Tag vare på dig selv som behandler eller underviser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag vare på dig selv som behandler eller underviser"

Transkript

1 Tag vare på dig selv som behandler eller underviser - en ressourceorienteret pædagogik udviklet i Bodynamic systemet. i af Merete Holm Brantbjerg Dette er 2.udgave af artiklen udgivet i Susanne van Deurs & Stig Dankert Hjort (red.): Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed. Psykoterapeut Foreningens Forlag, Hvad vil det egentlig sige at tage vare på sig selv? Nogle af de første ord, som dukker op for mig er personlig integritet, at mærke sig selv og at lytte til sig selv. Fritz Perls blev engang spurgt om, hvem der var vigtigst klienten eller behandleren. Svaret lød: Behandleren. ii Det er en provokerende måde at sige det på, men pointen er god nok. Hvis behandleren ikke betragter sig selv som den vigtigste, er det ikke muligt at hjælpe klienten optimalt. En af de dybeste indlæringsmetoder hos mennesket er spejling. Det er gennem spejling, at børn på godt og ondt lærer af deres forældre, hvordan man er menneske. Som børn efterligner vi, spejler, hvordan de voksne gør, når de snakker, spiser, er vrede, glade og så videre. Det er den samme mekanisme, der er virksom, når klienter eller elever har brug for hjælp til at forandre sig, når de er blevet voksne. De har brug for nye modeller, nye støttepersoner, autoriteter og forældreskikkelser at lære af. Og endnu engang sker en vigtig, ja måske den dybeste del af indlæringen gennem spejling. Tænk over det, tænk det ud i sin yderste konsekvens. Klienten lærer af den du er, uanset hvilken teknik eller metode du anvender. Klienten lærer af dig på godt og ondt. For mig var det denne indsigt, der endeligt fik bugt med mit misforståede hensyn til klienterne. Det gik op for mig, at klientens mulighed for at lære at blive sig selv, mærke sine grænser, lære sine følelser at kende, finde sin centrering og finde sin grounding blandt andet afhænger af mine evner i samme færdigheder, samt min villighed til at være åbent tilstede sammen med klienten med disse færdigheder. iii Betydningen af at have en model Når jeg virkelig er i mig selv, lærer klienten på et nonverbalt niveau, at det at være i sig selv findes som mulighed i verden - en viden som ikke alle har med sig fra deres opvækst. Et eksempel fra min praksis illustrerer dette: En af mine klienter ville gerne lære at komme mere ud med sin vrede i forhold til sin partner og i forhold til sine veninder. Jeg arbejdede sammen med klienten på dette projekt i et halvt år. Jeg anvendte forskellige terapeutiske metoder lige fra at stimulere hyporesponsive (underspændte) muskler, til at slå i puder og tale til de pågældende personer som om de var der. Vi kiggede på mønstrene i klientens opvækstfamilie omkring at udtrykke vrede - og meget mere. Det blev nemmere for klienten at mærke vreden, og det blev også nemmere for hende at finde ud af, hvad der ville være godt for hende at sige, når hun faktisk var vred. Men hun begyndte ikke at gøre det i sin hverdag Bodynamic Brantbjerg 1

2 I starten var jeg tålmodig og støttende. Jeg var optaget af at finde metoder til at hjælpe hende med problemet. Men efterhånden blev jeg irriteret - irriteret over at hun ikke gjorde det. Min kreativitet var brugt op. Jeg kunne ikke finde på flere smarte metoder. Så tog jeg konfrontationen. Jeg sagde min vrede højt, jeg udtrykte min irritation og mit krav om, at hun begyndte at handle nu, at jeg var træt af at vente. Hun blev vred på mig. Hun sagde hun ikke kunne. Jeg sagde, at det var noget vrøvl, for jeg havde set hende være vred og udtrykke sin følelse i terapirummet. Så jeg vidste hun kunne. Terapien endte i vrede. Da hun kom til mig næste gang, var hun noget bange for det, der var sket sidst. Hun var bange for, om hun stadig måtte gå hos mig, bange for konsekvenserne. Hun opdagede gennem vores kontakt, at samhørigheden mellem os stadig var der, og at jeg ikke på nogen måde var gået fra hende eller havde tænkt mig at gøre det. Derfra åbnede hun tøvende for muligheden af, at vrede faktisk kan rummes i kontakt og samhørighed. Kort tid efter fortalte hun, at hun nu havde skældt sin partner ud derhjemme, og at han også var blevet sur; men at de havde fået det bedre bagefter. Så nemt går det ikke altid, men det er et godt eksempel på, hvor afgørende det kan være for en klient faktisk at se, mærke eller høre den handlemulighed, hun er ved at generobre; at se muligheden levet ud hos terapeuten. Ikke fordi hun nødvendigvis skal ende med at skælde ud på samme måde som mig, men fordi hun har brug for en model at spejle eller adskille sig fra for at komme i gang. I hendes opvækstfamilie havde man aldrig skændtes. Vrede blev ikke udtrykt åbent; man trak sig væk fra kontakt i stedet. Hun havde altså ingen model for, hvad man faktisk kan gøre, når man er vred; og selv om hun lærte metoder til det i terapirummet, forblev disse metoder på en måde adskilt fra hende, indtil hun havde set mig blive vred. Hun fik en mulighed for at lære på samme måde, som børn lærer. Kroppen tror ikke på ord alene. Den tror kun på at noget findes, når den har mærket, set, hørt, lugtet eller smagt det. Mit formål med denne case er at illustrere det grundsyn, som denne artikel bygger på. Nemlig at det at tage vare på sig selv som behandler - det at beskæftige sig med sit eget velbefindende i behandlingssituationen - ikke blot er nødvendigt for at undgå stress og udbrændthed. Det er faktisk også en terapeutisk metode og en vigtig del af enhver vellykket behandlingsstrategi. (Fich&Marcher, 1997, Bernhardt&Bentzen,1997) iv Kroppen giver vigtige redskaber Hvilke redskaber kan man så bruge til at tage vare på sig selv i behandlerrollen? Bodynamic Analyses svar på dette spørgsmål er, at redskaberne er at finde i kroppen (Fich&Marcher,1997,Ollars&Jørgensen,2001) Det er i kroppen, jeg kan finde min centrering. Det er sansninger i kroppen, der fortæller mig, hvornår mine grænser bliver overtrådt, eller hvornår de bliver respekteret. Hvornår jeg skal sige STOP, og hvordan det står til med min jordforbindelse, og det er ved hjælp af kropslige og energimæssige redskaber, at jeg kan forbedre min fordforbindelse eller grænsesætning. Kroppen er med, når jeg mærker mine følelser. Maven trækker sig sammen, når jeg er bange. Kæberne spænder, når jeg er vred. Det kribler på hele forsiden, maven og brystet, når jeg bliver glad eller nysgerrig. At tage vare på mig selv kræver nærvær. Uden nærvær overhører jeg de signaler fra kroppen, der fortæller mig, hvordan jeg reagerer på det, der foregår. Dermed mister jeg muligheden for at forholde mig bevidst til det, der foregår, og for at vælge ud fra mig selv, og hvad jeg kan stå inde for som menneske Bodynamic Brantbjerg 2

3 Optimalt nærvær er et stort krav. Optimalt nærvær vil for mig sige at være 100 procent til stede fysisk, følelsesmæssigt, tankemæssigt og åndeligt. Det er der ingen af os, der kan leve op til. Men vi har altid mulighed for at forholde os til vores eget nærvær, og vi kan lære redskaber, der kan hjælpe os til at øge det. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvad man kan gøre for at øge sit nærvær på det fysisk/kropslige niveau, da det efter min opfattelse danner basis for de øvrige. Krops-Jeg et er den første identitet barnet udvikler: Det lille barn tænker og oplever med hele kroppen Kropssansningen er ét med sansningen af eksistensen, sansningen af at være sig selv, at være til. Det er denne basale kropslige identitet, der danner grundlaget for den senere jegudvikling hos barnet. Kroppen er bogstavelig talt det hylster, der rummer de andre bevidsthedsniveauer. Uden kroppen har følelserne ikke noget rum at være i og blive udtrykt i. Et menneske med svag kontakt til sin kropssansning bliver således nemmere oversvømmet af følelser og mister lettere evnen til at skelne. For tankerne gælder noget lignende. Mental energi er hurtig og kan udvide sig nærmest uendeligt. At bevare kropssansningen, mens man tænker, giver tankerne jordforbindelse. Uden kropssansning til at rumme og forankre tankerne er der risiko for, at man bliver væk i sine tanker, ikke kan stoppe dem eller aldrig kan føre dem videre i handling. Den åndelige eller spirituelle del af os - vores essens eller sjæl - eksisterer efter min tro, uanset om kroppen er der eller ej. Men uden en krop er der ingen mulighed for at leve på jorden; altså ingen mulighed for at opleve, leve, lære, og dermed udvikle sjælen og udvide dens kapacitet eller bevidsthed. Så også sjælen har brug for kroppen; brug for at vi tager vores kropslige nærvær til os, med den unikke mulighed det giver os for at sanse hver eneste celle og de talrige udtryksmuligheder, disse celler giver os. Konkrete redskaber Hvad kan man så konkret gøre for at tage kroppens muligheder til sig? En generel indgang er simpelthen at spørge til kropssansningen. Det lyder jo enkelt. Men faktisk er det meget få mennesker, der har et udviklet sprog for deres sansninger i kroppen; alene af den grund, at man ikke har hørt andre snakke om det, og dermed givet det betydning - og at ingen har spurgt efter, hvad man selv sansede i kroppen. Sproget må derfor genoptrænes. Eller det må nyindlæres, hvis det heller ikke var til stede, da man var barn. Nysgerrighed og interesse for de kropslige sansninger kan vækkes, og dermed kan der skabes en øget klarhed om disse sansningers betydning. v Den enkle metode er altså at begynde at spørge til de kropslige sansninger. Hvad mærker du i kroppen lige nu? Spørg dig selv - spørg andre - spørg klienterne - og læg mærke til svarene. Bliv ved at spørge, indtil svaret faktisk beskriver en kropslig sansning: Min mave trækker sig sammen, jeg er varm i hænderne, jeg holder vejret, mine nakkemuskler spænder og gør ondt og så videre. De fleste spontane svar, der kommer på spørgsmålet Hvad mærker du i kroppen lige nu? beskriver nemlig ikke kropssansninger, men derimod følelser, forestillinger, tanker, handlingsimpulser eller andet. Ud over at spørge generelt til kropssansningen, vil jeg beskrive tre grundliggende jegfærdigheder, anvendt som redskaber i arbejdet med nærvær, personlig integritet og ivaretagelse af sig selv som behandler: Centrering eller sansning af kernen. Jordforbindelse eller sansning af forbindelsen med underlaget. Grænser eller sansning af afgrænsningen mellem en selv og omverdenen. vi 2007 Bodynamic Brantbjerg 3

4 At finde sin kerne Centrering er et begreb, der bruges i mange kropsligt orienterede systemer. Østlige kampteknikker (tai chi, karate, jiu-jitsu o.a.) arbejder alle med at lære mennesker at få kraften i bevægelserne til at komme fra et punkt i midten af maven lidt under navlen inde ved forsiden af rygsøjlen. Meditative systemer taler om hara-chakraet placeret cirka samme sted (Bertelsen,1987). Bodynamic systemets indgang til begrebet er både konkret og mere abstrakt. Det konkrete er, at mennesker har et tyngdepunkt; et fysisk tyngde- eller balancepunkt, som har sin plads i kroppen samme sted, som jeg beskrev før. Det betyder ikke, at mennesker altid kan mærke tyngdepunktet inde i midten af maven. Det kan være forskubbet opad eller ud til en af siderne. Energien i det kan være så opløst eller sammentrukket, at det er svært at mærke noget. Og alligevel er min erfaring efter undervisning af utallige grupper, at selve forestillingen om, at der er et sådant centrumspunkt - et kernepunkt inde i maven, helt inde på forsiden af rygsøjlen - rører ved noget vigtigt for alle. For nogle rører det dybe følelser, af ro, kraft, væren sig selv; for andre en spirende erkendelse af, at der er noget, de mangler kontakt med i sig selv, noget der er blevet væk. At sige, at mennesker har en kerne, er samtidig abstrakt, eftersom der endnu ikke med sikkerhed har kunnet påvises en bestemt fysisk struktur, der svarer til en sådan kerne. En hypotese er, at sansningen af kernen fysisk set er knyttet til et fascieknudepunkt, som er placeret dybt inde i maven foran lændehvirvel.. Praksis viser, at det er meget brugbart at tale om en kerne og at lære at sanse det område af kroppen, hvor tyngdepunktet ligger (i en balanceret krop). Tilbagemeldingerne om, hvad mennesker får ud af at sanse deres kerne, er forskellige, og dog er der nogle fælles præg. Det kan give ro. Et punkt at vende tilbage til i sig selv. Forankring. Kraft, der kan føles foruroligende eller dejlig alt efter, hvordan man er vant til at opleve sig selv. Kontakt med dybe følelser af sorg, vrede, glæde, lyst. En følelse af at være mig og at have ret til at være mig. Kontakt med essensen af hvem jeg er. Kropslig forankring af sjælen. Konkret er det et faktum, at bevægelser med arme og ben får øget styrke, hvis man mærker kernen og forestiller sig, at bevægelsen starter dér. Prøv det af: Skub eller træk i en anden person, som giver dig modstand. Gør det forskel om du mærker tyngdepunktet eller kernen samtidig? Min påstand er, at uanset hvad du gør med resten af din krop, så vil handlingen eller bevægelsen have mere kraft uden større anstrengelse, og den vil føles mere hel og integreret, hvis du samtidig har en sansning af din kerne. Påstanden bygger på mine egne og mine kollegers sansninger og på iagttagelser og tilbagemeldinger fra hundredvis af kursister og klienter. Hvordan kan centrering så bruges i forhold til at tage vare på sig selv som behandler? En typisk faldgrube for behandlere er at glemme sig selv og blive så optaget af at forstå eller hjælpe klienten, at hele opmærksomheden forsvinder over i den anden. Centrering er et redskab til at bryde det mønster. At mærke min kerne, samtidig med at jeg lytter til og iagttager klienten, er stadig efter 25 år som terapeut del af min daglige træning. Det hjælper mig til at blive i mig selv. Det hjælper mig til at holde mig adskilt fra klienten og til at kunne skelne, hvilke sansninger der kommer fra mig, og hvilke der kommer fra klienten. Det hjælper mig også til at mærke mig selv i min rolle. Mærke at jeg er der, at jeg er i et eller andet humør, som har noget med mig og mit liv at gøre - uanset hvad det arbejde, jeg laver lige nu, gør ved mig. Det betyder, at jeg holder kontakten til den understrøm, der er mig. Det er vigtigt at kunne i et job, hvor fokus ligger på den anden persons proces. Det er vigtigt, for at jeg ikke forsvinder for mig selv. Og det er vigtigt for klienten. Klienten har faktisk brug for at jeg er der - med kerne og det hele Bodynamic Brantbjerg 4

5 En konkret anvendelse af centrering er at spørge ind i kernen, hvordan jeg har det, hvad jeg synes om det, der sker lige nu, om jeg kan lide det eller ikke lide det. De svar, der kommer fra kernen kan være overraskende, inspirerende, besværlige, provokerende, men én ting er sikkert - de er ærlige. Kropssansningen lyver aldrig. Det du mærker i kroppen her og nu kan ikke diskuteres. Det er. Den slags svar, som denne metode giver, er efter min mening en god ingrediens i ens beslutningsgrundlag som behandler. Hvordan lærer man at mærke sin kerne? Hvordan træner man centrering? En konkret metode er at optræne kropssansningen af de fysiske strukturer omkring kernen; det vil sige at lave bevægelser eller koncentrationsøvelser omkring rygsøjlen specielt i lændedelen, de dybe mavemuskler (m. iliopsoas), diaphragma, bækkenbunden og de overfladiske mavemuskler. Hvis den fysiske sansning af rummet omkring kernen bliver tydelig, øger det for de fleste mennesker muligheden for energetisk at sanse en kerne. En anden del af træningen i centrering består i at finde et sprog til at beskrive kernen. Mange sprog kan bruges. Et energipunkt kan beskrives som en farve, et billede, en form, en lyd, en fornemmelse eller en form for bevægelse. At finde et sprog, der passer til ens sansning af kernen, er en personlig og for nogle mennesker intim proces. Sproget er vigtigt. Når vi giver noget sprog, bringer vi det inden for Jeg ets rækkevidde. Vi fæstner det og giver det betydning. Sproget er en nødvendig forudsætning for, at centrering kan blive et brugbart redskab. Man kan således spørge sig selv: Hvordan mærkes min kerne i dag? Er den en anden farve end i går? Er den mindre? Er den større? Er den lukket i den ene side? Er den åben i den anden side? Det er en måde, hvorpå man kan følge sig selv; mærke sin grundtilstand. Og det kræver et sprog. vii Jordforbindelse Det andet vigtige redskab i arbejdet med kropsligt nærvær er sansningen af jordforbindelse, eller på engelsk: Grounding. At sanse sin jordforbindelse rummer både en fysisk og en energetisk side. Den fysiske del handler om, at kunne sanse sine fodsåler og at kunne sanse det tryk op mod fodsålerne, som underlaget giver, når man står op. Jeg kan altså sanse min fysiske tyngde, mine ca 70 kg, og at de bæres af underlaget, uanset om jeg står, sidder eller ligger ned. Tyngdekraften virker, og det er bl.a. det sansningen af jordforbindelse består af. Vi mærker den kraft, der holder os på jorden. Det lyder jo nemt nok, men for mange mennesker kan det være angstfuldt, provokerende og/eller svært. Det kræver en form for overgivelse. Det kræver, at jeg faktisk tør lade mig falde energimæssigt ned mod jorden - og stole på at den bærer mig. Mange mennesker undgår på forskellige måder denne sansning ved at løfte sig væk fra underlaget. Selv om de faktisk står på underlaget, undgår de at mærke det ved at opgive sansningen af fodsålerne, ved at være i konstant aktivitet, aldrig stå stille eller ved at stå op så lidt som muligt. Undgåelsen kan komme af, at sansningen af jordforbindelse ville vække de erindringer - de livshistoriske spor -. der har vanskeliggjort eller præget personens tillid til omgivelserne. Bogstaveligt talt: Tilliden til grundlaget under mig, til at underlaget bærer mig. Tillid til den grund jeg står på og derigennem også villighed til at sanse den virkelighed jeg er i. Alt dette næres eller vanskeliggøres i løbet af barnets opvækst i samspillet med de mennesker, der omgiver det. Den følelsesmæssige kontakt, samhørigheden, er det, der skaber oplevelsen af grund under os Bodynamic Brantbjerg 5

6 På trods af de vanskeligheder, der kan være forbundet med det, så er det muligt at genfinde en god grounding. Kroppen rummer denne medfødte færdighed, uanset hvilken bagage man bærer med sig (fysiske handicaps giver specielle problemer, som jeg ikke vil berøre her). Du står faktisk på dine ben, når du står. Tyngdekraften virker. Din vægt bæres af underlaget. Der kan strømme energi ned gennem din krop, ned gennem benene, ned til fødderne, ned til jorden under dig. Og samtidig kan der strømme energi opad i kroppen. Holdningsmusklerne i dine underben, dine lår og din ryg kan arbejde, så du bliver holdt oprejst. Et smukt samarbejde mellem et slip nedad og en reflektorisk aktivitet opad. Det er sådan det mærkes, når jordforbindelsen er i balance, når den hverken er holdt eller sluppet, opgivet eller kontrolleret. Når den bare er der. Hvad er det en sådan sansning af jordforbindelse kan give os? Det er måske nemmest at få fat i ved at beskrive hvad der sker, når den mangler. Hvis et menneske for eksempel bliver meget bange og ikke kan mærke forbindelsen gennem benene til jorden, så kan personen bogstaveligt talt ikke bære angsten. Evnen til at bære eller rumme en stærk følelse i kroppen formindskes kraftigt, hvis sansningen af, at der er grund under fødderne, mangler. Resultatet bliver derfor, at personen enten må lukke af for følelsen, blive oversvømmet, sprængt af den ˆ eller blive væk i den. Ingen af disse tilstande indebærer nærvær, og ingen af disse tilstande rummer mulighed for kontakt med integriteten i behold. Sansningen af jordforbindelsen, den konkrete sansning af fødderne mod underlaget, af at ryggen og benene bærer, selv om det føles, som om jeg er ved at gå i stykker - sansningen af at underlaget er der (jeg ser bort fra situationer med jordskælv eller lignende lige nu), at jeg faktisk kan se underlaget, og mine fødder faktisk kan mærke trykket fra det - alle disse sansninger gør det muligt at rumme angsten; eller en hvilken som helst anden følelse. Stor glæde kræver for eksempel ligeså meget jordforbindelse som stor angst, hvis den skal leves fuldt ud. Jordforbindelse giver således balance, grund under fødderne, mulighed for at stå fast, mulighed for at rumme livet, mulighed for at bevare sin evne til at skelne, mulighed for at blive her i virkeligheden, på jorden - også når noget er svært eller har høj intensitet. Og i forhold til at være behandler og tage vare på sig selv? For mig er det indlysende, at god jordforbindelse er en meget stor fordel for en selv som behandler. Helt uanset at det også er en fordel for behandlingen og for klienten. Som behandlere bliver vi hele tiden præsenteret for menneskers problemer, for livets skyggeside, hvad enten det er som fysiske sygdomme/svagheder eller som psykiske vanskeligheder. Vi lytter til menneskers problemer fra deres nutid og fra deres historie. Vi stiller op til at møde den del af virkeligheden, som mange mennesker ellers gemmer væk. Vi stiller op til meget. For at magte det har vi brug for vores egen jordforbindelse, brug for at mærke jorden; mærke at den bærer og støtter nedefra. Jeg behøver ikke bære det hele alene; jorden bærer under mig og denne støtte kan hjælpe mig til at mærke fødderne, benene og ryggen, hvilket igen hjælper til at kunne rumme den virkelighed klienten præsenterer og samtidig vide, at det ikke er min virkelighed. Jeg står her på mine fødder og mærker mit grundlag under mig, og derovre er klienten med sin krop og sin virkelighed. At mærke jordforbindelsen er, ligesom at mærke centrering, et redskab til at kunne blive i sig selv. Jeg har indtil nu, for nemheds skyld, beskrevet jordforbindelse udelukkende udfra en stående position med fødderne på jorden og ryggen oprejst. Begrebet er bredere end det jordforbindelse er et fænomen, der altid er tilstede. Tyngdekraften virker, uanset hvilken stilling kroppen befinder sig i. Vi har altid en understøttelsesflade, som vores vægt hviler på. Når vi sidder, overføres vægten gennem sædemusklerne og baglårene til stolen og gennem stolen til underlaget. Vi finder groundingen gennem de dele af kroppen, der hviler mod underlaget Bodynamic Brantbjerg 6

7 Afhængigt af hvordan vores historie har efterladt sine spor i vores krop, kan vi have nemmere eller sværere ved at sanse jordforbindelsen i bestemte positioner. Nogle mennesker får det for eksempel ubehageligt, hvis de prøver at grounde stående, men kan til gengæld finde ro og balance ved at grounde siddende. Andre har det omvendt. Som behandler kan det give dig et godt redskab til at forblive nærværende, hvis du lærer dine foretrukne groundingpositioner at kende. Og hvis du samtidig lærer, hvilke positioner, du skal undgå. Et eksempel fra mig selv: Hvis jeg sidder for længe på en stol, har jeg tendens til at begynde at hænge, hvorved jeg mister sansningen både af den nedadgående energi og den opadgående energi. Jeg giver op eller bliver slap - og det er ikke det samme som at falde med bevidsthed om forbindelsen til underlaget. Jeg mister altså kontakten til en del af min jordforbindelse. Hvis jeg ikke bryder dette kropslige mønster - hvis jeg bliver siddende - så bliver jeg hurtigt træt. Jeg tænker ikke så klart, og jeg mister grebet om terapien. En måde, jeg kan bryde mønsteret på, er at rejse mig op, gå lidt rundt i rummet, mærke mine ben og genfinde min grounding stående og gående. Hvad gør man så for at træne grounding? Metoderne er mangeartede. Jeg vil ikke nævne konkrete øvelser her, men blot beskrive de principper,vi i Bodynamic systemet mener er vigtige i træningen. Først og fremmest forsøger vi at formidle, hvordan en optimal jordforbindelse fungerer kropsligt. Samtidig gør vi det klart, at de kropslige forsvar mennesker har, og som ikke kan forandres alene ved hjælp af groundingøvelser, skal mødes med respekt. Denne balancering fører i træningen til fokus på, hvordan den enkelte kan opnå bedst mulig sansning af jordforbindelse, snarere end fokus på, hvorvidt groundingen bliver rigtig. viii God afgrænsning giver klar kontakt Det sidste redskab til at forbedre det kropslige nærvær, som jeg vil nævne her, er sansning af grænser. Grænsedannelsen udvikles i flere faser, mens vi er børn. Jeg vil her blot kort nævne de faser, Bodynamic systemet beskriver i sin teori om grænsedannelse. Den tidligste grænsedannelse er kropslig/fysisk. Den sanses i huden i kroppens fysiske overflade. Den stimuleres fra det tidspunkt, hvor fosteret begynder at røre livmodervæggen, og den stimuleres kraftigt i fødslen og næres gennem berøring i den første levetid. Det er en basal form for afgrænsning, der fortæller mig, hvortil min krop går, og hvor omverdenen begynder. Anden fase i grænsedannelsen er udviklingen af den energetiske afgrænsning eller dannelsen af det såkaldt personlige rum. Det er det luftrum omkring mig, der er mit, som hører til mig, og som jeg har ret til at bestemme over. Denne afgrænsning dannes ideelt set i løbet af de første to leveår. En række psykologer, blandt andre Margaret Mahler (Jerlang,1986),har beskrevet udviklingen fra symbiose til gradvis adskillelse, gennem rapprochementfasen til egentlig adskillelse. Det er denne proces, der, når den forløber sundt, fører til, at barnet når til at have en sansning af sit personlige rum, og dermed kan sanse sig energetisk adskilt fra andre mennesker. Sansningen af den energetiske afgrænsning foregår både i energifeltet og i den fysiske krop. Jeg mærker i kroppen, hvad der sker med mit energirum - om det bliver respekteret, generet, invaderet eller mødt af andre mennesker. F.eks. kan holdt åndedræt,hjertebanken, svedige hænder, impuls til at skubbe med armene eller lignende sansninger fortælle mig, at en anden person er for tæt på mig lige nu; at mit personlige rum bliver presset eller invaderet Bodynamic Brantbjerg 7

8 Eller en varm strømning i brystet, tydelig sansning af mine fødder mod gulvet, ro i maven e.a. fortæller mig, at den fysiske afstand jeg har til den, jeg snakker med, er god for mig. Sagt på en anden måde: Der er plads til mit personlige rum i den størrelse, jeg ønsker det skal have lige nu. Tredje og fjerde fase i grænsedannelsen vil jeg kun omtale kort. Tredje fase er dannelsen af den territoriale afgrænsning, hvor barnet lærer, at markere sit sted, sin hule, sit geografiske område. Denne proces starter i 3-års alderen. Den sociale afgrænsning er den fjerde og sidste fase i barnets grænsedannelse. Det er den form for afgrænsning, der handler om at markere hvilke sociale fællesskaber, jeg tilhører, hvilke vi,jeg er del af. Denne proces forløber fra 7-års alderen og videre frem. ix I forhold til at kunne tage vare på sig selv som behandler, hvilket vil sige at tage vare på sig selv i et relativt tæt kontaktfelt med et andet menneske, bliver den kropslige og den energetiske afgrænsning stærkt påvirket. Hvert menneske har sin krop og sit personlige rum og har ret til at bestemme over det. Det lyder enkelt. Desværre er det ikke en selvfølgelighed for mennesker. Vi er alle præget af vores historie, af samspilsmønstre i familien og af enkeltstående traumer, som har efterladt sig huller eller svagheder i vores afgrænsning, fysisk og energetisk. Ligesom med jordforbindelsen gælder det, at kroppen rummer det oprindelige potentiale. Det ligger gemt i muskler og væv, som har glemt, holdt tilbage eller opgivet. Men inde bag disse forsvarsreaktioner ligger de oprindelige impulser intakt; f.eks. impulsen til at sige STOP, når jeg ikke vil mere; impulsen til at flytte mig væk; impulser til at markere hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil; impulser i armene til at skubbe og trække, sige nej og ja; impuls til at markere, hvilken fysisk afstand jeg ønsker at have til et andet menneske; og til at fylde hele min krop og mit rum ud med mig. Træning af disse og lignende handlefærdigheder, kan støtte en bedre energetisk afgrænsning og dermed en øget evne til at være tilstede sammen med klienten i en klar jeg-du-kontakt. En kontakt, hvor det er tydeligt, hvilke følelser, sansninger, tanker der er mine, og hvilke der er dine; en kontakt som bygger på grundlæggende respekt for, at du har dit rum og jeg har mit - med hver vores essens og hver vores historie til at fylde rummet ud med. Træning i kropssansning er væsentlig i arbejdet med fysiske og energetiske grænser. Fokus på sansning af huden og sansning af kroppens overflade styrker den fysiske afgrænsning. Det er ikke en selvfølge, at voksne mennesker mærker deres hud. Hos en del er den forsømt eller glemt, og trænger til at blive genopdaget gennem berøring, massage, pleje med brug af creme, bevægelse liggende på et fast underlag o.a. Træning i at sanse og spænde op i specifikke muskelgrupper hjælper til at tydeliggøre den energetiske afgrænsning. Eksempel på en øvelse er opspænding af lårenes og armenes ydersider. Ved at mærke ydersiden af den fysiske krop tydeligere bliver også energirummet tydeligere eller mere samlet. Set under ét udgør centrering, jordforbindelse og afgrænsning grundlæggende kontaktfærdigheder - og dermed også grundlæggende færdigheder for behandlere og undervisere. De er alle forankret i sansninger i kroppen. De er alle uovertrufne redskaber i det projekt, som efter min mening må være alle behandleres: At tage vare på sig selv som menneske, mens man tager vare på klienterne Bodynamic Brantbjerg 8

9 Efterskrift Tankerne og den praktiske træning, der er beskrevet i denne artikel, er siden 1994 blevet præsenteret på et kursus med samme titel som artiklen. Kurserne har været afholdt i Danmark, Norge, Sverige, Holland, USA og Canada. Titlen og indholdet har vist sig at have en imponerende gennemslagskraft på tværs af kulturelle forskelle et faktum, som for mig bekræfter, at indholdet rækker ind til lag i menneskers ressourcer, som ligger i kroppens medfødte intelligens - under kulturel normprægning. Indholdet er blevet finpudset i løbet af de 10 års gentagne kurser men grundkonceptet er det samme og det bliver aldrig kedeligt. Hver gang jeg underviser i dette materiale, berøres jeg selv af den autenticitet og livfuldhed, der fremkaldes hos deltagerne og af det potentiale, der udløses i forhold til hjælperrollen, når ressourcerne i Krops-Jeg et får støtte til at komme frem og blive en integreret del af den professionelle rolle. Dette giver mulighed for at forløse potentialet i hjælperrollen - som en ressourcefyldt udviklingsvej. i Bodynamic systemet er en kropsorienteret psykoterapiform udviklet i Danmark siden slutningen af 1960 erne. Specialer i systemet er: -Psykomotorisk muskelfunktion systemet rummer navngivning af hvilken udviklingsfase og hvilken psyko-social handling der knytter til hver enkelt muskel i kroppen -Kropsligt orienteret karakterteori baseret på viden om børns sunde psykomotoriske udvikling - Pædagogisk orienteret terapeutiske metoder - Choktraumeterapi ii Eksemplet blev videregivet mundtligt på et gestaltterapi-kursus med Niels Hoffmeyer i slutningen af 1970 erne. iii Carl Rogers brug af begrebet kongruens bygger på samme tankegang. At terapeuten bevarer sig selv kongruent tilstede er del af Aktiv Lytning, som er Rogers terapeutiske metode. En del af Bodynamic systemet er inspireret af Rogers og har videreudviklet Aktiv Lytning til det, vi kalder Aktiv Sansning, som lægger større vægt på den konkrete kropssansning hos både klient og terapeut, en d Rogers gjorde. (Braaten, 1967 og Rogers, 1951) iv I Bodynamic systemet opfattes træning i nærvær her og nu som del af den terapeutiske metode. Tankegangen i dette ligner og er inepireret af gestaltterapiens fokus på mødet her og nu som basis for forandring. (Perls,1967) I Bodynamic anvendes en kropslig pædagogik, der træner konkrete færdigheder i Jeg et såsom centrering, jordforbindelse, kontaktfærdigheder, balance o.a. som metode til at styrke nærværet her og nu både hos terapeut og klient. v For uddybning af Bodynamic systemets skelnen mellem konkret kropssansning og en følelsesmæssigt farvet kropsoplevelse se Bernhardt&Bentzen,1997 og Jarlnæs,1994. vi Andre kropspsykoterapeutiske retninger beskæftiger sig med disse grundliggende færdigheder. David Boadella taler i bogen Lifestreams om en lignende 3-deling mellem Centering, Grounding and Facing. Bodynamic systemets speciale er, at færdighedstræningen her baserer sig på viden om muskelanatomi og psykomotorisk udvikling. (Bernhardt,Bentzen&Isaacs,1997). Den psykomotoriske pædagogik som ide, støttes af Kjeld Fredens i (Fredens, 1996) vii Centrering er een ud af 11 såkaldte Jeg-funktioner beskrevet i Bodynamic systemet. Jeg-funktioner er et centralt begreb i systemets kropsligt orienterede pædagogik. (Ollars,2003. Merete Holm Brantbjerg,1998) viii Jordforbindelse er i Bodynamic systemet beskrevet som del af Jeg-funktionen Virkelighedsopfattelse. (Ollars,2003. Merete Holm Brantbjerg, 1999) Alexander Lowen har i flere af sine bøger skrevet om fænomenet grounding. (Lowen,1980. Lowen 1988) Björn Wrangsjö ligeledes. (Wrangsjö 2007 Bodynamic Brantbjerg 9

Tag vare på dig selv som behandler eller underviser - en ressourceorienteret pædagogik udviklet i Bodynamic systemet. af Merete Holm Brantbjerg

Tag vare på dig selv som behandler eller underviser - en ressourceorienteret pædagogik udviklet i Bodynamic systemet. af Merete Holm Brantbjerg Tag vare på dig selv som behandler eller underviser - en ressourceorienteret pædagogik udviklet i Bodynamic systemet. af Merete Holm Brantbjerg Hvad vil det egentlig sige at tage vare på sig selv? Nogle

Læs mere

Musklernes Intelligens

Musklernes Intelligens Musklernes Intelligens af Merete Holm Brantbjerg 2.udgave juli 2007 Kroppens muskler rummer et stort psykologisk potentiale. De er aktive i talrige sociale, følelsesmæssige, kognitive og fysiske funktioner.

Læs mere

Centrering Teoretisk baggrundsviden i faget psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse

Centrering Teoretisk baggrundsviden i faget psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse I det følgende er enkle korte sammendrag af forskellige forfatters bud på begrebet centrering, dets oprindelse og anvendelighed. Hensigten har været at trække essensen ud af teksten og enkle steder forholder

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

ROF Nærværsøvelser. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale.

ROF Nærværsøvelser. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. ROF Nærværsøvelser af Merete Holm Brantbjerg Marts 2013 Moaiku 2013 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. Denne manual er et uddrag

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET. Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET. Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG Hvordan reagerer vi, hvis klienten tænder på os seksuelt og hvis vi mærker seksuel reaktion i vores egen krop?

Læs mere

At have kroppen med.

At have kroppen med. At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække (2007-2008): Krop og sprog i bevægelse. Vi

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere