Tag vare på dig selv som behandler eller underviser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag vare på dig selv som behandler eller underviser"

Transkript

1 Tag vare på dig selv som behandler eller underviser - en ressourceorienteret pædagogik udviklet i Bodynamic systemet. i af Merete Holm Brantbjerg Dette er 2.udgave af artiklen udgivet i Susanne van Deurs & Stig Dankert Hjort (red.): Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed. Psykoterapeut Foreningens Forlag, Hvad vil det egentlig sige at tage vare på sig selv? Nogle af de første ord, som dukker op for mig er personlig integritet, at mærke sig selv og at lytte til sig selv. Fritz Perls blev engang spurgt om, hvem der var vigtigst klienten eller behandleren. Svaret lød: Behandleren. ii Det er en provokerende måde at sige det på, men pointen er god nok. Hvis behandleren ikke betragter sig selv som den vigtigste, er det ikke muligt at hjælpe klienten optimalt. En af de dybeste indlæringsmetoder hos mennesket er spejling. Det er gennem spejling, at børn på godt og ondt lærer af deres forældre, hvordan man er menneske. Som børn efterligner vi, spejler, hvordan de voksne gør, når de snakker, spiser, er vrede, glade og så videre. Det er den samme mekanisme, der er virksom, når klienter eller elever har brug for hjælp til at forandre sig, når de er blevet voksne. De har brug for nye modeller, nye støttepersoner, autoriteter og forældreskikkelser at lære af. Og endnu engang sker en vigtig, ja måske den dybeste del af indlæringen gennem spejling. Tænk over det, tænk det ud i sin yderste konsekvens. Klienten lærer af den du er, uanset hvilken teknik eller metode du anvender. Klienten lærer af dig på godt og ondt. For mig var det denne indsigt, der endeligt fik bugt med mit misforståede hensyn til klienterne. Det gik op for mig, at klientens mulighed for at lære at blive sig selv, mærke sine grænser, lære sine følelser at kende, finde sin centrering og finde sin grounding blandt andet afhænger af mine evner i samme færdigheder, samt min villighed til at være åbent tilstede sammen med klienten med disse færdigheder. iii Betydningen af at have en model Når jeg virkelig er i mig selv, lærer klienten på et nonverbalt niveau, at det at være i sig selv findes som mulighed i verden - en viden som ikke alle har med sig fra deres opvækst. Et eksempel fra min praksis illustrerer dette: En af mine klienter ville gerne lære at komme mere ud med sin vrede i forhold til sin partner og i forhold til sine veninder. Jeg arbejdede sammen med klienten på dette projekt i et halvt år. Jeg anvendte forskellige terapeutiske metoder lige fra at stimulere hyporesponsive (underspændte) muskler, til at slå i puder og tale til de pågældende personer som om de var der. Vi kiggede på mønstrene i klientens opvækstfamilie omkring at udtrykke vrede - og meget mere. Det blev nemmere for klienten at mærke vreden, og det blev også nemmere for hende at finde ud af, hvad der ville være godt for hende at sige, når hun faktisk var vred. Men hun begyndte ikke at gøre det i sin hverdag Bodynamic Brantbjerg 1

2 I starten var jeg tålmodig og støttende. Jeg var optaget af at finde metoder til at hjælpe hende med problemet. Men efterhånden blev jeg irriteret - irriteret over at hun ikke gjorde det. Min kreativitet var brugt op. Jeg kunne ikke finde på flere smarte metoder. Så tog jeg konfrontationen. Jeg sagde min vrede højt, jeg udtrykte min irritation og mit krav om, at hun begyndte at handle nu, at jeg var træt af at vente. Hun blev vred på mig. Hun sagde hun ikke kunne. Jeg sagde, at det var noget vrøvl, for jeg havde set hende være vred og udtrykke sin følelse i terapirummet. Så jeg vidste hun kunne. Terapien endte i vrede. Da hun kom til mig næste gang, var hun noget bange for det, der var sket sidst. Hun var bange for, om hun stadig måtte gå hos mig, bange for konsekvenserne. Hun opdagede gennem vores kontakt, at samhørigheden mellem os stadig var der, og at jeg ikke på nogen måde var gået fra hende eller havde tænkt mig at gøre det. Derfra åbnede hun tøvende for muligheden af, at vrede faktisk kan rummes i kontakt og samhørighed. Kort tid efter fortalte hun, at hun nu havde skældt sin partner ud derhjemme, og at han også var blevet sur; men at de havde fået det bedre bagefter. Så nemt går det ikke altid, men det er et godt eksempel på, hvor afgørende det kan være for en klient faktisk at se, mærke eller høre den handlemulighed, hun er ved at generobre; at se muligheden levet ud hos terapeuten. Ikke fordi hun nødvendigvis skal ende med at skælde ud på samme måde som mig, men fordi hun har brug for en model at spejle eller adskille sig fra for at komme i gang. I hendes opvækstfamilie havde man aldrig skændtes. Vrede blev ikke udtrykt åbent; man trak sig væk fra kontakt i stedet. Hun havde altså ingen model for, hvad man faktisk kan gøre, når man er vred; og selv om hun lærte metoder til det i terapirummet, forblev disse metoder på en måde adskilt fra hende, indtil hun havde set mig blive vred. Hun fik en mulighed for at lære på samme måde, som børn lærer. Kroppen tror ikke på ord alene. Den tror kun på at noget findes, når den har mærket, set, hørt, lugtet eller smagt det. Mit formål med denne case er at illustrere det grundsyn, som denne artikel bygger på. Nemlig at det at tage vare på sig selv som behandler - det at beskæftige sig med sit eget velbefindende i behandlingssituationen - ikke blot er nødvendigt for at undgå stress og udbrændthed. Det er faktisk også en terapeutisk metode og en vigtig del af enhver vellykket behandlingsstrategi. (Fich&Marcher, 1997, Bernhardt&Bentzen,1997) iv Kroppen giver vigtige redskaber Hvilke redskaber kan man så bruge til at tage vare på sig selv i behandlerrollen? Bodynamic Analyses svar på dette spørgsmål er, at redskaberne er at finde i kroppen (Fich&Marcher,1997,Ollars&Jørgensen,2001) Det er i kroppen, jeg kan finde min centrering. Det er sansninger i kroppen, der fortæller mig, hvornår mine grænser bliver overtrådt, eller hvornår de bliver respekteret. Hvornår jeg skal sige STOP, og hvordan det står til med min jordforbindelse, og det er ved hjælp af kropslige og energimæssige redskaber, at jeg kan forbedre min fordforbindelse eller grænsesætning. Kroppen er med, når jeg mærker mine følelser. Maven trækker sig sammen, når jeg er bange. Kæberne spænder, når jeg er vred. Det kribler på hele forsiden, maven og brystet, når jeg bliver glad eller nysgerrig. At tage vare på mig selv kræver nærvær. Uden nærvær overhører jeg de signaler fra kroppen, der fortæller mig, hvordan jeg reagerer på det, der foregår. Dermed mister jeg muligheden for at forholde mig bevidst til det, der foregår, og for at vælge ud fra mig selv, og hvad jeg kan stå inde for som menneske Bodynamic Brantbjerg 2

3 Optimalt nærvær er et stort krav. Optimalt nærvær vil for mig sige at være 100 procent til stede fysisk, følelsesmæssigt, tankemæssigt og åndeligt. Det er der ingen af os, der kan leve op til. Men vi har altid mulighed for at forholde os til vores eget nærvær, og vi kan lære redskaber, der kan hjælpe os til at øge det. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvad man kan gøre for at øge sit nærvær på det fysisk/kropslige niveau, da det efter min opfattelse danner basis for de øvrige. Krops-Jeg et er den første identitet barnet udvikler: Det lille barn tænker og oplever med hele kroppen Kropssansningen er ét med sansningen af eksistensen, sansningen af at være sig selv, at være til. Det er denne basale kropslige identitet, der danner grundlaget for den senere jegudvikling hos barnet. Kroppen er bogstavelig talt det hylster, der rummer de andre bevidsthedsniveauer. Uden kroppen har følelserne ikke noget rum at være i og blive udtrykt i. Et menneske med svag kontakt til sin kropssansning bliver således nemmere oversvømmet af følelser og mister lettere evnen til at skelne. For tankerne gælder noget lignende. Mental energi er hurtig og kan udvide sig nærmest uendeligt. At bevare kropssansningen, mens man tænker, giver tankerne jordforbindelse. Uden kropssansning til at rumme og forankre tankerne er der risiko for, at man bliver væk i sine tanker, ikke kan stoppe dem eller aldrig kan føre dem videre i handling. Den åndelige eller spirituelle del af os - vores essens eller sjæl - eksisterer efter min tro, uanset om kroppen er der eller ej. Men uden en krop er der ingen mulighed for at leve på jorden; altså ingen mulighed for at opleve, leve, lære, og dermed udvikle sjælen og udvide dens kapacitet eller bevidsthed. Så også sjælen har brug for kroppen; brug for at vi tager vores kropslige nærvær til os, med den unikke mulighed det giver os for at sanse hver eneste celle og de talrige udtryksmuligheder, disse celler giver os. Konkrete redskaber Hvad kan man så konkret gøre for at tage kroppens muligheder til sig? En generel indgang er simpelthen at spørge til kropssansningen. Det lyder jo enkelt. Men faktisk er det meget få mennesker, der har et udviklet sprog for deres sansninger i kroppen; alene af den grund, at man ikke har hørt andre snakke om det, og dermed givet det betydning - og at ingen har spurgt efter, hvad man selv sansede i kroppen. Sproget må derfor genoptrænes. Eller det må nyindlæres, hvis det heller ikke var til stede, da man var barn. Nysgerrighed og interesse for de kropslige sansninger kan vækkes, og dermed kan der skabes en øget klarhed om disse sansningers betydning. v Den enkle metode er altså at begynde at spørge til de kropslige sansninger. Hvad mærker du i kroppen lige nu? Spørg dig selv - spørg andre - spørg klienterne - og læg mærke til svarene. Bliv ved at spørge, indtil svaret faktisk beskriver en kropslig sansning: Min mave trækker sig sammen, jeg er varm i hænderne, jeg holder vejret, mine nakkemuskler spænder og gør ondt og så videre. De fleste spontane svar, der kommer på spørgsmålet Hvad mærker du i kroppen lige nu? beskriver nemlig ikke kropssansninger, men derimod følelser, forestillinger, tanker, handlingsimpulser eller andet. Ud over at spørge generelt til kropssansningen, vil jeg beskrive tre grundliggende jegfærdigheder, anvendt som redskaber i arbejdet med nærvær, personlig integritet og ivaretagelse af sig selv som behandler: Centrering eller sansning af kernen. Jordforbindelse eller sansning af forbindelsen med underlaget. Grænser eller sansning af afgrænsningen mellem en selv og omverdenen. vi 2007 Bodynamic Brantbjerg 3

4 At finde sin kerne Centrering er et begreb, der bruges i mange kropsligt orienterede systemer. Østlige kampteknikker (tai chi, karate, jiu-jitsu o.a.) arbejder alle med at lære mennesker at få kraften i bevægelserne til at komme fra et punkt i midten af maven lidt under navlen inde ved forsiden af rygsøjlen. Meditative systemer taler om hara-chakraet placeret cirka samme sted (Bertelsen,1987). Bodynamic systemets indgang til begrebet er både konkret og mere abstrakt. Det konkrete er, at mennesker har et tyngdepunkt; et fysisk tyngde- eller balancepunkt, som har sin plads i kroppen samme sted, som jeg beskrev før. Det betyder ikke, at mennesker altid kan mærke tyngdepunktet inde i midten af maven. Det kan være forskubbet opad eller ud til en af siderne. Energien i det kan være så opløst eller sammentrukket, at det er svært at mærke noget. Og alligevel er min erfaring efter undervisning af utallige grupper, at selve forestillingen om, at der er et sådant centrumspunkt - et kernepunkt inde i maven, helt inde på forsiden af rygsøjlen - rører ved noget vigtigt for alle. For nogle rører det dybe følelser, af ro, kraft, væren sig selv; for andre en spirende erkendelse af, at der er noget, de mangler kontakt med i sig selv, noget der er blevet væk. At sige, at mennesker har en kerne, er samtidig abstrakt, eftersom der endnu ikke med sikkerhed har kunnet påvises en bestemt fysisk struktur, der svarer til en sådan kerne. En hypotese er, at sansningen af kernen fysisk set er knyttet til et fascieknudepunkt, som er placeret dybt inde i maven foran lændehvirvel.. Praksis viser, at det er meget brugbart at tale om en kerne og at lære at sanse det område af kroppen, hvor tyngdepunktet ligger (i en balanceret krop). Tilbagemeldingerne om, hvad mennesker får ud af at sanse deres kerne, er forskellige, og dog er der nogle fælles præg. Det kan give ro. Et punkt at vende tilbage til i sig selv. Forankring. Kraft, der kan føles foruroligende eller dejlig alt efter, hvordan man er vant til at opleve sig selv. Kontakt med dybe følelser af sorg, vrede, glæde, lyst. En følelse af at være mig og at have ret til at være mig. Kontakt med essensen af hvem jeg er. Kropslig forankring af sjælen. Konkret er det et faktum, at bevægelser med arme og ben får øget styrke, hvis man mærker kernen og forestiller sig, at bevægelsen starter dér. Prøv det af: Skub eller træk i en anden person, som giver dig modstand. Gør det forskel om du mærker tyngdepunktet eller kernen samtidig? Min påstand er, at uanset hvad du gør med resten af din krop, så vil handlingen eller bevægelsen have mere kraft uden større anstrengelse, og den vil føles mere hel og integreret, hvis du samtidig har en sansning af din kerne. Påstanden bygger på mine egne og mine kollegers sansninger og på iagttagelser og tilbagemeldinger fra hundredvis af kursister og klienter. Hvordan kan centrering så bruges i forhold til at tage vare på sig selv som behandler? En typisk faldgrube for behandlere er at glemme sig selv og blive så optaget af at forstå eller hjælpe klienten, at hele opmærksomheden forsvinder over i den anden. Centrering er et redskab til at bryde det mønster. At mærke min kerne, samtidig med at jeg lytter til og iagttager klienten, er stadig efter 25 år som terapeut del af min daglige træning. Det hjælper mig til at blive i mig selv. Det hjælper mig til at holde mig adskilt fra klienten og til at kunne skelne, hvilke sansninger der kommer fra mig, og hvilke der kommer fra klienten. Det hjælper mig også til at mærke mig selv i min rolle. Mærke at jeg er der, at jeg er i et eller andet humør, som har noget med mig og mit liv at gøre - uanset hvad det arbejde, jeg laver lige nu, gør ved mig. Det betyder, at jeg holder kontakten til den understrøm, der er mig. Det er vigtigt at kunne i et job, hvor fokus ligger på den anden persons proces. Det er vigtigt, for at jeg ikke forsvinder for mig selv. Og det er vigtigt for klienten. Klienten har faktisk brug for at jeg er der - med kerne og det hele Bodynamic Brantbjerg 4

5 En konkret anvendelse af centrering er at spørge ind i kernen, hvordan jeg har det, hvad jeg synes om det, der sker lige nu, om jeg kan lide det eller ikke lide det. De svar, der kommer fra kernen kan være overraskende, inspirerende, besværlige, provokerende, men én ting er sikkert - de er ærlige. Kropssansningen lyver aldrig. Det du mærker i kroppen her og nu kan ikke diskuteres. Det er. Den slags svar, som denne metode giver, er efter min mening en god ingrediens i ens beslutningsgrundlag som behandler. Hvordan lærer man at mærke sin kerne? Hvordan træner man centrering? En konkret metode er at optræne kropssansningen af de fysiske strukturer omkring kernen; det vil sige at lave bevægelser eller koncentrationsøvelser omkring rygsøjlen specielt i lændedelen, de dybe mavemuskler (m. iliopsoas), diaphragma, bækkenbunden og de overfladiske mavemuskler. Hvis den fysiske sansning af rummet omkring kernen bliver tydelig, øger det for de fleste mennesker muligheden for energetisk at sanse en kerne. En anden del af træningen i centrering består i at finde et sprog til at beskrive kernen. Mange sprog kan bruges. Et energipunkt kan beskrives som en farve, et billede, en form, en lyd, en fornemmelse eller en form for bevægelse. At finde et sprog, der passer til ens sansning af kernen, er en personlig og for nogle mennesker intim proces. Sproget er vigtigt. Når vi giver noget sprog, bringer vi det inden for Jeg ets rækkevidde. Vi fæstner det og giver det betydning. Sproget er en nødvendig forudsætning for, at centrering kan blive et brugbart redskab. Man kan således spørge sig selv: Hvordan mærkes min kerne i dag? Er den en anden farve end i går? Er den mindre? Er den større? Er den lukket i den ene side? Er den åben i den anden side? Det er en måde, hvorpå man kan følge sig selv; mærke sin grundtilstand. Og det kræver et sprog. vii Jordforbindelse Det andet vigtige redskab i arbejdet med kropsligt nærvær er sansningen af jordforbindelse, eller på engelsk: Grounding. At sanse sin jordforbindelse rummer både en fysisk og en energetisk side. Den fysiske del handler om, at kunne sanse sine fodsåler og at kunne sanse det tryk op mod fodsålerne, som underlaget giver, når man står op. Jeg kan altså sanse min fysiske tyngde, mine ca 70 kg, og at de bæres af underlaget, uanset om jeg står, sidder eller ligger ned. Tyngdekraften virker, og det er bl.a. det sansningen af jordforbindelse består af. Vi mærker den kraft, der holder os på jorden. Det lyder jo nemt nok, men for mange mennesker kan det være angstfuldt, provokerende og/eller svært. Det kræver en form for overgivelse. Det kræver, at jeg faktisk tør lade mig falde energimæssigt ned mod jorden - og stole på at den bærer mig. Mange mennesker undgår på forskellige måder denne sansning ved at løfte sig væk fra underlaget. Selv om de faktisk står på underlaget, undgår de at mærke det ved at opgive sansningen af fodsålerne, ved at være i konstant aktivitet, aldrig stå stille eller ved at stå op så lidt som muligt. Undgåelsen kan komme af, at sansningen af jordforbindelse ville vække de erindringer - de livshistoriske spor -. der har vanskeliggjort eller præget personens tillid til omgivelserne. Bogstaveligt talt: Tilliden til grundlaget under mig, til at underlaget bærer mig. Tillid til den grund jeg står på og derigennem også villighed til at sanse den virkelighed jeg er i. Alt dette næres eller vanskeliggøres i løbet af barnets opvækst i samspillet med de mennesker, der omgiver det. Den følelsesmæssige kontakt, samhørigheden, er det, der skaber oplevelsen af grund under os Bodynamic Brantbjerg 5

6 På trods af de vanskeligheder, der kan være forbundet med det, så er det muligt at genfinde en god grounding. Kroppen rummer denne medfødte færdighed, uanset hvilken bagage man bærer med sig (fysiske handicaps giver specielle problemer, som jeg ikke vil berøre her). Du står faktisk på dine ben, når du står. Tyngdekraften virker. Din vægt bæres af underlaget. Der kan strømme energi ned gennem din krop, ned gennem benene, ned til fødderne, ned til jorden under dig. Og samtidig kan der strømme energi opad i kroppen. Holdningsmusklerne i dine underben, dine lår og din ryg kan arbejde, så du bliver holdt oprejst. Et smukt samarbejde mellem et slip nedad og en reflektorisk aktivitet opad. Det er sådan det mærkes, når jordforbindelsen er i balance, når den hverken er holdt eller sluppet, opgivet eller kontrolleret. Når den bare er der. Hvad er det en sådan sansning af jordforbindelse kan give os? Det er måske nemmest at få fat i ved at beskrive hvad der sker, når den mangler. Hvis et menneske for eksempel bliver meget bange og ikke kan mærke forbindelsen gennem benene til jorden, så kan personen bogstaveligt talt ikke bære angsten. Evnen til at bære eller rumme en stærk følelse i kroppen formindskes kraftigt, hvis sansningen af, at der er grund under fødderne, mangler. Resultatet bliver derfor, at personen enten må lukke af for følelsen, blive oversvømmet, sprængt af den ˆ eller blive væk i den. Ingen af disse tilstande indebærer nærvær, og ingen af disse tilstande rummer mulighed for kontakt med integriteten i behold. Sansningen af jordforbindelsen, den konkrete sansning af fødderne mod underlaget, af at ryggen og benene bærer, selv om det føles, som om jeg er ved at gå i stykker - sansningen af at underlaget er der (jeg ser bort fra situationer med jordskælv eller lignende lige nu), at jeg faktisk kan se underlaget, og mine fødder faktisk kan mærke trykket fra det - alle disse sansninger gør det muligt at rumme angsten; eller en hvilken som helst anden følelse. Stor glæde kræver for eksempel ligeså meget jordforbindelse som stor angst, hvis den skal leves fuldt ud. Jordforbindelse giver således balance, grund under fødderne, mulighed for at stå fast, mulighed for at rumme livet, mulighed for at bevare sin evne til at skelne, mulighed for at blive her i virkeligheden, på jorden - også når noget er svært eller har høj intensitet. Og i forhold til at være behandler og tage vare på sig selv? For mig er det indlysende, at god jordforbindelse er en meget stor fordel for en selv som behandler. Helt uanset at det også er en fordel for behandlingen og for klienten. Som behandlere bliver vi hele tiden præsenteret for menneskers problemer, for livets skyggeside, hvad enten det er som fysiske sygdomme/svagheder eller som psykiske vanskeligheder. Vi lytter til menneskers problemer fra deres nutid og fra deres historie. Vi stiller op til at møde den del af virkeligheden, som mange mennesker ellers gemmer væk. Vi stiller op til meget. For at magte det har vi brug for vores egen jordforbindelse, brug for at mærke jorden; mærke at den bærer og støtter nedefra. Jeg behøver ikke bære det hele alene; jorden bærer under mig og denne støtte kan hjælpe mig til at mærke fødderne, benene og ryggen, hvilket igen hjælper til at kunne rumme den virkelighed klienten præsenterer og samtidig vide, at det ikke er min virkelighed. Jeg står her på mine fødder og mærker mit grundlag under mig, og derovre er klienten med sin krop og sin virkelighed. At mærke jordforbindelsen er, ligesom at mærke centrering, et redskab til at kunne blive i sig selv. Jeg har indtil nu, for nemheds skyld, beskrevet jordforbindelse udelukkende udfra en stående position med fødderne på jorden og ryggen oprejst. Begrebet er bredere end det jordforbindelse er et fænomen, der altid er tilstede. Tyngdekraften virker, uanset hvilken stilling kroppen befinder sig i. Vi har altid en understøttelsesflade, som vores vægt hviler på. Når vi sidder, overføres vægten gennem sædemusklerne og baglårene til stolen og gennem stolen til underlaget. Vi finder groundingen gennem de dele af kroppen, der hviler mod underlaget Bodynamic Brantbjerg 6

7 Afhængigt af hvordan vores historie har efterladt sine spor i vores krop, kan vi have nemmere eller sværere ved at sanse jordforbindelsen i bestemte positioner. Nogle mennesker får det for eksempel ubehageligt, hvis de prøver at grounde stående, men kan til gengæld finde ro og balance ved at grounde siddende. Andre har det omvendt. Som behandler kan det give dig et godt redskab til at forblive nærværende, hvis du lærer dine foretrukne groundingpositioner at kende. Og hvis du samtidig lærer, hvilke positioner, du skal undgå. Et eksempel fra mig selv: Hvis jeg sidder for længe på en stol, har jeg tendens til at begynde at hænge, hvorved jeg mister sansningen både af den nedadgående energi og den opadgående energi. Jeg giver op eller bliver slap - og det er ikke det samme som at falde med bevidsthed om forbindelsen til underlaget. Jeg mister altså kontakten til en del af min jordforbindelse. Hvis jeg ikke bryder dette kropslige mønster - hvis jeg bliver siddende - så bliver jeg hurtigt træt. Jeg tænker ikke så klart, og jeg mister grebet om terapien. En måde, jeg kan bryde mønsteret på, er at rejse mig op, gå lidt rundt i rummet, mærke mine ben og genfinde min grounding stående og gående. Hvad gør man så for at træne grounding? Metoderne er mangeartede. Jeg vil ikke nævne konkrete øvelser her, men blot beskrive de principper,vi i Bodynamic systemet mener er vigtige i træningen. Først og fremmest forsøger vi at formidle, hvordan en optimal jordforbindelse fungerer kropsligt. Samtidig gør vi det klart, at de kropslige forsvar mennesker har, og som ikke kan forandres alene ved hjælp af groundingøvelser, skal mødes med respekt. Denne balancering fører i træningen til fokus på, hvordan den enkelte kan opnå bedst mulig sansning af jordforbindelse, snarere end fokus på, hvorvidt groundingen bliver rigtig. viii God afgrænsning giver klar kontakt Det sidste redskab til at forbedre det kropslige nærvær, som jeg vil nævne her, er sansning af grænser. Grænsedannelsen udvikles i flere faser, mens vi er børn. Jeg vil her blot kort nævne de faser, Bodynamic systemet beskriver i sin teori om grænsedannelse. Den tidligste grænsedannelse er kropslig/fysisk. Den sanses i huden i kroppens fysiske overflade. Den stimuleres fra det tidspunkt, hvor fosteret begynder at røre livmodervæggen, og den stimuleres kraftigt i fødslen og næres gennem berøring i den første levetid. Det er en basal form for afgrænsning, der fortæller mig, hvortil min krop går, og hvor omverdenen begynder. Anden fase i grænsedannelsen er udviklingen af den energetiske afgrænsning eller dannelsen af det såkaldt personlige rum. Det er det luftrum omkring mig, der er mit, som hører til mig, og som jeg har ret til at bestemme over. Denne afgrænsning dannes ideelt set i løbet af de første to leveår. En række psykologer, blandt andre Margaret Mahler (Jerlang,1986),har beskrevet udviklingen fra symbiose til gradvis adskillelse, gennem rapprochementfasen til egentlig adskillelse. Det er denne proces, der, når den forløber sundt, fører til, at barnet når til at have en sansning af sit personlige rum, og dermed kan sanse sig energetisk adskilt fra andre mennesker. Sansningen af den energetiske afgrænsning foregår både i energifeltet og i den fysiske krop. Jeg mærker i kroppen, hvad der sker med mit energirum - om det bliver respekteret, generet, invaderet eller mødt af andre mennesker. F.eks. kan holdt åndedræt,hjertebanken, svedige hænder, impuls til at skubbe med armene eller lignende sansninger fortælle mig, at en anden person er for tæt på mig lige nu; at mit personlige rum bliver presset eller invaderet Bodynamic Brantbjerg 7

8 Eller en varm strømning i brystet, tydelig sansning af mine fødder mod gulvet, ro i maven e.a. fortæller mig, at den fysiske afstand jeg har til den, jeg snakker med, er god for mig. Sagt på en anden måde: Der er plads til mit personlige rum i den størrelse, jeg ønsker det skal have lige nu. Tredje og fjerde fase i grænsedannelsen vil jeg kun omtale kort. Tredje fase er dannelsen af den territoriale afgrænsning, hvor barnet lærer, at markere sit sted, sin hule, sit geografiske område. Denne proces starter i 3-års alderen. Den sociale afgrænsning er den fjerde og sidste fase i barnets grænsedannelse. Det er den form for afgrænsning, der handler om at markere hvilke sociale fællesskaber, jeg tilhører, hvilke vi,jeg er del af. Denne proces forløber fra 7-års alderen og videre frem. ix I forhold til at kunne tage vare på sig selv som behandler, hvilket vil sige at tage vare på sig selv i et relativt tæt kontaktfelt med et andet menneske, bliver den kropslige og den energetiske afgrænsning stærkt påvirket. Hvert menneske har sin krop og sit personlige rum og har ret til at bestemme over det. Det lyder enkelt. Desværre er det ikke en selvfølgelighed for mennesker. Vi er alle præget af vores historie, af samspilsmønstre i familien og af enkeltstående traumer, som har efterladt sig huller eller svagheder i vores afgrænsning, fysisk og energetisk. Ligesom med jordforbindelsen gælder det, at kroppen rummer det oprindelige potentiale. Det ligger gemt i muskler og væv, som har glemt, holdt tilbage eller opgivet. Men inde bag disse forsvarsreaktioner ligger de oprindelige impulser intakt; f.eks. impulsen til at sige STOP, når jeg ikke vil mere; impulsen til at flytte mig væk; impulser til at markere hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil; impulser i armene til at skubbe og trække, sige nej og ja; impuls til at markere, hvilken fysisk afstand jeg ønsker at have til et andet menneske; og til at fylde hele min krop og mit rum ud med mig. Træning af disse og lignende handlefærdigheder, kan støtte en bedre energetisk afgrænsning og dermed en øget evne til at være tilstede sammen med klienten i en klar jeg-du-kontakt. En kontakt, hvor det er tydeligt, hvilke følelser, sansninger, tanker der er mine, og hvilke der er dine; en kontakt som bygger på grundlæggende respekt for, at du har dit rum og jeg har mit - med hver vores essens og hver vores historie til at fylde rummet ud med. Træning i kropssansning er væsentlig i arbejdet med fysiske og energetiske grænser. Fokus på sansning af huden og sansning af kroppens overflade styrker den fysiske afgrænsning. Det er ikke en selvfølge, at voksne mennesker mærker deres hud. Hos en del er den forsømt eller glemt, og trænger til at blive genopdaget gennem berøring, massage, pleje med brug af creme, bevægelse liggende på et fast underlag o.a. Træning i at sanse og spænde op i specifikke muskelgrupper hjælper til at tydeliggøre den energetiske afgrænsning. Eksempel på en øvelse er opspænding af lårenes og armenes ydersider. Ved at mærke ydersiden af den fysiske krop tydeligere bliver også energirummet tydeligere eller mere samlet. Set under ét udgør centrering, jordforbindelse og afgrænsning grundlæggende kontaktfærdigheder - og dermed også grundlæggende færdigheder for behandlere og undervisere. De er alle forankret i sansninger i kroppen. De er alle uovertrufne redskaber i det projekt, som efter min mening må være alle behandleres: At tage vare på sig selv som menneske, mens man tager vare på klienterne Bodynamic Brantbjerg 8

9 Efterskrift Tankerne og den praktiske træning, der er beskrevet i denne artikel, er siden 1994 blevet præsenteret på et kursus med samme titel som artiklen. Kurserne har været afholdt i Danmark, Norge, Sverige, Holland, USA og Canada. Titlen og indholdet har vist sig at have en imponerende gennemslagskraft på tværs af kulturelle forskelle et faktum, som for mig bekræfter, at indholdet rækker ind til lag i menneskers ressourcer, som ligger i kroppens medfødte intelligens - under kulturel normprægning. Indholdet er blevet finpudset i løbet af de 10 års gentagne kurser men grundkonceptet er det samme og det bliver aldrig kedeligt. Hver gang jeg underviser i dette materiale, berøres jeg selv af den autenticitet og livfuldhed, der fremkaldes hos deltagerne og af det potentiale, der udløses i forhold til hjælperrollen, når ressourcerne i Krops-Jeg et får støtte til at komme frem og blive en integreret del af den professionelle rolle. Dette giver mulighed for at forløse potentialet i hjælperrollen - som en ressourcefyldt udviklingsvej. i Bodynamic systemet er en kropsorienteret psykoterapiform udviklet i Danmark siden slutningen af 1960 erne. Specialer i systemet er: -Psykomotorisk muskelfunktion systemet rummer navngivning af hvilken udviklingsfase og hvilken psyko-social handling der knytter til hver enkelt muskel i kroppen -Kropsligt orienteret karakterteori baseret på viden om børns sunde psykomotoriske udvikling - Pædagogisk orienteret terapeutiske metoder - Choktraumeterapi ii Eksemplet blev videregivet mundtligt på et gestaltterapi-kursus med Niels Hoffmeyer i slutningen af 1970 erne. iii Carl Rogers brug af begrebet kongruens bygger på samme tankegang. At terapeuten bevarer sig selv kongruent tilstede er del af Aktiv Lytning, som er Rogers terapeutiske metode. En del af Bodynamic systemet er inspireret af Rogers og har videreudviklet Aktiv Lytning til det, vi kalder Aktiv Sansning, som lægger større vægt på den konkrete kropssansning hos både klient og terapeut, en d Rogers gjorde. (Braaten, 1967 og Rogers, 1951) iv I Bodynamic systemet opfattes træning i nærvær her og nu som del af den terapeutiske metode. Tankegangen i dette ligner og er inepireret af gestaltterapiens fokus på mødet her og nu som basis for forandring. (Perls,1967) I Bodynamic anvendes en kropslig pædagogik, der træner konkrete færdigheder i Jeg et såsom centrering, jordforbindelse, kontaktfærdigheder, balance o.a. som metode til at styrke nærværet her og nu både hos terapeut og klient. v For uddybning af Bodynamic systemets skelnen mellem konkret kropssansning og en følelsesmæssigt farvet kropsoplevelse se Bernhardt&Bentzen,1997 og Jarlnæs,1994. vi Andre kropspsykoterapeutiske retninger beskæftiger sig med disse grundliggende færdigheder. David Boadella taler i bogen Lifestreams om en lignende 3-deling mellem Centering, Grounding and Facing. Bodynamic systemets speciale er, at færdighedstræningen her baserer sig på viden om muskelanatomi og psykomotorisk udvikling. (Bernhardt,Bentzen&Isaacs,1997). Den psykomotoriske pædagogik som ide, støttes af Kjeld Fredens i (Fredens, 1996) vii Centrering er een ud af 11 såkaldte Jeg-funktioner beskrevet i Bodynamic systemet. Jeg-funktioner er et centralt begreb i systemets kropsligt orienterede pædagogik. (Ollars,2003. Merete Holm Brantbjerg,1998) viii Jordforbindelse er i Bodynamic systemet beskrevet som del af Jeg-funktionen Virkelighedsopfattelse. (Ollars,2003. Merete Holm Brantbjerg, 1999) Alexander Lowen har i flere af sine bøger skrevet om fænomenet grounding. (Lowen,1980. Lowen 1988) Björn Wrangsjö ligeledes. (Wrangsjö 2007 Bodynamic Brantbjerg 9

Musklernes Intelligens

Musklernes Intelligens Musklernes Intelligens af Merete Holm Brantbjerg 2.udgave juli 2007 Kroppens muskler rummer et stort psykologisk potentiale. De er aktive i talrige sociale, følelsesmæssige, kognitive og fysiske funktioner.

Læs mere

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET. Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET. Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG Hvordan reagerer vi, hvis klienten tænder på os seksuelt og hvis vi mærker seksuel reaktion i vores egen krop?

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

ROF Nærværsøvelser. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale.

ROF Nærværsøvelser. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. ROF Nærværsøvelser af Merete Holm Brantbjerg Marts 2013 Moaiku 2013 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. Denne manual er et uddrag

Læs mere

At have kroppen med.

At have kroppen med. At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække (2007-2008): Krop og sprog i bevægelse. Vi

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Uddannelsen har fokus på at udvikle relationelle og følelsesmæssige kompetencer

Uddannelsen har fokus på at udvikle relationelle og følelsesmæssige kompetencer Lær at bruge dig selv på en ny måde gennem en efteruddannelse, hvor - metode og teori går hånd i hånd - du får en god værktøjskasse - du udvikler dine relationelle og følelsesmæssige kompetencer. Siden

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere