Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?"

Transkript

1 Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Af Alain Topor

2

3 Mennesker kommer sig Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme sig over alvorlige psykiske problemer. Nogle psykiatriske diagnoser er blevet knyttet til livslang sygdom og handicap. En kronisk tilstand. Så bliver alvorlige psykiske problemer ikke længere noget man har: De bliver noget man er. Som om problemerne invaderer hele individets person. Som om individets identitet erstattes af et fremmed og ukontrollerbart væsen. I dag findes en række forskningsresultater, som peger i modsat retning: Mange kommer sig, selv fra alvorlige psykiske problemer De fleste mennesker som oplever alvorlige psykiske problemer, er ikke bare psykisk forstyrrede. Dele af personligheden fortsætter med at være der og udvikles upåvirket af sygdommen Mange mennesker udvikler metoder til at håndtere deres symptomer og er derfor i stand til at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv Mange kan, med den rigtige støtte, rehabiliteringsindsats og/eller behandling, udvikle sig videre fra det, som vi tidligere troede var kroniske tilstande På svensk skriver Alain Topor svåra psykiska störninger, svarende til det internationale begreb severe mental disorders. På dansk lyder alvorlige psykiske forstyrrelser dog meget fremmed, og både psykisk sygdom og sindslidelser indeholder en forståelsesmæssig stillingtagen, som vi håber at undgå med udtrykket alvorlige psykiske problemer. 1

4 2

5 Grund til optimisme Den diagnose som mest massivt er blevet forbundet med en kronisk, livslang sygdomstilstand, er skizofreni. Patienter med diagnosen skizofreni, der er kommet sig, er af nogen i psykiatrien blevet betragtet som fejldiagnosticerede: de burde ikke have kunnet komme sig. I dag peger flere undersøgelser på, at mellem halvdelen og to tredjedele af de patienter, der har fået diagnosen skizofreni, kommer sig. Det er sandsynligt at mange patienter, der har fået andre diagnoser på alvorlige psykiske problemer, kommer sig. At komme sig At komme sig kan betyde flere ting. I dag betragter mange ikke det at komme sig som et slutpunkt, men snarere som en proces. En generobring af selvstændigt forhold til sig selv og sit liv. Nogen kommer sig socialt. De kan fortsat have visse symptomer på det der betragtes som psykisk sygdom eller forstyrrelse. De hører måske stadigt stemmer eller ser tegn, men de er ikke lige så plaget af det som tidligere. De har fundet en måde at håndtere stemmerne på. De har måske stadig kontakt med psykiatrien, deltager i samtaler og tager måske en lav dosis medicin. Det kan også være at de modtager en eller anden form for støtte fra det sociale system. Det hindrer dem ikke i at leve det liv de ønsker og trives med. I at have venner, uddanne sig og måske passe et arbejde. 3

6 Andre kommer sig fuldstændigt. Det indebærer at de hverken har symptomer eller modtager nogen som helst form for behandling. De lever et almindeligt liv uden behov for kontakt til psykiatrien eller socialforvaltningen. Selv efter årtier med alvorlige psykiske problemer, er det muligt at komme sig. Hvad hjælper? Mange af de behandlingsformer som psykiatrien tilbyder, kan give lindring. Men de kan også medføre smertefulde oplevelser. Det samme gælder indsatsen i den sociale sektor. Nogle kommer sig takket være psykoterapi og/eller medicinsk behandling. Men flere undersøgelser peger på at andelen af mennesker der kommer sig fra f.eks. skizofreni, ikke er nævneværdigt påvirket af disse behandlingsindsatser, hvis man ser det over længere tid. 4

7 For mellem halvdelen og to tredjedele af de patienter som retrospektivt opfyldte DSM-III kriterierne for skizofreni, var det langsigtede sygdomsresultat hverken nedadgående eller marginaliserende, men derimod en udvikling som havde ført til varierende grader af produktivitet, social inklusion, velbefindende og kompetent funktion. (Harding et al. i: American Journal of Psychiatry 1987,144, ) 5

8 Alligevel er der mange der kommer sig. Hvordan kan det være? Vi ved i dag en hel del om hvad mennesker der kommer sig, selv siger, har hjulpet hen ad vejen. En vigtig erfaring er, at der ikke synes kun at være én vej, én indsats der passer til alle. Tværtimod ser det ud til, at det har afgørende betydning at enhver finder sin egen vej. At de har kræfter, vilje og støtte til at finde den vej. Den vej som virker og føles rigtig for én selv. God hjælp lige fra begyndelsen Der findes i dag meget der tyder på, at en god tidlig indsats kan føre til at sygdomsprocessen afbrydes eller mildnes på et tidligt stadie. Med god tidlig indsats menes, at psykiatriens professionelle er lydhøre over for patientens egen problemformulering, at indsatsen i vid udstrækning foregår i individets eget miljø, med så korte perioder med indlæggelse som muligt og med den laveste effektive medicindosis. Individets sociale netværk, venner og pårørende, kan have afgørende indflydelse, både i sig selv og/eller i samspil med psykiatrien og socialsektoren. Psykiske problemer bør ikke medføre social afskærmning. Tidlig indsats er vigtig. Men selv den person, som i mange år har haft alvorlige psykiske problemer, har mulighed for at komme sig. Flere undersøgelser peger på, at der efter nogle år, kan forekomme en vis stabilisering af de plagsomme oplevelser. Personen selv og hans/hendes omgivelser udvikler forskellige måder at håndtere symptomerne på, for at kunne leve så godt som muligt. På den måde udvikler individet efterhånden en uafhængighed I forhold til sygdommen. En proces med at komme sig er sat i gang. 6

9 Egen indsats I modsætning til hvad mange tror, er mennesker med alvorlige psykiske problemer sjældent helt ubevidste om deres problemer. Ofte ved man, at man ikke burde høre stemmer, at man ikke burde handle på en vis måde, at det ikke er sikkert, at alle vender én ryggen eller handler imod én. At have alvorlige psykiske problemer betyder ikke, at man forvandles til en psykisk forstyrrelse. Man er ikke skizofren. Man kan have en psykiatrisk diagnose og svære problemer. Individet er ikke reduceret til sine symptomer og sin diagnose. Som alle andre, har også mennesker med alvorlige psykiske problemer, drømme, lyster, interesser, andre sider, kort sagt Dele af personligheden forbliver fri fra de oplevelser og forestillinger som er problematiske. Individet søger selv løsninger. Løsninger som nogle gange for omgivelserne kan fremstå som symptomer. At isolere sig fra andre mennesker, kan eksempelvis i nogle situationer være et mindre onde end de risici, den stress og den uro, som omgangen med dem medfører. 7

10 Håb Håbet om en anden fremtid er afgørende for mange. Et håb som nogle gange kan virke urealistisk, når alle rundt om én taler om, at man skal acceptere at man vil forblive psykisk syg, resten af livet. Håbet føder en vilje til at forandre tingenes tilstand. En vilje, som under de rigtige forhold og med støtte, kan føre videre. Det kan i begyndelsen dreje sig om små ting. Små forandringer i hverdagen. Små ting der måske går andres næse forbi. Små ting der alligevel viser, at meget lader sig forandre. At det er muligt at styre sit liv. At man ikke er helt magtesløs i forholdet til sine problemer. At man kan have en vis magt over sit liv. Og de små forandringer styrker håbet. Styrker den del af personligheden der arbejder for at skabe et bedre liv. Mennesker, der kommer sig fra alvorlige psykiske problemer, beskriver nogen gange at de har truffet en beslutning. De kan have besluttet sig til simpelthen at se bort fra visse symptomer. De underlige oplevelser er der ganske vist stadigvæk, men de får en mere begrænset betydning i ens liv. Det kan handle om en beslutning om at prøve en anden udvej; at turde møde mennesker uden for psykiatriens område. At turde se om man dur, om man går an, mellem de normale. At turde tage chancer, selv om udviklingen går et skridt ad gangen. 8

11 9

12 Andre mennesker Andre mennesker kan have en vigtig rolle i bedringsprocessen. De kan stå for håbet, når man selv ikke orker eller tør tro noget mere. Når man bare vil give op. Det handler ofte om simpelthen at være der. At være der og ikke altid kræve at den der aktuelt har det dårligt, skal tage sig sammen, forandre sig og komme i gang. Det handler om at være der, og kunne acceptere den andens vanskeligheder og ressourcer. Pårørende der bliver ved med at være der og holder ud, tilbyder kontinuitet. De udgør en rød tråd i livet. De har været der, både i glæde og i sorg. På den måde kan de hjælpe individet at forene forskellige dele af hans/hendes liv. Nærtstående kan også bidrage med afgørende materiel støtte, både i hverdagen og når der opstår kriser. Professionelle i psykiatrien og i den sociale sektor kan have stor betydning. Men mennesker der kommer sig, beskriver sjældent deres vej tilbage, som resultat af en speciel behandlingsindsats. Det handler om noget mere. Om ægte møder. Når de professionelle stiller op og tør bevæge sig ind på den andens banehalvdel. Når de tør se individet i dets kamp, i dets liv og ikke kun som en samling symptomer. Når deres interesse tager sig konkrete udtryk, for eksempel i enkle spørgsmål som: Hvad gør du for at hjælpe dig selv?, eller når de tør se bort fra traditionelle institutionelle regler og rutiner for den andens skyld. Når de tør give noget mere end blot behandling og social støtte, når de også vover at tage imod det, som den der lider, har at give. 10

13 Når de tør se bort fra stive regler, der skal gælde for alle. Ingen er alle, tværtimod: Ethvert individ er unikt. Mennesker der er kommet sig, beskriver hvor betydningsfyldt det var for dem, at det lykkedes at skabe gensidige relationer til andre. At ikke længere bare være en person som tager imod, men også opleve fornemmelsen af at kunne give. At have noget at give en anden. Et sådant skridt har stor betydning på vejen fra først og fremmest at være patient. For ens eget selvbillede. 11

14 hvis jeg ser på det jeg kunne kalde livlinen, så er det nok min mor og vores konfrontationer. Hun har aldrig givet op til trods for, at jeg har skældt hende ud. Selv om der fandtes traumatiske oplevelser tidligere i vores liv, så har hun aldrig givet op. Det har vel været det vigtigste. ( J i: Vendepunkter. Af Alain Topor, m.fl.,2002.) 12

15 Risikoen er, at det som personalet helst vil have og bedst kan få øje på, er fremgang ifølge behandlingsplanen. At det, som personalet er parat til at tage imod, kun er det sunde, og ikke lidelserne og vanskelighederne. Men det hele individ består af begge sider. Også helt andre mennesker andre patienter, venner og tilfældige bekendtskaber - kan betyde meget i processen med at komme sig. Medicin Medicin er vigtig for de fleste. Men mange skildrer deres møde med psykiatriens lægemidler som skræmmende. De fik måske høje doser uden forklaring. Ingen fortalte dem hvordan medicinen skulle virke og hvilke bivirkninger der kunne komme. De fik medicin og kun medicin. De fik ikke medicin inden for rammerne af en relation til en læge og/eller sygeplejerske. Men medicin i stedet for en relation. I værste fald bliver medicinen en slagmark mellem patienten og psykiatrien. Eller en laden stå til, hvor individet overhovedet ikke får mulighed for at diskutere nedtrapning af sit medicinforbrug. En sprøjte hver tredje uge. De der er kommet sig, fortæller også om medicin, som har hjulpet dem med at genvinde kontrollen over eget liv. Medicin som har været et led i en fælles anstrengelse, hvor psykiatriens personale og patienten har arbejdet sammen. Efter disse beretninger at dømme, er medicin andet og mere end en kemisk substans som tilføres kroppen. Den virker bedst i en sammenhæng. 13

16 14

17 Gode steder Bedringsprocessen har brug for støtte. Og støtte findes de steder, hvor individet føler sig accepteret, både med sine problemer og med sine drømme og ressourcer. Gode steder kan være skabt af socialpsykiatrien, det kan være botilbud, arbejdstilbud, være- og aktivitetssteder. Det kan også være steder, som er åbne for alle: højskoler og eksempelvis frivillige foreninger. Gode steder kræver dog ofte, at man har en acceptabel økonomi, for at man skal kunne gøre brug af tilbudene. Gode steder er steder hvor man kan være både/og. Hvor man ikke først og fremmest føler sig set som psykisk syg eller sindslidende, men hvor man heller ikke mødes af kravet om at være rask og kun rask, og dermed må skjule den lidelse som man bærer på. 15

18 Processen med at komme sig At komme sig er ikke en retlinet proces. Alt vender ikke på en dag. Det handler om at generobre sit eget jeg. En smertefuld proces. Ofte handler det om to skridt frem og et tilbage. Lange perioder, hvor ingenting ser ud til at ske, afbrydes af pludselige udviklingsspring. Ind imellem begynder springet med et halvt skridt tilbage. Disse lange perioder er ikke altid så stillestående som det kunne se ud. I disse perioder kan individet samle sig og forberede sig på det næste skridt. Øve sig, men øve sig for sig selv. Angsten for at mislykkes er stor. Mange mennesker som har eller har haft alvorlige psykiske problemer, beskriver en stor ensomhed. Ingen eller kun få andre mennesker har villet eller kunnet være med dem i disse perioder. Som alle mennesker, søger de en mening med det, de har været igennem eller stadig står midt i. Det er vigtigt at nå frem til en mening, som giver en forklaring på, hvorfor ens liv er blevet som det er, men også på, hvad der skal til for at livet kan forbedres. 16

19 Vi husker at selv da vi havde givet op, så var der nogen der elskede os og ikke gav op. De svigtede os ikke. De kunne ikke forandre os og de kunne ikke forbedre os. De kunne ikke bestige bjerge for os, men de var parate til at lide med os. De oversvømmede os ikke med deres optimistiske planer for vor fremtid, men forblev håbefulde på trods af de dårlige odds. Deres kærlighed forekom os at være en stadig indbydelse som manede os til at blive noget mere end al denne selvynk og håbløshed. Miraklet er at ( ) jeg begyndte at høre og besvare denne kærlige indbydelse. (Patricia Deegan 1988, i: At komme sig. Alain Topor, 2002.) 17

20 Det handler egentlig ikke om at finde sandheden. Bare om en mening. Og det der giver mening for én, gør det ikke for en anden. Det virker som om det at finde en mening, en forklaring der holder, får en sandhedskraft, der hjælper én. Mennesker med alvorlige psykiske problemer, som er kommet sig, har forskellige forklaringer på, hvorfor de fik deres problemer og hvordan de overvandt dem. Nogle fortæller om deres barndom og om psykoterapi, andre om medicinske skader og om det som blev den rigtige medicin for dem. For andre er den røde tråd relationer til andre mennesker og hvordan andres støtte blev udslagsgivende. For andre igen handler det om relationen til Gud. For dem er troen central. Selv om der ofte er en bestemt forklaringsmodel, der dominerer hos det enkelte individ, så er det også almindeligt at man kombinerer flere. Fælles er, at det er lykkedes at skabe mening i og med livet. 18

21 Hvad kan man gøre? En vigtig lektie er, at vi har brug for at forandre vores holdning til dem, der har diagnoser som tyder på alvorlige psykiske problemer. Ingen mennesker er bare psykisk forstyrrede. Ingen har det dårligt hele tiden. De fleste kommer sig. Når vi indser det, skaber vi grundlag for at kunne hjælpe til i processen med at komme sig; ved at vi ikke holder op med at håbe Håbet er vigtigt for den som har problemerne. Det betyder også meget at omgivelserne kan formidle håb. At have tilgang til nogen der ikke giver op, når håbløsheden er størst Mennesker med alvorlige psykiske problemer udvikler ofte deres egne metoder til at håndtere deres symptomer og livssituation. Det kan være vigtigt for dem at blive anerkendt for deres anstrengelser og at få hjælp til at videreudvikle disse håndteringsmåder, og også få mulighed for at lære af andres Det gælder for enhver om at finde sin egen vej. Sin egen forståelse For psykiatrien, socialpsykiatrien og de sociale myndigheder gælder det om i samarbejde at udvikle et bredt spektrum af muligheder. Forskellige behandlingsindsatser og støttemuligheder, hvor individet kan få hjælp til at vælge det som på det givne tidspunkt passer ham/hende bedst 19

22 Psykiatrien og socialforvaltningen må gøre det muligt for deres medarbejdere at udvikle langvarige relationer til patienter/brugere. Det er vigtigt at huske, at de der er kommet sig fra alvorlige psykiske problemer, sjældent nævner specielle behandlingsteknikker eller specielle støtte- eller behandlingsprogrammer som afgørende. De nævner mennesker. Individer som stillede op for dem Stadige omorganiseringer kan have ødelæggende konsekvenser 20

23 Læs mere om at komme sig At bruge medicinen til at komme sig Af Patricia Deegan, Botilbudet Slotsvænget, 2004 (bestil på: At komme sig Af Alain Topor, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002 At komme sig Af Pernille Jensen. I: Social Kritik nr. 85, 2003 At skabe viden om at komme sig Af Pernille Jensen. I: Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid, Norge, vol.1, nr.4, 2004 En helt anden hjælp og Fra informant til undersøger Af Pernille Jensen, Projekt Recovery-orientering, 2004 Fra patient til person: Hvad hjælper mennesker med svære psykiske problemer? Af Alain Topor, Akademisk Forlag, 2005 Frihed: At overveje rehabilitering på ny Af Patricia Deegan. I: LAP-Bladet og BEDRE PSYKIATRI nr. 3, 2004 Giv stemmerne mening: Metoder i arbejdet med stemmehørere Af Marius Romme & Sandra Escher, Systime Academic,

24 Recovery særnummer af LAP-bladet Recovery - Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002 Af Pernille Jensen, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002 Recovery: The lived experience of rehabilitation Af Patricia Deegan, i Psychosocial Rehabilitation Journal, vol 11, no 4, pp 11 19, 1988 Recovery på dansk Af Karl Bach Jensen, Pernille Jensen (red), Erik Olsen og Ditte Sørensen, Systime Academic, 2004 Vendepunkter Af Alain Topor, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002 Links Projekt Recovery-orientering, fælles for LAP og BEDRE PSYKIATRI. - Her findes links til flere relevante steder! 22

25 Kolofon: Tekst: Alain Topor Illustrationer: Maria Hagelby Oversættelse fra svensk: Erik Olsen og Pernille Jensen Redaktion og bearbejdning til danske forhold: Pernille Jensen Forfatteren og LAP, 2005 Tryk & layout: npctryk as Oplag: ISBN nummer Flere eksemplarer kan bestilles på eller LAP, Klingenberg 15, 2.th., 5000 Odense C, tlf Her kan også rekvireres andre LAP pjecer (brugerindflydelse, selvskadende adfærd, arbejdsmarkedsforhold m.v.) 23

26 24

27

28 Meld dig ind i LAP se ISBN

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery:

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery: 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag Recovery: Fra eksklusion og stigmatisering til Inklusion og sundhedsfremme Censorer: 7632 Palle friis 7848 Lisbet

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere