Kosteskab eller kontorplads?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kosteskab eller kontorplads?"

Transkript

1 15 Fuld tilstedeværelse på skolen: Kosteskab eller kontorplads? Lærerne og KL er uenige om, hvad en arbejdsdag fra klokken 8-16 på skolen kræver af de fysiske rammer. Striden kommer til at stå lokalt. tema SIDE 18 n r. 1 5 / 1 2. s e p t e m b e r / f o l k e s k o l e n. d k REFORM UDEN PENGE Politikere på Christiansborg angriber finansieringen af folkeskolereformen. Side 7 EFTER LOCKouten Tre lærere fortæller om tiden efter konflikten. Manglende tillid ramte hårdt. Side 10 SVÆR InkluSION Forsker: Læreren ender med ansvaret for problemer i inklusionen. SIDE 40

2 HISTORIE HISTORIE 3-9 Kilder og kanon 8807 HISTORIE 3-9 er struktureret i emner og temaer, og kanon indgår naturligt i grundbøgernes fremstilling. Bøgerne har fokus på kilder og kildekritik. Se links, billeder, lyd og filmklip i i-bogen. Find dem på historie3-9.gyldendal.dk I grundbøgerne præsenteres eleverne for varierede tekstog billedkilder, som de lærer at arbejde kildekritisk med. I Lærerens bog findes kommentarer til kilderne samt svarmuligheder til grundbogens kildespørgsmål. i-bøgerne præsenterer supplerende kildemateriale i form af billeder, lyd- og filmklip. HISTORIE 3-4 Grundbøger, arbejdsbøger, Lærerens bøger og i-bøger plus HISTORIE 5 Grundbog (udkommer i juni) Lærerens bog med kopisider og i-bøger plus (udkommer i sept.) HISTORIE 7-9 Grundbøger og i-bøger plus Lærerens bøger med kopisider (udkommer efterår 2013) BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK se på websitet bestil til gennemsyn køb 4% onlinerabat gyldendal-uddannelse.dk tlf

3 ! Hvor skal vi sidde til næste år? Det spørgsmål stiller mange lærere sig selv og kollegerne i øjeblikket. Med de nye regler for lærernes arbejdstid er der lagt op til, at lærerne skal være til stede på skolerne, når de forbereder sig. Men der er ikke sat midler af til at indrette arbejdspladser. Det er op til kommunerne at finde ud af, hvad de vil gøre så længe de holder sig inden for lovens rammer. I dette blad har vi besøgt to skoler, hvor arbejdspladserne i dag ser vidt forskellige ud. En skole, hvor der ikke er plads til, at lærerne forbereder sig på skolen og hvor skolelederen siger, at han er ligeglad med, om lærerne forbereder sig hjemme eller på Mallorca. På en anden skole er der efter en ombygning allerede i dag plads til, at alle lærere kan forberede sig samtidigt. For at tegne et billede af, hvor broget virkeligheden faktisk er i dag, lancerer fagbladet Folkeskolen i dette blad en konkurrence, hvor der bliver trukket lod om et weekendophold blandt dem, som sender et foto ind af deres nuværende arbejdsplads. Så grib mobilen og vær med! Det er helt afgørende, at lærerne bliver taget med på råd. Skolelederne og KL siger, at nu skal lærerne forberede sig i team. Fint og godt. Men medmindre man underviser sammen, skal hver enkelt lærer jo desuden forberede sine egne timer selv om de store linjer er udviklet i et team. Det skal der være plads og ro til. Skrækscenariet er, at skoletiden går med teamsamarbejde og møder. Og så kan den individuelle forberedelse foregå i nogle udefinerede resttimer. Det er en grundsætning i alle forandringsprocesser, at ingen kan forholde sig til indholdet, før de ved, om de har en plads at arbejde ved og tid til at udføre deres arbejde. Så længe der sidder et spørgsmålstegn i maven, kan hovedet ikke rumme de store linjer og fremtidsvisioner. Det viser forskning i forbindelse med virksomhedsfusioner. Og det vidste allerede Maslow, da han skabte sin behovspyramide. Det kan godt lykkes. Men det kræver, at nogen tager spørgsmålet alvorligt og ikke falder tilbage på den bekvemme undskyldning, at de lærere er da også altid imod! Danmarks Lærerforenings kongres har taget hul på konkrete diskussioner om fremtiden. Der er udsendt materiale og debatteret. Nu er det på tide, at der kommer nogle udmeldinger fra arbejdsgiverne, som handler om et helt konkret arbejdsliv efter sommerferien næste år. Det er nu, der skal sættes penge af i budgetterne. Og der skal mere på bordet end KL s rituelle: Vi kan ikke love noget det må I selv løse lokalt. Læs tema om lærerarbejdspladser fra side 18. LÆRERPROFESSION.DK ET SITE OM LÆRERPRAKSIS OG PROFESSIONSUDVIKLING Lærerprofession.dk er et site med bachelorprojekter og pædagogiske diplomopgaver.»som det er nu, ser lærerne evaluering som en opgave i sig selv, en opgave, de skal ordne ud over de andre opgaver«. Fra Louise Hardy Thomsens bachelorprojekt, Læreruddannelsen i Jelling»Selvstyre eller autonomi og anvendelsesaspektet har stor betydning for pigernes lyst til at lære i natur/teknik«. En af konklusionerne i Camilla Mørch Jørgensens bachelorprojekt fra Professionshøjskolen Syddanmark»Meget tyder på, at valget af computerspil betyder lige så meget som eller måske endda mere end lærerens overordnede metodevalg«. konstaterer Mads Lund Andersen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg Den 15. november uddeler Folkeskolen og professionshøjskolerne priser til de allerbedste og mest anvendelige bachelor- og PD-projekter. Hanne Birgitte Jørgensen, Ansv. chefredaktør Læs mere på lærerprofession.dk folkeskolen / 15 / 2013 / 3

4 Sælg flotte til/fra-kort Tjen 2.500,Til klassen og hjælp samtidigt børn i nød GO JU D L! indhold 8 10 Hurra-reformen Hverdag efter lockouten: Det danske samfund har slet ikke drøftet, hvad det er for en skole, vi ønsker, før hurra-reformen, lød Anders Bondos kritik blandt andet på denne uges kongres i DLF. 18»Når jeg har haft fire timers hjemkundskab i træk, så er jeg godt træt i hovedet og ikke særligt kreativ«, siger lærer Lotte Andersen, som ikke håber, at hun til næste år skal forberede sig på skolen efter timerne. 10 sider tema om lærerarbejdspladser FRi ReTURReT alle klasser tjener 2.500,- for hver kasse kort der sælges Yderligere information / bestilling af kort: Kamp om pladserne På Danmarksgades Skole i Esbjerg er det svært at se, hvordan der skal blive arbejdspladser til alle, mens Tagensbo Skole i København allerede har etableret lærerarbejdspladser. Skolelederforeningens formand mener, at alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser. Skolekonkurrencen Tlf / folkeskolen / 15 / p04-05_fs1513_indhold.indd 4 09/09/

5 à Oversigt Inklusionens dilemmaer Tid og organisering er vigtigt, hvis læreren skal reflektere over inklusionen og udvikle sin rolle, siger forsker Helene Ratner. Pædagogisk dag om videndeling Dolores Fernandes er en farverig dramaqueen fra et gummiimperium i Brasilien. Men på Brorsonskolen i Varde var hun med til at understrege vigtigheden af, at man deler sin viden. God hjælp til inklusion i idrætstimen Kasper Engberg anmelder bogen»idræt flytter grænser«. Aktualiseret Politikere angriber reformfinansiering.../ 7 Bondo: Læring hurraord for nul forberedelse.../ 8 Hverdag efter lockouten: Vi må tage det, som det kommer.../ 10 DLF er stadig godt polstret.../ 13 Syv ud af ti lærere: Fuld tilstedeværelse bliver dyrt og bøvlet.../ 14 Folkeskolen.dk.../ 16 Tematiseret Fuld tilstedeværelse fortolkes.../ 18 De fysiske rammer om lærerarbejdspladser bliver en lokal strid.../ 20 Gammel byskole hvor skal arbejdspladserne være?.../ 22 Kvantificeret: Lærere: Fuld tilstedeværelse kræver store investeringer.../ 24 Konfronteret:»Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser«.../ 25 Nye bygninger ændrede kulturen.../ 26 Lærer til lærer.../ 29 Debatteret Kronik:»Når det er sjovt, glemmer man at larme«.../ 30 DLF mener.../ 32 Læserbreve.../ 33 Rapporteret Dolores sætter gang i videndeling.../ 37 Inklusion: Lærerens erfaringer fejes af bordet.../ 40 Ny viden/spot.../ 44 Publiceret Spørgsmål er de bedste svar.../ 46 God hjælp til inklusion i idrætstimen.../ 47 Ledige stillinger.../ 49 Bazar.../ 54 Uskolet.../ 58 folkeskolen / 15 / 2013 / 5

6 Inklusion Alle klassetrin Genistreg af en bog Folkeskolen august 2013 (17658 BureauLIST.dk) FS Er der mobning i klassen? Kliker? Grimt sprog? Eller vil I bare gerne være på forkant og forebygge, at det kommer til at ske? Et positivt læringsmiljø, hvor alle er inkluderet, er af afgørende betydning for elevernes læring. Med Classbuilding & Teambuilding får du hundreder af korte, meget strukturerede aktiviteter, der styrker elevernes følelse af at høre til og være en del af fællesskabet. Du kan læse meget mere om Classbuilding & Teambuilding på alinea.dk. Kurser i Classbuilding & Teambuilding København den 28. oktober 2013 Odense den 19. november 2013 Århus den 27. februar 2014 Se beskrivelse af kurserne på alinea.dk 6 / folkeskolen / 15 / 2013 alinea.dk tlf.:

7 aktualiseret Foto: Thomas Tolstrup, UVM.dk»Kan ministeren garantere, at folkeskolereformen er fuldt finansieret set i lyset af artiklen Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret, der blev offentliggjort på folkeskolen.dk«, vil Merete Riisager (LA) vide. Undervisningsminister Christine Antorini (S) fastholder, at reformen set fra hendes bord er fuldt finansieret. Politikere angriber reformfinansiering Undervisningsministeren skal stå til ansvar for folkeskolereformens økonomi, fortæller folketingspolitikere, som ser flere fejl ved finansieringsmodellen. Tekst Esben Christensen Der skal findes 1,2 milliarder via omlægning af skolefritidsordningsområdet. Og lærernes undervisningsprocent skal stige, uden skelen til hvor høj den er i dag. Det er to af de områder af reformens finansiering, der for alvor bliver angrebet af Christiansborgs undervisningsordførere. Dermed bakker de op om Koldings borgmester, Jørn Pedersen (Venstre), der til Folkeskolen har fortalt, at reformen er underfinansieret, og at regeringen og KL har forregnet sig. Alex Ahrendtsen, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti og dermed en del af forligskredsen bag skolereformen, fortæller, at han i lang tid har været kritisk over for finansieringen.»det var det, vi pegede på allerede i januar. Vi har spurgt ind til skolefritidsordningspengene flere gange. Og regeringen har flere gange sagt, at den nok skulle finde pengene til reformen. KL og regeringen har indgået en aftale, hvori de siger, at der er dækning for det. Det er KL og regeringens ansvar, for de sidder på pengekasserne«, siger Alex Ahrendtsen. Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn, er især pikeret over, at man ikke har taget hensyn til den lokale virkelighed.»det, der spiller ind, er vel, hvilken undervisningsprocent der har været for lærerne i de forskellige kommuner. Det nytter ikke noget, at man vil finansiere et gennemsnit. Man må sikre, at den reform, man gennemfører, kan holde i hver enkelt kommune«, siger han. Lars Dohn fortæller i øvrigt, at han vil stille folketingsspørgsmål til ministeren for at få konkretiseret, hvordan reformen skal betales. KL ser ikke virkeligheden Hos Liberal Alliance har undervisningsordfører Merete Riisager igennem foråret været en vedholdende kritiker af indholdet i reformen. Hun er heller ikke imponeret over rammerne og finansieringen.»det står krystalklart, at regeringens lyst til at gennemføre en skolereform kommer til at koste. Både for borgerne og for de børn, der vil opleve, at kvaliteten kommer til at falde. For der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis der ikke skal blive en meromkostning«, siger Merete Riisager og henviser blandt andet til lærernes nuværende undervisningsprocent og kommunernes nuværende timetal som nogle af de parametre, der skaber usikkerhed om reformens finansiering. Merete Riisager mener ikke, at KL s ageren i forbindelse med reformen er koblet til virkeligheden.»kl ser simpelthen ikke alle de konkrete udfordringer, der er i det her. KL har i hele den her proces excelleret i ikke at forstå, hvordan det ser ud ude hos slutbrugerne på skolerne. Det er en ren djøficering af skolerne. Man sætter sig og udfører en skrivebordsøvelse og siger, at hvis såfremt ifald man gør sådan og sådan, så kan man spare et givent beløb«, siger Merete Riisager. Ligesom Lars Dohn vil hun forsøge at bruge folketingsspørgsmål til at få undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) til at forholde sig til finansieringsproblemerne. Antorini: Fuldt finansieret Til Folkeskolen har Christine Antorini kun ønsket at svare skriftligt. Hun mener ikke, at der er et problem.»folkeskolereformen er fuldt finansieret, hvilket KL og regeringen også har givet hinanden håndslag på i kommuneaftalen for Regeringen er opmærksom på, at kommunerne er forskelligt stillede i forhold til at realisere reformen inden for de forudsatte rammer, og derfor er der afsat midler til et ekstraordinært løft af bloktilskuddet for at imødekomme kommuner med særlige udfordringer. Derudover sker der blandt andet en større afbureaukratisering, som også frigør resurser til det faglige løft af folkeskolen«, skriver undervisningsministeren i et svar til Folkeskolen. Læs også»regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret«.»borgmester: Regeringen og KL har forregnet sig«. folkeskolen / 15 / 2013 / 7

8 aktualiseret Bondo: Læring hurraord for nul forberedelse Det danske samfund har slet ikke drøftet, hvad det er for en skole, vi ønsker, før hurra-reformen, lød Anders Bondos kritik på denne uges kongres i DLF. Tekst Karen Ravn Denne kongres holdes på et tidspunkt, hvor ingen aner, hvordan politikernes hurraord kan realiseres, konstaterede Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, i sin beretning på Lærerforeningens første såkaldte»ordinære«kongres efter lockout, lovindgreb og forlig om en ny folkeskolereform.»i den situation er der mere end nogen sinde brug for, at vi påtager os vores professionelle ansvar for udviklingen af de livsvigtige»nu hvor alene lederen bare skal lede og fordele arbejdet, læner lærerne sig så tilbage og gør kun det, de får besked på? Nej, og ærlig talt, man fristes til at sige: Gu gør vi da ej!«lød det fra Anders Bondo på kongressens talerstol i denne uge. funktioner, som vi medlemmerne af Danmarks Lærerforening udfører hver eneste dag«, sagde Anders Bondo. Hvad vil vi med skolen? Forligspartierne har aftalt tre mål for folkeskolereformen: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.»kan nogen være uenige i dem? Nej, vel! Og præcis fordi ingen kan være uenige, giver de netop ikke svaret på det påtrængende spørgsmål: Hvad vil vi med vores uddannelsessystem?«lød det fra Bondo på talerstolen i Falconer Center på Frederiksberg. STYRK KLASSEN FAGLIGT OG SOCIALT VI GIVER DIN KLASSE EN LÆRERIG, SJOV, HYGGELIG, OG SPÆNDENDE LEJRSKOLETUR TÆT PÅ SEVÆRDIGHEDER HØJ FAGLIGHED SPÆNDENDE UDFLUGTER TOTALLØSNING MED GOD MAD HVER DAG LEJRSKOLE 2014 HVIS DU ØNSKER INFORMATION OM FACILITETER, BELIGGENHED ELLER TOTALLØSNING SÅ BESØG 8 / folkeskolen / 15 / 2013

9 »I Finansministeriet og dele af de kommunale forvaltninger jubler de. Nu bliver der få præcise læringsmål, så vi hele tiden kan måle på, om skolen lykkes. Og i forbindelse med skolestarten i august kunne TV Avisen fortælle, at mange kommuner og skoler allerede har taget hul på skolereformen. Et af eksemplerne var, at ikke mindre end 55 procent underviser nu eleverne på niveaudelte hold en del af tiden«.»men er det den skole, vi vil have? Er det den skole, der giver eleverne det allerbedste afsæt til deres videre liv? De drøftelser har vi overhovedet ikke haft, for nu skal vi alle bare juble over reformen for alle kan jo være enige om at løfte elevernes faglige niveau og styrke trivslen«. Partnerskab uden indsigt Anders Bondo deltog op til reformforliget i møder med folkeskolens øvrige parter og undervisningsminister Christine Antorini i et partnerskab om folkeskolen. Men partnerskabet fik aldrig de dokumenter, som regeringen og KL havde arbejdet med i et udvalg, der skulle give»mere undervisningstid for de nuværende lærerresurser i folkeskolen«.»vi har aldrig drøftet nedlæggelse af pædagogisk råd og klasselærerfunktionen eller afskaffelse af uddannelseskravet til skolebibliotekarerne. Vi har aldrig drøftet en 35- eller 37-timers skoleuge for de ældste elever. Hvis man genlæser de tre regeringspartiers valgprogram, står der intet om disse tiltag. Hvordan God undervisning er faktisk forudsætningen for den læring, vi ønsker, at eleverne får i skolen. Anders Bondo Formand for DLF ender den slags forslag så i en folkeskolereform? Jo, det gør de i et tæt, nærmest konspiratorisk samarbejde mellem ministerielle embedsmænd i henholdsvis Undervisningsministeriet og Finansministeriet og på baggrund af en økonomiaftale mellem regeringen og KL. Alle grundelementerne i folkeskolereformen var beskrevet i et hemmeligt notat, som Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning havde udarbejdet i oktober«. Uforberedt læring Praktiske aktiviteter spiller også en stor rolle i regeringens reform, og Anders Bondo medgav i sin beretning, at forskningen viser, at praktiske aktiviteter som en integreret del af undervisningen kan styrke elevernes udbytte af undervisningen. Men det stiller meget store krav til lærerens faglige kompetencer og tilrettelæggelse af undervisningen ellers kan det ende som det rene tidsfordriv for eleverne.»tænk hvis politikerne havde brugt deres tid på at inddrage denne viden i stedet for deres ligegyldige slagsmål om, hvorvidt de nye timer i skolen skal hedde aktivitetstimer, aktivitetstid, understøttende undervisning eller noget helt fjerde. Uanset hvilket navn politikerne vælger, skal det øjensynligt bruges til at legitimere, at KL anbefaler, at kommunerne ikke afsætter forberedelse til disse aktiviteter, som opfattes som nogen, hvor læring ligesom bare opstår af sig selv hos eleverne«, sagde Anders Bondo.»Læring opstår ganske rigtigt hos alle mennesker hele tiden. Men læring er blevet et hurraord, et indholdsløst koblingsord. God undervisning er faktisk forudsætningen for den læring, vi ønsker, at eleverne får i skolen«. Denne artikel er skrevet umiddelbart før kongressen på baggrund af Anders Bondos manuskript. Læs mere på folkeskolen.dk klasse (17645 BureauLIST.dk) FS Film skal ses i skolen! Internationale og prisbelønnede kortfilm Filmskole indeholder hver en dvd med 5 novellefilm. Brug dem i dansk, - sprog- og medieundervisningen. Gratis undervisningsmaterialer på alinea.dk NYHED kommer snart alinea.dk tlf.: folkeskolen / 15 / 2013 / 9

10 aktualiseret Hverdag efter lockouten: Vi må tage det, som det kommer Lærerne på Kildevældsskolen i København, Kristian Stanley, Lotte Andersen og Jeppe Krogh, håber ikke, at det bliver tvunget til forberede sig på skolen. Men overordnet er de åbne over for nye tiltag. RAVAGE - Se meget mere på Køb nye digitale årsabonnementer og vælg gratis undervisningsmidler for samme beløb (ekskl. fragt). Køb fx en e-læringspakke for 1000 kr. og bestil GRATIS for 1000 kr. bøger/cd er på vores hjemmeside efter eget valg. Tilbuddet... gælder resten af GULLHOJS jubilæumsår Digital alfabettræning og bøger Danske digitale bøger 1 Danske digitale bøger 2 Digitale Retstavnings- og Læseprøver kl. Engelske digitale bøger 1 Engelske digitale bøger 2 Engelske digitale bøger 3 10 / folkeskolen / 15 / 2013

11 Lærerne på Kildevældsskolen i København har svært ved at forestille sig, at de fra næste år skal være på skolen fra Der er stadig ærgrelse over den manglende tillid fra politikere og befolkning under lockouten, men de er klar til ændringer i hverdagen. Tekst Foto Pernille Aisinger Bo tornvig Umiddelbart ser alt ud, som det gjorde for et år siden, når man besøger Københavns største skole, Kildevældsskolen på Østerbro. Lærerne ser koncentrerede ud, når de stryger ind og ud af det store lærerværelse i tifrikvarteret. Enkelte når at sætte sig på en af træstolene eller i en sofa, men de fleste skal nå noget i pausen. Men selv om det er de aktuelle udfordringer i undervisningen, der umiddelbart fylder, så har lærerne ikke glemt lockouten, og de er bekymrede for næste års reformændringer. Folkeskolen.dk fulgte Kildevældsskolens lærere under og umiddelbart efter lockouten, og her en måned efter skolestart kan lærerne fortælle, at der stadig bliver snakket i pauserne.»vi har tacklet det på forskellig vis. Nogle har tydeligt været frustrerede over de ændringer, der skal komme, mens andre bare har taget det stille og roligt og venter og ser, hvad der sker, siger lærer og tillidsrepræsentant Jeppe Krogh.»Men mistilliden under lockouten har været svær at æde for os lærere. At vi bare fik at vide, at vi skal løbe stærkere, som om de tror, at vi ikke laver nok. Det er lidt trættende, at folk kloger sig på et område, som vi er eksperter i, og så aldrig spørger os, når de laver hele skolen om«. Tom Hansen, som har været lærer i 14 år, de seneste fem år i Kildevældsskolens specialrækker, er en af dem, der tager reformens ændringer, som de kommer. Men når man nævner lockouten, er det noget andet.»det var ubehageligt. Der var et godt fællesskab blandt lærerne under lockouten, men der var lidt trykket stemning, da vi kom tilbage. Hvordan skal vi tackle fremtiden? Vi ved ikke noget endnu, men den barske virkelighed skal jo nok komme. Det ubehagelige var manglen på tillid. Lærere er jo meget ansvarlige og vant til, at der er tillid til dem, for det kræver det, hvis man skal være kreativ og nytænkende i undervisningen. Så det er bestemt ikke smart at begynde at diktere lærerne, hvad de skal gøre og hvornår«, siger Tom Hansen. Både Tom Hansen og hans kollega, Kristian Stanley, underviser i specialklasserækken. Og de har meget svært ved at se, hvordan deres unger skal kunne klare flere timer om dagen.»hvis vi bare har dem til klokken 14 i dag, så er de helt bøjede i sidste time. De kan ikke efter frokost«. Forberedelsen bedre efter en pause Snakken om tilstedeværelse på skolen fra 8 til 16 har fyldt meget blandt lærerne. Kildevældsskolen har faktisk computere nok til de 82 lærere på biblioteket og i it-lokalet. Men lærerne er overbeviste om, at det vil give dårligere forberedelse og dermed dårligere undervisning, hvis de er tvunget til at sidde på skolen og forberede sig umiddelbart efter undervisningen.»når jeg har haft fire timers hjemkundskab i træk, så er jeg godt træt i hovedet og ikke særligt kreativ. Men hvis jeg lige får et break og sætter mig igen om aftenen, så har jeg haft tid til at bearbejde det og er klar til at få gode ideer. Når vi skal inkludere så mange forskellige elever, og også i modtageklassen, som jeg underviser i, hvor der er elever fra hele verden, kan man under ingen omstændigheder bruge et standardmateriale. Så jeg har brug for at være kreativ for at kunne undervisningsdifferentiere nok«, fortæller Lotte Andersen. FÅ BESØG AF STORE NØRD I UGE 39 SKRIV DIN AKTIVITET I FESTIVALKALENDEREN OG VIND PRÆMIEN DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL SEPTEMBER folkeskolen / 15 / 2013 / 11

12 SKOLEKOMEDIE aktualiseret SKUESPIL & MUSICALS Nyhedskataloget er på din skole Indtil 1. oktober kan du også bestille hovedkataloget gratis Kitte Kry, Lille Virgil, Pinocchio, Balladen om den forsvundne mumie, Hvor mange Z er er der i Pisa? Apps, feer og feje bitches, Grease, Brødrene Løvehjerte, Pippi, Ronja Røverdatter, Bølle-Bob, Emil fra Lønneberg - og mange, mange flere... Både hun og de andre lærere vil også komme til at savne fleksibiliteten i jobbet, hvis de ikke kan forberede sig hjemme.»det vil da selvfølgelig være rart for os, hvis vi ikke længere skal have forældremøder om aftenen. Men så skal alle forældrene jo til at tage fri for at komme. Det kan jeg altså ikke se er en fordel for nogen«, siger Lotte Andersen. Lærerne skal være med til at bestemme Jeppe Krogh er som tillidsrepræsentant blevet inviteret med i et nyt Med-udvalg bestående af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelsen. Han og arbejdsmiljørepræsentanten skal snakke med lærerne om deres holdninger til de kommende ændringer og sammen med ledelsen finde ud af, hvilken retning skolen skal bevæge sig i i forhold til reformen. Det er besluttet af børne- og ungdomsudvalget og Københavns Lærerforening.»Jeg glæder mig over, at der bliver lavet en platform, hvor vi kan komme med vores bekymringer. Det kunne jo lige så godt være sådan, at vi ikke havde noget at skulle have sagt. Alt kan i princippet dikteres, for vi skal huske, at vi stadig er medarbejdere. Men heldigvis er det mit klare indtryk, at vores ledelse absolut ikke er interesseret i at diktere vores arbejde. De har stor forståelse for, hvad det er at være lærer. Og det ville jo også være en katastrofe, hvis de skulle gå ind at diktere hver enkelt lærers forberedelsestid. Så ville lærerne blive spillet ud mod hinanden«, siger Jeppe Krogh. Det er Tom, Lotte og Kristian enige i. Lærerne på Kildevældsskolen underviser allerede lektioner om ugen, så de regner ikke med, at de skal undervise flere timer. Men de frygter, at kommunen pålægger skolen besparelser, så skoleledelsen vil blive nødt til at skære i forberedelsestiden.»jeg tror aldrig, at befolkningen forstod under lockouten, at kommunen fremover bare kan komme og pålægge skolelederen besparelser, som han kun kan tage fra vores forberedelsestid. De troede, det bare handlede om, at lederen skal kunne bestemme over lærernes arbejdstid. Selvfølgelig skal min leder kunne bestemme over min arbejdstid. Men han skulle have været sikret, som Bondo forsøgte at få igennem, at han havde en samlet pulje til vores forberedelse, så der ikke kunne skæres yderligere«, siger Kristian Stanley. Men overordnet ser de alle fire ret lyst på næste års ændringer, og tillidsrepræsentant Jeppe Krogh er sikker på, at de nok skal finde gode løsninger.»det er mit indtryk, at vi er samlet om det her, både ledelse og lærerværelse, og at vi prøver at se positivt på fremtiden. Vi har jo fokus på at lave så god en skole for kvarterets børn som muligt. Og selv om jeg kan se nogle ting i reformen, som ikke vil gøre hverdagen bedre hverken for lærerne eller for vores mulighed for at udøve god undervisning, så er det faktisk mit indtryk, at ideerne og tankerne bag den nye reform også bunder i et ønske om en endnu bedre skole. Så selv om vi er skeptiske over for nogle ting, så er vi grundlæggende åbne og fortrøstningsfulde omkring det nye«. Læs også tema om tilstedeværelse på skolen fra side 18. Du kan downloade hele repertoiret på Skoleleder savner udspil fra kommunen Eller bruge søgemaskinen på hjemmesiden - og bestille online DANSK TEATERFORLAG Tlf Kildevældsskolens leder, Jørgen Bang, oplevede ligesom lærerne, at der var et stykke arbejde, der skulle gøres efter lockouten.»nogle lærere følte sig nedgjort i den politiske debat. De knokler hver eneste dag, og så får de at vide, at de ikke laver noget. Det andet var usikkerheden om, hvordan verden bliver videre frem. Og den usikkerhed er der jo stadig«. Han håber, at han snart får mere at vide fra kommunen, for i øjeblikket ved han reelt ikke, hvilke rammer han skal udvikle skolen inden for. Jørgen Bang har oplevet, at lærerne også i tiden efter lockouten har været meget positive i samarbejdet med ledelsen, og at de i høj grad har været åbne over for at få løst opgaven med den mistede undervisning. Han glæder sig også over den nye Med-udvalgsstruktur, hvor lærere og ledelse sammen kan arbejde på de nye tiltag.»min største udfordring som leder er på trods af en vanskelig situation med både en ny arbejdstidsaftale og en ny folkeskolereform i samarbejde med personalet at videreudvikle skolen og samtidig fastholde et højt engagement og glade og vidende børn. Vi har jo ikke fået de nemmeste odds«. 12 / folkeskolen / 15 / 2013

13 DLF er stadig godt polstret Konflikten betød 395 ekstra medlemmer kontingentet holdes i ro. Tekst Hanne Birgitte Jørgensen På trods af lockouten i foråret er Danmarks Lærerforening stadig en fagforening med en god økonomi. Virkningerne af lockouten begynder dog nu at kunne ses i det foreløbige budget, som hovedstyrelsen har behandlet, og som danner baggrund for at fastsætte kontingentet for næste år på DLF s kongres. Godt medlemmer fik tilbud om konfliktlån i forbindelse med konflikten, og cirka sagde ja tak. I slutningen af juni havde omkring 600 betalt deres lån tilbage. Pris: En halv milliard I forbindelse med konflikten forventes foreningens egenkapital at falde med 7,3 millioner fra 183,6 til 176,4 millioner kroner ved udgangen af Med i budgettet er også indregnet udgifterne til nedsat kontingent til de medlemmer, som har været ramt af konflikten. Særlig Fond, hvor midlerne til medlemslånene i forbindelse med forårets lockout blev hentet, havde inden konflikten en formue på 2,34 milliarder kroner. Konflikten har kostet omkring en halv milliard kroner. Til gengæld har foreningen fået flere medlemmer. 395 ekstra personer har meldt sig ind i DLF op til konflikten. I alt er der cirka aktive medlemmer i foreningen. Folkeskolen lagt om Bladet Folkeskolen blev i 2011 lagt om, så der kun udkommer det halve antal blade, 22 om året, og meget mere kommer på nettet. Det har hjulpet på økonomien, så tilskuddet i 2012 var på omkring 13 millioner kroner. Det lykkedes at få 84 procent af annonceindtægterne med over i de færre blade. Men oveni kommer en merudgift på omkring to millioner kroner om året til moms. Derfor ender nettoudgiften til Folkeskolen på omkring 15 millioner kroner i budgetperioden. Kongres i denne uge Danmarks Lærerforening holder kongres fra tirsdag den 10. til torsdag den 12. september i København den første ordinære kongres efter lockout, lovindgreb og forlig om ny folkeskolereform. Følg med på à folkeskolen.dk AARHUS AU UNIVERSITET Når = 5 LÆRERDAG OM MATEMATIKVANSKELIGHEDER 13. november: Lærerdag, november: Konferencedage - alle er velkomne Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Kom og hør om nye internationale resultater inden for tidlig talforståelse, dyskalkuli, ADHD og tidlig indsats oplæg ved Marie-Pascale Noël, Ann Gervasoni og Olav Lunde. Workshops: Hjælpemidler hvad er det? Om matematik og tidlig indsats i Danmark Matematik og elever med svære generelle læringsvanskeligheder Om arbejdshukommelse og læring i matematik Instruktører: Pernille Pind, Pia Beck Tonnesen, Bent Lindhardt, Michael Wahl Andersen samt lærere fra folke- og specialskoler. Læs mere om lærerdagen og konferencen på edu.au.dk/norsma7 NORSMA7-annonce_ _192x118mm.indd :02:55 folkeskolen / 15 / 2013 / 13

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Ligger den mellem Sofienlundskolen og Jacksons Five, som de skildrede i årets musical

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere