1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)
|
|
- Sten Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsens titel: Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område Til uddannelsen er der udarbejdet to inspirationsmaterialer. Et til det pædagogiske område og et til socialog sundhedsområdet. Dette er inspirationsmaterialet til det pædagogiske område. Inspirationsmaterialet er udviklet af: Maja Kellberg Århus Social- og Sundhedsskole, Olof Palmes Alle 35, 8200 Århus N mak@sosuaarhus.dk Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: Moder-FKB: 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Endvidere tilknyttet følgende af EPOS FKBere: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap (moder-fkb) 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge 2688 Patientrelateret service på sygehusene 2726 Arbejde på klubområdet og i kulturhuse Arbejdsfunktioner Hvert år mister en stor gruppe af børn og unge et nærtstående familiemedlem eller kammerat. Hertil kommer at mange børn og unge lever i en hverdag, hvor deres mor eller far er alvorligt fysisk syg, og hvor angsten for at miste vedkommende får afgørende indflydelse på, hvordan børne- og ungdomslivet kommer til at se ud. Det betyder, at der hver dag er mange børn og unge, der berøres af sygdom og død og bag dem står endnu flere pårørende og familiemedlemmer. I og med at disse børn og unge dagligt er i kontakt med professionelle voksne, hvad enten det er i dagplejen, børnehaven, skolen eller i fritidslivet stilles der store krav til det pædagogiske personales kompetencer. Det er vigtigt, at man som professionel og ansvarlig voksen ved, hvordan den normale sorgproces forløber hos børn og unge, hvordan man skal tale med børn og unge i sorg eller krise, og ved, hvad der kan ydes af støtte og hjælp i den akutte situation og tiden derefter. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger vil være meget forskellige; de vil være præget dels af det arbejdsområde, de kommer fra, dels af, om de har en pædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende, eller om de er ufaglærte. Der kan være deltagere, der arbejder meget alene, f.eks. dagplejere og deltagere, som altid har kolleger omkring sig. Eksempelvis pædagogiske medarbejdere i børnehaver, vuggestuer og fritidsordninger. 1
2 Relevante uddannelser at kombinere med Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet Arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 2. Ideer til tilrettelæggelse Kurset kan afholdes som samlet 5 dages kursus eller afholdes med split som hhv dage eller dag. Ved afholdelse med split anbefales det, at nærmeste leder informeres om den splitopgave deltagerne evt. sendes hjem med. Splitopgaven kan fx være en refleksionsopgave over temaer fra kurset og/eller en opfordring til at få en dialog på arbejdspladsen om temaerne fra kurset. Det er tanken at nærmeste leder kan støtte deltagerenes i splitopgaven og dermed støtte deltagerens læring og fremme transfer. Som en hjælp til lederen kan det aftales, at kursusmateriale sendes til denne. Det anbefales, at deltagerne skriver logbog løbende gennem kurset. 3. Temaer Temaoversigt Tema 1 Sorg- og kriseforståelse Tema 2 Fagpersonens betydning og ansvar for børn og unge i sorg eller krise Tema 3 Fagpersonens kompetencer i mødet med sorg- eller kriseramte børn og unge og den nærmeste familie Tema 4 Rørt, ramt og rystet som fagperson Tema 5 Arbejdet med handleplaner Tema 6 Offentlige tilbud om støtte til sorg- eller kriseramte børn og unge samt den nærmeste familie Tema 1: Sorg- og kriseforståelse Der indledes med tema 1 med henblik på at give deltagerne en bred forståelse af forskellige teoretiske perspektiver på sorg- og krise. I den forbindelse bliver det væsentligt at fremhæve de forskelle, der kan være på børn og unges håndtering af en sorg- eller krisesituation i modsætning til de voksne. Herudover peges der på, at nogle faktorer og omstændigheder omkring dødsfaldet kan have særlig betydning for sorgprocessen og komplicere denne, hvorfor fagpersonen må have en særlig opmærksomhed rettet herpå. Emne 1: Definitioner på sorg og krise Emne 2: Sorg- og krise reaktioner hos børn og unge Emne 3: Sorg som en relationel udfordring/fagpersonens møde med den sorg- eller kriseramte Emne 4: Dødsfaldets omstændigheder Emne 5: Kønsforskelle i sorgarbejdet Emne 6: Kompliceret sorg hos børn 2
3 Filmklip fra Når børn mister 1-5. Produceret for DR af: TV-DOK, 2002, spilletid: 144 min. Kræftens bekæmpelse. Vælg én af de fem film. Temaets emner udfoldes af underviseren i forhold til den valgte video. Dette forudsætter, at underviseren har forberedt en analyse af videoen med afsæt i den anbefalede litteratur om sorg og krise. Derefter refleksionsøvelse ud fra TPS-metoden som går ud på følgende: o Think: Hvad er deltageren blevet optaget af efter filmen og analysen af denne? o Pair: Deltagerne deler deres refleksioner med sidemanden eller i mindre grupper. o Share: Underviseren inviterer til fælles refleksion på klassen. Deltagerne fremlægger for hinanden hvad de har været optagede af. Opsamling: Underviseren kan afrunde dagens tema med en kort opsamling på deltagernes sorg- og kriseforståelse. Opsamlingen kan ske i form af en quiz, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve deres viden på området. Underviseren får ligeledes et billede af, hvilke områder der evt. kan/skal repeteres løbende, således at deltagerne får mulighed for at opnå en større sikkerhed i temaet. Quizzen kan f.eks. udarbejdes i App en Nearpod, hvis der bruges Ipad på kurset, eller i lignende apps, der kan anvendes til quizz. Underviseren kan introducere til næste tema ved at stille deltagerne følgende spørgsmål: o Hvilken betydning har den professionelle omsorgsperson for børn og unge i sorg eller krise i modsætning til fagfolk som fx psykologer, læger og psykiatere? Deltagerne inddeles i grupper og får ca.30 min til i fællesskab at svare på spørgsmålet. Deltagerne sammenfatter deres svar i noteform med henblik på, at de dagen efter kan fremlægge deres refleksioner for resten af holdet. Tema 2: Fagpersonens betydning og ansvar for børn og unge i sorg eller krise Formålet med temaet er at få drøftet den enkelte fagpersons ansvar ift. at støtte børn og unge i sorg- eller krise. En vigtig del er her at få afgrænset den betydning, det pædagogiske personale har ift. andre relevante fagpersoner. Der lægges særlig vægt på betydningen af den professionelle som den, der har det nærmeste kendskab til barnet og på betydningen af de værdier og holdninger, der eksisterer i kulturen på arbejdspladsen på teamniveau ift. sorg- og kriseprocesser. Emne 1: Fagpersonen som barnet eller den unges fortrolige Emne 2: Fagpersonens kendskab til barnet eller den unges personlighed, temperament og typiske reaktioner Emne 3: Fagpersonens kendskab til kulturen i den enkelte institution eller klasse 3
4 Emne 4: Fagpersonen som ekspert i formidling af budskaber til børn og unge i højere grad end psykologer/psykiatere/læger Emne 5: Fagpersonens viden om den praksis institutionen eller klassen plejer at benytte når svære samtaler skal finde sted Som introduktion til dette tema kan underviseren indlede med en opsamling på de besvarelser deltagerne har udarbejdet ved tema 1 ud fra spørgsmålet: Hvilken betydning har den professionelle omsorgsperson for børn og unge i sorg eller krise i modsætning til fagfolk som fx psykologer, læger og psykiatere? Gruppevis fremlægger deltagerne deres besvarelser for hinanden. Underviseren kan undervejs nedskrive vigtige udsagn fra deltagernes fremlæggelser som optakt til undervisningen i temaet. Underviseren kan efter ovenstående opsamling introducere til dagens tema med afsæt i den anbefalede litteratur. Det kan anbefales at deltagerne får mulighed for at sammenligne deres egne svar med den teoretiske belysning af temaet. Tema 3: Fagpersonens kompetencer i mødet med sorg- eller kriseramte børn og unge og den nærmeste familie Formålet med temaet er, med afsæt i den grundlæggende sorg- og kriseforståelse, at udvikle deltagernes kommunikative kompetencer ift. mødet med mennesker i sorg og krise. Fokus er både på forståelse for kommunikationens betydning og på træning af kommunikative redskaber. Emne 1: Har grundlæggende sorg- og kriseforståelse Emne 2: Har kendskab til retningslinjer for omsorg Emne 3: Kan formidle svære budskaber til børn og unge Emne 4: Kan samtale om tab og sorg Emne 5: Kan reflektere over, hvordan barnet eller den unge kan hjælpes til at udtrykke sin sorg Emne 6: Har kendskab til rollen som ressourceperson/kontaktperson i en sorg- eller krisesituation Emne 7: Professionel kommunikation: o Aktiv lytning o Empatisk kommunikation Deltagerne introduceres til tema 3 som relaterer sig tæt til tema 2. Deltagerne kan gruppevis udarbejde et mind-map over temaet ud fra spørgsmålet: o Hvilke kompetencer er det nødvendigt at tilegne sig som fagperson med henblik på at kommunikere med børn og unge samt deres familie i en sorg- eller krisesituation. Herefter fremlægger grupperne deres mind-map for hinanden og får dermed i fællesskabet mulighed for at reflektere over hvad det kræver af en fagpersonen, når en sorg-eller krisesituation opstår. 4
5 Underviseren introducerer efter ovenstående opsamling til dagens tema med afsæt i den anbefalede litteratur samt klip fra Når børn mister. Det er væsentligt at deltagerne får mulighed for at sammenligne deres egne svar med den teoretiske belysning af temaet. Deltagerne slutter dagen af med praksisøvelser i empatisk kommunikation (spørgemetoder) og aktiv lytning. (se afsnit 4 hvor der angives øvelser til temaet). Tema 4: Rørt, ramt og rystet som fagperson For fagpersonen handler det om evnen til at rumme barnet/unges sorg eller krise uden at identificere sig med eller lade sig oversvømme af den. Det kan kræve, at man arbejder med sig selv for at opnå et godt kendskab til egne reaktioner ifm. med tabsoplevelser et godt selvkendskab, herunder viden om, at man kan have blinde pletter, som risikerer at hæmme for det professionelle ansvar. I det arbejde kan den kollegiale støtte, fx i form af kollegial supervision være hjælpsom og fagligt udviklende. Emne 1: Sekundær traumatisering som henholdsvis en risiko og udviklingsfaktor for fagpersonen Emne 2: Kollegial støtte Temaets begrebsverden foldes ud af underviseren Underviseren kan vælge at tage afsæt i en case om emnet og deltagernes egne oplevelser i arbejdet med sorg- eller kriseramte børn elle runge. Der kan også udarbejdes spørgsmål til deltagerne omkring egne erfaringer med tabsoplevelser. Tema 5: Arbejdet med handleplaner Emne 1: Intro til begrebet handleplan herunder uddybes hvorfor en sådan handleplan er relevant. Emne 2: Hvad skal en sådan handleplan indeholde? Emne 3: Hvordan udarbejdes en handleplan? Emne 4: Hvem har ansvaret for at den udarbejdes? Underviseren introducerer til begrebet Handleplan med afsæt i filmrækken Når børn mister Produceret for DR af: TV-DOK, 2002, spilletid: 144 min Deltagerne kan undersøge, om der findes en handleplan for børn og unge på deres arbejdsplads. Såfremt nogle af deltagerne er ledige, kan de samarbejde med deltagere, der er tilknyttet en arbejdsplads. Deltagerne fremlægger for hinanden i grupper, hvilken handleplan for børn og unge i sorg eller krise der evt. er udarbejdet på deres arbejdsplads. Hvis ingen har sådanne handleplaner, kan der i grupperne arbejdes med idéer til handleplaner som vil kunne implementeres på deltagernes arbejdspladser Formålet er, at deltagerne inspirerer hinanden til henholdsvis at udarbejde eller forbedre en eksisterende handleplan for børn og unge i sorg. 5
6 Tema 6: Offentlige tilbud om støtte til sorg- eller kriseramte børn og unge samt den nærmeste familie En del af støtten til børn og unge kan være at informere om støttetilbud offentlige som private. Det anbefales, at der på kurset afsættes tid til, at den enkelte deltager konkret kan afsøge, hvilke støttemuligheder der er. I forlængelse af det sidste tema og som afslutning på hele kurset forekommer det velvalgt at give deltagerne mulighed for at afprøve deres forståelse og kompetencer ift. arbejdet med børn og unge i sorg eller krise. Emne 1: Hvilke tilbud findes der? Emne 2: Hvordan visiteres barnet videre til relevant hjælp? Deltagerne introduceres til relevante offentlige tilbud. Uddannelsen afsluttes med at deltagerne får udleveret en case som de i grupper skal analysere på. (se afsnit 4). Den viden deltagerne har tilegnet sig undervejs skal nu bringes i anvendelse på kurset. Casen skal indeholde en praksisbeskrivelse samt spørgsmål der skal besvares således at deltagerne kan demonstrere at de: o Har forståelse for de grundlæggende teorier om sorg og krise o Har et tilfredsstillende kendskab til egne og andres kompetencer og hvorledes disse kompetencer i et tværfagligt samarbejde kan bidrage til en professionel håndtering af en sorg- eller krisesituation. Deltagerne fremlægger deres besvarelser af de stillede spørgsmål i casen for hinanden. 4. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 3: Med udgangspunkt i nedenstående beskrivelse af aktiv lytning kan deltagerne parvis øve aktiv lytning: Begge deltagere finder en problemstilling som de gerne vil fortælle til den anden. Det er op til den enkelte deltager at afgøre om problemstillingen skal være arbejdsrelateret eller mere personlig. Deltagerne skiftes til henholdsvis at være den aktiv lyttende og den fortællende. Øvelsen kan med fordel vare 30 min idet deltagerne giver feedback på hinandens evne til at være aktiv lyttende. Nedenstående beskrivelse af aktiv lytning i relation til et barn kan evt. bruges som inspiration til øvelsen. Underviseren kan vælge at udskifte barnet med Fokusperson såfremt deltagerne har svært ved at abstrahere fra at der står barnet. Aktiv lytning: - Indstil dig på at lade barnet være i fokus. Hold dine løbske tanker i skak. - Tag afsæt der, hvor barnet befinder sig. - Vær anerkendende og engageret. Hvad der er vigtigt for barnet er vigtigt for dig. Du kan matche barnet ved hjælp af kropssprog, mimik og små ytringer. Små nik gør underværker. 6
7 - Stil spørgsmål eller gentag centrale udsagn. Hold dine meninger, synspunkter og gode råd for dig selv. Du skal ikke synes noget om det barnet siger. - Prøv ikke at få barnet noget bestemt sted hen fx ved at stille ledende spørgsmål som : Tror du ikke det vil hjælpe at lege med de andre børn i stedet for at sidde her og være ked af det? - Stil nye spørgsmål med udgangspunkt i de svar/udsagn du får. - Giv god tid til barnets overvejelser over sin egen fortælling. lad være med at sige noget fordi der opstår en pause. Spørgemetode til at tale med børn Denne metode uddybes med filmklip på Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det ligger til grund for, at de ændrer adfærd i forbindelse med dødsfald eller alvorlig sygdom i hjemmet. For at finde frem til, hvad den ændrede adfærd skyldes, kan deltagerne anvende denne spørgemetode, der består af fem trin: Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til... Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om... Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan... Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger? Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe? Tema 6: Case: Du arbejder i børnehaven Solhøj som pædagogisk personale. Mandag morgen bliver børnehaven kontaktet af Sofies far, der fortæller at Sofies bror og storesøster er blevet dræbt i en trafikulykke søndag aften. Det var moderen der kørte bilen, men da hun sad i den side af bilen der ikke blev ramt, overlevede hun. En modkørende bilist, der under et ildebefindende, mister kontrollen over sin bil har således påkørt bilen med Sofies mor, bror og søster. Begge søskende er dræbt på stedet. Moderen og resten af familien er naturligvis i dyb krise, så de ønsker fred og ro i den kommende tid. Sofie er hjemme fra børnehaven idet hun er meget ked af det og har brug for at være sammen med moderen og faderen. Moderen er stadig indlagt med diverse kvæstelser, men forventes udskrevet inden for en uges tid. Personalet i børnehaven er meget chokerede over beskeden og samles sidst på dagen til et fælles møde, hvor lederen deltager for at informere om ulykken. Der er stor usikkerhed blandt personalet ift hvad det er mest hensigtsmæssigt at gøre på kort og på lang sigt. Mange spørgsmål mangler at blive besvaret: 7
8 Hvem skal have den primære kontakt til familien i den kommende tid? I hvilket omfang skal børnehavens personale deltage i familiens aktuelle krise? Ønsker familien fx at personalet deltager i begravelsen af Sofies bror og søster eller vil de helst være alene? Hvordan skal Sofie modtages når hun vender tilbage til børnehaven? Hvem skal være kontaktperson? Skal alle spørge til Sofie eller er det bedst at det kun er kontaktpersonen? Hvad er bedst at sige og gøre når Sofie er i sorg? Hvordan kan personalet i tiden fremover bedst støtte Sofie og hendes far og mor i den kommende krise- og sorgproces? Er det muligt for personalet at få hjælp af en offentlig myndighed til at besvare nogle af ovenstående spørgsmål og dermed støtte dem i håndteringen af Sofies sorg-og kriseproces? 5. Litteraturliste mv. Tema 1: Sorg og kriseforståelse Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrecht (2013) : At forstå sorg kap Atle Dyregrov (2007): Sorg hos børn. Kap.1-6. Psykologisk Forlag Per Bøge og Jes Dige (2006): Når små børn sørger. Et inspirationsmateriale til arbejdet med de 0-6 årige i børnehave, vuggestue og dagpleje. Kræftens bekæmpelse. Tema 2: Fagpersonens betydning og ansvar for børn og unge i sorg eller krise Atle Dyregrov (2007): Sorg hos børn. Kap.1-6. Psykologisk Forlag Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrecht (2013) : At forstå sorg kap Birger Møller ( 2010): Når sorgen rammer. Kræftens bekæmpelse. (Denne bog er med til at skabe debat om voksnes ansvar i forhold til børn i svære livssituationer. Bogen fortæller historien om Kamilla på 5½ år, der sammen med sin dukke Sofie, går gennem en tid med mor Henriettes sygdom og død.) Tema 3: Fagpersonens kompetencer i mødet med sorg- eller kriseramte børn og unge og den nærmeste familie Atle Dyregrov (2007): Sorg hos børn. Psykologisk Forlag. Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrecht (2013) : At forstå sorg Samtalekort til børn (kræftens bekæmpelse) Kim Jørgensen (2012): Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 2.udgave Forlag :Gad. Marshall Rosenberg (2005): Ikkevoldelig kommunikation girafsprog Tema 4: Rørt, Ramt og rystet som fagperson. Susanne bang (2004): Rørt, ramt og rystet. Tema 5: Arbejdet med handleplaner Per Bøge, Jes Dige: OmSorg Handleplan 0-6 år. Kræftens bekæmpelse. 8
9 Per Bøge, Jes Dige og Christina Grønbeck: Omsorg Handleplan. Et idékatalog for skolens møde med børn i sorg. Kræftens bekæmpelse. Tema 6: Offentlige tilbud om støtte til sorg- eller kriseramte børn og unge samt den nærmeste familie Se de aktuelle støttetilbud ved internetsøgning under den enkelte kommune. 9
1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)
Uddannelsens titel: Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område Til uddannelsen er der udarbejdet to inspirationsmaterialer. Et til det pædagogiske område og et til socialog sundhedsområdet. Dette
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereHandlemuligheder i forbindelse med sorg
Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereSORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund
Læs mereSorgplan 4kløverskolen
Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereDet er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.
Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig
Læs mereDenne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.
Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være
Læs mereSupplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-OG SUNDHEDSOMRÅDET EPOS Supplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring 42665 - Samspil og relationer i pædagogisk
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereKrise- og sorgplan for Korskildeskolen
Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereKursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse
Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet
Læs mereSTORKEREDENS HANDLINGSPLAN
STORKEREDENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD & ALVORLIGE ULYKKER. Indholdsfortegnelse: Handlingsplan i forbindelse med: * Et barns dødsfald Side 2 * En kollegas dødsfald Side 4 * Et barn mister
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereHandlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereOmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010
OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2010 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Psykologi C Kirsten
Læs mereUNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER
UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin
Læs mereSorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald
Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2
Læs merePolitik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole
Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn
Læs mereOmsorgsplan for Herstedlund Skole. Hvordan handler vi når nogen dør, bliver alvorligt syge, eller er i krise?
Omsorgsplan for Herstedlund Skole Hvordan handler vi når nogen dør, bliver alvorligt syge, eller er i krise? Side 2: Indledende bemærkninger Side 3-4: Når en elev dør Side 5-6: Når en elev mister mor,
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereVejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser
Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som
Læs mereTVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER
TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis
Læs mereSTENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg
Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereSorgplan For Stentevang børnehave 2011
Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling
Læs mereSkolens omsorgspolitik og handleplan
1 Iqra Privatskole Foråret 2016 Skolens omsorgspolitik og handleplan Hvordan forholder vi os, når en elev, en kollega eller skolen som helhed rammes af sorg, sygdom, dødsfald eller krise? Endvidere hvordan
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet
Læs mereSorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen
Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren
Læs mereOmsorgsplan Vodskov skole
Omsorgsplan Vodskov skole -delt sorg er halv sorg Formålet med omsorgsplanen er at vejlede hele skolens personale, hvis en medarbejder eller elev bliver udsat for sorg eller krise. At trøste kræver ikke
Læs mereSORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.
SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning : Samarbejde med pårørende
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Inspirationsmateriale til undervisning 45602: Samarbejde med pårørende Udviklet af: Bente Hangaard Århus Social- og Sundhedsskole
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626
Læs mereSorgpolitik på Østerbro Lilleskole.
Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs mereSorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker
Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereBeredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.
Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en
Læs mereOmsorgsplan for Ølstrup Friskole
Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDarum skoles omsorgsplan. April 2013.
Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.
Læs mereBeredskabsplan for personalet
Beredskabsplan for personalet Esbjerg Kommune 2012 Beredskabsplan for personalet Her følger Bofællesskaberne Edelsvejs beredskabsplan ved ulykke, sygdom, dødsfald og tab blandt personalet. KONTAKTPERSONER
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereAssensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.
Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereKrisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup
Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Denne plan er tænkt som en hjælp for skolens personale i situationer, hvor der blandt elever, kolleger, forældre og nærmeste familie sker dødsfald, sker alvorlige
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.
SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereOmsorgsplan til brug ved sorg-kriser på Herfølge Skole
Omsorgsplan til brug ved sorg-kriser på Herfølge Skole Herfølge Skoles omsorgsplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor kriser, ulykker eller
Læs mereUndervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse
Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere Materialet har til formål at give inspiration
Læs mereKrise- og sorgplan for Susålandets skole
Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt
Læs mereKoordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge
Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs mereUnderviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereTibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever
Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:
Læs mereSorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen
Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen. Der er mange situationer hvor personalet skal reagere med andet end det rent faglige. Vi har en særlig forpligtelse til
Læs mereOmsorgsplan for Tapdrup Børnehave. Omsorgs/sorg plan for. Tapdrup Børnehave 2017
Omsorgs/sorg plan for Tapdrup Børnehave 2017 1 Ved dødsfald. Besked om dødsfaldet. Ansvarlig: den der modtager beskeden Blandt børnehavens børn Blandt forældre eller søskende Blandt bedsteforældre, nære
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereSorgplan. Når et barn mister
Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:
Læs mere