Beskærings- vejledning

Transkript

1 Beskæringsvejledning

2 Beskæringsvejledning Udgivet af Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Mellemgade Faaborg Tekst: Louise Skov, jordbrugsteknolog Grafisk tilrettelæggelse: Gitte Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune

3 Indledning Træer og grønne områder gør meget godt for mennesker og miljø. Med en daglig dosis natur bliver syge mennesker hurtigere raske. Raske mennesker bliver gladere, sover bedre, er mindre urolige og mere snakkesalige, når de får deres daglige naturoplevelse. Meds hensyn til miljøet ved vi, at et træ med en kronediameter på 15 meter optager og filtrerer omkring 1 ton luft- og støvpartikler fra den luft, vi indånder. binder store mængder af gasser som kulilte, svovldioxid og ozon. reducerer vindstyrken med 50 %. producerer ca. 1,7 kg ilt pr. time, hvilket dækker behovet for 67 mennesker. fordamper 600 liter vand på en solskinsdag og dermed øger luftfugtigheden. Hvis vi vil udnytte træernes fordele og give dem mulighed for at udvikle sig til store og flotte skulpturer i landskabet, er det vigtigt at give dem de rigtige vilkår. Korrekt beskæring sikrer, at træet får en stærk opbygning og passer til stedet, hvor det står. Denne vejledning fortæller om træets biologi og korrekt beskæring. 3

4 Læsevejledning Hæftet er et opslagsværk med billeder og tegninger, der suppleres af en forklaring. Man kan nøjes med at læse de korte tekster i de grønne bokse og studere illustrationerne. Men til hvert enkelt afsnit hører også en uddybende forklaring (tekst på hvid baggrund)for dem, der gerne vil vide mere. 4

5 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Træbiologi... 6 Blade... 7 Kviste... 7 Grene... 8 Stamme... 9 Bark... 9 Rodhals Rod Beskæring i praksis Beskæringstidspunkt og -interval Korrekt beskæringssnit Beskæring af gren med grenkrave Beskæring af gren uden grenkrave Beskæringsguide træer Hvad betyder træets alder? Nyplantede træer Unge træer Modne og gamle træer Døende træer Hvad betyder træets placering, udtryk og type? Placering Udtryk Type Risikotræer Fredning og fældning Henvisninger

6 Træbiologi Derfor beskærer vi bytræer Træer har gennem tusinder af år tilpasset og formet sig efter skoven. Her finder de læ for vinden, og her konkurrerer de med andre træer om at komme op i lyset. Her klarer de sig selv, og her falder de omkuld, når de ikke længere kan stå oprejst. Når vi flytter træer ind i byen, ændrer vi deres levevilkår, og træerne ændrer form. De kan f.eks. sætte grene nede ved jorden og genere færdslen på den vej eller det fortov, de står langs. Det kan være, de vokser ud af facon, eller døde grene kan risikere at falde ned i hovedet på folk. Derfor skal træer i byer og langs stier og veje beskæres. Det kan de overleve, men det skal foregå på det rigtige tidspunkt: sommer eller vinter. 6 Sæson (årstid) Konsekvens af beskæring Dvale (vinter) Næstbedste tidspunkt at beskære. Ved beskæring bliver træet ganske vist sårbart for angreb af svampe og lignende, men om vinteren er der forholdvis få skadedyr. Mobilisering (forår) Dårligt tidspunkt at beskære. Safterne begynder at stige op i træet for at forberede løvspring, og træet vil tabe store mængder vigtigt sukker ved beskæring. Løvspring (forår) Dårligt tidspunkt at beskære. Træet bruger sin næring på at springe ud og vokse. En beskæring vil stresse træet. Energiopsamling (sommer) Bedste tidspunkt at beskære. Træet er i gang med at oplagre næring og har kræfter til at modstå angreb som beskæring. Desuden kan træet danne ny bladmasse med det samme. Afmodning (efterår) Dårligt tidspunkt at beskære. Træets reserver fyldes op. Bruger det energi på forsvar nu, går det ud over forårets løvspring.

7 Blade Det er i bladene, træets energi bliver skabt ved fotosyntese. Bladene omdanner CO 2 fra luften, vand fra jorden og lys fra solen til brugbar energi i form af sukker, som cellerne i træet skal bruge for at arbejde. Jo flere blade, jo mere energi producerer træet, og jo bedre kan det vokse og forsvare sig imod angreb udefra. Træets trivsel kan aflæses af bladenes udseende - deres farve, form, indskæringer, rand, ribbestrenge og behåring. Hvis bladene er visne i spidsen, har træet manglet vand. For tidlige høstfarver kan bl.a. skyldes, at bladene ikke kan komme af med sukkeret om natten. Det kan skyldes tilstoppede sikar (hvor sukkertransporten sker), angreb af svampe og bakterier eller et dårligt rodnet. Træet mangler noget, hvis bladene er gule inderst på grenen N (kvælstof)... er blårøde eller overgrønne inderst på grenen... har visne og tørre bladrande inderst på grenen... er gule på hele grenen og har visne partier mellem ribbene... er løs i væksten og salatagtig i skudspidserne Bladene optager CO 2 (kulilte) fra luften. Roden optager H 2 O (vand) og næringssalte. I bladene er der grønkorn, som sikrer fotosyntesen, hvor H (brint) går i forbindelse med C (kulstof) og O (ilt) og danner glukose (sukker) C 6 H 12 O 6. Overskydende ilt ledes tilbage til luften omkring træet. P (fosfor) K (kalium) Mg (magnesium) Ca (calcium)... er gule oghar kraftige grønne ribber Fe, Mn (jern, mangan) Kviste Kviste er de årsskud, hvor bladene sidder. Længdevæksten foregår her, og de skyder enten opad eller udad mod lyset. Kvistenes længde afhænger af, hvordan træet har det. Nyplantede træer har ofte korte kviste, for de bruger deres energi på at danne nye rødder i stedet for lange kviste. Træet kan også sætte vanris, hvis træet har fået en stor skade, som det skal bruge ekstra meget energi på at indkapsle og overvokse. Når skaden er groet til, vil det igen sætte lange skud. Hvis grene eller stamme pludselig får vedvarende meget lys, vil nogle arter sætte vanris for at udnytte lyset. Vanris er kviste, der skyder fra sovende øjne i barken. De er ikke hæftet til stammen på samme måde som grene og knækker derfor let af. Æblekvist. 7

8 Grene Grenenes funktion er at sprede bladene for at opfange mest muligt lys. Grenens svage punkt er dér, hvor den er hæftet på stammen. fordi punktet skal bære både gren, løv og frugt. I foråret og tidligt på sommeren sker grenens tykkelsesvækst, der hæfter grenen til stammen. Senere på sommeren vokser stammen ind over grenen og låser grenen fast. Dette sikrer, at en rigtig gren (ikke vanris) bliver hæftet til stammen. Det giver, på nogle arter, det vi kalder kineserskæg. Er grenvinklen spids og med indgroet bark vil tykkelsesvæksten med tiden presse på grenen, og under pres fra vind eller sne mm. kan grenen eller tvejen pludselig knække af. (Se billede nederst til venstre). Hvis en gren er svækket af et kræftsår (som kan skyldes bakterier, svamp eller insekter), og der er fare for, at den knækker af, skal den skæres væk, også for at hindre smitte. Værktøj skal gøres rent efter brug for at minimere risikoen for spredning. Et skarpt knæk på en gren kan skyldes en tidligere beskæring og være indgang for svampe og bakterier. Kronen på et sundt træ er symmetrisk og har artens former, vinkler, forgreningsmønster, relative tykkelse og årstilvækst. Et sygt træ vil have tyndt løv og visne eller helt døde grene. Sådan vokser en gren fast på stammen: Billede 1: Sådan hæfter tykkelsesvæksten grenen til træet. Billede 2: Sådan vokser stammen om sommeren ind over grenens tykkelsesvækst og kan ligne kineserskæg. 1 Indgroet bark på lind. 8 Sund og karakteristisk trækrone på japansk kirsebær. 2

9 Stamme Stammen gør træer til suveræne vindere i planteverdenen ved at hæve bladene op over andre planter, der også er ude efter sollyset. Stammen skal transportere: vand og næringsstoffer fra rødderne gennem vedkarrene og ud i blade og vækstpunkter. sukker i sikarene fra bladene ud til vækstpunkter i grene, rødder og bark. sukker via marvstrålerne ind i vedet, hvor det bliver omdannet til stivelse for at blive oplagret om vinteren. Stammen består inderst af årringe af dødt og levende ved. Derpå kommer et vækstlag og yderst et lag af dødt bark. Al vedet er opbygget af tre hoved-stoffer: Lignin: Trykstyrke, brunt ved. Cellulose: Trækstyrke, hvidt ved. Hemicellulose: Binder lignin og cellulose sammen. Tværsnit af stamme med sår, rådangreb og indkapsling. Læg mærke til den ekstra sikring, barrierezonen, som dannes i den nyeste årring. Mange beskæringer på samme tid og i samme højde medfører stor risiko for alvorlige rådskader. Det lille billede viser et tværsnit af en stamme med to store sår med kraftig udvikling af råd. Det er åbenlyst, at transporten af vand og sukker er stærkt forringet. I stedet for at skære mange grene af i samme højde og på samme tidspunkt skal træplejeren foretage en forberedende beskæring (se side 13) på et par af grenene. Hvis træet bliver skadet, laver det en indkapsling af skaden og en barrierezone med giftstoffet fenol for at hindre spredning af råd til det nye og raske ved. Dér, hvor skaden er sket, er der ingen transport af vand og sukker, før såret er overvokset. (Se illustration øverst til højre). Bark Barken er træets yderste forsvar imod angreb. Opstår der huller i barken, sætter træet mange kræfter ind på at overvokse det. Det kan f.eks. sætte vanris omkring såret. Lige under barken sidder vækstlaget (kambiet). Det ses som et frisk lysegrønt lag, hvis man kradser lidt i barken. Vækstlaget sørger for tykkelsesvækst til både ved og bark, og der kommer en årring til begge sider. Hvid der flyder ildelugtende væske ud af revner i barken, er det tegn på bakterieangreb. Sund bark på ung lind. 9

10 Rodhals Rodhalsen er stykket mellem stammen og roden. I dette område skifter fugtigheden hele tiden, og det er ideelt for aggressive svampe. Det er derfor uhyre vigtigt at passe godt på rodhalsen, når der arbejdes med græsslåmaskiner og buskryddere. Ser man svampe omkring rodhalsen, bør man undersøge, om de er farlige eller fredelige. Rodhals. Rod Der findes to slags rødder: Finrødder og grovrødder. Træet bruger finrødderne til at optage vand og næringsstoffer. Grovrødderne bruges til at holde træet fast. De har bark og er mere sejlivede. Hvis man planlægger at grave omkring et træ, skal man huske tage hensyn til rødderne. Fjerner man nogle af grovrødderne, går det ud over træets stabilitet. Grovrødderne skal også oplagre energi. Jo bedre muligheder, de har for at udvikle sig, desto mere energi kan de oplagre, og desto mere energi får træet til at springe ud om foråret. Cirka 90 % af rødderne ligger i de øverste 10 cm af jorden, fordi cellerne bruger ilt til forbrænding. Også i dvaleperioden er roden aktiv. Når jorden er omkring 5 grader varm, begynder rødderne at vokse og optage vand og mineraler. Revner eller forhøjninger i jorden omkring træet kan være tegn på, at roden har givet efter for vinden, og at træet er ved at vælte. Grovrødderne på et bøgetræ. 10

11 Beskæring i praksis Når man planter træer i byerne og langs vejene, er det ofte nødvendigt at beskære dem. Man skal dog huske, at beskæring altid er et indgreb på træet, og at træet aldrig har godt af det. Men ved at følge nogle enkle retningslinjer kan man gøre det lettere for træet at komme sig over indgrebet. Perfekt sammenvoksning efter beskæring. Ved en korrekt beskæring,danner overvoksningen en helt rund ring, der ligner en kyssemund. Hvis beskæringen er foretaget korrekt, ses overvoksningen som på den første illustration. Beskæringen på de to sidste illustrationer er sket for tæt på stammen. En forkert beskæring vil ende som en aflang revne, som er vanskelig for træet at lukke. En korrekt overvoksning (tv) og to beskæringer for tæt på stammen. 11

12 Beskæringstidspunkt og intervaller Når et træ beskæres, skal man tage højde for sæsonen (årstiden) - se side 6. Derudover har nogle træer specielle behov. Træer i stenfrugtfamilien, f.eks. kirsebær, bør først beskæres efter blomstring for at undgå infektion. Træer med stor saftstigning bør beskæres lige efter løvfald, det gælder f.eks. avnbøg, birk, kristtorn, valnød, robinie, vingevalnød og ahorn. Alder Beskæringsinterval Nyplantede træer (under 2 år) 1 gang lige efter plantning Unge træer (3 til 10 år) Hvert 2. år Unge træer (10 til 30 år) Hvert år Modne træer (30 til 50 år) Hvert år Gamle træer (Over 50 år) Hvert 10. år Jo ældre, et træ bliver, desto flere år skal der gå mellem beskæringerne. Korrekt beskæringssnit Saver man en tung gren af i ét snit fra oven, vil grenen ofte trække barken med ned af stammen, når den knækker. Det giver et langt sår, som kan undgås (se tegningen). Med det første snit undgår man, at barken løber ned. Det andet snit får grenen til at knække. Hvordan det tredje snit skal placeres, afhænger af, om det er en gren med eller uden grenkrave (se herunder). Når en større gren skæres af skal man: 1. Lave et snit på undersiden ca. 20 cm ude på grenen. 2. Lave et snit på oversiden 1-2 cm længere ude til grenen knækker af. 3. Det endelige snit foretages korrekt i forhold til grenkrave (se herunder). Beskæring af gren med grenkrave Grenkraven er træets måde at forberede sig på, at grenen knækker af, så det kan kan overvokse såret. Grenkrave opstår, når grenen dør eller er døende,f.eks. hvis den bliver overskygget af højere grene og dermed ikke producerer sukkerstof nok, eller hvis en stor del af grenen knækker og mister produktionsevnen. Når grenen skæres af, lægges snittet ved den røde streg uden at beskadige grenkraven. Den stiplede linie viser barkkam også kaldet kineserskæg. Det opstår, når gren og stamme vokser sammen og er tegn på en stærk gren. Man kan fremprovokere en grenkrave ved at foretage en forberedende beskæring (se side 13). Beskæringen efterligner den knækkede gren. Inde i stammen er der allerede dannet en fenolbarriere for at undgå råd. 12

13 Beskæring af gren uden grenkrave Ved beskærering af en frisk gren uden grenkrave kan det være vanskeligt at placere snittet rigtigt. Hvis stammevedet beskadiges ved beskæringen, skades træets forsvarssystem. Placeringen af barksporet bestemmer det endelige snit. Er der flere grene i samme højde på stammen, må man ikke skære dem alle af på samme tid. I stedet skæres den ene gren af, og der laves forberedende beskæring på de andre. Hvis der ingen synlig grenkrave er, konstrueres den og derved vinklen på snittet. Stammens overflade (den stiplede linie) bruges som spejlingslinie. Vinklen mellem barksporet og spejlingslinien kopieres over på sidegrenen. I forbindelse med beskæring af en gren uden grenkrave bør det vurderes, om det er muligt at få træet til at danne en grenkrave ved at udføre en forberedende beskæring. Se billede til nederst til højre. Stabbe Stabbe er grenstumper, som sidder tilbage efter en forkert beskæring. Stabbe må ikke blive siddende på træet efter beskæring, for det tager lang tid for træet at overvokse stabben, og imens vil være masser af mad for svampe og bakterier. (Se billede til højre). Forberedende beskæring Hvis grenen er for tyk i forhold til stammen til at blive skåret af foretages en forberedende beskæring. Grenens diameter må max være 1/3 af stammens diameter. Derfor skæres 2/3 af grenens bladmasse af. Det vil give grenen mindre tykkelsesvækst, og stammen bliver tykkere end grenen. Er grentykkelsen mere end 1/3 af stammetykkelsen foretages en forberedende beskæring. Fjern 2/3 af bladmassen på grenen med færrest mulige snit. Efter 2-3 år foretages det endelige snit. Træet vil med denne beskæring gøre det samme som en gren, der bliver skygget væk eller knækker: Den sætter grenkrave, som gør det lettere at lave et korrekt snit, når det skal udføres. 13

14 Beskæringsguide træer Plantefokus Grundregel 1: Afskæring af grene: Grene med grenkrave og unge og tynde grene kan afskæres ved stamme (uden for evt. krave). Tykke grene uden grenkrave beskæres i to omgange. Først reduceres grenen ved fjernelse af sidegrene på grenen og evt. afkortning af længde. Grenens vækst bremses nu og der dannes grenkrave således, at grenen kan fjernes ved stammen ved næste beskæring. Grundregel 2: Start beskæringen oppefra i kronen og fastlæg forud: Ønsket endelig stammehøjde? Højde hvorfra fri og naturlig kroneopløsning må ske? Grundregel 3: Vurdér indsatsbehov og beskæring på afstand: Kig på hvordan træet vækstmæsssigt har reageret på tidligere beskæringer og brug dette i dit valg af nye indgreb. Gennemgående stamme: Deler topskud sig under højde for fri kroneopløsning? Ved unge skud Vælg det blivende og fjern det andet. Ved tykkere grene reduceres det ene skud med beskæring over udadvendt sidegren. Kroneopbygning - Kronestyring: Medløbende kronegrene? Balance i kronen, krydsende grene, grentæthed og placering? Grentykkelse? Medløbende grene reduceres over udadvendt sidegrene og afkort længde eller fjern forgreninger på for tykke grene. Opstamning: Hvor meget kan fjernes nu? Og næste gang? Opstamning skal ske gradvist med respekt for kronestørrelse. Opstam ved at fjerne grene med grenkrave og tynde grene. Vurder om grene der skal fjernes ved næste opstamning skal bremses for at danne grenkrave. Fjern forgreninger på disse og afkort dem evt. 14

15 Medløbende kronegren Delt topskud Højde for fri kroneopløsning på voksent træ Beskær over udadvendte grene og fjern krydsende grene Grenes tæthed, tykkelse vinkel og placering vurderes og reguleres Ønsket endelig stammehøjde? Opstamning: Nederste krongrene fjernes løbende og næste opstamning forberedes Sidegrene på stammen og evt. bundskud fjernes stammenært for at undgå genvækst Svend Andersen Plantefokus, Beskæringskurser i felten med teori og praksis 15

16 Hvad betyder træets alder? Træer skal beskæres forskelligt afhængig af deres alder: Etableringsbeskæring (nyplantede træer) Opbygningsbeskæring (unge træer) Fjernelse af døde grene (modne træer) Sikkerhedsbeskæring (gamle træer). Nyplantede træer Etableringsbeskæring I forbindelse med plantning af hurtigt voksende arter som poppel, birk, pil, ahorn, ask, lind og eg, der får gode vækst-betingelser og ser sunde ud, anbefaler planteskolen etableringsbeskæring. Det betyder, at man tynder i små grene og skærer halvdelen eller op til 2/3 af de lange grene af for at flytte vægten ind imod centrum af træet og mindske vindmodstanden. Beskæringen skal foregå i forbindelse med plantningen. Det kan undre, at planteskolerne ikke selv foretager etableringsbeskæringen, før de sender de unge træer afsted. Men det hænger sammen med, at det er svært at undgå, at enkelte grene knækker under transporten. Hvis det sker, har man så muligheden for at beskære dem, når træet er nået frem. På unge eller nyplantede træer kan man lade et par kviste i form af vanris sidde på stammen. Det vil øge tykkelsesvæksten. Kvistene skal dog klippes af som etårsskud, og så må nye vanris tage over. Derved undgås for store sår. (Se side 17 nederst til venstre). Arter som populus (poppel), betula (birk), salix (pil), acer (ahorn), fraxinus (ask), tilia (lind) og quercus (eg) må beskæres lige efter plantning, hvis de har gode vækstvilkår. 1. Tynd ud i de små grene. 2. Skær halvdelen eller - på meget hurtigtvoksende arter - 2/3 af de lange grene af. 16

17 Unge træer Opbygningsbeskæring Næst efter en vellykket plantning og etablering er opbygningsbeskæring det vigtigste i træplejen for at få store, smukke og funktionelle gade- og vejtræer. Målet for opbygningsbeskæring er at træet får en smuk og for placeringen hensigtsmæssig vækst. Det betyder, at træets vækstretning skal rettes i god tid, så fremtidige svagheder - f.eks. flere toppe og spidse grenvinkler - undgås. Opbygningsbeskæringen skal udføres, så snart træet har etableret sig, normalt efter 2-3 vækstsæsoner på det nye plantested. En ubeskåret hestekastanje (tv) og en tegning af det ubeskårede træ (th). Hævning af trækronen Hævning af trækronen kan gøres som et mellemtrin ved selve sommerbeskæringen. Derved fremprovokerer man vækst af nye grene. Vanris Vanris, som ikke skal komme igen (se billede nederst til venstre) bør fjernes om sommeren, mens de er urteagige, så de ikke udvikler sig og laver for store sår, når man fjerner dem. Alternativt kan de klippes som pur (se billedet nederst til højre). Hestekastanje efter opbygningsbeskæring (tv) og en tegning af træet, som det ser ud efter opbygningsbeskæring (th). Der er foretaget udtynding i små grene og fjernelse af større grene. Anvend så få snit som mugligt. Få snit er lig med færre sår. Vanris. Vanris klippet som pur. 17

18 Modne og gamle træer Beskæring af modne og gamle træer bør begrænses til fjernelse af døde grene, for træer i den alder bruger meget energi på at sætte blomster og frugt og har ikke længere så mange kræfter til forsvar. Der kan dog være forskellige grunde til at beskære alligevel. Sådan ser er modent/gammelt ubeskåret fuldkronet træ ud. Med alderen kan grenene begynde at hænge ned af. Da kan et kroneløft eller opstamning blive nødvendig. Hvis kronen er blevet meget tæt, og der ønskes mere lys eller lettere passage for vinden, kan kronetynding være en mulighed. Hvis kronen har fået et for stort omfang, eller grenene er blevet for tunge, kan en kronereduktion, hvor man giver kronen samme form, bare mindre, være løsningen. 18

19 Døende træer 1000 år gammel eg ved Boller Slot. Beskæringer skal i den døende fase begrænses til fjernelse af farlige grene. I dødsfasen ser man ofte, at træet skyder en masse vanris fra rodhals og stamme i nogle sidste krampetrækninger for at overleve. Grene eller dele af træet kan være knækket af, stammen og rodhalsen kan være hul og løvet er tyndt. Tilvæksten er minimal, og der sker ingen overvoksninger. På billedet herover ses et gammelt egetræ, der står i slotsparken ved Boller Slot. Man mener, det er over 1000 år gammelt og har været hult i år, så træer kan altså leve længe som døende. Hvis der er plads til træet kan man stadig få meget glæde af det. Men man skal gøre sig en række overvejelser, der bl.a. er beskrevet i afsnittene om risikotræer og fældning og fredning side 24 og

20 Hvad betyder træets placering, udtryk og type? Hvordan et træ skal beskæres, afhænger af formålet med træet. Når man planlægger formålet, skal man forholde sig til træets placering (vejtræ, torvetræ, parktræ, naturtræ), udtryk (fuldkronet, formklippet eller knudetræ) og type (solitært, allé eller række). Løbende opstamning af et træ. År Det nyplantede træ har en smal krone, der ikke rækker ud over kørebanen. Placering År Træet stammes op og udvikler en bredere krone, der op til 4,5 meters højde afpasses færdslen. År Træet er stammet op til 4,5 meters højde, og kronen kan udvikles frit over køre banen. Vejtræer Der skal være plads til mange ting langs vejene, så der er ofte pladsmangel. Derfor stilles der særlige krav til beskæring af vejtræer. De skal stammes op til en vis højde for at gøre plads til trafik nedenunder. Derfor skal man i de første år beskære træet, så det får en gennemgående stamme. Regner man med, at træet med tiden bliver 15 meter højt (typisk for lind under byforhold), anbefales det, at den gennemgående stamme går op til 10 meter, altså 2/3 af træets højde. (hvis det er fuldkronet). Træet får et harmonisk udseende, hvis det har dobbelt så meget krone som stamme. Træer langs kørebanen skal stammes op til minimum 4,5 meter. Træer langs fortov og cykelstier skal stammes op til 2,5 meter. Dette kaldes frirumsbeskæring og skal sikre plads til trafikken. Det bedste og mest harmoniske resultat opnås, når kronen opstammes lige meget i begge sider. 20

21 Torvetræer Træer på torve og pladser med gående færdsel stammes på til 2,5 meter. På pladser og torve med gående-, bil-, og cykeltrafik stammes træerne op til 4,5 meter. Parktræer Træer i parker og på grønne områder kan enten være opstammede eller have grene helt ned til jorden. Langs stier, opholdspladser og legepladser skal det være sikkert at færdes. Der må ikke være fare for, at grene falder ned eller træer vælter. I resten af parken er sikkerhedskravene mindre. Naturtræer Naturtræer skal have lov til at udvikle sig naturligt. Det eneste, der skal reguleres, er afstanden mellem træerne. Dog skal det være sikkert at færdes langs stier og på pladser. Kronehøjden over en ridesti skal være mindst 3,5 meter. Torvetræ på Ringe Torv. Parktræ i Klinteparken. 21

22 Formklippet træ på Jernbanegade, Ringe. Udtryk: Tre slags krone-beskæring Fuldkronet Fuldkronede træer får lov til at udvikle den krone, der er karakteristisk for arten, dog tilpasset de overordnede krav til frihøjde og fritrumsprofil. I byen vil et fuldkronet træ kræve beskæring med regelmæssige mellemrum for at udvikle sig hensigtsmæssigt. Beskæringen må ikke ændre på kronens karakteristika. Formklippet Formklippede træer har meget stramme former. Allerede ved projekteringen er det bestemt, hvilke former og størrelser, de skal have - det kan f.eks. være kugler, pyramider, kasser og cylindre. Formklippede træer er ikke en nødløsning for at fuldkronet træ, der er blevet for stort. For at formen bliver optimal, skal beslutningen være truffet ved den første etableringsbeskæring. Knudebeskåret træ på Lindevej, Faaborg. Knudebeskåret Træer, der skæres tilbage til samme punkt én gang om året, vil danne en knude for enden af grenene. Knudebeskårne træer fremstår med en stramform, der er besluttet allerede ved projekteringen. Knudebeskæring skal forberedes når træerne er unge for at få den rette afstand mellem knuderne. Knudebeskæring eller styning, som det også kaldes, kræver grove forberedende beskæringer i juli-august. Den endelige knudebeskæring/styning skal ske midtvinter. Man kan lade nogle energikviste sidde på de knuder, der dannes for enden af grenen, så der hurtigt kommer gang i sukkerproduktionen om foråret. Træet lagrer alt sin næring i knuden, der altså ikke må skæres af. Om vinteren er formklippede træer smukkest lige når de er blevet klippet. Sensommerbeskæring er derfor at foretrække. 22

23 Ravnholdtalléen. Type: Tre slags af beplantning Beplantningens udtryk afhænger af valget af træart, antal og sammensætning af træer. Forskellige træarter har forskellig udtryk, derfor ændrer beplatningen karakter alt efter hvilken art, der vælges. Beplantnings-typen handler om, hvordan træerne er valgt og placeret i forhold til hinanden. Inden man starter beskæringen, skal man forholde sig til typen, så træerne får den ønskede ensartethed. Solitær Solitærtræer står alene og har mulighed for at udvikle sig frit, de får ofte en skulpturel effekt i gadebilledet. Store variationer og karakteristiske kronebygninger accepteres i høj grad, når det ikke går ud over sikkerheden med f.eks. indgroet bark i spidse grenvinkler. Allé og række Alléer og trærækker er meget markante beplantninger i landskabet og i bybilledet. Historisk set har man primært arbejdet med alléer bestående af træer af samme art, da man ønsker et meget ens udtryk hele vejen igennem. I dag fremstår de ofte med en vis variation i alder på grund af efterplantning. Alléer sat sammen af forskellige træarter er mere robuste. Hvis en art bliver angrebet af en sygdom eller viser sig at være følsom over for klimaforandringerne, er det enkelte træer og ikke en hel allé, der går til. Alléer af blandede træarter er derfor at foretrække. Med det rette valg af planter er det muligt at få robuste alléer med et næsten ensartet udtryk. I alléer står træerne med ens afstand, hvorimod afstanden i en række kan variere. Gruppe Træer i grupper kan bestå af træer af samme eller forskellige arter alt efter om man ønsker ensartethed eller forskellighed. Begge kan være smukke og bidrage til oplevelsen i byen. Alt efter hvilket udtryk, man ønsker, kan man forstærke det igennem plejen. Grupper er ofte placeret i parker eller på pladser. 23

24 Opmærksomhed på risikotræer Et risikotræ er et træ, som udgør en forudsigelig risiko for at forvolde skade. I områder, hvor mange mennesker færdes, er der en særlig forpligtelse til at være opmærksom på disse træer. Når et træ bliver gammelt, følger riskoen for, at grene knækker eller hele træet vælter. Ser man noget, der ser farligt ud, kan Natur og Landskab kontaktes, så en kyndig person kan tilse træet for at undgå ulykker. Definition på risikotræer: Store gamle træer, som pga. deres placering, bygning, skader og især svampeangreb er farlige for omgivelserne, fordi de kan vælte eller knække og derved medføre skader på ting eller personer. Færdsel langs veje forventes at være risikofri i forhold til træer. Risikotræer kan ikke ignoreres, for ejerne er erstatningspligtige ved uheld - dog kun, hvis træet havde symptomer, der kunne indikere en risiko, da uheldet skete. Undersøgelser viser, at omkring 70% af dem, der færdes under træer langs veje og i parker, forventer, at det er sikkert. Denne forventning træder frem for alm. sund fornuft, derfor er det endnu vigtigere at træerne tjekkes efter for tegn, der indikere at træet er farligt. Checkliste En gennemgang af et træ efter listen herunder vil afsløre, om træet har et eller flere problemer, der en dag kan gøre skade. Kan du svares nej til alle disse spørgsmålrnr, har du et betydningsfuldt træ, som også dine børnebørn vil kunne glæde sig over. 1. Er vindforholdende ændret, f.eks. ved fældning af nabotræer? 2. Er der døde grene i kronen eller døde kronedele? 3. Er der områder, hvor vækstlaget er dødt, eller hvor barken er faldet af ved rodhals, på stamme eller på grene? 4. Er der synligt råd i stammen eller på grenene? 5. Er der revner eller brud i stammen eller på grenene? 6. Har træet tabt grene eller kronedele? 7. Er der revner i barken (frostrevner)? 8. Er der udflåd fra frostrevner eller sår? 9. Har træet indesluttet bark i stammedelingen eller ved grenen? 10. Har træet enkelte lange grene, der i spidsen vokser opad, som om de er selvstændige træer? 11. Er der tegn på døde rødder? 12. Er træet pludseligt begyndt at hælde eller er hældningen forøget? 13. Er der svamp på stamme eller grene i sensommer og efterår 14. Er der svampe på jorden omkring træet i sensommer og efterår? 15. Er der spættehuller i stamme og grene? 16. Har træet været stynet/omfangsbeskåret, og har en ny krone siden udviklet sig? 17. Har træet været tippet, og er nye stammer igen skudt op herfra? 18. Har der været gravet inden for træets rødder? 19. Har der været fræset eller grubet inden for træets rodzone? 29. Er træet afstivet med wirer, bolte eller andre menkaniske installationer? 24

25 Fredning og fældning Træer bliver fredet, fordi de er vigtige for omgivelserne af kulturelle eller biologiske årsager. Eksempler på fredede træer: Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes fra 1. februar til 31. juli. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes fra 1. februar til 31. august. Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes. Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes fra 1. november til 31. august. Træer af særlig lokal eller historisk betydning. Hule træer og træer med spættehuller kan være levested for flagermus, som er en fredet art. Det betyder, at der kun gives dispensation til fældning, hvis der er en alternativ leveplads for flagermus i nærheden. Kæmpeporesvamp viser sig først, når træet er blevet farligt for omgivelserne. 25

26 Henvisninger Andersen, Svend Plantefokus (s. 14, s. 15) Bitsch, Anne Marie Park- og Landskabsserien, Vidensblad, 5.1-1, Skov & Landskab (s. 8) Bytræsarboretet (s. 17) Dansk Træplejeforening Beskæring af træer, DTF 2000 (s. 8, s. 12, s. 18) Dialektika (s. 7) Hole, Christian Jordbrugsteknolog, Fotograf (s. 11) Johansen, Maja Landskabsarkitekt (s. 3, s. 4, s. 16, s. 21) Kammeradvokaten (2006) Materialesamling. Københavns Byrets sag nr. BS /20054 J.nr BE/UME. Vimmelskaftet 47, 1161 København K. (s. 24) Kristoffersen, Palle Byens træer - Beskæringsvejledning (s. 20) Bühler, Oliver Martin, Ole Fotograf (s. 25) Naturstyrelsen God praksis for skovarealer med flagermus /faerdig_GodPraksis_Flagermus.pdf Nielsen, Berit Land Forvaltning af risikotræer - case study Århus Kommune (s. 24) Porse, Sten Træer i byen (s. 7, s. 9, s. 12) Thejsen, Jens Prydhaven (s. 7) Retsinformation Jagtloven 6a stk. 2 (s. 24) Rytter, Hans Thomsen, Iben M. Skov, Simon Ornitolog Vurdering af risikotræer 1. metode og dokumentation (2007b) Park- og Landskabsserien, Vidensblad (s. 24) Skov, Louise Jordbrugsteknolog (s. 4, s. 7, s. 8, s. 9, s. 10, s. 13, s. 17, s. 19. s.22, s. 23, s. 27) Skov, Mads Christian Roiy Principper og vejledning for beskæring af træer. Høje Taastrup Kommune (s. 9, s. 11, s. 12, s. 13) Østergaard, Lisbeth Driftplanlægger, Faaborg-Midtfyn Kommune (s. 14) 26

27 Billedetekst?????????

28 Tinghøj Allé Ringe