Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard. Den fulgte ligesom Aversi Kirke med Gaarden, som Christian 5. ved Gavebrev af 31. Dec skænkede til A. L. Knuth. Den nye Ejer henlagde den under Gisselfeld, hvorfra den overgik til Selveje 1. April Da Herredets Segl viser et Billede af Jomfru Maria, har Tybjerg Kirke antagelig været indviet til Vor Frue. Kaldet blev ved Reskript af 17. Jan forenet med Herlufmagle, hvortil det endnu er Anneks. Nord for Kirkebyen fandtes tidligere en Helligkilde, Helene Kilde, hvortil der var knyttet et Marked sagdes, at»nu kommer der ganske faa S. Hans Aften og ofrer i den hosstaaende Blok« var Blokpengene tillagt Læreren 2. Tybjerggaard ligger umiddelbart øst for Kirken. Kirkegaarden hæver sig syd for Kirkebygningen, hvor der er brat Fald udenfor Hegnsmuren. Adgangen er fra Nord, og her staar som den eneste Rest af gammel Kirkegaardsmur en sengotisk Munkestens-Portal, med uregelmæssigt fladbuet Port og Dør; Porten krones af en bred Toptinde, hvori der sidder en lille rundbuet Blænding. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid, det sidstnævnte i gotisk Tid forlænget mod Vest, og fire sengotiske Tilbygninger: Sakristi ved Korets og Vaabenhus ved Skibets Nordside, samt Sydkapel og Taarn.

2 608 TYBJERG HERRED Fig. 2. Tybjerg. Plan. 1:300. Maalt af K. V. Barfoed 1917 (Aage Roussell 1930). Den romanske Kirke er overvejende muret af Faksekalk, der ogsaa er brugt til Hjørnekvadre; desuden findes lidt Kamp, og Kridtsten er brugt til Indfatning af Vinduer og Døre. Paa Korets Østgavl og paa Skibets Sydmur spores i Højde med de oprindelige Vinduers Underkant et sildebensmuret Skifte. Romansk Murbehandling, med Kvaderriller, ses bag Vaabenhuset og Sakristiet samt paa Skibets Nordvæg. Det næsten kvadratiske Kor har bevaret romanske Vinduer mod Øst og Nord, begge nu som Vægblændinger (Østvinduet 116 cm højt, knap 200 cm over Terræn), og i dets velbevarede Taggavl, hvis Inderside er bæltemuret af Kamp og Kalksten, findes øverst en cirkelrund, udadog indadsmiget Gavlglug, hugget i en 16 cm svær Kalksten, som er indsat foran en firkantet Inderniche. Skibet, hvis Murhøjde er o. 4,70 m, maa i hver Langmur have haft to Vinduer, af hvilke det nordvestre (148 cm højt, 2,90 cm over Vaabenhusets Gulv) er kendeligt paa Vaabenhusloftet. Her, over den moderniserede Norddør, ses ogsaa den oprindelige Dørbue, af Kridtkvadre. I det Indre er bevaret den ret fladt rundede Korbue, med Kragbaand, der vistnok er af Kalksten, men hvis Profil er formet i Mørtelpudsen. Koret har haft Aas-Tag, hvoraf Aftryk findes paa Triumfgavlens Østside. I Triumfgavlens Top er der Rest af en lignende Glugniche som i Korgavlen. Gotiske Ændringer og Tilbygninger. Skibets Vestforlængelse, ved hvis Opførelse den romanske Vestgavl er helt nedrevet, stammer sikkert fra Midten af 1400 erne. Murene er af Munkesten (Format som i Aversi), med flere Rækker Bomhuller og med Savskifte under Gesimsen. Den meget velbevarede kamtakkede Blændingsgavl, der nu er indbygget i Taarnet, har spidsbuede Højblændinger, af hvilke fem er synlige; deres pudsede, hvidkalkede Felter staar saa friske, at Gavlen kun et kort Aaremaal kan have været udsat for Vejrligets Angreb.

3 TYBJERG KIRKE 609 Samtidig med Vestforlængelsen er hele Skibet overdækket med tre Hvælv, hvis Kalkmalerier tidsfæster dem til o Vægpillerne, der under de spidse Skjoldbuer har et rundstavprofileret Kragbaand, er i de to Østhjørner nu afhuggede forneden og omformede til profilerede Murkonsoller, muligvis i Sammenhæng med, at der gennem Nordmuren er brudt en, nu atter lukket, Indgangsdør til en Herskabsstol. De to Gjordbuer er murede af pærestavprofilerede, tykt overkalkede Formsten, der ligesom Ribberne løber ned paa smaa, svagt hulkantede Konsoller. Ribberne har alle Kvartstensbredde (brede Overribber). Samme Ribbeform har det rimeligvis noget yngre Korhvælv, der er indhugget i de romanske Mure, og hvis Vægbuer er fladrunde (Fig. 5). Østgavlens Kamtakker, der slutter sig til en gotisk Gesims, er vistnok jævnaldrende med Hvælvene. De sengotiske Tilbygninger, der tilhører Tiden efter 1500, er alle af Munkesten i Munkeskifte. Sakristiet, hvis to Vinduer var fladbuede, har en syvtakket Gavl med Savskifte under syv Blændinger, af hvilke den midterste er tvillingdelt P. N med smaa Trappestik og Fig. 3. Tybjerg. Vaabenhus. Hængestav paa Facet-Konsol, de andre fladbuede; Højdesystemet er brudt ved Cirkelfelter over det næstinderste Blændingspar. Rummet har rundbuet Dør til Koret, muret Alterbord (se S. 614) og Hvælv, hvis Ribber forneden har Kvartstens, foroven Halvstens Bredde. Vaabenhuset (Fig. 3), over hvis fladrundbuede Norddør der sidder en lille Blænding med Trappestik, har syvtakket Kamgavl, hvis orgelpibeagtige, af Midtstave delte Blændinger afsluttes med smaa Trappestik; de tre højeste er ogsaa vandret delte med Spærstik. I Rummets Vægge er der Sparenicher. Sydkapellet, hvis Mure er paafaldende svære, har af gamle Enkeltheder kun bevaret Murværkets Bomhuller og svage Rester af et Vestvindue; hele Sydgavlen er skalmuret med smaa gule Sten. Det Indre, hvis Arkade mod Skibet ligesom Vægnicherne er spidsbuede, overdækkes af et Hvælv med Kvartstensribber (lette Overribber, af Løbere). Taarnet, hvis Sydmur er skalmuret med smaa Sten, har i Taarnrummet spidsbuede Spareblændinger og Hvælv med Kvartstensribber; Taarnbuen er stramt spidsbuet og dobbelt falset. Trappehusets fladbuede Dør sidder i en Blænding med tvillingdelt Spærstik, hvis 39

4 610 TYBJERG HERRED P. N Fig. 4. Tybjerg. Kalkmalerier paa Korets Vestvæg og i Triumfbuen. Sten hænger 6 cm ude fra Bunden, kun støttet af en Profilkonsol. Mellemstokværket er helt mørkt. Klokkestokværket har mod Nord og Syd dobbelte, mod Øst og Vest enkelte Glamhuller, af hvilke de tre mod Nord og Øst er bevarede i gammel Stand; de er tvillingdelt spidsbuede med Glug i Spejlet under den stramt spidsende Rammebue. Ogsaa i Klokkestokværkets Vægge er der spidsbuede Spareblændinger. De syvtakkede Taarngavle har et vandret delt Blændingssystem med tre Cirkler i nederste Række og derover Højfelter, spidsbuede eller tvillingdelte med Trappestik. Bygningen staar hvidkalket og teglhængt. Paa Trappehuset laa endnu 1916 Bly, som senere er erstattet med Tegl. De aabne Vinduer, fra (Kaldsbog), er nymodens formede over linealgotiske Støbejernsstel med Trepas og Firpas. I de fornyede Tagværker er der over flere af Bygningens Dele, dog ikke Skib og Taarn, brugt Rester af Tagtømmer fra sengotisk Tid. KALKMALERIER I Kirken er bevaret Rester af Kalkmalerier fra tre forskellige Perioder. Romanske Kalkmalerier paa Freskopuds, fra o. 1200, findes paa Korets Vægge og

5 TYBJERG KIRKE 611 P. H Fig. 5. Tybjerg. Kalkmaleri paa Korets Nordvæg. paa Triumfbuens Underside. I Højde med det romanske Nordvindue har der Koret rundt løbet en 115 cm høj Figurfrise. Paa Østvæggen, skjult af Altertavlen, er der Rester af Hovedbilledet, hvis Figurer Kornerup kunde bestemme som Kristus i Mandorla en, paa hver Side heraf siddende Evangelister (?) og tilvenstre Maria staaende. Bedst bevarede er Figurerne paa Nordvæggen (Fig. 5), hvor Frisen omkring Vinduet fyldes af fem Apostelskikkelser, alle med Bog i den ene Haand, løftende den anden og vendende sig mod Øst. I Frisens korte, vestre Del ses en Skikkelse (hvis Hoved og Englevinger ved Istandsættelsen er antydede i Kontur), der halvt svævende, halvt knælende nærmer sig en staaende Figur, som paa Kvindevis bærer sin hvide Kjortel og røde Kappe lagt op over Hovedet, men som har nøgne Fødder; hvis dette sidste Træk er rigtigt restaureret, kan Scenen ikke forestille Bebudelsen, da Jomfru Maria altid fremstilles iført Sko. Paa Vestvæggen (Fig. 6), skilte af Triumfbuen, findes to Figurer, af hvilke den søndre er Abel, som løfter Offerlammet op mod Guds højre Haand, og den nordre, meget mangelfuldt bevarede altsaa maa være Kain. Figurerne staar paa blaa Baggrund med grønlig Kantning. Klædebonnenes Foldekast vises med Streger, der kontrasterer mod Grundfarven, blaat eller rødt paa hvidt, hvidt paa rødt 39*

6 612 TYBJERG HERRED P. H Fig. 6. Tybjerg. Kalkmaleri paa Vestkappen i Skibets Østhvælv. o. s. v. Hudfarven er bleg med hvide Detailler. Over og under Figurfrisen løber en perspektivisk Mæanderbort, den øverste delt af Firkantfelter med Bladværk. Paa Vinduets Smige er malet en Kassetteværksbort. Svarende til Korvæggen er Triumfbuens Underside dekoreret med tre Cirkler, i den midterste Gudslammet, i de to nederste tilbedende Kvindeskikkelser med Kroner. Imellem Cirkelfelterne er Fladerne korsdelte af Prismestave og Bundene fyldte af et Netmonster. De romanske Malerier, der tilhører Hjørlunde-Mesterens Gruppe, fandtes 1883 og istandsattes af J. Kornerup Samtidig restaurerede Kornerup to Vaaben paa Triumfvæggen (Fig. 7), begge med samme Mærke, i Skjoldet et sort Vildsvinehoved, paa Hjelmen to røde Egern over et Træ, henvisende til Slægten Basse til Tybjerggaard, vel snarest til Sten Basse, død 1448 som Slægtens sidste Mand, og hans Søster Cecilie, der efter ham arvede Hovedgaarden. Af samme Haand som disse Vaaben er de urestaurerede, særdeles velbevarede gotiske Kalkmalerier i Skibets østre Hvælv, der sikkert er gjorte af»højelsemesteren«. Billederne er alle Dommedagsscener. I Østkappen Kristus som Verdensdommer, siddende paa Regnbuen i Mandorla; ved Siderne knæler Maria og Johannes Døberen, forneden vækker Basunengle de døde af Gravene. Hertil slutter sig i Nordkappen Himmeriges Borg med Tinder og Taarne, hvis Dør S. Peder aabner for den ventende, nøgne Sjæleskare, i Sydkappen Helvedes Gab, hvor fem Djævle slæber de fordømte ind. I Vestkappen (Fig. 6) ses S. Mikaels Sjælevejning;

7 TYBJERG KIRKE 613 Fig. 7. Tybjerg. Kalkmalerier paa Triumfvæggen og Skibets Østhvælv. Hude 1904

8 614 TYBJERG HERRED S. Laurentius med Risten sætter en Alterkalk paa Vægtskaalen og opvejer derved baade Djævle og Pengesække; Ærkeenglen selv holder ikke blot Vægten, men ogsaa Sjælen. Forneden løfter en Engel sit Sværd mod en anden sjæle- gridsk Djævel. De livfulde Figurer staar paa stjernestrøet Grund. Ribberne, hvis Dekoration er overkalket, ledsages af flygtigt malet Bladværk; Konturerne er næsten alle tegnede med røde Streger, Klædebon og Legemsfarver svagt skyggede. De røde og gule Farver har holdt sig godt, den sorte er derimod stærkt afbleget 3. Fra den seneste katolske Tid, o , findes paa Udmuringen i Skibets Nordvindue et Malerifragment af S. Jørgens Kamp med Dragen, men bevaret er kun Ridderen selv, der løfter Sværdet over Hovedet, og Hestehalsen. I Baggrunden, der er strøet med Stjerner og Rosetter, ses en Stump af en Vejrmølle. Konturerne er sorte, og sort og gult dominerer. INVENTAR Alterbordet er muret af Munkesten opad Østvæggen, paa Forsiden dækket af nyere Bræddestillads. I Sakristiet staar op ad Østvæggen et muret, nu tykt overkalket Sidealterbord, 105 cm langt, 88 cm bredt og ni Munkestensskifter højt, af hvilke det øverste Skifte paa Forsiden springer 1,5 cm frem. I Sydsiden er der mellem andet og sjette Skifte en 32 cm bred, 33,5 cm høj og 47 cm dyb, firkantet Niche. Uregelmæssigheder i Oversidens Midte tyder paa, at der her er eller har været en Helgengrav. Altertavlen er et Billedskærerarbejde i Bruskbarok fra 1658, signeret af Abel Schrøder d. y. i Næstved (Fig. 8). Opbygningen er ret fast og kraftig, men de korintiske Søjler er snoede og alle Lister bølgede og flammede. Fodstykket, hvis Felt er et Nadverrelief med siddende Figurer omkring et langt Bord, har i den rundede Gesims Ornamentik indsnittet:»anno S. H. S. H: I. A. S. E. S. P. S. 1658«, sikkert en Præsts og to Kirkeværgers Forbogstaver. Præstenavnet stemmer dog ikke med Series Pastorum, da Embedet beklædtes af Henrik Jespersen. Storstykkets smalle, høje Midtfelt fyldes af en figurrig Golgatagruppe, hvis tæt myldrende Figurer, der griber ud over Rammens Springliste, er ordnede i Rækker over hinanden, øverst tre Kors. Perspektiven er svagt antydet ved Figurernes Størrelsesforhold. Mellem Storsøjlerne staar Statuer af Moses og Johannes Døber, der begge gestikulerende vender sig ind mod Korsfæstelsen. Paa Storgesimsens Frise er fæstet tre smaa Vaaben, det midterste henvisende til Frederik Reedtz, Lensmand paa Vordingborg, de to ydre til Erik Banner, Ejer af Tybjerggaard og hans første Hustru Sofie Rosenkrantz. Foran Topvingerne staar Bruskkartoucher med

9 TYBJERG KIRKE 615 Hude 1904 Fig. 8. Tybjerg. Altertavle af Abel Schrøder Frederik 3.s og Sofie Amalies Navnetræk; Topfeltet forestiller Opstandelsen. Billedsniderens Signatur (Fig. 9) findes paa søndre Vinge, i hvis Frugtklase Slyngtraade danner Bogstaverne A S. Egetræet staar uden Staffering 4. Altersølv. Kalk, 20,5 cm høj, af kbh. Prøvesølv 1715, med rund Fod, over hvis stavriflede Fodkant er indprikket:»margrete Sal. Friderick Werdelmands

10 616 TYBJERG HERRED gifuet dette til Tyberg Kirche Anno 1701«(altsaa 14 Aar før Prøvestemplingen); stavriflet, tværdelt Knop og profileret Skaft med Hylsterblade mod Foden og Kummen, paa hvis Side er graveret et ovalt Skjold med køllebærende Vildmand i Felt og paa Hjelm. Mestermærke for Christen Jensen 1713 (Olrik 85). Disk, med Indvielseskors og indprikket samme Giverindenavn; samme Mestermærke. Oblatæske, rund, med tilsvarende Vaaben og Navn paa Laaget og Stempler som paa Kalken. Lakeret Blikkande til Communionen, skænket 1840, afløst af en Porcellænskande 1856 (Kaldsbog). Alterstager, 55,5 cm høje, støbt i to Stykker, i Senrenaissanceprofiler med Balusterled over Kugle. Fodskaalen hviler paa tre liggende Løver. Fra o. 1600, sml. Skelby. Font af Granit, romansk, af een Sten, bred og undersætsig. Dens svagt firpasformede Kumme, 96 cm i Tvm., har noget under Overkanten en lille Tovstav og som Overgang til den lave cylindriske Fod, der delvis er skjult, en svær Rundstav. Ogsaa Kummens Indre er firkløverformet; intet Afløb. Fad, af sydtysk Arbejde, 57,5 cm i Tvm., med det habsburgske Vaaben, omgivet af Friser med Hjort Fig. 9. Tybjerg. Enkelthed fra Altertavlens Storvinge med Abel Schrøders Navnetræk. V. H og Hund baade i Bunden og paa Randen. Prædikestol, for Størstedelen tarveligt fornyet i 1800 erne af Fyr. Gamle er.kun de fire Storfelter. De har flade Nichearkader med buefyldende Muslingeskal og Kassetteværkspilastre, fra o Af de oprindelige Bueslag ses kun en Række Tandsnit; Buehjørnernes Kassetteværk er dækket af paalagte Plader fra Tiden o. 1650, med Englehoveder (alle Ansigter mangler). Samtidig er i Felterne indsat fire Evangeliststatuetter, der i Stillinger og Typer er mere barokke end Arbejder af Abel Schrøder d. y. Himmelen er gammel og har under et Kryds af Profillister en hængende, barokvinget Due. Træet er nu egetræsmalet; paa de gamle Dele spores Staffering. Stoleværk, med Døre, blev istandsat og delvis fornyet (Kaldsbog). Paa Fattigblokken, der er simpelt jernbunden, er forneden skaaret 1664.

11 TYBJERG KIRKE 617 En nymodens Messingbøsse staar i Vaabenhuset, hvor der i en Pille paa Vestvæggen er indhugget en lille Niche, indfattet i en tarvelig Stukramme. Klokker. 1) Af B. S. Løw, København ) Omstøbt Dens Forgænger, der var støbt af I. B. Holtzmann 1750, svarede ganske til den store Klokke i Aversi, men Giverindskriften var bedre støbt. Tvm. 109 cm. GRAVMINDER Gravsten. 1) Med Indskrift paa Latin over Hr. Johannes Madsen fra Odense, sin Moders eneste Søn, som efter i fire Aar at have undervist unge Adelsmænd i Sorø blev kaldet til denne Kirke; to Aar efter døde han, da han havde været gift med Cæcilia Andersdatter 1 Aar 6 Mdr. og efterlod to Smaabørn nemlig en Datter, som aldrig kendte ham, og en Søn, som aldrig saa ham. Han døde 1648, 29 Aar; Moderen Johanna Mortensdatter lod Mindesmærket sætte. Fordybede, hældende Versaler, Hjørnecirkler med Evangelistfigurer; mellem de to øvre et Englehoved, mellem de nedre en lille Engel med Blomst og Ring. Ølandskalksten, cm. 2) Med dobbelt sammenslynget Navnetræk G. L. og 1672 i oval Laurbærkrans holdt af to Englebørn under et lille Draperi. Ølandsk Sten, cm. Begge Sten er nu indmurede i Vaabenhusets Sydvæg. Marmortavle i Sydkapellet over Sognets Faldne og 1864, opsat 25. Juli KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Kaldsbog, begyndt 1862 (ved Embedet). Kaldsbog for Herlufmagle og Tybjerg , og paabegyndt 1846 (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA). Museumsindberetninger af W. Mollerup og E. Schiødte 1896, K. V. Barfod og P. Nørlund Revideret af C. A. J. og V. H Rasmussen: Gisselfeld S. 388 f. 1 Kronens Skøder II, 464. Matriklen af 1662 (RA) siger, at Kongen da havde Jus patronatus. 2 Aug. F. Schmidt: Helligkilder. S. 122 (Nr. 563). 3 Indberetning af Kornerup (NM). Magnus Petersen: Kalkmalerier. S. 17. Beckett: Danmarks Kunst II, 354, sml. I, 279. A. Thiset: AfnO S. 21 m. Afb. 4 C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere. S Fig. 10. Tybjerg 1806.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

REGISTRERINGSTIDENDE

REGISTRERINGSTIDENDE REGISTRERINGSTIDENDE FOR VARE- OG FÆLLESMÆRKER Tidenden udgives af Direktøren for Patent- og Varemaerkevæsenet, København, og indeholder Bekendtgørelse af registrerede Varemærker, Fællesmærker, Kommunevaaben

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere