i)ll: Foto;2' maj Tryk: NOTAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i)ll: Foto;2' maj Tryk: NOTAT 06-4816 00"

Transkript

1

2 i)ll: Foto;2' maj Tryk: NOTAT

3 ET Ff Nf RD Enhver venstreorienteret ved, at supermagten USA bruger alle midler for at forhindre en progressiv og demokratisk udvikling i Sydamerika. Men det er trods alt sjældent, at vi far fuldkommen sikre beviser for, at denne børnelærdom står til troende. Et sådant bevis er denne håndbog i psykologisk guerilla-krig, som ugeavisen KøBENHAVN er glad for at kunne bringe til vores læsere.. Bogen er udarbejdet af agenter i CA, og den er beregnet som en introduktionsbog for modstanderne af den yenstreorienterede regering i Nicaragua. De metoder, som CA vil lære sine lejeisoldater (de såkaldte "kontraer") at bruge i kampen mod sandinisterne, strækker sig lige fra snigmord til besættelser af byer. Alt med det for näl at lave optøjer og ødelægge opbygrringen af Nicaragua. Da håndbogen kom frem til den a-erikanske offentligheds kendskab i begyndelsen af november 1984, var det midt under den amerikanske præsident-valgkamp. Ronald Reagan fik pludselig meget travlt med at tage afstand fra håndbogen, som han hævdede var en underordnet ClA-agents værk. Reagan lovede samtidig, at han ville igangsætte en undersøgelse af hvem der i CA var ansvarlig for håndbogên. Resultatet af denne undersøgelse foreligger endnu ikke - men nu er Reagan også blevet valgt som præsident de næste 4 år. Uanset hvilks resultat Reagan far ud af sin under. søgélse - hvis han overhovedet ha sat en undersøgelse i gang - så bekræfter håndbogen, at det hele tiden har været Reagans hensigt at vælte sandiniststyret i Nicaragua. Og med al ønskelig tydelighed understreger håndbogen, at CA çtår bag kontraernes skjulte krig mod det nicarasuanske folk. Sandinisterne Det venstreorienterede sandinist-styre kom til mag_ ten i Nicaragua i 1979, da den hidtidige USA-venlige diktator Anastasio Somoza blev styrtet. Somoza va sidste skud på et familiedynasti, der havde ejet Nicaragua siden 1930erne. Sandinist-styret, som CA med alle midler bekæmper, er populært hos den nicaragtranske befòlkning. Præsident-valget, som blev holdt den 4. november i å,r, gav sandinisterne knap 67 pct. af stem- ' merne, mens den borgerllge blok kun fik knap 24 pct. Valget blev iøvrigt rost selv,fra borgerlig side i Nicaragua. Selve kontraernes kampform viser, at CAs lejesoldater derimod ikke er populære i befolk ingen. Siden 1979 har USA i øvrigt brugt et beløb mellem 80 og 150 millje s dollars til at støtte kontraerne, hvis antal skønnes at være mellem 10 og Hvis kontraerne vat.populære i befolkningen, ville de leve og kæmpe sanrmen med bønderne mod den sandinistiske regering. Men det gør de ikke -'i stedet skjuler de sig i bjergene og foretager nålestiksaktioner mod regeringen. Håndbogen giver forøvrigt.flere anvisninger på, hvordan kontraerne kan blive populær blandt befolkningen - ved at tale venligt etc. Nå man:læser bogen, skal man hele tiden være opmærksom på, at der er byttet om på rollerne - i,håndbogen er heltene blevet til skurkene og omvendt. Klarest måske udtrykt af Reagân, der har kaldt kontraerne for frihedskæmpere. På samme måde betyder udtryk som oimperialister. eller,rterrorister. i denne forbindelse sandinisferne... Og til slut en bemærkning om oversættelsen: Denne danske udgave.er oversat fra engelsk, men oprindeligt er håndbogen udarbejdet på spansk. Oversættelsen fra spansk til engelsk er foretaget af den amerikanske kongres, bureau for oversættélser, mens ugeavisen KØBENHAVN er ansvarlig for oversættelsen til dansk. Det knudrede sprog, som håndbogen üil tider har, skyldes ikke de to oversærtelser, men må tilskrives forfattérne - CA.

4 -4 NDHOLD: Forord..;...:...:..."""",' 5 ndledning ;,...":" 6 Kamp- og propagandatropper ;... Væbnet propaganda... Væbnede propagandaenheder Udviktingen af og kontrol med frontorg. Udviklineen af og kontrol med frontorganisationer ; Massiv gennemgribende støtte ved hjælp af psykologiske operationer.'... 2L Appendix... 2L

5 5- Ptykolog ske o guerillakrig Forord (spansk: guerilla fra suerra:. krigleuerila: liüe krie) Af Tøyclcøn sit inderste er guerillakrig en politisk kampform. Derfor overskrider selve dens operationsområde de tenitoriale grænser, der kendetegner konventionel krigsførelse, fordi' man ønsker at trænge ind i kernen af det politiske væsen: det "politiske dyr., således som Aristoteles definerede det. Faktisk bør man betragte mennesket som det vigtigste mål for en politisk krigsførelse. Og nå,r man opfatter mennesket som et militært mål for guerillakrigen, viser det sig, at det mest kritiske punkt i men esket er dets forstand og overbevisning. Når først man er nået ind til forstanden, er det "politiske dyro besejret uden nødvendigvis at være blevet ramt af kugler. Guerillakrig opstår ud af og udvikler sig i det politiske miljø; i den konstante kamp om at beherske den politiske opfattelse, som findes i aue mênnesker, og som kollektivt udgør 'det 'miljø", hvori guerillakrigen udkæmpes; og det er netop her, dens sejr eller nederlag afgøres. Denne -opfattelse af guerillakrþ som politisk krigsførelse bevirker. at de psykologiske operationer bliver en afgørende faktor for hvilket resultat,. man opnår. Således er målet altså folks overbevisning, hele befolkningens, dvs. både vore styrkers, fiendens styrkers og civilbefolkningens forstand. Denne bog er en håndbog for optræning af guerillatropper i psykologiske kamphandlinger, og konkret er den udarbejdet med henblik på det kristne og demokratiske korstog, som Frihedskomrhandoerne udfører i Nicaragua. Velkommen. - i l i i

6 -6 lndledning 1. Generelt Formrålet med denne bog er at indføfe den fremtidige guerillasoldat i den teknik, der ligger bag psykologiske operationer, som er af umiddelbar og praktisk værdi for ham under guerillakrig. Dette afsnit er af indledende og generel ka akter; senere afsnit vil behandle nedenstående punkter mere detailleret. Guerillakrigssituationen er af en bådan beskaffenhed, at den ikke tillader sofistikerede psykologiske operationer, og derfor er det nødvendigt for gruppeledere, afdelingsledere og eskadronledere, at de - med minimale instrukser fra højere sted - er i stand til at udføre psykologiske kamphandlinger ved hjælp af kontaktpersoner, som fuldstændigt er på højde med situationen, dvs. deres grundlag. 2. Karhp- og propagandatropper For at opnå de maksimale resultater af de psykologiske operationer under guerillakrigen må hver enkelt guèrillasoldat være ligeså motiveret for at udsprede propaganda, som han er for at kæmpe. Dette indebærer, at den individuelle politiske bevidsthed omkring selve kampen.bør være ligeså højt udviklet hos guerillasoldaten som hans kampevne. En sådan politisk bevidsthed og motivation opnås gennem gruppedynamik og selvkritik som standardmetode.for instruktionen i gueritlaoptræning og -operationer. Gruppè- 'diskussioner hæver ånden og styrker enheden i guerillagruppens tankegang, og der lægges et socialt pres på de svage medlemmer for at udfylde deres rolle bedre i fremtidig træning eller kamp. Selvkritikken skal gå på den enkeltes ydelse eller manglende ydelse til sagen, bil bevægelsen, til kampen osv, og vil give et positivt individuelt engagement til gruppens mission. Det ønskede resultat er en guerillasoldat, som kan retfærdiggøre sine handlinger overbevisende både over for en hvilkensomhelst nicaraguaner, han måtte komme i kontakt med, og - i særdeleshed - overfor sig selv og sine kammerater, der er involverede i guerillakrigens omskiftelighed. Det betyder, at enhver guerillasoldat må være overbevisende i sin direkte kommunikation med folket, hvad enten det drejer sig om kamp eller propaganda; han skal være i stand til at give 5 eller 10 logiske grunde for, hvorfor fx. en bonde skulle give ham klæde, nål og tråd til at reparere hans tøj med. Når en guerillasoldat opfører sig således, så vil fjendens propaganda aldrig få held med at gøre ham til en fjende i folkets øjne. Desuden betyder dette, at der - psykologisk set - er en mening med sult, kulde, træthed og usikkerhed unde4 hele kampen pga. hans konstante måilbevidsthed. 3. Væbnet propaganda Væbnet propaganda omfatter enhver handling, der er fuldført; og det gode indtryk, som vore væbnede styrker gør, vil resultere i en positiv holdning i befolkningen overfor vore styrker; væbnet propganda inkluderer ikke tvungen indãktrinering. Væbnet propaganda forbedrer befolkningens opførsel overfor os, og dette sker ikke under tvang. Det betyder, at en væbnet guerillaenhed i en landsby ikke må give indtryk af, at våben udgør dens styrke overfor bønderne, men snarere at den er bøndernes styrke mod den sandi' nistiske undertrykkelsesregering. Dette,opnås g nnem en tæt identifikation med folket, som fx. ved at leegge våbnene til side og arbejde sammen med bønderne i deres marker; når de bygger; når de høster; når de fisker osv.; ved at forklare de unge mænd det grrundlæggende om våben, f.eks ved at give dem et våben, der ikke er ladt, lade dem røre ved det, se det osv.; ved at forklare dem nødtørf.- tigt om brugen af våbenet; ved med simple slogans at beskrive, hvordan våben vil hjælpe folket til at vinde dets frihed; ved med folket at kræve hospitaler, uddannelse, lavere. skatter osv. Målet for alle disse handlinger er at skabe en identificering mellem folket på den ene sidê, og våbnene og de þerillatropper, der baerer dem, på den anden, således at folket løler, at våbnene indirekte er deres våben, som kan forsvare dem og hjælpe dem i deres kamp mod et repressivt regime. mplicit terror eksisterer altid side om side med våben, eftersom folk inderst inde er klar over, at våbnene kan bruges mod dem, men så længe eksplicit tvang undgås, kan man opnå en positiv holdning i folk overfor tilstedeværelsen af væbnede guerillatropper. 4. Væbnede propagancia gïupper Væbnede Propaganda grupper (EPA - ejéritos de propaganda armada: Væbnede propganda styrker) dannes ved en omhyggelig udvælgelse af troværdige og højt motiverede guerillasoldater, der blander sig med folk, opfordrer folk til at støtte guerillatropperne og gørc modstand mod fjenden. En høj grad af politisk bevidsthed skal kombineres med guerillatroppernes evne til at udføre 'væbneto propaganda, så man opnår et planmæssigt, velprogrammeret og kontrolleret resultat. Den omhygge' lige udvælgelse af medlemmerne af sådanne grupper, baseret på deres overtalelsesevne under uformelle diskussioner og deres kampevne, er vigtigere end deres uddannelsesmæssige baggrund eller træningsprogrammet. De væbnede propagandagruppers taktik skal udføres i det skjulte, og skal udgøre en parallel til taktikken for selve guerillakrigsførelsen. Kendskab til folkepsykologien er ojtafgø' rende for de væbnede propagandatropper, men betydeligt, flere fås fra lokale EPAprogrammer. 5. Udvikling af og kontrol over " Frontcorganisationer Udviklingen af og kontrollen over (eller "fronto facade) organisationer finder sted gennem en subjektiv intern kontrol af gruiriremøder for "interne kadrer", og ved en beregning af på hvilket tidspunkt disse kombinerede foranstaltninger kan anvendes på masserne.

7 Veletablerede borgere, såsorn læger, sagførere, forretningsmænd, lærere osv. skal først hverves som 'samfundskorsfarere., typisk til uskadelige beveegelser indenfor kampområdet. Når deres "indblanding.i i undergrundsorganisationen afsløres for dem, vil dette udgøre et psykologisk pres, så man kan bruge dem som 'interne kadrer" indenfor grupperinger,'som de allerede tilhører, eller som de kan blive medlemmer af, De vil så modtage instruktion i teknikken bag overüagelse af kontrollen over målgrupper, så de kan støtte vor demokratiske revolution gennem en gradvis og behændig proces. Et cellekontrolsystem isolerer individerne fra hinanden, og i det rette øjeblik bruges deres indflydelse til en fusion af grupperne i en forenet national front. 6. Kontrol over møder og:massemøder Kontrol over massemøder til støtte for guerillakrigen finder sted internt gennem en skjult kommandoenhed, bodyguards, sendêbud, chokstyrker {urostiftere), folk, som bærer transparenter og skilte (hvilket også bruges til at give signaler), folk som råber slogans, altsammen under kontrol af en udefrakommende kommandoenhed. Når kadrerne er anbragt eller rekrutteret i organisationer som f.eks fagforeninger, ungdomsorganisationer, landbrugsorganisationer eller organisationer for de liberale erhverv, vil de begynde at manipulere disse gruppers mål sætninger. Vor bevægelses psykologiske mekanisme,gennem interne kadrer vil forberede en mental holdning, som i det afgø' rende øjeblik kan bringes til at eks' plodere i retfeerdig vold. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af en lille gruppe guerillasoldater, som har infiltreret sig i masserne; deres mission er at agitere, idet de giver indtryk af, at de er mange, og at de har eln stor folkelig opbakning. Ved at bruge denne taktik kan en styrke på agitatorer iværksætte en demonstration med deltagere. 7. Støtte fra kontaktpersoner, der kender ile virkelige forhold Støtte fra lokale kontaktpersoner, som er fortrolige med virkelþhedens verden, opnås ved at udnytte sociale og politiske svagheder i målsamfundet ved hjælp af propaganda-kamptropper, væbnet propaganda, væbnede propagandagrupper, dækorganisationer og massemøder Kamp- og propagandatropperne vil blive dannet som resultat af et løbende indoktrinerings- og motivationsprogram. Deres mission er at vise folket, hvor stor og retfærdig vor bevægelse er, set med nicaraguanske øjne, ja i hele verdens øjne. Efüersom de identificerer sig med vore folk, så vil deres sympati med vor bevægelse vokse, hvilket vil medføre en større folkelig støüte til frihedskommandoerne, og dette vil svække støtten til det nuværende regime. Den væbnede propaganda vil udbygge denne folkelige identifikationsproies med de kritsne gu.erillatropper, idet den vil fremskaffe konvergerende (sammenfaldende) punkter, der taler imod dpt sandinistiske regime. De veebnede propgandastyrker vil stille et flertrinsprogram til rådighed om, hvorledes man planmeessigé skal overbevise om nødvendigheden af guerillakrig i alle landets egne. Desuden er disse styrker vor bevægelses "øjneo8øreru- Udviklingen af og kontrollen over dækorga isátioner i guerillaliþn vil gøre vor bevægélse i stand til at skabe en opiskesnert"effekt i befolkningen, når ordren til fusion gives. Nar infiltrationen og den interne subjektive kontrol er blevet udviklet parallelt med andre guerillaaktiviteter. så vil en kommandant fra vor side bogstaveligt talt kunne ryste op i sandiniststrukturen, og erstatte denne. Massemøder er kulminationen på en udbredt basisstøtte fra folket, og disse kommer ind i billedet på de senere stadier af vor operationen. Dette sker først, når vi kan v elte regeringen, og når revolution kan udføres åbenlyst, eftersom det kræver et nært samarbejde med hele landets befolkning, samt med kontaktpersoner, som er fortrolige med den virkelige situation. Guerillakrigens taktiske indsats er rettet mod fjendens svagheder og mgd at ødelægge fjendens militære modstandsstyrke, og den bør gä parallelt med en psykologisk indsats for at svække og ødelægge fjendens politiske kapacitet samtidigt hermed. For guerillakrig gælder det, mere end for nogen anden form for militær indsats, at de psykologiske aktiviteter bør foregå samtidigt med de militære, for at man kan opnå det ønskede må. Kamp- og propagandatropper 1. Generelt Formalet med dette afsnit er at gøre guerillasoldaten bekendt med den teknik bag psykologiske kamphand- inger, som kan gøre guerillabevægêlsens socio-psykologiske effekt så stor som muligt, idet den sætter guerillasoldaten i stand til at drive propaganda, foruden at han kan kæmpê. Den situation, som guerillasoldaten befinder sig i, er af en sådan a,rt, at sofistikerede faciliteter for psykologiske operationer ikke star til rådighed, og derfor bør effektiv ansigt-til-ansigt overüalelse kunne \ anvendes af hver enkelt guerillasoldat. 2. Politisk bevidsthed Den individuelle politiske bevidsthed hos den enkelte guerillasoldat, bag-

8 i- l i -8 grunden forhans kamp, er ligeså vig' tig som hans kampevner. Denne politiske bevidsthed og motivation opnås sålledes: - Ved at hæve guerillasoldatens kamppotentiale gennem en sty kelse af ha{s motivation for at kæmpe. - Ved'at guerillasoldaten opfatter sig selv som et afgørende led mellem de demokratiske guerillatropper og folket, og at han erkender at hans støtte er afgørende nødvendigt for begges eksistens. - Ved at fremme befolkningens støtte til et landsomfattende oprør gennenm de lokales støtte til guerilla' tropperne, eftersom det er det lokale.niveau, som skal udgøre en psykolo' gisk basis i befolkningen for den poli' tik, der skal føies efter sejren. ' - Ved at udvikle tillid i guerilla' tropperne og i befolkningen til en genopbygning af en lokal og national regering. - Ved at fremme værdien af både guerillatropper og folket deltager i oprørets medborgeranliggender og i de nationale prograuìmer. ' - Ved at udvikle i hver enkelt guerillasoldat evnen til at overbevise mennesker ansigt-til-ansigt, for at vinde befolkningens støtte, som er altafgørende for at guerillakrigen lykkes. 3. Gruppedynamik Den politiske bevidsthedsopbyeping og motivation opnås v.h.a. gruppe' dynamik i små enheder. Gruppedis' kussionsmetoden og selvkritikken er en generel guerillaoptrænings' og operationstelcnik. Gruppediskussioner hæver ånden og styrker enheden i tænkemåden hos små g;uerillagrupper, og den ud' øver et. socialt pres på er svageste medlemmer, der kan tjene til at få dem til at udføre deres mission bedre, både i træningen og i fremtidige kampaktioner. Gruppediskussioner' ne bør specielt sigte på føþende punkter: - at skabe s yelyillig indsti[ine til vor bevægelse. Gennem den lokale og den nationale historie skal det gøres klart, at sandinistregimet Der styret af udenlandske kræfter", det er "re' pressivto og og selv' "imperialistisk; om der sidder nicaraguanere i rege' ringen, så er de Dmarionetter", styret fra Sovjetunionen og Cuba, altså af udenlandske magter. - altid at understrege den lokale indfaldsvinkel. Spørgsmål af inter- 'national karakter kan kun forklares udfra lokale episoder i guerillakrigen. - at vort mål er at forene nationen. Dettebetyder, at vi giver sejren over de sandinistiske væbnede styrker første-prioritet. Vor oprørsbevægelse er en pluralistisk politisk platform, fra hvilken det er vor hensigt aü vinde frihed, lighed, en bedre økonomi med arbejdsfaciliteter, en højere levestandard og et sandt demokrati for alle nicaraguanere uden undtagelse. - at give hver enkelt guerillasoldat en klar forståelse af, at kampen drejer sig om at opnå national selvstæn' dighed mod den sovjettisk-cubanske imperialisme. Diskussionslederne skal sørge for at guerillasoldaterne vil indse det sandinistiske systpms uretfærdigheder. - at vise hver enkelt guerillqsoldat nødvendigheden af en god opførsel, hvis man skat vinde befolkningens støtte, DiskussionÈlederne bør overbevise.guerillasoldaterne om, at befdlkningens holdning og mening spiller en afgørende rolle, eftersom sejren ikke er mulig uden en folkelig opbakning. - Selvkritikken skal foregå ipositive vendinger, som kan støtte bevægelsens mission, og som kan give guerillasoldaterne den overbevisning, at de har et konstant og positivt individuelt ansvar for gruppens mission. nstruktionsmetoden skal være følgende: A) En inddeling af guerillastyrken i afdelinger til gruppediskussion, hvori både indgår over- og underordnede medlemmer, nårsomhelst den taktiske situation tillader dette. Sammensptningen af små enheder 'bør opretholdes, når disse grupper udpeges til opgaver. B) Der skal udpeges en politisk kadre i guerillastyrken til hver gruppe for at styre diskussionen. Afdelingslederen bør hjælpe kadren med at fremme studierne og at få fremlagt tankerne. Hvis der ikke er politiske kadrer nok til hver afdelingen eller hvert sted, så skal lederne styre diskussionen, og de kadrer, som er til rådighed, skal besøge grupperne på skift. C) Det tilfalder kadren (eller lederen) at styre gruppens diskussion, så den kommer til at berøre bestemte punkter, og man når frem til en korrekt konklusion. Guerillasoldaterne skal føle, at det er deres egen frie konklusion. Kadren skal fungere som Pri' vatlærer. Kadren eller lederen skal ikke fungere som forelæser,"men skal' hjælpe gruppens medlemmer med at studere og udtrykke deres meninger. ù) Den politiske kadre skal efter hver diskussion opsummere de vigtigste punkter, idet han leder guerillasolda. terne mod den korrekte konklusion. Enhver alvorlig afuigelse fra bevægelsens mål bør beniærkes af kadren, og reporteres til styrkens komman' dant. Om nødvendigt vil der blive aftroldt et kombineret gruppemøde, hvor et hold af politiske kadrer vil forklare og rette misfqrståelsen. E) De politiske kadrer skal opføre sþ demokratisk: de skal bo, spise og arbejde sammen med guerillasoldaterne, og hvis det er muligt, skal de kæmpe side om side med dem, og dele deres levevilkår. Alt dette vil fremme forståelsen og samarbejds' viljen, og det vil hjæpe i diskussionen og meningsudvekslingen. F) ndskrænk ikke gruppediskussionerne til lejren eller basen, men diskutér med civilbefolkningen i byen og i operationsområdet, nårr det er muligt. Dette bør gøres, for at under' strege kampens revolutionære natur, samt for at vise, at de guerillasolda' ter, som identificerer sig med folkets må, også bevæger sig rundt blandt befolkningen. Guerillasoldaten bør blande sig med folket, ganske som kadren gør det med guerillasoldaterne, og han bør bo, spise og arbejde sammen med folket for at virkeliggøre enheden bag de revolutionære tan' ker. Principperne for gruppediskussion mellem guerillasoldaterne og den politiske kadre er som følger: - organisér diskussionsgrupper På stations - eller afdelingsniveau. En kadre kan ikke være sikker På, at begreberne og konklusionerne er blevet forstået og accepteret"af gue' rillasoldaterne i store grupper' en gïuppe på 10 mænd kan han bedøm' me og kontrollere situationen bedre. På denne måde vil alle eleverne delta' ge i meningsudvekslingen med den politiske leder, gruppelederen og også den politiske leder. Særlig op' mærks-omhed skal gives til individets

9 9- evne til at diskutere målene for op' rørskampen. Når en guerillasoldat udtrykker sin mening, så vil han være interesseret i at } øre andres mening, hvilket vil lede til enhed i opfattelsen. - sammenhold de forskellige synspunkter og nå frem til en holdning ðller feelles konklusion. Dette er den politiske guerillakadres vanskeligste opgave. Efter gruppediskussionerne ai bevægelsens demokratiske måü, skal léderen af guerillabevægelsens politiske kadregrupper sammenholde ãe enkelte gruppers konklusioner i en generel opsummering. På et møde mellem alle diskussionsgrupperne skal kadren fremlægge de vigtigste punkter, og guerillasoldaterne har 9å mulighed for at forklare eller modifi' cere deres meninger. For at udføre dette. skal konklusionerne opsunmeres i sloganform, når dette er muligt' - mød de nationale og lokale problemer i vor kamp med ærlighed. De politiske kadrer skal altid være forbe' iedt på at diskutere løsninger på problemãr, som guerillasoldaterne har observeret. Under diskussionerne bør guerillasoldaterne lade sig lede af føl' gende tre PrinciPPqr: tankefrfüed Udtryksfrihed ât koncentrere tankerhe om den demokratiske kamps måll Det ønskede resultat er en guerillasoldat, som på overbevisende måde kan retfærdiggøre alle sine handlin' ger, når han kommer i kontakt md folk fra byen, samt især overfor sig selv og sine guerillakammerater, der lever under guerillakrigens omskifte' lighed. Dette betyder, at hver enkelt gue' rillasoldat vil opnå en effektiv an' sigt-til-ansigt overtalelsesevne som kamp-propagandasoldat i sin kon' takt med folket; så meget, at han kan give 5-10 logiske grunde til at f.eks õnþonde skulle give ham klæde, eller nål og tråd til at reparere hans tøj med. Når en guerillasoldat opfører sig således, kan ingen ProPaganda fra fjendens side gøre h m til "ter or' ist" i folkets øjne. Derudover vil der være en mening med sult, kulde, træthed og usikker' hed under guerillakrigen Pga. den stadige psykologiske orientering. 4. Lejrforeskrifter Ved at lade guerillaenheder ligge i ejr opnås en større motivation; derudover reduceres distraktionsmo' menterne, og samarbejdsånden i de små enheder styrkes, altsammen fordi man far det þsiske miljø til at stemme overens med det PsYkiske' Afdelingslederen skal opstille de almindetige lejrforskrifter. Så sndrt de har stillet deres opbakning, vil afdelingslederen vælge et passende sted at slå lejr På' Han bør vælge et sted, som rager op i terrænet, hvorfra der er to eller tre flugtruter' Blandt sine mænd udvælger han nogle, og giver dem ansvaret for: - renholdelse af lejrområdet - passende afløb i tilfælde af regn' Desuden skal der bygges nogle sþt' tegrave eller skjul til skytterne i til' tæl e at nødsituationer. Og der skal bygges et ildsted, hvilket gøres ved uù iun" nogle små render og anbringe tre sten der; hvi,s ildstedet bygges på en forhøjning, vil det blive fyldt med ler og sten, - ui bygg" en skærmmur, som På siderne og toppen dækl<es med gtene og blade fra vegetationen på stedet' Dette vil fungere som camouflage og vil beskytte mod, at man bliver opdaget fra luften eller af fjendens patrul' jer -- rundt omk ing. at grave et latrin samt et hul, hvori affald kan begraves; begge skal kastes til når lejren forlades' Nå,r lejren er bygget, anbefales det, at vagter anbringes på adgangsstederne i fornuftig afstand, så advarselsråb kan høres. Nu skal oþså kodeordet bekendtgøres, og det skal udskiftes hvet 24. time. På forh'ånd skal kommandanten bestemme et alternativt mødested, hvis man blivernødttil at forlade lejren i hast, så man er i stand til at mødes på et allerede bekendt sted; desuden bør man informere Patruljen om, at hvis det heller ikke kan lade sig gøre at mødes der. så findes der et tredje mødested' Disse forskrifber styrker guerilla' gruppens.motivation og hæver enhe' ãeni samarbejdsånd. Faren, følelsen af usikkerhed, ængstelse og guerilla' soldatens daglige bekymringer kræver et håndgribeligt bevis på, at han hører til, for at han kan holde ånden og moralen oppe. Foruden den gode fysiske tilstand, som guerillasoldaten er i, er en god pqykisk tilstand ogsä nødvenrlig; og iit-d"tt" formål anbefales gruppedis' kussioner og dyrkelsen af selvkritik' eftersom dette i høj grad vil styrke hans ånd og moral. At have brudt lejren op med den indsats og det samarbejde fra alle, som det kræver, styrker gruppens ånd. Guerillasoldaten vil så være styrket í sin opfattelse af enheden i de demokraüiske må. õ. Vekselvirkning med folket For at sikre folkelig opbakning, afgørende for en heldig udvikling af gue' rillakrigen, bør lederne foranledige en positiv gensidig påvirkning ggllem ãirrilb"fo[.ttittgen og guerillasoldater' ne, ved hjælp af 'bo, spiô og arbejd safitmen med folket"-princippet' samt opretholde kontrollen over ãkti' viteterne. Under gruppediskussioner bør lederne og de Politiske kadre gøre meget ud af at vise deres egen iositive identificering med folket' Det kan ikke anbefales at tale om militære taktiske planer under dis; kussioner med civilbefolkningen' Den kommunistiske fiende bør Primært udpeges som folkets fiende n ' 1' og som noget sekundærb fremstilles som en trussel også mod vore guerilla' styrker. Nårsomhelst det er muligt, bør en gruppe medlemmer, som har en høj potiti"l bevidsthed og en veludviklet disciplinær opførsel overfor det ar' bejdõ, der skal udføres, udvælges til at blive sendt til folkerige områder' så de kan arbejde direkte med den væbnede propaganda: gennem direkte sámtaler ûred folk skal de søge at overbevise disse, og føþnde princip' ' per for denne opgave skal følges: - respekt for menneskerettighederne og for Privat ejenedom - de skal hjætpe de mennesker i deres fælles arbejde - de skal. beskytte dem mod kom' munistiske aggressioner - de skal lære folk miljøpleje, de skal lære folk at læse osv, altsanmen for at vinde deres forürolighed, hvilket òenere vil have skabt en bedre - demokratisk ideotogisk forberedelse' Denne holdning vil skabe sympati blandt bønderne for vor bevægelse, og de vil straks blive én af vore gen' nõm sþtte til transport' og forsy' ningstjenesten, de vil dække for os, og de vil bringe efterretninger om fþnden eller deltage direkte i kamp' Guerillasoldaterne bør kunne overj

10 -10 bevise ved hjælp af.ord - og ikke diktatorisk ved brug af våben. Hvis de.opfører sig såiledes, vil folk fiøle at de bliver respekterede, og vil være mere tilbøjelige til at.modüage vort budskab, hvilket vil give sig udslag i folkelig opbakning. Hvorsomhelst i folkelige om åder der udføres taktiske guerillaoperationer, bør holdet parallelt hermed foretage psykologiske aktioner, som skal gå forud for, følge og konsolidere det fælles mål: man skal forklare folket om vor kamþ; forklare at formålet med vor tilstedeværelse er at give alle nicaraguanere uden undtagelse fred, frihed og demokrati; forklare at vi ikke kæmper mod nicaraguanere, men mod den iussiske imperialisme. Dette tjener til at sikre større psykologiskþ resultater, som kan styrke operationerne i fremtiden. 6. Konklusioner Guerillakrigens situation er af en sådan beskaffenhed, at den ikke råder over sofistikerede faciliteter for psykologiske operationer, men kamppropgandaguerillasoldatens ansigttil-ansigt overtalelse af folket er et eïfektivt og muligt værlitøj, som vi skulle gøre brug af i så vid udstrækning som muligt gerìnem hele kampen. Uæbnet propaganda 1. Generelt Det er en udbredt misforståelse af 'væbnet propaganda.i, at det )'er en taktik, som går ud på at tvinge folk ved hjælp af våbeno. virkeligheden indebærer den ingen tvang, men guerillasoldâten bør kende principperne.og metoderne for denne taktik. Formålet rred dette afsnit er at give guerillaeleven en forståelse for hvilken væbnet propaganda, der bør bruges, og som man er i stand til at anvende under guerillakrig. 2. T æt identificering med folket Væbnet propaganda omfatter alle de -handlinger, som udføres af en væbnet styrke, hvis resultater forbed er folkets holdning til denne styrke, og det omfatter ikke tvungen indoktrinering. Dette sker ved, at man identificerer sþ med folket ved enhyer lejlished. F.eks: - ved at lægge våbnene til side og arbejde sarnmen med bønderne på landet: man bygger, fisker, reparerer tage, transporterer vand osv. - når guerillasoldaterne arbejder sammen med folket, kan de bruge slogans båsom "mange hænder som gør små ting, men gør dem sammen(. - ved at tage del i folkets opgaver kan guerillasoldaterne opbygge et nært bånd mellem sig selv og folket, og på samme tid vil der opstå den folkelige opbakning af vor bevægelse. - under patruljering og ved ndre operationer omkring eller i landsbyerne, skal enhver guerillasoldat opføre sig respektfuldt og høflþt overfor folk. Derudover skal han bèveege sig med forsigtighed og altid være helt parat til at kæmpe, hvis det bliver nødvendigt. Men han må ikke altid betragte alle mennesker som fjender, der er mistænksomme eller fjendtlige. Selv i krig er det muligt at smile, le eller hilse på folk. Det er jo i bund og grund vort folk, som er grunden til vor revolutionære opfattelse, som er grunden til at vi kæmper. Vi må opføre os respektfuldt overfor dem i alle mulige situationer, der måtte opstå. På steder og i situationer, hvor det er muligt, f.eks når de hviler ud under fremmarchen, kan guerillasoldaterne fo klare brugen af våbnene til de unge mænd. De kan vise dem en riffel. som ikke er ladt, og lære dem at lade og aflade dem, lære dem om hvordan man bruger dem, at sigte på imaginære mål, eftersom disse mennesker er potentielle rekrutter til vore styrker. Guerillasoldaterne bør altid være torberedt på med simple slogans - hvadenten det sker med fuldt overlæg eller mere tilfældigt - at forklare grunden til, at de bærer våben:,våbnene er for frihed, de er forjeres skyld". våben kan vi stille krav som "Med f.eks hospitaler, skoler, bedre veje og social service for folket, for jer". "Vore våben er i sandhed folkets våben, jeres våben". "Med våben kan vi ændre sandinistkommunistregimet, give folket et sandt demokrati, så vi alle kan få bedre økonomiske muligheder". Alt dette for at få folket til at identificere sig med våbnene og guerillasoldaterne, som bærer dem. Endelig bør vi få folket til at fløle, at vi tænker på dem og at våbnene er folkets våben, for at hjælpe og besþtte dem mod dette kommunistiske, totalit ere, imperialistiske. regime, som er fuldkommen ligeglad med befolkningens behov. 3. mplicit og explicit terror En væbnet guerillastyrke involverer altid implicit terror, fordi befolkningen,.uden at sige dette højt, frygter, at våbnene måske vil blive brugt imod dem. Alligevel, hvis terroren ikke viser sig direkte, kan man forvente positive resultater. Under en revolution lever folk under den konstante trussel for aü ide fysisk overlast. Hvis regeringens pbtiti ikke formår at sætte en stopper for guerillaens aktivitetdr, vil befolkningen miste tiltroen til regeringen, som pr. definition har til opgave at garantere indbyggernes sikkerhed. Alligevel skal guerillaerne passe på ikke at komme til at fremstå som repræsentanter for explicit terror, fordi dette ville resultere i tab af folkelig opbakning. For at bruge følgende citat, fremsat af lederen af HUK-guerillabevægelsens på Fillipinerne: Befolkninger lader sig imponere af våben, ikke for den frygt de indgyder, men snarere af den styrke, de repræsenterer. Vi må vise os for folket, støtte dem med vore våben.. Dette er således med få ord kernen ivæbnêt propaganda.

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Fredag d. 13. marts kl. 19.30-22.15 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO mm. giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Forberedelse. Gennemføring. Succes.

Forberedelse. Gennemføring. Succes. Forberedelse. Gennemføring. Succes. Kelly Services Interviewguide til kandidater Hos Kelly Services er vi dedikerede til at udarbejde værktøjer og stille disse til rådighed således, at du kan optimere

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille Børnefodbold i Gundsølille Indhold Forord... 3 Fokuspunkter fra den sportslige koordinator... 4 De 10 trænerbud (DBU)... 5 Niveauet, mængden, holdet og bolden.... 6 Intro til oversigten... 6 Trænerkvalifikationer...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere