SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100."

Transkript

1 SVAMPE SVAMPE

2 SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE AF DØDT ORGANISK MATERIALE

3 SPISELIGE SVAMPE Spiselige svampe varierer i størrelse, udseende og smag. De har ikke nogle bestemte fælles kendetegn, hvorfor det i litteraturen ofte anbefales svampesamlere at lære hver enkelt arts karakteristiske træk, således at man er i stand til sikkert at bestemme svampen. Der findes ca. 600 danske svampearter, hvor hatten er af en størrelse, der kan friste ukyndige til at spise dem. Af disse er ca. 100 arter spiselige. En del af disse er dog ret anonyme af smag, og de fleste eksperter nævner arter som attraktive for svampesamlere. Det er vanskeligt at dyrke svampe, fordi mange arter danner mykorrhiza med et bestemt værtstræ eller kræver bestemte jordbundsforhold.. Nogle få arter, herunder champignon og Almindelig Østershat dyrkes og sælges i forretninger. En del forretninger, især større supermarkeder sælger bl.a. Almindelig Kantarel, som er indsamlet i højsæsonen. Ofte er indsamlede kantareller importeret fra Polen eller Baltikum. Svampejagt er for nogle en lidenskab, som både omfatter selve indsamlingen af svampene og en god travetur i skoven. Under indsamlingen af svampene lærer samleren også meget andet om skovens flora og fauna. Nogle spisesvampe forefindes også i åbent land, marker, parker og haver. Det bedste resultat opnås dog som regel i skovene. Den disciplin af biologien, der beskæftiger sig med svampe kaldes mykologi. Mykologi er ofte blevet betragtet son en gren af botanik, selv om den omhandler et separat rige inden for den biologiske taksonomi. Genetiske undersøgelser har vist, at svampe er nærmere beslægtet med dyr end med planter.

4 SVAMPENES SMAG Svampe har meget forskellig smag, afhængig af alder og art. Nogle arter har en velsmagende hat, men en sej eller trævlet stok.[6] Selv blandt de gode spisesvampe bør ældre eksemplarer aldrig indsamles med henblik på spisning. I fugtigt vejr er en del svampe bløde og slimede; sådanne eksemplarer kan evt. tørsteges, hvorefter væden sies fra. Derved sikres en mere behagelig konsistens, hvilket for mange er en del af smagsoplevelsen. Tilberedning af svampe Svampe er generelt giftige i rå tilstand. Når der i svampebøger angives, at en svampe art er spiselig, menes derfor "spiselig i varmebehandlet tilstand". Kun champignon og evt. i mindre omfang Spiselig rørhat bør spises rå. Også disse er dog bedst i tilberedt tilstand De fleste spiselige svampe egner sig til stegning. En del svampe, bl.a. Paryk-blækhat, er meget vandholdige, især i fugtigt vejr, hvorfor det er en god idé at hælde væske fra under stegningen En del svampe, især arter af Rørhat-familien er velegnede til stuvning. Mange jævner sig selv, således at det blot er nødvendigt at tilsætte fløde og krydderier De bedste former for konservering er tørring og dybfrysning. Tørrede svampe skal udvandes inden de anvendes. Før dybfrysning kan svampene steges let i meget lidt fedtstof. T ilsæt aldrig fløde eller sky til svampe, der dybfryses

5 INDSAMLING AF SVAMPE Det tilrådes at indsamle svampene i en kurv, som er inddelt i rum, således at arterne kan adskilles. Endvidere er det en god idé at medbringe en børste til at fjerne snavs og en kniv til at gennemskære et eksemplar af hver art med henblik på bestemmelse af svampene. Desuden bør svampejægere medbringe en bog, der er god som støtte for bestemmelsen af svampene, men ikke en egentlig videnskabelig systemnøgle, som normalt er for omfattende til at medbringe i marken. De fleste svampe kan identificeres på udseende, voksested og væksttidspunkt. Hvis samleren ikke er sikker på, hvilken svamp, der er tale om, bør den diskuteres med en svampekyndig. Det anbefales nye svampesamlere først at lære Rørhat-familien at kende, fordi de fleste arter blandt rørhattene er spiselige og velsmagende. Gruppen er let genkendelig på rørene under hatten.

6 Tre arter, der fremhæves for deres gode smag er: Karl Johan (Boletus edulis) Punktstokket Indigo - rørhat (Boletus luridiformis) Brunstokket rørhat (Bletus badius)

7 Har man lært at kende og finde rørhatte, der godt kan være lidt sjældne kan man fortsætte med 2 andre grupper svampe, der også er relativt nemme at lære at kende: Mælkehatte og Skørhatte. De svampe man kan købe i supermarkeder, så som Champignon, Østershatte og Kantareller, hører dog ikke til i nogen af de her nævnte 3 grupper. Husk også at der findes giftige svampe i alle 3 grupper; de er blot ikke dødeligt giftige og det er relativt nemt at lære de gode spisesvampe at kende! Husk også at selv svampe der ikke er giftige, kan medføre allergiske reaktioner nogle gange kraftige. Forvekslinger Nogle fremragende spisesvampe kan forveksles med giftige arter. Der findes især tre dødeligt giftige svampe i Danmark. Den ene, Puklet Giftslørhat, undgås bedst ved helt at undgå indsamling af slørhatte, som i almindelighed er dårlige spisesvampe. De to øvrige, særligt lumske giftsvampe, Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp, kan naturligvis også undgås ved at lade fluesvampene stå, men problemet er her at disse to arter i meget høj grad ligner gode spisesvampe. Snehvid Fluesvamp kan af ukyndige forveksles med hvide champignoner, men mens alle eksemplarer af champignon har farvede lameller, normalt brunlige, er fluesvampens lameller kridhvide. Grøn Fluesvamp er især blevet forvekslet med Posesvamp, som sælges på markeder i Asien. Den kan også forveksles med grønne arter af skørhatte. En brochure fra Fødevarestyrelsen gennemgår disse og andre forvekslingsmuligheder mellem spiselige og giftige svampearter. Satans rørhat Endelig må det understreges, at der blandt de i øvrigt mange gode rørhatte er nogle, som er uspiselige, mens et par arter er giftig, hvoraf den hyppigste er Satans Rørhat Boletus satanas.

8 Almindelig kantarel Hatten vokser frem i halvkugleform, men den får hurtigt den karakteristiske, tragtformede hat med en bøl-get rand. Diameteren kan blive op til 10 cm. Lamellerne er gaffeltdelte og løber langt ned ad stokken, og over-gangen mellem hat og stok er uskarp. Alm. Kantarel er mycor-rhizadanner med mange træarter. Den vokser sammen med bøg, eg, birk og på heden, hvis der står fyrretræer i nærheden. Kødet kan beskrives som æggegult, og det er fast med en skarp smag, som dog forsvinder ved tilberedning. Kødet har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser.højden er ca cm, hvoraf de 2-6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ 1½ cm i tykkelsen. Alm. Kantarel kan træffes over hele landet både i løvskov og nåleskov og ved kanten af birkemoser. Da svampen danner mycorrhiza, stiller den det krav, at der skal være træer i nærheden. Den vokser mest frodigt på fattig jordbund med passende sur jord, dvs. i moser og skove med morrbund. Den kan ses allerede i juli, når det har regnet meget, men den er mest almindelig i august, og kan findes helt frem til november.

9 Karl Johan svamp, populær-navn for svampearten Spiselig Rørhat, Boletus edulis. Navnet stammer fra den svenske konge Karl XIV Johan ( ), som angiveligt holdt meget af at spise svampen. Den er også blandt Europas mest eftertragtede spisesvampe. Et godt kendetegn, ud over at det er en rørhat, er at kødet er helt hvidt og på flere andre sprog hedder den da også "den hvide svamp". Spiselig rørhat danner ektomykorrhiza med både løv- og nåletræer. I månederne august og september finder man oftest svampen i løvskov, mens man i oktober ofte har større held i granplantager og langs med skovvejene. Karl Johan svampen kan forveksles med Sommer-Rørhat, Boletus reticulatus. Denne art af rørhattene er også spiselig. En mindre behagelig forvekslingsmulighed er den uspiselige Galderørhat, Tylopilus felleus. Den er ikke giftig, men smagen er meget bitter. Der findes en række spiselige og velsmagende rørhatte der ligner Karl Johan, dvs. de har en relativt stor brun hat og gullige rør, samt en hvidlig stok, med en vis brunfarvning. Hat fedtet/slimet Karl Johan (Boletus edulis): Hat cm, fedtet/slimet, kød hvidt, skifter ikke farve ved såring Brunstokket rørhat (Boletus badius): Hat 6-12 cm, fedtet/ slimet, kød hvidt, anløber svagt blåligt ved såring af friske eksemplarer Brungul rørhat (Suillus luteus): Hat 5-10 cm, fedtet/slimet, kød blegt gult, stok med tydelig ring, under ringen har ældre eksemplarer brun stok Hat tør Sommer-rørhat (Boletus reticulatus): Hat cm, tør, kød hvidt, skifter ikke farve ved såring Filtet rørhat (Boletus subtomentosus): Hat 4-10 cm, tør, rør gule til gulgrønne, anløber svagt blåligt ved tryk, kød hvidgult Dugget rørhat (Boletus pruinatus): Hat 5-10 cm, tør, rør bleggule til gule, kød bleggult, anløber svagt blåligt ved såring, hatten ser ud til at være dækket af dug, men det er i virkeligheden bittesmå skæl der givet det duggede udseende.

10 Karl Johan svamp i skovbunden

11 almindelig østershat Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus) er en ved destruerende svamp, som lever på løvtræer, ofte Almindelig Bøg, men også gerne på f.eks. Birk, Lind og Almindelig Hestekastanje. Svampen efterlader et karakteristisk hvidmuld, men også udefra kan man se, om et træ er angrebet. I så fald viser svampen sig nemlig som hvide huller i barken. Frugtlegemet er meget foranderligt både på over- og undersiden. Om sommeren kan hatten være helt hvid, lysegul, brun eller gråbrun, men om vinteren er den stålblå. Lamellerne er nedløbende på stokken, af og til forbundne eller gaffeldelte og hvide eller grålige. Stokken er kort og bærer hatten i siden eller ved randen. Frugtlegemerne optræder for det meste i bundter med hatte samlet, men man træffer også enkeltsiddede frugtlegemer. Svampen kan danne frugtlegemer både i sommer- og vintertiden, men den er mest kendt som en udpræget vintersvamp, hvor hattene kan overleve selv længere frostperioder. Den trives derimod ikke i varmt, subtropisk klima. Ud over at være en grådig ødelægger af træ, stof og papir er Almindelig Østershat også en god spisesvamp med en fin, mild smag. Desuden har den den fordel, at den lader sig dyrke under haveforhold, nemlig ved at man poder indkøbt mycelium på f.eks. en træstub.det anbefales nye svampesamlere først at lære Rørhat-familien at kende, fordi de fleste arter blandt rørhattene er spiselige og velsmagende. Gruppen er let genkendelig på rørene under hatten.

12 Foranderlig skælhat Foranderlig Skælhat er en af de almindelige spisesvampe i løvskove. Den tilhører slægten Kuehneromyces og er eneste art af denne slægt, der findes i Danmark.Kødet har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser.højden er ca cm, hvoraf de 2-6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ 1½ cm i tykkelsen Foranderlig Skælhat vokser i knipper på stubbe af løvtræ. Ofte er stubben helt dækket af svampens frugtlegemer, og en enkelt stub kan rumme flere kilo af den lille svamp. HAT Den har som udvokset en relativt lille hat, 2-7 cm. Farven skifter meget med vejret. I tørt vjer er hatten gul eller gulligt brun, mens den i fugtigt vejr er mørkere brun. Hatten har næsten altid forskellige farver, og er lysest på midten. STOK Stokken er spinkelt bygget og forsynet med en ring, der ofte blot ses som en aftegning på stokken. Over ringen er stokken lys, mens den under ringen er brun eller mørkebrun. Ved berøring afgiver stokken et tydeligt brunligt pudder på hænderne.

13 Almindelig Pigsvamp Er i sæson fra midten af august, men den er som regel hyppigst hen mod oktober og indtil frosten sætter ind. har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser.højden er ca cm, hvoraf de 2-6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ 1½ cm i tykkelsen. Vokser i mange typer skov og på mange slags jordbund, men især på lidt magrere jordbund. Både i løv- og nåleskov, mest almindeligt under bøg og gran, men kan også være hyppig i mosrige og sandede granplantager. Den træffes oftest i smågrupper. Almindelig pigsvamp

14 Almindelig pigsvamp Den hvidlige til orange farve, det sprøde kød og undersidens skøre pigge sikrer en rigtig bestemmelse. Hatten er 4-10 cm, variabel i farve fra næsten hvid over creme til orange, tør med uregelmæssigt bølget rand og puklet-nedtrykt overflade. tykt lag blade eller nåle. Her vokser den ofte i hekseringe eller buer i både løv- og nåleskov. Træffes også i parker og haver, f.eks. omkring kompostbunker o.l., hvor der er organisk stof, den kan nedbryde. Størrelsen, de violette til violetbrune farver, manglen på slør, Undersiden er forsynet med meget skøre og sprøde pigge, der er fra få millimeter til 1 cm lange og ca. ½ mm i diameter og af hattens farve. Stokken er 3-8 cm høj og 0,5-2 cm tyk, lidt uregelmæssig og skæv, af hattens farve eller lysere og tør. Kødet er sprødt, fast, hvidligt eller af hattens farve. Smagen er bitter. Sporestøvet er hvidt. En god spisesvamp, der på mange måder minder om Almindelig Kantarel, som den også anses for at være beslægtet med. Den holder sig godt i køleskabet. Opbevares bedst frosset, da den bliver sej ved tørring. Den bitre smag forsvinder ved tilberedning. Violet hekseringshat. Fra slutningen af september, men den er først almindelig i oktober og findes ofte til langt hen i november, også efter den første nattefrost.vokser typisk på steder, hvor der er et voksestedet og årstiden sikrer en rigtig bestemmelse. Hatten er 4-10 cm, violet, brunviolet eller brun med et violet skær og med en stor, ret flad pukkel på midten. Mat, tør eller lidt fedtet afhængig af vejret. Randen er skarp og nedadbøjet. Undersiden lamellerne er tætte og udrandede, violette, aldrig brunlige. Stokken er 3-8 cm høj og 1-2 cm tyk, lysviolet, noget fibretfnugget. Kødet er lysviolet med en let parfumeret lugt og smag og sporestøvet er lyserødt. En god og givtig spisesvamp sent på sæsonen. Anvendes på alle måder, men med varsomhed i rå tilstand.

15 Gulhvid Champignon Kan findes i Især nåleskov, hvor den findes enligt eller få sammen på nåledækket og kan samles fra August til oktober. Hatten er 5-12 cm, først hvid, med alderen mere eller mindre gullig, tør og silke fibret. Undersiden af lamellerne er først rosa derefter gråligt chokoladefarvede, tætte og frie. Stokken er hvid, men gulner med alderen, forneden svagt opsvulmet. Ringen er tynd og med svagt udviklet "tandhjul" på undersiden. Kødet er hvidt med en svag duft af anis. Det gulner ved gnidning. Sporestøvet er mørkebrunt En rigtig god spisesvamp.

16 Paryk Blækhat De første kommer frem om sommeren, men den kan findes til sent efterår. Efter mildt og regnfuldt vejr kan den træffes i store flokke. Vokser typisk på steder, der er påvirket af mennesker i form af ekstra tilførsel af gødning. Den er almindelig på græsplæner i haver og parker, på stubmarker, langs veje og andre steder hvor der gødskes. Den findes også langs vejene i skoven, men ikke på skovbunden. Den cylindriske hvide hat med de grove skæl og de sortnende lameller sikrer en rigtig bestemmelse.hatten er cylinderformet, 3-5 cm bred og 4-10 cm høj, lukket, først hvid med en brunlig top, siden grålig, når sporerne modner, fint til groft trådet-skællet og skør. Undersiden lamellerne er meget tætte, først hvide, men bliver hurtigt rosa nedefra og derefter sortnende og henflydende. Stokken er cm høj og 0,5-1 cm tyk, hvid, hul og skør, evt. med en lille tynd, let affaldende ring. Kødet er meget tyndt og sporestøvet er sort. Lækker spisesvamp, med en meget begrænset holdbarhed og en fin, men ikke særlig kraftig smag. Skal anvendes samme dag den er indsamlet, fordi den næste dag ofte vil være flydt hen. Unge, helt hvide eksemplarer er de lækreste.

17 Samles fra fra juni til oktober. Vokser på næringsrig jord enten på græsmarker og fugtige enge eller i krat. Den vokser i smågrupper, men hvor den har det godt, kan den lave store hekseringe. Kæmpe støvbold

18 Størrelsen, formen, farven og den glatte overflade sikrer en rigtig bestemmelse. Frugtlegemet: er kugleformet, cm i diameter, omgivet af en ca. 1 mm tyk skal, mat, først helt hvid siden brun. Den er lukket, glat og tør. Siden gullig og til sidst gulbrun, opsprækkende og "støvende", når man trykker på den og millioner af sporer sendes bort med vinden. Kødet er først hvidt, bløt og svampet. Lugten er svag. Smagen er mild. Efterhånden bliver kødet gulligt og til sidst bliver sporemassen brun. Sporestøvet er brunt. Er spiselig så længe den er helt hvid indeni. Uden nogen særlig udpræget smag, men givtig. Når den bliver gullig, bliver den også lidt blød og ubrugelig. Tragt kantabel Sæson fra begyndelsen af oktober til frosten kommer. Findes på fugtig, men ikke sumpet bund, på mager jord, især på mor bund i bøgeskov, granskov og på tørve bund under birk. Den er meget svær at opdage, men har man først fået øje på en, finder man oftest flere, da de vokser i småknipper eller en og en, ofte i meget store flokke og spredt over et større areal. Det er en god ide at klippe dem med en saks, da de dermed kan høstes næsten rene. Den brune hat, gule stok og de kraftige lamelagtige ribber på undersiden samt det tynde kød sikrer en rigtig bestemmelse. Hatten er 2-4 cm, brun, flad med en tydelig nedtrykt navleformet midte, en lidt fibret overflade og en tynd, fint bølget rand. Undersiden de lamelagtige ribber er udformet som gaffelgrenede årer, hvidlige til lyst grålige og tydeligt nedløbende. Stokken er 3-6 cm høj og 2-6 mm tyk, spinkel, gul til smudsig gul, lidt fladtrykt og hul. Kødet er meget tyndt og sporestøvet er cremefarvet. Tragt kantarel

19 Lavet af Dennis Skytte Bechmann

Tjekliste over spisesvampe

Tjekliste over spisesvampe Tjekliste over spisesvampe Juli 2010 Internetudgave Tjeklisterne til brug ved kontrol omfatter lister over svampe, som betragtes som spiselige svampe til kommerciel anvendelse. Listen er udarbejdet på

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Kan n. natur. Svampe

Kan n. natur. Svampe o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave

En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave 29-10-2016 Beskrivelse af forløbet og foto fra aktiviteterne. På stuernes- og naturvejlederens blogs på www.brobækhus.dk kan du se flere beskrivelser

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

POUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske.

POUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. POUL J. BORUP SKURREHATTE Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til gode.

Læs mere

SKURREHATTE. af: POUL J. BORUP

SKURREHATTE. af: POUL J. BORUP SKURREHATTE af: POUL J. BORUP Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt-, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til

Læs mere

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer. Fjerkræ Frosset fjerkræ Optøs bedst i køleskab. Den langsomme optøning giver kødet mulighed for at modne, og et yderligere ophold på 1 døgn i køleskab gør det mere mørt og saftigt. Det bør optø og eftermodne

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Varespecifikation for DANABLU

Varespecifikation for DANABLU Varespecifikation for DANABLU BGB 1. Navn Danablu 50+ eller Danablu 60+ (afhængig af fedtindholdet) 2. Beskrivelse af DANABLU Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet,

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Den 19. februar 2015. Danmarks bedste. v/rikke Kring

Den 19. februar 2015. Danmarks bedste. v/rikke Kring Den 19. februar 2015 Danmarks bedste v/rikke Kring www.mgi.dk Menu Gammeldaws Flæskesteg m/kartofler, brun sovs og hjemmelaver rødkål Lækkerier fra Kring chokoladekage af chokolade fra Ecuador med blødende

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

15. september 2016 Stegte Ål

15. september 2016 Stegte Ål 15. september 2016 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Protein kakao spread

Protein kakao spread Protein kakao spread 1 dåse kikærter (240 gram) 10 juicy dadler uden sten 4 spsk afskallede hampfrø 2 økologikse appelsiner 1 moden avocado 3 spsk økologisk kakao 8 spsk mandelmel Evt 40 gram pecan nødder

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Svampe Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om svampe 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Ordbogen 7 Om opslagene

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Identifikation af fotografiske teknikker. Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek

Identifikation af fotografiske teknikker. Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek Bevaringsafdelingen står for bevaringen af alle genstande på Det Kongelige Bibliotek Billedsamlingen tæller over 17 millioner billeder Hvad

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker

Læs mere

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder R hodo bedet Få glæde af de fantastiske planter, der vokser i surbundsbede. Det tager kun en weekend at få gravet ud, fyldt jord i og få plantet et mellemstort rododendron bed til. Når først bedet er anlagt

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Hjemmelavet ost Brie/Camembert

Hjemmelavet ost Brie/Camembert Når man ser og smager en skimmelost, så kan det virke som et kompliceret værk. Men har man først prøvet at fremstille fetaost et par gange, så skal der blot små justeringer til for at osten så vil udvikle

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE 1 2 PØLSER ER ET MUST HUSK HYGGEN Er der dømt grill, så er der også dømt pølser. Sådan ér det bare. Kig ind i din REMA 1000 og tjek vores aktuelle udvalg af

Læs mere

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard FOF Kursus 5. & 6. december 2010 DET SKAL VI LAVE... Knækbrød Avotella Hjemmelavet smør Koldhævet foccacia Citronbrød Rugbrødslagkage KNÆKBRØD

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Retterne skal ikke ses som en samlet menu, men bruges enkeltvis. Oktober 2013 I denne måned har kokketeamet sat fokus på braisering, braiseringsretter og valg af drikkervarer

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3 rækkehushave før haveplan - 1 Filename: 2005 Have.jpg Description: rækkehushave som jeg så den, da jeg blev bedt om at designe en surbundshave Familien har racekatte, så havens ejere ville opbygge en ny

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE Skab fristende øjeblikke Pistaciekage med citrussalat 8 personer 1 pose ODENSE Dessertmasse med pistaciesmag 150 g ODENSE Bagemarcipan 3 æg 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere