Konservativt vækstudspil Oplæg til forårets vækstforhandlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger"

Transkript

1 Konservativt vækstudspil 2014 Oplæg til forårets vækstforhandlinger 1

2 Væksten tilbage til Danmark IMF-chef Cristine Lagarde udtalte i januar i år: Vi har forladt fryseren, og efter syv magre år kommer syv gode. USA har siden 2010 haft næsten uafbrudt vækst, og EU har gennem tre kvartaler oplevet en stabil, omend begrænset, vækst. Selv lande som Italien og Spanien har formået at vende udviklingen i 2013 og oplever nu for første gang positive vækstrater. Verden går mod bedre tider bare ikke Danmark. Danmark oplevede en negativ vækst på 0,5 procent i fjerde kvartal af 2013, hvilket kun overgås af Cypern. Den seneste udvikling forstærker en negativ tendens med nulvækst, der har præget Danmark siden Til sammenligning voksede Sveriges økonomi med 1,7 procent i fjerde kvartal og med hele 3,1 pct. i hele Tager man det lange sigte på, bliver billedet ikke bedre. OECDs prognose frem mod 2030 tegner et deprimerende billede af Danmarks vækstudsigter. Ifølge deres prognose vil Danmarks vækst per indbygger være den femte laveste blandt de 34 OECD lande. Diagnosen er klar. Danmark har verdens højeste skattetryk, verdens største offentlige sektor og det højeste prisniveau i EU. Der er brug for en kur, hvor vi tager livtag med disse vækstbremser, så Danmark kommer tilbage på sporet som vindernation. Et livtag med vækstbremserne Færre byrder og mindre bureaukrati for virksomhederne. Danske virksomheder betaler nogle af verdens højeste skatter og er samtidig underlagt massive administrative byrder. Vores høje skatter betyder, at danske virksomheder har vanskeligt ved at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft og, at almindelige lønmodtagere ikke oplever en nævneværdig gevinst ved at tage et arbejde. Samtidig lægger de mange regler og krav fra statens side en administrativ dyne over danske virksomheders konkurrencekraft. Hvis vi i fremtiden skal have vækst og velstand, kræver det et opgør med bureaukratiet. Et opgør med afgiftsjunglen. Den danske stat opkræver mere end 275 milliarder kroner i afgifter svarende til 30 procent af statens samlede provenu. Dette er stærkt medvirkende til, at Danmark har de højeste priser i EU hele 42 procent over gennemsnittet. Junglen af afgifter hæmmer det private forbrug, øger grænsehandlen og lægger en bureaukratisk spændetrøje om vores private virksomheder. Mere konkurrence i den offentlige sektor. Som alle monopoler vil den offentlige sektor have godt af mere konkurrence. Konkurrence betyder, at vi får mere for pengene, at valgfriheden stiger og, at kvaliteten generelt forbedres. Regeringen har fjernet de måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, som vi var med til at indføre. Det har betydet, at syv års vækst i den offentlige konkurrenceudsættelse, i 2013, er blevet afløst af et fald på otte procent. 2

3 A. Konservativt vækstudspil Vi præsenterer nedenfor vores bud på en konservativ vækstplan, som vil trække Danmark i den rigtige retning og sikre, at væksten vender tilbage til Danmark. Forslagene ventes at skulle træde i kraft fra og med 2015 og indebærer samlede omprioriteringer for knap 15 milliarder kroner. Konservativt vækstudspil 2014 Vækstinitiativer Provenuvirkning (mia. kr.) Et fair og konkurrencedygtigt skattesystem Beskæftigelsesreform skal sikre et højere beskæftigelsesfradrag -1,00 Sænkelse af topskatten med 6 procentpoint -3,00 Lavere og simplere kapitalbeskatning -1,30 Et opgør med afgiftsjunglen Afskaffelse af afgifter på daglig- og grænsevarer; stop for prisindeksering -4,00 Fuld afløftning af hotelmoms -0,10 Fjern arbejdsskadeafgiften -0,30 Afbureaukratisering: Færre byrder for virksomhederne Indfør et one-in-one-out princip for nye regler - Genopret omkostningsgodtgørelse for danske virksomheder ved sager mod SKAT -0,05 Fjern banderolekrav for lavalkoholprodukter - Indfør én kommunal indgang for erhvervslivet - Energiafgifter Konkurrencetjek af PSO-afgiften -1,50 NOx-afgift rulles tilbage -0,50 Regulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisen -0,15 Viden og kompetencer Videnpilotordningen skal styrkes - Udvidet Green Card ordning - Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Fordobling af boligjobordning og udvidelse til etablering af bredbånd -2,25 Normaliser elafgift for forlystelsesparker -0,02 Hjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer - Fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet -0,20 Hæv bloktilskuddet til danske ø-kommuner -0,04 Andre initiativer Mål for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver (35 procent) - Digitaliseringspulje for små og mellemstore virksomheder -0,25 Finansiering Nulvækst i det offentlige forbrug i ,10 Øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver 4,00 Afskaffelse af de grønne checks 4,30 Ulandsbistand på 0,8 procent af BNI 0,50 Stop for fradrag til fagforeninger 1,10 Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles 0,65 Beskæftigelsesreform 1,00 I alt -14,7 14,7 3

4 B. Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Vi har gennem en årrække oplevet en massevandring fra land til by. En analyse fra Jyske Bank har for nyligt peget på, at 63 af landets 98 kommuner i perioden 2010 til 2012 har oplevet større fraflytning end tilflytning. Kun 15 kommuner uden for hovedstaden har fået flere tilflyttere. Konkret svarer det til, at der er sket en fraflytning fra et område svarende til 83 procent af Danmarks areal. Udviklingen skyldes flere forhold. For det første er der væsentligt nemmere adgang til arbejdsmarkedet i og omkring de større byer. Der er ganske enkelt flere jobs for også lavtuddannede. Ifølge 3F er andelen af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser godt tre gange højere i de såkaldte udkantskommuner som i kommunerne nord for København. Samtidig viser en analyse fra AE-rådet, at op mod hver femte unge i udkantskommuner, hverken har fået en uddannelse eller har et job. For det andet er boligmarkedet i en række kommuner uden for de større byer stadig hårdt ramt. En analyse fra Syddansk Universitet fra sidste år viser, at blot 5 procent af boligejerne i Københavnsområdet er teknisk insolvente. I resten af landsdelene ligger tallet på mellem 8 og 12 procent, bortset fra Syd- og Vestsjælland, hvor hele 18 procent af boligejerne skylder mere i deres bolig, end den vil kunne sælges for. Dette har skabt en negativ spiral, hvor det ikke er ualmindeligt, at realkreditinstitutterne opererer med decideret hvide pletter på danmarkskortet, hvor borgerne reelt står uden mulighed for at finansierer deres bolig. For det tredje er internethastighederne langt fra tilfredsstillende, når man kommer lidt væk fra de store byer. Det er en enorm vækstbremse, at private borgere og erhvervsdrivende ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, og det er med til yderligere at afkoble danske landdistrikter og øer muligheden for at følge med resten af landet. Vi ønsker ikke et A- og et B-Danmark. Der skal være vækst og fremgang i hele landet, og derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at der gennemføres en målrettet vækstpakke, som giver en håndsrækning til de danske landdistrikter og øer, og dermed sikrer Danmark en balanceret vækst, hvor velstand og beskæftigelse ikke kun er forbeholdt de større byer. Konkret har vi afsat godt 2,5 milliarder kroner til initiativer, der i vid udstrækning er målrettet udfordringer i netop vores landdistrikter og øer, og som skal sikre, at vi får vækst i hele Danmark. Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Vækstinitiativer Årlig provenuvirkning (mio. kr.) Fordobling af boligjobordning og udvidelse til etablering af bredbånd Normaliser elafgift for forlystelsesparker -50 Hjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer - Fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet -200 Hæv bloktilskuddet til danske ø-kommuner -40 I alt

5 C. Gennemgang af forslag Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af alle forslag. Et fair og konkurrencedygtigt skattesystem Højere beskæftigelsesfradrag (fra reform af beskæftigelsesindsatsen) Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnittet i OECD, mens intet tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende bedre til at få ledige i job. Socialrådgivere i landets jobcentre bruger i dag mere end 80 procent af deres arbejdstid på at tilfredsstille et større og større bureaukrati. En konservativ beskæftigelsespolitik har fokus på resultater frem for proces og sigter mod at styrke det frie initiativ og sætte systemet i anden række. Derfor er det helt afgørende, at en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen frigør midler (minimum 1 milliard kroner), som målrettes en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Dette vil styrke den lediges incitament til at søge bredere både fagligt og geografisk og samtidig give en belønning til de mange danskere i lavtlønsjob, for hvem det i dag næsten ikke kan betale sig at arbejde. Kilde: Konservativ 2020 plan; Konservativ beskæftigelsespolitik Sænkelse af topskatten med 6 procentpoint Topskatten er en af de største vækstdræbere vi har i Danmark. En reduktion af topskatten er blandt de mest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, kan have en rimelig gevinst ud af indsatsen. Derfor vil vi arbejde målrettet på, at topskatten i fremtiden helt kan afskaffes, så vi opnår et både fair og konkurrencedygtigt skattesystem, der sikrer vækst og arbejdspladser i fremtidens Danmark. I forbindelse med forårets vækstforhandlinger foreslår vi derfor, at man tager det første skridt til en afskaffelse. Konkret har vi afsat 3 milliarder kroner, som vil kunne reducere topskatten med seks procentpoint allerede i 2015, og dermed bringe den marginale personskat ned på 50 procent. Således sikrer vi endelig, at de knap danskere, der i dag betaler topskat, aldrig skal betale mere end 50 procent skat af den sidst tjente krone. Kilde: Dansk Industri; Konservativ 2020 plan Lavere og simplere kapitalbeskatning Den nuværende beskatning af kapital- og aktieindkomst er kompliceret og indebærer en meget høj marginalbeskatning. Konkret har Danmark den højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning i OECD, og vi har den næsthøjeste sammensatte selskabs- og dividendebeskatning i OECD. Afkastet fra aktier (udbytter og avancer) beskattes med 27 procent op til kroner, og med 42 procent for aktieindkomst derudover. Øvrig positiv kapitalindkomst beskattes med mellem 37,5 procent og 42,7 procent. 5

6 Indretningen hæmmer små og mellemstore virksomheders muligheder fra at få den nødvendige finansiering, da de ikke i samme omfang som større virksomheder har mulighed for at tiltrække udenlandsk kapital og pensionsmidler. Vi foreslår derfor, at beskatningen af kapital- og aktieindkomst simplificeres og sænkes, så det bedre kan betale sig at investere i små og mellemstore vækstvirksomheder. Finansieringsbehovet afhænger af den valgte model, men vi har afsat 1,3 mia. kr. til formålet. Desuden ønsker vi i forlængelse af produktivitetskommissionens anbefalinger, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal udrede, hvordan vi skaber et skattesystem, der i højere grad medvirker til at tiltrække særligt institutionelle investeringer til Danmark. Udvalget bør blandt andet kigge på muligheden for at lempe eller helt fjerne kildebeskatningen af udenlandske porteføljeinvesteringer, som i dag udgør en ekstra omkostning for udenlandske pensionskasser og lignende, når de overvejer at investere i danske værdipapirer. Kilde: Dansk Industri; CEPOS; Konservativ investeringspakke; Produktivitetskommissionen Et opgør med afgiftsjunglen Afskaffelse af afgifter på dagligvarer Det er et mål for Det Konservative Folkeparti, at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så danske familier og erhvervsdrivende ikke bebyrdes mere end højst nødvendigt. Danmark har i dag EU s suverænt højeste priser hele 42 procent over gennemsnittet hvilket hæmmer det private forbrug. Vi foreslår derfor at afskaffe 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne og koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomheder. Det samlede provenutab ved at afskaffe disse 28 afgifter forventes at beløbe sig til mellem 2,5-3 milliarder kroner. Dette er uden at tage højde for øget privat forbrug og mindsket grænsehandel. Se bilag 1 for en samlet oversigt over de afgifter, vi ønsker at afskaffe. Kilde: SKAT, Indtægtsliste 2012; Konservativ 2020 plan Lettelse af afgifter på grænsevarer Grænsehandel er blevet en folkesport i Danmark. Hver anden danske husstand grænsehandler i Tyskland mindst en gang om året, samtidig med at små erhvervsdrivende uden for de større byer har sværere og sværere ved at holde forretningen gående. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidig skal afgiften på vin sænkes, både til gavn for forbrugeren og grænsehandlen, men også pga. internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt med afgiften på øl. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 350 millioner kroner. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab af indtægter på op mod 1 milliard kr. årligt. 6

7 I 2010 blev cidere desuden omfattet af den såkaldte RTD-tillægsafgift (Ready-To-Drink). Det medførte en betydelig nedgang i salget af cider i Danmark, hvor grænsesalget i dag udgør mere end halvdelen af forbruget for visse produkter. Afgiften er kompliceret at administrere, både for virksomheder og myndigheder, og giver anledning til urimelige forskelle i beskatningen af forskellige, men konkurrerende produkter. Derfor bør vi se på muligheden for at afskaffe denne særafgift, som blot sikrer statskassen et provenu på 30 millioner kroner. Kilde: Dansk Erhverv; Konservativ 2020 plan; Bryggeriforeningen Stop prisindeksering af punktafgifter Skattereformen fra 2012 har indbygget en automatisk indeksering af en række punktafgifter, så afgifterne automatisk forhøjes (følger prisudviklingen) fra 2015; en indeksering som hverken finder sted i Sverige eller Tyskland. Vi foreslår at droppe denne indeksering, så danske virksomheders konkurrenceevne over for vores nabolande ikke svækkes år for år. Forslaget vurderes at koste omkring 260 millioner kroner i 2015 efter adfærdseffekten er indregnet. Kilde: DSK; Dansk Industri Fuld afløftning af hotelmoms I modsætning til, hvad der gælder for almindelige erhvervsudgifter, har danske virksomheder ikke adgang til fuld momsafløftning i forbindelse med deres udgifter til hotelovernatninger og restaurationsbesøg. Især den begrænsede momsafløftning for hoteludgifter, sammen med den i forvejen høje danske moms, gør det vanskeligt at trække konferencer til landet. Udenlandske erhvervsturister er blandt de gæster med det højeste døgnforbrug, hvorfor de er særligt attraktive. En normalisering af moms-refusionen på hotelovernatninger vil umiddelbart indebære et årligt provenutab på 105 millioner kroner, men vil samtidig styrke turismeerhvervets konkurrenceevne og trække økonomisk aktivitet til Danmark. Derfor foreslår vi, at den nuværende refusionssats for erhvervslivets momsudgifter til hotelovernatninger hæves fra 75 til 100 pct. Kilde: Horesta, Dansk Industri s 2020 plan; Skatteministeriet Fjern arbejdsskadeafgiften Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening og 3F har arbejdsskadeafgiften ingen effekt på antallet af arbejdsulykker, og regeringen bør derfor fjerne den eller ændre den i forbindelse med forårets vækstplan. Uanset om en virksomhed har et godt arbejdsmiljø og aldrig får en arbejdsulykke, så skal den alligevel betale arbejdsskadeafgift, hvorfor det reelt er en ekstra skat på danske arbejdspladser. Afgiftens formål var ellers at øge de enkelte virksomheders incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader, som der ellers står i loven. En sådan effekt er aldrig blevet dokumenteret. 7

8 Arbejdsskadeafgiften blev indført af regeringen og Enhedslisten i forbindelse med Finansloven for En afskaffelse af afgiften vil, efter tilbageløb, medføre et provenutab på 300 millioner kroner. Dansk Byggeri, vurderer endvidere, at en afskaffelse af afgiften vil kunne skabe 400 danske job. Det forventes at jobeffekten vil bidrage yderligere til at reducere provenutabet. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Afbureaukratisering: Færre byrder for virksomhederne Indfør et one-in-one-out princip for nye regler Statsadministrationen har ikke tilstrækkeligt fokus på at gøre reguleringen så erhvervsvenlig som mulig. En måde at holde fokus og begrænse mængden af nye byrder er ved at indføre et one-in-one-out princip med inspiration fra erfaringer fra den britiske regering. Princippet indebærer, at en national regel kun kan indføres, hvis en tilsvarende byrdefuld regel ophæves. Desuden skal vi i langt højere grad benytte os af solnedgangsklausuler for ny erhvervsregulering, således at regler automatisk forældes. Hvis det vurderes, at de fungerer efter hensigten, skal det naturligvis være muligt at fortsætte, men det vil kræve en grundig vurdering. Kilde: Dansk Industri; CEPOS Genopret omkostningsgodtgørelse for danske virksomheder ved sager mod SKAT I forbindelse med skattereformen i 2009 blev omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager afskaffet. Det betyder, at selskaber og fonde, i modsætning til personer, ikke længere kan få erstatning for deres sagsomkostninger. Dette er kritisk i forhold til retssikkerheden, da vi dermed har en klar skævvridning mellem virksomheder og fonde på den ene side og SKAT på den anden. Det bør være et bærende princip, at ingen skatteydere, der får medhold hos henholdsvis Landsskatteretten og i domstolssystemet, skal kunne lide et økonomisk tab ved, at skattemyndighederne har truffet en forkert afgørelse. Derfor ønsker vi at genindføre omkostningsgodtgørelsen for virksomheder og fonde, så en skatteretlig vindersag aldrig bliver en økonomisk tabersag. Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse var en del af Skattekommissionens oprindelige forslag til finansiering af skattereformen i 2009, hvor det skønnedes at medføre en årlig besparelse for staten på 50 millioner kroner. Fra 2010 til 2011 faldt statens udgifter til omkostningsgodtgørelse med 34 millioner. Derfor synes en varig provenueffekt på 50 millioner kroner at være et rimeligt estimat. Kilde: CEPOS 8

9 Fjern banderolekrav for lavalkoholprodukter Banderolekravet er en kontrolordning, der giver øgede omkostninger og øget administration hos både producenter, importører og myndigheder. En række bryggerier fremstiller drikkevarer, der er omfattet af banderolekravet, og som samtidig er omfattet af det obligatoriske pantkrav og derfor også skal påføres et pantmærke. Pantmærket anvendes af SKAT som kontrolredskab i forbindelse med kontrol af pant- og afgiftsbetalingen. Derfor er banderolekravet for disse produkter overflødigt og en yderligere, fordyrende og unødvendig omkostning. Endelig er der ingen af vores nærmeste nabolande (Sverige, Norge, Finland, Tyskland), der har et tilsvarende banderolekrav. Derfor foreslår vi at afskaffe banderolekravet for lavalkoholprodukter, som kendetegnes ved en alkoholprocent på under 16,5, og som i dag allerede er omfattet af dansk retursystems pantmærke. Således fastholdes kontrollen med den stærke spiritus samtidig med, at alkohol-lette blandingsprodukter sidestilles med vores nabolande. Kilde: Bryggeriforeningen Indfør én kommunal indgang for erhvervslivet Mange virksomheder oplever, at de bliver sendt rundt i den kommunale forvaltning, når de henvender sig med erhvervsrelaterede spørgsmål og ansøgninger. Dette problem har været en udfordring for flere europæiske lande. Eksempelvis indførte man i 2010 i Holland et All-in-one Permit for Physical Aspects og samlede derved 25 separate tilladelser, herunder byggetilladelse og miljøgodkendelser, i én samlet ansøgningsprocedure, og i én samlet godkendelse. Denne fælles godkendelsesprocedure forpligter de forskellige myndigheder til at koordinere internt med henblik på at give én samlet tilladelse inden en fastsat godkendelsesfrist. I forbindelse med den fælles godkendelsesprocedure blev der indført en webbaseret portal, hvorigennem ansøger elektronisk kan indsende én samlet ansøgning 24 timer i døgnet. Vi foreslår derfor, efter hollandsk forbillede, at alle kommuner etablerer én indgang for erhvervslivet, som tager hånd om virksomhedernes fysiske såvel som digitale henvendelser. Kilde: Dansk Industri s P-bog Energiafgifter Konkurrencetjek af PSO en PSO-afgiften udgør i dag godt fem milliarder kroner, og den har været stigende de seneste par år. PSO-afgiften repræsenterer et stort problem for danske virksomheder, da ordningen betyder, at faldende el-priser ikke kommer danske virksomheder til gode, som det er tilfældet for virksomheder i eksempelvis Tyskland, Sverige og Norge. Udviklingen svækker især energi-intensive virksomheders konkurrencekraft i forhold til udlandet. Derfor ønsker vi både en generel reduktion, der kommer alle virksomheder til gode, og eventuelt kombineret 9

10 med en målrettet kompensation af særligt energi-intensive virksomheder i det omfang det er muligt at identificere disse på en operationel måde. I alt afsætter vi 1,5 milliarder til dette. Kilde: Dansk Industri; Dansk Energi NOx-afgiften rulles tilbage: Skatteministeriet har tidligere vurderet, at udledningen af NOx i Danmark svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på cirka 10 kroner per kg. NOx, hvilket er betydeligt mindre end den faktiske afgift på 26 kroner per kg. Dermed er afgiften cirka 16 kroner per kg. højere, end det der kan begrundes med miljøeffekten, og der er reelt alene tale om en særskat på udvalgte erhverv, herunder især de danske kraftvarmeværker, som står for skønsmæssigt 40 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Da NOx-afgiften ydermere ikke godtgøres ved eksport, og ikke pålægges importerede varer, som ellers normalt er kutyme for punktafgifter, er der tale om en særskat, som er særligt forvridende. Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktion bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor forslår vi at rulle NOx-afgiften tilbage til niveauet før stigningen i 2012 til 5 kroner per kg. Forslaget forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og vil have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer, og koster omkring 300 millioner kroner. Kilde: Dansk Metal; Skatteministeriet; Konservativ 2020 plan Regulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisen Det nuværende CO2-afgiftssystem med internationalt handlede kvoter blev indført i 2008, hvor CO2-afgifterne blev ændret i en mere omkostningseffektiv retning. Hensigten var, at virksomheder inden for kvotesektoren, på marginalen skulle belastes af kvoteprisen, mens virksomheder uden for kvotesektoren (typisk mindre virksomheder) skulle betale CO2-afgift for proces. Selvom det var meningen, at CO2-afgiften skulle svare til kvoteprisen, har CO2-afgiften konsekvent ligget betydeligt over CO2-kvoteprisen siden Mindre virksomheder, der ikke er omfattet af kvotesystemet, men betaler for proces, betaler altså langt højere afgifter end større virksomheder, der kun skal betale de lave kvotepriser. Derfor foreslår vi, at CO2-afgiften på procesforbrug uden for kvotesektoren reduceres og tilpasses regeringens langsigtede forventninger til CO2- kvoteprisen. Dette vil medføre et provenutab på cirka 150 millioner kroner. Kilde: Dansk Industri s 2020 plan Viden og kompetencer Videnpilotordningen skal styrkes Andelen af højtuddannede er lav i mindre og mellemstore virksomheder. Opgørelser fra Danmark Statistik viser, at kun 1,6 pct. af de beskæftigede i virksomheder med under 50 ansatte er 10

11 universitetskandidatuddannede. Videnpiloter er højtuddannede, som med statstilskud og en række betingelser kan ansættes i mindre virksomheder til at udføre blandt andet udviklingsprojekter. Ordningen bør forenkles, så det bliver lettere for virksomhederne at ansætte en videnpilot. Desuden kan ordningen med fordel udvides til virksomheder med op til 250 medarbejdere, så den følger EU s afgrænsning for små og mellemstore virksomheder. En sådan udvidelse af grænsen, fra 100 til 250 medarbejder, vil øge antallet af potentielle virksomheder med under fem procent, hvorfor forslaget ikke fordrer nævneværdig ekstrafinansiering. Kilde: Konservativ beskæftigelsespolitik; Dansk Industri s P-bog Revidering af Green Card ordningen Det skal være muligt for dygtige udlændinge at komme til Danmark for at søge job uden på forhånd at have kontakt til en virksomhed. Dog er der behov for at foretage en revidering af den nuværende Green Card ordning, så pointsystemet i højere grad afspejler behovene på arbejdsmarkedet. Vi mener, at dette kan gøres ved at ændre pointtildelingen, så udlændinge, der har uddannelseskompetencer, der er mangel på, gives flere point samtidig med, at de mere bløde kriterier fjernes fra pointsystemet. Kilde: Dansk Industri; Consortium for Global Talent Automatisk Green Card til studerende Studerende, som har færdiggjort en uddannelse fra en højere dansk læreanstalt i Danmark har ofte et godt kendskab til den danske kultur, arbejdskultur og det danske sprog og vil derfor uden større vanskeligheder kunne indpasses på virksomheder til gavn for dansk erhvervsliv. Vi foreslår, at kandidat- og Ph.d.-studerende fra tredjelande, som har afsluttet en uddannelse fra en højere dansk læreanstalt, automatisk tildeles et Green Card med ret til i tre år at opholde sig og søge job efter de samme forsørgelsesregler, som gælder for andre Green Card-indehavere i Danmark. Kilde: Dansk Industri Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øer Udvidet boligjobordning: Fra til Den nuværende boligjobordning har haft en positiv effekt på beskæftigelsen og skabt knap fuldtidsarbejdspladser i Det samme forventes for 2013 og i 2014, hvor ordningen udløber. Dette til en lav omkostning for staten. Hovedparten, omkring af de nye jobs skabes direkte i bygge- og anlægsbranchen, mens de jobs skabes i beslægtede erhverv. Hvis fradraget øges, forventes det at flere husstande vil have et incitament til at sætte større projekter i gang. 11

12 Vi foreslår derfor at fordoble fradragsbeløbet fra de kroner til kroner per person per år. En forhøjelse af fradraget vil betyde, at ordningen vil have en beskæftigelseseffekt i 2015 på omkring personer, heraf de direkte i bygge- og anlægsbranchen, og de resterende i beslægtede erhverv. Den direkte omkostning for staten med et fradragsbeløb på kroner vil være i omegnen af 3,4 milliarder kroner. Dette modsvares delvist af øgede momsindtægter for staten samt sparet understøttelse og ekstra skatteindtægter. Dansk Byggeri finder derfor, at statens nettoomkostninger kun vil være godt 700 millioner kroner. Ud fra et forsigtighedsprincip afsætter vi 2,1 milliarder kroner til at finansiere initiativet, hvilket svarer til middelværdien af de to estimater. Kilde: Konservativ 2020 plan; Dansk Byggeri Udvidet boligjobordning: Fradrag for etablering af bredbånd Især i landområder kan det være en bekostelig affære for danskerne at blive koblet på bredbåndsnettet. Flere steder koster det kr. eller mere at blive tilsluttet eksempelvis fibernet de sidste meter fra vejen og ind til boligen. Samtidig repræsenterer arbejdskraft mellem % af omkostningerne forbundet med etableringen, så der vil også være en betydelig jobeffekt ved dette tiltag, foruden de langsigtede effekter som følge af den øgede digitalisering. Derfor vil vi, i forlængelse af vores 2020-plan, afsætte yderligere 150 millioner kroner årligt til at sikre et fradrag for lønomkostninger forbundet med den fysiske etablering af bredbåndsforbindelse, som skal have effekt fra og med Kilde: Dansk Energi; Konservativt forslag under KV13 Normaliser elafgift for forlystelsesparker Danske forlystelsesparker bliver straffet af en forældet lovgivning, som stammer fra 1979, der betyder at forlystelsesparkernes elforbrug beskattes på samme niveau som husholdningernes og serviceerhvervene. Konkret betyder det, at danske forlystelsesparker, som Fårup Sommerland og Bonbon-Land, betaler næsten 1 krone per kilowatt time. Til sammenligning betaler Lisaberg i Göteborg kun omkring 25 øre per kilowatt time. 8 ud af de 11 største forlystelsesparker i Danmark ligger i land- eller yderkommuner. Her udgør parkerne den lokale livsnerve, som bringer arbejdspladser og indtjening til de dele af Danmark, som mest har brug for det. Vi foreslår derfor, at regeringen tager et opgør med denne forældede lovgivning og normaliserer elafgiften for forlystelsesparkerne, så de sidestilles med andre energiintensive erhverv. Skatteministeriet anslår, at indførelsen af almindelige elafgifter for forlystelser vil medføre et årligt provenutab på 25 millioner kroner, som på lang sigt vil falde til 15 millioner kroner. Kilde: Dansk Industri s 2020 plan Hjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning Som konsekvens af EU s vandrammedirektiv og de kommende vandplaner har regeringen fastsat, at der inden udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for cirka ejendomme, hvoraf mange ligger i landdistriktskommunerne, der blandt andet indebærer, regnvand og spildevand separeres i kloaknettet. For 12

13 den enkelte grundejer vil kommunens påbud om forbedrede kloakløsninger betyde store engangsudgifter, som nemt beløber sig til mellem og kroner, hvilket mange steder udgør betydelig del af ejendommens samlede værdi. Dette dræner, de i forvejen hårdt ramte yderkommuner for købekraft og sætter ejendomsmarkedet yderligere under pres. Vi ønsker derfor en balanceret løsning, så de ramte borgere får en rimelig chance for at overkomme denne investering. Vi foreslår derfor, at der indføres en obligatorisk henstands- eller afdragsmulighed for boligejerne eller en kombination af varsling og henstands-/afdragsordning. Alle borgere skal have krav på minimum 5 år til at finde de økonomiske midler til en tilslutning til nyt kloaknet. Dette kan klares med et 5-årigt varsel til borgerne. Men i situationer, hvor det ikke er muligt, må der laves andre ordninger. Kilde: Konservativt beslutningsforslag Fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet I Vækstplan DK blev der afsat 200 millioner kroner i henholdsvis 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i små byer og det åbne land. De 70 mest trængende kommuner, der har byer med færre end indbyggere eller åbent land, kan søge puljen. Puljen gør en væsentlig forskel i udsatte landsbyer, der kæmper med tomme eller dårlige bygninger, nedslidt bymiljø og generelt forfald. Hermed ydes der et væsentligt bidrag til at sikre landdistrikterne som attraktive steder at bo, således at det hårdt trængte boligmarked i landdistrikterne, herunder muligheden for realkredit, alt andet lige, forbedres. Vi mener, at der skal sættes yderligere skub på processen og foreslår derfor at fordoble puljen i 2015, så kommunerne i alt kan låne 400 millioner kroner. Dette vil være en betydelig styrkelse af de lokale bymiljøer og sikre at udbuddet af boliger kommer tættere på den reelle efterspørgsel. Hæv bloktilskuddet til danske øer Vi ønsker et Danmark i balance, hvor væksten ikke kun er forbeholdt fastlandet. Erhvervslivet på Ærø, Samsø og Læsø er i dag tynget af de høje ekstra transportomkostninger fra færgefarten. Omkostninger i form af både tid og penge betyder, at erhvervslivet har sværere vilkår end andre steder. På grund af transportforholdene er der et meget lavere niveau af pendling til og fra øerne, sammenlignet med pendlingsmønstrene i resten af Danmark, hvilket hæmmer den økonomiske udvikling på de danske øer. Økonomi og Indenrigsministeriet finder i et svar til folketinget, at det vil indebære en forøgelse af det statslige bloktilskud på cirka 36 millioner kroner at indføre gratis færgetransport for øboer. Vi foreslår derfor at finde disse midler svarende til en stigning på 50 procent, som enten vil kunne give gratis færgetransport for øboer eller sænke færgeprisen markant for alle pendlere. Hermed styrkes det lokale erhvervslivs mulighed for at tiltrække arbejdskraft, ligesom det bliver nemmere at pendle til arbejdspladser på fastlandet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 13

14 Andre initiativer Mål for konkurrenceudsættelse De offentlige serviceydelser, som må sendes i udbud, udgør en samlet værdi af 385 milliarder kroner. Heraf sendes omkring en fjerdedel i udbud, hvor langt de fleste opgaver ender med at blive udliciteret til private virksomheder. Vi er enige i Produktivitetskommissionens konklusioner, at øget konkurrence om de offentlige indkøb og serviceydelser bidrager til at forbedre produktiviteten i den offentlige og private sektor. Øget konkurrence indebærer en gevinst for alle parter; staten for fornyelse i deres drift og borgerne får bedre kvalitet og mere valgfrihed. Den nuværende regering har fjernet de tidligere måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, hvilket har betydet, at udviklingen er stagneret de seneste år. Derfor ønsker vi at genindføre et bindende måltal for offentlige udbud, som bør ligge på 35 procent. Dansk Industri finder blandt andet, at der kan hentes godt fire milliarder kroner, hvis alle kommuner øger konkurrenceudsættelsen til det niveau, der svarer til gennemsnittet af de 10 kommuner med mest konkurrence. Dansk Erhverv har desuden påvist, at der kan realiseres økonomiske gevinster på 15 procent i gennemsnit, når en opgave udsættes for åben konkurrence. Omregnes dette i forhold til den foreslåede stigning på 10 procentpoint giver det en samlet årlig besparelse på knap 6 milliarder kroner. Det er altså en robust konklusion, at der ligger et væsentligt besparelsespotentielle, hvis det offentlige i højere grad udsatte relevante opgaver for konkurrence. Ud fra et forsigtighedsprincip holder vi os til Dansk Industri s estimat og regner med at kunne realisere besparelser svarende til i alt fire milliarder kroner. Kilde: Dansk Erhverv, Dansk Industri; Produktivitetskommissionens Rapport 6 Digitaliseringspulje for små og mellemstore virksomheder En af de vigtigste konklusioner i Produktivitetskommissionens rapport om dansk infrastruktur er, at øget itanvendelse og hurtigere bredbånd styrker virksomhedernes produktivitet. Erhvervsstyrelsen har samtidig slået fast i en undersøgelse blandt 400 danske virksomheder, at det virksomhederne ønsker sig allermest, når de skal øge deres it-investeringer, er bedre mulighed for at få højhastighedsbredbånd og dertil bedre mobil bredbåndsdækning. Derfor foreslår vi efter britisk forbillede at indføre en digitaliseringspulje på 250 millioner kroner målrettet små- og mellemstore virksomheder, som herigennem kan få tilskud til etablering af højhastighedsforbindelser. Kilde: Dansk Energi 14

15 Bilag 1: Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Neden for er oplistet afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti bør afskaffes, idet de gør danske dagligvarer dyrere, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværlige at administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål. 1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer af sådanne masser. 4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 5. Tyggegummi 6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser. 9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævnte varer. 11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign. 12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. 13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. 14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. 15. Behandlede hasselnøddekerner 16. Mandler i skal 17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal 18. Behandlede jordnødder 19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal 20. Kokos 21. Behandlede jordnødder 22. Rå kaffe 15

16 23. Brændt kaffe 24. Kaffeekstrakter 25. Kaffeerstatning mv. 26. Te 27. Teekstrakter 28. Konsum-is og konsumis-miks 16

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015 En håndsrækning til danske familier Konservativt finanslovsudspil for 2015 23. september 2014 1 Finanslovsforslaget kort fortalt Danmark skal være et robust samfund, hvor danskerne kan være trygge ved

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt 24. februar 2015 J.nr. 14-5164320 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 241 af 4. december 2014

Læs mere

Dansk Energis vækstpakke

Dansk Energis vækstpakke Dansk Energis vækstpakke Danmarks evne til at skabe fornyet vækst og arbejdspladser skal reetableres. Danmark har tabt betydelige markedsandele siden 1995, svarende til et tab i eksportmængder på godt

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Skatteudvalget L 197 Bilag 10 Offentligt. Folketingets skatteudvalg

Skatteudvalget L 197 Bilag 10 Offentligt. Folketingets skatteudvalg Skatteudvalget 2011-12 L 197 Bilag 10 Offentligt Folketingets skatteudvalg 29. august 2012 Kraftigt fald af øl- og læskedrikke i Danmark i 2012 Salget på hjemmemarkedet falder voldsomt Øl: -9,6 % i 1.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 372 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 372 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 372 Offentligt 13. maj 2016 J.nr. 16-0508355 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 372 af 19. april 2016 (alm.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Økonomisk oversigt...5 Initiativer...6 1. Skattelettelser til borgere og erhvervsliv...6 1.1 Selskabsskatten sænkes til 15 procent...6 1.2 Topskatten fjernes...7 1.3

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede vurdering af delaftale om Vækstplan.dk

Dansk Erhvervs detaljerede vurdering af delaftale om Vækstplan.dk Orientering Modtagere af E-News 22. april 2013 Dansk Erhvervs detaljerede vurdering af delaftale om Vækstplan.dk Regeringen indgik søndag den 21. april 2013 delaftale med Venstre, Konservative, Liberal

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14

Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14 Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14 Fremsat den 8. april 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Mike Legarth (KF) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan

Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan Ny vækst og styr på gælden Det Konservative Folkepartis 2020-plan 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Planen kort fortalt...4 Forudsætninger...6 Økonomisk oversigt...7 Finansieringskilder...9 Nye initiativer...

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015

Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Regeringen klar med skatte- og afgiftslettelser for 2,4 mia. kr. Regeringen fremlagde i denne uge sit udspil til finansloven for 2016 og heri afsættes der blandt

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet.

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet. Kære læser Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgået aftale om finansloven for 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Fødevarebranchens rammevilkår strammes

Fødevarebranchens rammevilkår strammes Organisation for erhvervslivet november 2009 Fødevarebranchens rammevilkår strammes AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK OG KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Fødevarebranchen er udsat for

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Vækstplan DK. Vækstplan DK PwC. 26. februar 2013 Slide 1

Vækstplan DK. Vækstplan DK PwC. 26. februar 2013 Slide 1 Kære læser Regeringen har i dag fremlagt forslag til Vækstplan DK. Planen indeholder en række forslag til lempelser på skatte- og afgiftsområdet. Vi skitserer her de væsentligste elementer. Det skal dog

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere