i)ll: Foto;2' maj Tryk: NOTAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i)ll: Foto;2' maj Tryk: NOTAT 06-4816 00"

Transkript

1

2 i)ll: Foto;2' maj Tryk: NOTAT

3 ET Ff Nf RD Enhver venstreorienteret ved, at supermagten USA bruger alle midler for at forhindre en progressiv og demokratisk udvikling i Sydamerika. Men det er trods alt sjældent, at vi far fuldkommen sikre beviser for, at denne børnelærdom står til troende. Et sådant bevis er denne håndbog i psykologisk guerilla-krig, som ugeavisen KøBENHAVN er glad for at kunne bringe til vores læsere.. Bogen er udarbejdet af agenter i CA, og den er beregnet som en introduktionsbog for modstanderne af den yenstreorienterede regering i Nicaragua. De metoder, som CA vil lære sine lejeisoldater (de såkaldte "kontraer") at bruge i kampen mod sandinisterne, strækker sig lige fra snigmord til besættelser af byer. Alt med det for näl at lave optøjer og ødelægge opbygrringen af Nicaragua. Da håndbogen kom frem til den a-erikanske offentligheds kendskab i begyndelsen af november 1984, var det midt under den amerikanske præsident-valgkamp. Ronald Reagan fik pludselig meget travlt med at tage afstand fra håndbogen, som han hævdede var en underordnet ClA-agents værk. Reagan lovede samtidig, at han ville igangsætte en undersøgelse af hvem der i CA var ansvarlig for håndbogên. Resultatet af denne undersøgelse foreligger endnu ikke - men nu er Reagan også blevet valgt som præsident de næste 4 år. Uanset hvilks resultat Reagan far ud af sin under. søgélse - hvis han overhovedet ha sat en undersøgelse i gang - så bekræfter håndbogen, at det hele tiden har været Reagans hensigt at vælte sandiniststyret i Nicaragua. Og med al ønskelig tydelighed understreger håndbogen, at CA çtår bag kontraernes skjulte krig mod det nicarasuanske folk. Sandinisterne Det venstreorienterede sandinist-styre kom til mag_ ten i Nicaragua i 1979, da den hidtidige USA-venlige diktator Anastasio Somoza blev styrtet. Somoza va sidste skud på et familiedynasti, der havde ejet Nicaragua siden 1930erne. Sandinist-styret, som CA med alle midler bekæmper, er populært hos den nicaragtranske befòlkning. Præsident-valget, som blev holdt den 4. november i å,r, gav sandinisterne knap 67 pct. af stem- ' merne, mens den borgerllge blok kun fik knap 24 pct. Valget blev iøvrigt rost selv,fra borgerlig side i Nicaragua. Selve kontraernes kampform viser, at CAs lejesoldater derimod ikke er populære i befolk ingen. Siden 1979 har USA i øvrigt brugt et beløb mellem 80 og 150 millje s dollars til at støtte kontraerne, hvis antal skønnes at være mellem 10 og Hvis kontraerne vat.populære i befolkningen, ville de leve og kæmpe sanrmen med bønderne mod den sandinistiske regering. Men det gør de ikke -'i stedet skjuler de sig i bjergene og foretager nålestiksaktioner mod regeringen. Håndbogen giver forøvrigt.flere anvisninger på, hvordan kontraerne kan blive populær blandt befolkningen - ved at tale venligt etc. Nå man:læser bogen, skal man hele tiden være opmærksom på, at der er byttet om på rollerne - i,håndbogen er heltene blevet til skurkene og omvendt. Klarest måske udtrykt af Reagân, der har kaldt kontraerne for frihedskæmpere. På samme måde betyder udtryk som oimperialister. eller,rterrorister. i denne forbindelse sandinisferne... Og til slut en bemærkning om oversættelsen: Denne danske udgave.er oversat fra engelsk, men oprindeligt er håndbogen udarbejdet på spansk. Oversættelsen fra spansk til engelsk er foretaget af den amerikanske kongres, bureau for oversættélser, mens ugeavisen KØBENHAVN er ansvarlig for oversættelsen til dansk. Det knudrede sprog, som håndbogen üil tider har, skyldes ikke de to oversærtelser, men må tilskrives forfattérne - CA.

4 -4 NDHOLD: Forord..;...:...:..."""",' 5 ndledning ;,...":" 6 Kamp- og propagandatropper ;... Væbnet propaganda... Væbnede propagandaenheder Udviktingen af og kontrol med frontorg. Udviklineen af og kontrol med frontorganisationer ; Massiv gennemgribende støtte ved hjælp af psykologiske operationer.'... 2L Appendix... 2L

5 5- Ptykolog ske o guerillakrig Forord (spansk: guerilla fra suerra:. krigleuerila: liüe krie) Af Tøyclcøn sit inderste er guerillakrig en politisk kampform. Derfor overskrider selve dens operationsområde de tenitoriale grænser, der kendetegner konventionel krigsførelse, fordi' man ønsker at trænge ind i kernen af det politiske væsen: det "politiske dyr., således som Aristoteles definerede det. Faktisk bør man betragte mennesket som det vigtigste mål for en politisk krigsførelse. Og nå,r man opfatter mennesket som et militært mål for guerillakrigen, viser det sig, at det mest kritiske punkt i men esket er dets forstand og overbevisning. Når først man er nået ind til forstanden, er det "politiske dyro besejret uden nødvendigvis at være blevet ramt af kugler. Guerillakrig opstår ud af og udvikler sig i det politiske miljø; i den konstante kamp om at beherske den politiske opfattelse, som findes i aue mênnesker, og som kollektivt udgør 'det 'miljø", hvori guerillakrigen udkæmpes; og det er netop her, dens sejr eller nederlag afgøres. Denne -opfattelse af guerillakrþ som politisk krigsførelse bevirker. at de psykologiske operationer bliver en afgørende faktor for hvilket resultat,. man opnår. Således er målet altså folks overbevisning, hele befolkningens, dvs. både vore styrkers, fiendens styrkers og civilbefolkningens forstand. Denne bog er en håndbog for optræning af guerillatropper i psykologiske kamphandlinger, og konkret er den udarbejdet med henblik på det kristne og demokratiske korstog, som Frihedskomrhandoerne udfører i Nicaragua. Velkommen. - i l i i

6 -6 lndledning 1. Generelt Formrålet med denne bog er at indføfe den fremtidige guerillasoldat i den teknik, der ligger bag psykologiske operationer, som er af umiddelbar og praktisk værdi for ham under guerillakrig. Dette afsnit er af indledende og generel ka akter; senere afsnit vil behandle nedenstående punkter mere detailleret. Guerillakrigssituationen er af en bådan beskaffenhed, at den ikke tillader sofistikerede psykologiske operationer, og derfor er det nødvendigt for gruppeledere, afdelingsledere og eskadronledere, at de - med minimale instrukser fra højere sted - er i stand til at udføre psykologiske kamphandlinger ved hjælp af kontaktpersoner, som fuldstændigt er på højde med situationen, dvs. deres grundlag. 2. Karhp- og propagandatropper For at opnå de maksimale resultater af de psykologiske operationer under guerillakrigen må hver enkelt guèrillasoldat være ligeså motiveret for at udsprede propaganda, som han er for at kæmpe. Dette indebærer, at den individuelle politiske bevidsthed omkring selve kampen.bør være ligeså højt udviklet hos guerillasoldaten som hans kampevne. En sådan politisk bevidsthed og motivation opnås gennem gruppedynamik og selvkritik som standardmetode.for instruktionen i gueritlaoptræning og -operationer. Gruppè- 'diskussioner hæver ånden og styrker enheden i guerillagruppens tankegang, og der lægges et socialt pres på de svage medlemmer for at udfylde deres rolle bedre i fremtidig træning eller kamp. Selvkritikken skal gå på den enkeltes ydelse eller manglende ydelse til sagen, bil bevægelsen, til kampen osv, og vil give et positivt individuelt engagement til gruppens mission. Det ønskede resultat er en guerillasoldat, som kan retfærdiggøre sine handlinger overbevisende både over for en hvilkensomhelst nicaraguaner, han måtte komme i kontakt med, og - i særdeleshed - overfor sig selv og sine kammerater, der er involverede i guerillakrigens omskiftelighed. Det betyder, at enhver guerillasoldat må være overbevisende i sin direkte kommunikation med folket, hvad enten det drejer sig om kamp eller propaganda; han skal være i stand til at give 5 eller 10 logiske grunde for, hvorfor fx. en bonde skulle give ham klæde, nål og tråd til at reparere hans tøj med. Når en guerillasoldat opfører sig således, så vil fjendens propaganda aldrig få held med at gøre ham til en fjende i folkets øjne. Desuden betyder dette, at der - psykologisk set - er en mening med sult, kulde, træthed og usikkerhed unde4 hele kampen pga. hans konstante måilbevidsthed. 3. Væbnet propaganda Væbnet propaganda omfatter enhver handling, der er fuldført; og det gode indtryk, som vore væbnede styrker gør, vil resultere i en positiv holdning i befolkningen overfor vore styrker; væbnet propganda inkluderer ikke tvungen indãktrinering. Væbnet propaganda forbedrer befolkningens opførsel overfor os, og dette sker ikke under tvang. Det betyder, at en væbnet guerillaenhed i en landsby ikke må give indtryk af, at våben udgør dens styrke overfor bønderne, men snarere at den er bøndernes styrke mod den sandi' nistiske undertrykkelsesregering. Dette,opnås g nnem en tæt identifikation med folket, som fx. ved at leegge våbnene til side og arbejde sammen med bønderne i deres marker; når de bygger; når de høster; når de fisker osv.; ved at forklare de unge mænd det grrundlæggende om våben, f.eks ved at give dem et våben, der ikke er ladt, lade dem røre ved det, se det osv.; ved at forklare dem nødtørf.- tigt om brugen af våbenet; ved med simple slogans at beskrive, hvordan våben vil hjælpe folket til at vinde dets frihed; ved med folket at kræve hospitaler, uddannelse, lavere. skatter osv. Målet for alle disse handlinger er at skabe en identificering mellem folket på den ene sidê, og våbnene og de þerillatropper, der baerer dem, på den anden, således at folket løler, at våbnene indirekte er deres våben, som kan forsvare dem og hjælpe dem i deres kamp mod et repressivt regime. mplicit terror eksisterer altid side om side med våben, eftersom folk inderst inde er klar over, at våbnene kan bruges mod dem, men så længe eksplicit tvang undgås, kan man opnå en positiv holdning i folk overfor tilstedeværelsen af væbnede guerillatropper. 4. Væbnede propagancia gïupper Væbnede Propaganda grupper (EPA - ejéritos de propaganda armada: Væbnede propganda styrker) dannes ved en omhyggelig udvælgelse af troværdige og højt motiverede guerillasoldater, der blander sig med folk, opfordrer folk til at støtte guerillatropperne og gørc modstand mod fjenden. En høj grad af politisk bevidsthed skal kombineres med guerillatroppernes evne til at udføre 'væbneto propaganda, så man opnår et planmæssigt, velprogrammeret og kontrolleret resultat. Den omhygge' lige udvælgelse af medlemmerne af sådanne grupper, baseret på deres overtalelsesevne under uformelle diskussioner og deres kampevne, er vigtigere end deres uddannelsesmæssige baggrund eller træningsprogrammet. De væbnede propagandagruppers taktik skal udføres i det skjulte, og skal udgøre en parallel til taktikken for selve guerillakrigsførelsen. Kendskab til folkepsykologien er ojtafgø' rende for de væbnede propagandatropper, men betydeligt, flere fås fra lokale EPAprogrammer. 5. Udvikling af og kontrol over " Frontcorganisationer Udviklingen af og kontrollen over (eller "fronto facade) organisationer finder sted gennem en subjektiv intern kontrol af gruiriremøder for "interne kadrer", og ved en beregning af på hvilket tidspunkt disse kombinerede foranstaltninger kan anvendes på masserne.

7 Veletablerede borgere, såsorn læger, sagførere, forretningsmænd, lærere osv. skal først hverves som 'samfundskorsfarere., typisk til uskadelige beveegelser indenfor kampområdet. Når deres "indblanding.i i undergrundsorganisationen afsløres for dem, vil dette udgøre et psykologisk pres, så man kan bruge dem som 'interne kadrer" indenfor grupperinger,'som de allerede tilhører, eller som de kan blive medlemmer af, De vil så modtage instruktion i teknikken bag overüagelse af kontrollen over målgrupper, så de kan støtte vor demokratiske revolution gennem en gradvis og behændig proces. Et cellekontrolsystem isolerer individerne fra hinanden, og i det rette øjeblik bruges deres indflydelse til en fusion af grupperne i en forenet national front. 6. Kontrol over møder og:massemøder Kontrol over massemøder til støtte for guerillakrigen finder sted internt gennem en skjult kommandoenhed, bodyguards, sendêbud, chokstyrker {urostiftere), folk, som bærer transparenter og skilte (hvilket også bruges til at give signaler), folk som råber slogans, altsammen under kontrol af en udefrakommende kommandoenhed. Når kadrerne er anbragt eller rekrutteret i organisationer som f.eks fagforeninger, ungdomsorganisationer, landbrugsorganisationer eller organisationer for de liberale erhverv, vil de begynde at manipulere disse gruppers mål sætninger. Vor bevægelses psykologiske mekanisme,gennem interne kadrer vil forberede en mental holdning, som i det afgø' rende øjeblik kan bringes til at eks' plodere i retfeerdig vold. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af en lille gruppe guerillasoldater, som har infiltreret sig i masserne; deres mission er at agitere, idet de giver indtryk af, at de er mange, og at de har eln stor folkelig opbakning. Ved at bruge denne taktik kan en styrke på agitatorer iværksætte en demonstration med deltagere. 7. Støtte fra kontaktpersoner, der kender ile virkelige forhold Støtte fra lokale kontaktpersoner, som er fortrolige med virkelþhedens verden, opnås ved at udnytte sociale og politiske svagheder i målsamfundet ved hjælp af propaganda-kamptropper, væbnet propaganda, væbnede propagandagrupper, dækorganisationer og massemøder Kamp- og propagandatropperne vil blive dannet som resultat af et løbende indoktrinerings- og motivationsprogram. Deres mission er at vise folket, hvor stor og retfærdig vor bevægelse er, set med nicaraguanske øjne, ja i hele verdens øjne. Efüersom de identificerer sig med vore folk, så vil deres sympati med vor bevægelse vokse, hvilket vil medføre en større folkelig støüte til frihedskommandoerne, og dette vil svække støtten til det nuværende regime. Den væbnede propaganda vil udbygge denne folkelige identifikationsproies med de kritsne gu.erillatropper, idet den vil fremskaffe konvergerende (sammenfaldende) punkter, der taler imod dpt sandinistiske regime. De veebnede propgandastyrker vil stille et flertrinsprogram til rådighed om, hvorledes man planmeessigé skal overbevise om nødvendigheden af guerillakrig i alle landets egne. Desuden er disse styrker vor bevægelses "øjneo8øreru- Udviklingen af og kontrollen over dækorga isátioner i guerillaliþn vil gøre vor bevægélse i stand til at skabe en opiskesnert"effekt i befolkningen, når ordren til fusion gives. Nar infiltrationen og den interne subjektive kontrol er blevet udviklet parallelt med andre guerillaaktiviteter. så vil en kommandant fra vor side bogstaveligt talt kunne ryste op i sandiniststrukturen, og erstatte denne. Massemøder er kulminationen på en udbredt basisstøtte fra folket, og disse kommer ind i billedet på de senere stadier af vor operationen. Dette sker først, når vi kan v elte regeringen, og når revolution kan udføres åbenlyst, eftersom det kræver et nært samarbejde med hele landets befolkning, samt med kontaktpersoner, som er fortrolige med den virkelige situation. Guerillakrigens taktiske indsats er rettet mod fjendens svagheder og mgd at ødelægge fjendens militære modstandsstyrke, og den bør gä parallelt med en psykologisk indsats for at svække og ødelægge fjendens politiske kapacitet samtidigt hermed. For guerillakrig gælder det, mere end for nogen anden form for militær indsats, at de psykologiske aktiviteter bør foregå samtidigt med de militære, for at man kan opnå det ønskede må. Kamp- og propagandatropper 1. Generelt Formalet med dette afsnit er at gøre guerillasoldaten bekendt med den teknik bag psykologiske kamphand- inger, som kan gøre guerillabevægêlsens socio-psykologiske effekt så stor som muligt, idet den sætter guerillasoldaten i stand til at drive propaganda, foruden at han kan kæmpê. Den situation, som guerillasoldaten befinder sig i, er af en sådan a,rt, at sofistikerede faciliteter for psykologiske operationer ikke star til rådighed, og derfor bør effektiv ansigt-til-ansigt overüalelse kunne \ anvendes af hver enkelt guerillasoldat. 2. Politisk bevidsthed Den individuelle politiske bevidsthed hos den enkelte guerillasoldat, bag-

8 i- l i -8 grunden forhans kamp, er ligeså vig' tig som hans kampevner. Denne politiske bevidsthed og motivation opnås sålledes: - Ved at hæve guerillasoldatens kamppotentiale gennem en sty kelse af ha{s motivation for at kæmpe. - Ved'at guerillasoldaten opfatter sig selv som et afgørende led mellem de demokratiske guerillatropper og folket, og at han erkender at hans støtte er afgørende nødvendigt for begges eksistens. - Ved at fremme befolkningens støtte til et landsomfattende oprør gennenm de lokales støtte til guerilla' tropperne, eftersom det er det lokale.niveau, som skal udgøre en psykolo' gisk basis i befolkningen for den poli' tik, der skal føies efter sejren. ' - Ved at udvikle tillid i guerilla' tropperne og i befolkningen til en genopbygning af en lokal og national regering. - Ved at fremme værdien af både guerillatropper og folket deltager i oprørets medborgeranliggender og i de nationale prograuìmer. ' - Ved at udvikle i hver enkelt guerillasoldat evnen til at overbevise mennesker ansigt-til-ansigt, for at vinde befolkningens støtte, som er altafgørende for at guerillakrigen lykkes. 3. Gruppedynamik Den politiske bevidsthedsopbyeping og motivation opnås v.h.a. gruppe' dynamik i små enheder. Gruppedis' kussionsmetoden og selvkritikken er en generel guerillaoptrænings' og operationstelcnik. Gruppediskussioner hæver ånden og styrker enheden i tænkemåden hos små g;uerillagrupper, og den ud' øver et. socialt pres på er svageste medlemmer, der kan tjene til at få dem til at udføre deres mission bedre, både i træningen og i fremtidige kampaktioner. Gruppediskussioner' ne bør specielt sigte på føþende punkter: - at skabe s yelyillig indsti[ine til vor bevægelse. Gennem den lokale og den nationale historie skal det gøres klart, at sandinistregimet Der styret af udenlandske kræfter", det er "re' pressivto og og selv' "imperialistisk; om der sidder nicaraguanere i rege' ringen, så er de Dmarionetter", styret fra Sovjetunionen og Cuba, altså af udenlandske magter. - altid at understrege den lokale indfaldsvinkel. Spørgsmål af inter- 'national karakter kan kun forklares udfra lokale episoder i guerillakrigen. - at vort mål er at forene nationen. Dettebetyder, at vi giver sejren over de sandinistiske væbnede styrker første-prioritet. Vor oprørsbevægelse er en pluralistisk politisk platform, fra hvilken det er vor hensigt aü vinde frihed, lighed, en bedre økonomi med arbejdsfaciliteter, en højere levestandard og et sandt demokrati for alle nicaraguanere uden undtagelse. - at give hver enkelt guerillasoldat en klar forståelse af, at kampen drejer sig om at opnå national selvstæn' dighed mod den sovjettisk-cubanske imperialisme. Diskussionslederne skal sørge for at guerillasoldaterne vil indse det sandinistiske systpms uretfærdigheder. - at vise hver enkelt guerillqsoldat nødvendigheden af en god opførsel, hvis man skat vinde befolkningens støtte, DiskussionÈlederne bør overbevise.guerillasoldaterne om, at befdlkningens holdning og mening spiller en afgørende rolle, eftersom sejren ikke er mulig uden en folkelig opbakning. - Selvkritikken skal foregå ipositive vendinger, som kan støtte bevægelsens mission, og som kan give guerillasoldaterne den overbevisning, at de har et konstant og positivt individuelt ansvar for gruppens mission. nstruktionsmetoden skal være følgende: A) En inddeling af guerillastyrken i afdelinger til gruppediskussion, hvori både indgår over- og underordnede medlemmer, nårsomhelst den taktiske situation tillader dette. Sammensptningen af små enheder 'bør opretholdes, når disse grupper udpeges til opgaver. B) Der skal udpeges en politisk kadre i guerillastyrken til hver gruppe for at styre diskussionen. Afdelingslederen bør hjælpe kadren med at fremme studierne og at få fremlagt tankerne. Hvis der ikke er politiske kadrer nok til hver afdelingen eller hvert sted, så skal lederne styre diskussionen, og de kadrer, som er til rådighed, skal besøge grupperne på skift. C) Det tilfalder kadren (eller lederen) at styre gruppens diskussion, så den kommer til at berøre bestemte punkter, og man når frem til en korrekt konklusion. Guerillasoldaterne skal føle, at det er deres egen frie konklusion. Kadren skal fungere som Pri' vatlærer. Kadren eller lederen skal ikke fungere som forelæser,"men skal' hjælpe gruppens medlemmer med at studere og udtrykke deres meninger. ù) Den politiske kadre skal efter hver diskussion opsummere de vigtigste punkter, idet han leder guerillasolda. terne mod den korrekte konklusion. Enhver alvorlig afuigelse fra bevægelsens mål bør beniærkes af kadren, og reporteres til styrkens komman' dant. Om nødvendigt vil der blive aftroldt et kombineret gruppemøde, hvor et hold af politiske kadrer vil forklare og rette misfqrståelsen. E) De politiske kadrer skal opføre sþ demokratisk: de skal bo, spise og arbejde sammen med guerillasoldaterne, og hvis det er muligt, skal de kæmpe side om side med dem, og dele deres levevilkår. Alt dette vil fremme forståelsen og samarbejds' viljen, og det vil hjæpe i diskussionen og meningsudvekslingen. F) ndskrænk ikke gruppediskussionerne til lejren eller basen, men diskutér med civilbefolkningen i byen og i operationsområdet, nårr det er muligt. Dette bør gøres, for at under' strege kampens revolutionære natur, samt for at vise, at de guerillasolda' ter, som identificerer sig med folkets må, også bevæger sig rundt blandt befolkningen. Guerillasoldaten bør blande sig med folket, ganske som kadren gør det med guerillasoldaterne, og han bør bo, spise og arbejde sammen med folket for at virkeliggøre enheden bag de revolutionære tan' ker. Principperne for gruppediskussion mellem guerillasoldaterne og den politiske kadre er som følger: - organisér diskussionsgrupper På stations - eller afdelingsniveau. En kadre kan ikke være sikker På, at begreberne og konklusionerne er blevet forstået og accepteret"af gue' rillasoldaterne i store grupper' en gïuppe på 10 mænd kan han bedøm' me og kontrollere situationen bedre. På denne måde vil alle eleverne delta' ge i meningsudvekslingen med den politiske leder, gruppelederen og også den politiske leder. Særlig op' mærks-omhed skal gives til individets

