Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?"

Transkript

1 Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Af Alain Topor

2

3 Mennesker kommer sig Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme sig over alvorlige psykiske problemer. Nogle psykiatriske diagnoser er blevet knyttet til livslang sygdom og handicap. En kronisk tilstand. Så bliver alvorlige psykiske problemer ikke længere noget man har: De bliver noget man er. Som om problemerne invaderer hele individets person. Som om individets identitet erstattes af et fremmed og ukontrollerbart væsen. I dag findes en række forskningsresultater, som peger i modsat retning: Mange kommer sig, selv fra alvorlige psykiske problemer De fleste mennesker som oplever alvorlige psykiske problemer, er ikke bare psykisk forstyrrede. Dele af personligheden fortsætter med at være der og udvikles upåvirket af sygdommen Mange mennesker udvikler metoder til at håndtere deres symptomer og er derfor i stand til at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv Mange kan, med den rigtige støtte, rehabiliteringsindsats og/eller behandling, udvikle sig videre fra det, som vi tidligere troede var kroniske tilstande På svensk skriver Alain Topor svåra psykiska störninger, svarende til det internationale begreb severe mental disorders. På dansk lyder alvorlige psykiske forstyrrelser dog meget fremmed, og både psykisk sygdom og sindslidelser indeholder en forståelsesmæssig stillingtagen, som vi håber at undgå med udtrykket alvorlige psykiske problemer. 1

4 2

5 Grund til optimisme Den diagnose som mest massivt er blevet forbundet med en kronisk, livslang sygdomstilstand, er skizofreni. Patienter med diagnosen skizofreni, der er kommet sig, er af nogen i psykiatrien blevet betragtet som fejldiagnosticerede: de burde ikke have kunnet komme sig. I dag peger flere undersøgelser på, at mellem halvdelen og to tredjedele af de patienter, der har fået diagnosen skizofreni, kommer sig. Det er sandsynligt at mange patienter, der har fået andre diagnoser på alvorlige psykiske problemer, kommer sig. At komme sig At komme sig kan betyde flere ting. I dag betragter mange ikke det at komme sig som et slutpunkt, men snarere som en proces. En generobring af selvstændigt forhold til sig selv og sit liv. Nogen kommer sig socialt. De kan fortsat have visse symptomer på det der betragtes som psykisk sygdom eller forstyrrelse. De hører måske stadigt stemmer eller ser tegn, men de er ikke lige så plaget af det som tidligere. De har fundet en måde at håndtere stemmerne på. De har måske stadig kontakt med psykiatrien, deltager i samtaler og tager måske en lav dosis medicin. Det kan også være at de modtager en eller anden form for støtte fra det sociale system. Det hindrer dem ikke i at leve det liv de ønsker og trives med. I at have venner, uddanne sig og måske passe et arbejde. 3

6 Andre kommer sig fuldstændigt. Det indebærer at de hverken har symptomer eller modtager nogen som helst form for behandling. De lever et almindeligt liv uden behov for kontakt til psykiatrien eller socialforvaltningen. Selv efter årtier med alvorlige psykiske problemer, er det muligt at komme sig. Hvad hjælper? Mange af de behandlingsformer som psykiatrien tilbyder, kan give lindring. Men de kan også medføre smertefulde oplevelser. Det samme gælder indsatsen i den sociale sektor. Nogle kommer sig takket være psykoterapi og/eller medicinsk behandling. Men flere undersøgelser peger på at andelen af mennesker der kommer sig fra f.eks. skizofreni, ikke er nævneværdigt påvirket af disse behandlingsindsatser, hvis man ser det over længere tid. 4

7 For mellem halvdelen og to tredjedele af de patienter som retrospektivt opfyldte DSM-III kriterierne for skizofreni, var det langsigtede sygdomsresultat hverken nedadgående eller marginaliserende, men derimod en udvikling som havde ført til varierende grader af produktivitet, social inklusion, velbefindende og kompetent funktion. (Harding et al. i: American Journal of Psychiatry 1987,144, ) 5

8 Alligevel er der mange der kommer sig. Hvordan kan det være? Vi ved i dag en hel del om hvad mennesker der kommer sig, selv siger, har hjulpet hen ad vejen. En vigtig erfaring er, at der ikke synes kun at være én vej, én indsats der passer til alle. Tværtimod ser det ud til, at det har afgørende betydning at enhver finder sin egen vej. At de har kræfter, vilje og støtte til at finde den vej. Den vej som virker og føles rigtig for én selv. God hjælp lige fra begyndelsen Der findes i dag meget der tyder på, at en god tidlig indsats kan føre til at sygdomsprocessen afbrydes eller mildnes på et tidligt stadie. Med god tidlig indsats menes, at psykiatriens professionelle er lydhøre over for patientens egen problemformulering, at indsatsen i vid udstrækning foregår i individets eget miljø, med så korte perioder med indlæggelse som muligt og med den laveste effektive medicindosis. Individets sociale netværk, venner og pårørende, kan have afgørende indflydelse, både i sig selv og/eller i samspil med psykiatrien og socialsektoren. Psykiske problemer bør ikke medføre social afskærmning. Tidlig indsats er vigtig. Men selv den person, som i mange år har haft alvorlige psykiske problemer, har mulighed for at komme sig. Flere undersøgelser peger på, at der efter nogle år, kan forekomme en vis stabilisering af de plagsomme oplevelser. Personen selv og hans/hendes omgivelser udvikler forskellige måder at håndtere symptomerne på, for at kunne leve så godt som muligt. På den måde udvikler individet efterhånden en uafhængighed I forhold til sygdommen. En proces med at komme sig er sat i gang. 6

9 Egen indsats I modsætning til hvad mange tror, er mennesker med alvorlige psykiske problemer sjældent helt ubevidste om deres problemer. Ofte ved man, at man ikke burde høre stemmer, at man ikke burde handle på en vis måde, at det ikke er sikkert, at alle vender én ryggen eller handler imod én. At have alvorlige psykiske problemer betyder ikke, at man forvandles til en psykisk forstyrrelse. Man er ikke skizofren. Man kan have en psykiatrisk diagnose og svære problemer. Individet er ikke reduceret til sine symptomer og sin diagnose. Som alle andre, har også mennesker med alvorlige psykiske problemer, drømme, lyster, interesser, andre sider, kort sagt Dele af personligheden forbliver fri fra de oplevelser og forestillinger som er problematiske. Individet søger selv løsninger. Løsninger som nogle gange for omgivelserne kan fremstå som symptomer. At isolere sig fra andre mennesker, kan eksempelvis i nogle situationer være et mindre onde end de risici, den stress og den uro, som omgangen med dem medfører. 7

10 Håb Håbet om en anden fremtid er afgørende for mange. Et håb som nogle gange kan virke urealistisk, når alle rundt om én taler om, at man skal acceptere at man vil forblive psykisk syg, resten af livet. Håbet føder en vilje til at forandre tingenes tilstand. En vilje, som under de rigtige forhold og med støtte, kan føre videre. Det kan i begyndelsen dreje sig om små ting. Små forandringer i hverdagen. Små ting der måske går andres næse forbi. Små ting der alligevel viser, at meget lader sig forandre. At det er muligt at styre sit liv. At man ikke er helt magtesløs i forholdet til sine problemer. At man kan have en vis magt over sit liv. Og de små forandringer styrker håbet. Styrker den del af personligheden der arbejder for at skabe et bedre liv. Mennesker, der kommer sig fra alvorlige psykiske problemer, beskriver nogen gange at de har truffet en beslutning. De kan have besluttet sig til simpelthen at se bort fra visse symptomer. De underlige oplevelser er der ganske vist stadigvæk, men de får en mere begrænset betydning i ens liv. Det kan handle om en beslutning om at prøve en anden udvej; at turde møde mennesker uden for psykiatriens område. At turde se om man dur, om man går an, mellem de normale. At turde tage chancer, selv om udviklingen går et skridt ad gangen. 8

11 9

12 Andre mennesker Andre mennesker kan have en vigtig rolle i bedringsprocessen. De kan stå for håbet, når man selv ikke orker eller tør tro noget mere. Når man bare vil give op. Det handler ofte om simpelthen at være der. At være der og ikke altid kræve at den der aktuelt har det dårligt, skal tage sig sammen, forandre sig og komme i gang. Det handler om at være der, og kunne acceptere den andens vanskeligheder og ressourcer. Pårørende der bliver ved med at være der og holder ud, tilbyder kontinuitet. De udgør en rød tråd i livet. De har været der, både i glæde og i sorg. På den måde kan de hjælpe individet at forene forskellige dele af hans/hendes liv. Nærtstående kan også bidrage med afgørende materiel støtte, både i hverdagen og når der opstår kriser. Professionelle i psykiatrien og i den sociale sektor kan have stor betydning. Men mennesker der kommer sig, beskriver sjældent deres vej tilbage, som resultat af en speciel behandlingsindsats. Det handler om noget mere. Om ægte møder. Når de professionelle stiller op og tør bevæge sig ind på den andens banehalvdel. Når de tør se individet i dets kamp, i dets liv og ikke kun som en samling symptomer. Når deres interesse tager sig konkrete udtryk, for eksempel i enkle spørgsmål som: Hvad gør du for at hjælpe dig selv?, eller når de tør se bort fra traditionelle institutionelle regler og rutiner for den andens skyld. Når de tør give noget mere end blot behandling og social støtte, når de også vover at tage imod det, som den der lider, har at give. 10

13 Når de tør se bort fra stive regler, der skal gælde for alle. Ingen er alle, tværtimod: Ethvert individ er unikt. Mennesker der er kommet sig, beskriver hvor betydningsfyldt det var for dem, at det lykkedes at skabe gensidige relationer til andre. At ikke længere bare være en person som tager imod, men også opleve fornemmelsen af at kunne give. At have noget at give en anden. Et sådant skridt har stor betydning på vejen fra først og fremmest at være patient. For ens eget selvbillede. 11

14 hvis jeg ser på det jeg kunne kalde livlinen, så er det nok min mor og vores konfrontationer. Hun har aldrig givet op til trods for, at jeg har skældt hende ud. Selv om der fandtes traumatiske oplevelser tidligere i vores liv, så har hun aldrig givet op. Det har vel været det vigtigste. ( J i: Vendepunkter. Af Alain Topor, m.fl.,2002.) 12

15 Risikoen er, at det som personalet helst vil have og bedst kan få øje på, er fremgang ifølge behandlingsplanen. At det, som personalet er parat til at tage imod, kun er det sunde, og ikke lidelserne og vanskelighederne. Men det hele individ består af begge sider. Også helt andre mennesker andre patienter, venner og tilfældige bekendtskaber - kan betyde meget i processen med at komme sig. Medicin Medicin er vigtig for de fleste. Men mange skildrer deres møde med psykiatriens lægemidler som skræmmende. De fik måske høje doser uden forklaring. Ingen fortalte dem hvordan medicinen skulle virke og hvilke bivirkninger der kunne komme. De fik medicin og kun medicin. De fik ikke medicin inden for rammerne af en relation til en læge og/eller sygeplejerske. Men medicin i stedet for en relation. I værste fald bliver medicinen en slagmark mellem patienten og psykiatrien. Eller en laden stå til, hvor individet overhovedet ikke får mulighed for at diskutere nedtrapning af sit medicinforbrug. En sprøjte hver tredje uge. De der er kommet sig, fortæller også om medicin, som har hjulpet dem med at genvinde kontrollen over eget liv. Medicin som har været et led i en fælles anstrengelse, hvor psykiatriens personale og patienten har arbejdet sammen. Efter disse beretninger at dømme, er medicin andet og mere end en kemisk substans som tilføres kroppen. Den virker bedst i en sammenhæng. 13

16 14

17 Gode steder Bedringsprocessen har brug for støtte. Og støtte findes de steder, hvor individet føler sig accepteret, både med sine problemer og med sine drømme og ressourcer. Gode steder kan være skabt af socialpsykiatrien, det kan være botilbud, arbejdstilbud, være- og aktivitetssteder. Det kan også være steder, som er åbne for alle: højskoler og eksempelvis frivillige foreninger. Gode steder kræver dog ofte, at man har en acceptabel økonomi, for at man skal kunne gøre brug af tilbudene. Gode steder er steder hvor man kan være både/og. Hvor man ikke først og fremmest føler sig set som psykisk syg eller sindslidende, men hvor man heller ikke mødes af kravet om at være rask og kun rask, og dermed må skjule den lidelse som man bærer på. 15

18 Processen med at komme sig At komme sig er ikke en retlinet proces. Alt vender ikke på en dag. Det handler om at generobre sit eget jeg. En smertefuld proces. Ofte handler det om to skridt frem og et tilbage. Lange perioder, hvor ingenting ser ud til at ske, afbrydes af pludselige udviklingsspring. Ind imellem begynder springet med et halvt skridt tilbage. Disse lange perioder er ikke altid så stillestående som det kunne se ud. I disse perioder kan individet samle sig og forberede sig på det næste skridt. Øve sig, men øve sig for sig selv. Angsten for at mislykkes er stor. Mange mennesker som har eller har haft alvorlige psykiske problemer, beskriver en stor ensomhed. Ingen eller kun få andre mennesker har villet eller kunnet være med dem i disse perioder. Som alle mennesker, søger de en mening med det, de har været igennem eller stadig står midt i. Det er vigtigt at nå frem til en mening, som giver en forklaring på, hvorfor ens liv er blevet som det er, men også på, hvad der skal til for at livet kan forbedres. 16

19 Vi husker at selv da vi havde givet op, så var der nogen der elskede os og ikke gav op. De svigtede os ikke. De kunne ikke forandre os og de kunne ikke forbedre os. De kunne ikke bestige bjerge for os, men de var parate til at lide med os. De oversvømmede os ikke med deres optimistiske planer for vor fremtid, men forblev håbefulde på trods af de dårlige odds. Deres kærlighed forekom os at være en stadig indbydelse som manede os til at blive noget mere end al denne selvynk og håbløshed. Miraklet er at ( ) jeg begyndte at høre og besvare denne kærlige indbydelse. (Patricia Deegan 1988, i: At komme sig. Alain Topor, 2002.) 17

20 Det handler egentlig ikke om at finde sandheden. Bare om en mening. Og det der giver mening for én, gør det ikke for en anden. Det virker som om det at finde en mening, en forklaring der holder, får en sandhedskraft, der hjælper én. Mennesker med alvorlige psykiske problemer, som er kommet sig, har forskellige forklaringer på, hvorfor de fik deres problemer og hvordan de overvandt dem. Nogle fortæller om deres barndom og om psykoterapi, andre om medicinske skader og om det som blev den rigtige medicin for dem. For andre er den røde tråd relationer til andre mennesker og hvordan andres støtte blev udslagsgivende. For andre igen handler det om relationen til Gud. For dem er troen central. Selv om der ofte er en bestemt forklaringsmodel, der dominerer hos det enkelte individ, så er det også almindeligt at man kombinerer flere. Fælles er, at det er lykkedes at skabe mening i og med livet. 18

21 Hvad kan man gøre? En vigtig lektie er, at vi har brug for at forandre vores holdning til dem, der har diagnoser som tyder på alvorlige psykiske problemer. Ingen mennesker er bare psykisk forstyrrede. Ingen har det dårligt hele tiden. De fleste kommer sig. Når vi indser det, skaber vi grundlag for at kunne hjælpe til i processen med at komme sig; ved at vi ikke holder op med at håbe Håbet er vigtigt for den som har problemerne. Det betyder også meget at omgivelserne kan formidle håb. At have tilgang til nogen der ikke giver op, når håbløsheden er størst Mennesker med alvorlige psykiske problemer udvikler ofte deres egne metoder til at håndtere deres symptomer og livssituation. Det kan være vigtigt for dem at blive anerkendt for deres anstrengelser og at få hjælp til at videreudvikle disse håndteringsmåder, og også få mulighed for at lære af andres Det gælder for enhver om at finde sin egen vej. Sin egen forståelse For psykiatrien, socialpsykiatrien og de sociale myndigheder gælder det om i samarbejde at udvikle et bredt spektrum af muligheder. Forskellige behandlingsindsatser og støttemuligheder, hvor individet kan få hjælp til at vælge det som på det givne tidspunkt passer ham/hende bedst 19

22 Psykiatrien og socialforvaltningen må gøre det muligt for deres medarbejdere at udvikle langvarige relationer til patienter/brugere. Det er vigtigt at huske, at de der er kommet sig fra alvorlige psykiske problemer, sjældent nævner specielle behandlingsteknikker eller specielle støtte- eller behandlingsprogrammer som afgørende. De nævner mennesker. Individer som stillede op for dem Stadige omorganiseringer kan have ødelæggende konsekvenser 20

23 Læs mere om at komme sig At bruge medicinen til at komme sig Af Patricia Deegan, Botilbudet Slotsvænget, 2004 (bestil på: At komme sig Af Alain Topor, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002 At komme sig Af Pernille Jensen. I: Social Kritik nr. 85, 2003 At skabe viden om at komme sig Af Pernille Jensen. I: Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid, Norge, vol.1, nr.4, 2004 En helt anden hjælp og Fra informant til undersøger Af Pernille Jensen, Projekt Recovery-orientering, 2004 Fra patient til person: Hvad hjælper mennesker med svære psykiske problemer? Af Alain Topor, Akademisk Forlag, 2005 Frihed: At overveje rehabilitering på ny Af Patricia Deegan. I: LAP-Bladet og BEDRE PSYKIATRI nr. 3, 2004 Giv stemmerne mening: Metoder i arbejdet med stemmehørere Af Marius Romme & Sandra Escher, Systime Academic,

24 Recovery særnummer af LAP-bladet Recovery - Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002 Af Pernille Jensen, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002 Recovery: The lived experience of rehabilitation Af Patricia Deegan, i Psychosocial Rehabilitation Journal, vol 11, no 4, pp 11 19, 1988 Recovery på dansk Af Karl Bach Jensen, Pernille Jensen (red), Erik Olsen og Ditte Sørensen, Systime Academic, 2004 Vendepunkter Af Alain Topor, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002 Links Projekt Recovery-orientering, fælles for LAP og BEDRE PSYKIATRI. - Her findes links til flere relevante steder! 22

25 Kolofon: Tekst: Alain Topor Illustrationer: Maria Hagelby Oversættelse fra svensk: Erik Olsen og Pernille Jensen Redaktion og bearbejdning til danske forhold: Pernille Jensen Forfatteren og LAP, 2005 Tryk & layout: npctryk as Oplag: ISBN nummer Flere eksemplarer kan bestilles på eller LAP, Klingenberg 15, 2.th., 5000 Odense C, tlf Her kan også rekvireres andre LAP pjecer (brugerindflydelse, selvskadende adfærd, arbejdsmarkedsforhold m.v.) 23

26 24

27

28 Meld dig ind i LAP se ISBN

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse Gal og Normal Psykisk sårbar - men et helt menneske HR-psykolog Frederick Juliussen Gal?? Normale?? Normal Gal + Hvad skal der til for, at vi opfatter folk som psykisk syge? Stress, Fobier, Tvangsprægede

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering UDENFOR-INDENFOR-INDENI NORDISK PSYKIATRITOPMØDE 2015 Søges: Robuste & normale Farlig? Hvem er jeg nu...!? Skizofren? Mærkelig? Tosse? PSYKIATRIEN ARBEJDSMARKED Syg..hm..?!??? Diagnoser! For syge til at

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 2 Skolen for Recovery Efterår 2016 Indhold Velkommen til Skolen for Recovery... 5 Hvad kan du lære på kurserne... 6 Praktiske

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION AT VÆRE PÅ VEJ...!! FULD FART FREM...! EN SKYGGESIDE...MEN PÅ VEJ...!! Men hvad jeg kun viste få... DEPRESSION Men hvad jeg kun viste få... SPISEFORSTYRRELSE

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?

Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne? Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne? Der er gennem de sidste årtier sket en markant stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed m.m.. Mange

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer VELKOMMEN Peer-to-peer Introdage for mentorer Program for dag 1 Præsentationsrunde Undervisnings- og supervisionsdatoer Gruppearbejde: Hvad giver energi og gør mig glad? Pause Gruppearbejde: Spilleregler

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet

Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet Trend 14 Comwell Holte d. 21. august 2014 FSD Foreningen af Socialchefer i Danmark Kreds Hovedstaden Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet Definition af begreber og erfaringer fra Boston Præsentation

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

KOORDINERENDE INDSATSPLANER. BARRIERER OG MULIGHEDER. v. ERIK HØYER FUNKTIONSANSVARLIG OVERLÆGE AMBULATORIUM FOR MISBRUG

KOORDINERENDE INDSATSPLANER. BARRIERER OG MULIGHEDER. v. ERIK HØYER FUNKTIONSANSVARLIG OVERLÆGE AMBULATORIUM FOR MISBRUG KOORDINERENDE INDSATSPLANER. BARRIERER OG MULIGHEDER. v. ERIK HØYER FUNKTIONSANSVARLIG OVERLÆGE AMBULATORIUM FOR MISBRUG HIDTIDIGE ERFARINGER FRA ET LIGNENDE AFTALESYSTEM. UDSKRIVNINGSAFTALER OG KOORDINATIONSPLANER

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

PSYKOTERAPEUT METTE BANG. fra. til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH

PSYKOTERAPEUT METTE BANG. fra. til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH PSYKOTERAPEUT METTE BANG fra til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH Psykoterapeut Mette Bang fra til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH Fra traume til recovery Copyright FORLAGET BRINCH Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Temadag KL Herlev 27.02.2012 Socialpsykiatrileder Høje Tåstrup kommune Mogens Seider

Temadag KL Herlev 27.02.2012 Socialpsykiatrileder Høje Tåstrup kommune Mogens Seider Plads til alle Temadag KL Herlev 27.02.2012 Socialpsykiatrileder Høje Tåstrup kommune Mogens Seider Hvordan bliver vi gearet til at arbejde med recovery. - fokusere på de ledelsesmæssige udfordringer og

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

AT SIGE VERDEN RET FARVEL AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Personlige. Voksenpsykiatri. Af Morten Kistrup og Birgit Skovbo Nielsen

Personlige. Voksenpsykiatri. Af Morten Kistrup og Birgit Skovbo Nielsen Personlige hold til at medtænke børnene i den psykiatriske behandling af forældrene. [1]. Personlige beredskabsplaner kan anses for at være et konkret forsøg på at imødekomme netop dette. På Rigshospitalets

Læs mere

Fælles målsætninger på psykiatriområdet

Fælles målsætninger på psykiatriområdet Fælles målsætninger på psykiatriområdet Oplæg til KKRs embedsmandsudvalg den 3. september 2013 Lotte Larsen, Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Side Program 1. Præsentation af forslag til fælles

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE. Amalie spørger: Kan du gœtte. hvad jeg. er?

HVERDAGENS KAMPE. Amalie spørger: Kan du gœtte. hvad jeg. er? 44 Amalie spørger: Kan du gœtte hvad jeg er? 45 Personlig beretning af Amalie Edholm om, hvad det har betydet for hende og for hendes selvforståelse at få en psykisk diagnose. Af Amalie Edholm Jeg ser

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten.

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Lægprædiken d. 25.10.2015, Nørre Alslev kirke kl. 16 Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Spørger man en sundhedsperson

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere