ABSTRACT 3 KAPITEL 1 4 KAPITEL 2 9 KAPITEL 3 37 KAPITEL 4 56 KAPITEL 5 69

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT 3 KAPITEL 1 4 PROBLEMFELT 4 PROBLEMFORMULERING 6 PROJEKTDESIGN 6 KAPITEL 2 9 DEN METODISKE TILGANG 9 DET POSTMODERNISTISKE VIDENSFELT 9 FORHOLDET MELLEM TEORI OG EMPIRI 17 DET EMPIRISKE MATERIALE 18 ANALYSESTRATEGI 23 TEORETISKE PERSPEKTIVER OG ANALYSEREDSKABER 26 PERSPEKTIVERENDE ANALYSER 33 OPSAMLING 36 KAPITEL 3 37 FORTÆLLINGER OM ARBEJDET 37 HISTORIEN OM SJOVT ARBEJDE 37 HISTORIEN OM PERSONLIGT UDVIKLENDE ARBEJDE 39 HISTORIEN OM FAGLIGT UDFORDRENDE ARBEJDE 41 HISTORIEN OM FLEKSIBELT ARBEJDE 43 HISTORIEN OM SAMHØRIGHED PÅ ARBEJDET 46 DEN SAMLEDE ARBEJDSDISKURS 48 PERSPEKTIVER PÅ KARRIEREDISKURSEN 50 KAPITEL 4 56 FORTÆLLINGER OM FAMILIEN 56 HISTORIEN OM DEN NØDVENDIGE FAMILIE 56 HISTORIEN OM FORHANDLINGSFAMILIEN 57 HISTORIEN OM FÆLLESSKABET I FAMILIEN 58 HISTORIEN OM AT VÆRE DER HUNDREDE PROCENT 61 DEN SAMLEDE FAMILIEDISKURS 63 PERSPEKTIVER PÅ FAMILIEDISKURSEN 64 KAPITEL 5 69 IDEALET OM BÅDE AT HAVE KARRIERE OG FAMILIE 69 BALANCEIDEALET 71 BALANCEPROBLEMET 72 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE PERSPEKTIVER PÅ BALANCEPROBLEMATIKKEN 74 KAPITEL 6 77 ET BALANCEPROBLEM OVERKOMMES 77 SAMHØRIGHED SOM GREB 77 FLEKSIBILITET SOM GREB 79 LIVSOMSTÆNDIGHEDER SOM GREB 80 VALGFRIHED SOM GREB 82 ARBEJDSKULTUREN SOM GREB 84 PERSPEKTIVER PÅ KØNSRELATEREDE FORSTÅELSER 88 KAPITEL 7 90 KONKLUSION 90 KAPITEL 8 95 AFRUNDENDE KOMMENTARER OG PERSPEKTIVER 95 FØRSTE SCENARIO - BALANCEPROBLEMATIKKEN OPRETHOLDES 96 ANDET SCENARIO - MAN MÅ ENTEN VÆLGE KARRIERE ELLER FAMILIE 97 TREDJE SCENARIO - SKELLET MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE FORSTÆRKES 98 FJERDE SCENARIO - SKELLET MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE OPLØSES 99 LITTERATURLISTE 101 BILAG 104 FORMALIA 104 2

3 ABSTRACT Abstract This thesis has its starting point in the understanding that many people today, have difficulty in uniting their professional life with their personal life. Using postmodern theory of science we investigate how people today are talking about joining these spheres. The empiric ground for this study is four group interviews and one one-man interview with employees from five different consultant companies. Among the most important conclusions in regards to the subjects articulation of work, is how they draw up a very straightforward and glamorous picture of their professional life. The work is opinionated with words as fun, personal and professional developing. Furthermore, the subjects articulate an understanding that there should be flexibility and solidarity in the workplace. The professional life is also seen as a sponsor for togetherness and as part of a project of self-realization. Overall we can say that the subjects are speaking within a career discourse. Among other important conclusions in regards to our analysis of the subjects articulation of families, is how they draw upon an evident feeling in having a family as something positive. The subjects also draw upon an understanding that the family should include understanding of negotiations, closeness, sense of community and engagement. Here the subjects speak within a family discourse. Furthermore we can conclude that there exists an ideal of having both a career and a family among the subjects, at the same time they draw upon an understanding that there should be a balance between these two. We also find that the subjects experience difficulties in joining their understanding of the two spheres. Many of the subjects use different devices to overcome this problem of balance. Based on this analysis, we can also observe the difference of how female and male subjects experience this problem of balance. The last part of the thesis covers a number of scenarios showing how we imagine the above problems will be handled in the future society, both by government, corporations and individuals. 3

4 PROBLEMFELT Kapitel 1 Problemfelt Kampen om balancen Alle vegne skrives og tales der om at opnå en balance mellem arbejde og familie. Man kan stort set ikke finde en arbejdsplads eller gå til en middag, uden den bliver bragt på banen. Socialdemokratiets nye valgkampagne 1 handler om den. Aviser, tidsskrifter og ugeblade bruger kostbar spalteplads på at diskutere denne problematik. Og som Instituttet for fremtidsforskning siger: relationen mellem familieliv og arbejdsliv bliver et af fremtidens vigtigste indsatsområder for familien, for virksomhederne og for samfundet. (Instituttet for fremtidsforskning B, 2000:3). Ligeledes udtrykker Johan Luttu, der bestrider en chefstilling i Telia Skanova, i politikken søndag den 19. august 2001 problemet på følgende måde: De fleste mænd bruger for lidt tid på deres børn. De ved det, og samvittigheden nager. Og videre siger han det er vigtig at få børn og karriere til at gå op i en højere enhed. Således kan man igen og igen høre spørgsmålet hvordan skal vi få balancen mellem arbejde og familie til at gå op? Mange føler, at de står med et ben i hver lejer. En problematik der afspejles i forsiden til dette speciale, og som har spredt sig fra kun at omhandle det ene køn til i dag at vedrøre dem begge (Instituttet for fremtidsforskning B, 2000:20). Ikke nok med at dette problem vedrører enkeltpersoner, dets rækkevidde spænder videre til også at berøre arbejdspladser og den politiske debat. Dette kommer for eksempel til udtryk i og med, at virksomheder i stadig stigende grad bruger energi på at have en familievenlig personalepolitik (Socialministeriet, 1996). Og på Christiansborg diskuterer politikkerne, hvordan man kan sikre børnefamilierne bedre vilkår. At mange mennesker finder forholdet mellem arbejds- og familieliv interessant og vigtigt, er der i og for sig ikke noget nyt i. Gennem tiden har begge sfærer spillet en meget stor rolle i de fleste menneskers liv (Instituttet for fremtidsforskning B, 2000:3). Det har derfor også været oplagt at forsøge at integrere disse sfærer, samt de forståelser der knytter sig til dem, således at de kan gå op i en helhed (Instituttet for fremtidsforskning B, 2000:3). Alligevel indikerer den megen virak i medierne, på arbejdspladserne og i de små hjem, at det er blevet stadig sværere at få hverdagen til at fungere. Samtidig tyder meget på, at der i dag ikke er nogle, der kan give et klart svar på, hvilke forståelser der hersker i forhold til arbejds- og familielivet. Kun at mange mennesker finder det svært at opnå en følelse af balance mellem de to sfærer. 1 Efterår

5 PROBLEMFELT Flere undersøgelser viser, at der i dag er en tendens til, at både mænd og kvinder arbejder utroligt meget, og at der i stigende grad fokuseres på arbejdet (Instituttet for fremtidsforskning A, 2000:4). Nogle mener, at det øgede fokus afspejler, at både arbejdets karakter og de forståelser der knytter sig til arbejdet er under forandring (Jensen, 1999:2-4). Samtidig indikerer ugebladenes mange artikler om parforhold og jagten på den store kærlighed, ugentlige radioprogrammer med sundhedsplejerske Sigrid Riise og fjernsynsudsendelser om børneopdragelse, at familien stadig spiller en meget afgørende rolle i de fleste menneskers liv, men hvor familien, og de forståelser der knytter sig til den, ikke kan betragtes som en klar og entydig størrelse (Instituttet for fremtidsforskning A, 2000: 3). Også her taler man om, at nye tendenser er under opsejling og at traditionelle forståelser bryder sammen (Giddens, 1994:56). Der er således noget der taler for, at forståelserne af både arbejde og familie har undergået endnu en forandring, og at nye tendenser er til at ane. I den forbindelse er det interessant, at nogle teoretikere taler om, at netop forandringer i meningskonstruktioner er helt afgørende for menneskers oplevelse og erkendelse af verden (Burr, 1995:86-87). Ud fra dette perspektiv spiller den enkeltes fortælling om arbejdet eller familien en stor rolle, da det er gennem fortællingen at mennesker positionerer sig og identiteten skabes og opleves (Burr, 1995:32-36). I det hele taget er der, i disse år i dele af samfundet, en del fokus på fortællinger og selvberetningers voksende betydning for måden vi forstår, erkender og handler på. En tendens som højst sandsynligt, i løbet af de kommende år, vil sprede sig til mange flere af samfundets kroge (Jensen, 1999:1). Men selvom der ikke eksisterer et entydigt svar på, hvordan mennesker i dag oplever henholdsvis arbejde og familieliv, må man gå ud fra, at nogle meningskonstruktioner og positioneringer er mere almindelige end andre. Måske kan man endda tale om, at nogle er mere hensigtsmæssige eller frugtbare end andre. Og eftersom mange tilsyneladende har store problemer med at få de to sfærer til at hænge sammen, mener vi, det er vigtigt at generer viden om, hvordan det i dag er muligt at skabe mening i forhold til både arbejde og familie, og videre hvordan disse forståelser kan integreres. På den måde vil mennesker, der har svært ved at få de to sfærer til at hænge sammen, kunne bruge denne viden som inspirationskilde. Endvidere vil en øget fokusering på disse forståelsers kontingente 2 natur muliggøre et forandringspotentiale. Idet virksomheder eller andre organisationer har mulighed for at benytte en sådan indsigt til at tilpasse og udvikle deres personalepolitik således, at den imødekommer de aktuelle forståelser. Og endelig vil en sådan undersøgelse også give mulighed for, at man kritisk kan forholde sig til de konsekvenser, forskellige meningskonstruktioner opleves at have for den enkelte. Vi har på baggrund af dette interessefelt valgt konsulentbranchen som udgangspunkt for vores undersøgelse. Det er således vores intention at udarbejde en analyse af mulige måder at konstruere mening i forhold til arbejds- og familieliv i en branche som konsulentbranchen, da vi mener, at denne 2 Det vil sige, at forståelser er mulige men ikke nødvendige. 5

6 PROBLEMFELT branche netop er præget af de nye tendenser i forhold til arbejdet og familien 3. Vi ønsker på den måde ikke at undersøge på forhånd fast definerede problemer og har således ikke nogle intentioner om at få af- eller bekræftet på forhånd fastlagte forståelser. Vores ærinde er derimod at skabe en erkendelse af, hvordan det for mennesker, der formentlig er influerede af de nyeste arbejds- og familietendenser, er muligt at konstruere mening i forhold til arbejds- og familielivet. Det er vores overbevisning, at den ovenstående ambition danner et glimrende fundament for et spændende og relevant speciale. Alligevel ønsker vi at gå et lag dybere i analysen for derved at få et yderligere perspektiv på de fremanalyserede meningstilskrivelser af arbejds- og familieliv samt relationen mellem de to sfærer. Ved at perspektivere disse forståelser i forhold til teoretiske perspektiver på arbejdet, familien og det omgivende samfund formår vi at tydeliggøre den samfundsmæssige relevans, der knytter sig til disse meningskonstruktioner. I den forbindelse ønsker vi at sandsynliggøre, at de meningskonstruktioner vi finder er tilgængelige ud over vores materiale. Således ønsker vi, på baggrund af ovenstående erkendelsesinteresser, at stille spørgsmålene: Problemformulering Hvilke meningskonstruktioner og positioneringer italesætter medarbejdere fra konsulentbranchen i forhold til arbejds- og familieliv samt i forhold til relationen mellem de to sfærer? Hvordan kan man forstå de fremanalyserede meningskonstruktioner og positioneringer i forhold til teoretisk funderede forståelser af arbejds- og familieliv samt af det omgivende samfund? Ovenstående problemformulering lægger således op til, at vi afslutningsvis i specialet forholder os til det forandringspotentiale, vores nyerhvervede viden kan bibringe. Med afsæt i vores konklusioner, vil vi derfor udarbejde en række scenarier. Det er vores ambition at skabe nogle scenarier, der er handlingsorienterede således at både virksomheder og enkeltpersoner, der kan identificere sig med de problemstillinger, vi har skitseret i specialet, kan søge inspiration til konkrete håndteringsmuligheder. Trods det at vi gennem hele specialet er medproducenter, i forhold til den viden vi genererer, ønsker vi i særdeleshed, at scenarierne afspejler vores egne perspektiver på de problematikker vi har undersøgt. Vi er således opmærksomme på, at vi rykker fokus fra det analytiske arbejde til det mere politiske. En beslutning vi mener skaber en relevant og nærværende afslutning på specialet. Projektdesign For at give læseren et overblik over, hvordan vi har tænk os at besvare vores problemformulering, ønsker vi nu at give en kort oversigt over, hvordan vi mere konkret har valgt at gribe vores speciale an. Kapitel 2 - Metode I kapitel 2 vil vi redegøre, for de teoretiske og empiriske overvejelser vi har gjort, og de valg vi har truffet i specialet. 3 Yderligere argumentation, for vores valg af konsulentbranchen som empirisk grundlag, er at finde i metoden. 6

7 PROBLEMFELT Indledningsvis vil vi argumentere for vores valg af en postmodernistisk videnskabsteori og præsentere de grundlæggende teoretiske forudsætninger i specialet; det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt. Endvidere vil vi tydeliggøre, hvordan denne ramme vil være afgørende, for den måde hvorpå vi forstår andre centrale teoretiske begreber så som identitet, sprog, diskurs og så videre, samt for den måde hvorpå specialet i øvrigt vil blive grebet an. Dernæst vil vi med afsæt i vores videnskabsteori redegøre for forholdet mellem teori og empiri i specialet. Som en del af metoden ønsker vi endvidere at beskrive vores refleksioner vedrørende valg af empiri. Herunder vores argumentation for at anvende konsulentbranchen som genstandsfelt, samt for udvælgelsen af virksomheder og informanter. Det er også i dette afsnit, vi vil redegøre for brugen af fokusgruppeinterview og for vores konkrete fremgangsmåde i interviewsituationen. Som det sidste i metoden vil vi belyse den måde, vi har valgt at gribe vores analyser an på, det vil sige, hvilke faktiske procedurer og fremgangsmetoder der vil blive anvendt. I den forbindelse vil vi argumentere for vores valg af teoretiske perspektiver og analyseredskaber. Kapitel 3 - Fortællinger om arbejdet På baggrund af vores empiriske materiale, vil vi i dette kapitel udarbejde en analyse af de forståelser, vores informanter knytter til deres arbejdsliv. Derigennem ønsker vi at tegne et billede af den diskurs, informanterne italesætter dem selv indenfor, samt hvilke repertoirer og positioneringer de benytter i forhold til at skabe mening og identitet i relation til deres arbejdsliv. Derefter ønsker vi at perspektivere analyseresultaterne i relation til teoretisk funderede forståelser af, hvordan en igangværende samfundsudvikling indvirker på og kan forklare informanternes forståelser af arbejdet, samt hvordan man kan forstå det medarbejderideal som informanterne trækker på. Kapitel 4 - Fortællinger om familien Med afsæt i vores empiriske materiale vil vi udarbejde endnu en analyse. Denne gang vil det være med henblik på at afdække de forståelser, vores informanter knytter til deres familieliv. Således ønsker vi at tegne et billede af den diskurs, informanterne italesætter dem selv indenfor, samt hvilke repertoire og positioneringer de benytter i forhold til at skabe mening og identitet i relation til deres familieliv. Videre vil vi perspektivere denne analyse i forhold til teoretisk funderede forståelser af, hvad familien i dag er for en størrelse. Derefter vil vi komme med bud på, hvad det er for tendenser i samfundet, der er med til at skabe denne forståelse af familien. Kapitel 5 - Idealet om både at have karriere og familie På baggrund af vores empiriske materiale udarbejdes endvidere en analyse af, hvilke forståelser informanterne italesætter i forhold til relationen mellem arbejde og familie, og hvordan de meningsudfylder denne relation. 7

8 PROBLEMFELT Efterfølgende vil vi perspektivere denne analyse med henblik på at give nogle bud på, hvad det er for tendenser i samfundet, der indvirker på informanternes italesættelser af relationen mellem arbejde og familie. Kapitel 6 - Et balanceproblem overkommes I dette kapitel ønsker vi at fremanalysere, hvilke meningskonstruktioner informanterne italesætter i forhold til at overkomme en given balanceproblematik. Således vil vi undersøge, hvilke repertoirer og greb de benytter i forhold til at skabe mening i relationen mellem arbejde og familieliv. Til dette kapitel udarbejdes endvidere en perspektiverende analyse i forhold til at forstå informanternes italesættelser af, hvilke konsekvenser de oplever at relationen mellem arbejde og familie kan føre med sig. Kapitel 7 - Konklusion Den endelige opsummering og konklusion på alle analysedelene. I den forbindelse vil vi kort reflektere over, hvordan det fundament som danner baggrund for vores analyse indvirker på de konklusioner, vi fremkommer med. Kapitel 8 - Afrundende kommentarer og perspektiver Afslutningsvis vil vi kort forholde os til nogle af de forbudte tanker vi løbende har haft. Med forbudte tanker mener vi de tanker, der falder udenfor den postmodernistiske forståelsesramme. Endvidere vil vi i dette kapitel udarbejde nogle scenarier, hvor vi vil tydeliggøre de tendenser vi har fundet, med henblik på at give nogle bud på håndteringsmuligheder, i forhold til hvordan man på samfundsplan, i virksomhederne såvel som enkel person kan skabe konkrete forandringer. Bilag Her vil vi kort redegøre for, hvordan vi i specialet forholder os til de overordnede formalier, der knytter sig til et integreret speciale på Psykologi og Socialvidenskab. Endvidere vil det fremgå, hvilke remedier vi har benyttet i forhold til indsamlingen af empiri. Derudover vedlægger vi interviewene på cd-rom. 8

9 METODE Kapitel 2 Den metodiske tilgang Med henblik på at besvare problemformuleringen er det vigtigt, at vi gør os klart, med hvilke briller vi ønsker at se verden og derved forstå vores problemfelt. Således er vi, med ønsket om at fremkomme med brugbar viden i forhold til den valgte problemstilling opmærksomme på, at man ikke i dag kan forstå videnskab som en klar og entydig størrelse. Formålet med dette kapitel er derfor at redegøre for den videnskabsteoretiske vinkel, vi har valgt at lægge på specialet. Desuden vil vi redegøre for de empiriske, analysestrategiske og teoretiske implikationer, dette valg fører med sig. Vi søger således, at fremlægge de refleksioner vi har haft i løbet af processen, for herved at give læseren et indblik i de forforståelser og det forarbejde, der ligger til grund for vores analyser og dermed også for de konklusioner, dette speciale frembyder. Kapitlet vil tage afsæt i en kort beskrivelse af og argumentation for vores valg af det postmodernistiske felt, som er vores videnskabsteoretiske ramme for specialet. I den forbindelse vil vi kort sammenligne det postmodernistiske felt med nogle af de videnskabsidealer, der ligger i den moderne videnskabstradition, fordi det på mange måder er et opgør med den moderne tradition, der danner baggrund for den postmodernistiske videnskab. Det postmodernistiske vidensfelt Baggrunden for dette afsnit skal findes i den før nævnte erkendelse af, at vores valg af videnskabsteoretisk ramme for specialet, har en omfattende betydning for vores problemforståelse, erkendelsesinteresser og øvrige metodiske overvejelser, samt for måden hvorpå vi konkluderer på problemformuleringen. Vi har derfor valgt at lægge ud med at argumentere for det frugtbare ved at anvende en postmodernistisk videnskabsforståelse som ramme for vores speciale. Vi vil i den forbindelse gøre klart, at vi ikke har nogen ambitioner om at udarbejde en fuldstændig dækkende eller dybdegående introduktion til de postmodernistiske teorier 4, vi har valgt at trække på. Afsnittet skal blot tjene som en del af vores argumentation for den måde, vi har valgt at gribe specialet an på. Til dette formål vil vi både trække på teoretiske perspektiver, der ligger indenfor det psykologiske og det samfundsvidenskabelige paradigme. Således har teorierne ikke altid det samme fokus, hvilket blot muliggør, at vi kan tegne et lidt mere nuanceret billede af den postmodernistiske måde at opfatte verden på. 4 Nogle af de teoretiske perspektiver vi arbejder med i specialet kaldes ofte for socialkonstruktionistiske. Men da vi i specialet ikke ønsker at gå ind i en nærmere diskussion af, hvad der adskiller postmodernistiske og socialkonstruktionistiske teorier, har vi valgt at kalde vores udgangspunkt for postmodernistisk. Dette mener vi kan lade sig gøre, idet begge retninger ligger indenfor en postmodernistisk måde at anskue verden på. 9

10 METODE Overordnet kan man sige, at specialets problemforståelse og erkendelsesinteresser kan forstås ud fra en teoretisk distinktion mellem det moderne og det postmoderne. Den postmoderne videnskab er en betegnelse, der dækker over en lang række teoretiske perspektiver indenfor både det samfundsvidenskabelige og det humanistiske felt, der alle har det til fælles, at de gør op med den modernistiske tankegang (Burr, 1995:12). Postmodernismens opgør med moderniteten kan anskues ud fra forskellige perspektiver, og har forskellige teoretiske konsekvenser for videnskaben i dag. Samlet kan den dog ses som en bevægelse, der i stigende grad er blevet bevidst om modernitetens begrænsninger. En tendens vi vil uddybe i det følgende. Som udgangspunkt kan man sige, at alle postmodernister beskæftiger sig med iagttagelser af anden orden, det vil sige, at de fokuserer på hvorfra vi kigger, når vi observerer det derude (Andersen, 1999:12). Således er fokus rykket fra den mere traditionelle videnskabstænkning, hvor man beskæftiger sig med væren - det ontologiske spørgsmål, til at man i stedet fokuserer på tilblivelsen det epistemologiske spørgsmål. Denne forskydning af fokus ligger fuldstændig i tråd med vores ønske om at opnå en erkendelse af, hvordan og fra hvilke forståelsesmæssige udgangspunkter det i dag er muligt at skabe mening mellem arbejde og familie. Postmodernister er endvidere af den overbevisning, at der ligger en filosofisk umulighed i rent praktisk at opretholde en skelnen mellem ontologi og epistemologi. Denne forståelse bunder i tanken om, at al mening eller erkendelse er udtryk for en konstruktion (Burr, 1995:9-10). Der er altså tale om, at postmodernister vedkender sig en relativistisk forståelse af epistemologi, hvilket vil sige, at al erkendelse er historisk og kulturel specifik, og dermed ikke udtryk for en endegyldig sandhed. På den måde vil ethvert forsøg på at beskrive det værendes væsen kunne dekonstrueres til en kontingent meningstilskrivelse (Burr, 1995:2-3). Indenfor det postmodernistiske felt er der mange forskellige tilgange til netop diskussionen om det værende og erkendelsen herom. Og man kan sige, at det også har været et af de omstridte emner som har gjort, at nogle postmodernister ofte er blevet kritiseret. En af de teoretikere som har været meget i vælten angående denne problematik, er Kenneth Gergen. Han tager udgangspunkt i det relationelle, fortællingen og narrativiteten, og bliver ofte tolket som ontologisk relativist. Nogen mener, at han i sit teoretiske udgangspunkt ophæver ontologiens eksistens og kun taler om epistemologiens berettigelse 5. De teoretikere vi i øvrigt har valgt at trække på forholder sig mindre kontroversielt til dette spørgsmål. Jacob Torfing, som bygger sin teori på Laclau og Mouffe 6, tager klart udgangspunkt i, at der eksisterer en real verden. the being (esse) of an object, which is historical and changing, and the entity (ens) of that object which is not. (Torfing, 1999:45). Det vil sige, at han tager afsæt i en forståelse af, at der eksisterer en virkelig verden, som ligger uden for det historiske og kulturelle. Men han mener samtidig, at mennesket kun har adgang til at forstå denne verden diskursivt. På den måde er det i 5 Det skal her kort nævnes at vi, til trods for at vi ikke anvender Gergens konkrete analyseredskaber i analyserne, har valgt at bruge hans perspektiver som en del af den teoretiske ramme, da han i bogen Virkelighed og relationer tegner et meget anvendeligt billede af det postmodernistiske felt. 6 Ernesto Laclau og Chantal Mouffe er ophavsmænd til diskursteorien indenfor samfundsvidenskaberne. 10

11 METODE relation til den diskursivt afhængige erkendelse, at menneskets adfærd og meningsdannelser skal forstås. all objects are given their meaning by virtue of discourse. (Torfing, 1999:45). Således tager Laclau og Mouffe ifølge Torfing udgangspunkt i, at discursive character of an object does not, by any means, imply putting its existence into question. ( ) For example, a stone can be discursively constructed as a projectile or as an object of aesthetic contemplation, but it is still the same physical object. (Torfing, 1999:94). Potter og Wetherell tager udgangspunkt i, at det er sprogliggørelsen af den fysiske verden, som har betydning i forhold til at forstå denne verden. De mener ligesom Gergen og Laclau og Mouffe, at man ikke kan opnå objektiv viden om den reelle verden, fordi erkendelsen af alle objekter vil være indlejret i det diskursive. Potter og Wetherell stiller i denne forbindelse spørgsmålet: Why do we talk about a world out there in the first place? Is this world in some way independent of human affairs, a realm removed from human constructive activities? (Potter og Wetherell, 1987: 181). Og de svarer med formuleringen: However, any formulation of the nature of that realm will inevitably be framed in discourse. (Potter og Wetherell, 1987: 181). Rom Harré og Luk van Langenhove, som også er nogle af de teoretikere vi trækker på, adskiller sig lidt fra de andre ved at mene, at erkendelsen af den objektive verden er mulig uden for det diskursive. De siger: It is within conversations that the social world is created, just as causality-linked things according to their properties constitute the natural world. (Harré og van Langenhove, 1999:15). De mener altså, at tilgangen til den fysiske verden i nogle tilfælde er tilgængelig ud over det diskursive, hvilket tydeligt ses, idet de videre siger: Many, if not most, mental phenomena are produced discursively. (Harré og van Lagenhove, 1999:16). Her kan man se, at Harré og van Langenhove mener, at de fleste men altså ikke alle psykiske fænomener skabes diskursivt. Vi har i dette speciale ønsket at tilslutte os Laclau og Mouffe og Potter og Wetherells udgangspunkt. Således trækker vi på forståelsen af, at den fysiske verden eksisterer og har sin fulde berettigelse, men at det er erkendelsen af denne verden, der afgør, hvordan vi som individer forholder os til og oplever den. På den måde kan man sige, at vi vedkender os det udgangspunkt, som taler om den reelle verdens eksistens, men hvor det ikke er muligt at erkende denne verden ud over allerede diskursiverede forståelser. Vi abonnerer således ikke på Harré og van Langenhoves ide om, at der eksisterer fænomener, som er mulige at erkende uafhængigt af diskursive formationer. Det at vi tilslutter os Laclau og Mouffe og Potter og Wetherells udgangspunkt er i fuld overensstemmelse med vores ønske om at generere viden om, hvordan det i dag er muligt at skabe mening i forhold til arbejde- og familieliv. Således umuliggør dette teoretiske udgangspunkt, at man på forhånd kan sige, at der eksisterer en bestemt måde at tilskrive mening til arbejde og familie og relationen mellem de to sfærer, da man ikke på forhånd kan tilskrive mennesker nogle bestemte oplevelser, meninger, følelser eller handlinger. Før man overhovedet kan tillade sig at sige noget om, 11

12 METODE hvordan forskellige mennesker oplever henholdsvis deres arbejde eller familie, bliver man nød til at undersøge, hvordan de selv tillægger mening til disse sfærer. I forbindelse med denne diskussion som ontologien og epistemologiens status er det vigtigt at nævne, at det at anse erkendelsen som relativ ikke er ensbetydende med, at alt er relativt, og at der ingen begrænsninger er. Således mener Laclau og Mouffe, at dannelsen af diskurser er afhængig af mulighedsbetingelser, som betragtes som diskursive forståelser af verden. Nevertheless, concrete discourses constructed within a particular discursive horizon certainly have particular conditions of possibility. These conditions are themselves discursive. (Torfing, 1999; 92). Hertil skal tilføjes, at Laclau og Mouffe ser mulighedsbetingelser som historisk specifikke og variable (Torfing, forelæsning d. 2/ ). På baggrund af denne betragtning af mulighedsbetingelser kan en diskursiv forståelse, og således erkendelsen af en given begivenhed eller et givent objekt, ikke ændres efter forgodtbefindende. Der kan således heller ikke dannes nye diskurser uafhængigt af allerede eksisterende diskurser. Man kan på den måde sige, at der ingen kausal relation er mellem et objekt og erkendelsen af dette objekt, men snarere at der eksisterer nogle diskursivt indlejrede mulighedsbetingelser for erkendelsen. En forståelse vi tilslutter os i dette speciale. Opgøret med den endegyldige sandhed Da vi i specialet tager udgangspunkt i forståelsen af meningskonstruktioners kontingente natur, er det interessant og vigtigt at se på, hvordan det postmodernistiske felt forholder sig til netop denne pointe. I forbindelse med dette udgangspunkt kan man sige, at alle postmodernister afviser ideen om den endegyldige sandhed. De mener, at man i stedet skal udfordre den måde, man forstår og opfatter virkeligheden på, og anerkende at disse forståelser er afhængige af historiske og kulturelle faktorer. Med dette menes, at de kategorier og begreber, der ligger til grund for ens måde at forstå verden på, er historisk og kulturelt specifikke såvel som historisk og kulturelt relative (Burr, 1995:2-3). På den måde gør postmodernismen op med ideen om, at man kan opnå en objektiv og sand viden, hvilket er det ideal, man indenfor modernistisk videnskab søger at indfri (Burr, 1998:12-14). I den forbindelse hersker der også inden for de forskellige postmodernistiske tilgange forskellige opfattelser af, hvor meget man skal gøre op med ideen om, at der eksisterer en objektiv sandhed. I sin yderste konsekvens mener man, som for eksempel Laclau og Mouffe, at alt i verden er indlejret i sociale konstruktioner, hvorfor det ikke er muligt at komme frem til en objektiv og universal viden. På den måde vil et menneskes opfattelse af hvad der er sandt, altid vil være historisk og kulturelt specifikt og således afhængig af de diskurser, personen er indlejret i (Laclau og Mouffe, 1985: 107). Også Potter og Wetherell gør op med forståelsen af, at det ikke er muligt at komme frem til en sand erkendelse (Potter og Wetherell, 1987:118). I den forbindelse mener Harré og van Langenhove, at det indenfor det postmodernistiske felt er muligt at komme frem til en korrekt beskrivelse af verden. Dog kan der altid fremkomme andre beskrivelser, der er lige så korrekte og som derfor også har sin berettigelse (Harré og van Langenhove, 1999:3). Man kan på den måde sige, at postmodernismen gør op med det 12

13 METODE modernistiske grundsyn, dog uden at forkaste de modernistiske teorier. De fratager dem blot en status som en universelt gældende verdensopfattelse eller forståelsesramme (Torfing, 1999:61). Vi tager i dette speciale afsæt i forståelsen af, at al erkendelse skal betragtes på baggrund af diskursive forståelser. At disse forståelser altid vil være historisk og kulturel specifik, mener vi også. Således anser vi det ikke som muligt at fremkomme med universelt gældende sandheder. I relation til vores speciale betyder dette, at alle konklusioner, om hvordan det er muligt at skabe mening i relation til arbejde og familie, vil være et udtryk for meningskonstruktioner. Det er derfor ikke muligt at ophæve vores konklusioner til almengyldige sandheder, da de altid vil kunne være anderledes. Det vi kan gøre er at sandsynliggøre, at de konklusioner vi drager er relevante for andre, end de få mennesker de bygger på. Således bliver kriteriet for dette speciales gyldighed ikke sandhed, men snarere at generere brugbar viden. Sproget som meningsbærer Som følge af vores problemformulering kan man sige, at vi arbejder med italesættelser og meningskonstruktioner. Således er vores indfaldsvinkel til sprogets betydning meget vigtig. Man kan sige, at sproget blandt mange postmodernister bliver det medie hvorigennem mening og erkendelse konstrueres og skabes. Det vil sige, at sproget har en meget central rolle, idet det er igennem sproget, at mennesket oplever sig selv og andre (Potter og Wetherell, 1987:1). Således er sproget et socialt fænomen, der produceres og reproduceres af alle, der bruger det. Mennesket kan ikke, ud fra denne forståelse, konstruere og videregive tanker til andre, før disse er blevet italesat (Harré og van Langenhove, 1999:3). Sproget er således med til at skabe den måde, vi oplever os selv og omverdenen på. Sproget kan i denne henseende ses som en praktisk aktivitet, en social handlen, hvorigennem vi og vores omverden skabes, og hvor de handlinger vi udfører, ikke determinerer sproget, men er gjort mulige af det. På den måde styres en beskrivelse ikke af de objekter, den beskriver, men af de sociale og kulturelle betingelser. Sproget skal altså ikke ses som sandhedbærende, da man ikke kan adskille sprog og den sociale sfære (Gergen, 1997:59-64). Inden for den postmodernistiske tradition findes flere forskellige udlægninger af sprogets betydning. Både Potter og Wetherell og Harré og van Langenhove arbejder ud fra et socialpsykologisk perspektiv. Det vil sige, at de arbejder med det talte og skrevne sprog, hvor alt handling skal forstås gennem den sproglige praksis (Potter og Wetherell, 1987:1). discourse analyst argue one should focus on language construction and function in this context. (Potter og Wetherell, 1987:180). Gergen taler også om sprogets betydning, men koncentrerer sig mere om det relationelle og relationers betydning for konstruktionen af mening (Gergen, 1997:263). På den måde mener Gergen, at mening skabes i de sociale processer og ikke i selve sproget (Gergen, 1997:262). Det betyder, at han trods sit fokus på sproget, placerer meningsdannelsen i processen. Han siger blandt andet: meningsfuldt sprog er et produkt af indbyrdes social afhængighed. Det kræver mindst to personers samordnede handlinger, og før der er indbyrdes enighed om, at ord er meningsfulde, kan man ikke sige, at ordene udgør et sprog. (Gergen, 1997:8). Ifølge Laclau og Mouffe bliver sproget mediet for at forstå 13

14 METODE italesatte praksiser såvel som handleorienterede praksiser. Man kan sige, at deres brug af diskursbegrebet skal forstås meget bredt. Således indbefatter deres forståelse af diskursiv praksis både, den rent sproglige praksis, men også anden social praksis (Torfing, 1998: 94). Der eksisterer altså flere forskellige forståelser af sprogets status, men samstemmende for alle teorierne er, at sproget anses som en af de vigtigste forudsætninger for at erkende og skabe mening. Endvidere fokuserer postmodernister på, at sprog og mening er kontingent og derfor principielt altid kan være anderledes og ændres fra kontekst til kontekst og fra person til person. Dette betyder dog ikke, at der ingen holdepunkter er: Selvom viden og identiteter altid i princippet er kontingente, er de i konkrete situationer altid relativt fastlåste. De konkrete situationer udstikker meget begrænsende rammer for hvilke identiteter, et individ kan påtage sig og hvilke udsagn, der accepteres som meningsfulde (Phillips, 1999:14). Der vil på den måde altid være en hvis grad af træghed i sprogets udvikling, hvilket betyder, at mennesker er i stand til at følge med forandringen og forstå hinanden. Der er tale om en gradvis forandring, som mennesket selv er med til at skabe i de mange kontekster og relationer som det indgår i. Uden denne træghed ville verden angiveligt forekomme meningsløs og kaotisk. Trægheden i sproget bevirker at udviklingen er overskuelig, men ikke at den hindres. Betydninger og meninger er flydende og udskiftelige. Mennesker kan aktivt forsøge at igangsætte udviklingen og styre indlejringen af nye betydninger i sproget. Heri ligger der altså en mulighed for aktivt at forandre. Vi arbejder i specialet med forståelsen af, at sproget er afgørende for erkendelsen og meningskonstruktioner. På den baggrund mener vi at den sproglige praksis, der foregår i relationen mellem mennesker, er en vigtig kilde til at forstå verden og de individer, som interagerer i den. Endvidere mener vi kun, at det er muligt at tilskrive mening til menneskers handlinger gennem sproget, hvilket betyder at sprog og handlen ikke kan adskilles. Derfor kan man også se sproget som en mulig kilde til at opnå viden om menneskets handlinger. Dette udgangspunkt betyder, at vi mener, at interviewformen er et oplagt redskab til at opnå en viden om, hvordan det i dag er muligt at skabe mening i relation til arbejds- og familielivet. Samtidig med at fortællinger og italesættelser bliver brugbare omdrejningspunkter for vores analyser. Identiteten som konstruktion I forlængelse af at vi undersøger meningskonstruktioner og italesættelser, arbejder vi også med positioneringer som relaterer sig til skabelsen af identitet. Således kan man sige, at det for at forstå vores brug af positioneringsbegrebet er vigtigt at vide, hvordan vi forholder os til forståelsen af identitet. I den forbindelse er det relevant at klargøre, hvordan man inden for det postmodernistiske felt forholder sig til personlighed og identitet. Således betragtes personligheden og identiteten, indenfor dette felt, som et udtryk for en konstruktion og ikke nogle indre processer. Man kan altså sige, at en postmodernistisk opfattelse af verden har konsekvenser for identitetsopfattelsen. I den forbindelse tales der både om identitetens opløsning og om identitetens svækkelse. Flere postmodernistiske teoretikere mener således, at den postmodernistiske videnskabsforståelse afspejler en ændring i forhold til, hvordan man forstår individets identitetsdannelse. Med dette menes, at man 14

15 METODE søger et opgør med forståelsen af, at alle mennesker som udgangspunkt besidder én bestemt personlighed eller identitet. Ud fra en postmodernistisk forståelse er identiteten foranderlig, og ændrer sig i takt med omverdenen (Potter og Wetherell, 1987: ). Således har mennesket altså ikke en indre kerne, der er afgørende for personligheden. I stedet er der tale om, at identiteten konstant skabes og omskabes i relation til den ydre sociale verden. Dette udgangspunkt betegnes også som antiessentialistisk. Laclau og Mouffe oplever identiteten,som et produkt af de diskursive formationer individer indgår i. Således søger mennesker at opnå en identitet ved at underlægge sig de subjektpositioner, der er indeholdt i diskurserne (Laclau og Mouffe, 1985:115). Harré mener, at der i en samtale er indlejret forskellige positioner, og at et individ kan positionere sig eller blive positioneret i en af disse positioner. Det er denne proces, der skaber individets følelse af identitet. Således trækker Harré, ifølge Burr, på en forståelse af at: Positions in discourse are also seen as providing us with the content of our subjectivity. Once we take up a position within discourse (and some of these positions entail a long-term occupation by the person, like gender or fatherhood), we then inevitably come to experience the world and ourselves from the vantage point of that perspective. Once we take up a subject position in discourse, we have available to us a particular, limited set of concepts, images, metaphors, ways of speaking, self-narratives and so on that we take on as our own. (Burr, 1995:145). Potter og Wetherell benytter repertoirebegrebet til at forklare, hvordan identitet skabes. De mener, at diskurserne muliggør forskellige repertoirer. Identiteten skabes således, når individer trækker på de forståelsessammenhænge, som et repertoire er udtryk for. Potter og Wetherell mener på den måde, ifølge Burr, at the very experience of being a person, the kind of mental life one can experience, perhaps even how we experience sensory information, are dependent upon the particular representations of selfhood, the particular ways of accounting for ourselves, that are available to us in our culture. (Burr, 1995:123). Således tager alle de teoretiske perspektiver, som vi arbejder med, udgangspunkt i, at et individs identitet ikke afspejler nogle indre processer, men nærmere noget der skabes og udvikles hele tiden, via de subjektpositioner, positioneringer og repertoirer, der stilles til rådighed i diskurserne på baggrund af den ydre sociale verden. Det er netop disse perspektiver på identitetsdannelsen, vi har tænkt os at benytte som redskaber i vores analyser af, hvordan det er muligt at skabe mening i forhold til arbejde og familie, og hvilke konsekvenser disse meningstilskrivelser har for den enkelte. Den træghed flere postmodernister lægger vægt på eksisterer i forhold til sprogets udvikling og som bevirker, at vi ikke oplever alt som relativt eller muligt, gør sig også gældende, når vi taler om identitetsdannelse. De postmodernistiske teoretikere, vi benytter i dette speciale, mener nemlig, at diskursive formationer sætter nogle rammer for, hvordan det er muligt at konstruere sig selv og omverdenen. Rom Harré og Luk van Langenhove arbejder med en forståelse af, at det ikke er muligt bare at skabe sin egen identitet ved frit at positionere sig, som man ønsker. I den forbindelse taler Harré og van Langenhove om vigtigheden af social genkendelighed i form af storylines og den sociale 15

16 METODE kraft 7. Deres udgangspunkt er, at mennesket er fuldstændig afhængig af kulturel og samfundsmæssig integration. Det betyder, at individet til en vis grad er afhængig af social genkendelighed og accept, og er den ikke tilstede, vil vedkommende blive ekskluderet fra omgivelserne (Harré og van Langenhove, 1999:134). På den måde bliver spørgsmålet om den frie vilje versus determinisme forholdt til den enkeltes tilegnelse af diskurser og positioneringsmuligheder. Social genkendelighed og accept forekommer kun såfremt et individs positioneringer fremstår som meningsfulde i omverdenens øjne, hvilket medfører en begrænsning af muligheder for positionering, idet en socialt ikke accepteret positionering vil betyde en vis grad af misbilligelse og ekskludering. Således muliggør dette perspektiv at man, trods forståelsen af at der ikke findes en objektiv virkelighed eller en sand identitet, alligevel kan sandsynliggøre at nogle forståelser af verden er mere udbredte end andre. Ligeledes arbejder Laclau og Mouffe som nævnt med forståelsen af, at der eksisterer nogle diskursiverede mulighedsbetingelser som er afgørende for, hvordan det er muligt at konstruerer mening og fremstille sig selv. Når vi i specialet bruger betegnelsen tilgængelige forståelser henviser vi netop til forståelsen af, at der indenfor et givent felt eksisterer et afgrænset sæt af mulige meningstilskrivelser. Det betyder derfor heller ikke, at en forståelse er tilgængeligt for alle, blot fordi den er blevet italesat. Man kan således være indlejret i en anden diskurs, hvilket gør, at det kan være svært at trække på diskursive forståelser, der ligger udenfor. Eller også kan man befinde sig i en kontekst, hvor en given italesættelse ikke vil blive forstået og derfor være ude af sammenhæng. På den måde er det ikke muligt bare at vælge, hvordan man ønsker at konstruere sin identitet og således positionere sig, idet der eksisterer mange forskellige konventioner, som lægger bånd på mulighederne. Det er set i det lys, at man skal forstå vores brug af begreberne mulige og tilgængelige måder at konstruere mening. Forandringspotentialet Det at menneskets opfattelse af sig selv og den omgivende verden erkendes og formidles i de sproglige processer mellem mennesker, har konsekvenser for den måde man kan forstå forandringspotentialer. Forandring finder sted i og med, at nye ord og begreber og nye meninger kontinuerligt dukker op i sproget (Burr, 1995:40). Ifølge Laclau og Mouffe kan forandring både være udtryk for en løbende proces og for radikale omvæltninger. Den løbende forandring sker i og med, at forskellige diskursive forståelser kæmper om at fastlægge betydningen indenfor et givent felt. Denne kamp medfører, at nye forståelser løbende bliver artikuleret indenfor den herskende diskurs, således at alle momenterne indenfor denne diskurs får ændret deres betydning i relation til det nye moment 8 (Torfing, 1999:118). En mere radikal forandring kan opstå, hvis den herskende diskurs på et givent felt bliver udfordret af en række markante begivenheder, hvis betydninger den ikke formår at optage eller integrere og den derfor går til grunde (Torfing, 1999: ). Et eksempel kunne være, at der pludselig landende en ufo på jorden, så ville forståelsen af, at mennesket er det mest intelligente dyr i universet måske bryde sammen, og således ville 7 Disse begreber vil blive forklaret nærmere under analysestrategien i metoden. 8 En uddybende forklaring af begreberne diskurs og moment følger i metoden under valg af analysestrategi. 16

17 METODE den herskende diskurs dislokeres. Et sådant sammenbrud skaber en radikal forandring i vores måde at forstå os selv og verden på. For til fulde at kunne forstå forandringspotentialet i den postmodernistiske tænkning, er det ydermere vigtigt at forstå, hvordan begreberne dekonstruktion og rekonstruktion bruges. Dekonstruktion henviser til en kritisk strategi, der udfordrer og fragmenterer fasttømrede antagelser om virkeligheden. Rekonstruktion er et stadie, der åbner op for alternative realiteter og praksisformer, og henviser således til den kulturelle forandring, der bør finde sted som en logisk følge af dekonstruktionen. Postmodernismen er således en konstruktiv strategi; den har ikke blot til formål at afdække og dekonstruere gængse sprog- og livsformer, men lægger i høj grad også op til, at kritikken følges op af et forandringsstadie, hvor nye begrebsmæssige og praktiske redskaber konstrueres til brug i både videnskabelige og daglige relationer (Gergen, 1997:56-72). På den måde kan oplysning og forståelse udgøre et forandringspotentiale. Set i lyset af dette perspektiv mener vi, at det er meget interessant at opnå en viden om, hvordan det i dag er muligt at skabe mening i relationen mellem arbejde og familie. Forandring er nemlig først mulig, når man ved, hvad det er for forståelser, der gør sig gældende og dermed sætter rammerne for menneskers udfoldelsesmuligheder. På baggrund af ovenstående kan vi argumentere for, at vi i specialet søger at opnå en viden om hvilke mulige meningstilskrivelser, der knytter sig til forståelsen af arbejdet og familien og relationen mellem disse sfærer. Vi søger således ikke at løse et på forhånd defineret problem, men snarere at undersøge om og eventuelt hvordan forskellige betydningsbærende momenter; arbejde og familie, tilskrives en kontingent mening og gensidigt influerer på hinandens betydning. Med dette udgangspunkt mener vi, at det er interessant at vise, hvordan medarbejdere fra konsulentbranchen, gennem interviews, konstruerer mening og identitet i forhold til at integrere forståelser af arbejds- og familielivet. På den måde ligger vores erkendelsesinteresse fint i tråd med anvendelsen af en postmodernistisk videnskabsramme, da vi i specialet netop tager udgangspunkt i meningsdannelsen. Forholdet mellem teori og empiri At arbejde ud fra en postmodernistisk forståelsesramme, har en række konsekvenser for, hvordan man anskuer diverse metodespørgsmål, og dermed også for forholdet mellem teori og empiri. Indenfor den postmodernistiske videnskab skelner man ikke, som det er tilfældet indenfor andre videnskabstraditioner, skarpt mellem teori og empiri, hvilket har en relativ stor betydning for metodespørgsmålet. Metoden har ikke længere til formål at bygge bro mellem teori og empiri, men skal i stedet vise, hvordan forskeren konstruerer sin genstand (Dyrberg et. al., 2000:12-13). Således bygger dette speciale dels på en erkendelse af, at vi ikke kan se os selv løsrevet, fra den genstand vi producerer, og dels at vi på trods af at vi gennem hele processen har søgt at lade det empiriske materiale lede vejen, ikke kan forstå dette materiale uafhængigt af os selv eller den optik vores postmodernistiske udgangspunkt tilskynder. Vores videnskabsteoretiske standpunkt har altså betydning, for den måde vi forholder os til empirisk materiale på. Indenfor den postmodernistiske videnskab er der som nævnt en stærk gensidighed 17

18 METODE mellem teori og empiri. Virkeligheden eller empirien skal ses som konstruktioner, der er afhængige af hvem eller hvilken optik, hvormed de anskues. Virkeligheden er med andre ord teoriladet. På den anden side er teorierne underdeterminerede, hvilket betyder, at teorier ofte bliver justeret i forhold til empirien i stedet for at blive forkastet (Andersen (red.), 1986:95-97). Således skal både empirien og teorien ses som konstruktioner, og tildeles på denne måde den samme status indenfor det postmodernistiske vidensfelt. Vi har derfor gennem hele specialet valgt at tilskrive diverse teoretiske perspektiver samme status som det empiriske materiale, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk i de perspektiverende analyser. På den måde har vi søgt at forstå de forskellige teoretiske perspektiver og redskaber, såvel som det empiriske materiale, som mulige måder at se og forstå verden på eller igennem. Det skal dog nævnes, at det er gennem de redskaber som teorierne stiller til rådighed, at vi konstruerer mening i forhold til det empiriske materiale. Således bruges teorierne analysestrategisk. Det er med disse forforståelser i mente, at vi nu vil redegøre, for de valg vi har truffet i forbindelse med vores valg og produktion af empiri, samt de konkrete kriterier for udarbejdelsen af analysen, herunder vores valg af analyseteori. Det empiriske materiale I dette afsnit vil vi i forhold til specialets erkendelsesinteresser redegøre for de valg, vi har truffet i forbindelse med konstruktionen af det empiriske grundlag. I det følgende vil vi derfor argumentere for valg af fokuspunkt, udvælgelse af interviewpersoner, samt valg og udarbejdelse af interviewstrategi og interviewguide. Konsulentbranchen som empirisk fundament Umiddelbart kan man sige, at en hvilken som helst arbejdsplads ville kunne bruges som udgangspunkt for vores analyser, idet vi ønsker at opnå en viden om mulige måder at konstruere mening i forhold til familieliv og arbejdsliv i dag, om end det så kun er for en specifik gruppe af mennesker. Men idet vi er bevidste om genstandens betydning for, hvilke analytiske konstruktioner vi vil være i stand til at skabe, forpligter vi os til at konstruere et empirigrundlag, hvorfra der kan genereres en ny viden, der sandsynligvis afspejler de arbejds- og familielivs tendenser, som er beskrevet i problemfeltet. I vores bestræbelser på at finde et empirisk omdrejningspunkt, der er i overensstemmelse med de erkendelsesinteresser vi har skitseret i problemfeltet, blev vi enige om, at vi gerne vil beskæftige os med en arbejdsplads, hvor vi har en formodning om, at de seneste tendenser i forhold til arbejdet, og de forståelser der knytter sig til dette, er vundet frem, eller i det mindste ikke er fuldstændig ukendte. Således skal vores valg af virksomhed ses i forlængelse af, at vi i specialet arbejder ud fra en forforståelse om, at de forståelser der knytter sig til samfundet, arbejdet og familien gennem tiden har undergået en del forandringer. Vi ønskede derfor, at finde en virksomhed, hvor vi har en formodning om, at de seneste forståelsesmæssige forandringer har sat sit præg. Vi søgte derfor efter en bestemt virksomhedstype. En virksomhed hvor for eksempel IT, vidensdeling eller forskellige andre typer af højteknologiske produkter er den primære handelsvare, og hvor medarbejderne arbejder meget. 18

19 METODE Pointen i at vælge en sådan type virksomhed er, at vi trækker på en forståelse af, at der til denne type virksomhed, knytter sig forståelser, der afspejler de nyeste tendenser i samfundet, og at disse forståelser kan være med til at tydeliggøre problemet med at opnå en balance mellem arbejde og familie. På baggrund af de ovenstående refleksioner valgte vi at kontakte en række større danske og internationale konsulentvirksomheder. Vores mål var at få aftaler med fire til seks konsulentvirksomheder. Efter længere tids hårdt benarbejde fik vi aftaler med fem konsulentvirksomheder. Disse er henholdsvis Progrés, Accenture, Gaarn Thomsen & Partners, Deloitte Consulting samt Instituttet for Fremtidsforskning. Det er meget forskellige virksomheder, idet der både er tale om danske og internationale virksomheder, hvis størrelse og arbejdsområder varierer. Der er en overvejende sandsynlighed for, at forskellene mellem de udvalgte virksomheder fordrer forskellige typer af fortællinger i forhold til at tilskrive mening til arbejds- og familielivet. Men da vi ikke er interesseret i at udarbejde en komparativ analyse, har det ikke andre konsekvenser, end at vi har mulighed for at opnå en større bredde i vores analyser, samtidig med at vi finder ud af hvilke forståelser, der er dominerende og går igen. I tilfælde af at vi finder store sammenfald i fortællingerne, kan man sandsynliggøre, at der er tale om forståelser, der måske også er tilgængelige ud over vores materiale. Vi mener således, at dette udgangspunkt giver os muligheden for at tegne et bredt billede af, hvilke forståelser af arbejds- og familielivet der er mulige og tilgængelige i konsulentbranchen i dag, uden at vi i øvrigt har nogle intentioner hvad angår analysernes generaliserbarhed. Således har vi udelukkende ambitioner om og mulighed for at sandsynliggøre, at de fremanalyserede konklusioner er genkendelige og relevante for et bredere publikum. Dette skal forstås ud fra den betragtning, at det for det første er umuligt at generalisere på baggrund af en håndfuld interviews og for det andet ikke er en del af de erkendelsesinteresser, vi har skitseret for specialet. Udvælgelse af interviewpersoner I forhold til at få indsamlet det empiriske materiale var næste skridt på vejen udvælgelsen af interviewpersoner. Vi besluttede at gennemføre fire fokusgruppeinterviews med tre til fire deltagere i hver fokusgruppe. Ofte er der mellem seks og otte deltagere i et fokusgruppeinterview, men da vi i forvejen havde meget store besværligheder med at få virksomhederne til at indgå en aftale, blev vi enige om, at det ville være tilstrækkeligt med et mindre antal deltagere. Vi mener ikke, at denne beslutning har nogle negative konsekvenser for vores empiriske materiale. Således opnår vi stadigvæk fordelene ved fokusgruppeinterview 9 samtidig med, at det er betydeligt lettere for os at styre et interview med færre deltagere. Endelig valgte vi at gennemføre et enkeltmandsinterview med en medarbejder fra Progrés, da de ikke havde mulighed for at stille op til et fokusgruppeinterview. Vi er selvfølgelig klar over, at det har nogle konsekvenser, at interviewsituationen adskilte sig fra de øvrige, idet vi som interviewer formentlig kommer til at fylde mere i et enkeltmandsinterview, end det er 9 Hvad fordelene ved fokusgruppeinterview er, vil vi komme nærmere ind på under afsnittet om interviewstrategiske overvejelser i metoden. 19

20 METODE tilfældet med fokusgruppeinterview. En problemstilling vi vil komme mere ind på i afsnittet om vores valg af interviewstrategier. Det skal her nævnes, at vi har valgt at bruge interviewet på lige fod med fokusgruppeinterviewene, idet vi mener, at de ytringer informanten kom med, er særdeles relevante i forhold til vores erkendelsesinteresser. Videre besluttede vi, at det var vigtigt at opnå en rimelig stor bredde i vores materiale, således at vi ville kunne opfange eventuelle variationer i informanternes meningstilskrivelser. Vi lagde derfor vægt på at opnå en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder, idet vi har en hypotese om, at der kan være interessante forskelle i mænds og kvinders italesættelser af arbejds- og familieliv. Ligeledes ønskede vi både at interviewe informanter med børn og uden børn, samt informanter der er i et fast parforhold, og nogen der ikke har en partner. Således mener vi også, at disse livsomstændigheder kan have stor betydning for de meningskonstruktioner, der knyttes til relationen mellem arbejde og familie. Primært lagde vi dog vægt på, at alle deltagere fandt vores problemstilling interessant og følte, at de ville kunne biddrage med nogle fortællinger, der ville være relevante for vores problemstilling. Hos Progrés interviewede vi en gift mand med et lille barn. Hos Accenture udførte vi et interview med fire kvinder. De er alle i et fast parforhold, og to af dem har børn. Hos Gaarn Thomsen og Partners bestod fremmødet af to kvinder og en mand. To af deltagerne er i et fast parforhold, og ingen af informanterne har børn. Hos Instituttet for Fremtidsforskning bestod vores interviewpersoner af tre mænd, der alle tre er gift og hver især har tre børn. Hos Deloitte Consulting bestod deltagerne af to kvinder og en mand. Alle er i et parforhold, men kun en af deltagerne har et barn og ventede sit næste. Således bygger vores empiriske materiale på interviews med mennesker, der i forskellige livssituationer og i forskellige kontekster er blevet bedt om at fortælle om deres forståelser af arbejde og familie samt relationen mellem de to sfærer. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at disse forudsætninger kan influere på de forståelser informanterne italesætter. Vi har på den måde søgt at få et nuanceret billede af de arbejds- og familielivs tendenser, der hersker blandt mennesker, der arbejder i en branche, hvor vi har en formodning om, at nye samfundstendenser er slået igennem. Interviewstrategiske overvejelser Med afsæt i vores postmodernistiske udgangspunkt mener vi, som nævnt, at mening konstrueres i relationen. Det vil sige at mening er relationel Konstruktionen af verden finder ikke sted i iagttagerens bevidsthed, men i relationen mennesker imellem. (Gergen, 1997:243). Det postmodernistiske perspektiv lægger samtidig vægt på, at al mening er kontekstafhængig (Burr, 1995:6). De metodiske refleksioner der følger af disse teoretiske udgangspunkter er en erkendelse af, at interviewsituationen er særdeles vigtig for det erkendelsesgrundlag der skabes og derved også for undersøgelsens relevans og brugbarhed. Det er der i og for sig ikke noget specielt i, da det gør sig 20