvadratmeter stor naturgrund kun 150 meter fra dejlig sandstrand. Huset er opført i 1994 i røde sten med et boligareal på 117 kvadratmeter. Huset indeholder: køkken (åbent til stuen), stue, tre gode soveværelser (seks sovepladser) badeværelse med sauna og spa. Køkkenet indeholder opvaskemaskine, køleskab, mikroovn og komfur. Der er desuden vaskemaskine, tørretumbler, fjernsyn, dvd, stereoanlæg og brændeovn. Bemærk der må ikke ryges indendørs og husdyr må ikke medbringes. BETALING: Priser er inkl. el. Slutrengøring kan tilkøbes ved henvendelse på eller Leje for huset i 2014 er pr. uge: Ugerne 06-17: kr. Ugerne 18-22: kr. Ugerne 23-26: kr. Ugerne 27-34: kr. Ugerne 35-39: kr. Ugerne 40-48: kr. FERIEBOLIG I NØRRE FJAND, VESTJYLLAND Adresse: Hagevej 156, Nørre Fjand, 6990 Ulfborg. Huset ligger på en 945 kvadratmeter kuperet naturgrund med udsigt over Nissum Fjord til klitterne ved Fjand. Huset er opført i 1995 i røde sten med et boligareal på 81 kvadratmeter. Huset indeholder: entré, køkken (åben til stuen), stue (udgang til vestvendt terrasse), soveværelse med skabe, to værelser, i alt seks sovepladser, badeværelse samt særskilt sauna. Desuden er der opvaskemaskine, vaskemaskine, mikroovn, tørretumbler, fjernsyn, dvd og brændeovn. BETALING: Priser er inkl. el og slutrengøring Leje for huset i 2014 er pr. uge: Ugerne 06 17: kr. Ugerne 18 22: kr. Ugerne 23 26: kr. Ugerne 27 34: kr. Ugerne 35 39: kr. Ugerne 40 48: kr. LEJEMÅL: Lejemålet går fra lørdag kl til lørdag kl Fjand forlades kl lørdag. TILDELING: For perioden 31. januar 28. november vil der være lodtrækning, såfremt der er flere ansøgere i samme periode. Medlemmer, der har forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, har fortrinsret. Ledige uger vil løbende blive annonceret på Fængselsforbundets hjemmeside. RENGØRING: Lejeren pålægges at sørge for rengøring af bolig og friareal inden fraflytningen. Slutrengøring kan bestilles og afregnes hos AB-Multiservice, Kramnitze. I Fjand er slutrengøring inkluderet i lejen. MEDBRINGES: Sengelinned, håndklæder, viskestykker og rengøringsmidler. ANSØGNING: Vil du leje en af ferieboligerne? Ansøg ved at udfylde denne kupon. Send den til Fængselsforbundet, Ramsingsvej 28A, 2500 Valby, senest den 10. januar Vi sender svar om leje eller afslag snarest herefter. Undertegnede medlem af Fængselsforbundet ønsker ferieophold i: Sæt kryds i ønsket feriebolig Fjand: Kramnitze: Periode 1: Fra lørdag den til lørdag den Periode 2: Fra lørdag den til lørdag den Navn Cpr. nr. Stilling Adresse Postnr. og by Telefon Underskrift Ved min underskrift giver jeg samtykke til, at Fængselsforbundet kan undersøge, om jeg er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikring. Alle felter skal udfyldes. 20 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

12 nedslidning Indlæg Mona kom videre med forbundets hjælp Hvor går man hen, hvis man bliver fyret efter 39 års arbejde i Kriminalforsorgen? Tidligere fængselsbetjent Mona Dahl havde næsten givet fortabt, men til sidst faldt tingene i hak. Af Kristian Westfall Det kan se sort ud, hvis man bliver fyret tæt på pensionsalderen, for der er umiddelbart ikke mange steder at bruge et helt arbejdslivs erfaringer. Det var i hvert fald Mona Dahls oplevelse, da hun måtte sige farvel til Kriminalforsorgen. Jeg sad til møde med min arrestforvarer og sagde, at jeg ikke kunne arbejde mere. Jeg ville gerne, men kunne ikke. Jeg var gået ned med flaget, siger Mona Dahl. Dagen før samtalen var hun brudt sammen foran sin søn. Han sagde til hende, at hun ikke virkede som sig selv. Det nægtede hun, men han holdt fast, og så kom erkendelsen. Et langt arbejdsliv i Kriminalforsorgen havde sat sine spor, og Mona Dahl måtte indse, at tiden i uniformen var løbet ud. Det var svært for hende: At være fængselsbetjent var jo min identitet og er det på en måde stadigvæk, siger hun. Efter fire ugers sygemelding og 39 år i uniformen blev hun fyret fra Arresthuset i Helsingør. Hjælp fra forbundet og kommunen Det var uvant for Mona Dahl at stå uden en mission i arbejdslivet, og hun henvendte sig til Henning Mørck, der er formand i Arrestfunktionærernes Organisation Sjælland. Henning mandsopdækkede mig og bar mig faktisk igennem meget af den efterfølgende periode, siger Mona Dahl. Opbakningen var vigtig, for hun følte, at det var svært at finde den rette vej videre, på trods af at hun havde meget at give videre arbejdsmæssigt. Kriminalforsorgen er desværre ikke gearet til at udnytte tidligere betjentes viden og kompetencer. Det er synd, for mange har stadig meget at byde på, siger Mona Dahl. Efter en periode med jobtræning i den lokale golfshop var hun stadig ikke kommet tættere på en klar retning for sit arbejdsliv. Men da Henning Mørck og hende en dag var hos kommunen for at afslutte og evaluere jobtræningsforløbet, skete der noget. Min sagsbehandler spurgte, om jeg ikke ville uddanne mig videre til underviser. Jeg havde jo gode erfaringer med at arbejde med mennesker. Hun fik revalidering og er nu i gang med en uddannelse til ordblindelærer. En uddannelse hun bruger til at undervise især ikke-etnisk danske kvinder i sproget. Selvom hun er lykkelig for jobbet, var hun frustreret over den svære vej derhen. Uden Henning Mørcks og Slagelse Kommunes hjælp var jeg ikke kommet videre, tror jeg. Dem skylder jeg stor tak, siger Mona Dahl. PRISEN FOR ET FÆNGSELSLIV Den 14. november 2013 blev champagnen poppet. Jeg havde bestået den afsluttende eksamen på Lunde. Johan Reimann overrakte os eksamensbeviser og bød os velkommen til Kriminalforsorgen. Velkommen til en udfordrende og alsidig arbejdsplads. Velkommen til en arbejdsplads i forandring. Velkommen til en arbejdsplads der skal effektiviseres. Velkommen til en arbejdsplads, hvor vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet I den relativt korte tid jeg har været ansat i Kriminalforsorgen, har jeg erfaret, at jeg også blev budt velkommen til en af de bedste og mest spændende arbejdspladser. En helt fantastisk kollegialitet, et sammenhold som jeg ikke har set andre steder. Men også velkommen til en karriere, hvor vi er nødt til at passe på os selv. Et fængselsliv kan slide på sjælen, og vi er nødt til ikke at spille hårde. Jeg har kollegaer, som var lavet af jern og kunne alt. Nu sidder de der hjemme og græder. Lige pludselig flød bægeret over. Min pointe er, at vi fængselsbetjente blot er mennesker, kærester, forældre og en del af en familie, som vi skal passe godt på. Vi skal kunne fungere som mennesker, både på arbejdet og privat. Kun på den måde kan vi levere et ordentligt stykke arbejde og bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Velkommen til dele af et fængselsliv og de mulige konsekvenser, der følger af en indbygget garanti for at være vidne til tragiske hændelser og voldsomhed. Vi bevæger os dagligt i, hvad nogle vil kalde for skyggesiden af samfundet her passer vi alle, lige fra den hårdeste rocker til den mest forsagte og selvmordstruet indsatte. Vi skal kunne rumme disse mennesker og de, til tider, tragiske hændelser, som følger med. Dette skal vi, fordi vi skal kunne fungere som hele mennesker, kærester, ægtefolk og forældre samtidig med, at vi skal have overskuddet til at kapere det daglige liv, som findes bag fængslernes lukkede døre. Direktøren, politikerne og alle andre har det med at glemme, at fængselsbetjente også er mennesker, som skal lægge egne børn i seng få timer efter at have lyttet til den mand, der har misbrugt og slået et barn ihjel. Vi er ikke lavet af jern, og vi behøver hinanden for at kunne kapere disse daglige hændelser vi er kollegaer på godt og ondt. Måske jeg mangler erfaring? Men kan opgaven for alvor sættes i centrum, hvis medarbejdernes trivsel er ude af fokus? Når jeg ser på det høje sygefravær og den lave pensionsalder, har vi så et menneskeligt fængselsvæsen? Er det menneskeligt at skære i bemandingen samtidig med, at flere afsonere kommer til? At bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet kræver, at vi betjente kan skabe den troværdige relation, som er fuldstændig fundamental for et ordentligt stykke resocialiserende arbejde. Jeg kan have min tvivl, om hvorvidt direktøren og politikerne i virkeligheden forstår værdien af at have et menneskeligt fængselsvæsen. At vi skal være hele mennesker for at kunne arbejde med mennesker. Jeg tvivler på, om de tager hensyn til, at de ar på sjælen, som jobbet giver, faktisk kan opvejes af de gode øjeblikke, vi har. Øjeblikke, hvor vi, sammen med kollegaer, har en halv time i kaffestuen og kan læsse af. Øjeblikke, hvor vi gør en forskel og hjælper. Øjeblikke, som opvejer de hårde oplevelser. Men de øjeblikke friheden og tiden til at gøre en forskel er de dele af fængselslivet, som flerårsaftalen helst fører kniven over. Muligvis til en alt for stor menneskelig pris! Når det så er sagt, vil jeg understrege, at jeg selv har valgt fængselslivet. Jeg har valgt det, fordi jeg ønsker at gøre en forskel, og fordi jeg sætter en ære i sammen med andre at løfte den samfundsvigtige opgave det er at mindske kriminaliteten i Danmark. Og jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg! Også derfor håber jeg på forståelse fra direktøren og politikerne. Forståelse for hvad faget egentlig handler om nemlig mennesker. Jeg tror på holdbare og langsigtede løsninger frem for brandslukning. Jeg tror på, at vi fængselsbetjente kan gøre en forskel og kan skabe rammerne for et godt afsonings- og arbejdsmiljø. Men det kræver, at vi har tid! Tid til hinanden, tid til de indsatte og tid til os selv. Med venlig hilsen Søs Trier Fængselsbetjente på prøve Statsfængslet Kærshovedgård. DET GØR IKKE NOGET, HVIS LOMMEBOGEN ER DYR Vi fik kalenderen for 2014 med sidste nummer af Fængselsfunktionæren. Igen i år er der mange, der siger, at det er den dyreste lommebog, der findes. Men jeg vil gerne komme med en lille historie: Jeg startede i Kriminalforsorgen den 1. december 1987, og jeg er opdraget med, at man naturligvis er medlem af fagforeningen. Den 12. december 2004 får jeg fingre i den mand (en kollega), som jeg havde kigget langt efter i et par år, og vi bliver gift. Men ak, træerne vokser ikke ind i himlen. Min søde mand fik konstateret lungekræft i foråret Bent fik udbetalt kroner ved kritisk sygdom. Den 29. december 2009 døde Bent. Heldigvis var han forsikret gennem fagforeningen. Det gik ret hurtigt med, at jeg fik udbetalt pengene. De penge har gjort, at jeg har indfriet et lån, så jeg kan blive boende i huset. Bent kunne få en ordentlig begravelse, og hans drenge fik udbetalt deres arv. Hvis ikke forsikringerne havde været der, havde jeg været nødt til at sælge huset, måske endda med tab, og tage lån for, at Bents sønner kunne få deres arv. Forsikringer har jo altid været noget, man betaler til i håbet om, at det ikke er nødvendigt at bruge dem. Når nu ulykken er sket, er jeg meget taknemlig for, at jeg ikke samtidig skal sidde med en økonomi i ruiner. Såhhh, det gør ikke noget at lommebogen er dyr. Med venlig hilsen Elsebeth Helbo Kristensen Fængselsbetjent, Indrulleringen Statsfængslet i Vridsløselille 22 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar 2014 Fængselsforbundet nr. 12 december 2013 / nr. 1 Januar

13 Forbundet ønsker alle glædelig jul & godt nytår På gensyn i det nye år! Arresthuset i Aarhus julen 1929

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Referat af forretningsudvalgsmøde Onsdag den 6. april 2016

Referat af forretningsudvalgsmøde Onsdag den 6. april 2016 Referat af forretningsudvalgsmøde Onsdag den 6. april 2016 Til stede: Kim Østerbye René Larsen Bo Yde Sørensen Allan Kjær Brian Hedensted Mette Frets Nielsen Erik Larsen Henning Mørck Peder Jørgensen Samira

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Referat af forretningsudvalgsmøde onsdag den 3. februar 2016 på hotel Scandic, Sydhavnen

Referat af forretningsudvalgsmøde onsdag den 3. februar 2016 på hotel Scandic, Sydhavnen Referat af forretningsudvalgsmøde onsdag den 3. februar 2016 på hotel Scandic, Sydhavnen Til stede: Kim Østerbye René Larsen Bo Yde Sørensen Bente Benderska Allan Kjær Brian Hedensted Mette Frets Nielsen

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016

Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016 Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016 Deltagere: Ole Hansen (formand), Direktoratet Mads Holgersen, Institution Vridsløselille Søren Helstrup, Institution Herstedvester

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere