Kosteskab eller kontorplads?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kosteskab eller kontorplads?"

Transkript

1 15 Fuld tilstedeværelse på skolen: Kosteskab eller kontorplads? Lærerne og KL er uenige om, hvad en arbejdsdag fra klokken 8-16 på skolen kræver af de fysiske rammer. Striden kommer til at stå lokalt. tema SIDE 18 n r. 1 5 / 1 2. s e p t e m b e r / f o l k e s k o l e n. d k REFORM UDEN PENGE Politikere på Christiansborg angriber finansieringen af folkeskolereformen. Side 7 EFTER LOCKouten Tre lærere fortæller om tiden efter konflikten. Manglende tillid ramte hårdt. Side 10 SVÆR InkluSION Forsker: Læreren ender med ansvaret for problemer i inklusionen. SIDE 40

2 HISTORIE HISTORIE 3-9 Kilder og kanon 8807 HISTORIE 3-9 er struktureret i emner og temaer, og kanon indgår naturligt i grundbøgernes fremstilling. Bøgerne har fokus på kilder og kildekritik. Se links, billeder, lyd og filmklip i i-bogen. Find dem på historie3-9.gyldendal.dk I grundbøgerne præsenteres eleverne for varierede tekstog billedkilder, som de lærer at arbejde kildekritisk med. I Lærerens bog findes kommentarer til kilderne samt svarmuligheder til grundbogens kildespørgsmål. i-bøgerne præsenterer supplerende kildemateriale i form af billeder, lyd- og filmklip. HISTORIE 3-4 Grundbøger, arbejdsbøger, Lærerens bøger og i-bøger plus HISTORIE 5 Grundbog (udkommer i juni) Lærerens bog med kopisider og i-bøger plus (udkommer i sept.) HISTORIE 7-9 Grundbøger og i-bøger plus Lærerens bøger med kopisider (udkommer efterår 2013) BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK se på websitet bestil til gennemsyn køb 4% onlinerabat gyldendal-uddannelse.dk tlf

3 ! Hvor skal vi sidde til næste år? Det spørgsmål stiller mange lærere sig selv og kollegerne i øjeblikket. Med de nye regler for lærernes arbejdstid er der lagt op til, at lærerne skal være til stede på skolerne, når de forbereder sig. Men der er ikke sat midler af til at indrette arbejdspladser. Det er op til kommunerne at finde ud af, hvad de vil gøre så længe de holder sig inden for lovens rammer. I dette blad har vi besøgt to skoler, hvor arbejdspladserne i dag ser vidt forskellige ud. En skole, hvor der ikke er plads til, at lærerne forbereder sig på skolen og hvor skolelederen siger, at han er ligeglad med, om lærerne forbereder sig hjemme eller på Mallorca. På en anden skole er der efter en ombygning allerede i dag plads til, at alle lærere kan forberede sig samtidigt. For at tegne et billede af, hvor broget virkeligheden faktisk er i dag, lancerer fagbladet Folkeskolen i dette blad en konkurrence, hvor der bliver trukket lod om et weekendophold blandt dem, som sender et foto ind af deres nuværende arbejdsplads. Så grib mobilen og vær med! Det er helt afgørende, at lærerne bliver taget med på råd. Skolelederne og KL siger, at nu skal lærerne forberede sig i team. Fint og godt. Men medmindre man underviser sammen, skal hver enkelt lærer jo desuden forberede sine egne timer selv om de store linjer er udviklet i et team. Det skal der være plads og ro til. Skrækscenariet er, at skoletiden går med teamsamarbejde og møder. Og så kan den individuelle forberedelse foregå i nogle udefinerede resttimer. Det er en grundsætning i alle forandringsprocesser, at ingen kan forholde sig til indholdet, før de ved, om de har en plads at arbejde ved og tid til at udføre deres arbejde. Så længe der sidder et spørgsmålstegn i maven, kan hovedet ikke rumme de store linjer og fremtidsvisioner. Det viser forskning i forbindelse med virksomhedsfusioner. Og det vidste allerede Maslow, da han skabte sin behovspyramide. Det kan godt lykkes. Men det kræver, at nogen tager spørgsmålet alvorligt og ikke falder tilbage på den bekvemme undskyldning, at de lærere er da også altid imod! Danmarks Lærerforenings kongres har taget hul på konkrete diskussioner om fremtiden. Der er udsendt materiale og debatteret. Nu er det på tide, at der kommer nogle udmeldinger fra arbejdsgiverne, som handler om et helt konkret arbejdsliv efter sommerferien næste år. Det er nu, der skal sættes penge af i budgetterne. Og der skal mere på bordet end KL s rituelle: Vi kan ikke love noget det må I selv løse lokalt. Læs tema om lærerarbejdspladser fra side 18. LÆRERPROFESSION.DK ET SITE OM LÆRERPRAKSIS OG PROFESSIONSUDVIKLING Lærerprofession.dk er et site med bachelorprojekter og pædagogiske diplomopgaver.»som det er nu, ser lærerne evaluering som en opgave i sig selv, en opgave, de skal ordne ud over de andre opgaver«. Fra Louise Hardy Thomsens bachelorprojekt, Læreruddannelsen i Jelling»Selvstyre eller autonomi og anvendelsesaspektet har stor betydning for pigernes lyst til at lære i natur/teknik«. En af konklusionerne i Camilla Mørch Jørgensens bachelorprojekt fra Professionshøjskolen Syddanmark»Meget tyder på, at valget af computerspil betyder lige så meget som eller måske endda mere end lærerens overordnede metodevalg«. konstaterer Mads Lund Andersen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg Den 15. november uddeler Folkeskolen og professionshøjskolerne priser til de allerbedste og mest anvendelige bachelor- og PD-projekter. Hanne Birgitte Jørgensen, Ansv. chefredaktør Læs mere på lærerprofession.dk folkeskolen / 15 / 2013 / 3

4 Sælg flotte til/fra-kort Tjen 2.500,Til klassen og hjælp samtidigt børn i nød GO JU D L! indhold 8 10 Hurra-reformen Hverdag efter lockouten: Det danske samfund har slet ikke drøftet, hvad det er for en skole, vi ønsker, før hurra-reformen, lød Anders Bondos kritik blandt andet på denne uges kongres i DLF. 18»Når jeg har haft fire timers hjemkundskab i træk, så er jeg godt træt i hovedet og ikke særligt kreativ«, siger lærer Lotte Andersen, som ikke håber, at hun til næste år skal forberede sig på skolen efter timerne. 10 sider tema om lærerarbejdspladser FRi ReTURReT alle klasser tjener 2.500,- for hver kasse kort der sælges Yderligere information / bestilling af kort: Kamp om pladserne På Danmarksgades Skole i Esbjerg er det svært at se, hvordan der skal blive arbejdspladser til alle, mens Tagensbo Skole i København allerede har etableret lærerarbejdspladser. Skolelederforeningens formand mener, at alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser. Skolekonkurrencen Tlf / folkeskolen / 15 / p04-05_fs1513_indhold.indd 4 09/09/

5 à Oversigt Inklusionens dilemmaer Tid og organisering er vigtigt, hvis læreren skal reflektere over inklusionen og udvikle sin rolle, siger forsker Helene Ratner. Pædagogisk dag om videndeling Dolores Fernandes er en farverig dramaqueen fra et gummiimperium i Brasilien. Men på Brorsonskolen i Varde var hun med til at understrege vigtigheden af, at man deler sin viden. God hjælp til inklusion i idrætstimen Kasper Engberg anmelder bogen»idræt flytter grænser«. Aktualiseret Politikere angriber reformfinansiering.../ 7 Bondo: Læring hurraord for nul forberedelse.../ 8 Hverdag efter lockouten: Vi må tage det, som det kommer.../ 10 DLF er stadig godt polstret.../ 13 Syv ud af ti lærere: Fuld tilstedeværelse bliver dyrt og bøvlet.../ 14 Folkeskolen.dk.../ 16 Tematiseret Fuld tilstedeværelse fortolkes.../ 18 De fysiske rammer om lærerarbejdspladser bliver en lokal strid.../ 20 Gammel byskole hvor skal arbejdspladserne være?.../ 22 Kvantificeret: Lærere: Fuld tilstedeværelse kræver store investeringer.../ 24 Konfronteret:»Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser«.../ 25 Nye bygninger ændrede kulturen.../ 26 Lærer til lærer.../ 29 Debatteret Kronik:»Når det er sjovt, glemmer man at larme«.../ 30 DLF mener.../ 32 Læserbreve.../ 33 Rapporteret Dolores sætter gang i videndeling.../ 37 Inklusion: Lærerens erfaringer fejes af bordet.../ 40 Ny viden/spot.../ 44 Publiceret Spørgsmål er de bedste svar.../ 46 God hjælp til inklusion i idrætstimen.../ 47 Ledige stillinger.../ 49 Bazar.../ 54 Uskolet.../ 58 folkeskolen / 15 / 2013 / 5

6 Inklusion Alle klassetrin Genistreg af en bog Folkeskolen august 2013 (17658 BureauLIST.dk) FS Er der mobning i klassen? Kliker? Grimt sprog? Eller vil I bare gerne være på forkant og forebygge, at det kommer til at ske? Et positivt læringsmiljø, hvor alle er inkluderet, er af afgørende betydning for elevernes læring. Med Classbuilding & Teambuilding får du hundreder af korte, meget strukturerede aktiviteter, der styrker elevernes følelse af at høre til og være en del af fællesskabet. Du kan læse meget mere om Classbuilding & Teambuilding på alinea.dk. Kurser i Classbuilding & Teambuilding København den 28. oktober 2013 Odense den 19. november 2013 Århus den 27. februar 2014 Se beskrivelse af kurserne på alinea.dk 6 / folkeskolen / 15 / 2013 alinea.dk tlf.:

7 aktualiseret Foto: Thomas Tolstrup, UVM.dk»Kan ministeren garantere, at folkeskolereformen er fuldt finansieret set i lyset af artiklen Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret, der blev offentliggjort på folkeskolen.dk«, vil Merete Riisager (LA) vide. Undervisningsminister Christine Antorini (S) fastholder, at reformen set fra hendes bord er fuldt finansieret. Politikere angriber reformfinansiering Undervisningsministeren skal stå til ansvar for folkeskolereformens økonomi, fortæller folketingspolitikere, som ser flere fejl ved finansieringsmodellen. Tekst Esben Christensen Der skal findes 1,2 milliarder via omlægning af skolefritidsordningsområdet. Og lærernes undervisningsprocent skal stige, uden skelen til hvor høj den er i dag. Det er to af de områder af reformens finansiering, der for alvor bliver angrebet af Christiansborgs undervisningsordførere. Dermed bakker de op om Koldings borgmester, Jørn Pedersen (Venstre), der til Folkeskolen har fortalt, at reformen er underfinansieret, og at regeringen og KL har forregnet sig. Alex Ahrendtsen, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti og dermed en del af forligskredsen bag skolereformen, fortæller, at han i lang tid har været kritisk over for finansieringen.»det var det, vi pegede på allerede i januar. Vi har spurgt ind til skolefritidsordningspengene flere gange. Og regeringen har flere gange sagt, at den nok skulle finde pengene til reformen. KL og regeringen har indgået en aftale, hvori de siger, at der er dækning for det. Det er KL og regeringens ansvar, for de sidder på pengekasserne«, siger Alex Ahrendtsen. Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn, er især pikeret over, at man ikke har taget hensyn til den lokale virkelighed.»det, der spiller ind, er vel, hvilken undervisningsprocent der har været for lærerne i de forskellige kommuner. Det nytter ikke noget, at man vil finansiere et gennemsnit. Man må sikre, at den reform, man gennemfører, kan holde i hver enkelt kommune«, siger han. Lars Dohn fortæller i øvrigt, at han vil stille folketingsspørgsmål til ministeren for at få konkretiseret, hvordan reformen skal betales. KL ser ikke virkeligheden Hos Liberal Alliance har undervisningsordfører Merete Riisager igennem foråret været en vedholdende kritiker af indholdet i reformen. Hun er heller ikke imponeret over rammerne og finansieringen.»det står krystalklart, at regeringens lyst til at gennemføre en skolereform kommer til at koste. Både for borgerne og for de børn, der vil opleve, at kvaliteten kommer til at falde. For der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis der ikke skal blive en meromkostning«, siger Merete Riisager og henviser blandt andet til lærernes nuværende undervisningsprocent og kommunernes nuværende timetal som nogle af de parametre, der skaber usikkerhed om reformens finansiering. Merete Riisager mener ikke, at KL s ageren i forbindelse med reformen er koblet til virkeligheden.»kl ser simpelthen ikke alle de konkrete udfordringer, der er i det her. KL har i hele den her proces excelleret i ikke at forstå, hvordan det ser ud ude hos slutbrugerne på skolerne. Det er en ren djøficering af skolerne. Man sætter sig og udfører en skrivebordsøvelse og siger, at hvis såfremt ifald man gør sådan og sådan, så kan man spare et givent beløb«, siger Merete Riisager. Ligesom Lars Dohn vil hun forsøge at bruge folketingsspørgsmål til at få undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) til at forholde sig til finansieringsproblemerne. Antorini: Fuldt finansieret Til Folkeskolen har Christine Antorini kun ønsket at svare skriftligt. Hun mener ikke, at der er et problem.»folkeskolereformen er fuldt finansieret, hvilket KL og regeringen også har givet hinanden håndslag på i kommuneaftalen for Regeringen er opmærksom på, at kommunerne er forskelligt stillede i forhold til at realisere reformen inden for de forudsatte rammer, og derfor er der afsat midler til et ekstraordinært løft af bloktilskuddet for at imødekomme kommuner med særlige udfordringer. Derudover sker der blandt andet en større afbureaukratisering, som også frigør resurser til det faglige løft af folkeskolen«, skriver undervisningsministeren i et svar til Folkeskolen. Læs også»regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret«.»borgmester: Regeringen og KL har forregnet sig«. folkeskolen / 15 / 2013 / 7

8 aktualiseret Bondo: Læring hurraord for nul forberedelse Det danske samfund har slet ikke drøftet, hvad det er for en skole, vi ønsker, før hurra-reformen, lød Anders Bondos kritik på denne uges kongres i DLF. Tekst Karen Ravn Denne kongres holdes på et tidspunkt, hvor ingen aner, hvordan politikernes hurraord kan realiseres, konstaterede Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, i sin beretning på Lærerforeningens første såkaldte»ordinære«kongres efter lockout, lovindgreb og forlig om en ny folkeskolereform.»i den situation er der mere end nogen sinde brug for, at vi påtager os vores professionelle ansvar for udviklingen af de livsvigtige»nu hvor alene lederen bare skal lede og fordele arbejdet, læner lærerne sig så tilbage og gør kun det, de får besked på? Nej, og ærlig talt, man fristes til at sige: Gu gør vi da ej!«lød det fra Anders Bondo på kongressens talerstol i denne uge. funktioner, som vi medlemmerne af Danmarks Lærerforening udfører hver eneste dag«, sagde Anders Bondo. Hvad vil vi med skolen? Forligspartierne har aftalt tre mål for folkeskolereformen: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.»kan nogen være uenige i dem? Nej, vel! Og præcis fordi ingen kan være uenige, giver de netop ikke svaret på det påtrængende spørgsmål: Hvad vil vi med vores uddannelsessystem?«lød det fra Bondo på talerstolen i Falconer Center på Frederiksberg. STYRK KLASSEN FAGLIGT OG SOCIALT VI GIVER DIN KLASSE EN LÆRERIG, SJOV, HYGGELIG, OG SPÆNDENDE LEJRSKOLETUR TÆT PÅ SEVÆRDIGHEDER HØJ FAGLIGHED SPÆNDENDE UDFLUGTER TOTALLØSNING MED GOD MAD HVER DAG LEJRSKOLE 2014 HVIS DU ØNSKER INFORMATION OM FACILITETER, BELIGGENHED ELLER TOTALLØSNING SÅ BESØG 8 / folkeskolen / 15 / 2013

9 »I Finansministeriet og dele af de kommunale forvaltninger jubler de. Nu bliver der få præcise læringsmål, så vi hele tiden kan måle på, om skolen lykkes. Og i forbindelse med skolestarten i august kunne TV Avisen fortælle, at mange kommuner og skoler allerede har taget hul på skolereformen. Et af eksemplerne var, at ikke mindre end 55 procent underviser nu eleverne på niveaudelte hold en del af tiden«.»men er det den skole, vi vil have? Er det den skole, der giver eleverne det allerbedste afsæt til deres videre liv? De drøftelser har vi overhovedet ikke haft, for nu skal vi alle bare juble over reformen for alle kan jo være enige om at løfte elevernes faglige niveau og styrke trivslen«. Partnerskab uden indsigt Anders Bondo deltog op til reformforliget i møder med folkeskolens øvrige parter og undervisningsminister Christine Antorini i et partnerskab om folkeskolen. Men partnerskabet fik aldrig de dokumenter, som regeringen og KL havde arbejdet med i et udvalg, der skulle give»mere undervisningstid for de nuværende lærerresurser i folkeskolen«.»vi har aldrig drøftet nedlæggelse af pædagogisk råd og klasselærerfunktionen eller afskaffelse af uddannelseskravet til skolebibliotekarerne. Vi har aldrig drøftet en 35- eller 37-timers skoleuge for de ældste elever. Hvis man genlæser de tre regeringspartiers valgprogram, står der intet om disse tiltag. Hvordan God undervisning er faktisk forudsætningen for den læring, vi ønsker, at eleverne får i skolen. Anders Bondo Formand for DLF ender den slags forslag så i en folkeskolereform? Jo, det gør de i et tæt, nærmest konspiratorisk samarbejde mellem ministerielle embedsmænd i henholdsvis Undervisningsministeriet og Finansministeriet og på baggrund af en økonomiaftale mellem regeringen og KL. Alle grundelementerne i folkeskolereformen var beskrevet i et hemmeligt notat, som Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning havde udarbejdet i oktober«. Uforberedt læring Praktiske aktiviteter spiller også en stor rolle i regeringens reform, og Anders Bondo medgav i sin beretning, at forskningen viser, at praktiske aktiviteter som en integreret del af undervisningen kan styrke elevernes udbytte af undervisningen. Men det stiller meget store krav til lærerens faglige kompetencer og tilrettelæggelse af undervisningen ellers kan det ende som det rene tidsfordriv for eleverne.»tænk hvis politikerne havde brugt deres tid på at inddrage denne viden i stedet for deres ligegyldige slagsmål om, hvorvidt de nye timer i skolen skal hedde aktivitetstimer, aktivitetstid, understøttende undervisning eller noget helt fjerde. Uanset hvilket navn politikerne vælger, skal det øjensynligt bruges til at legitimere, at KL anbefaler, at kommunerne ikke afsætter forberedelse til disse aktiviteter, som opfattes som nogen, hvor læring ligesom bare opstår af sig selv hos eleverne«, sagde Anders Bondo.»Læring opstår ganske rigtigt hos alle mennesker hele tiden. Men læring er blevet et hurraord, et indholdsløst koblingsord. God undervisning er faktisk forudsætningen for den læring, vi ønsker, at eleverne får i skolen«. Denne artikel er skrevet umiddelbart før kongressen på baggrund af Anders Bondos manuskript. Læs mere på folkeskolen.dk klasse (17645 BureauLIST.dk) FS Film skal ses i skolen! Internationale og prisbelønnede kortfilm Filmskole indeholder hver en dvd med 5 novellefilm. Brug dem i dansk, - sprog- og medieundervisningen. Gratis undervisningsmaterialer på alinea.dk NYHED kommer snart alinea.dk tlf.: folkeskolen / 15 / 2013 / 9

10 aktualiseret Hverdag efter lockouten: Vi må tage det, som det kommer Lærerne på Kildevældsskolen i København, Kristian Stanley, Lotte Andersen og Jeppe Krogh, håber ikke, at det bliver tvunget til forberede sig på skolen. Men overordnet er de åbne over for nye tiltag. RAVAGE - Se meget mere på Køb nye digitale årsabonnementer og vælg gratis undervisningsmidler for samme beløb (ekskl. fragt). Køb fx en e-læringspakke for 1000 kr. og bestil GRATIS for 1000 kr. bøger/cd er på vores hjemmeside efter eget valg. Tilbuddet... gælder resten af GULLHOJS jubilæumsår Digital alfabettræning og bøger Danske digitale bøger 1 Danske digitale bøger 2 Digitale Retstavnings- og Læseprøver kl. Engelske digitale bøger 1 Engelske digitale bøger 2 Engelske digitale bøger 3 10 / folkeskolen / 15 / 2013

11 Lærerne på Kildevældsskolen i København har svært ved at forestille sig, at de fra næste år skal være på skolen fra Der er stadig ærgrelse over den manglende tillid fra politikere og befolkning under lockouten, men de er klar til ændringer i hverdagen. Tekst Foto Pernille Aisinger Bo tornvig Umiddelbart ser alt ud, som det gjorde for et år siden, når man besøger Københavns største skole, Kildevældsskolen på Østerbro. Lærerne ser koncentrerede ud, når de stryger ind og ud af det store lærerværelse i tifrikvarteret. Enkelte når at sætte sig på en af træstolene eller i en sofa, men de fleste skal nå noget i pausen. Men selv om det er de aktuelle udfordringer i undervisningen, der umiddelbart fylder, så har lærerne ikke glemt lockouten, og de er bekymrede for næste års reformændringer. Folkeskolen.dk fulgte Kildevældsskolens lærere under og umiddelbart efter lockouten, og her en måned efter skolestart kan lærerne fortælle, at der stadig bliver snakket i pauserne.»vi har tacklet det på forskellig vis. Nogle har tydeligt været frustrerede over de ændringer, der skal komme, mens andre bare har taget det stille og roligt og venter og ser, hvad der sker, siger lærer og tillidsrepræsentant Jeppe Krogh.»Men mistilliden under lockouten har været svær at æde for os lærere. At vi bare fik at vide, at vi skal løbe stærkere, som om de tror, at vi ikke laver nok. Det er lidt trættende, at folk kloger sig på et område, som vi er eksperter i, og så aldrig spørger os, når de laver hele skolen om«. Tom Hansen, som har været lærer i 14 år, de seneste fem år i Kildevældsskolens specialrækker, er en af dem, der tager reformens ændringer, som de kommer. Men når man nævner lockouten, er det noget andet.»det var ubehageligt. Der var et godt fællesskab blandt lærerne under lockouten, men der var lidt trykket stemning, da vi kom tilbage. Hvordan skal vi tackle fremtiden? Vi ved ikke noget endnu, men den barske virkelighed skal jo nok komme. Det ubehagelige var manglen på tillid. Lærere er jo meget ansvarlige og vant til, at der er tillid til dem, for det kræver det, hvis man skal være kreativ og nytænkende i undervisningen. Så det er bestemt ikke smart at begynde at diktere lærerne, hvad de skal gøre og hvornår«, siger Tom Hansen. Både Tom Hansen og hans kollega, Kristian Stanley, underviser i specialklasserækken. Og de har meget svært ved at se, hvordan deres unger skal kunne klare flere timer om dagen.»hvis vi bare har dem til klokken 14 i dag, så er de helt bøjede i sidste time. De kan ikke efter frokost«. Forberedelsen bedre efter en pause Snakken om tilstedeværelse på skolen fra 8 til 16 har fyldt meget blandt lærerne. Kildevældsskolen har faktisk computere nok til de 82 lærere på biblioteket og i it-lokalet. Men lærerne er overbeviste om, at det vil give dårligere forberedelse og dermed dårligere undervisning, hvis de er tvunget til at sidde på skolen og forberede sig umiddelbart efter undervisningen.»når jeg har haft fire timers hjemkundskab i træk, så er jeg godt træt i hovedet og ikke særligt kreativ. Men hvis jeg lige får et break og sætter mig igen om aftenen, så har jeg haft tid til at bearbejde det og er klar til at få gode ideer. Når vi skal inkludere så mange forskellige elever, og også i modtageklassen, som jeg underviser i, hvor der er elever fra hele verden, kan man under ingen omstændigheder bruge et standardmateriale. Så jeg har brug for at være kreativ for at kunne undervisningsdifferentiere nok«, fortæller Lotte Andersen. FÅ BESØG AF STORE NØRD I UGE 39 SKRIV DIN AKTIVITET I FESTIVALKALENDEREN OG VIND PRÆMIEN DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL SEPTEMBER folkeskolen / 15 / 2013 / 11

12 SKOLEKOMEDIE aktualiseret SKUESPIL & MUSICALS Nyhedskataloget er på din skole Indtil 1. oktober kan du også bestille hovedkataloget gratis Kitte Kry, Lille Virgil, Pinocchio, Balladen om den forsvundne mumie, Hvor mange Z er er der i Pisa? Apps, feer og feje bitches, Grease, Brødrene Løvehjerte, Pippi, Ronja Røverdatter, Bølle-Bob, Emil fra Lønneberg - og mange, mange flere... Både hun og de andre lærere vil også komme til at savne fleksibiliteten i jobbet, hvis de ikke kan forberede sig hjemme.»det vil da selvfølgelig være rart for os, hvis vi ikke længere skal have forældremøder om aftenen. Men så skal alle forældrene jo til at tage fri for at komme. Det kan jeg altså ikke se er en fordel for nogen«, siger Lotte Andersen. Lærerne skal være med til at bestemme Jeppe Krogh er som tillidsrepræsentant blevet inviteret med i et nyt Med-udvalg bestående af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelsen. Han og arbejdsmiljørepræsentanten skal snakke med lærerne om deres holdninger til de kommende ændringer og sammen med ledelsen finde ud af, hvilken retning skolen skal bevæge sig i i forhold til reformen. Det er besluttet af børne- og ungdomsudvalget og Københavns Lærerforening.»Jeg glæder mig over, at der bliver lavet en platform, hvor vi kan komme med vores bekymringer. Det kunne jo lige så godt være sådan, at vi ikke havde noget at skulle have sagt. Alt kan i princippet dikteres, for vi skal huske, at vi stadig er medarbejdere. Men heldigvis er det mit klare indtryk, at vores ledelse absolut ikke er interesseret i at diktere vores arbejde. De har stor forståelse for, hvad det er at være lærer. Og det ville jo også være en katastrofe, hvis de skulle gå ind at diktere hver enkelt lærers forberedelsestid. Så ville lærerne blive spillet ud mod hinanden«, siger Jeppe Krogh. Det er Tom, Lotte og Kristian enige i. Lærerne på Kildevældsskolen underviser allerede lektioner om ugen, så de regner ikke med, at de skal undervise flere timer. Men de frygter, at kommunen pålægger skolen besparelser, så skoleledelsen vil blive nødt til at skære i forberedelsestiden.»jeg tror aldrig, at befolkningen forstod under lockouten, at kommunen fremover bare kan komme og pålægge skolelederen besparelser, som han kun kan tage fra vores forberedelsestid. De troede, det bare handlede om, at lederen skal kunne bestemme over lærernes arbejdstid. Selvfølgelig skal min leder kunne bestemme over min arbejdstid. Men han skulle have været sikret, som Bondo forsøgte at få igennem, at han havde en samlet pulje til vores forberedelse, så der ikke kunne skæres yderligere«, siger Kristian Stanley. Men overordnet ser de alle fire ret lyst på næste års ændringer, og tillidsrepræsentant Jeppe Krogh er sikker på, at de nok skal finde gode løsninger.»det er mit indtryk, at vi er samlet om det her, både ledelse og lærerværelse, og at vi prøver at se positivt på fremtiden. Vi har jo fokus på at lave så god en skole for kvarterets børn som muligt. Og selv om jeg kan se nogle ting i reformen, som ikke vil gøre hverdagen bedre hverken for lærerne eller for vores mulighed for at udøve god undervisning, så er det faktisk mit indtryk, at ideerne og tankerne bag den nye reform også bunder i et ønske om en endnu bedre skole. Så selv om vi er skeptiske over for nogle ting, så er vi grundlæggende åbne og fortrøstningsfulde omkring det nye«. Læs også tema om tilstedeværelse på skolen fra side 18. Du kan downloade hele repertoiret på Skoleleder savner udspil fra kommunen Eller bruge søgemaskinen på hjemmesiden - og bestille online DANSK TEATERFORLAG Tlf Kildevældsskolens leder, Jørgen Bang, oplevede ligesom lærerne, at der var et stykke arbejde, der skulle gøres efter lockouten.»nogle lærere følte sig nedgjort i den politiske debat. De knokler hver eneste dag, og så får de at vide, at de ikke laver noget. Det andet var usikkerheden om, hvordan verden bliver videre frem. Og den usikkerhed er der jo stadig«. Han håber, at han snart får mere at vide fra kommunen, for i øjeblikket ved han reelt ikke, hvilke rammer han skal udvikle skolen inden for. Jørgen Bang har oplevet, at lærerne også i tiden efter lockouten har været meget positive i samarbejdet med ledelsen, og at de i høj grad har været åbne over for at få løst opgaven med den mistede undervisning. Han glæder sig også over den nye Med-udvalgsstruktur, hvor lærere og ledelse sammen kan arbejde på de nye tiltag.»min største udfordring som leder er på trods af en vanskelig situation med både en ny arbejdstidsaftale og en ny folkeskolereform i samarbejde med personalet at videreudvikle skolen og samtidig fastholde et højt engagement og glade og vidende børn. Vi har jo ikke fået de nemmeste odds«. 12 / folkeskolen / 15 / 2013

13 DLF er stadig godt polstret Konflikten betød 395 ekstra medlemmer kontingentet holdes i ro. Tekst Hanne Birgitte Jørgensen På trods af lockouten i foråret er Danmarks Lærerforening stadig en fagforening med en god økonomi. Virkningerne af lockouten begynder dog nu at kunne ses i det foreløbige budget, som hovedstyrelsen har behandlet, og som danner baggrund for at fastsætte kontingentet for næste år på DLF s kongres. Godt medlemmer fik tilbud om konfliktlån i forbindelse med konflikten, og cirka sagde ja tak. I slutningen af juni havde omkring 600 betalt deres lån tilbage. Pris: En halv milliard I forbindelse med konflikten forventes foreningens egenkapital at falde med 7,3 millioner fra 183,6 til 176,4 millioner kroner ved udgangen af Med i budgettet er også indregnet udgifterne til nedsat kontingent til de medlemmer, som har været ramt af konflikten. Særlig Fond, hvor midlerne til medlemslånene i forbindelse med forårets lockout blev hentet, havde inden konflikten en formue på 2,34 milliarder kroner. Konflikten har kostet omkring en halv milliard kroner. Til gengæld har foreningen fået flere medlemmer. 395 ekstra personer har meldt sig ind i DLF op til konflikten. I alt er der cirka aktive medlemmer i foreningen. Folkeskolen lagt om Bladet Folkeskolen blev i 2011 lagt om, så der kun udkommer det halve antal blade, 22 om året, og meget mere kommer på nettet. Det har hjulpet på økonomien, så tilskuddet i 2012 var på omkring 13 millioner kroner. Det lykkedes at få 84 procent af annonceindtægterne med over i de færre blade. Men oveni kommer en merudgift på omkring to millioner kroner om året til moms. Derfor ender nettoudgiften til Folkeskolen på omkring 15 millioner kroner i budgetperioden. Kongres i denne uge Danmarks Lærerforening holder kongres fra tirsdag den 10. til torsdag den 12. september i København den første ordinære kongres efter lockout, lovindgreb og forlig om ny folkeskolereform. Følg med på à folkeskolen.dk AARHUS AU UNIVERSITET Når = 5 LÆRERDAG OM MATEMATIKVANSKELIGHEDER 13. november: Lærerdag, november: Konferencedage - alle er velkomne Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Kom og hør om nye internationale resultater inden for tidlig talforståelse, dyskalkuli, ADHD og tidlig indsats oplæg ved Marie-Pascale Noël, Ann Gervasoni og Olav Lunde. Workshops: Hjælpemidler hvad er det? Om matematik og tidlig indsats i Danmark Matematik og elever med svære generelle læringsvanskeligheder Om arbejdshukommelse og læring i matematik Instruktører: Pernille Pind, Pia Beck Tonnesen, Bent Lindhardt, Michael Wahl Andersen samt lærere fra folke- og specialskoler. Læs mere om lærerdagen og konferencen på edu.au.dk/norsma7 NORSMA7-annonce_ _192x118mm.indd :02:55 folkeskolen / 15 / 2013 / 13

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2013 Giv folkeskolen din stemme Tirsdag d. 19. november skal vi igen til stemmeurnerne. Denne gang er det valg til landets kommunalbestyrelser og regionsråd,

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013 1 Lock-out set fra en kontorstol Det er en meget stille skole, jeg møder ind til hver dag i denne tid. Men lidt sker der dog. Her er en lille update fra i tirsdags: - 7:45 står der en flok lærere ude ved

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Godkendelse af referat fra Bestyrelsesmødet 10/5 TR-møde 17/5 /B 2) Godkendelse af forretningsorden for FKF s bestyrelse. (Bilag)

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22.

Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22. Dagsorden til skolebestyrelses møde på Trørødskolen Sted: Deltagere Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22. Lærerværelset Per Carøe, PC Flemming Dahl Weile FDW afbud Charlotte Koch Hess, CKH Lotte Bruun Oslev Jensen,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere