Konservativt vækstudspil Oplæg til forårets vækstforhandlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger"

Transkript

1 Konservativt vækstudspil 2014 Oplæg til forårets vækstforhandlinger 1

2 Væksten tilbage til Danmark IMF-chef Cristine Lagarde udtalte i januar i år: Vi har forladt fryseren, og efter syv magre år kommer syv gode. USA har siden 2010 haft næsten uafbrudt vækst, og EU har gennem tre kvartaler oplevet en stabil, omend begrænset, vækst. Selv lande som Italien og Spanien har formået at vende udviklingen i 2013 og oplever nu for første gang positive vækstrater. Verden går mod bedre tider bare ikke Danmark. Danmark oplevede en negativ vækst på 0,5 procent i fjerde kvartal af 2013, hvilket kun overgås af Cypern. Den seneste udvikling forstærker en negativ tendens med nulvækst, der har præget Danmark siden Til sammenligning voksede Sveriges økonomi med 1,7 procent i fjerde kvartal og med hele 3,1 pct. i hele Tager man det lange sigte på, bliver billedet ikke bedre. OECDs prognose frem mod 2030 tegner et deprimerende billede af Danmarks vækstudsigter. Ifølge deres prognose vil Danmarks vækst per indbygger være den femte laveste blandt de 34 OECD lande. Diagnosen er klar. Danmark har verdens højeste skattetryk, verdens største offentlige sektor og det højeste prisniveau i EU. Der er brug for en kur, hvor vi tager livtag med disse vækstbremser, så Danmark kommer tilbage på sporet som vindernation. Et livtag med vækstbremserne Færre byrder og mindre bureaukrati for virksomhederne. Danske virksomheder betaler nogle af verdens højeste skatter og er samtidig underlagt massive administrative byrder. Vores høje skatter betyder, at danske virksomheder har vanskeligt ved at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft og, at almindelige lønmodtagere ikke oplever en nævneværdig gevinst ved at tage et arbejde. Samtidig lægger de mange regler og krav fra statens side en administrativ dyne over danske virksomheders konkurrencekraft. Hvis vi i fremtiden skal have vækst og velstand, kræver det et opgør med bureaukratiet. Et opgør med afgiftsjunglen. Den danske stat opkræver mere end 275 milliarder kroner i afgifter svarende til 30 procent af statens samlede provenu. Dette er stærkt medvirkende til, at Danmark har de højeste priser i EU hele 42 procent over gennemsnittet. Junglen af afgifter hæmmer det private forbrug, øger grænsehandlen og lægger en bureaukratisk spændetrøje om vores private virksomheder. Mere konkurrence i den offentlige sektor. Som alle monopoler vil den offentlige sektor have godt af mere konkurrence. Konkurrence betyder, at vi får mere for pengene, at valgfriheden stiger og, at kvaliteten generelt forbedres. Regeringen har fjernet de måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, som vi var med til at indføre. Det har betydet, at syv års vækst i den offentlige konkurrenceudsættelse, i 2013, er blevet afløst af et fald på otte procent. 2

3 A. Konservativt vækstudspil Vi præsenterer nedenfor vores bud på en konservativ vækstplan, som vil trække Danmark i den rigtige retning og sikre, at væksten vender tilbage til Danmark. Forslagene ventes at skulle træde i kraft fra og med 2015 og indebærer samlede omprioriteringer for knap 15 milliarder kroner. Konservativt vækstudspil 2014 Vækstinitiativer Provenuvirkning (mia. kr.) Et fair og konkurrencedygtigt skattesystem Beskæftigelsesreform skal sikre et højere beskæftigelsesfradrag -1,00 Sænkelse af topskatten med 6 procentpoint -3,00 Lavere og simplere kapitalbeskatning -1,30 Et opgør med afgiftsjunglen Afskaffelse af afgifter på daglig- og grænsevarer; stop for prisindeksering -4,00 Fuld afløftning af hotelmoms -0,10 Fjern arbejdsskadeafgiften -0,30 Afbureaukratisering: Færre byrder for virksomhederne Indfør et one-in-one-out princip for nye regler - Genopret omkostningsgodtgørelse for danske virksomheder ved sager mod SKAT -0,05 Fjern banderolekrav for lavalkoholprodukter - Indfør én kommunal indgang for erhvervslivet - Energiafgifter Konkurrencetjek af PSO-afgiften -1,50 NOx-afgift rulles tilbage -0,50 Regulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisen -0,15 Viden og kompetencer Videnpilotordningen skal styrkes - Udvidet Green Card ordning - Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Fordobling af boligjobordning og udvidelse til etablering af bredbånd -2,25 Normaliser elafgift for forlystelsesparker -0,02 Hjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer - Fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet -0,20 Hæv bloktilskuddet til danske ø-kommuner -0,04 Andre initiativer Mål for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver (35 procent) - Digitaliseringspulje for små og mellemstore virksomheder -0,25 Finansiering Nulvækst i det offentlige forbrug i ,10 Øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver 4,00 Afskaffelse af de grønne checks 4,30 Ulandsbistand på 0,8 procent af BNI 0,50 Stop for fradrag til fagforeninger 1,10 Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles 0,65 Beskæftigelsesreform 1,00 I alt -14,7 14,7 3

4 B. Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Vi har gennem en årrække oplevet en massevandring fra land til by. En analyse fra Jyske Bank har for nyligt peget på, at 63 af landets 98 kommuner i perioden 2010 til 2012 har oplevet større fraflytning end tilflytning. Kun 15 kommuner uden for hovedstaden har fået flere tilflyttere. Konkret svarer det til, at der er sket en fraflytning fra et område svarende til 83 procent af Danmarks areal. Udviklingen skyldes flere forhold. For det første er der væsentligt nemmere adgang til arbejdsmarkedet i og omkring de større byer. Der er ganske enkelt flere jobs for også lavtuddannede. Ifølge 3F er andelen af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser godt tre gange højere i de såkaldte udkantskommuner som i kommunerne nord for København. Samtidig viser en analyse fra AE-rådet, at op mod hver femte unge i udkantskommuner, hverken har fået en uddannelse eller har et job. For det andet er boligmarkedet i en række kommuner uden for de større byer stadig hårdt ramt. En analyse fra Syddansk Universitet fra sidste år viser, at blot 5 procent af boligejerne i Københavnsområdet er teknisk insolvente. I resten af landsdelene ligger tallet på mellem 8 og 12 procent, bortset fra Syd- og Vestsjælland, hvor hele 18 procent af boligejerne skylder mere i deres bolig, end den vil kunne sælges for. Dette har skabt en negativ spiral, hvor det ikke er ualmindeligt, at realkreditinstitutterne opererer med decideret hvide pletter på danmarkskortet, hvor borgerne reelt står uden mulighed for at finansierer deres bolig. For det tredje er internethastighederne langt fra tilfredsstillende, når man kommer lidt væk fra de store byer. Det er en enorm vækstbremse, at private borgere og erhvervsdrivende ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, og det er med til yderligere at afkoble danske landdistrikter og øer muligheden for at følge med resten af landet. Vi ønsker ikke et A- og et B-Danmark. Der skal være vækst og fremgang i hele landet, og derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at der gennemføres en målrettet vækstpakke, som giver en håndsrækning til de danske landdistrikter og øer, og dermed sikrer Danmark en balanceret vækst, hvor velstand og beskæftigelse ikke kun er forbeholdt de større byer. Konkret har vi afsat godt 2,5 milliarder kroner til initiativer, der i vid udstrækning er målrettet udfordringer i netop vores landdistrikter og øer, og som skal sikre, at vi får vækst i hele Danmark. Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Vækstinitiativer Årlig provenuvirkning (mio. kr.) Fordobling af boligjobordning og udvidelse til etablering af bredbånd Normaliser elafgift for forlystelsesparker -50 Hjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer - Fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet -200 Hæv bloktilskuddet til danske ø-kommuner -40 I alt

5 C. Gennemgang af forslag Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af alle forslag. Et fair og konkurrencedygtigt skattesystem Højere beskæftigelsesfradrag (fra reform af beskæftigelsesindsatsen) Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnittet i OECD, mens intet tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende bedre til at få ledige i job. Socialrådgivere i landets jobcentre bruger i dag mere end 80 procent af deres arbejdstid på at tilfredsstille et større og større bureaukrati. En konservativ beskæftigelsespolitik har fokus på resultater frem for proces og sigter mod at styrke det frie initiativ og sætte systemet i anden række. Derfor er det helt afgørende, at en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen frigør midler (minimum 1 milliard kroner), som målrettes en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Dette vil styrke den lediges incitament til at søge bredere både fagligt og geografisk og samtidig give en belønning til de mange danskere i lavtlønsjob, for hvem det i dag næsten ikke kan betale sig at arbejde. Kilde: Konservativ 2020 plan; Konservativ beskæftigelsespolitik Sænkelse af topskatten med 6 procentpoint Topskatten er en af de største vækstdræbere vi har i Danmark. En reduktion af topskatten er blandt de mest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, kan have en rimelig gevinst ud af indsatsen. Derfor vil vi arbejde målrettet på, at topskatten i fremtiden helt kan afskaffes, så vi opnår et både fair og konkurrencedygtigt skattesystem, der sikrer vækst og arbejdspladser i fremtidens Danmark. I forbindelse med forårets vækstforhandlinger foreslår vi derfor, at man tager det første skridt til en afskaffelse. Konkret har vi afsat 3 milliarder kroner, som vil kunne reducere topskatten med seks procentpoint allerede i 2015, og dermed bringe den marginale personskat ned på 50 procent. Således sikrer vi endelig, at de knap danskere, der i dag betaler topskat, aldrig skal betale mere end 50 procent skat af den sidst tjente krone. Kilde: Dansk Industri; Konservativ 2020 plan Lavere og simplere kapitalbeskatning Den nuværende beskatning af kapital- og aktieindkomst er kompliceret og indebærer en meget høj marginalbeskatning. Konkret har Danmark den højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning i OECD, og vi har den næsthøjeste sammensatte selskabs- og dividendebeskatning i OECD. Afkastet fra aktier (udbytter og avancer) beskattes med 27 procent op til kroner, og med 42 procent for aktieindkomst derudover. Øvrig positiv kapitalindkomst beskattes med mellem 37,5 procent og 42,7 procent. 5

6 Indretningen hæmmer små og mellemstore virksomheders muligheder fra at få den nødvendige finansiering, da de ikke i samme omfang som større virksomheder har mulighed for at tiltrække udenlandsk kapital og pensionsmidler. Vi foreslår derfor, at beskatningen af kapital- og aktieindkomst simplificeres og sænkes, så det bedre kan betale sig at investere i små og mellemstore vækstvirksomheder. Finansieringsbehovet afhænger af den valgte model, men vi har afsat 1,3 mia. kr. til formålet. Desuden ønsker vi i forlængelse af produktivitetskommissionens anbefalinger, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal udrede, hvordan vi skaber et skattesystem, der i højere grad medvirker til at tiltrække særligt institutionelle investeringer til Danmark. Udvalget bør blandt andet kigge på muligheden for at lempe eller helt fjerne kildebeskatningen af udenlandske porteføljeinvesteringer, som i dag udgør en ekstra omkostning for udenlandske pensionskasser og lignende, når de overvejer at investere i danske værdipapirer. Kilde: Dansk Industri; CEPOS; Konservativ investeringspakke; Produktivitetskommissionen Et opgør med afgiftsjunglen Afskaffelse af afgifter på dagligvarer Det er et mål for Det Konservative Folkeparti, at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så danske familier og erhvervsdrivende ikke bebyrdes mere end højst nødvendigt. Danmark har i dag EU s suverænt højeste priser hele 42 procent over gennemsnittet hvilket hæmmer det private forbrug. Vi foreslår derfor at afskaffe 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne og koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomheder. Det samlede provenutab ved at afskaffe disse 28 afgifter forventes at beløbe sig til mellem 2,5-3 milliarder kroner. Dette er uden at tage højde for øget privat forbrug og mindsket grænsehandel. Se bilag 1 for en samlet oversigt over de afgifter, vi ønsker at afskaffe. Kilde: SKAT, Indtægtsliste 2012; Konservativ 2020 plan Lettelse af afgifter på grænsevarer Grænsehandel er blevet en folkesport i Danmark. Hver anden danske husstand grænsehandler i Tyskland mindst en gang om året, samtidig med at små erhvervsdrivende uden for de større byer har sværere og sværere ved at holde forretningen gående. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidig skal afgiften på vin sænkes, både til gavn for forbrugeren og grænsehandlen, men også pga. internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt med afgiften på øl. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 350 millioner kroner. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab af indtægter på op mod 1 milliard kr. årligt. 6

7 I 2010 blev cidere desuden omfattet af den såkaldte RTD-tillægsafgift (Ready-To-Drink). Det medførte en betydelig nedgang i salget af cider i Danmark, hvor grænsesalget i dag udgør mere end halvdelen af forbruget for visse produkter. Afgiften er kompliceret at administrere, både for virksomheder og myndigheder, og giver anledning til urimelige forskelle i beskatningen af forskellige, men konkurrerende produkter. Derfor bør vi se på muligheden for at afskaffe denne særafgift, som blot sikrer statskassen et provenu på 30 millioner kroner. Kilde: Dansk Erhverv; Konservativ 2020 plan; Bryggeriforeningen Stop prisindeksering af punktafgifter Skattereformen fra 2012 har indbygget en automatisk indeksering af en række punktafgifter, så afgifterne automatisk forhøjes (følger prisudviklingen) fra 2015; en indeksering som hverken finder sted i Sverige eller Tyskland. Vi foreslår at droppe denne indeksering, så danske virksomheders konkurrenceevne over for vores nabolande ikke svækkes år for år. Forslaget vurderes at koste omkring 260 millioner kroner i 2015 efter adfærdseffekten er indregnet. Kilde: DSK; Dansk Industri Fuld afløftning af hotelmoms I modsætning til, hvad der gælder for almindelige erhvervsudgifter, har danske virksomheder ikke adgang til fuld momsafløftning i forbindelse med deres udgifter til hotelovernatninger og restaurationsbesøg. Især den begrænsede momsafløftning for hoteludgifter, sammen med den i forvejen høje danske moms, gør det vanskeligt at trække konferencer til landet. Udenlandske erhvervsturister er blandt de gæster med det højeste døgnforbrug, hvorfor de er særligt attraktive. En normalisering af moms-refusionen på hotelovernatninger vil umiddelbart indebære et årligt provenutab på 105 millioner kroner, men vil samtidig styrke turismeerhvervets konkurrenceevne og trække økonomisk aktivitet til Danmark. Derfor foreslår vi, at den nuværende refusionssats for erhvervslivets momsudgifter til hotelovernatninger hæves fra 75 til 100 pct. Kilde: Horesta, Dansk Industri s 2020 plan; Skatteministeriet Fjern arbejdsskadeafgiften Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening og 3F har arbejdsskadeafgiften ingen effekt på antallet af arbejdsulykker, og regeringen bør derfor fjerne den eller ændre den i forbindelse med forårets vækstplan. Uanset om en virksomhed har et godt arbejdsmiljø og aldrig får en arbejdsulykke, så skal den alligevel betale arbejdsskadeafgift, hvorfor det reelt er en ekstra skat på danske arbejdspladser. Afgiftens formål var ellers at øge de enkelte virksomheders incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader, som der ellers står i loven. En sådan effekt er aldrig blevet dokumenteret. 7

8 Arbejdsskadeafgiften blev indført af regeringen og Enhedslisten i forbindelse med Finansloven for En afskaffelse af afgiften vil, efter tilbageløb, medføre et provenutab på 300 millioner kroner. Dansk Byggeri, vurderer endvidere, at en afskaffelse af afgiften vil kunne skabe 400 danske job. Det forventes at jobeffekten vil bidrage yderligere til at reducere provenutabet. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Afbureaukratisering: Færre byrder for virksomhederne Indfør et one-in-one-out princip for nye regler Statsadministrationen har ikke tilstrækkeligt fokus på at gøre reguleringen så erhvervsvenlig som mulig. En måde at holde fokus og begrænse mængden af nye byrder er ved at indføre et one-in-one-out princip med inspiration fra erfaringer fra den britiske regering. Princippet indebærer, at en national regel kun kan indføres, hvis en tilsvarende byrdefuld regel ophæves. Desuden skal vi i langt højere grad benytte os af solnedgangsklausuler for ny erhvervsregulering, således at regler automatisk forældes. Hvis det vurderes, at de fungerer efter hensigten, skal det naturligvis være muligt at fortsætte, men det vil kræve en grundig vurdering. Kilde: Dansk Industri; CEPOS Genopret omkostningsgodtgørelse for danske virksomheder ved sager mod SKAT I forbindelse med skattereformen i 2009 blev omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager afskaffet. Det betyder, at selskaber og fonde, i modsætning til personer, ikke længere kan få erstatning for deres sagsomkostninger. Dette er kritisk i forhold til retssikkerheden, da vi dermed har en klar skævvridning mellem virksomheder og fonde på den ene side og SKAT på den anden. Det bør være et bærende princip, at ingen skatteydere, der får medhold hos henholdsvis Landsskatteretten og i domstolssystemet, skal kunne lide et økonomisk tab ved, at skattemyndighederne har truffet en forkert afgørelse. Derfor ønsker vi at genindføre omkostningsgodtgørelsen for virksomheder og fonde, så en skatteretlig vindersag aldrig bliver en økonomisk tabersag. Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse var en del af Skattekommissionens oprindelige forslag til finansiering af skattereformen i 2009, hvor det skønnedes at medføre en årlig besparelse for staten på 50 millioner kroner. Fra 2010 til 2011 faldt statens udgifter til omkostningsgodtgørelse med 34 millioner. Derfor synes en varig provenueffekt på 50 millioner kroner at være et rimeligt estimat. Kilde: CEPOS 8

9 Fjern banderolekrav for lavalkoholprodukter Banderolekravet er en kontrolordning, der giver øgede omkostninger og øget administration hos både producenter, importører og myndigheder. En række bryggerier fremstiller drikkevarer, der er omfattet af banderolekravet, og som samtidig er omfattet af det obligatoriske pantkrav og derfor også skal påføres et pantmærke. Pantmærket anvendes af SKAT som kontrolredskab i forbindelse med kontrol af pant- og afgiftsbetalingen. Derfor er banderolekravet for disse produkter overflødigt og en yderligere, fordyrende og unødvendig omkostning. Endelig er der ingen af vores nærmeste nabolande (Sverige, Norge, Finland, Tyskland), der har et tilsvarende banderolekrav. Derfor foreslår vi at afskaffe banderolekravet for lavalkoholprodukter, som kendetegnes ved en alkoholprocent på under 16,5, og som i dag allerede er omfattet af dansk retursystems pantmærke. Således fastholdes kontrollen med den stærke spiritus samtidig med, at alkohol-lette blandingsprodukter sidestilles med vores nabolande. Kilde: Bryggeriforeningen Indfør én kommunal indgang for erhvervslivet Mange virksomheder oplever, at de bliver sendt rundt i den kommunale forvaltning, når de henvender sig med erhvervsrelaterede spørgsmål og ansøgninger. Dette problem har været en udfordring for flere europæiske lande. Eksempelvis indførte man i 2010 i Holland et All-in-one Permit for Physical Aspects og samlede derved 25 separate tilladelser, herunder byggetilladelse og miljøgodkendelser, i én samlet ansøgningsprocedure, og i én samlet godkendelse. Denne fælles godkendelsesprocedure forpligter de forskellige myndigheder til at koordinere internt med henblik på at give én samlet tilladelse inden en fastsat godkendelsesfrist. I forbindelse med den fælles godkendelsesprocedure blev der indført en webbaseret portal, hvorigennem ansøger elektronisk kan indsende én samlet ansøgning 24 timer i døgnet. Vi foreslår derfor, efter hollandsk forbillede, at alle kommuner etablerer én indgang for erhvervslivet, som tager hånd om virksomhedernes fysiske såvel som digitale henvendelser. Kilde: Dansk Industri s P-bog Energiafgifter Konkurrencetjek af PSO en PSO-afgiften udgør i dag godt fem milliarder kroner, og den har været stigende de seneste par år. PSO-afgiften repræsenterer et stort problem for danske virksomheder, da ordningen betyder, at faldende el-priser ikke kommer danske virksomheder til gode, som det er tilfældet for virksomheder i eksempelvis Tyskland, Sverige og Norge. Udviklingen svækker især energi-intensive virksomheders konkurrencekraft i forhold til udlandet. Derfor ønsker vi både en generel reduktion, der kommer alle virksomheder til gode, og eventuelt kombineret 9

10 med en målrettet kompensation af særligt energi-intensive virksomheder i det omfang det er muligt at identificere disse på en operationel måde. I alt afsætter vi 1,5 milliarder til dette. Kilde: Dansk Industri; Dansk Energi NOx-afgiften rulles tilbage: Skatteministeriet har tidligere vurderet, at udledningen af NOx i Danmark svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på cirka 10 kroner per kg. NOx, hvilket er betydeligt mindre end den faktiske afgift på 26 kroner per kg. Dermed er afgiften cirka 16 kroner per kg. højere, end det der kan begrundes med miljøeffekten, og der er reelt alene tale om en særskat på udvalgte erhverv, herunder især de danske kraftvarmeværker, som står for skønsmæssigt 40 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Da NOx-afgiften ydermere ikke godtgøres ved eksport, og ikke pålægges importerede varer, som ellers normalt er kutyme for punktafgifter, er der tale om en særskat, som er særligt forvridende. Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktion bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor forslår vi at rulle NOx-afgiften tilbage til niveauet før stigningen i 2012 til 5 kroner per kg. Forslaget forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og vil have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer, og koster omkring 300 millioner kroner. Kilde: Dansk Metal; Skatteministeriet; Konservativ 2020 plan Regulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisen Det nuværende CO2-afgiftssystem med internationalt handlede kvoter blev indført i 2008, hvor CO2-afgifterne blev ændret i en mere omkostningseffektiv retning. Hensigten var, at virksomheder inden for kvotesektoren, på marginalen skulle belastes af kvoteprisen, mens virksomheder uden for kvotesektoren (typisk mindre virksomheder) skulle betale CO2-afgift for proces. Selvom det var meningen, at CO2-afgiften skulle svare til kvoteprisen, har CO2-afgiften konsekvent ligget betydeligt over CO2-kvoteprisen siden Mindre virksomheder, der ikke er omfattet af kvotesystemet, men betaler for proces, betaler altså langt højere afgifter end større virksomheder, der kun skal betale de lave kvotepriser. Derfor foreslår vi, at CO2-afgiften på procesforbrug uden for kvotesektoren reduceres og tilpasses regeringens langsigtede forventninger til CO2- kvoteprisen. Dette vil medføre et provenutab på cirka 150 millioner kroner. Kilde: Dansk Industri s 2020 plan Viden og kompetencer Videnpilotordningen skal styrkes Andelen af højtuddannede er lav i mindre og mellemstore virksomheder. Opgørelser fra Danmark Statistik viser, at kun 1,6 pct. af de beskæftigede i virksomheder med under 50 ansatte er 10

11 universitetskandidatuddannede. Videnpiloter er højtuddannede, som med statstilskud og en række betingelser kan ansættes i mindre virksomheder til at udføre blandt andet udviklingsprojekter. Ordningen bør forenkles, så det bliver lettere for virksomhederne at ansætte en videnpilot. Desuden kan ordningen med fordel udvides til virksomheder med op til 250 medarbejdere, så den følger EU s afgrænsning for små og mellemstore virksomheder. En sådan udvidelse af grænsen, fra 100 til 250 medarbejder, vil øge antallet af potentielle virksomheder med under fem procent, hvorfor forslaget ikke fordrer nævneværdig ekstrafinansiering. Kilde: Konservativ beskæftigelsespolitik; Dansk Industri s P-bog Revidering af Green Card ordningen Det skal være muligt for dygtige udlændinge at komme til Danmark for at søge job uden på forhånd at have kontakt til en virksomhed. Dog er der behov for at foretage en revidering af den nuværende Green Card ordning, så pointsystemet i højere grad afspejler behovene på arbejdsmarkedet. Vi mener, at dette kan gøres ved at ændre pointtildelingen, så udlændinge, der har uddannelseskompetencer, der er mangel på, gives flere point samtidig med, at de mere bløde kriterier fjernes fra pointsystemet. Kilde: Dansk Industri; Consortium for Global Talent Automatisk Green Card til studerende Studerende, som har færdiggjort en uddannelse fra en højere dansk læreanstalt i Danmark har ofte et godt kendskab til den danske kultur, arbejdskultur og det danske sprog og vil derfor uden større vanskeligheder kunne indpasses på virksomheder til gavn for dansk erhvervsliv. Vi foreslår, at kandidat- og Ph.d.-studerende fra tredjelande, som har afsluttet en uddannelse fra en højere dansk læreanstalt, automatisk tildeles et Green Card med ret til i tre år at opholde sig og søge job efter de samme forsørgelsesregler, som gælder for andre Green Card-indehavere i Danmark. Kilde: Dansk Industri Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Udvidet boligjobordning: Fra til Den nuværende boligjobordning har haft en positiv effekt på beskæftigelsen og skabt knap fuldtidsarbejdspladser i Det samme forventes for 2013 og i 2014, hvor ordningen udløber. Dette til en lav omkostning for staten. Hovedparten, omkring af de nye jobs skabes direkte i bygge- og anlægsbranchen, mens de jobs skabes i beslægtede erhverv. Hvis fradraget øges, forventes det at flere husstande vil have et incitament til at sætte større projekter i gang. 11

12 Vi foreslår derfor at fordoble fradragsbeløbet fra de kroner til kroner per person per år. En forhøjelse af fradraget vil betyde, at ordningen vil have en beskæftigelseseffekt i 2015 på omkring personer, heraf de direkte i bygge- og anlægsbranchen, og de resterende i beslægtede erhverv. Den direkte omkostning for staten med et fradragsbeløb på kroner vil være i omegnen af 3,4 milliarder kroner. Dette modsvares delvist af øgede momsindtægter for staten samt sparet understøttelse og ekstra skatteindtægter. Dansk Byggeri finder derfor, at statens nettoomkostninger kun vil være godt 700 millioner kroner. Ud fra et forsigtighedsprincip afsætter vi 2,1 milliarder kroner til at finansiere initiativet, hvilket svarer til middelværdien af de to estimater. Kilde: Konservativ 2020 plan; Dansk Byggeri Udvidet boligjobordning: Fradrag for etablering af bredbånd Især i landområder kan det være en bekostelig affære for danskerne at blive koblet på bredbåndsnettet. Flere steder koster det kr. eller mere at blive tilsluttet eksempelvis fibernet de sidste meter fra vejen og ind til boligen. Samtidig repræsenterer arbejdskraft mellem % af omkostningerne forbundet med etableringen, så der vil også være en betydelig jobeffekt ved dette tiltag, foruden de langsigtede effekter som følge af den øgede digitalisering. Derfor vil vi, i forlængelse af vores 2020-plan, afsætte yderligere 150 millioner kroner årligt til at sikre et fradrag for lønomkostninger forbundet med den fysiske etablering af bredbåndsforbindelse, som skal have effekt fra og med Kilde: Dansk Energi; Konservativt forslag under KV13 Normaliser elafgift for forlystelsesparker Danske forlystelsesparker bliver straffet af en forældet lovgivning, som stammer fra 1979, der betyder at forlystelsesparkernes elforbrug beskattes på samme niveau som husholdningernes og serviceerhvervene. Konkret betyder det, at danske forlystelsesparker, som Fårup Sommerland og Bonbon-Land, betaler næsten 1 krone per kilowatt time. Til sammenligning betaler Lisaberg i Göteborg kun omkring 25 øre per kilowatt time. 8 ud af de 11 største forlystelsesparker i Danmark ligger i land- eller yderkommuner. Her udgør parkerne den lokale livsnerve, som bringer arbejdspladser og indtjening til de dele af Danmark, som mest har brug for det. Vi foreslår derfor, at regeringen tager et opgør med denne forældede lovgivning og normaliserer elafgiften for forlystelsesparkerne, så de sidestilles med andre energiintensive erhverv. Skatteministeriet anslår, at indførelsen af almindelige elafgifter for forlystelser vil medføre et årligt provenutab på 25 millioner kroner, som på lang sigt vil falde til 15 millioner kroner. Kilde: Dansk Industri s 2020 plan Hjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning Som konsekvens af EU s vandrammedirektiv og de kommende vandplaner har regeringen fastsat, at der inden udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for cirka ejendomme, hvoraf mange ligger i landdistriktskommunerne, der blandt andet indebærer, regnvand og spildevand separeres i kloaknettet. For 12

13 den enkelte grundejer vil kommunens påbud om forbedrede kloakløsninger betyde store engangsudgifter, som nemt beløber sig til mellem og kroner, hvilket mange steder udgør betydelig del af ejendommens samlede værdi. Dette dræner, de i forvejen hårdt ramte yderkommuner for købekraft og sætter ejendomsmarkedet yderligere under pres. Vi ønsker derfor en balanceret løsning, så de ramte borgere får en rimelig chance for at overkomme denne investering. Vi foreslår derfor, at der indføres en obligatorisk henstands- eller afdragsmulighed for boligejerne eller en kombination af varsling og henstands-/afdragsordning. Alle borgere skal have krav på minimum 5 år til at finde de økonomiske midler til en tilslutning til nyt kloaknet. Dette kan klares med et 5-årigt varsel til borgerne. Men i situationer, hvor det ikke er muligt, må der laves andre ordninger. Kilde: Konservativt beslutningsforslag Fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet I Vækstplan DK blev der afsat 200 millioner kroner i henholdsvis 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i små byer og det åbne land. De 70 mest trængende kommuner, der har byer med færre end indbyggere eller åbent land, kan søge puljen. Puljen gør en væsentlig forskel i udsatte landsbyer, der kæmper med tomme eller dårlige bygninger, nedslidt bymiljø og generelt forfald. Hermed ydes der et væsentligt bidrag til at sikre landdistrikterne som attraktive steder at bo, således at det hårdt trængte boligmarked i landdistrikterne, herunder muligheden for realkredit, alt andet lige, forbedres. Vi mener, at der skal sættes yderligere skub på processen og foreslår derfor at fordoble puljen i 2015, så kommunerne i alt kan låne 400 millioner kroner. Dette vil være en betydelig styrkelse af de lokale bymiljøer og sikre at udbuddet af boliger kommer tættere på den reelle efterspørgsel. Hæv bloktilskuddet til danske øer Vi ønsker et Danmark i balance, hvor væksten ikke kun er forbeholdt fastlandet. Erhvervslivet på Ærø, Samsø og Læsø er i dag tynget af de høje ekstra transportomkostninger fra færgefarten. Omkostninger i form af både tid og penge betyder, at erhvervslivet har sværere vilkår end andre steder. På grund af transportforholdene er der et meget lavere niveau af pendling til og fra øerne, sammenlignet med pendlingsmønstrene i resten af Danmark, hvilket hæmmer den økonomiske udvikling på de danske øer. Økonomi og Indenrigsministeriet finder i et svar til folketinget, at det vil indebære en forøgelse af det statslige bloktilskud på cirka 36 millioner kroner at indføre gratis færgetransport for øboer. Vi foreslår derfor at finde disse midler svarende til en stigning på 50 procent, som enten vil kunne give gratis færgetransport for øboer eller sænke færgeprisen markant for alle pendlere. Hermed styrkes det lokale erhvervslivs mulighed for at tiltrække arbejdskraft, ligesom det bliver nemmere at pendle til arbejdspladser på fastlandet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 13

14 Andre initiativer Mål for konkurrenceudsættelse De offentlige serviceydelser, som må sendes i udbud, udgør en samlet værdi af 385 milliarder kroner. Heraf sendes omkring en fjerdedel i udbud, hvor langt de fleste opgaver ender med at blive udliciteret til private virksomheder. Vi er enige i Produktivitetskommissionens konklusioner, at øget konkurrence om de offentlige indkøb og serviceydelser bidrager til at forbedre produktiviteten i den offentlige og private sektor. Øget konkurrence indebærer en gevinst for alle parter; staten for fornyelse i deres drift og borgerne får bedre kvalitet og mere valgfrihed. Den nuværende regering har fjernet de tidligere måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, hvilket har betydet, at udviklingen er stagneret de seneste år. Derfor ønsker vi at genindføre et bindende måltal for offentlige udbud, som bør ligge på 35 procent. Dansk Industri finder blandt andet, at der kan hentes godt fire milliarder kroner, hvis alle kommuner øger konkurrenceudsættelsen til det niveau, der svarer til gennemsnittet af de 10 kommuner med mest konkurrence. Dansk Erhverv har desuden påvist, at der kan realiseres økonomiske gevinster på 15 procent i gennemsnit, når en opgave udsættes for åben konkurrence. Omregnes dette i forhold til den foreslåede stigning på 10 procentpoint giver det en samlet årlig besparelse på knap 6 milliarder kroner. Det er altså en robust konklusion, at der ligger et væsentligt besparelsespotentielle, hvis det offentlige i højere grad udsatte relevante opgaver for konkurrence. Ud fra et forsigtighedsprincip holder vi os til Dansk Industri s estimat og regner med at kunne realisere besparelser svarende til i alt fire milliarder kroner. Kilde: Dansk Erhverv, Dansk Industri; Produktivitetskommissionens Rapport 6 Digitaliseringspulje for små og mellemstore virksomheder En af de vigtigste konklusioner i Produktivitetskommissionens rapport om dansk infrastruktur er, at øget itanvendelse og hurtigere bredbånd styrker virksomhedernes produktivitet. Erhvervsstyrelsen har samtidig slået fast i en undersøgelse blandt 400 danske virksomheder, at det virksomhederne ønsker sig allermest, når de skal øge deres it-investeringer, er bedre mulighed for at få højhastighedsbredbånd og dertil bedre mobil bredbåndsdækning. Derfor foreslår vi efter britisk forbillede at indføre en digitaliseringspulje på 250 millioner kroner målrettet små- og mellemstore virksomheder, som herigennem kan få tilskud til etablering af højhastighedsforbindelser. Kilde: Dansk Energi 14

15 Bilag 1: Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Neden for er oplistet afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti bør afskaffes, idet de gør danske dagligvarer dyrere, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværlige at administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål. 1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer af sådanne masser. 4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 5. Tyggegummi 6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser. 9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævnte varer. 11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign. 12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. 13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. 14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. 15. Behandlede hasselnøddekerner 16. Mandler i skal 17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal 18. Behandlede jordnødder 19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal 20. Kokos 21. Behandlede jordnødder 22. Rå kaffe 15

16 23. Brændt kaffe 24. Kaffeekstrakter 25. Kaffeerstatning mv. 26. Te 27. Teekstrakter 28. Konsum-is og konsumis-miks 16

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015 En håndsrækning til danske familier Konservativt finanslovsudspil for 2015 23. september 2014 1 Finanslovsforslaget kort fortalt Danmark skal være et robust samfund, hvor danskerne kan være trygge ved

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Økonomisk oversigt...5 Initiativer...6 1. Skattelettelser til borgere og erhvervsliv...6 1.1 Selskabsskatten sænkes til 15 procent...6 1.2 Topskatten fjernes...7 1.3

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan

Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan Ny vækst og styr på gælden Det Konservative Folkepartis 2020-plan 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Planen kort fortalt...4 Forudsætninger...6 Økonomisk oversigt...7 Finansieringskilder...9 Nye initiativer...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Momsmæssige forhold virksomheder. 1) Forbedrede momsafregningsfrister

Momsmæssige forhold virksomheder. 1) Forbedrede momsafregningsfrister RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER

TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER Kontakt: Claus Frelle-Petersen cfp@copenhageneconomics.com Juni 2010 TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER HOLDER UDENLANDSKE TURISTER VÆK Turismeerhvervet er et globalt eksporterhverv, der befinder

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Tid og råd til at investere i ideer. - Liberal Alliances udspil til en ny, liberal iværksætterpolitik

Tid og råd til at investere i ideer. - Liberal Alliances udspil til en ny, liberal iværksætterpolitik Tid og råd til at investere i ideer - Liberal Alliances udspil til en ny, liberal iværksætterpolitik 01 Et liberalt slag for iværksætterne Danmark har brug for virksomheder, selvstændige og iværksættere,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577386\Dokumenter\577386.fm 21-04-09 14:17 k04 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577386\Dokumenter\577386.fm 21-04-09 14:17 k04 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konkrete initiativer til spirende opsving 2015 Input fra Dansk Byggeri

Konkrete initiativer til spirende opsving 2015 Input fra Dansk Byggeri Konkrete initiativer til spirende opsving 2015 Input fra Dansk Byggeri Konkrete initiativer til spirende opsving 2015 - Input fra Dansk Byggeri Redaktion: Dansk Byggeri/Torben Liborius, Mogens Hjelm, Andreas

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere