Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade."

Transkript

1 Nyhedsbrev Januar 2010 Indeks side 2 Laksebestanden i Ribe Å utilstrækkelig Nu springer laksen i Hover Å Endnu en klage over Varde Kommune Indeks side 3 Naturgenopretning med hurtig effekt Minister truer med politiet God udvikling i marine fiskebestande Indeks side 4 Otte nye marine habitatområder Uraffineret lakseolie indeholder miljøgifte Indeks side 5 Kæmpe spildevands-regning på vej til borgerne Ny professor ved DTU Aqua Tilmelding af arrangementer til Lystfiskeriets Dag 2010 Indeks side 6 Husk-Husk! Kongressen Vild med vandløb? Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

2 Laksebestanden i Ribe Å utilstrækkelig Den samlede laksegydebestand i Ribe Å-systemet i 2009 er beregnet til 726 laks. Opretholdelse af laksebestanden i Ribe Å er i høj grad baseret på udsætninger af ½- og 1 årslaks. Dermed er laksebestanden i Ribe Å stadig langt fra at nå målet»gunstig bevaringsstatus«, som er fastsat til gydende laks, der ikke stammer fra udsætninger. De fleste af de 726 laks stammer som nævnt fra udsætninger, og derfor er der behov for flere miljøforbedringer i Ribe Å-systemet, hvis laksebestanden skal nå et bæredygtigt niveau uden udsætninger. Gunstig bevaringsstatus for laks er i henhold til National forvaltningsplan for laks en tilstand, hvor det sikres, at bestandene på sigt ikke uddør og kan modstå enkelte dårlige sæsoner, f.eks. hvor overlevelsen af yngel slår fejl eller, at gydebestanden af andre årsager er meget lille. For Ribe Å er produktionspotentialet væsentligt højere end målet for Gunstig bevarings-status (1.000 gydefisk årligt). En opgang på gydelaks årligt til Ribe Å-Systemet er ikke urealistisk, forudsat at der sker omfattende forbedringer af laksens vilkår i vandløbssystemet. Derfor bør der fortsat fokuseres på at genskabe bedre levebetingelser for fiskene i Ribe Å-systemet gennem miljøforbedringer i og ved vandløbet. Læs mere om undersøgelsen her... Nu springer laksen i Hover Å Rygterne blandt de lokale lystfiskere taler sandt. Laksen er tilbage i Hover Å. Dermed ser et målrettet og intensivt genopretningsarbejde af åen nu ud til at give gevinst. Det tidligere Ringkjøbing Amt, Videbæk Kommune og nu Ringkøbing-Skjern Kommune har gennem 20 år arbejdet målrettet med at forbedre vandløbsforholdene i Hover Å-systemet. Under elfiskeriet i åen sidste efterår blev der registreret 80 store laks på strækningen mellem Vadhoved Dambrug og Bratbjerg Dambrug. Det var der ingen, der havde turdet drømme om for blot nogle år siden. Det betyder, at den samlede laksebestand formentlig er mellem 100 og 150 laks i hele å-systemet, hvor der kun var nogle få strejfere for ti år siden, da Ringkjøbing Amt gennemførte de seneste undersøgelser, og så er der endda ikke sat lakseyngel ud i Hover Å. Der er tre afgørende faktorer for laksens markante fremgang i Hover Å. Der er sikret frie fiskepassager ved opstemningsanlæg. Der er samtidigt sikret vand til passagerne hele året. Og nye riste sikrer, at lakseynglen bliver ledt udenom dambrugene. Der blev ikke kun fundet mange laks ved elfiskeriet. Også store mængder af naturlig lakseyngel, mange flotte stallinger inklusiv yngel og en del havørreder blev registreret, sammen med en rimelig bestand af bækørreder. Men åen har potentiale til endnu flere fisk. Hover Å er et typisk mellemstort vestjysk vandløb. Åen udspringer lidt nordøst for Spjald for cirka 25 kilometer længere mod vest at løbe ud i bunden af Stadil Fjord. Fra Stadil Fjord er der via Von Å direkte udløb i Ringkøbing Fjord. Endnu en klage over Varde Kommune Danmarks Sportsfiskerforbund har endnu engang måttet indklage varde Kommune for naturklagenævnet i en sag om tilladelse til genopdyrke vedvarende græsarealer i et Natura 2000 område. Denne gang drejer det sig om en tilladelse til opdyrkning og tilførsel af husdyrgødning til et godt 12 ha. stort areal, der grænser ned til Søvigsund, som er udpeget som både internationalt naturbeskyttelsesområde såvel som fuglebeskyttelsesområde. Søvigsund er stærkt belastet af næringsstoffer fra landbrug og forventes ikke at nå miljømålene i Efter forbundets opfattelse er der således i strid med miljømålsloven at øge tilledningen af næringsstoffer ved at tillade opdyrkning af vedvarende græsarealer.

3 Naturgenopretning med hurtig effekt Danmarks første store menneskeskabte stenrev ved Læsø bebos her et år efter etableringen allerede af 31 forskellige arter af dyr og planter. Biologer regner med at yderligere arter vil kolonisere revet i de kommende år. Havkarusser i store stimer, torsk, savgylter og andre arter af læbefisk svømmer nu rundt på revet, der ligger 12 kilometer nordøst for Læsø. Fiskene er tiltrukket af de nye store sten med deres variation i levesteder. Der er skabt med et væld af skjulesteder, hvor bl.a. små fisk og fiskeyngel kan gemme sig for rovfisk. De store sten er allerede nu dækket med små tangplanter, og der ses søanemoner og søstjerner. Søanemoner har ikke været registreret i området før revet blev etableret. Planter og dyr, som tidligere med møje og besvær har overlevet på det ustabile rev, har nu fået helt andre muligheder. Det nye rev giver plads til mange flere levende væsener, og efterhånden som store tangskove vokser op, vil forholdene blive endnu bedre. Revet er etableret på resterne af et gammelt, ødelagt og ustabilt stenrev. I løbet 1900-tallet år har stenfiskere hævet stenene fra revet og sejlet dem ind til land, hvor de bl.a. er blevet brugt til konstruktion af nye store havne på den jyske vestkyst. Flere steder er revet hævet 4 meter over den tidligere havbund. Det betyder, at de dyr og planter, som trives ved lave vanddybder, har fået deres levested genskabt. Fakta: I 2008 blev der udlagt mere end tons sten fra et stenbrud i Norge. Tilsammen danner de et rev på ca. 4,5 ha. De enkelte sten vejer mellem 600 kg og 6000 kg og fylder op til tre kubikmeter. Blue Reef, som projektet kaldes, gennemføres af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, DTU-Aqua og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. EU s støtteordning Life bidrager med halvdelen af projektomkostningerne, som er på 35 mio. kr. Minister truer med politiet Danske golfklubber bruger flere pesticider end kommunerne. 18 ud af 25 klubber sprøjter med ulovlige gifte. Miljøminister truer med politianmeldelse. De danske golfklubber er storforbrugere af pesticider. En undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen viser, at goldklubbernes forbrug svarer til det samlede forbrug i de danske kommuner. Dansk Golfunion indgik i 2005 en aftale med daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) om at skære 75 pct. af forbruget inden 2008, men status i 2010 er, at goldklubberne kun har reduceret med 39 pct. Kemikalieinspektionen har tilmed konstateret at 18 ud af 25 golfklubber sprøjter med pesticider, der er ulovlige i Danmark for at holde græsset grønt. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) truer med politianmeldelse, hvis golfklubberne ikke får forbedret forholdene. God udvikling i marine fiskebestande Udviklingen i fiskebestandene går nu den rigtige vej. Det viser et notat, som fødevareminister Eva Kjer Hansen i dag har sendt til Folketingets Europaudvalg. Notatet viser udviklingen i de seneste 10 år for en række bestande af stor betydning for dansk fiskeri. For en lang række vigtige fiskebestande er der nu fremgang at spore. Det drejer sig om torsk i Nordsøen og Skagerrak, torsk i henholdsvis den vestlige og den østlige Østersø, jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat, tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen, tunge, rødspætte og sild i Nordsøen, sej og kuller i Nordsøen og Skagerrak, makrel i Nordøstatlanten samt atlantoskandisk sild. Mange af disse bestande er reguleret af flerårige forvaltningsplaner. Enkelte bestande viser dog endnu ikke tegn på forbedring. Det gælder fx torsk i Kattegat. Oversigten over udviklingen i bestandene er lavet på baggrund af på videnskabelig information fra DTU Aqua. Læs mere her [pdf-fil]

4 Otte nye marine habitatområder Otte nye områder af det danske hav er nu blevet beskyttet. I disse områder vil man kun kunne give tilladelse til projekter, som havvindmøller, gasledninger og råstofgravning, hvis man kan dokumentere, at projektet ikke skader de boblerev, stenrev og marsvin, som områderne er udpeget for at beskytte. Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra By- og Landskabsstyrelsen, der fastlægger afgrænsningen af både de otte nye områder og 13 eksisterende naturområder, der udvides. Den samlede forøgelse af naturområder på havet er kvadratkilometer. Områderne i både Skagerrak, Nordsøen, Østersøen og i indre danske farvande er udpeget som habitatområder og indgår nu i det europæiske Natura 2000-netværk af særlig værdifuld natur. De beskyttede havområder er som oftest vigtige yngle- og opvækststeder for fisk som for eksempel berggylt, sej, havkat, havkarusse og torsk. Sejlads, opankring og fiskeri i naturområderne kræver fortsat ikke tilladelse, men myndighederne skal skride ind, hvis områderne trues af aktiviteterne. Også naturtypen boblerev får en bedre beskyttelse ved udvidelse af eksisterende områder ved Hirsholmene, Læsø Syd og St. Middelgrund. Samt et helt nyt område i Nordsøen Store Rev, hvor der også er fundet boblerev. Nu er i alt 13 procent af havarealet i Nordsøen samt 23 procent af havarealet i de indre danske farvande udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Fakta om de nye og udvidede naturområder til havs Uraffineret lakseolie indeholder miljøgifte Norske forskere har i en international undersøgelse for nyligt fundet ud af, at miljøgifte i laks kan føre til insulinresistens og øget risiko for diabetes, fedme og hjerte-karsygdomme. Miljøgifte, som bl.a. findes i laks, kan være årsag til insulinresistens, fremgår det af en international undersøgelse, ledet af norske forskere og publiceret i tidsskriftet Enviromental Health Perspectives. Det er første gang nogen har kunnet påvise gennem forsøg, at miljøgifte er en årsag til insulinresistens og dermed også sygdomme som diabetes, fedme og fedtlever. I forsøget har forskerne undersøgt effekten hos rotter ved at undersøge, hvordan de reagerede på tre forskellige olier; majsolie, raffineret lakseolie og rå lakseolie. Majsolien medførte, at den første gruppe af rotter blev fede og blandt andet fik diabetes. Den raffinerede lakseolie viste sig at have en beskyttende effekt, mens den rå lakseolie gjorde rotterne endnu mere syge end dem, der havde fået majsolie. Det er endnu for tidligt at sige, hvad betydningen bliver for mennesker, og hovedparten af de olier, som er tilgængelige, er raffinerede, og har derfor en beskyttende effekt. Laks vil dog indeholde miljøgifte i varierende grad, men om det betyder, at vi skal droppe laksen, er ikke sikkert. At spise fisk er ikke det samme som at indtage fiskeolie. Man får nogle miljøgifte i sig, men samtidig også proteiner og vitaminer. Spørgsmålet er, hvad den samlede effekt bliver; for eksempel kan fiskeproteiner vise sig at have en positiv effekt på insulinresistens, hedder det i undersøgelsen.

5 Kæmpe spildevands-regning på vej til borgerne Kommunerne får en stor opgave, og borgerne får en stor regning, når flere ejendomme i det åbne land som følge af vandplanerne skal have renset deres spildevand. Flere ejendomme i det åbne land skal have renset deres spildevand. Det fremgår af de vandplaner, som nu er sendt i forhøring. Kommunerne er allerede i gang med spildevands-rensningen i det åbne land, men i vandplanerne er der lagt op til, at yderligere ejendomme på landet skal have renset deres spildevand for at sikre vandkvaliteten i søerne. Indsatsen skal reducere fosfor-udslippet med 210 tons.den ekstra indsats kan meget vel løbe op i et milliardbeløb, som borgerne skal betale, da forsyningsområdet er brugerbetalt. I hver af de 23 vandplaner er det opgjort, hvor mange nye ejendomme som skal have renset spildevand, ligesom der er lavet et overslag over, hvad indsatsen vil koste. I gennemsnit har styrelsen regnet med, at spildevandsindsatsen koster kroner pr. ejendom. Det beløb kan dog blive langt større, vurderer Torben Nøhr, formand for den kommunaltekniske forening, KTC, og teknisk direktør i Vordingborg Kommune. Han mener, at prisen kan svinge fra kr. og helt op til kroner pr. ejendom. Hans beregninger bygger på en spildevandsplan, som Vordingborg Kommune godkendte i efteråret. Planen koster en 1 milliard kroner over ti år og betyder, at spildevandstaksten er blevet sat op med 50 procent. For hver ejendom skal kommunerne ud at vurdere, om ejendommen skal kobles på kloaknettet, eller om der skal etableres en decentral rensning, som for eksempel et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Den decentrale rensning skal betales af beboeren selv. Skal ejendommen derimod kobles på kloaknettet, skal beboeren betale et tilslutningsbidrag, mens vandselskabet skal afholde de øvrige udgifter. Kommunerne har ikke fået midler til denne indsats, da Miljøministeriet og KL endnu ikke har forhandlet om vilkårene for spildevandsindsatsen. En aftale ventes på plads i løbet af foråret Ny professor ved DTU Aqua Fra den 1. januar 2010 er Einar Eg Nielsen udnævnt til professor i fiskerigenetik ved DTU Aqua, Sektion for Populationsøkologi- og genetik. Den 42-årige Einar Eg Nielsen, også kendt i lystfiskerkredse inden for fiskepleje og laksehandlingsplaner, er per 1. januar ansat som professsor ved DTU Aqua i fiskerigenetik. Einar Eg Nielsen har i mere end 15 år fokuseret på at beskrive den genetiske populationsstruktur hos både ferskvands- og marine fisk især hos laks og torsk. Han forsker i, hvordan miljøet påvirker fordelingen af genetisk variation inden for en art og gør brug af den information i rådgivningen om fiskeriforvaltning og bevarelse af biodiversitet. Også kunderne som vil rådgives, såsom sportsfiskerne, er i dag med på at for at få højere fiskekvoter og dermed mulighed for at fiske mange flere fisk, skal bestandene plejes og forbedres, vandløbene skal plejes, og miljøet skal passes. Qua sit forskningsprojekt om den Atlantiske torsk i grønlandske farvande, er Einar Eg Nielsen en del af det nyoprettede Klimaforskningscenter i Grønland. Målet er en dybere forståelse af hvilke faktorer, der historisk set har bestemt torskebestandes størrelse, udbredelse og vækst og sætte det i relation til forskellige klimascenerier. Tilmelding af arrangementer til Lystfiskeriets Dag 2010 Planlægningen af aktiviteter på Lystfiskeriets Dag søndag den 16. maj 2010 er i fuld gang. Der er som de tidligere år udarbejdet to registreringsskemaer for tilmelding af aktiviteter. Se det vedhæftede materiale. Det første er en forhånds tilkendegivelse, som har frist 10. februar Formålet med denne er at få synliggjort så mange aktiviteter som muligt så tidligt som muligt på lystfiskerietsdag.dk. Det er frist for indlevering af det fuldt detaljerede registreringsskema mandag den 22. marts Begge skemaer sendes helst elektronisk til aktivitetskoordinator Torben Ankjærø, ta@sportsfiskerforbundet.dk. De elektroniske skemaer kan også hentes på i aktivitetskalenderen under 16. maj Danmarks Sportsfiskerforbund håber at rigtig mange lokalforeninger, Kommuner, naturvejledere, dele af grejbranchen og andre grønne organisationer igen i år vil bidrage med mange spændende aktiviteter.

6 Husk-Husk! Kongressen Det kan nås endnu. Husk tilmelding til Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres, som finder sted på Hotel Munkebjerg ved vejle den Marts Tilmeldingsfristen er den 5. februar til sportsfiskerforbundets sekretariat v/anne Holbek: Vild med vandløb? Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 1999 afholdt grundkursus i vandløbsrestaurering. Mere end 400 sportsfiskere og ansatte i rådgivningsfirmaer og kommuner har deltaget i kurserne. De blev fra og med 2009 afholdt i regi af Fiskeplejen med DTU Aqua som kursusleder. I 2010 afvikles to såkaldte grundkurser med udgangspunkt i Vejle. De afholdes henholdsvis maj og september. I grundkurset indgår emner som ørredbiologi, lovgivning og selvfølgelig, hvordan man kommer i gang med vandløbsrestaurering. Om lørdagen er der ekskursion til vandløb i Vejle og omegn, og der udføres et konkret restaureringsprojekt i et mindre vandløb, ligesom dets fiskebestand undersøges ved hjælp af elfiskeri. Fakta om kurserne: Tidspunkt: Det første grundkursus afvikles i Vejle fra fredag den 28. maj til søndag den 30. maj og det andet kursus fra fredag den 10. september til søndag den 12. september. Begge kurser begynder fredag kl og slutter søndag klokken Sted: Kurserne afholdes på Vejle Centerhotel. Kursusmateriale: Bedre Vandløb en praktisk håndbog samt kursusmappe. Tilmelding: Benyt tilmeldingsformularen i den vedlagte fil og send den i udfyldt stand til kme@sportsfiskerforbundet.dk For yderligere oplysninger skriv til ovenstående mailadresse eller ring på lokal 3. Der er plads til 20 deltagere. Overstiger tilmeldingerne antallet af kursistpladser, oprettes en venteliste. Tilmeldingsfrist: Til kurset den maj: Den 26. april. Til kurset den september: Den 9. august. Efter denne dato får deltagerne tilsendt materiale om kurset. Pris: Kurset er gratis for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Prisen for ikke-medlemmer er kr. Beløbet omfatter to overnatninger samt fuld forplejning under kurset. Transport, øl og vand under kurset, afholdes for kursisternes egen regning. Betalingen inkluderer kursusmaterialet. Hvis kursisten udebliver uden afbud, vil der blive opkrævet et beløb, der svarer til de reelle udgifter. Kursusledere: Finn Sivebæk og Jan Nielsen, fiskeplejekonsulenter i DTU Aqua.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Februar 2010 Indeks side 2 EU kommissionen afviser DSF-klage Havørred Sjælland søger flere sportsfiskere Indeks side 3 Muslingeskaller renser spildevand Strid om energiafgrøder Flertal for sammenlægning

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN 2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

August 2007. Indeks side 6

August 2007. Indeks side 6 Nyhedsbrev August 2007 Indeks side 2 Manipulerende lovbemærkninger Klage over kommunes miljøgodkendelse af dambrug Vandindvinding uden konsekvensvurdering i habitatområder Havbrug anvender for meget medicin

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9

Natura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Havet omkring Nordre Rønner Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Udkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.

Udkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Velkommen til kick-off på Destination Skjern å

Velkommen til kick-off på Destination Skjern å Velkommen til kick-off på Destination Skjern å Samarbejde mellem Ringkøbing- Skjern Kommune, Ringkøbing Fjord Turisme, Herning Kommune og Danmarks Center for Vildlaks Fantastisk naturressource Erhvervs-

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

LIFE - 20 år for Danmarks natur

LIFE - 20 år for Danmarks natur LIFE - 20 år for Danmarks natur LIFE er et af EUs vigtigste finansielle instrumenter til støtte for miljøog naturbeskyttelsesprojekter i hele EU og en række nabolande. Siden 1992 har LIFE medfinansieret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...

Læs mere

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Gode nyheder for Limfjordens havørreder Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st

Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st Jan Ove Hornum Åmosevejen 18 A 3210 Vejby Sag: 06.02.10-P19-2-18 23. marts 2018 Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st. 1239-1500 Vandløbsmyndigheden i Gribskov Kommune

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider. NYHEDSBREV Nyhedsbrev 01 // 2012 INDEKS SIDE 2 FORSLAG TIL NYE LAKSEREGLER FARLIGE STOFFER I VANDMILJØET GIVER MISDANNEDE ÅLEKVABBER NYT KASSERER- OG MEDLEMSSYSTEM KØRER STABILT GRATIS NYHEDSBANNER TIL

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Værdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua

Værdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider. Nyhedsbrev Nyhedsbrev 04 // 2012 Indeks side 2 Opbakning til laksereglerne Nyt hæfte om danske laks og havørreder Indeks side 3 Tjen kassen på investering i vandløb Tilskud til naturgenopretning Garn truer

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Handlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget

Handlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget Handlingsplan 2013 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2012-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2012 (opgør feb.13) 3.363.183 Fiskepleje

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

November 2007. Indeks side 5. Kaldenavn Sportsfiskerne Regeringen snyder på vægten Nyt forsøg med skarv seminar. Antallet af bierhvervsfiskere stabilt

November 2007. Indeks side 5. Kaldenavn Sportsfiskerne Regeringen snyder på vægten Nyt forsøg med skarv seminar. Antallet af bierhvervsfiskere stabilt Nyhedsbrev November 2007 Indeks side 2 Kaldenavn Sportsfiskerne Regeringen snyder på vægten Nyt forsøg med skarv seminar Indeks side 3 Antallet af bierhvervsfiskere stabilt Dramatisk stigning i dambrugenes

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev April 2009 Indeks side 2 Opfyldelse af miljømål koster ikke alverden Indeks side 3 Kommuner søger i stigende grad rådgivning hos forbundet Lystfisker-nej til kanosejlads Indeks side 4 Plantedirektoratet

Læs mere

Temadag om Handlingsplanen for Fiskepleje Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF

Temadag om Handlingsplanen for Fiskepleje Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF Temadag om Handlingsplanen for Fiskepleje 2020-2022 Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF Handlingsplanens overordnede sigte Fiskeplejen skal fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Det er

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Elektrofiskeri i Binderup Å

Elektrofiskeri i Binderup Å Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)

Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) Handlingsplan 2010 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) 2.366.273 Fiskepleje 2010 - til disposition: (Minimum)

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

kr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering

kr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering Handlingsplan 2016 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2015 1.491.000 Fiskepleje 2016 - til disposition:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Januar 2010 Indeks side 2 Så er vandplanerne offentliggjort Gudenåen bliver sorteper Indeks side 3 Reaktioner på vandplanerne DSF vinder sag om vandindvinding DSF taber sag om kanossejlads Skarven

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres: Fisk og fiskeri i Randers Fjord Potentialet er vurderet højt, og der er en meget høj diversitet i fiskearter, bl.a. pga. den konstant skiftende ændring i saltindholdet. Mange af fiskearterne er populære

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 Vandstande, miljø samt myndigheds- og offentlighedsproces Torben S. Bojsen. Orbicon A/S. Reguleringstiltag til sikring mod oversvømmelse 29.

Læs mere