36. 6rgong. Nr. 10. Okfober 1978.

Transkript

1 36. 6rgong Nr. 10 Okfober 1978.

2 /Jll\ Eigil R.Petersen ~Sen~. INTERNATIONAL TRANSPORT ENERGIVEJ B. TLF. (06) " TELEX GRENAA MONBERG& THORSEN A/S Aalborg Stevedorekompagni A/s FREDERICIA 9000 Ålborg. Fjordgade Ålborg. Postboks 856 Tlf. (08) K0ge Stevedore A/s Steen Vendel6o Kolonial & Skibsproviantering Catarpillar - Marinediesel fra 100 til 1125 Hk. (03) og VESTERHAVSGADE93 ESBJERG TELF. (05) Det Danske Trmlastkompagni A/s IMPORT OG ENGROS A/S K0BENHAVN SV

3 Havnearbejdernes Fcellesforbund KORSGADE 49, 2200 Kabenhavn N. Postkonto nr * Telefoner: Forbundets telefon Kassererkontoret * Privat : Carl L. Hansen Knud E. Hansen (03) * INDBETALINGSTIDERNE Tirsdag kl Onsdag kl Torsdag kl ag Fredag kl Understettelse udbetales: Lige nr.: Onsdag kl Ulige nr.: Torsdag kl Uafh. undershzlttelse kan afhentes torsdag kl Tlderne skal overholdes * Redigeret af et udvalg Ansvarshavende: Martin Seerup Redaktion: Havnearbejdernes Faellesforbund Korsgade Kobenhavn N. * Annonceekspedition: Lykkesholms Alle Kobenhavn V. Tlf. (01) * Bogtryk: Chr. Horlinds Eftf. ApS Nyrnberggade Kbh. S. Tlf Hvorfor? Hvorfor gjorde I det? Alt det vi dagligt byggede op nu ligger det i grus. Afmagt, uden argumenter hvordan skal vi forsvare det? Isnende kulde, kold foragt på arbejdspladsen, vi skal mj1lde det hver dag, det, vi dagligt forsvarede, fordi vi troede, I gjorde rigtigt. Hvorfor gjorde I det? Hvorfor gjorde I det? Skattereform, boliglovgivning j1lkonomisk demokrati, spekulation i jord arbejdslj1lse. Socialisme. Lighed for alle. Håbet blev knust Hvorfor gjorde I det? Hvorfor gjorde I det? Artiers fagligt arbejde også politisk tabt den 28. august Det I selv har lrert os frihed, lighed, broderskab bristet, - var det kun en illusion? Fremtidens Danmark. Var det en frase? Vi troede på det. Vi troede også, at I gjorde det. I lrerte os: - byd uretfrerdigheden trods. Dette kan I ikke tage fra os. Hvad I rev ned med de borgerlige vi! vi atter bygge op. I lrerte os at nederlag gj1lr os strerkere. Dette kan I ikke tage fra os. Vi vi! bruge det også imod jer. I lrerte os forsvar de svage i samfundet. Dette kan I ikke tage fra os. I svigtede det gj1lr vi ikke vi fortsretter hvor I gav op. Hvorfor gjorde I det??? JVerner J~ rgensen. Chauffj1lrernes fagforening. * 3

4 AUSTRALSK FRUGT- KONSERVES SOLSKIN PÅ OASER Afsejling hver tirsdag fra Ålborg og hver torsdag fra K0benhavn United Nordic Importers LIMITED A/S TRADERUNE Frergehavn Nord 2100 Kobenhavn 0 Tlf.(01) BRY-TANK EN LJEKKER DESSERT Mileparken Herlev (02) SKINDERGADE TLF. (01) Kristian Strerk A/S Simonsen & Nielsen A/3 ÅRHUS - ÅBYH0J TLF Stamho!men - Hvidovre Tif ArbejderBo A.M.B.A. Isis Motor Als MIDTAGER 37 Bytorvet Glostrup Tlf GLOSRTUP 4

5 27. OG 28. MAJ 1978 I RANDERS > Formanden for Randers, A. Jens Storgård, b0d velkommen og gav praktiske oplysninger om de forskellige arrangementer. Derefter gav han ordet til: Medlem af Havneudvalget i Randers J. 0. Nielsen, der gav et kort rids over havnen, og med 0nsket om en god saglig landskonference erklrerede han konferencen for åben! Konstituering: Som konstitueret formand for Landsudvalget tog Carl Hansen (K0benhavn) ordet og meddelte, at alle deltagere havde fået tilsendt en dagsorden, deltagerliste samt en oversigt over de indkomne forslag til nye overenskomster, hvorefter Carl Hansen nu bad om forslag til 2 dirigenter. Fra Landsudvalget anbefaler man Jens Bjerregån;l, Frederikshavn, og Gustav Christensen, Abenrå. Efterlyste eventuelle andre forslag. Jens Bjerregård og Gustav Christensen valgtes enstemmigt til dirigenter. Jens Bjerregård overtog dirigenthvervet den l. dag og udbad sig forslag til redaktionsudvalg. Finn Ovesen, Randers, lb Lund, Arhus, Henry Carlsen, Alborg, og Martin Seerup, K0benhavn, valgtes enstemmigt i redaktionsudvalg. Derefter efterlystes forslag til 2 sekretrerer. Mathias Christensen og J(Jrgen Sloth, begge Randers, valgtes enstemmeigt til sekretcerer. Beretning v/ formanden for Landsudvalget Carl Hansen indledte sin beretning ved at gå ud fra de 2 sidste landskonferencer i Frederikshavn og Odense samt 2 m0der i Landskonferencens Forretningsudvalg i Odense den 26/1 og 2/5. Siden landskonferencen i Frederikshavn og konklusionen fra havnearbejderkonferencen på Langs0- hus, hvor der dengang blev dr0ftet de store forskelle havnene imellem - både vedr. de almindelige arbejdsforhold, mandskabsantal og taksforhold, der alt sammen er med til at skabe nogle konkurrencemressige forvridninger, og som arbejdsgiverne ellers gang på gang truer med f0lgerne af, hvad det så ellers kan betyde! For når arbejdsgiverne truer med f.eks. at flytte noget til KS?Sge, og man så derfra får at hs?sre, at man der tjener på årsbasis, så kan det da ikke vrere ls?snnen, der er konkurrenceforvridende! Ej heller når der trues med at gå til Esbjerg, hvad mange har gjort, og man så hs?srer derfra, at de ikke har timels?snninger under 80 kr. pr. time. Ja, så kan det ikke vrere for at slippe billigere, at man er gået til Esbjerg, men måske er det for at slippe af med flere penge? Omkring KS?Sge er det mandskabsantallet, der er afgs?srende, og omkring Esbjerg er det den kortere sejltid + Al-fragt! Konkurrencen mellem Kolding og Esbjerg + andre 0stkyst-havne for så vidt angår jernet, er det den_ srerlige kundeservice, stevedoren i Kolding tilbyder med levering på stedet, hvor jernet skal bruges! Havneafgifterne spiller jo også en stor rolle i forholdet til konkurrencen sammen med de investeringer, som de enkelte amter og kommuner yder gennem tekniske forbedringer - eller når redere og stevedorer udnytter de tekniske forbedringer på deres egen måde, idet stevedorerne så kommer og siger: Nu kommer det ind under bestemmelsen om nyt arbejde, og, derved bliver det som regel til en mindre betaling samt med f cerre havnearbejdere! Dette viser voldgiftssagerne i forbindelse med sugeanlreg i Alborg og Arhus på en tydelig måde! Det var her, at bl.a. underdirekts?sr Brock udtalte, at det var af hensyn til bs?snderne, for at disse kunne få foder- og gs?sdningsstoffer billigere... og dermed også billigere for samfundet! Men indtil nu er der ingen besparelser eller produktionsfremgange, der er kommet forbrugerne til gode! Sugeanlreg i stedet for spandelosning - papirruller - containers - palettiseret gods og andre nye skibe osv. osv. Alle disse ting set i relation til produceret tons er i dag billigere end for 25 år siden! Der er også blevet frerre havnearbejdere: i KS?Sbenhavn nu mand mod fs?sr Southhampton nu mod fs?sr mens at godsmcengden er steget! - fra 4,5 mill. tons til i dag 11,0 mill. tons! En statistik fra fabrikgruppen i marts måned over IS?Snudviklingen i årene viste 15 %! Hvornår bliver det var tur til at få andel i denne udvikling? Hvornår vil fagbevregelsen krreve sin andel af disse fortjenester. For selv om mekaniseringen kaster penge, så er samfundet jo meget villig til at kompensere for disse ting... over bedre afskrivninger, skattelettelser, egnsudviklingssts?stte osv. osv. Hvor bliver fortjenesten så af? - Bliver den investeret i nye fabrikker og dermed nye arbejdspladser til gavn for beskreftigelsen? Ikke her i landet, men måske i andre lande og i udenlandske banker! Men en del af fortjenesten bliver også brugt til ks?sb af pord og fast ejendom, der igen er med til at skabe inflation. Tag f.eks. forskellen mellem 15. og 16. 5

6 Skagen Stevedoring ved POUL NIELSEN 0STRE STRANDVEJ 12 K0BENHAVNS FRIHAVN A/S 9990 SKAGEN TELEFON Brdr. Vestergård Stamholmen Hvidovre Tlf. (01) Wilh. Smith A/s Arnbak & Co. A/s PREBEN HOIELT SHIPPING ApS ENERGIVEJ 22 PETER BANGSVEJ K0BENHAVN F TLF. (01) (01) BALLERUP Telex: Cables : SHIPHOIELT DAN FOAM SKUMGUMMIFABRIK A/ S FINTRANS lnternational Spedition 5560 Arup Tlf. (09) Strandagervej Hellerup Telex tofra dk 6

7 ejendomsvurdering, der steg fra ca. 350 rnilliarder til ca. 700 milliarder. Til gengreld taler vi stadig lavtlpnninger, og det er mig en gåde, hvordan man fra reprresentantskabets side - på trods af arbejdspladserne og på trods af hundredvis af generalforsamlinger kunne stille helt andre lpnkrav! Ja, så barberer hovedbestyrelsen kravene... og reprresentantskabet godkender(!) Og så engang til, når de barberede krav, der er helt ukendelige, når disse krav skal til urafstemning, ja, så står man og anbefaler mreglingsforslaget! Forstå dt, hvem der kan..! Jeg forstår det i alt fald ikke! Hvornår får vi os taget sammen til at rendre disse forhold? Angående forslagene til kongressen, som der var enighed om på vor landskonference i Odense: Angående rendringer af gruppelivsforsikringen var kongresbeslutningen henvisning til udvalg, og der var ikke kommet noget derfra endnu. Man ville se på, hvordan man fra samfundets side ser på denne forsikring! Angående forslag til kongressen om, at havnearbejdere stemmer på havnearbjdere osv. osv. viste det sig, at valgproceduren kunne man selv bestemme, og da transportgruppen gik ind for de forslag, der var stillet af havnearbejdere og lager- og handelsarbejdere, så gik det igennem for så vidt angår valg til hovedbestyrelsen... medens valg af gruppeformand og forretningsf rjjrere forgik samlet(!) hvordan det så gik til, må jeg i hvert fald have sovet... og med mig mange andre! V alg af forretningsfrjjrer er vist også noget, som man går mere og mere fra, idet de fleste ikke er valgt på en kongres, men indkaldt og dermed for det meste ikke er f olkevalgt! Der blev afholdt et forretningsudvalgsmpde i Odense den 26/1 på foranledning af Arhus. På mpdet drpftedes forskellige udtalelser bl.a. vedr. boykotten af Sydafrika, en udtalelse i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger og en udtalelse til regering og folketing ang. de indefrosne dyrtidsportioner, idet vi samtidig advarer imod en ny såkaldt helhedslpsning! Carl Hansen omtalte derefter forretningsudvalgsmpdet i Odense den 2/5 1978, hvor man drpftede sikkerhedsbestemmelserne, og vore eventuelle krav i forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev mere eller mindre forkastet, hvilket de til denne landskonference rejste krav tydeligt viser. Man drpftede også mreg~ingsforslaget og ikke mindst de opståede problemer vedr. garantibetalingen og opfyldningen. Carl Hansen afsluttede hermed sin beretning og overgav den til debat, idet han gjorde opmrerksom på,at konferencen efter diskussion og replik ville blive opdelt i grupper til gennemgang af de indsendte 53 forslag. Vigga, Hedegård, Arhus, rettede timelpnsgennemsnittet fra 80 kr. til 46 kr. og ventetiden til 29 kr. Beklagede den alt for lange ventetid på svar fra SID på ca. 1 år! Erik <J)stergård, Arhus, udtalte sin skuffelse over, at der ikke kom noget ud af mpdet i Odense om Sydafrika. Carsten Andersen, Arhus, gjorde indsigelse imod LOs opfordring til dommerne om så mild en dom som muligt. Knud E. Hansen, Kpbenhavn: Overenskomsterne bpr skrives på et sprog, så selv en havnearbejder kan forstå det. Mente i pvrigt, at de indefrosne dyrtidsportioner skal til udbetaling! lb Lund, Arhus, mente, at det er npdvendigt med et stprre samarbejde mellem havnene og foreslog i den forbindelse et udvalg med en mand fra hver by for at komme konkurrencen mellem havnene til livs. Orla Nielsen, Ålborg: Vi hopper ikke på fastansrettelse af havnearbejdere. Ang. SID må vi forlange en havnearbejder som forretningsfprer, og han kunne ikke forstå, at Arne Kruse var i Israel, når vi havnearbejdere afholder landskonference. Ronald S(Jgård, Esbjerg, mente også, at dyrtidsportionerne skulle udbetales, og han mente, at det var en hån mod landskonferencen, at hverken Arne Kruse eller Knud Ellegård var mpdt op. Leo Bjergsted, Kpbenhavn, kom ind på flere spprgsmål og omtalte bl.a. de indefrosne dyrtidsportioner - Al-Fragt - og det mrerkelige valg til forretningsf prer. Jens Bjerregård, Frederikshavn, kom kort ind på spprgsmål vedr. containers, bl.a. stuvningen af disse. (j)jvind Larsen, Kpbenhavn, omtalte også valg til forretningsf prere samt overenskomstkravene. Mange flere havde ordet for korte bemrerkninger - hvoraf mange dog var analoge. Carl Hansen replicerede derefter kort til indlreggene. Derefter opdeltes konferencen i grupper. Inden overgangen til gruppearbejdet overraktes en erindringsgave til (j)jvind Larsen som tak for den tid, han havde vreret formand for landskonferencens forretningsudvalg. Landskonferencen takkede ham stående! Derefter gik man over til gruppearbejdet. Gruppernes indstillinger blev forelagt spndag kl , og vi skal her blot henvise til det duplikerede sammendrag af gruppernes indstillinger, der tidligere er tilstillet hver enkelt deltager. Redaktionsudvalget forelagde derefter udkast til 2 udta~elser: Til SID og LO vedr. de kommende overenskomstforhandlinger: - Opfordrede SID og LO til at srette hele sin styrke 7

8 ind på at gennemfpre de krav, som er bydende npdvendige for at sikre virkelige forbedringer for medlemmerne! - Der pegedes bl.a. på fplgende krav: Udbetaling af indefrosne dyrtidsportioner, 35 timers uge med fuld kompensation, 45 kr. i timen som mindstebetaling, 35 pre pr. dyrtidspoint, ferieprocenten forhpjes til 15 %, spgnehelligdagsbetalingen op på 5 %, rnindstebetalingen skal vrere en daglpn, sikkerhedsreprresentanter heltidsbeskrefiiges og aflpnnes af arbejdsgiveren, forbundet skal arbejde for en afklaring om rationaliseringen for at kunne stille frelles krav om del i rationaliseringsgevinsterne, f.eks. ingen mandskabsbesparelser! Til regering og folketing imod forringelse af levevilkårene. - De sociale forhold er forringet, indgreb i lpnforholdene, tyveri af dyrtidsportioner, ublu huslejestigninger. Forhold, der samtidig har givet spekulanter flere penge! - Udviklingen må vendes, dyrtidsportionerne må udbetales, vi forlanger en demokratisk skatte- og boligpolitik, og regeringens forslag herom vil vrere skridt i den rigtige retning, men tilsyneladende vil regeringen ikke bruge det flertal, vi har! Det kan ikke vrere rigtigt, at regeringen gennemfprer sin politik med de mest reaktionrere partier i folketinget!.o... De asociale skrevheder i skattepolitikken kan ikke fjernes sammen med de borgerlige - derfor brug det flertal, der er til venstre! - Vi advarer imod udemokratiske indgreb i overenskomstforhandlingerne! Begge udtalelser vedtoges enstemmigt. Til formand valgtes enstemmigt Carl Hansen, Kl/Jbenhavn. Til f orretningsudvalget indvalgtes 1 reprresentant fra fplgende afdelinger: Esbjerg T. - Frederikshavn H. - Horsens A. - Kalundborg - Kpbenhavn - Nakskov A. - Odense L.H. - Randers A. - Abenrå - Ålborg og Arhus H. Derefter vedtoges det at holde en ny landskonference i Horsens foråret 1979, hvorefter Carl Hansen ha:vede landskonf erencen med en tak til Randers A. samt til alle deltagerne! Mathias Christensen - fl/jrgen Sloth. ) Faglig forhandliug På et dags dato afholdt mreglingsmpde mellem Havnearbejdernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn behandledes under medvirken af underskrevne mreglingsmrend en uoverensstemmelse om afregning af 2 daghold og 2 nathold, der ikke korn i arbejde spndag den 10. oktober 1977 hos Hans Brandt's Eftf. På grundlag af protokollat af 1. december 1977 behandledes sagen. Det af Havnearbejdernes Frellesforbund rejste krav om afregning efter reglerne for tidsbestemt overarbejde blev fra arbejdsgiverside afvist begrundet i 1. Som erkendt kom arbejdet ikke i gang grundet tåge i Kpbenhavns Havn, hvorfor overenskomstens 6 er drekkende for arbejdsforholdet. 2. Arbejdet foregår efter årelang praksis på skiftende hold og kan ikke betragtes som overarbejde, men som sredvanlig arbejdstid. Enighed kunne ikke opnås, hvorfor man fra arbejderside forbeholdt sig retten til at forelregge sagen for en faglig voldgift. Man enedes om at suspendere tidsfristen for sagens viderefprsel, jfr. reglerne for behandling af faglig strid. Kpbenhavn, den 8. maj Eli Seiding I Christen Brock. 8 I henhold til skrivelse fra Specialarbejderforbundet i Danmark af 4. april d.å. behandledes ved et mreglingsmpde mellem Havnearbejdernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn en uoverensstemmelse vedrprende afregning af Frelleskorpset hos Kpbenhavns Frihavns-Aktieselskab i forbindelse med arbejdsnedlreggelserne den 28. februar, 1. og 2. marts d.å. Sammenslutningen af Havne- og Kpbmandsorganisationer i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark var reprresenteret ved underskrevne mreglingsmrend. Sagen er tidligere forhandlet mellem de lokale organisationer jfr. protokollat af 21. marts d.å. Fra arbejdsgiverside tilkendegav man, at man mod dokumentation for udf prt arbejde af den enkelte arbejder ville efterregulere evt. fejlagtig tilbageholdelse i lpnudbetalingen. Fra arbejderside opretholdt man sit krav, hv0rfor enighed ikke kunne opnås. Parterne nedes om at suspendere tidsfristen for sagens viderefprsel. Kpbenhavn, den 8. maj Eli Seiding / Christen Brock.

9 Mmglingsreferat På begrering af Specialarbejderforbundet i panmark afholdtes tirsdag den 8. juli 1978 kl mreglingsmpde vedrprende en uoverensstemmelse om overenskomstforholdene hos stevedorefirmaet John Corneliussen. Det oplystes, at sagen tidligere havde,vreret behandlet ved en forhandling mellem Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn og Havnearbejdernes Frellesforbund den 23. maj 1978, og protokol-: latet fra denne forhandling blev fremlagt på mpdet. Sagen drpftedes, uden at enighed kunne opnås, idet begge parter fastholdt den indstilling, der var taget på det omtalte forhandlingsmpde den 23. maj Der var herefter enighed om, at sagen skulle viderefpres ved en faglig voldgift, og det aftaltes, at der mellem undertegnede organisationers kontorer telefonisk skulle trreffes aftale om, hvilken opmand man skulle rette frelles henvendelse til. Kpbenhavn, den 18. juli Specialarbejderforbundet i Danmark, Eli Seiding. Sammenslutningen af Havne- og Krj)bmandsorganisationer i Danmark, Andersen. Mmglingsreferat Efter begrering af Specialarbejderforbundet i Danmark afholdtes der mreglingsmpde tirsdag den 18. juli 1978 vedrprende en uoverensstemmelse om beregning af lpn til otte havnearbejdere, der den 6. marts 1978 havde vreret beskreftiget med oplregning af rpr for Kpbenhavns Stevedore Comp. A/S. Sagen havde tidligere vreret behandlet på et forhandlingsmpde den 9. maj 1978, og protokollatet fra dette mpde blev fremlagt. Sagen drpftedes uden at enighed kunne opnås. Parterne forbeholdt sig deres stilling. Kpbenhavn, den 18. juli Specialarbejderf orbundet i Danmark, Eli Seiding. Sammenslutningen af Havne- og Krj)bmandsorganisationer i Danmark, Andersen. Protokollat Ved en d.d. afholdt forhandling mellem Havnearbejdernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn behandledes mellem organisationerne spprgsmålet om revision af akkordtakster for losning af biler jfr. besigtigelse den 16. februar 1978 hos Kpbenhavns Frihavns-Aktieselskab. I forhandlingen deltog: fra Havnearbejdernes Ft:ellesforbund Afdelingsformand Carl Hansen Afdelingsformand Carl Hansen Nrevnsmand Hugo Jensen fra Foreningeh af Arbejdsgivere ved Krj)benhavns Havn Kontorchef Jprgen Lundgren Krj)benhavns Frihavns-Aktieselskab var reprresen" teret ved direktpr Ulrich Mpllgaard. Sagen drpftedes, og der var mellem organisationerne enighed om at bekrrefte de greldende akkordtakster, idet man samtidig besluttede npje at fplge kommende ekspeditioner med hive-losning af biler med henblik på sagens fornyede overvejelse i forbindelse med kommende overenskomstforhandling. Kpbenhavn, den 19. juli Havnearbejdernes Ft:ellesforbund, Carl Hansen. Foreningen af Arbejdsgivere ved Krj)benhavns Havn, J (Jrgen Lundgren. Protokollat Ved en d.d. afholdt forhandling mellem Havnearbej_; dernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn behandledes på forbundets foranledning en uenighed angående afregning for losnip.g af lugedreksler til kaj fra M/S Sea Girl hos Kpbenhavns Frihavns-Aktieselskab. I forhandlingen deltog: fra Havnearbejdernes Ft:ellesforbund Afdelingsformand Carl Hansen Nrevnsmand Hugo Jensen fra Foreningen af Arbejdsgivere ved Krj)benhavns Havn Kontorchef J prgen Lundgren Krj)benhavns Frihavns-Aktieselskab var reprresenteret ved direktpr Ulrich Mpllgaard. Sagen drpftedes, og der opnåedes enighed om, at Kpbenhavns Frihavns-Aktieselskab til sagens fulde og endelige afgprelse til havnearbejdernes klub Frihavnen betaler kr. 500,-. Kpbenhavn, den 19. juli Havnearbejdernes Ft:ellesforbund, Carl Hansen. Foreningen af Arbejdsgivere ved Krj)benhavns Havn, J rj)rgen Lundgren. Protokollat Ved en d.d. afholdt forhandling mellem Havnearbejdernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn behandledes på forbundets foranledning et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved akkordarbejde grundet forlrenget afstand til frokostlokale. I forhandlingen deltog: fra Havnearbejdernes Ft:ellesforbund Afdelingsformand Carl Hansen Nrevnsmand Hugo Jensen fra Foreningen af Arbejdsgivere ved Krj)benhavns Havn Kontorchef J prgen Lundgren g

10 K(/Jbenhavns Frihavns-Aktieselskab var reprresenteret ved direktpr Ulrich Mpllgaard. Fra arbejderside begrundede man kravet i forlrenget afstand til frokostlokale og pnskede kompensation med et kvarters akkordbetaling for transport henholdsvis frem og tilbage. Fra arbejdsgiverside afvistes kravet med henvisning til, at der siden nedlreggelse af kantinen i Capella havde vreret etableret bustransport til kantinen i Birkely, således at der ikke var sket forpgelse af sredvanlig transporttid. Enighed kunne herefter ikke opnås. Kpbenhavn, den 19. juli Havnearbejdernes Fcellesforbund, Carl Hansen. Foreningen af Arbejdsgivere ved Kf/Jbenhavns Havn, J (/Jrgen Lundgren. Protokollat Ved en forhandling d.d. behandledes på Havnearbejdernes Frellesforbunds foranledning det tilbagestående spprgsmål om garantibetaling for ventetid ved arbejde, der udfpres på timelpn med tillregsbetaling pr. enhed eller tons, jfr. punkt b) i protokollatet af 17. februar I forhandlingen deltog: fra Havnearbejdernes Fcellesforbund Afdelingsformand Carl Hansen fra Foreningen af Arbejdsgivere ved Kf/Jbenhavns Havn Kontorchef J prgen Lundgren Under henvisning til voldgiftskendelse af 12. maj 1978 angående tilsvarende spprgsmål mellem SID og Havnesammenslutningen var der enighed om, at der kun tilbagestod regulering vedrprende aftaler om containerlosning, og om Frerprute hos BFT, og aftalen for ekspedition af Tor-line hos Holger Jprgensen A/S. For BFT konstateredes, at regulering havde fundet sted, og for Holger J prgensen var der enighed om, at efterreguleringen blev afsluttet med virksomhedens ind~etaling af kr. til Havnearbejdernes Frellesforbund via Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn. Kobenhavn, den 27. juli Havnearbejdernes Fcellesforbund, Carl Hansen. Foreningen af Arbejdsgivere ved Kf/Jbenhavns Havn, J (/Jrgen Lundgren. Protokollat Ved d.d. afholdt forhandling mellem Havnearbejdernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn behandledes på arbejdsgiverens foranledning spprgsmålet om fastsrettelse af akkordtakst og mandskabstal for Kpbenhavns Stevedore Compagni, indladning af oliefade på Prpvestenen i skibe, der indsrettes til supplering af eller erstatning for M/S Bukkeskjell. I forhandlingen deltog: fra Havnearbejdernes Fcellesforbund Afdelingsformand Carl Hansen fra Foreningen af Arbejdsgivere ved K(/Jbenhavns H avn Kontorchef J prgen Lundgren Kpbenhavns Stevedore Compagni var reprresenteret ved hr. H. Molzen. Der opnåedes enighed om, at indladningen udfpres efter samme regler som for M/S Bukkeskjell, idet det forudsrettes, at arbejdsoperationen (truck/truck-indladning) er identisk. Kpbenhavn, den 27. juli Havnearbejdernes F cellesforbund, Carl Hansen. Foreningen af Arbejdsgivere ved Kf/Jbenhavns Havn, J (/Jrgen Lundgren. Besigtigelse den 21. august 1978 hos Kebenhavns Frihavns-Aktieselskab vedrerende sugelosning ved KFKs pakhus Havnearbejdernes Frellesforbund havde begreret besigtigelse i fortsrettelse af forgreves drpftelse i Nrevnet angående manglende mulighed for at opretholde tilstrrekkelig indtjening ved akkordarbejde med lpsvarer, der losses ved KFKs suger. Akkordindtjeningen havde gennem lrengere tid vreret så lav ved visse varer, at Frihavns-Aktieselskabet havde set sig npdsaget til at supplere akkordindtjeningen op til godt 40 kr. i timen. Frihavns-Aktieselskabet havde forinden besigtigelsen bekrreftet nrevnte baggrund. I besigtigelsen deltog fra Havnearbejdernes Frellesforbund nrestformand Aksel Lundquist, fra Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn kontorchef J prgen Lundgren og fra Kpbenhavns Frihavns Aktieselskab overforvalter Bosse og nrevnsformand Hugo Jensen. Ved besigtigelsen blev der lasset lpst soyaskrå med suger. KFK, der havde bemandet sugeren, havde yderligere tilsat en bob-cat til hjrelp i lasten. Frihavnen havde ved arbejdet beskreftiget fire mand i henhold til overenskomsten. Arbejdet udfpres i henhold til overenskomstens 4, stk. 1, afsnittet om takster for lps sred m.m. efter taksten 13,5 pre pr. mand pr. ton. Efter samstemmende oplysninger konstateredes visse vanskeligheder ved sugelosning af forarbejdede foderstoffer, i dette tilfrelde soyaskrå, når ladningen fremkommer i en tilstand, hvor varen er pakket, så sugeren ikke selv kan dykke i lasten. Der var mellem organisationerne enighed om, for ladninger af forarbejdede foderstoffer i lps tilstand, der fremkommer i laster, hvor sugeren ikke selv kan 10

11 Havnearbejdernes Frellesforbund afbolder ordincer generalforsamling 10rdag den 28. oktober 1978 kl. 10 prcecis 0STER BROGÅR DEN, Blegdamsvej 2n-31 (Yed T rianglen) Dagsorden ifolge lovene. Forslag, som 0nskes belrnndlet, m å va're inclsenclt til fo rbnndets kontor, Korsgade 49, senest torsdag den 19. o ktober. Gyldig medlemsbog giver adgang. P. f. V. CARL C. HAXSE~ dykke, at anbefale, at overenskomstens bestemmelse i anmrerkningen på side 20 til ovennrevnte takst, om tillreg til akkorden på 33 1 /3 % for havre, boghvede og solsikkefrp, bringes i anvendelse for resten af indevrerende overenskomstperiode. Organisationerne anbefalede endvidere, at der fremsrettes rendringsforslag til overenskomstens fornyelse, der kan tage hpjde for de beskrevne forhold. J fj)rgen Lundgren. Ved et dags dato afholdt mreglingsmpde mellem Havnearbejdernes Frellesforbund og Foreningen af Arbejdsgivere ved Kpbenhavns Havn angående overenskomstforholdet hos Kpbenhavns Frihavns-Aktieselskab behandledes under medvirken af underskrevne mreglingsmrend et af arbejderne rejst krav om erstatning for påstået tabt arbejdsfortjeneste ved akkordarbejde grundet forlrenget afstand til frokostlokalet. Sagen forhandledes på grundlag af lokalt mpdeprotokollat dateret Kpbenhavn, den 19. juli d.å. Fra arbejdsgiverside blev påtalt det urimelige i, at sagen forelregges et mreglingsmpde, uden der fra arbejderside blev fremlagt dokumentation for, at transporttiden var pget med indtregtstab til fplge, hvorfor kravet blev afvist. Enighed kunne ikke opnås, men fra arbejderside forbeholdt man sin ret til at viderefpre sagen efter de fagretlige regler. Kpbenhavn, den 28. august Eli Seiding I Christen Brock. Som det antagelig er lreserne af dette blad bekendt, har der i nogle måneder verseret en konflikt på havnen i Arhus. Konflikten er opstået omkring et nyt sugeanlreg, som storkoncernen»korn- og Foderstof Kompagniet«tog i brug kort efter årsskiftet Dette nye anlreg skulle aflpse 2 reldre anlreg som vi hidtil har brugt ved K.F.K., og det vil det kunne gpre, for dets sugekapacitet er groft sagt lige så stor som de 2 gamle anlreg tilsammen. Det som naturligvis er den store fordel for K.F.K. er den besparelse som kan opnås i bemandingen, og det er samtidig her at problemerne opstår for havnearbejderne. Sagen er nemlig, at vi i vor overenskomst har en aftale om, at der skal udmonstres 6 mand til hvert sugeanlreg, og det vil jo så i realiteten sige, at den mrengde som fpr blev suget af 12 mand, den kan Konflikten i Århus nu suges af 6 mand. Som rationaliseringsgevinst skulle man synes at denne besparelse måtte vrere tilfredsstillende for arbejdsgiverne. Men det vis:e sig ikke at vrere tilfreldet. Ved et lokalt mizjde den 24. marts rejste Arhus Stevedore Kompagni - på grundlag af frellesoverenskomstens paragraf 9 - nyt arbejdskrav om reduktion af vort overenskomstmressige mandskab fra 6 til 4. Fagforeningen protesterede, idet vi ikke mente, at der var grundlag for at behandle det som nyt arbejde. Da der ikke kunne opnås enighed, blev sagen indbragt for faglig voldgift med hizjjesteretssagfprer Erik Vetli som opmand. Hans kendelse forelå den 7. februar 1977, og fastslog, at sp!llrgsmålet skulle behandles som nyt arbe~de, og derefter måtte han give arbejdsgiverne medhold i at sugeanlregget var bedre teknisk udrustet end de gamle og som f!i)lge deraf kunne 11

12 Klub H afholder ORDINJER GENERALFORSAMLING mandag den 9. oktober kl i markedenderiet, Frergehavn Nord. Dagsorden if0lge lovene. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret»en bid br0d«. Spisebilletter a 10 kr. kan k0bes i marketenderiet, Frergehavn Nord. Pengene refunderes på generalforsamlingen. P. b. V. Martin Seerup. han delvis efterkomme deres pnske om mandskabsreduktion, dog kun til 5 mand og ikke som de havde krrevet, til 4 mand. Denne afgprelse vakte, som man vel kunne vente, en del utilfredshed hos havnearbejderne, og den resulterede i, at da arbejdsgiverne fprste gang udmpnstrede et 5 mands hold, var der ingen af dem der havde tid til at arbejde over. Heller ikke nreste gang der blev udmpnstret et 5 mands hold kunne det prrestere overarbejde, og det samme viste sig at vrere tilfreldet i de nreste 4 måneder. Gennem denne tid blev der ved 6-7 frellesmpder og forberedende retsmpder pålagt havnearbejderne, at normalisere forholdene, hvilket fagforeningsformanden da også, i overensstemmelse med de fagretslige regler forspgte at få gjort, men uden held. Gennem disse 4 måneder var det en fast regel, at hver eneste mand som blev antaget til arbejde ved K.F.K.s nye sugevrerk, sagde nej til enhver form or overfarbejde. Antallet af havnearbejdere som havde nregtet var sidst i maj lobet op til omkring 60 mand, hvoraf nogle havde sagt nej til ca. 70 timers overarbejde i perioden, mens andre havde nregtet for helt ned til V2 time, nemlig for frokostpausen om formid dagen. Den 9. juni faldt den fprste dom i arbejdsretten. Retten kendte havnearbejdernes nej til overarbejde for overenskomststridig, og de som ifplge arbejdsgivernes klageskrift havde nregtet over en bank blev dpmt til at betale 400,00 kroner i bod til Dansk Arbejdsgiverforening. Altså ligegyldigt om man havde sagt nej en enkelt gang for en halv times vedkommende, eller man havde sagt nej for 70 timers vedkommende. Havnearbejderne havde svrert ved at forstå denne dom. Da fagforeningsformanden på et formiddagsmpde havde bekendtgjort den for dem, blev de så chokerede, at de blev npdt til at holde fri resten af 12 dagen, og så megen skade havd~ deres helbred lidt, at slet ingen over hele havnen i den efterfplgende tid kunne påtage sig overarbejde. Man gav dog over for arbejdsgiverne tilkende, at hvis man fik den 6. mand tilbage til sugeholdet, så ville det nok betyde en bedring af helbredet. Arbejdsgiverne var da efterhånden også villige til at tale om sagerne. Den 30. juni blev der, selv om overarbejdsvregringerne stadig fortsatte, afholdt mreglingsmpde under medvirken af SiD og Havne- og Kpbmandssammenslutningen. Selve mpdet gav ve! ikke den fuldstrendige lpsning på problemet, men det resulterede dog i, at der i lpbet af mandag formiddag den 3. juli for havnearbejderne kunne forelregge et forlig som gik på, at der i alle skibe, hvor der er mellemdrek, anvendes samme mandskab som fpr voldgiftkendelsen, altså 6 mand. Der var blandt havnearbejderne almindelig enighed om, at dette ville vrere nres~en ensbetydende med, at man havde fået den 6. mand tilbage. Da vi samtidig vidste, at en total gennemfprelse af vore krav ville vrere så godt som umulig at gennemfpre, enedes vi om, at det foreliggende resultat var akceptabelt, og fra omkring ved middagstid var forholdene så igen»normaliserede«som det så srirnkt hedder. Og dette var så i korthed fortrellingen om vore skrermydsler på Arhus havn. En fortrelling om en arbejdsplads som blev nedlagt, og som efter en del fregtninger blev oprettet igen, og som alt taget i betragtning, fik en antagelig udgang. Sluttelig skal det siges, at vi under hele dette slagsmål har fået mange sympati- og stptteerklreringer, både i ord og handling. Det har naturligvis vreret af stor betydning for os. Måske kan vi gpre gengreld en anden gang. Med kammeratlig hilsen siger vi tak for hjrelpen. HUSK En havnearbejder fra Arhus. at slettelse uden varsel if0lge lov af 1. april 1970 skal foretages omgående, dersom der skyldes over 8 ugers kontingent Der er stadig ingen restancefrist pr. 31. december

13 Fra tidsskriftet»pas PÅ«, som udgives af Ar bejdstilsynet, har vi klippet folgende to artikler: Skal - skal ikke Mange vordende sikkerhedsreprresentanter i byggeog anlregssektoren står vaklende og usikre, når det grelder om at modtage den tillidserklrering fra deres kammerater at lade sig vrelge til sikkerhedsreprresentant. Efterhånden er greldende regler og love angående selve valget af sikkerhedsreprresentanten sivet ind hos arbejdere, arbejdsledere og arbejdsgivere. t Stprsteparten af fprnrevnte grupper ved således udmrerket, at når en arbejdsgiver beskreftiger 5 arbejdere eller derover på byggepladsen, skal arbejderne imellem sig vrelge en sikkerhedsreprresentant. Man ved også - de fleste steder, at dette nu medrt fprer, at denne sikkerhedsreprresentant hurtigst muligt skal have den lovbefalede uddannelse, som vi i daglig tale kalder 32 timers 9 sikkerhedskursus. Hvad man derimod ikke ved alle steder, og som man står meget usikker over for på arbejdspladserne, er beskyttelse af denne lovligt valgte sikkerhedsreprresentant. Nok har man de fleste steder kendskab til at sikkerhedsreprresentanten er beskyttet af de greldende regler for tillidsmrend, men da der for det fprste er fagforbund, der slet ikke opererer med begrebet tillidsmandsbeskyttelse i overenskomsterne, og da der samtidig på byggepladserne er en udbredt mistillid til disse reglers vrerdi (en efter min mening absolut begrundet mistillid), ved den enkelte arbejder i mindst 50 pct. af tilfreldene ikke om han pnsker at modtage valg. Dette skpn er baseret på erfaring fra byggepladserne. Typisk er det at det nresten aldrig er manglende interesse der får arbejderne til at vregre sig mod at modtage valg (en overvejende del er meget interesseret), men vi skal jo også leve, siger de. På mit og kollegers spprgsmål om, hvad de er bange for findes mange forklaringer, nogle lyder som fplgende:»tillidsmandsbeskyttelse er ikke en pind vrerd, vi har!rest og h!z\rt eksempler på, at sikkerhedsreprresentanter som er blevet usagligt afskediget har fået erstatninger som ikke udgpr en månedslpn«, eller»om 3 måneder er vi frerde her på denne plads, og så kan firmaet Josse os ud uden at det koster dem fem flade prer«. Eller denne!»vil du betale afdragene på min bil, hvis jeg bliver fyret?«desvrerre er det meget vanskeligt, på saglig måde, at impdegå disse udtalelser! Vi får også dette bekrreftet på en anden måde, nemlig gennem det stigende antal af anonyme henvendelser til arbejdstilsynet. Selvom vi ved enhver lejlighed gpr kunderne opmrerksomme på, at vi har tavshedspligt, så pointerer flere og flere arbejdere og sikkerhedsreprresentanter, at selv om de har oplyst deres navn til os i telefonen, pnsker de under alle omstrendigheder at blive holdt udenfor, når vi bespger pladsen:»du ved jo godt der er arbejdslpse.«en dygtig håndvrerker sagde forleden til mig ( da han havde afslået at blive sikkerhedsreprresentant):»j eg har godt arbejde og en stor timelpn, skal jeg gå ind i et sådant arbejde vil jeg gpre det helhjertet, ellers ikke, og så bliver der for meget ballade med firmaet. «Det er synd for manden - det er synd for arbejdsmiljpet, men hvad kan man gpre? Konklusionen af dette må vrere: Betydeligt skrappere tillidsmandsbeskyttelse ad lovgivnings vej og srerregler for skiftende arbejdspladser, eller alternativet, mindst en tidobling af arbejdstilsynets nuvrerende mandskab. 10 minutter hvert 4. år Selvom det de sidste par år gentagne gange har vreret fremme i pressen, hvor håblpst arbejdstilsynet er underbemandet, vil det nok vrere et chok for de fleste at erfare, at hvis de tilsynsfprende skulle bespge enhver plads i Danmark, ville dette medfpre et bespg på 10 minutter hvert fjerde år. Det er simpelthen skandalpst, hvordan man prioriterer arbejderbeskyttelse. Det paradoksale ved hele situationen er at samtlige politiske partier leder med lys og lygte efter besparelser på det offentliges budget. Besparelsen ligger lige foran dem. Så godt som alle der fplger debatten om arbejdsmiljp ved jo, at ulykker - langtidsskadelige påvirkninger - nedslidning - hospitalsophold - revalidering - fprtidspensionering og meget andet koster samfundet mellem 12 og 15 milliarder årligt. Man ved samtidigt, at vi har hundredevis af arbe~ dslpse kvalificerede akademikere, som lreger, kemikere, psykologer, ingeniprer, laboranter og derudover tusinder af dygtige faglrerte arbejdere. Mange af disse mennesker kunne udfylde en plads i arbejdstilsynet - samtidig med at man sparede millioner i understpttelse og gav folk et meningsfyldt arbejde, ville man spare andre millioner til at reparere skader, og så har vi endda ikke vreret inde på det primrere i hele sagen, at undgå disse meningslpse ulykker, som medfprer dybe menneskelige tragedier. Det er ikke alene bedre at forebygge end at helbrede - det er også billigere og mere menneskevrerdigt. Harry Kja!r, konsulent i arbejdstilsynet. 13

14 Kan en kranferer n~gte at tage overvaagt? I arbejdstilsynet får vi ofte henvendelser fra kranfyjrere, der spy:\rger, hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver opfordret til at tage overvregt med en kran. Når kranfyjreren gy;r opmrerksom på, at det ikke er tillidt, får han undertiden den besked, at. det er på arbejdsgiverens ansvar. Kan arbejdsgiveren efter arbejdsmiljv;lovgivningen påtage sig 'det fuldstrendige ansvar for, at en krans stv;rste tilladelige belastning overskrides, således at kranfyjreren af den grund ikke mister sit kranfyjrercertifikat? Svaret er, at kranfyjrerens pligt til at betjene kranen på forsvarlig måde - og herunder ikke tage overvregt - er en selvstrendig pligt, der ikke kan overtages af arbejdsgiveren eller arbejdslederen. Arbejdsgiveren og arbejdslederenhar i forvejen efter arbejdsmiljli)loven - uafhrengigt af kranfyjrerens ansvar - pligt til at påse, at der arbejdes sikkerhedsmressigt fuldt forsvarligt. Kranfyjrercertifikatet kan inddrages, hvis kranfy; reren på grund af grov forsommelse må anses for uegnet til at fyjre kran. Spprgsmålet, om certifikatet kan inddrages, hvis kranfyjreren på arbejdsgiverens ordre kyjrer med overvregt, kan ikke besvares generelt, men må afgyjres efter de nrermere omstrendigheder i de enkelte tilfrelde. Nogle kranfyjrere har desuden spurgt, om det er arbejdsvregring at nregte at kv;re med overlres. Da dette er et fagretsligt spy;rgsmål, har arbejdstilsynet ikke befyjjelse til at tage stilling hertil. Sporgsmålet må formentlig afgpres af Hovedaftalen af , der handler om afskedigelse m.v., samt på grundlag af bestemmelsen om liv, velfrerd eller rere i normen af 1908 for regler for behandlings af fagretslig strid. Bestemmelsen i normen lyder således:... Mregling skal forsyjges, forinden arbejdsstandsningen ivrerksrettes, medmindre der indtrreder betalingsstandsning, eller hensynet til liv, velfrerd eller rere afgiver tvingende grunde til at standse arbejdet, forinden mregling kan foretages. Normen er en retslig standard, der rendrer indhold i overensstemmelse med samfundets udvikling og dermed også i overensstemmelse med de skrerpede krav, arbejdsmiljv;loven stiller til arbejdspladsernes arbejdsmil jv;. Efter undertegnedes personlige opfattelse kan nregtelse af at tage overvregt med en kran nreppe betegnes som arbejdsvregring, men det er kranfyjrerens simple pligt. Lisbeth Lollike. Stop den borgerlige SV-regering Til Folketing og Regering! Forretningsudvalget for Havnearbejdernes Landskonference samlet til mpde i Odense d. 5/9-78 har dryjftet oplreggene, som den nye borgerlige regering er blevet enige om, samt en senere udtalelse fra den borgerlige regerings sta:sminister Anker Jy;rge11sen om, at Danmark ikke har brev på at vrere en velfrerdsstat! Vi husker endnu, da statsministeren - dengang som forbundsformand - re ~ ste rundt til moder i hele landet og holdt foredrag omkring goderne ved at komme ind i EF; når vi så stillede spprgsmålet om, hvad en harmonisering skulle betyde samt om EF's 20 pct. moms, ja, så var det jo Danmarks indflydelse i EF og den hoje sociale standard, som Danmark havde, at de andre ]ande skulle lpftes op til - og ikke omvendt! Desvrerre viser det sig nu, at EF-modstanderne også her fik ret. Til moms'en svarede Anker, at her var Danmark suverrent, men harmoniseringen er jo i disse dage ved at gå i opfyldelse også på dette punkt!!1963 var davrerende nrestformand i DASF (nu SiD) og folketingsmedlem Anker Jprgensen medunderskriver sammen med 99 andre folketingsmedlemmer om boycot af sydafrikanske varer, men som 14 statsminister i 1978 vil samme Anker Jprgensen ikke fremsrette lovforslag eller forbud imod handel med Sydafrika! Disse ting sammenliget med det, der lige er sket, taler sit tydelige sprog omkring statsministeren, selv om andre også må påtage sig sin del af skylden, for ingen kunne undgå at se denne udvikling - og derfor burde man også have stoppet den i tide; i stedet for at bruge krrefter og tid til at bekrempe venstrefl\iljen burde man have sagt fra og samarbejdet til gavn for den arbejdende befolkning! I forbindelse med dannelsen af den nye regering har vi bemrerket statsministerens fortielser og direkte usandheder overfor sin folketingsgruppe (TV/Birthe Weiss), hovedbestyrelsen og LO lige som vi i regeringsoplregget i srerlig grad har hreftet os ved det afsnit, der omtaler Prisstop - Avancestop og Lonstop! Enhver, der trenker sig om vil kunne sige sig selv, at disse 3 ting ikke kan fungere sammen: Et pris stop kan ikke fungere alene af den grund, at udefra kommende prisstigninger f.eks. olie- og benzinstigninger vil få indflydelse i alle led af samfundet. Og m.h.t. avancestop i det v;jeblik, der er lv;nstop: selv om avancen i procenter ikke stiger, så vil et lpns~op i

15 I ~ forbindelse med en merproduktion ofte give stprre avance gennem mekanisering og deraf fplgende mandskabsreduktion. (Afskedigelser!) Derfor vil der ud af disse 3 forslag kune vrere een ting, der får virkning... nemlig lpnstoppet!! Et andet forslag, som der er enighed om, er, at der skal ansrettes mere politi! Disse skal naturligvis anvendes imod arbejderne, der måtte protestere imod lpnstoppet og evt. nedlregger arbejdet og samtidig blokerer deres firma imod skruebrrekkere. For ingen kan vel tro på, at vi skal have mere politi for at opklare de mange lovovertrredelser, som firmaerne begår ved skattesvindel, moms- og afgiftssvindel, falske konkurser, overfprsel af penge til udlandet og overgang til at vrere udenlands-danskere o.s.v., o.s.v. Nej, penge til mere politi til opklaring af sådanne forbrydelser, stiller regeringen ikke lovforslag om! I en udtalelse den 26/ advarede forretningsudvalget for havnearbejderne den davrerende socialdemokratiske mindretals-regering og folketinget mod en sådan udvikling. Vi skal ikke gentage advarslen men siger klart og tydeligt fra omkring indgreb i vores frie forhandlingsret, og vi vil ikke bpje os for et tvangsindgreb i vore overenskomster fra regeringens si de. I den forbindelse minder vi jer om, at I til hudlpshed har talt om den ak så hpjt besungne vestlige frihed i modsretning til de socialistiske lande, men alligevel handler I gang på gang modsat af jeres udtalelser! Ingen kan tale om frie fagforeninger, når der gang på gang sker indgreb i overenskomsterne, således at fagforeningerne alene skal administrere en af folketinget dikteret lov. (Hvordan kan man ipvrigt dpmme arbejderne for overenskomstbrud, når vi ikke engang selv har vedltaget og underskrevet en sådan overenskoms t?). Flere og flere organiserede arbejdere spprger derfor også: Hvorfor skal vi betale for at stå som medlem af en fagforening, når fagforeningen ikke er i stand til at varetage medlemmernes interesser! Også af den grund siger forretningsudvalget fra, og regeringen må selv tage fplgerne af sin forfejlede politik! De kpbenhavnske havnearbejdere samlet til mpde i Frihavnen onsdag morgen den 6/ tilslutter sig ovenstående udtalelse til folketing og regering! Eenstemmigt tiltrådt! Leo Bjergsted. dirigent. Til SIDs forretningsudvalg, hovedbestyrelse og reprcesentantskabsmodet den 25/ Forretningsudvalget for Havnearbejdernes Landskonference forsamlet til mpde i Odense den 5/ har drpftet den nye SY-regering og de forskellige punkter, der er enighed om bl.a. indgreb i den frie forhandlingsret, der efterhånden reducerer fagforeningerne til adminsitratorer af loven - og som vore medlemmer fortsat bliver slrebt i arbejdsretten for at overtrrede, selv om vore medlemmer ingen indflydelse har haft herpå. Derfor kan man heller ikke kalde det for overenskomstbrud men alene for lovbrud i lighed med f.eks. overtrredelse af frerdselsloven! Dette medf!i)rer efterhånden sådanne tilstande på arbejdspladserne, at medlemmerne er totalt lige glade med organisationen og spprger, om det er det, vi skal betale kontingent til? Et andet af SY-regeringens forslag er om pris- og avancestop samt Jpnstop! Lovforslag, der er direkte umulige at gennemf pre! Tag f.eks. prisstop! Hvis der sker en prisstigning på olie og benzin vil dette få fplger for hele prisudviklingen. Lpnstop vil få fplger på avancen, for selv om avanceprocenten er uforandret, så vil en merproduktion f.eks. gennem pget mekanisering udover at skabe arbejdslpshed i sig selv give en stprre avance p.g.a. lpnstoppet. Et tredie af SY-regeringens forslag er forhpjelse af moms'en, som yderligere skaber arbejdslpshed i kraft af det formindskede forbrug - til trods for den tidligere regerings erklrerede mål om at afskaffe arbejdslpsheden!! Forretningsudvalget tager klart afstand fra disse forslag sammen med en del af de andre forslag, som SY-regeringen ifplge deres oplreg er enig om! Vi bakker op om den af hovedbestyrelsen udsendte udtalelse over Ritzaus Bureau, idet vi dog i udtalelsen manglede noget - nemlig kravet om frigivelse af de indefrosne dyrtidsportioner! Vi opfordrer hovedbestyrelsen samt reprresentantskabsmpdet den 25/9 1978til at stå fast ved denne udtalelse samt til at bruge alle til rådighed stående midler til gennemf prelse af vore overenskomstmressige krav. Vi tilsiger hovedbestyrelsen vor fulde stptte til gennemfprelse af de rejste krav. De kpbenhavnske havnearbejdere samlet til mpde i Frihavnen onsdag morgen den 6/ tilslutter sig ovenstående henvendelse til SiD. Eenstemmigt tiltrådt! Leo Bjergsted. dirigent. Til LOs reprcesentantskab! Forretningsudvalget for Havnearbejdernes Landskonference forsamlet til mpde i Odense den 5/ har drpftet dannelsen af en SY-regering samt de indgreb i den frie forhandlingsret, som der er enighed om i den nye regering. Vi har også drpftet forslaget om pris- og avancestop samt lpnstop - en lov, der er så naturstridig, at 15

16 Fyns Vejmaterialefabrik H0JAGER 5270 NJESBY A/S Nordisk Kabelog Trådfabriker LA COURSVEJ 7 - FREDERIKSBERG TLF. FA 7000 Middelfart Vcerktojsmagasin HAVNEGADE 5500 MIDDELFART TLF. (09) Specialforretning i isenkram og va:irktoi gespe'l Cli'Lisfettse1t (;;. Co. VIN EN GROS N0RREGADE KBH. K. TLF VITUNA A/s Ove Juel Christensen 8544 M0rke Tlf Stubbelabsgade 3 - Tlf Kabenhavn 0. Carl Lassens Eftf. Englandskajen - Esbjerg SPEDITION - TRANSPORT Telf Tåstrup Fragt- og Fl yttetransport Jernbane alle 33 - Tåslrup Tlf Claus Sorensen BJEnGNI\GS-ENTREPRISER Adgangsyej - Esbjerg C. 1\!1. Frost & Co. Gerdasgade Valby Tlf HALURICH A/s Toldkammernj Århus C Tlf. (OG) Tarmcentralen Biblioleksvej, Hvidovre 16

17 der i bedste fald kun bliver lpnstoppet tilbage - altså et nyt indgreb. (Minimallpn-området). Der er sagt mange ting omkring SY-regeringens dannelse, og Thomas Nielsen - formanden for LO - er blandt dem, der har udtalt sig skarpest. Forretningsudvalget er enige med Thomas Nielsen i hans udtalelser - ikke mindst om, at regeringen kun får et halvt år at leve i! Forretningsudvalget opordrer til, at man på LO's repnefsentantskabsmpde den 12/ ikke alene fastholder Thomas Nielsenpå hans udtalelser (Thomas Nielsen har jo så tit sagt noget godt, men er så faldet til patten og har handlet modsat!) - men at mpdet forstrerker udtalelserne, således at Landsorganisationen igen kan blive en kamporganisation og ikke en flok dikkende lammehaler! Forretningsudvalget tilsiger vor fulde stptte til genindfprelse af vor frie forhandlingsret - og for gennemfprelse af en ny politik, hvor det ikke er lpnmodtagerne, der alene skal brere byrden for en fejlslagen politik! Forretningsudvalget tilsiger også sin fulde stptte til de skridt, der måtte tages for at gennemfpre de af medlemmerne rejste krav på vore generalforsamlinger! De kpbenhavnske havnearbejdere samlet til mpde 1 Frihavnen onsdag morgen den 6/ tilslutter sig ovenstående henvendelse til LO's reprresentantskabsmode den 12/ Eenstemmigt tiltrådt! Leo Bjergsted. Specialarbejderforbundets hovedbestyrelse har på sit mpde den 30. august 1978 indgående drpftet den politiske situation og den aftale, der ligger til grund for det nye regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre. Hovedbestyrelsen tager skarpt afstand fra denne aftale, idet det efter vor opfattelse vil indebrere, at det navnlig er lpnmodtagerne og specielt de lavestlpnnede, der endnu engang må holde for ved lpsningen af landets alvorlige pkonomiske problemer. Hovedbestyrelsen må strerkt advare den nye regering i at gribe ind i arbejdsmarkedsparternes frie forhandlingsret. De kommende overenskomstforhandlinger må fpres på traditionel måde, og må resultere i virkelige forbedringer for de lavestlonnede. I regeringsaftalen tales om gennemfprelse af en stram indkomstpolitik, men det er hovedbestyrelsens opfattelse, at der reelt kun er tale om indgreb overfor lpnningerne. Sp(llrgsmålet om blot en påbegyndelse af en lpnmodtagernes medejendomsret og medindflydelse er ikke indeholdt i aftalen, lige som der heller ikke er tale om en virkelig solidarisk og retfrerdig skatte- og boligpolitisk lpsning. Havnens Sangforening ~K A SJ Stiftet den 25. Januar 1892 Sangaften hver mandag fra kl i sanglokalet, H. C. 0rsteds Vej 19 B o.g. lndmeldelse, enten som sanger eller passivt medlem, kan ske til en af undertegnede eller på sangaftenerne om mandagen. Form and: J0rgen J0rgensen, Trreet, Sydhavnen, tlf Nrestformand: Vagn Abelgren, GI. Havn. Kasserer: Hardy B. Jensen, B.F.T. Frergehavn Nord, tlf Kontingentet er 25 kr. årligt. Kollega! Meld dig ind i K. A. S. HAVNENS SANGFORENING Bliv arbejdersanger! Dertil kommer, at der ikke tales om indgreb overfor de selvstrendiges avancer og de liberale erhvervs indkomster. Hovedbestyrelsen er naturligvis klar over den meget alvorlige pkonomiske situation, landet befinder sig i, men det er vor opfattelse, at det underskud, der i dag er på betalingsbalancen, ikke må afvikles for hurtigt, idet en sådan okonomisk politik uundgåeligt vil fpre til en yderligere stigning i ledigheden. De afgiftsforhpjelser, der er aftalt i regeringssamarbejdet, vil medfpre en yderligere ledighedsstigning, og det er derfor meget alvorligt, at der i regeringsaftalen ikke er indeholdt nogen egentlig beskreftigelsespolitik. Specialarbejderforbundet advarer den nye regering mod at gennemfpre besparelser, der dels reducerer beskreftigelsen og dels forringer befolkningens service af offentlige goder. Hovedbestyrelsen beklager strerkt, at det endnu engang er lykkedes at udskyde op{0relse af en Storebreltsbro. Hovedbestyrelsen frygter, at den nye regerings politik vil medfpre en yderligere og for fagbevregelsen helt uacceptabel stigning i ledigheden, og en forringelse af Jpnmodtagernes levevilkår. 17

18 ~.. i.:;;.~... ; '.. Fra»R0DE BLADE«, som udgives af Danmarks kommunistiske Studenter, har vi klippet folgende: Hvem har brug for akademikere? Det er et sp~rgsmål, der stilles tit i disse tider med adgangsbegrrensning og arbejdsl~shed. - Ingen, får man indtryk af, når man ser k~erne på arbejdsformidlingen og f~lger uddannelsespolitikkens udvikling. Hvad skal indholdet vrere i studierne? Undervisningsministeriet har for lrengst forstået, at dette ikke kan afg~res alene ved et skrivebord, og er i stedct gået i gang med at inddrage erhvervslivets folk i planlregningen. Kan et alternativt demokratisk studieindhold udformes gennem skrivebordsarbejde? Eller krrever det også en fomemmelse af, hvad en demokratisk erhvervspraksis vil sige, altså hvem man skal arbejde for, og hvad de har brug for?»r~de Blade«har bedt Jens Petersen fra TEK SAM uddannelsen på RUC fortrelle, hvad han har lreirt gennem sin praktiktid i K~benhavns Havn. Der er en fandens forskel på at vrere havnearbejder og student. Havnearbejderen mpder til mpnstring hver morgen kl. 7, og chancerne for, at han får arbejde, er ca. fifty-fifty. Studenten anspger om en studieplads, og hvis ikke adgangen er begrrenset, så ved han, hvad han skal lave de nreste 10 år. Havnearbejderen knokler rundt med 80 kg-srekke nede i bunden af en stpvet last. Studenten sidder oppe på sit kammer i en kontorstol og sviner papir til med snedige formuleringer om betalingsbalance, krisetendenser og fransk grammatik. Havnearbejderen får lpn efter overenskomsten og så efter, hvor meget han kan presse sin arbejdsgiver, hvilket igen bestemmer, hvad der står i overenskomsten. Hvis der ikke er noget arbejde og ikke nogen lpn, så er der understpttelsen, og hvis den ikke slår til, går han til sin fagforening og spprger, hvordan fanden det kan vrere. Studenten får nogen håndprer af staten til stptte for uddannelsen og kan så handle med sin bank om nogle flere. Eller spge job ind imellem. Hvis det ikke rigtig vil lpbe rundt, hvis der ikke er til madpakken, melder studenten sig ud af anstalten og går på socialhjrelp. Alt det her siger jeg for at gpre det tydeligt, at det er enormt lrererigt og sprendende at vrere i praktik i en fagforening. For mit vedkommende har det kunnet lade sig gpre. For det f prste fordi der er en fri- villig praktiktid på et halvt år på min uddannelse, den teknologisk-samfundsvidenskabelige planlregningsuddannelse på RUC. For det andet fordi jeg arbejder i en gruppe, hvor vi har lagt en del krrefter i at samarbejde med kpbenhavnske fagforeninger om konkrete opgaver i vort studieforlpb. Det har isrer drejet sig om arbejdsforhold og miljp på konkrete arbejdspladser. Med andre ord har vi ikke vreret uden forudsretninger for at kunne fplge med i miljp- og sikkerhedsarbejde, sådan som det foregår i en fagforening. Altså blev jeg tilknyttet Havnearbejdernes Frellesforbund, medens andre kom til forskellige byggefag, metal og bryggeriarbejderne. Havnearbejderne hedder for resten frellesforbund, fordi det er en sammenslutning af forskellige fagforeninger på havnen, der blev spillet ud mod hinanden under en lang strejke i Derefter sluttede de sig sammen. Er nu med i transportgruppen under SID. Losarbejde Nu er havnearbejderne specielle på den måde, at det meste arbejde på havnen i dag er lpsarbejde, dvs. at man mpder i mpnstringsbygningen på havnen tidligt om morgenen, stiller op på»slavemarkedet«(som nogle havnearbejdere kalder det) og kan så vrere heldig at blive udtaget til et stykke havnearbejde af de 18

19 arbejdsledere, der er ms;sdt frem for deres arbejdsgivere (også kaldet stevedorer). Heldig skal man vrere: arbejdsls;ssheden er på omkring 50 % blandt de ca havnearbejdere i Ki;sbenhavns havn. Og hvorfor er den så det? Ja, det er ikke fordi, at godsmrengden til havnen er gået ned. Det er heller ikke sådan, at hver anden havnearbejder udfs;srer 2 mands arbejde. Nej, grunden er den, at der er sket store teknologiske rendringer på havnen. F.eks. tog det for 25 år siden 3 dage for 57 mand at losse et skib med 1000 tons avispapir i store ruller. I dag losses den tredobbelte mrengde avispapir på 13 timer af 5 mand, der ks;srer med trucks udstyret med specielt ls;sftegrej. Dig kender vi godt, kammerat... Det er nogenlunde samme regnestykke, hvis man tager et skib med srekkegods, der fs;sr lå stablet i lasten, men nu er stuvet i containere. Eller en last sojabs;snner, der fs;sr blev skovlet op i en spand, men nu bliver transporteret til silo ved hjrelp af en krempe»sts;svsuger«. Og for 25 år siden var der godt og vel tre gange så mange medlemmer i Havnearbejdernes Frellesforbund. Sådan nogen forhold spiller selvfs;slgelig en vigtig rolle for fagforeningens sikkerhedsarbejde. Jeg har rendt rundt i havnen og snakket med havnearbejderne, deres sikkerhedsreprresentanter og tillidsmrend. Jeg er blevet godt modtaget, har kun sjreldent ms;sdt holdningen:»dig kender vi godt, kammerat, du ender på den forkerte side af skrivebordet!«vi har snakket sammen, gået rundt på kajerne og skibene og set på arbejdet, jeg har spurgt og fået svar om arbejdets teknik, dets udvikling og hvilke problemer, som det har skabt i arbejdsmiljs;set. Det er ikke så få. Godt nok, siger sikkerhedsreprresentanterne, så har vi ikke mere ret meget af det hårde slid med srekkegods - men nu får vi til gengreld s;sdelagt vores rygge på trucksene -»torturinstrumenter«, som SIDs nye miljs;skonsulent kalder dem. Sugen opad Et andet stort og voksende problem er de kolossale mrengder af kemikalier, der transporteres gennem havnene i ts;snder, srekke og containere. Ofte har havnearbejderne ikke en chance for at vide, at det er farlige stoffer, de står og hiver i land, fordi mrerkning mangler eller er utilstrrekkelig. Det går der mange historier om. Der er f.eks. denne her fra Frihavnen om noget fadegods, der indeholdt en slags giftstof. Der sker så det, at et af fadene (ts;snderne) begynder at lrekke, der begynder at lugte frelt i lastrummet, og sikkerhedsmanden siger til sjakket: Så er det op med jer, og det skal faneme gå strerkt. Hen under aften kommer så Falck med et gifthold i rumdragter og spuler skidtet ud i havne-bassinet. Nreste morgen ligger der en hel sildekvote med hugen opad i bassinet. For I 0 år siden var det hårde slid med scekkegods på op til 80 kg udbredt. Mågerne, der jo ikke holder sig tilbage, når kun et par meter til vejrs med fisken, fs;sr de ryger forgiftede tilbage i ps;slen. Hvad kan nu en student bidrage med, hvis der skal gs;sres noget ved den slags problemer? Hos havnearbejderne drejer det sig om at sts;stte sikkerhedsreprresentanterne i deres <laglige arbejde: få formuleret problemerne klart, skaffe oplysninger om rs;sg, sts;sj og ms;sg, finde frem til regler fra arbejdstilsynet. Det er i s;svrigt et kapittel for sig, hvordan havnearbejderne altid har vreret erklreret i undtagelsestilstand i forhold til lovgivningen om arbejdsmiljs;s. På havnen kender man vendingen: Loven grelder dog ikke Frers;Serne, Grs;Snland og havnearbejderne. Dette skyldes i hs;sj grad, at stevedorernes bagmrend: 0K, F. L. Smidth og DFDS har noget at skulle have sagt i politik. Sikkerhedsreprresentanterne har et meget stort behov for viden, både om deres rettigheder i henhold til arbejdsmiljs;sloven og om kemisk-teknisk-medicinske forhold. Samtidig har de meget dårlige muligheder for at skaffe sig den viden. Dels arbejder de tit i et akkordsjak, som de ikke uden videre kan forlade, samtidig med at de skal drekke et stort område af havnen. Dels er den uddannelse, de får betalt af deres arbejdsgiver, forkort, og samtidig er arbejdsgiverne gode til at flytte rundt på folk, hvis de bliver lidt for aktive. 19

20 TRANSPORTKOMPAGNIET NORD BAD & MOTOR FYNS Vejmaterialefabrik Banemarksvej Glostrup Telefon (02) KASTETVEJ AALBORG H0JAGER NJESBV Fa SKALMA DAN FOREL Den jydske Trcelastimport A/ S TELEFON (06) BRANDE TLF. (07) RANDERSBRO 8900 RANDERS TELEFON (06) L. SKYTH-LARSEN's Maskinvcerksted Tuborg Havn (Syd) Tlf. (01) Skibs- og Maskinreparationer af enhver art HAN VALGTE EN ALBIN Dansk Bådeservice a-s Skovshoved Havn Charlottenlund Tlf. (01) Marstal Stålskibsvcerft & Maskinfabrik A/S 5960 MARST AL TELEFON (09) J. L. Christensen & Co. lnternational Trucking Service ApS. Holger Thaarup A/S Malermester ODENSE TLF. (09) Engvangen Solrnd Strand Tlf. (03) Lille Fredensvej Charlottenlund Tlf. Ordup