Referat af 1. møde i interimbestyrelsen for nyt trafikselskab i Nordjylland 20. juni 2006.

Transkript

1 Udkast BILAG TIL MØDE I ST 26. juni 2006 Referat af 1. møde i interimbestyrelsen for nyt trafikselskab i Nordjylland 20. juni Deltagere: Orla Hav, Region Nordjylland Niels Kr. Kirketerp, Region Nordjylland Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune Daniel Nyboe-Andersen, Aalborg Kommune Otto Kjær Larsen, Jammerbugt Kommune Ole Westergaard, Thisted Kommuner Preben Christensen, Mariagerfjord Kommune Jens Hedegaard Kristensen, Frederikshavn Kommune Dorte M. Stigaard, Region Nordjylland Svend Tøfting, Region Nordjylland Afbud: Uffe Broe, Vesthimmerland Kommune hav@nja.dk nkk@nja.dk tkl-byraad@aalborg.dk Daniel@nyboeAndersen.dk okl@jammerbugt.dk ole.westergaard@thisted.dk prc@vucnordjylland.dk jhk@frederikshavn.dk dms@nja.dk svt@nja.dk kbub@logstor.dk 1. Velkomst ved Orla Hav Orla Hav bød velkommen til 1. møde i Interimsbestyrelsen, som skal fungere indtil udgangen af Hvorledes den endelige bestyrelse kommer til at se ud afgøres senere jf. de lovgivningsmæssige bestemmelser. Orla Hav betonede, at der er en meget hård tidsplan, som gør, at der skal tages hurtige beslutninger, men så frem til et godt samarbejde. Endelig blev det indledningsvist oplyst, at materialet, der var blevet udsendt som grundlag for mødet, var blevet udarbejdet med baggrund i de mange møder, der har været om emnet, både i form af bilaterale møder mellem regionen og de enkelte kommuner og i form af flere fællesmøder, senest 28. april 2006 hvor der var temamøde om etablering af nyt nordjysk trafikselskab med efterfølgende kontaktudvalgsmøde samme dag. 2. Præsentation Mødedeltagerne præsenterede sig. Der blev herunder lagt vægt på, at de kommunale repræsentanter i udgangspunktet ikke repræsenterer egen kommune, men er valgt politisk af KKR til at varetage fælles hensyn i forhold til den kollektive trafik. 3. Arbejdet i den midlertidige bestyrelse, herunder sekretariatsbetjening Forberedelsesudvalget har ansvaret for at få etableret det nye selskab. Orla Hav foreslog derfor, at han ledede møderne i interimbestyrelsen og stiller sekretariat til rådighed, hvilket der var enighed om. 4. Baggrund orientering

2 Svend Tøfting orienterede om lovgrundlag, rollefordeling og det hidtidige forløb. 5. Vedtægter for nyt nordjysk trafikselskab Der var udsendt notat vedr. vedtægter for nyt nordjysk trafikselskab Der var i notatet lagt op til en drøftelse af Selskabets navn Repræsentantskabets rolle Finansieringsmodel Frihedsgrader for de deltagende parter Nordjyske Jernbaner AS Dorte Stigaard oplyste, at der foreligger en rammevedtægt fra Trafikstyrelsen, hvor det er muligt at rette få steder. Det blev bl.a. fremført følgende synspunkter: Navnet Nordjyllands Trafikselskab med forkortelsen NT skal bevares både fordi, det er det mest præcise og dækkende, og af hensyn til økonomien og de rent praktiske problemer forbundet med et navneskifte Repræsentantskabet, som repræsenterer alle de nordjyske kommuner, skal have mulighed for at følge med i og øve indflydelse på den kollektive trafik. Repræsentantskabet bør holde et årligt møde, som helst skal ligge på et bedre tidspunkt end op til sommerferien, og kan med fordel være stedet, hvor de politiske drøftelser tages, idet der fortsat lægges op til et fælles ansvar for den kollektive trafik i hele den nordjyske region Der var en drøftelse af bestyrelsens sammensætning efter 1. januar Der var flere ønsker om, at så mange som muligt i den nuværende interimbestyrelse fortsætter i bestyrelsen efter 1.januar Thomas Kanstrup-Larsen oplyste, at kommunens jurister vurderede, at det er i orden med to repræsentanter fra Aalborg også i den endelige bestyrelse. Det aftaltes, at sekretariatet undersøger mulighederne/begrænsningerne for repræsentantskabets sammensætning. Det blev besluttet at selskabets navn fortsat skal være Nordjyllands Trafikselskab (NT), at repræsentantskabet holder et årligt møde, og at det skal placeres således på året at repræsentantskabet har mulighed for at påvirke processen, at finansieringsmodellen holdes ude af vedtægterne, som en selvstændig tillægsaftale, at der foretages en juridisk vurdering af, hvorledes Nordjyske Jernbaner aftalemæssigt skal forankres, herunder status i forhold til vedtægter, og at notatet om forslag til vedtægter justeres med interimbestyrelsens bemærkninger sendes til høring ved kommuner og region med tilbagemelding senest 1. september 6. Finansieringsmodel notat er vedlagt dagsordenen

3 Der var med dagsordenen udsendt notat med oplæg til finansieringsmodel samt yderligere et notat fra Region Nordjylland med forslag til supplerende udligningsmodel. Dorte Stigaard orienterede kort om forslaget. Udgangspunktet var et fortsat samlet kørselsomfang på ca. 300 mio. kr. i 2006-niveau. Forslaget til finansieringsmodel forsøger at opfylde de politisk udmeldte ønsker om en på flere måder afbalanceret fordeling, der blev principaftalt på temamødet den 28. april Den afbalancerede økonomiske fordeling er primært forsøgt landet via en justering af den økonomiske ansvarsfordeling for rutenettet, evt. suppleret med en udligningsfond. Da der ikke umiddelbart kan opnås fuld økonomisk ligelighed, har Region Nordjylland medsendt forslag til supplerende udligningsmodel svarende til principbeslutning fra mødet den 28. april. Jens Hedegaard Kristensen ønskede en nærmere beregning vedr. det skitserede overskud i Frederikshavn Kommune før der foretages yderligere. Ole Westergaard spurgte hvad 0,5 mio. kr. til Mors/Thy området skulle anvendes til. Svend Tøfting oplyste, at de er afsat til at forstærke forbindelserne mellem Nykøbing/Thisted og Aalborg. Den endelige planlægning vil ske i et tæt samarbejde med de to kommuner. Der var i bestyrelsen enighed om Opbakning til det fremsendte notats forslag til rutenet og finansiering, herunder de overordnede principper om o At Region Nordjylland som udgangspunkt finansierer 90 mio. kr. af en total på ca. 300 mio. kr.(budget 2006-tal) o At kommunerne finansierer resten efter en model om ligelighed, hvor kommunerne bidrager solidarisk, dvs. at ingen tjener, hhv. taber ift. de tilførte DUT-midler o At kommunernes finansiering som udgangspunkt holdes inden for den ramme, der udgøres af de midler, der i dag anvendes til kollektiv trafik, suppleret med de tilførte DUT-midler At notatet vedr. forslag til finansieringsmodel for nyt trafikselskab samt regionens forslag til supplerende udligningsmodel sendes til høring ved kommuner og region med tilbagemelding senest 1. september At der arbejdes videre med forudsætningerne for Frederikshavns eventuelle medfinansiering af Skagens-banen. 7. Budget 2007 indledende drøftelse Svend Tøfting oplyste, at et meget foreløbigt notat vedr. budgetforudsætninger for 2007 blev drøftet på møde i embedsmandsgruppen 13. juni. Der er på det grundlag udarbejdet et notat som kan danne grundlag for den tekniske fremskrivning 2006 til Denne tekniske fremskrivning kan foreligge i slutningen af juli. Thomas Kastrup-Larsen betonede det meget væsentlige i, at der fra starten kommer et så realistisk budget som overhovedet muligt, så risikoen for uventede merudgifter minimeres mest muligt. Det blev vedtaget at sekretariatet sammen med NT/VAFT snarest muligt udarbejdet et teknisk budget 2007 for det nye trafikselskab,

4 at budgettet tydeliggør o opdeling i administrations-, hhv. direkte kørselsrelaterede udgifter BILAG TIL MØDE I o budgetforudsætninger, herunder årsag til udsving samt opdeling i hhv. fællesudgifter og direkte kunde-/ruterelaterede udgiftsstigninger/-fald at det tekniske budget behandles på bestyrelsesmøde i begyndelsen af august, hvorefter det udsendes til kommuner og region til brug for budgetlægningen. 8. Organisering af det nye trafikselskab Dorte Stigaard oplyste, at udgangspunktet for den nye organisation er 76 medarbejdere i en eksisterende organisation i NT, der suppleres med 9 medarbejdere overført fra VAFT. Vurderingen er, at den nye organisation på den ene side skal etableres snarest muligt, ikke mindst af hensyn til medarbejderne, men at processen på den anden side kan afvente ansættelse af direktør, der sammen med bestyrelsen herefter står i spidsen for organiseringen af det nye trafikselskab. Det anbefales, at der som første led i processen ansættes en direktør på baggrund af eksternt opslag, og at der entreres med konsulentfirma til rekrutteringen. Der blev på mødet præsenteret et forslag til stillingsannonce, som blev godkendt. Der blev efterfølgende bl.a. fremført følgende: Forslag om, at der skal indarbejdes rationaliseringsgevinster i fremtidige budgetter, At der fremover i højere grad kan bliver mulighed for fleksibilitet ift. til- og frakøb af ydelser til forskel fra i dag, hvor mange ydelser er ønsket placeret som fællesydelser Rationaliseringer skal ikke blot omfatte administrationen, men også rationalisering af driften. Der er visse steder dobbeltfunktioner (ift. både bestiller og udfører) i forhold til administrationen bl.a. i planlægning, hvilket skal forsøges minimeret yderligere Der var ønsker om en beskrivelse nøjere af NT s nuværende organisation. Orla Hav oplyste endvidere, at det er en meget lille sammenlægning, og at der kun er mulighed for en mindre rationalisering, men at han i øvrigt var åben overfor alle modeller for administrationen. Der var enighed om, at hele problematikken ift. administrationen opbygning og omfang, fleksibilitet ift. ydelser, effektiveringstiltag mv. bliver en opgave for bestyrelsen i samarbejde med den kommende direktør. Der blev fra alle betonet, at bestyrelsen i den kommende fase har en stor forpligtigelse overfor de ansatte. Det blev vedtaget at stillingen som direktør opslås eksternt i dagspressen juni 2006, at der entreres med eksternt konsulentfirma til rekruttering og ansættelse, og at ansættelsesudvalget består af interimbestyrelsen suppleret med 3 repræsentanter for personalet 9. Det videre arbejde

5 Næste møder afholdes BILAG TIL MØDE I Onsdag d. 9. august kl hovedpunkt er budget for 2007 Onsdag d. 20. september kl hovedpunkt er præsentation af 3-5 ansøgere til direktørstillingen og beslutning. I denne del af mødet deltager 3 personalerepræsentanter. 10. Eventuelt Orla Hav takkede for den konstruktive debat og gode stemning på mødet.

6 Notat om vedtægter for nyt trafikselskab for Region Nordjylland 23. juni 2006 Generelt Vedtægterne skal være i overensstemmelse Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber. Bekendtgørelsen foreligger på nuværende tidspunkt ikke i endelig form. Et udkast blev udsendt til høring medio marts. Der forventes ikke at høringsrunden vil resultere i de store ændringer. I bekendtgørelsen indgår standardvedtægter for henholdsvis trafikselskaberne vest for Storebælt og trafikselskabet på Sjælland. Udkastet til standardvedtægt for trafikselskaberne vest for Storebælt er vedhæftet notatet som bilag 2. Det er med streg i margenen markeret, hvilke bestemmelser, der er fravigelige. Bestemmeler uden markering er således ufravigelige. I det følgende er nævnt de spørgsmål, som skal afklares i forbindelse med udarbejdelse af vedtægter for det nye trafikselskab. Selskabets navn Interimbstyrelsen vedtog på sit møde 20. juni, at selskabets navn fortsat skal være Nordjylland Trafikselskab med forkortelsen NT. Repræsentantskabets rolle Repræsentantskabet består af 1 medlem fra hver af de deltagende kommuner. De beføjelser, der er tillagt repræsentantskabet er: 1 Repræsentantskabet udpeger 6 af de 7 kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse (det 7. medlem tilfalder automatisk den kommune (Aalborg kommune), der yder det største bidrag ril trafikselskabet) 2 Beslutninger om den forholdsmæssige fordeling af de deltagende parters tilskud til selskabet finansiering skal godkendes af repræsentantskabet 3 Repræsentantskabet skal godkende vedtægtsændringer BILAG TIL MØDE I Det er op til aftaleparterne, om man herudover vil tillægge repræsentantskabet andre opgaver. Hvis det vælges ikke at give repræsentantskabet opgaver ud over hvad der følger af de beføjelser, det er tillagt i lovgivningen, vil det få en meget beskeden rolle, når etableringen af trafikselskabet er overstået. Ændringer af finansieringsaftaler og vædtægtsændringer vil være sjældent forekommende. Repræsentantskabet vil derfor reelt alene komme til at fungere som en valgforsamling i forbindelse med nyvalgt til trafikselskabets bestyrelse. En anden mulighed er at give repræsentantskabet en mere kontinuerlig rolle. Det kan f. eks. ske ved at repræsentantskabet inddrages i regnskab/budget-processen og i mere principielle sagsområder. Modellen kunne være 1 eller 2 årlige møder. Repræsentantskabet kan formentlig ikke tillægges Side 1 af

7 formelle beslutningskompetence ud over på de ovenfor nævnte områder. Repræsentantskabets rolle på andre områder vil derfor alene være rådgivende. Begrundelsen for at give repræsentantskabet en udbygget rolle kunne være, at kun 7 ud af 11 kommuner er repræsenteret i bestyrelsen. Repræsentantskabet giver en mulighed for en samlet drøftelse, hvor alle kommuner er repræsenteret. Interimbestyrelsen vedtog på sit møde 20. juni at foreslå at repræsentantskabet holder et årligt møde og at det skal placere således på året at repræsentantskabet har mulighed for at påvirke processen. Finansieringsmodel Finansieringsmodellen kan enten gøres til en del af vedtægterne eller udformes som et selvstændigt dokument. Interimbestyrelsen vedtog på sit møde 20. juni at finansieringsmodellen holdes ude af vedtægterne, som en selvstændig tillægsaftale. Frihedsgrader for de deltagende parter Arbejdsgruppen om organisering af trafikselskab i Region Nordjylland anbefaler, at det fastlægges i vedtægterne, inden for hvilke grænser de enkelte parter i trafikselskabet kan få ønsker om et afvigende serviceniveau gennemført og at der åbnes for at indgå varierende aftaler om arbejdsdeling mellem trafikselskabet og den enkelte part. Formen kan være, at vedtægterne suppleres med et protokollat, med de supplerende aftaler. Arbejdsgruppens forslag til protokollat er vedhæftet som bilag 1 Trafikselskabets udgifter til at levere det afvigende serviceniveau betales af bestilleren efter medgået tid. Interimbestyrelsen vedtog på sit møde 20. juni at udsende oplægget til protokollat til høring. Nordjyske Jernbaner AS Nordjyske Jernbaner AS der driver banerne Hjørring-Hirtshals og Frederikshavn-Skagen skal fra være et datterselskab under NT. Det er fortsat regionen der skal betale alle udgifter vedr. selskabet. Det drejer sig om ca mio. årligt. Regionsrådet har vetoret vedr. anvendelsen af de midler regionen betaler til kollektiv trafik. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sammensætningen af baneselskabets bestyrelse afspejler dette forhold. Interimbestyrelsen vedtog på sit møde 20. juni at der foretages en juridisk vurdering af, hvorledes Nordjyske Jernbaner aftalemæssigt skal forankres, herunder status i forhold til vedtægter. Side 2 af

8 Forslag til protokollat Bilag 1 1 Beslutninger om betjeningsomfang Der er enighed mellem parterne om, at beslutningskompetencen vedr.: linieføring, kørselsomfang, standsningsmønster m.v. for busruter kørselsomfang, standsningsmønster og infrastrukturinvesteringer for lokalbanerne geografisk dækningsområde og betjeningsintervaller for teletaxi følger finansieringsansvaret. Koordineringshensyn og hensynet til at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de ruter, der finansieres af forskellige parter kan begrunde, at beslutninger på de nævnte områder henlægges til trafikselskabets bestyrelse. 2 Servicekontrakter Der er endvidere enighed mellem parterne om, at en kommune eller regionen skal kunne få ønsker om afvigende serviceniveau eller særlige tiltag opfyldt, såfremt det kan ske, uden at det går ud over helheden i det kollektive trafiksystem, og under forudsætning af at man selv dækker eventuelle merudgifter. Aftalerne nedfældes i en servicekontrakt mellem den pågældende kommune/regionen og trafikselskabet. En servicekontrakt kan omfatte: Lokale eller rutebestemte særtakster inden for rammer der fastlægges af trafikselskabet Skærpede krav til driftskvaliteten Anvendelse af afvigende bustyper Krav til busstandard herunder skærpede emmissionskrav IT-anvendelse Projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed Terminal- og stoppestedsprojekter Særlige profilerings- og markedsføringstiltag Særlige udviklingsprojekter Supplerende service til brugere af handicapkørselsordningen inden for rammer, der fastlægges af trafikselskabet Andre forhold, der har betydning for den leverede service over for brugerne af den kollektive trafik eller som vedrører den kollektive trafiks påvirkning af omgivelserne I servicekontrakten aftales ansvars- og opgavefordeling i forbindelse med de aktiviteter, der indgår i kontrakten samt hvilke udgifter der dækkes af trafikselskabet og hvilke der dækkes af kommunen/regionen. 3 Arbejdsdeling mellem parterne BILAG TIL MØDE I Parterne er endelig enige om, at der med hensyn til hvilke opgaver, der varetages hos kommunerne/regionen, og hvilke der varetages hos trafikselskabet, skal være mulighed for at indgå forskellige aftaler afpasset efter behovene. Arbejdsdelingen skal følge ansvarsfordelingen og tilrettelægges således, at der opnås en så effektiv opgaveløsning som muligt samlet set. Side 3 af

9 Udkast til standardvedtægt af Bilag 2 Streg i margenen markerer hvilke bestemmelser, der er fravigelige Præambel Region xx etablerer med virkning fra den 1. januar 2007 et trafikselskab, der dækker xx Kommunes, xx Kommunes, og xx Kommunes område. Etableringen sker i henhold til lov om trafikselskaber BILAG TIL MØDE I Selskabets navn og formål 1. Selskabets navn er Nordjyllands Trafikselskab Stk. 2. Selskabet er beliggende i Aalborg Kommune. 2. Selskabets formål er i overensstemmelse med reglerne i lov om trafikselskaber at varetage følgende opgaver inden for selskabets område: 1) offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel 2) fastsættelse af takster og billetteringssystemer 3) koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik 4) individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og 5) privatbaner 3. Selskabet kan efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. lovens 5, stk. 3. Kommunen eller regionen skal selv betale for den pågældende trafik. 4. Selskabet kan efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne, jf. lovens 5, stk. 4. Kommunen skal selv afholde alle udgifter forbundet med selskabets drift af færgeruten. 5. Selskabets opgaver omfatter også samarbejde om offentlig servicetrafik, der krydser grænsen mellem to trafikselskabers område, jf. lovens 5, stk. 2. Repræsentantskabet 6. Repræsentantskabet består af 1 medlem, der vælges af og blandt hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. 7. Valg til repræsentantskabet sker for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. dog stk.2. Mandaterne vedvarer, indtil valg af nye medlemmer har fundet sted. Stk. 2. Det første repræsentantskabs funktionsperiode regnes fra den 1. januar Repræsentantskabet udpeger de kommunale repræsentanter til trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter bestemmelsen i 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2. Side 4 af

10 Stk. 2. Det medlem af repræsentantskabet, der er udpeget af kommunalbestyrelsen i den kommune, der yder det største årlige tilskud til selskabets finansiering, deltager ikke i udpegningen efter stk. 1. Ved udpegning af den bestyrelse, der fungerer fra den 1. januar 2007, skal de deltagende kommunernes budgetter for 2007 lægges til grund for afgørelsen af, hvilken kommune der yder det største tilskud. Ved efterfølgende udpegninger skal de senest foreliggende endeligt godkendte kommunale regnskaber i de deltagende kommuner lægges til grund for afgørelsen af, hvilken kommune der yder det største tilskud. 9. Repræsentantskabet skal godkende bestyrelsen beslutning om den forholdsmæssige fordeling af de deltagende parters tilskud til selskabets finansiering. Stk. 2. Repræsentantskabet skal godkende bestyrelsens forslag til ændringer af eller tillæg til denne vedtægt Stk. 3. Repræsentantskabet skal derudover træffe beslutning i sager, som bestyrelsen forelægger. 10. Repræsentantskabet holder møde 1 gang årligt. 11. Der ydes repræsentantskabsmedlemmer diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter reglerne i 16a i den kommunale styrelseslov. Bestyrelsen 12. Selskabet ledes af en bestyrelse på x (mindst 5 og højest 9) medlemmer, heraf udpeges 2 af og blandt regionsrådet, 1 udpeges af og blandt kommunalbestyrelsen i den kommune, der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, jf. 8, stk. 2, og yy udpeges af og blandt repræsentantskabet, jf For hvert bestyrelsesmedlem vælges efter reglerne i 12 en suppleant. Suppleanten indtræder i alle tilfælde af medlemmets forfald. 14. Valg til bestyrelsen sker for kommunalbestyrelsens og regionsrådets funktionsperiode, jf. dog stk. 2. Mandaterne vedvarer, indtil nyvalg har fundet sted. Stk. 2. Den første bestyrelses funktionsperiode regnes fra den 1. januar Bestyrelsen vælger selv en formand og en næstformand. 16. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 17. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, dog skal mindst et af regionsrådsmedlemmerne være til stede. 18. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Dette gælder dog ikke for beslutninger vedrørende finansiering, budget og regnskab, som kræver 2/3 flertal. Dog har et regionsrådsmedlem af bestyrelsen eller, hvis et regionsråd har flere medlemmer, disse medlemmer i forening vetoret, for så vidt angår beslutninger om retningslinierne for finansiering af trafikselskaberne, jf. 25, stk Der ydes bestyrelsesmedlemmerne diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter reglerne i 16a i den kommunale styrelseslov. Bestyrelsen kan med tilsynsmyndig- Side 5 af

11 hedens godkendelse beslutte, at der i stedet for ydes et fast vederlag afhængigt af den arbejdsbyrde, der er forbundet med varetagelsen af det enkelte bestyrelseshverv. 20. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet, heruder for en økonomisk forsvarlig drift. Stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at selskabet ledes i overensstemmelse med lov nr. 582 af 24. juli 2005 om trafikselskaber. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen. 21. Bestyrelsen træffer endvidere beslutning om: 1 retningslinier for selskabets finansiering, jf. 25, stk. 3, 2 årsbudget, flerårigt budgetoverslag samt årsregnskab, jf. 26, 27 og 28, stk. 2, 3 forslag til budgetrevision ved periodisk budgetopfølgning (forventet regnskab), 4 takster og billetteringssystemer for den trafik, der varetages af selskabet, herunder kontrolafgift, 5 rejseregler, 6 trafikplan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik inden for selskabets område, 7 udbudsstrategier, 8 regler for individuel handicapkørsel med svært bevægelseshæmmede, 9 overordnede rammer for trafikinformation og markedsføring, 10 kasse- og regnskabsregulativ samt revisionsregulativ, 11 fuldmagt til repræsentationer på generalforsamlinger i aktieselskaber, 12 udpegning af bestyrelsesmedlemmer til aktieselskaber, 13 valg af sagkyndig revision, jf. 28, stk. 1, 14 ændringer i og tillæg til denne vedtægt og 15 sager, som bestyrelsen eller direktionen anser for så væsentlige, at de bør afgøres af bestyrelsen. 22. Direktionen består af en direktør. Direktion 23. Direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift og varetager den administrative og økonomiske ledelse inden for rammerne af det vedtagne budget og inden for de af bestyrelsen udstukne rammer. Stk. 2. Den administrerende direktør har over for bestyrelsen ansvaret for, at bestyrelsens beslutninger gennemføres. Stk. 3. Direktionen ansætter og afskediger selskabets personale. 24. Direktionen afgiver forslag til bestyrelsens beslutning om de sager, hvori bestyrelsen træffer beslutning, jf. 21. Stk. 2. Direktionen forelægger efter bestyrelsens eller direktionens beslutning sager til orientering for bestyrelsen. Finansiering Side 6 af

12 25. Ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end kommunens forholdsmæssige forbrug af selskabets ydelser, herunder individuel handicapkørsel. Stk. 2. En region kan ikke forpligtes til at bidrage med mere end udgifterne til privatbaner og busbetjening af regional betydning i den pågældende region samt de hertil svarende andele af selskabets administrationsudgifter. Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for selskabets finansiering. Regnskab og budget 26. Forslag til årsbudget for det kommende regnskabsår og til flerårige budgetoverslag udarbejdes af direktionen til bestyrelsen efter indhentelse af ønsker fra kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner og regionsrådet om det kommende års trafikruter, herunder ønsker til linieføring, frekvenser m.v.. Budgetforslag og forslag til flerårige budgetoverslag sendes til de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og regionsrådet, senest 5 uger før bestyrelsen træffer beslutning om budgettets og budgetoverslagenes vedtagelse. Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om årsbudgettets og budgetoverslagenes vedtagelse senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Stk. 3. Årsbudget og flerårigt budgetoverslag udarbejdes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. 27. Selskabets regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet aflægges af direktionen til bestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. 28. Selskabets regnskaber revideres af en af bestyrelsen valgt og af tilsynsmyndigheden godkendt sagkyndig revisor. Regnskabet revideres i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. Stk. 2. Bestyrelsen afgiver årsregnskabet til revisionen. Efter at revisionen har afgivet bemærkninger til årsregnskabet, træffer bestyrelsen afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets godkendelse. Stk. 3. Årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens afgørelser herom sendes til tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. Stk. 4. årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens afgørelser herom skal af bestyrelsen forelægges for repræsentantskabet til orientering. Tilsyn 29. Tilsyn med selskabet varetages i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning af den statsforvaltning, der varetager tilsynet med de deltagende kommuner. Stk. 2. Varetages tilsynet med de deltagende kommuner ikke af samme statsforvaltning, udøves tilsynet af den statsforvaltning, der varetager tilsynet med selskabets hjemstedskommune. 30. Beslutninger om selskabets oprettelse af eller deltagelse i selskaber kræver tilsynsmyndighedens godkendelse. Side 7 af

13 Stk. 2. Beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser m.v. skal ske i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning, herunder reglerne om tilsynsmyndighedens godkendelse. Ikrafttræden og ændring af vedtægten 31. Vedtægten træder i kraft den Stk. 2. Ændringer i vedtægten, herunder ændringer vedrørende selskabets geografiske område, skal vedtages af bestyrelsen og godkendes af repræsentantskabet og regionsrådet og derefter af transport- og energiministeren og indenrigs- og sundhedsministeren. Side 8 af

14 15. juni 2006 Forslag til finansieringsmodel for nyt trafikselskab for Region Nordjylland 1. Indledning Forberedelsesudvalget og kommunerne i Region Nordjylland skal pr have etableret et fælleskommunalt trafikselskab. Det er i lov om trafikselskaber overladt til lokal forhandling inden for nærmere angivne rammer at fastlægge, hvordan trafikselskabsløsningen skal organiseres. Det er forberedelsesudvalgene for regionerne, der har ansvaret for oprettelse af trafikselskaber, og som træffer beslutning om antallet af og den geografiske udstrækning af trafikselskaber efter høring af sammenlægningsudvalgene kommunerne. Der har siden efteråret 2005 været gennemført en række analyser og forhandlinger vedr. etablering af det nye trafikselskab. Dette notat skitserer et forslag til finansieringsmodel for nyt trafikselskab for Region Nordjylland. Forslaget til finansieringsmodel forsøger at opfylde de politisk udmeldte ønsker om en afbalanceret finansieringsmæssig fordeling mellem kommunerne og som afspejler de midler kommuner og region har til rådighed for det kollektive trafikområde. De fremsatte ønsker kan opfyldes med 2 forskellige virkemidler 1. justering af den økonomiske ansvarsfordeling for rutenettet 2. udligningsfond mellem kommunerne. Der kan også tænkes en mellemløsning eventuel som overgangsløsning. I afsnit 4 og 5 opstilles et forslag til finansieringsansvar for rutenettet, der mest mulig søger at sikre en kommunal udligning. Det er imidlertid ikke muligt at opnå en total udligning ved at justere på finansieringsansvaret. Så løsningen kan evt. suppleres med en udligningsordning, som er beskrevet i afsnit 7.2. En udligningsordning har imidlertid nogle ulemper og er muligvis også i strid med lovgivningen. 2. Det hidtidige forløb Planlægningen har været i gang siden efteråret 2005, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, og forløbet indtil nu har været: Januar Det blev besluttet at oprette et trafikselskab i regionen Januar Afrapportering fra arbejdsgruppen (teknisk rapport og forkortet udgave med sammenfatning og anbefalinger) I arbejdsgruppens rapport er opstillet to modeller for fordeling af finansieringsansvaret for enkeltruter: model 0 og model 1. Side 1 af

15 8. marts Fællesmøde om oprettelse af nyt trafikselskab på Scandic Hotel i Aalborg. Arrangør: Region Nordjylland. Deltagerkreds: Samtlige kommuner, Region Nordjylland, NT og VAFT. På mødet præsenteredes 4 modeller for fordeling af finansieringsansvaret: model A, B, C og D, som forberedelsesudvalgets udspil til den efterfølgende dialogrunde. 23. marts 18. april. Møderunde mellem regionen og kommunerne enkeltvis. Der er udarbejdet et notat for hver kommune. 28. april. Temamøde om oprettelse af nyt trafikselskab forud for møde i kontaktudvalget for Region Nordjylland. Arrangør: Region Nordjylland. Deltagerkreds: Som på mødet den 8. marts. På mødet drøftedes status efter dialogrunden med kommunerne. Det er undervejs besluttet at etablere en interimsbestyrelse under Forberedelsesudvalget. 3. Målsætninger for den kollektive trafik i Region Nordjylland Udviklingen af den kollektive trafik skal gennemføres under hensyntagen til den regionale udvikling. Der har i dialogprocessen været fremført en række målsætninger, som kan være en del af grudslaget for at etablere et nyt trafikselskab: Den kollektive trafik skal bidrage til et sammenhængende og dynamisk Nordjylland med udviklingsmuligheder for både borgere, erhverv og den enkelte kommune Den kollektive trafik skal medvirke til at sikre et Nordjylland i balance Uddannelse bliver en væsentlig løftestang for den regionale udvikling, og den kollektive trafik skal medvirke til at sikre, at både unge og andre uddannelsessøgende har reel adgang til uddannelsestilbuddene Borgere, der ikke har egen bil, skal så vidt muligt have et alternativ BILAG TIL MØDE I Region Nordjylland og alle nordjyske kommuner involverer sig og udviser solidaritet i forhold til at tage medansvar for trafikselskabet og den kollektive trafik i Nordjylland Involvering skal give storbruger-/kundefordele - det skal kunne betale sig at købe flere forskellige ydelser i Trafikselskabet Hertil kommer en målsætning om at fordelingen af finansieringsansvaret for rutenettet ved etablering af trafikselskabet skal sikre mest mulig kommunal udligning i forhold til de bevilgede midler. 4. Udgangspunktet for forslaget til finansieringsmodel Forslaget til finansieringsmodel tager udgangspunkt i de overordnede principper for fordeling af finansieringsansvaret, der er fastlagt i lov om trafikselskaber, samt de tilkendegivelser, der er fremkommet på dialogmøderne og temamødet og kontaktudvalgsmødet den 28. april De overordnede principper i lovgivningen er, at regionen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kommunerne lokalruter og handicapkørsel. De administrative udgifter fordeles forholdsmæssigt. Inden for disse overordnede rammer er det overladt til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere præcise fordelingsprincipper. Side 2 af

16 Det centrale spørgsmål i forbindelse med fastlæggelse af finansieringsmodellen for et nyt trafikselskab er fastlæggelsen af finansieringsansvaret på ruteniveau. Loven indeholder ikke som den tidligere lov en præcis definition af regionalruter/lokalruter, fordelingen af finansieringsansvaret for enkeltruter er derfor et aftalespørgsmål. Der har som foran nævnt været drøftet forskellige modeller for fordeling af finansieringsansvaret på ruteniveau. De spørgsmål, der har været de centrale i disse drøftelser har været: Hvad er regionale opgaver fremover? Hvordan skal ansvaret for at sikre transportmuligheder til ungdomsuddannelsesinstitutionerne fordeles og hvordan fordeles sol og vind lige? De tilkendegivelser, der er fremkommet i dialogrunden i samt temamødet og kontaktudvalgsmødet den 28. april 2006 kan samles i følgende 4 punkter: 1. Den overordnede opgave for det regionale rutenet herunder lokalbanerne er - sammen med de statslige banestrækninger - at sikre gode regionale kollektive trafikforbindelser, der dækker alle størrebyer, og som binder regionen sammen. 2. Kommunerne og regionen har et fælles ansvar for at sikre de kritiske rejsestrømme til uddannelsesinstitutioner, og finansieringen beror i de enkelte tilfælde på en konkret vurdering. 3. Den finansieringsmæssige fordeling mellem Region Nordjylland og kommunerne samlet skal være i balance med den fordeling, der på landsplan er aftalt i de centrale økonomiaftaler (DUT-aftalerne). Den aftalte fordeling på landsplan er, at de mio kr, der er til rådighed i forbindelse med lov om trafikselskaber, fordeles med 796 mio kr til regionerne og 803 mio kr til kommunerne. For Region Nordjylland kan de nuværende amtskommunale bidrag til den kollektive trafik (excl. infrastrukturbidrag til lokalbanerne, der gives af staten som et øremærket tilskud) opgøres til 158 mio kr (prisniveau 2006). Fordelt som på landsplan vil det give en fordeling på 79/79 til regionen/kommunerne eller 95/79 når infrastrukturbidraget til lokalbanerne lægges til. Der skal tilstræbes en konkret fordeling, der ligger så tæt som muligt på denne fordeling 4. Den finansieringsmæssige fordeling mellem kommunerne skal være så afbalanceret som muligt. Beløbet på 803 mio kr, der på landsplan overføres til kommunerne i forbindelse med lov om trafikselskaber, kan omregnes til 803/5.4 = ca.150 kr/indbygger. Det skal tilstræbes, a ingen kommune får flere udgifter overført end svarende til dette gennemsnit, og at forskellene mellem kommunerne udlignes mest muligt. Det er ved fordeling af finansieringsansvaret for enkeltruter tilstræbt at opnå størst mulig målopfyldelse på de fire punkter. 5. Forslag til finansieringsmodel Hovedpunkterne i forslaget til finansieringsmodel er: BILAG TIL MØDE I 1 Finansieringsansvaret for buskørsel (herunder teletaxikørsel) fordeles således at hver part har ansvaret for en konkret del af rutenettet, d.v.s. at regionen og kommunerne hver især finansierer nærmere angivne ruter eller dele af ruter. Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er foreslået en procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvigelsen er begrundet i de særlige ø-forhold, der gælder for Læsø. Det regionalt finansierede rutenet og fælleskommunale ruter (ruter der finansie- Side 3 af

17 res af to eller flere kommuner) ifølge forslaget er vist på figur 1. Den nærmere fordeling af finansieringsansvaret fremgår af bilag 1. Opgørelses- og fordelingsmetoder er nærmere beskrevet i afsnit Lokalbanerne finansieres af Region Nordjylland. Opgørelsen af udgifter og indtægter er nærmere beskrevet i afsnit 7.2. Nordjyllands Amt ejer i dag 90 % af aktierne i Nordjyske Jernbaner A/S. Denne aktiepost overdrages til det nye trafikselskab. 3 Handicapkørslen finansieres af kommunerne. Udgifter og indtægter fordeles efter bopælskommune. Fordelingsmodellen for handicapkørsel er nærmere beskrevet i afsnit 7.3 Figur 1. Forslag til fremtidig regionalrutenet Det er en grundlæggende forudsætning for forslaget til finansieringsmodel, at ansvaret for fastlæggelse af serviceniveauet og finansieringsansvaret følges ad. Det betyder mere konkret, at linieføring, kørselsomfang, standsningsmøster m.v. for busruter kørselsomfang, standsningsmønster og infrastrukturinvesteringer for lokalbanerne geografisk dækningsområde og betjeningsintervaller for teletaxi fastlægges af den part, der har finansieringsansvaret Det har fra Morsø og Thisted kommuner været fremført i dialogrunden, at orienteringen mod Aalborg som regionscenter for dem er ny, og at det giver et behov for styrkelse af de regionale busforbindelser mod regionscentret. Det foreslå som følge heraf, at der indregnes 0.5 mio kr i fordelingsregnskabet til forbedring af forbindelserne mellem regionscentret og Nykøbing/Thisted. 6. Beregnet fordeling Side 4 af

18 Forslaget til finansieringsmodel giver følgende fordeling af finansieringsbidragene. De anvendte tal er budgettal for 2006, omregnet til den nye geografiske struktur (de samme tal, som er benyttet i arbejdsgruppens rapport, og notaterne om forskellige modeller). Tabel 1. Samlet fordeling af finansieringsbidragene Prisniveau 2006 Kommune Befolkning Nettoomk. buskørsel og lokalbaner (1000 kr) Nettoomk. handicapkørsel Samlet bidrag til trafikselskab (1000 kr) Nuværende bidrag til trafik- Selskab (1000 kr) Forskel Forskel pr. indbygger Balance i forhold til 150 kr/indb (1000 kr) (1000 kr) kr (Mio. kr) Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø ,3 Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Kommuner i alt Lokalbaner Regionale busruter ) Region Nordjylland Total Incl. pulje på 0,5 mio kr til forbedringer 7. Bemærkninger til forslaget 7.1 Sammenbinding af de større byer Der er større 36 byer i regionen (se figur 1). Heraf er 28 tog og/eller X Bus-betjent. De øvrige bliver med forslaget til finansieringsmodel regionalrutebetjent med undtagelse af Hals, der er betjent af Metrobussystemet. Det overordnede kollektive trafiksystem giver generelt gode forbindelser fra de størrre byer til regionscentret Aalborg, og mellem byerne indbyrdes. Det er fra Morsø Kommunes side påpeget, at der vil være behov for at forbedre forbindelserne mellem kommunen og regionscentret, når kommunen bliver del af den nordjyske region. Den mest direkte forbindelse mellem Nykøbing og Aalborg er rute 32 mellem Nykøbing og Fjerritslev og rute 970 X mellem Fjerritslev og Aalborg. Her er der kun afgange i weekenden 2 afgange i hver retning fredag og søndag. En anden rejseforbindelse, der er næsten lige så hurtig er at rejse via Thisted med 926 X henholdsvis 970 X. Her er der 3-4 daglige afgange i hver retning med rimelige overgangstider. Side 5 af

19 Thisted Kommune ønsker tilsvarende rute 970 X styrket for at opnåde bedre forbindelser mellem kommunen og regionscentret. Ruten har 7 daglige afgange på hverdage i hver retning og 4 henholdsvis 5 på lørdage og søn- og helligdage. Der er ingen tvivl om, at Nykøbing og Thisted er de kommunale hovedbyer i den nye nordjyske region, der får de dårligste kollektive trafikforbindelser til regionscentret. Der er derfor foreslået afsat 0,5 mio. kr. til at forbedre forbindelserne under den del af rutenettet, der finansieres af Region Nordjylland. 7.2 Kritiske rejsestrømme til uddannelsesinstitutionerne Kritiske rejsestrømme er defineret som rejsestrømme af en sådan størrelse, at institutionens elevgrundlag er truet i væsentlig grad, hvis der ikke sikres transportmulighed. Det er forudsat, at problematikken om kritiske rejsestrømme kun eksisterer for institutioner uden for Aalborg, Hjørring og Frederikshavn. Følgende ruter, der bringer kritiske rejsestrømme over kommunegrænser i den nye struktur, har været betragtet som ruter, hvor valget af en løsning med delt finansiering mellem flere kommuner ville kunne give problemer på sigt: 31 Nykøbing-Karby-Hurup 53 Arden-Skørping-Støvring 107 Støvring-Nibe 113 Hobro-Haverslev-Aars 116 Fjerritslev-Aars 208 Brønderslev-Kås 209 Brønderslev-Løkken 213 Dronninglund-Stae 216 Dronninglund-Flauenskjold-Sæby 276 Dronninglund-Hou Af disse finansieres i henhold til forslaget til finansieringsmodel rute 53 og 213 af den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen er placeret, henholdsvis Rebild Kommune og Brønderslev-Dronninglund Kommune. De øvrige finansieres af Region Nordjylland. For rute 107 og 216 forudsættes, at det kun er den del af ruten, der i dag finansieres af Nordjyllands Amt, der overgår til regional finansiering. Den supplerende lokale betjening finansieres af kommunerne. Fordelingen af finansieringsansvaret er også foretaget under hensyntagen til en den ønskede økonomiske udligning mellem parterne. 7.3 Fordelingen af finansieringsbidragene Målet om en fordeling af finansieringen mellem Region Nordjylland og kommunerne, der svarer til den på landsplan aftale fordeling, er opfyldt. Regionens bidrag er beregnet til 95.7 mio kr og summen af kommunernes bidrag til 79.4 mio kr, dvs. i overensstemmelse med målsætningen på 95/79. Hvad angår fordelingen mellem kommunerne indbyrdes, er der 3 kommuner Læsø, Morsø og Aalborg - der får en stigning i bidraget på over de 150 kr./indbygger, der på landsplan overføres til kommunerne til finansiering af overflyttede opgaver i forbindelse med lov om trafikselskaber. For Læsø Kommune gælder, at der ved fastlæggelse af deleforholdet mellem regional og kommunal finansiering er taget hensyn til, at tilskuddet kunne have været 25 % lavere uden gratiskørsel (indtægterne Side 6 af

20 udgjorde før indførelsen af gratiskørsel ca. 25 % af omkostningerne). Korrigeret for dette forhold reduceres stigningen i Læsø Kommune bidrag med kr til svarende til 131 kr./indbygger. Det er således forudsat, at Læsø Kommune selv må bære de økonomiske konsekvenser af beslutningen om gratiskørsel, for den andel af buskørslen, man finansierer. Tabel 2. Kørselsomfang og selvfinansiering Prisniveau 2006 Kommune Regionalt finansieret Køreplantimer pr. Indbygger Lokalt finansieret I alt Befolkning Kontraktomkost. (1000 kr) Selvfinansieringsgrad lokal finansieret kørsel Passagerindtægter (1000 kr) % Brønderslev- Dronninglund ,669 0,754 1, ,1 Frederikshavn ,488 0,397 0, ,7 Hjørring ,332 0,793 1, ,0 Jammerbugt ,972 0,525 1, ,0 Læsø ,249 1,249 2, Mariagerfjord ,518 0,658 1, ,6 Morsø ,905 0,798 1, ,4 Rebild ,856 0,713 1, ,8 Thisted ,581 0,865 1, ,3 Vesthimmerland ,613 0,789 1, ,0 Aalborg ,536 2,122 2, ,7 I alt ,594 1,166 1, ,3 For Morsø Kommune skyldes overskridelsen af de 150 kr/indbygger, ikke kommunegrænseændringer i forbindelse med strukturreformen eller lavt niveau for regionalt finansieret kørsel. Morsø Kommune ændrer ikke grænser, og alle ruter over kommunegrænsen er forudsat regionalt finansieret, og som det fremgår af tabel 2, ligger antallet af køreplantimer pr. indbygger på regionalt finansierede ruter over gennemsnittet. At kommunen får en større finansieringsbyrde skyldes at kommunen overtager finansieringsansvaret for alle ruter, der forløber inden for kommunegrænsen, hvor den hidtidige finansieringsmodel hos VAFT har medført, at kommunen kun har båret en del af denne finansieringsbyrde. Det at Mors er en ø med spredt bystruktur kan være medvirkende til de forholdsvis mange lokale ruter. I tabel 2 er selvfinansieringsgraden for lokalt finansieret kørsel beregnet. Det fremgår, at Morsø Kommune har den klart laveste selvfinansieringsgrad. Det indikerer et højt serviceniveau i forhold til passagerbenyttelsen. En del af forklaringen på at Morsø Kommune får forholdsvis høje udgifter til lokaltrafik er således formentlig også et højt serviceniveau. For Aalborg Kommune skyldes overskridelsen af de 150 kr./indbygger, at kommunen har forholdsmæssigt større bruttoudgifter til lokal kollektiv trafik end de øvrige kommuner (60 % af de lokalt finansierede køreplantimer præsteres i Aalborg kommune) og i kraft heraf skal dække en større del af trafikselskabets administrationsudgifter, der fordeles forholdsmæssigt efter bruttokontraktudgifterne. Overførte administrationsudgifter udgør således 14.6 mio. kr. af de 30.4 mio. kr., Aalborg Kommune jfr. tabel 3 samlet får overført, eller næsten 50 %. For øvrige kommuner udgør administrationsudgifterne kun omkring 15 % af de overførte udgifter. Grunden til, at administrationsudgifterne vejer så tungt for Aalborg kommune er høj selvfinansieringsgrad for lokaltrafikken. Side 7 af

21 Aalborg Kommune er i så høj grad som muligt fritaget for finansiering af ruter, der passerer kommunegrænsen. Kun metrobus-grenen til Aabybro, der er en integreret del af bybus/metrobus-systemet, er der forudsat delt kommunal finansiering for. 7.4 Fuld udligning mellem kommunerne En finansieringsmodel, baseret på, at finansieringsansvaret for konkrete ruter fordeles, vil aldrig kunne give en fuldstændig jævn fordeling af overførte udgifter på kommunerne. Geografiske og strukturmæssige forskelle gør, at det ikke kan undgås, at nogle kommuner vil få flere udgifter overført end andre. Skal der være fuldstændig jævn fordeling, må finansieringsmodellen suppleres med en udligningsordning. Udligningen kan enten være fuldstændig, d.v.s. at alle afvigelser i forhold til gennemsnittet beregnes og mellemregnes, eller forenklet, d.v.s. at kun afvigelser over en vis størrelse mellemregnes. Det er fastlagt i lov om trafikselskaber, at Ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end kommunens forholdsmæssige forbrug af selskabets ydelser, herunder individuel handicapkørsel. En udligningsordning vil umiddelbart stride mod denne bestemmelse og vil således kræve dispensation fra ministeren. Ud over at stride mod rammebetingelserne i lovgivningen vil en udligningsordning også give det problem, at finansieringsansvaret ikke bliver entydigt. Ordningen medfører, at de kommuner, der skal afgive penge som led i en udligning, kommer til at bidrage til finansieringen af trafik i andre kommuner. Det vil hermed ikke være entydigt, hvem der har ret til at bestemme serviceniveauet, hvis princippet om, at finansieringsansvar og ansvar for serviceniveuet følges ad, opretholdes.. Størrelsen af udligningsproblemet er illustreret i tabel 3 Tabel 3. Beregning af udligningsbeløb. Prisniveau 2006 Kommune Befolkning Samlet bidrag til Trafikselskab Overførte udgifter Overført pr. indbygger Kr Jævn fordeling af overførte udgifter (1000 kr) Udligning (1000 kr) (1000 kr) (1000 kr) Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Kommuner i alt Side 8 af

22 8. Nærmere beskrivelse af finansieringsmodellen 8.1 Finansieringsmodel for buskørslen Omkostninger og indtægter fordeles efter følgende principper: Fordelingen af kontraktbetalingen til operatørerne på finansieringsenheder opgøres konkret Øvrige driftsomkostninger, der kan henføres til ruter eller grupper af ruter, fordeles forholdsmæssigt efter anvendelse/nytteværdi. Fordelingsprincipperne fastlægges nærmere af trafikselskabets bestyrelse Administrationsomkostningerne fordeles forholdsmæssigt med kontraktbetalingen til operatørerne som fordelingsnøgle, idet mindre lokalruter (B- og T-kontrakter) kun vægter 50 % Indtægterne fordeles på finansieringsenheder på grundlag af tællinger og passageranalyser. Tælle/analyseomfang og beregningsmodel fastlægges af trafikselskabets bestyrelse De beregnede finansieringsbidrag for buskørsel fremgår af tabel 4 Tabel 4. Fordeling af omkostninger og indtægter - buskørsel Prisniveau 2006 Kommune Operatøromkostninger Indtægter Øvrige driftsomkostninger Administration Nettoomkostninger Nettoomkost. nuværende fordeling (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø ) Rebild Thisted ) Vesthimmerland Aalborg Kommuner i alt Region Nordjylland Total ) Alle ruter, der forløber inden for de nuværende kommunegrænser, er betragtet som B-kontrakt ruter, der kun vægter 50 % 7.2 Finansieringsmodel for lokalbanerne Nettoomkostningerne ved lokalbanerne finansieres af Region Nordjylland. Opgørelse af omkostninger og indtægter foregår på følgende måde. Betalingen til operatøren afregnes og bogføres særskilt. Side 9 af