9 9- evne til at diskutere målene for op' rørskampen. Når en guerillasoldat udtrykker sin mening, så vil han være interesseret i at } øre andres mening, hvilket vil lede til enhed i opfattelsen. - sammenhold de forskellige synspunkter og nå frem til en holdning ðller feelles konklusion. Dette er den politiske guerillakadres vanskeligste opgave. Efter gruppediskussionerne ai bevægelsens demokratiske måü, skal léderen af guerillabevægelsens politiske kadregrupper sammenholde ãe enkelte gruppers konklusioner i en generel opsummering. På et møde mellem alle diskussionsgrupperne skal kadren fremlægge de vigtigste punkter, og guerillasoldaterne har 9å mulighed for at forklare eller modifi' cere deres meninger. For at udføre dette. skal konklusionerne opsunmeres i sloganform, når dette er muligt' - mød de nationale og lokale problemer i vor kamp med ærlighed. De politiske kadrer skal altid være forbe' iedt på at diskutere løsninger på problemãr, som guerillasoldaterne har observeret. Under diskussionerne bør guerillasoldaterne lade sig lede af føl' gende tre PrinciPPqr: tankefrfüed Udtryksfrihed ât koncentrere tankerhe om den demokratiske kamps måll Det ønskede resultat er en guerillasoldat, som på overbevisende måde kan retfærdiggøre alle sine handlin' ger, når han kommer i kontakt md folk fra byen, samt især overfor sig selv og sine guerillakammerater, der lever under guerillakrigens omskifte' lighed. Dette betyder, at hver enkelt gue' rillasoldat vil opnå en effektiv an' sigt-til-ansigt overtalelsesevne som kamp-propagandasoldat i sin kon' takt med folket; så meget, at han kan give 5-10 logiske grunde til at f.eks õnþonde skulle give ham klæde, eller nål og tråd til at reparere hans tøj med. Når en guerillasoldat opfører sig således, kan ingen ProPaganda fra fjendens side gøre h m til "ter or' ist" i folkets øjne. Derudover vil der være en mening med sult, kulde, træthed og usikker' hed under guerillakrigen Pga. den stadige psykologiske orientering. 4. Lejrforeskrifter Ved at lade guerillaenheder ligge i ejr opnås en større motivation; derudover reduceres distraktionsmo' menterne, og samarbejdsånden i de små enheder styrkes, altsammen fordi man far det þsiske miljø til at stemme overens med det PsYkiske' Afdelingslederen skal opstille de almindetige lejrforskrifter. Så sndrt de har stillet deres opbakning, vil afdelingslederen vælge et passende sted at slå lejr På' Han bør vælge et sted, som rager op i terrænet, hvorfra der er to eller tre flugtruter' Blandt sine mænd udvælger han nogle, og giver dem ansvaret for: - renholdelse af lejrområdet - passende afløb i tilfælde af regn' Desuden skal der bygges nogle sþt' tegrave eller skjul til skytterne i til' tæl e at nødsituationer. Og der skal bygges et ildsted, hvilket gøres ved uù iun" nogle små render og anbringe tre sten der; hvi,s ildstedet bygges på en forhøjning, vil det blive fyldt med ler og sten, - ui bygg" en skærmmur, som På siderne og toppen dækl<es med gtene og blade fra vegetationen på stedet' Dette vil fungere som camouflage og vil beskytte mod, at man bliver opdaget fra luften eller af fjendens patrul' jer -- rundt omk ing. at grave et latrin samt et hul, hvori affald kan begraves; begge skal kastes til når lejren forlades' Nå,r lejren er bygget, anbefales det, at vagter anbringes på adgangsstederne i fornuftig afstand, så advarselsråb kan høres. Nu skal oþså kodeordet bekendtgøres, og det skal udskiftes hvet 24. time. På forh'ånd skal kommandanten bestemme et alternativt mødested, hvis man blivernødttil at forlade lejren i hast, så man er i stand til at mødes på et allerede bekendt sted; desuden bør man informere Patruljen om, at hvis det heller ikke kan lade sig gøre at mødes der. så findes der et tredje mødested' Disse forskrifber styrker guerilla' gruppens.motivation og hæver enhe' ãeni samarbejdsånd. Faren, følelsen af usikkerhed, ængstelse og guerilla' soldatens daglige bekymringer kræver et håndgribeligt bevis på, at han hører til, for at han kan holde ånden og moralen oppe. Foruden den gode fysiske tilstand, som guerillasoldaten er i, er en god pqykisk tilstand ogsä nødvenrlig; og iit-d"tt" formål anbefales gruppedis' kussioner og dyrkelsen af selvkritik' eftersom dette i høj grad vil styrke hans ånd og moral. At have brudt lejren op med den indsats og det samarbejde fra alle, som det kræver, styrker gruppens ånd. Guerillasoldaten vil så være styrket í sin opfattelse af enheden i de demokraüiske må. õ. Vekselvirkning med folket For at sikre folkelig opbakning, afgørende for en heldig udvikling af gue' rillakrigen, bør lederne foranledige en positiv gensidig påvirkning ggllem ãirrilb"fo[.ttittgen og guerillasoldater' ne, ved hjælp af 'bo, spiô og arbejd safitmen med folket"-princippet' samt opretholde kontrollen over ãkti' viteterne. Under gruppediskussioner bør lederne og de Politiske kadre gøre meget ud af at vise deres egen iositive identificering med folket' Det kan ikke anbefales at tale om militære taktiske planer under dis; kussioner med civilbefolkningen' Den kommunistiske fiende bør Primært udpeges som folkets fiende n ' 1' og som noget sekundærb fremstilles som en trussel også mod vore guerilla' styrker. Nårsomhelst det er muligt, bør en gruppe medlemmer, som har en høj potiti"l bevidsthed og en veludviklet disciplinær opførsel overfor det ar' bejdõ, der skal udføres, udvælges til at blive sendt til folkerige områder' så de kan arbejde direkte med den væbnede propaganda: gennem direkte sámtaler ûred folk skal de søge at overbevise disse, og føþnde princip' ' per for denne opgave skal følges: - respekt for menneskerettighederne og for Privat ejenedom - de skal hjætpe de mennesker i deres fælles arbejde - de skal. beskytte dem mod kom' munistiske aggressioner - de skal lære folk miljøpleje, de skal lære folk at læse osv, altsanmen for at vinde deres forürolighed, hvilket òenere vil have skabt en bedre - demokratisk ideotogisk forberedelse' Denne holdning vil skabe sympati blandt bønderne for vor bevægelse, og de vil straks blive én af vore gen' nõm sþtte til transport' og forsy' ningstjenesten, de vil dække for os, og de vil bringe efterretninger om fþnden eller deltage direkte i kamp' Guerillasoldaterne bør kunne overj

10 -10 bevise ved hjælp af.ord - og ikke diktatorisk ved brug af våben. Hvis de.opfører sig såiledes, vil folk fiøle at de bliver respekterede, og vil være mere tilbøjelige til at.modüage vort budskab, hvilket vil give sig udslag i folkelig opbakning. Hvorsomhelst i folkelige om åder der udføres taktiske guerillaoperationer, bør holdet parallelt hermed foretage psykologiske aktioner, som skal gå forud for, følge og konsolidere det fælles mål: man skal forklare folket om vor kamþ; forklare at formålet med vor tilstedeværelse er at give alle nicaraguanere uden undtagelse fred, frihed og demokrati; forklare at vi ikke kæmper mod nicaraguanere, men mod den iussiske imperialisme. Dette tjener til at sikre større psykologiskþ resultater, som kan styrke operationerne i fremtiden. 6. Konklusioner Guerillakrigens situation er af en sådan beskaffenhed, at den ikke råder over sofistikerede faciliteter for psykologiske operationer, men kamppropgandaguerillasoldatens ansigttil-ansigt overtalelse af folket er et eïfektivt og muligt værlitøj, som vi skulle gøre brug af i så vid udstrækning som muligt gerìnem hele kampen. Uæbnet propaganda 1. Generelt Det er en udbredt misforståelse af 'væbnet propaganda.i, at det )'er en taktik, som går ud på at tvinge folk ved hjælp af våbeno. virkeligheden indebærer den ingen tvang, men guerillasoldâten bør kende principperne.og metoderne for denne taktik. Formålet rred dette afsnit er at give guerillaeleven en forståelse for hvilken væbnet propaganda, der bør bruges, og som man er i stand til at anvende under guerillakrig. 2. T æt identificering med folket Væbnet propaganda omfatter alle de -handlinger, som udføres af en væbnet styrke, hvis resultater forbed er folkets holdning til denne styrke, og det omfatter ikke tvungen indoktrinering. Dette sker ved, at man identificerer sþ med folket ved enhyer lejlished. F.eks: - ved at lægge våbnene til side og arbejde sarnmen med bønderne på landet: man bygger, fisker, reparerer tage, transporterer vand osv. - når guerillasoldaterne arbejder sammen med folket, kan de bruge slogans båsom "mange hænder som gør små ting, men gør dem sammen(. - ved at tage del i folkets opgaver kan guerillasoldaterne opbygge et nært bånd mellem sig selv og folket, og på samme tid vil der opstå den folkelige opbakning af vor bevægelse. - under patruljering og ved ndre operationer omkring eller i landsbyerne, skal enhver guerillasoldat opføre sig respektfuldt og høflþt overfor folk. Derudover skal han bèveege sig med forsigtighed og altid være helt parat til at kæmpe, hvis det bliver nødvendigt. Men han må ikke altid betragte alle mennesker som fjender, der er mistænksomme eller fjendtlige. Selv i krig er det muligt at smile, le eller hilse på folk. Det er jo i bund og grund vort folk, som er grunden til vor revolutionære opfattelse, som er grunden til at vi kæmper. Vi må opføre os respektfuldt overfor dem i alle mulige situationer, der måtte opstå. På steder og i situationer, hvor det er muligt, f.eks når de hviler ud under fremmarchen, kan guerillasoldaterne fo klare brugen af våbnene til de unge mænd. De kan vise dem en riffel. som ikke er ladt, og lære dem at lade og aflade dem, lære dem om hvordan man bruger dem, at sigte på imaginære mål, eftersom disse mennesker er potentielle rekrutter til vore styrker. Guerillasoldaterne bør altid være torberedt på med simple slogans - hvadenten det sker med fuldt overlæg eller mere tilfældigt - at forklare grunden til, at de bærer våben:,våbnene er for frihed, de er forjeres skyld". våben kan vi stille krav som "Med f.eks hospitaler, skoler, bedre veje og social service for folket, for jer". "Vore våben er i sandhed folkets våben, jeres våben". "Med våben kan vi ændre sandinistkommunistregimet, give folket et sandt demokrati, så vi alle kan få bedre økonomiske muligheder". Alt dette for at få folket til at identificere sig med våbnene og guerillasoldaterne, som bærer dem. Endelig bør vi få folket til at fløle, at vi tænker på dem og at våbnene er folkets våben, for at hjælpe og besþtte dem mod dette kommunistiske, totalit ere, imperialistiske. regime, som er fuldkommen ligeglad med befolkningens behov. 3. mplicit og explicit terror En væbnet guerillastyrke involverer altid implicit terror, fordi befolkningen,.uden at sige dette højt, frygter, at våbnene måske vil blive brugt imod dem. Alligevel, hvis terroren ikke viser sig direkte, kan man forvente positive resultater. Under en revolution lever folk under den konstante trussel for aü ide fysisk overlast. Hvis regeringens pbtiti ikke formår at sætte en stopper for guerillaens aktivitetdr, vil befolkningen miste tiltroen til regeringen, som pr. definition har til opgave at garantere indbyggernes sikkerhed. Alligevel skal guerillaerne passe på ikke at komme til at fremstå som repræsentanter for explicit terror, fordi dette ville resultere i tab af folkelig opbakning. For at bruge følgende citat, fremsat af lederen af HUK-guerillabevægelsens på Fillipinerne: Befolkninger lader sig imponere af våben, ikke for den frygt de indgyder, men snarere af den styrke, de repræsenterer. Vi må vise os for folket, støtte dem med vore våben.. Dette er således med få ord kernen ivæbnêt propaganda.

11 11- En væbnet propagandaenhed kan besætte en hel by, som forholder sig neutral eller forholdsvis passiv i konflikten. For at udføre den væbnede propaganda på en effektiv måde, bør det følgende udføres sideløbende: - Destruér militærets og politiets. installationer. og overflyt dem til en offentlig bygring. - Afskær alle kommunikationslinjer med omverdenen: kabler, radio, budbringere. - Foranstalt baghold for at forsinke forstærkninger ved alle tænkelige indfaldsveje. - Bortfør alle embedsmænd eller andre bemyndigede unde Sandinistregeringen og overflyt dem til "offentlige bygninger" med militære og civile personer, som har bevægelsens tillid, desuden udfør følgende: - Etablér et offentligt tribunal, som har basis hos vore guerillaer og dæk byen, for at samle befolkningen til denne begivenhed. - Bring skam over, latterlig,gør og, ydmyg personlige symboler. for "de den repressive regering í folkets til. stedeværelse og skab folkelig deltagelse ved hjælp af guerillasoldater inden for menneskemængden ved at råbe slogans bg hanende tilråb.,- Begræns indflydelsen fra individer, som er på linje medregeringen, ved at udpege deres svagheder og føre dem ud af byen uden at de lider overlast i folkets påsyn. - Bland guerillasoldaterne med befolkningen og få alle enhedens medlemmer til at udvise s erdeles god opførsel ved at praktisere føþende: - Enhver beslaglagt artikel vil blive betalt kontant. - Man skal tage imod befolkningens gæstfrfüed og denne mulighed bør udnyttes til at udføre ansigt-tilansigt overbalelse vedr. kampen. - Der bør aflægges høflighedsvisitter hos prominente og folk, der nyder lokal prestige som f.eks læger, præster, leerere osv. Guerillaen bør instruere befolkningen om, at ved afslutningen af operationer, og når de pressive sandinistiske styrker forhører dem, har at afsløre ALT om de udførte mijitære operationer, f.eks hvilken våbentype de anvender, hvor mange mænd, der ankom, fra hvilken retning de kom og i hvilken retning de tog afsted, kort sagt: ALT. Desuden tilkendegive overfor befolkningen, at under møde; eller i private diskussioner må de gerne videregive navnene på sandinistiske meddelere, som vil blive fjernet sammen med de andre af den repressivé regerings embedsmænd. Nar der afholdes et møde, bør det afslutëes med en tale af én af de ledende politiske kadrer (de mest dynamiske). Den e tale bør i deholde følgende: 'Folkets fjender", det være sþ embedsmænd eller sandinistagenter, bør ikke mishandles på trods af deres kriminelle handlinger, selvom guerillastyrken har lidt tab; og at dette forholder sig således, sþldes den kristne guerillas overbærenhed. Der bør udt-rykkes taknemmelig' hed for befolkrilgens >g.æstfrihed<, samtidig med at man oplyser befolkningen om de risici, den udsætter sig for, nå,r sandinisterne vender tilbage. Det sandhistlske regime vil, selvom det udnytter folket med skatter, kontrol med penge, landbrugsprodukter og i det hele taget kontrol med alle aspekter af samfundslivet gennem foreninger, folk bliver tvunget ind i, alligevel ikke være i stand til at modstå vore guerillastyrkers angteb, Lov folket, at vil komme tilbage og sikre, at det blodsugeragtige sap' dinistiske underbrykkelsesregime ikke vil være i stand til at hindre vore guerillasoldater i at blande sig med befolkningen. Der bør også fremsættes en udtalelse til folket om, at det kan oplyse alt om vor kommandoenheders be; søg, fordi vi er ikke bange for nogen eller noget, hverken for sovjetterne eller cubanerne. 4. Guerillavåbnene er folkets styrke overfor en illegal regering Den væbnede propaganda i tætbefolkede områder bør ikke give indtryk af, at våbnene er guerillaens magt over folket, men snarere at våbnene er folkets styrke mod et repressivt regime. Hvis det er nødvendigt at bruge væbnet magt, når ggerillasoldaterne besætter eller besøger en by,bør de sikre sig at de: - forklarer befolkningen, at dette først og fremmest sker for at besþtte den, altså folket og ikke guerilla' soldaterne selv. - tilkendegiver åbent og i fuld of' fentlighed, at dette er Dden demokra' ì tiske guerillabevægelses handling", og følge dette op med relevante forklaringer. - at denne aktion, selvom den ikke er ønskværdig, er nødvendig, eftersom oprejsningens endelige mål er et frit og demokratisk samfund, hvor magtanvendelse ikke er nødvendig. Våbnenes magt er blevet en nødvendighed på grund afdetundertrykkende system, og denne vil ophøre med at eksisüere, når "retfærdighedens kralfter" med vor bevægelse overtager kontrollen. Hvis det f.eks skulle være nødvendigt for en af de fremskudte poster at skyde på en indbygger, som prøver at forlade den by, hvori guerillatropperne udfører væbnet propaganda eller politisk hvervning af tilhængere,.kan følgende anbefales: - forklar, at hvis det var lykkedes indbyggeren at.undslippe, ville han have alarmeret fjenden, som befinder sig i nærheden af byen, og de ville have udført gengældelsesaktioner så. som.voldtægt, plyndring, ødelæggelse, tilfangetagelser osv., og på denne måde have terroriseret byens indbyggere for at have udvist opmærksomhed og gæstfrfüed,overfor vore guerillastyrker. - Hvis en guerillasoldat sþder på en person, bør man få byen til at indse, at han var en fjende af folket, og at han blev skudt, fordi guerillasoldaterne først og fremmest opfattede deú sor.n deres pligt at beskytte borgerne. Guerillasoldaten prøvede at standse kollaboratøren uden at skyde på denne, fordi han, som enhver kristen guerillasoldat, går ind for ikl evold. Det, at han så skød på den sandinistiske kollaboratør, skete, fordi det var nødvendigt for at undgå sandinistregeringens undertrykkelse af usþldige mennesker. - Få befolkningeri til at indse, at det i virkelighederi var regimets undertrykkende system, som dræbte kollaboratøren, og at det våben, der blev brugt, hayde man vundet efter kamp mod sandinistregimet. - Få befolkningen til at indse, at hvis sandinistregimet var hørt op med sin undertrykkelse, den uden. landsk støttede korruption osv, så ville frihedskommandotropperne ikke have været tvunget til at bruge våben mod nicaraguanske brød e, hvilket er imod deres kristne livssyn. Hvis kollaboratøren ikke havde forsøgt at flygte, ville han have nydt

12 a-- l, l! l -r2 livet sammén med resten af befolkningen, fordi han så ikke havde forsøgt at informere fjenden. Dette dødsfald kunne have været undgået, hvis retfærdighed og frihed eksisterede i Nicaragua, hvilket lige præcis er den dernokratiske guerillabevægelses må. 5. Selektivbrug af vold for at opnå propagandisliske effekter Det er muligt at neutralisere omhyggeligt planlagte og udvalgte rnå, såsom dommere, politiofficerer, sikkerhedsagenter, CDS-ledere osv. Af psykologiske årsager er det nødvendigt?t tage yderligtgående forholdsregler, og det er tvingende nødvendigt at samle den involverede befolkning, så de kan være til stede, deltage i handlingen og formulere anklager mod undertrykkeren. Målet eller personen skal udvælges udfra følgende grundlag. - Den spontane fjendtlige indstilling, som hovedparten af befolkningen nærer mod målet. - Udnyt den afuisende holdning og det potentielle had, som størstedelen af befolkningen nærer til målet, og opildne befolkningén og få dem til at se alle individets negativè og fjendtlige handlinger mod folket. - Såfremt hovedparëen af befolkningen støtter.eller bakker op om regeringen, skal man ikke forsøge at ændre disse følelser ved provokation. - Relative.problemer med at kontrollere den person, som skal erstatte en likvideret person. Den person, der skal erstatte en likvideret person, skal udvælges omhygeeliet på grundlag af: - Omfanget af voldsanvendelse, der er nødvendig for at gennemføre udskiftningen. - Omfanget af voldsanvendelse, 'der er acceptabel for den berørte befolkning. - Det omfang af voldsanvendelse, der er muligt, uden at bringe andre individuelle personer indenfor målområdet i fare eller forvolde skade på dem. - Omfanget af forudsigelige gengældelsesaktioner foretaget af fjenden overfor den berørte befolhdng eller andre individuelle person( indenfor måùområdet. Missionen med at erstatte de individuelle person bør efterfølges a - Omfattende forklaringer for de berørte befolkning i området pé hvorfor det var nødvendigt for fo kets bedste.. - Forklar, at sandinist-repress lier er uretfèrdige, ukritiske og fren for alt retfærdiggør udførelsen denne mission. '- Tag omhyggeligt temperature på folkets reaktion på missionen, o hold den under kontrol og sørg for a folkets reaktion er god for frihedt bevægelsen 6. Konklusion Væbnet propaganda indbefatter all de handlinger, der udføres af og de indflydelse, der opnås af en væbne styrke, der som resultat bevirke positive holdninger i befolkninge overfor denne styrke og det inkludr rer ikke påtvungen indoktrinering Væbnet propagânda er dog det mes effektive våben for en guerillastyrke Uæhnede propagandacnhede 1. Generelle bemærkninger Na de konfronteres med den virkelighed de selv er vokset ud af, vil kommandoenhederne i en psykologisk kampagneoperation i guerillakrigsførelse kunne opnå maksimâle psykologiske resultater med et Væbnet Propaganda Enhed-program. Dette afsnit skal informere guerilla-eleven om hvad VPE er i forbindelse med guerilla-krig. 2. Kombination: politisk opmærksomhed óg væbnet propgancta VPE kombinerer politisk bevidstgørelse med væbnet propaganda, som skal udføres af omhyggeligt udvalgte guerillaer (fortrinsvis med kamperfaring) tilpersonlig overbalelse i befolk- ningen. Udvælgelsen af staben er mere vigtig end træningen, da.vi ikke kan træne guerilla-kadrer.blot for at vise fornemmelsen af glød og inderlighed, der er af central betydning for person-til-person -overtalelse - overtalelser er vigtig, men endnu vigtigere er træningen af personer, som er raske og udviklede rent intellektuelt. En VPE har fra 6,10 medlemmer; dette antal eller et mind e antal er ideelt, eftersom der er mere kammeratskab, solidaritet og gruppefølelse. De emner, der behandles, bliver hurtigere indlært, og medlemmern reagerer hurtigere i uforudsete situationer. - Udover at mestre kombinationen Væbet agitator-kampsoldat, bør hverü medlem være veludrustet til at udføre permanent person-til-person kommunikation, ansigt til ansigf,. - Gruppens 1nfører bør være den kommandosoldat. som er bedst motiveret politisk, og som er mest effek tiv i ansigt til ansigt overtalelse. Stil ling, placering eller rang er ikke afgø rende for hvem der udfører denn funktion. Snarere skal det være den der er bedst kvalificeret til at kom munikere med folk. - Kilden til basisrekruttering a gubrittakadrer vil være de samm sociale grupper af nicaraguanernt som den psykologiske kampagne e rettet imod, såsom bønder, studen ter, fagfolk,.husmødre osv. Man bø få Campesinoerne (bønderne) til a indse, at de ikke har land, arbejdern at Staten nedlægger fabrikker o industriêr, lægerne at de er ved a blive erstattet af Cubanske halv studerede røvere, og at de som læge ikke kan udøve deres profession p grund af manglen på disciplin. E: forudsætning for at rekruttere der vil være deres evne til at udtale si offentligt. - Udvælgelsen af personnel e

13 mere vigtig end træningen. - Den politiske bevidstgørelse og de individuelle evner til at overbevisé vil vise sig i gruppediskussionerne. der skal motivere guerillaen til at blive agitator-kampsoldat. De, som har størst kapacitet til dette arbejde, bli_ ver valgt til kadrer, der skal organisere enhederne. træningen af guerillaer vil VpE, lægge vægten på metoden og ikke på fi indholdet. En træningsperiode på to { uger er tilsürækkelig, hvis rekruttefl ringen er foretaget på den foreskrevll r" måde. Hvis fremgangsmåden til " rekruttering har været misforstået. vil den enkelte udvaþe aldrig kunne iremvise ret gode resultatet, hvor god træningen end har.været. - Træningen bør være intensiv i 14 dage med gruppediskussioner, og med skiftende personer til at lede diskussionen mellem gruppens medlemmer. - De sarnme em er behandles hver dag med forelæggelse af et nyt tema, for at variere,øvelsen. - Temaerne bør have forbindelse med stedets betingelser og den betydning, de har for dets indbyggere, fasom samtale om afgrøder, gødning, såsæd, vanding af af.grøder osv. De kan også indbefatte følgende emner: - Savet træ, tømrerværktøj til huse eller andre bygninger. - Både, veje, heste, okser til transport, fiskeri, landbrug. - Problemer de måtte have på stedet med embedsmænd, regimets kontorer, besøgende de har fået påtvunget osv. - Tvangsarbejde, tjeneste i militiaen. -r - Tvungent medlemsskab af Sanll dinista-grupper, såsom kvindeklub- ber, ungdomsforeninger, arbejdsil Bmpper osv. l! - Udbud og þriser på forbrugsartikler og på basale fornødenheder i købmandsforretningerne og stedets butikker. - Undervisningens karakter i de offentlige skoler. - Folks bekymring over tilstede- ' værelsen af Cubanske lærere i skolerne og indtrængningen af politik, dvs. at de bliver brugü i politisk øjemed og ikke i uddannelsesmæssigt, som de burde. ndigrration over den mangel på frihed til gudsdyrkelse og forfølgelsen, som præsterne er ofre for. Og over præsters deltagelse i Sandinistaregeringen, som Esco[o og Cardenal, imod Hans Hellighed Pavens udtrykkelige ordre. BEM.ÐRK: Medlemmer af enhe. den kan udvikle andrê temaer. Målgnrppsrne for VPE er ikke personer med avanceret politisk viden, men snarere dem, hvis meninger dannes udfra hvad de ser og hører. Kadrerne bør bruge overtalelse til at udføre dgres mission. Nogle af de overtalelsesmetoder de kan anvende er 'følgende: - ntern gruppe/ekstern gruppe. Det er en kendsgerning indenfor psykologien, at vi mennesker har tendens til at knytte personlige forbindelser udfra,>os( og "de andre", eller nos< Og,rdgJ.., Dvennef( Og Dfjen- ' der., 'landsmeend< og ;tudlændinge., 'mestizoer( Og Dgringoer(. - VPE kan gøre brug af dette princip i sine aktiviteter, således at det er klart, at de oeksterne( grupper ('falske.< grupper) er Sandinista-regimets, og at de 'interne< grupper er dem, som slås for folket, nemlig Frihedskommandoerne. - Vi bør.indprente folk dette på en listig rriåde, således at disse følelser ser ud til at være fiødt af sig selv, spontant. - 'mod" er meget nemmere end Det er en kendsgerning inden- "for.. for politisk videnskab, at det er lettere.at overtale folk til at stemme imod noget eller nogen end at overtale dem til at stemme for noget eller nogen. Selvom regimet på nuværende tidspunkt ikke har givet det nicaraguanske folk mulighed for at stemme, ved man at folket vil stemme på oppositionen. Så VPE kan bruge denne kendsgerning til fordel for vores oprørskamp. De bør sikre, at denne kampagne rettes specielt mod regeringen eller dens sympatisører, da folket bør kunne rette deres frustrationer mod bestemte skydeskiver. - Primære grupper og sekundære grupper. En anden sociologisk kendsgerning er, at vi mennesker får dannet eller ændret vores meninger to steder: primært gennem omgang med vores familie, kammerater eller nære venner, og sekundært gennem fjernere forbindelser såsom bekendte i kirker, klubber eller komiteer, fagforeninger eller regeringsorganisationer. VPE bør gä ind i de første grupper for at overtale dem til at følge vores bevægelses politik, for det er fra denne type gruppe, holdningerne 13- eller holdningsændringerne kommer. Overtalelsesteknikker i samtaler eller taler - Vær enkel og præcis, undgå at bruge svære ord ellerudtryk, ogbrug fortrinsvis folkelige ord og udtryk, dvs. folkers sprog. Når man har med en person at gøre, bør man anvende kort og præcist sprog, og undgå komplicerede ord. Det er vigtigt at huske, at vi gør brug af veltalenhed for at få vores folk til at forstå grunden til vores kamp, ikke for at prale med vores viden. - Brug livagtige og realistiske eksempler, undgå abstrakte begreber som dem, der bruges på de ældre årgange på universiteterne, og giv istedet konkrete eksempler såsom børn, der leger, heste, der galopperer, fugle i flugten osv. - Brug gestikulation. Udover at være rent verbal, kan kommunikation også foregå ved hjælp af gestikulation, ved at vi udtrykker noget ved vores håndbevægelser, rygbevægelser, ansigtsudtryk, øjenkontakt og andre sider af "kropssprog", der.lader den individuelle personlighed komme til udtryk i meddelelsen. - Brug et passende toneleje. Hvis man taler oim lykke, når man henven-, der sig til folk, bør tonen være lykke- ig. Hvis man taler om noget sørgehg,bøt tonen være sørgmodig; tales der om en heltemodig eller tapper handling, skal stemmen være bevæges osv. - Fremfor alt, vær naturlig. Efterligning af andre bør undgås, eftersom folk, især simple folk, let opdager falsknere. Den individuelle personlighed skal fremstilles, når man henvender sig til folk. 3.,rØins oe Qtrer<< i befolkninlen Den mængde af efterretnings-information der vil blive indsamlet via anvendelsen af VPE vil sætte os i stand itl at dække et stort område med vores kommandosoldater, der bliver vores bevægelses øjne og ører i befolkningen. - De samlede reporter fra en VpE

14 -L4 6l tl f,:,. ti. ; í r ilì. l L i vil forsyne os med eksakte detaljer om fjendtlige aktiviteter. E f terretningsinformationerne som er skaffet af VPE skal rapportæres til cheferne. Det er imidlertid nød' vendigt at understrege, at VPE's før7 ste missiori er at udføre psykologiske operationer, ikke at indhente efterretningsdata. Enhver efterretningsrapport aflægges gennem VPE's eksterne kon' takt, så at befolkninge 1 ikke bliver kompromitteret. - VPE-kadrerne kan gøre, hvad andre i en guerilla-kampagne ikke kan: personligt bestemme udviklin' gen eller tilbagegangen i folkelig støtte og deú sympati eller fjendtlige ind' stilling folk ha til vores bevægelse. - Udover at være meget psykolo' gisk effektivt, forbedrer VPE-pro' grarnmet guerillaens kapacitet til at skaffe og anvende information. - Derudover vil VP-kadren rapportere til sin overordnede om folkets eaktion på radioudsendelserne, oprørsløbesedlerne eller hvilketsomhelst andet af vores propagandamidler. - Udtryk eller gestus med øjnene eller ansigtet, sternmens styrke og toneþe og brugen af passende ord påvirker i høj grad ansigt-til-ansigt overtalelsen af folket. Med efberretningsrapporterne som de VPE forsyner dem med, vil de øverstbefalende være i stand til at have præcist kendskab til den folke' ige opbakning, som de vil gøre brug af i deres operationer. 4. Psykoloeisk taktik, maks-imal fleksib ilitet' En psykologisk taktik vil have størst fleksibilitet som led i en overordnet plan, der tillader løbende og umiddel' bar tilpasning af meddelelsen og sik' rer, at indflydelse øves på den anvis' te måùgruppe i det øjeblik, hvor den er mest modtagelig. Rent taktisk bør et VP udstyrsprogram dække størstedelen, og om mu' ligt hele det område der opereres i. De samfund, som denne agitation fremføres i, skal ikke nødvendiryis danne politiske enheder af officiel natur. En fuld forståelse af deres struktur eller organisation er ikke nødvendig, fordi kadrerne arbejder med at tilføre socio-politisk handling, og ikke akademisk teori. Den befolkningsmæssige målgrup' pe for VPE vil blive valgt, fordi den er en del af det område, der operereó i, ikke på grund af dens størrelse'eller hvor store landarealer den ejer' - Målet bør være folket, ikke det territoriale om åde. denne henseende vil hver arbejds' enhed kunne dække omtrent 6 byer med henblik på at udvikle folkelig opbakning for vores beveegelse. Enheden skal altid bevæge sig fordækt i byerne indenfor dens om åde' - De skal variere deres rute radikalt, men ikke deres rejseplan. Dette.forat de indbyggere, som samarbej' der med dem kan være afhængige af deres rejseplan, dvs. det tidspunkt hvor de ofte-kan kontakte dem for at give dem informationer. - Faren for foneederi eller bag' hold kan neutraliseres ved at man varierer rejseplanen en smule ved at benytte forskellige ruter og ankom' mer ellér tager afsted uden forudgående va sel. Når overraskelsesmomentet bruges, bør man sørge for overvågning af vagtposter for at afsløre den muli' ge tilstedeværelse af fjendtlige elementer. - Højst tre dage i træk må tilbringes i en by. - Overgrænsen på tre dager har åbenlyse taktiske fordele, men den har desuden en psykologisk effekt på folk, der ser enheden som en kilde til løbende og up-to-dage information. Den kan også blotte det publikum, man henvender sig til, og forå sage en negativ reaktion. - Basale taktiske forholdsregler bør tages. Dette er nødvendigt for større effektivitet, som det også blev påvist i forbindelse med emnet propaganda", "Væbnet og nå'r det udføres diskret,.højner deü folks respekt for enheden og højner dens troværdighed. De grundlæggende procedurer er skjulte elementer, der udfører over' vågning før og efter afrejsen og i mel' lemliggende perioder. Der bør være mindst to, og de skal mødes på et forudbestemt sted på et givet stgnal, eller hvis der er optræk til fjendtlige handlinger. Enhedens mål er at motivere hele et steds befolkning, men man skal konstant hirlde sig for øje, at den definerede målgruppe eksisterer indenfor denne almindelige sammensætning af offentligheden. - Selvom møder kan afholdes i be' folkningen, bør kadrerne udse sig og holde sig i kontakt med målgruppe ne, blande sig med dem før, under <, efber mødet. Metoden for afholdelsr af denne type måde blev omtalt. emnet Propaganda" og r "Væbnet blive mere detaljeret behandlet und overslciften okontrol af massemød og demonstrationer". - VO. kadrernes grundlæggenr sigte bør veere indbyggerne i bye: 'hvor deres viden som holdningssk bere kan bringes i anveirdelse. Under de første identifikation besøg hos indbyggerne er guerill kadrerne høflige og ydmyge. De k arbejde i markerne eller under and former, hvor deres evner kan bid al r til forbedring af stedets indbygger livsform. altimens de vinder deres t r id og taler med dem; hjælper de med at reparere kvægindhegning og muge under kveeget, samarbejd om vaccination af deres dyr, lær dem at læse - dvs. tæt samarbejù alle bondens eller det lille samfunr gøremåì. - sin fritid skal guerillaen blanr sig med det lillæ samfunds grupper i deltage sarrìmen med dem ivelgøre : hedsaktiviteter, selskaber, fødsel dage og endog vågenætter eller b gravelser af medlemmer af bemeld : samfund. Han prøver at konverse med både voksne og unge. Han fors, ger at trænge ind i familiens hjer, for at vinde accept og tillid hos a beboerne i den sektor. - VP-enhedens kadre giver ideol gisk træning, idet han blander dis, ur-struktioner med folkloristiske sa ge og på samme tid fortæller histo: er, som har nogen tiltrækningslra: l oghananstrenger sigforat fådem', at referere til vore forfædres hell r modige handlinger. Han prøver og i at fortælle historier om vore forkæ r peres heltemod i den nuværen' kamp, så tilhørerne prøver at eftt ; ligne dem.. Det er vigtigt at lade de r vide, at der er and e lande i verde : hvor frihed og demokrati får dem d regererer til at tage sig af deres fol : velyære, så at bønderne kan få læg. hjælp og gratis undervisning; hv, de også ser til at alle har arbejde, r mad, og al frihed såsom religior i frihed, foreningsfrihd og ytring 'frihed; hvor regeringens største o i gave er bibeholdelse af folkets lykl - Kadrerne bør ikke nævne der i politiske ideologi i den første identi.kationsfase, ogdebørrette deres tt ; mod ting, der er gode for'bønder eller tilhørerne, og prøve at være

15 5- enkle som muligt for at blive forstået. De taktiske mål for identifikationen med folk er følgende: - At etablere nære relationer gennen identifikation med folk, gennem deres skikke. - At bestemme de forskellige målgruppers basale behov og ønsker. - At opdage svagheder i regeringskontrollen. - Lidt efter lidt at så sæden til en demokratisk revolution for at ændre regimets laste henimod en ny retsorden og et kollektivt vellevned. forbindelse med VPE's motivation af mållgrupperne skal kadrerne anvende temaerne "falske grupper( og r,ægte grupper(. Den ægte gruppe svarer til målg uppen og den falske til Sandinista-regimet. - Hvad angår økonomiske interessegruppêr, såsom små forretningsmænd og landmænd, bør det understreges, at deres potentielle fremgang bliver "begrænset" af Sandinista-regeringen, at ressourcerne bliver mere og mere knappe, indtjeningen/profitten minimal, skatterne høje osv. Dette kan man fortælle vognmænd og andre. - Overfor dem, der har ambitioner om magt og høje stillinger bør det unde streges, at de aldrig vil komme til at tilhøre regerings-klassen, eftersom denne er en hermetisk tillukket cirkel. Et eksempel er de ni Sandinis' ta-ledere, der ikke tillader andre personer at deltage i regeringen, og som forhindrer at den. som nærer ønske om at overvinde barriererne og udvikle sit økonomiske og sociale potentiale, nogensinde opnår dette - hvilket er uretfærdieê oe vilkarligê. - Social og intellektuel kritik. Bør rettes mod fagfolk, professorer, lærere, præster, missionærei, studenter og andre. Få den til at indse, at deres skriverièr, kommentarer og konversationer hliver censureret. hvilket ikke gør det muligt at gøre noget ved disse pro-blemer. - Når først målgruppernes behov og frustrationer er blevet bestemt, vil folks fjendtlige indstilting orierfor de 'falske.. grupper blive mere di ekte, og rettet imod det nuværende regime og dets undertrykkende system. Folk vil komme til at indse, at nrâr først dette system eller denne struktu er blevet tilintetgjort, vil å,rsagen til deres frustrationer tillige være tilintetgjort, og de vil være i stand til at opfylde deres ønsker. Befolkningen bárvises, at sløtte til oprøret ivirke- igheden er en støtte til deres egne behov, eftersom den demokratiske bevægelse sigter på at udslette disse bestemte problemer. inde i løndet mod Mønøguø....: iol, operatíon i små. grupper t toi-- ì z Ìr :, i o -'' lo \a-', i!,r-i;-; :aíil.r ','f 'r (g.i v.; './ t!, ' 'ro.i ' ' t -'i o l T À- r9, i.'.o J Ë ei o,, 'r t ; g-;- í;l \r" t t (o. ;,? í',tfá:; i!:í,.-i'.,. ( lo' P.7'';",,, tr. icr^l- \,. - andeueie' infiltratrøtínn afuæbnede propøgøndøhod o oo små. bosætning byer bør uære isoleret fral.øndguerilla.er operøtionsområde for endeling

16 -16 Som en generel regel skal de væbnede propagandaenheder undgå deltagelse i kamphandlinger. Hvis dette imidlerbid ikke er muligt, bør de reagere som en guerillaenhed med "hit and runo-taktik, ved at Påføre fjenden størst mulig tab med voldsom an-z grebsild, genoprettelse af fjendtlige våben og hurtigt tilbagetog. En undtagelse fra reglen om at undgå kamp er, hvis man bliver overrasket i en by af fjendtlige tropper' hvadenten det drejer sig om en eller flere medlemmer af en fjendtlig grup' pe. Fjendtlige angreb fra en eller to mænd kan klares ved at eliminere fienden på en hurtig og effektiv må' de. Dette er den mest almindelige fare. Hvis fjenden er jævnbyrdig iantallet af styrker, skal der foretages øjeblikkeligt tilbagetog. Derefüer skal fienden angribes fra baghold og elimineres ved hjæp af skarpskytter. hverb af disse tilfælde skal væbnede propaganda-kadrer ikke lave byen om til e slagmark. Generelt vil vore guerillaer være bedre bevæbñede, så de vil opnå støne respekt hos befolkningen, hvis de udfører passende mahøvrer, i stedet for at btittge deres liv i fare eller ovenikøbet ødelægge deres huse i et sammenstød med fienden indenfor byens ornråde. 5. En operationsklar enheds infrastruküur De psykologiske operationer gennem bevæbnede ProPagandahold indbe' fatter infiltrationen af nøgle-guerilla' kommunikatorer, dvs. bevæbnede propaganda-kadrer indenfor landets befolkning, i stedet for at sende dem meddelelser gennem udenforstående kilder og såùedes skade vores bevægelige infrastruktur. oen mobil infrastruktur", som er en kadre fra vores bevæbnede propagandahold, flytter sigrundt, dvs. har Èontakt med seks eller flere indbyg' gere, hvorfra han har sine informa' iionskitder og dette vil samtidig be' tyde, at de ville kunne integreres i hele guerillabevægelsen, når tiden er inde. På denne måde vil et væbnet Propagandahold kunne fungere som ret' ningslinje for vore kommandører i det-operationelle om åde, på landet en kónshnt kilde til opsamling af data i hele områldet. Det er også en metode til udvikling eller forøgelse af folkelig støtte, for at skaffe oplysninger' Desuden tillader et væbnet Propagandahold en udvidelse af guerilla- Le'tteegeltett, da de jo kan trænge ind i områder, der ikke er under kampenhedernes kontrol. På denne måde, gennem en eksakú bedømmelse af kampenhederne, vil de være i süand til. at planlægge deres operationer mere nøjagtigt, da de så vil have sikker viden om de eksisterende forhold. Kommandørerne vil huske, at denne type operationer, såsom femte kolonner, blev brugt i første halvdel af anden verdenskrig, som gennem infiltration og ødelæggelsestaktik, satte tyskerne i stand til at trænge ind i mållandene fiøt invasionen. Det iykkedes dem at ttænge ind i Polen' Belgien og Frankrig På en måmed og Norge på en uge. Effektiviteten al denne taktik er klart blevet demon' streret og kan bruges effektivt af fri' hedskommandoerne. De bevæbnede ProPaganda-hold løber nogle risici, men ikke flere end under enhver anden form for guerilla' aktivitet. midlerbid er bevæbnedt propgandahold afgørende for et vel lykket udfald af kampen. 6. Konklusron På samme måde som spejderne e Døjne og s s. for patrujen eller fo ur, -utõhut"nde kolonne, er bevæb nede propag'andahotd også vor. infor mationstiitde, antennerne for ior be vægelse, fordi de finder og udforçke måisamfundets socio-politiske svag heder og således muliggør en vellyl ketoperation. Udviklingen af 0g kontrol med frontorganisationer 1. Generelt Udviklingen af og kontrol med front' organisationer (eller "facadeorganisaiionero) er en afgørende proces i guerillaens bestræbelser på at starfe ãet folkelige opgøt. Dette er i sandhed et af aspekterne ve'fl by-guerilla' krig, men det bør rykke frem side' bbãnde med kampagne i landdistrikterne. Dette afsnit (6.) har til formål at give guerillaeleven en forståelse af udvikling af og kontrollen med front' organisationer i guerillakrig. 2. ndledende rekruttering Den indledende rekruttering til be' vægelsen, hvis den er ufrivillig, vil blive udført gennem adskillige "pri' vateo konsultationer med en kadre (uden at h n ved at han taler med et af vore medlemmer). Derefter vil rekrutten blive informeret om han eller tto" uu"t"a" er indenfor bevægelsen og at halr vil blive udleveret til regi' niets politi, hvis han eller hun ikke samarbejder. - Når guerillaerne udfører væb' nede propãganda'opgaver, sa nt et program gående ud På regelmæssige besøg i byerne af bevæbnet Propagandahold, vil disse kontakter forsyne kommandoerne med navne og ste' der (adresse?) På Personer, der kan blive rekrutteret. Rekrutteringen' som er fivillig, sker gennem besøg t guerillaledere eller politiske kadre Nå, en kæde af frivillig rekrutt ring er tilvejebragl og tilliden til de: er etableret ved at de udfører små o1 rgaver, vil de blive instrueret om fo øgelse/udvidelse af k ede r ved r kruttering i særliþe målgrupper overensstemmelse med føþent fremgangsmåde: Finde ud af Personlige vaner' smr og aversioner, såvel som svaghed hos de rekrutterbare, ved hjælp bekendtskaber, eller gennem iagtt gelse af målgrupperne - Politis: partier, fagforeninger, ungdom grupper, landbrugsorganisation osv.

17 1ry 'L:l- - Henvende sig gennem en be. kendt og hvis det er muligt, udvikle et venskab, gøre ham interesseret gennem hans smag eller svagheder: det kunne være at invitere ham til frokost i en restaurant han vælger eller tage en drink i hans yndlingscantina, eller en middagsinvitation et sted han foretrækker. Rekruttering bør flølge en af følgende ledetråde:, Hvis en uformel samtale viser, at objektet er modtagelig for füvillþ rekruttering baseret på hans overbevisninger og personlige værdier, osv. vil den politiske kadre, sout er udpeget til at udføre rekrutteringen, vil blive orienteret om dette. Den oprindelige kontaktperson vil i alle detaljer angive til den udpegede kad, re, alt hvad han Ved om den mulige rekrut og den overtagelsesmetode, der introducerede de to til hinanden Hvis objektet ikke synes modtage- ig for frivillig rekruttering, kan der arangeres møder, som synes tilfældige, med guerillaledere eller politiske kadrer, som objektet ikke ved noget om på dette tidspunkt. Møderne vil blive holdt sådan så personer" ved at objgktet deltager i dem, "andre hvadenten de ser ham ankomme til et bestemt hus, siddende ved et bord i en bestemt bar eller sågar siddende på en parkbænk. Objektet bliver så konfronteret med det faktum, at han deltager i et.folkeligt oprør og det vil også blive gjort kla t for ham, at hvis han nægter at sarn 'þsjde eller at udføre fremtidige ordrer, vil han blive udleveret til regimets politi eller soldater til evt. repressalier. - Henvendelse til politiet om angivelse afet objekt, som ikke ønsker at blive optaget i guerillaen, kan lel blive udført, når det er nødvendigt, ved hjælp af et biev med falske erklæringer om borgere, der ikke er involveret i bevægelsen. Forsigtþhed bør udvises, så at den person, der rekrutterede ham hemmeligt, ;tks bliver opdaget. Ved udførsel af hemmelige opgaver for bevægelsen kommer involveringen og indkøringen af hver enkelt rekrut gradvist og i en større og større skala, og fortroligheden øges. Dette bør være en gradvis proces for at undgå "bekendelser" fra bange individer, der har været tilknyttet meget svære og farlige opgaver for tidligt. Bruger man denne rekrutteringsteknik, vil vore guerillaer være i stand til at infiltrere enhver nøglemåþruppe i regimet, for at forbedre den interne kontrol med den fjendtlige struktur. 3. Etablerede boreere. subj ektiv intern kóntrol Etablerede borgere som f.eks læger, jurister, forretningsfolk, jordejere, underordnede statsfunktionærer osv, vil blive rekruttæret til bevægelsen og brugt til subjektiv intern kontrol af grupper og organisationer, som de tilhører eller måtte tilhøre. Så snart rekrutteringen/involveringen er kommet i stand og er nået til en sådan grad af tiid, at den tillader at specifikke instruktioner bliver givet til interne kadrer om at begynde at influere derès grupper, vil der blive givet instruktioner om at udføre følgende: - Processen er simpel og kræver kun en basisviden om Sokrates' dialektik: Det er den viden, som er knyttet til en anden person eller en gruppes etablerede position, et eller andet.emne, et eller andet cird, en eller anden tanle, relateret til overtalelsens objekt, af en person, der har ansvaret for vores rekruttering. - Kadren skal så understrege dette tema, ord eller tanke i diskussionerne eller møderne om målgrupperne og ved en overfladisk kommunika. tion, der forstærker fokus på andre medlemmer af gruppen i forhold til dette. Her er nogle specifikke eks.: - Økonomiske interessegrupper motiveres af profit og føler generelt, at systemet stækker deres mulþheder i denne henseende, skatter, import-eksport-üariffer, transporüomkostninger osv. Den ansvarshavende kadre skal gpildne denne følelse af frustration ved senere samtaler. Politiske aspiranter, specielt hvis de ikke har succes, føler at systemet diskriminerer dem, begrænser deres muligheder, fordi sandinistregimet ;kke tillader aftroldelsen af valg. Kadren bør ette politiske diskussioner mod denne frustration. - ntellektuelle, sociale kritikere (f.eks professorer, præster, lærere, missionærer osv.) føler i reglen, at regeringen ignorerer deres værdifulde kritik eller censurerer deres kommentàrer uretfærdigt, specielt i en revolutioirssituation. Dette kan, ved møderog diskussioner, let påpeges af guerillakadrer som en uretfærdighed." ved systemet. :.'' Til alle målgrupperne, efter at de har etableret frustrationer, vil vreden over de forhindringer, der.:er lagt for deres ambitioner','gradvist blive ført over på det aktuelle regiþe og dets repressive systeñ..-.- Guerillakadren,.:.der opgrerer fordelt mellem måþrupperne, skal altid holde en lav profil, så udviklingen af fjendtlige følelser mod:det fälske sandinistregime synes at komme spon. tant fra folk fra gruppernë;. og ikke som ideer fra kadren. Dette er indre subjektiv kontrol. : -,,. Anti-regerings fjendskab bør generaliseres og ikks nøf,vpndigyis i vor favør. Hvis en Cruppe udvikler følel: ser i vor favør, kan det'udnyttes; Men hovedformålet er at skabe måù. gruppens forudsætninger foi spredning i masseorganisationer senere i operationeme, når andre operationer er velþkket udført. 4. Oreaniserins at sikkeihedscellãr Vor bevægelses interne kadrer skal organiseres i celler på tre personer, hvor kun eú af dem holder kontakt med folk udefra. Disse 3-mandsc ller er basiselement i bevægelsen, med regelmæssige møder for at modtage ordrer og videregive informationer til celle. lederen. Disse møder er også meget,vretige for feelles styrkelse af medlemmerne i cellen, såvel som styrkelse af deres moral. De skal øve selv. kritik ved forståelsen af fejl i udførslen af individuelle subjektiv kontrol-. missioner. Koordinationen af 3-mandscellerne er sikkerhedsnet for gensidig kom. munikation, nå, hvert medlem kun har kontakt med en operationscelle. Medlemmerne afslører : ved cellekoordinationsmøderne ilrke identiteten af deres kontakt'i operationscellen. De må kun afsløre arten af den aktivitet, det være sig partipolitisk arbejde i medicinske organisationer osv. Der er intet hierarki i cellerne udover et koordinationselement, som er lederen, der vil have direkte, men hemmeligholt kontakt med vore guerillakommandører i zonen eller operationsom ådet. Planchen på foregående side angiver ikke hvilken.ty operationscelle der er gtænsen, men viser at for hver 3. operationscelle er det nødvendigt med en koordina-.v

18 -l-_ -18 tionscelle. 8. Çpredningud clækorgarusaf roner i Spredningen af organisationer, som er anerkendt af sandinistregeringen, f.eks fagforeninger eller andre grupper, viser sig i afslutningsfaserne af operationen, gennem subjektiv intehr kontrol i snæver forbindelse med massemøder. Na den væbnede guerillaaktion har ekspanderet tilstrækkelig, vil væbnede propagandamissioner blive udført i stor skala: Propagandahold vil have udviklet åben støtte til inötitutioner, det fjendtlige system med målgrupper vil være grundigt infiltreret og på det tidspunkt massemøder vil blive holdt, vil forudsæt. ningerne hos disse grupper være skabt, i det øjeblik bør de interne kadrer begynde diskussionerne om "spredning. af styrkerne ind i en organisation - denne organisation vilvære 'dæk"kilde for vor bevægelse. Enhver anden' modstandsgruppe vil være klar over, at andre grupper udvikler større fjendskab overfor regeringen, politiet og de traditionelle myndigheder. Guerillakadrerne i denne gruppe, f.eks lærere, vil dirigere denne bevidsthedsopbygning, ved at komme med kommentarer som f.eks: sådan og sådan, den som er farmer siger, at medlemmerne af, hans kooperativ synes, at regeringens politik er absurd, dårligé planlagt og uretfærdigt for bønder. Nar bevidsthedsopbygningen er højnet på en sådan måde, at andre grupper føler antipati mod regimet, bliver gruppediskussionerne ført i åbenhed og vor bevægelse vil v ere i stand til at modtage rapporter om, at størstedelen af deres kommandoenhed er delt i fællesskab. vil større antipati mod regimet opstå, derefter vil ordren til sammenslutningen blive givet spredningen til'dæk.fronter vil udføres på følgende måder: - nterne kadrer fra vor bevægelse vil mødes med andre, det være sig præsidenter, ledere og andre, ved organiserede møder, der vil blive styret af en gruppeleder, to eller tre eksporber kan assistere guerillakadren, hvis det bliver nødvendigt. - Offentliggøre et fælles communique ved dette møde, som annoncerer skabelsen af "dæk"-fronten. som indeholder navne og underskrif. ter på deltagerne og navnene på de organisationer, de repræsenterer. - Efter udgivelsen af communiqueet skal der arrangeres masseirøder, der skal have til formål at destruere sandinisternes kontrol. 6. Konklusion Udviklingen af og kontrol med,,dækorganisationer" i en guerillakrig vil sætte vor bevægelse i stand til at skabe "piskêslagseffekten" i befolk. ningen, når ordren til spredning gives. Nå'r infiltrationen og den interne subjektive kontrol er udviklet side- øbende med andre guerillaaktiviteter, vil en demokratisk guerillakommandør faktisk være i stand til at pille sandiniststrukturen fra hinanden og samle den igen. ZONEKOMMANDØR ffi cellekoordinatianslt o med,lem øf o P erøtion s D operøtionscelleleder Dette mod'uirþer,;en kædereaktian, cellekoordinationsm huis en øf cellerne bliueq :ínfitreret.. ãof uontøkt og uíd.en ind.enfor cellen række af hontøkt og uíden ind.enfor cellen

19 9- Kontrol med massekoncentrationer og møder 1. Generelt de sidste stadier af en guerillakrig, er massekoncentrationer og møder et magtfuldt psykologisk middel. til at gennemføre operationer. Dette afsnit har til formaf at give guerillaeleven træning og teknik i kontrol med masseforsamlinger og møder, 2. nfiltration af guerillakadrer nfiltrationen af guerillakadrer (hvadenten det drejer sig om et medlem af vor bevægelse eller udenforstående elementer), i fagforeninger, studentergr..'ner, bondeorganisationer osv, skabe. torudsætningerne hos disse grupper for opførelsen indenfor masserne, hvorde skal udføre det,hemmelige arbejde med at skaffe tilhængere af det folkelige opiør. - Vores psykologiske krigshold har i forvejen en fjendtlig mental holdning hos mrälgrupperne, således at det afgørende øjeblik kan vende deres vre- 'de til vold og kræve deres rettigheder, som regimet har trådt på..disse forudsætningsskabende kampagner skal rettes mod politiske partier, erhvervsorganisationer, studenter, arþejdere, blandt de arbejdsløse, de etniske minoriteter og enhver del af samfundet, der er sårbart eller modent til rekruttering, dette inkluderer også de folkelige masser og vor bevægelses sympati. sører. Det primære formiål med denne forudsætningsskabende kampagne er at skabe et negativt image af den fælles fjende, f.eks: - Forsøg at, fremstille lederen af kollektiv-regeringens natur på en måde, der viser, at de prøver at behandle staben på samme måde som slaveformænd ville gøre det. - Politiet mishandler folk på samme måde som kommunistgestapoer. Regeringsfunktionærer for national rekonsüruktion er marionetter for Sovjet- Cubaimperialismen. - Vores psykologiske krigskadrer vil skabe lvangsbesættelser af midlertidie karakter på steder med offentlige forsamlinger, hvor der konstant køres på de udpegede eller ønskede temaer ligesom i gruppeforsamlinger, i formelle samtaler at udtrykke utilfredshed og udover dette at uddele brochurer og flyveblade, skrive journalistiske artikler både i radioen i aviserne, som fokuserer på hensigterne om at forberede folkets sjæl for det afgørende tidspunkt, der vil bryde ud i almindelige voldshand. inger. For at bane vejen for massernes forberedelse bør vi ofte bruge sentenser for at få folk til at forstå ting som: Skatterne, de betaler, er il ke til folkets fordel overhovedet. men skal snarere bruþes som en a t udbytning for at gøre denne regeringsmåde rigere. - Gøre det klart for folket, at de er blevet slaver, at de bliver udbyttet af priviligeret militær og politiske grupper. De udenlandske rådgivere og deres rådgivende prograrnmer er i virkelig, heden totalt fremmedgørende i vort hjemland, som styrer udbytningen af nationen i overensstemmelse med modellen for de russiske og cubanske imperialister, for at gøre vort folk til slaver under hammer og sejl. 3. Udvælgelse af passende slogans Guerillakrigens ledere klassificerer deres slogans i forhold til omstændighederne, med det mål at mobilisere masserne til en bred vifte af aktiviteter på det højeste følelsesmæssige niveau. Når masserejsningen er igang, bør vore hemmelige kadrer stille delkrav og først og fremmest kræve f.eks. vi vil have mad, vil have religionsfrihed, vi have frie fagforeninger. Skridt, der vil føre vejen til forståelsen af måene for vor bevægelse: GUD, FÆDRELAND OG DEMO. KRAT!!! Hvis mangel på organisation og kommando noterès hos den: fjendtlige autoritet og folk føler sig i en tilstand af ophidseldelse, kan der drages for. del af denne situation og vore agitatorer vil hæve tonen for de samlende slogans og bringe dem frem meget taktfast. 'Hvis masserne ikke er eksalterede, vi.l vore agitatorer fortsætte med deres "delslogans< og kravene vil btive baseret på daglige behov, som kæder dem sammen med mållene for vor bevægelse. Et eksempel på nødvendþheden af at finde simple slogans er, at der kun er få, der tænker i millioner af cordobas, men enhver indbyggei, ligegtldig hvor ydmyg han måtte være, forstår, at par sko er nødvendige. Målene for vor bevægelse er af ideologisk karakter, mei vore agitatorer må forl stå, at mad, "brød og smør, "tortilla og røde bønner. river folk med sig, og det skal forstås, at dette er vores hovedopgave. 4. Oprettelsen af kerne---- enhecler Dette drejer sig om mobiliseringen af et vist antal agitatorer, fra den på stedet værende guerillaorganisation. Denne gruppe vil uundgåeliet tiltrække lige så mange nysgerrige; rene eventyrjægere, som personer, som er utilfredse med det nuværende system. Guerillaerne vil tiltrække sympatisører, dvs. folk som er utilfredse med systemets undertrykkelse. Hver guerillaenhed vil få pålagt at udføre bestemte hverv og missioner. Vore kadrer vil blive mobiliseret i så stort et antal som muligt, s t nmen med folk som føler sig berørt af det kommunistiske diktatur - det være sig personer, hvis ejendom er blevet sjålet fra dem, personer, som er blevet fængslet, torteret eller som har lidt under anden form for aggression. De vil blive mobiliseret mod de om å-

20 -20. l t j i, l der, hvor de ljendtlige og kriminelle dele af FLSN, CDS og andre bor, og 'man bør, anstren$e sig for at bevæb'. ne.dem med køller,'jernstænger, skil-, te og, om nqligf,, rnind e håndvåben, som bør bærgs skiult. ;. Hvor dst,,..pr muligt, bør man þe,'kriminçlle til at udføre Dspecielle(..hverv..i r' Voré agitatorer. vil både komme rundt til de steder, hvor de arbejds' løse mødes og til arbejdsløshedskon- 'torer, for'at få,fat i.fglk til oikke nærmere defineret arlejd.g". Rekrutteringen af dis$è'*lønmodtágere" er nød- :vendig, fordi en li-erneenhed kun kan :bprettes u-nder absolut hemmelighol' delse... tì,.,. De dertiludpegede kadrer skal på,forhånd arïangere transport af de-,monstrationcdelt4gere til samlingsþunkter irpiivate êller offentlige køre' tøjer, båder eller enhver anden forna for transportmiddel. Vore kadréivil blive instrueret om àt odfo.-e skilte, flag og bannere, som så kan være partipolitiske, rettet mod et øjbelikkeligt emne eller så yderliggåen{e som muligt. Andrekadrer igeú vil blive instrueret om at udforme løbesedler, plaka' ter, slogans og flyveblade, for at til: trække.o.pm,æ ksomheden i endnu 'ìøjere grad. Dette materiale vil inde' holde instruktioner for deltagerne og bør også være rettet mod regimet. Andre vil få tildelt sþecielle hverv, rettet mod at skabe en Dmartyr< for "sagen, idet man arbejder På at få skabt en konfrontation mellem demonstranter og myndigheder med efterfølgende tumulter og skyderier, som bør resultere i en eller flere dræb' te, som kan bruges som marbyrer; alt i alt en situation som kan bruges øjeblikkeliet mod regimet, på en sådan måde at konflikten øges. 5. Hvordanmandrejer massennøder over mod opstand Dette kan gøres ved hjælp af en lille guppe grrerillaer, som har infiltreret tilhørerne - disse guerillaer har til opgave at agitere højlydt, mens de giver indtryk af, at de er mange og at de har generel opbakning. Hvis man taktisk bruger en styrke På agitatorer, kan der skabes en demon' stration, hvori kan forventes at deltage. Den måde, hvorpå man kan få rejst massere i en demonstration, hvori kan forventes at del' tage. Den måde, hvorpå man kan få rejst masserne i en demonstration, er ved at slå på socio-politiske strenge. denne aktion bør der deltage en eller' flere personer fra vor undergrundsorganisation. Disse Personer bør være trænet specielt som masseagi' tatorer, og de bør have udenforstående personer med sig, så en eventuel protestdemonstratioh virker spontan udadtil. Ovennævnte Personer bør kunne lede demonstrationen hele vejen igennem. Ekstern kommandoenhed: Denne enhed bør holde sig'udenfor enhver form for aktivitet; ogbør være placê' ret sådan, at den fra sit udgangs' punkt kan overskue de planlagte be' givenheder. Som observationspunkt bør man udse sig et küketårn, en høj bygning, et højt træ, de højest belig' gende tilskuerpladser på et stadion eller i en mødesal, eller et hvilket som helst andet højt placeret sted. ntern kommandoenhed: Denne enhed bør være fordelt i mængden' Der bør lægges seerlig vægt På den profil, som lederne af disse enheder fremviser udadtil. Letgenkendelige skilte og plakater bør bruges for at angive, hvor kommandoenheden er, og for at give sigrraler til underenhederne. Denne enhed bør undgå at pla' cere sig selv geografisk, i demonstrationer i positioner, hvor det kan kom' me.til tumulter og optøjer efber, at demonstrationen er begyndt. Disse nøgleagitatorer bør forblive gemt i mængden. Den Person, som er hovedansvarlig for denne mission bør på forhånd angive agitatorerne et banner, de skal holde sig i nærheden af, så de kan besþtte det mod fjendtlige enheder. På den måde vil den kommandohavende have overblik over, hvor. agitatorerne befinder sig, og vil være i stand til at give ordrer om at ændre feltråb eller slagord, eller hân vil kunne gribe ind i enhver anden uforudset begivenhed, og endda i visse tilfælde starte volds' anvendelse, hvis han føler det fornødent. Nar nøglekadrerne er blevet for' delt, bør de på dette stadium placere sig synligt, f.eks ved skilte, lysmas' tær og andre objekter, som kan ses På lang afstand. Vore nøgleagitatorer bør undgå de områder. hvor der er mest uro, så snart de har startet denne. Forsvarsposterne: Disse enheder vil fungere som mobile livvagter, som bør danne en beskyt'telsesring om lederen, idet de beskytter ham mod politi og militær,.eller, hvis det skulle blive nødvendigt, hjælper ham til at undslippe. De bør have en me' eet}røj grad af disciplin, og bør kun ' gå i aktion på direkte ordre fra ledere.4. tilfeelde af at lederen. deltager i en religiøs þrocession, det være sig en begravelse eller enhver anden form for aktivitet, hvor der bør herske ro og orden, skal liwagterne i Processionen holde sig meget teet til lederen, eller til dem som bærer skilte og bannere, for at kunne give disse fuld beskyttelse. Deltagerne i denne mission bør være guerillakæmpere i civilt tøj, eller folk som er lejet til det samme, som sympatiserer med vores karrip, og som er modstandere af det undertrykkende styre. Dissè personer må have en høj eþd af disciplin, og bør kun bruge vold efter mundtlig ordre fra den person. som harkommandoen over dem.. Budbringere: Disse bør holde sig i nærheden af lederne, og overbringe ordrer mellem de interne og eksterne korrimandoenheder. De bør bruge radioer, telefoner, cykler, motorcykler, biler eller bevæge sig til fods eller på hesteryg, ogbør benytte sig af stier og smutveje for at afkorte stræknin' gerne. Voksne (meend og kvinder) er ideelle til denne opgave. Storrntropper: Disse mænd bør udstyres med våben (knive, barberblade, kæder, køller, kniplerl og de bør marchere i samlet trop lige bag de usþldige og blåøjede demonstrationsdeltagere. De bør bære deres vå' ben skjult. De bør kun sættes i aktion som hvis guerilla-agitatorerne bliver angrebet'af "forstærkning", politiet. De bør slå til pludseligt' og med anvendelse af en stor grad af vold, samt brug af overraskelsesmo' mentet, for på denne måde at bortlede myndighedernes opmærksomhed, for al gøre det muligt for den interne kommandoenhed at foretage en hurtig flugt eller tilbagetrækning' Banner. og, skiltebærere: De ban' nere og skilte, som bliver brugt i de' monstrationer og forsamlinget bøt udtrykke befolkningens protest, men når forsamlingen kommer op på et meget højt niveau af eufori og almen utilfredshed, bør de personer, det er

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5 HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Frivillighed, ledelse og motivation

Frivillighed, ledelse og motivation Køb bøgerne i dag Frivillighed, ledelse og motivation V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj

OPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj OPQ Profil OPQ Kandidatrapport Navn Sample Candidate Dato 21. maj 2014 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne rapport er fortrolig og er udelukkende beregnet for den person, der har besvaret spørgerammen.

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk HIF Fodbold Årgangsbog for U9 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris - eller...? Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris? Udgivet af Dansk Boldspil-Union Oplag:? Layout/Dtp: DBU Grafisk Redaktion: Rie Døllner og Mikkel Minor Petersen Foto:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven:

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Magtanvendelse Hvad må man? Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Kap. 3 Strafbarhedsbetingelser 13. Handlinger

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere