Anholt lå på det tidspunkt 10 meter lavere end i dag.
|
|
- Jens Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Begyndelsen Da den sidste isbræ for mere end år siden forlod Danmark, efterlod den blandt andet en rodet bunke sand, grus og sten, hvor vi i dag har Anholt. Øen er ikke født som en top i havet, men som en høj på landet et land som i fastlandstiden hang sammen med England og var beboet af mennesker. Landet sænkede sig, og for år siden blev det oversvømmet af stenalderhavet (Litorinahavet). Sandklit i Ørkenen - en vinterstorm har modelleret frosset sand til sære formationer. Anholt lå på det tidspunkt 10 meter lavere end i dag. Mens det blev varmere, og isen smeltede, arbejdede flere af naturens kræfter på at formgive øen. Landet hævede sig, fordi isens tryk på jordskorpen lettede, Foto: Morten Abildstrøm og havene steg, mens is blev til vand. Siden har strøm og vind i fællesskab finmodelleret Anholt: Høj og skarp mod vest, hvor ishavets bølger har slået op mod kysten. Flad mod øst, hvor strømmen har lagt sandet i takt med, at øen steg op af havet. Bulet, hvor vinden har blæst løst sand sammen i klitter.
3 Strandene Anholts hav er rent og strandene brede. Jo længere man går væk fra havnen, jo mere ro. Ved Nordstrand er vandet lavt et godt stykke ud, i Pakhusbugten og ved Sønderstrand bliver det hurtigt dybt, og ud for Vesterstrand ligger flere revler med 2-3 meter dybt vand imellem. Man kan trygt bade ved Anholt. Her er hverken voldsom strøm eller store hestehuller. I sommerperioden 15/5-15/9 skal motorbådssejlere tage særlig hensyn til badende jvf. politivedtægten for Grenaa Politikreds. Her er, som ved alle kyster, en lille risiko for at træde på en fjæsing. Om sommeren ligger fjæsingen stille, gravet ned i sandet på lavt vand. Træder man på dens giftpigge, kan det gøre meget ondt, men det er ikke livstruende. Den effektive behandling er at stikke foden i varmt vand, så varmt som muligt. Det giftige protein stivner som æggehvide på en stegepande og kan ikke brede sig i vævet. Det kan være nødvendigt at få lægen til at se på stikket og ordinere smertestillende medicin. Kun 5-10 badende bliver stukket af fjæsinger om året på Anholt. Varme er i øvrigt også behandlingen, hvis man svømmer ind i en brandmand. Der er to steder, man ikke må bade: I det fredede sælreservat på Totten øst for Fyret (ingen adgang) og ud for indsøen Flakket, som er fredet yngleplads for dværgternen.
4 Sælunge på Sønderstrand Totten sælernes fredede yngleplads. Foto: Morten Abildstrøm. Foto: Morten Abildstrøm. De vilde dyr Anholt har sæler. En ynglende flok spættede sæler som størrelsesmæssigt svinger omkring de 500 individer. Da de danske sæler i 80 erne blev ramt af sygdom var bestanden omkring Anholt helt nede på 300. Fra luften taltes sidst i 90 erne 700 sæler. Tidligere var sælerne en del af overlevelsesgrundlaget for Anholts beboere. De udvandt selv tran til lamper og opvarmning, og spækket kunne sælges i Grenaa eller byttes for korn. I dag er sælen totalfredet og har siden 1982 haft et beskyttet ynglested på østspidsen (Totten) af Anholt. Ynglesæsonen er desværre sammenfaldende med turistsæsonen, så reservatet skal sikre sælerne fred til at føde og amme deres unger. Det kan de kun gøre på land, og da dyrene flygter ud i vandet, så snart de lugter og ser mennesker, må der være et sted, hvor de kan få ro så længe ad gangen, at ungerne bliver mætte. I Ørkenen yngler mågerne. De har deres kolonier knap 10 forskellige steder i marehalmens totter. Sildemågerne overvintrer i vestafrika og flyver om foråret op for at lægge æg i Anholts ørken. Sølvmågen og den store svartbag overvintrer på øen. Man er ikke i tvivl, når man nærmer sig en mågekoloni. De har vagtposter højt til vejrs, som skriger og udstøder en lyd nærmest som gøende hunde. Man skal respektere mågernes advarsel og gå uden om deres område.
5 Fuglene skal have fred i yngleperioden, hvorfor der også i 1990 blev indført total forbud mod indsamling af fugleæg i Danmark. Når mågerne beholder deres æg fra starten af æglægningen, får rugeperioden sin naturlige længde, og æggene vil blive klækket over en lang periode, så den nye generation er mindre sårbar over for en tid med dårligt vejr. Ternernes ynglepladser ved Flakket er fredede, og der er ingen adgang ind i området. Især dværgternen er afhængig af, at en af artens sidste danske ynglepladser er uforstyrret. Musvåge Forår og efterår er Anholt rasteplads for trækfugle af enhver art. Små bitte fuglekonger bruger deres sidste energi efter kilometers flyvning til at tanke op og hviler og spiser nogle dage, før de drager videre. Store musvåger bruger øens landmasse til at skaffe sig opdrift på turen over Kattegat. De skruer sig op Fuglekonge Foto: BIOFOTO/Finn Olofsen med den varme luft og står til tider i tunneler med op til fugle over øen. Efterhånden som de når deres Foto: BIOFOTO/Benny Gensbøl ønskehøjde, falder de af i glideflugt mod deres mål. Flere af de dyr, som er helt almindelige i resten af Danmark, findes af forskellige årsager ikke på Anholt. Rotter trives for eksempel ikke på øen uden losseplads og kloakker at leve i. De har kunnet udryddes, hver gang de er dukket op. De få ræve, som i tidens løb er blevet ført over fra fastlandet på isflager, er blevet skudt. Og andre dyr for eksempel egern, kanin, muldvarp, hugorm og snog har bare ikke kunnet krydse havet. Den ellers så almindelige husskade er blandt de mange fuglearter, som ikke kan lide at flyve langt over hav, og derfor aldrig er blevet fast beboer på øen.
6 De halvvilde dyr Besøgende kan ikke undgå at lægge mærke til, at der på Anholt er mange fasaner, harer og rådyr, det jagtbare vildt, som i sin tid er ført til øen af jægere. I 70 erne indførte de daværende jagtlejere også et par kronhjorte til øen. Fasankok Foto: BIOFOTO/Steen Agger Dyrene var mere tamme end vilde og forsøgte sig blandt andet med at spise tøj fra byens tørresnore. Den sidste kronhjort døde efter et par år, og forsøget blev ikke siden gentaget. Husdyrene Husdyrholdet er på Anholt begrænset af pladsmangel og den ringe jord. Udgiften til fragt med færgen skal lægges oven i prisen på dyrefoder, hvis det skal importeres fra fastlandet. Enkelte familier har får, nogle har heste, først og fremmest ponyer til fornøjelse for øens børn. De græsser på noget af den bedre jord og lider bestemt ingen nød til forskel fra hestene for 200 år siden. Om dem skriver præsten Lorenz Bynch: Nogle af øens børn på pony ned ad Havnebakken. men især er det noget af det elendigste, der kan tænkes at være hest på Anholt. Deres føde om sommeren er halvsveden græs og om vinteren rughalm, lidet hø og marhalm. Det er derfor i foråret, at de må have fem ben jeg mener halen med til de fire, med hvilken deres husbond som oftest må lette dem af lejet, da de endda næppe kan stå, og ledes dinglende til vands. Foto: Morten Abildstrøm
7 I slutningen af det 18. århundrede var der på øen 30 heste, 60 stykker kvæg, 350 får, 50 svin og 177 mennesker. Foderet var knapt, og at hestene stadig ikke var stærke fremgår af, at de på Anholt kun trak 100 mursten i et læs, hvor der på fastlandet gik 450 på læsset. Køerne levede af marehalm, de var små og gav mager, men meget velsmagende mælk. Fårene blev flyttet hver dag og græssede tøjrede i smågrupper. Alle havde høns. Et minde om det forholdvis store husdyrhold er Tyreengen. Der gik bytyren, og græsningsarealet var fælles jord for alle gårdene. Stykket støder op mod Wilhelminelyst og er i dag groet til med birketræer. De gamle ejerforhold eksisterer den dag i dag med 17 andele fordelt på de nuværende ejere af gårdenes jordlodder, på godset og på kirken. Foto: Anholt Museum Rasmus Stephansen, kaldet Ras Smed, med får, omkring 1945.
8 De dyrkede marker Det er ikke så længe siden, at sandet stadig fløj på Anholt. En rugmark kunne fyge til, så kun vipperne var over sandet, og man lod marker ligge brak i op til otte år, for at jorden ikke skulle blive for løs. Alt hvad der kunne dyrkes, blev sået til. Fiskerbønderne dækkede Nordbjergs flader med tang til gødning og jordforbedring. Tangen blev kørt op fra Nordstrand ad Tangvejen, hvis øverste skrå halvdel stadig findes. Engene i kæret langs Karisholmsvej blev dyrket, hvor der ikke var for vådt, og Sønderbjergs jord var noget muldet og kaldtes den seje ager og den gode ager. Den store sten på Sønderbjerg. Der ligger på Sønderbjerg en stor sten, som er aflejret i morænen. Stenen er to en halv meter lang og en meter bred, og der er gravet hele vejen rundt om den. Gravearbejdet har ikke haft til formål at tage stenen op af marken, men at grave den ned, så den ikke generede pløjningen. Det lykkedes altså ikke, men der hvor den ligger, har marken udenom været dyrket. I 1882 bringer Geografisk Tidsskrift en artikel af zoologen P. Tauber om Anholt, hvor det fremgår, at en niendedel af øen blev dyrket. Af beskatningen kan man Foto: Morten Abildstrøm se, at Anholts jorde var usle. Hele øen var skyldsat til kun 10 1/4 tdr. hartkorn, hvor en større landejendom i det øvrige land ikke kunne slippe med mindre end 12 tdr. hartkorn. Der var 177 mennesker fordelt på 15 gårde og 21 huse på øen den gang. Tilsammen producerede de mindre end en eneste god bondegård på Sjælland. De allerbedste marker lå lige ved siden af gårdene i byen. Her var der læ for vestenvinden af Bybakken, og man kunne dyrke en lille smule byg sammen med grønsagerne. Nogle af gårdene ligger endnu i Anholt by, gamle bindingsværkshuse, hvor anholterne skaffede til dagen og vejen ved hjælp af deres dyr, fiskeriet, sæljagten og afgrøderne (den uundværlige marehalm medregnet). De bedste af markerne blev dyrket til en gang i 50 erne. Foto: Anholt Museum
9 Anholt By omkring 1900 set fra Bybakken.
10 Træerne I dag virker den vestlige del af Anholt frodig og grøn, men for 100 år siden var der dårligt et træ på øen uden for byens skærmede haver, hvor der til gengæld flere steder voksede noget så eksotisk som morbærtræer. Øen fik først træer igen, da plantagerne blev grundlagt. Wilhelminelyst (Vesterskov) i 1895, Nordøstplantagen omkring 1900, Hermannsgave i Wilhelminelyst blev for nylig af Skov- og Naturstyrelsen udlagt som urørt skov. Det betyder, at der ikke må fældes, ryddes eller beplantes i området. Skovene var stadig små klatter, da turismen i midten af Østrisk fyr fra læbæltet øst for byen. Træerne er kun mandshøje, men næsten 100 år gamle. det tyvende århundrede blev mere end en flok københavnske bohemer, som ferierede på den sære ø. Med turismen og med sommerhusene gik det hurtigt med beplantningen. Sommerhusejerne beskyttede sig mod vinden med beplantning og anholtere, som ville sælge jord til sommerhusområder, plantede træer i skellene i håb om at lette vejen for de svært opnåelige byggetilladelser. Foto: Morten Abildstrøm. Byens haver og pladser var nu blevet mere raffinerede med for eksempel den velduftende balsampoppel, og det var længe siden at kun præste- og fogedgården havde høje træer. Feriegæsterne plantede syrener, røn, hyld og frugttræer i bakketerrænet, men måtte nøjes med nåletræerne i det tørre sand ud mod Ørkenen. De, der købte sommerhusgrunde af godsets ejer Frederik v. d. Maase, blev bedt om at respektere landskabet og ikke bruge kolonihavestil. I skøderne på hans frasolgte jord står af samme grund, at der ikke må rejses flagstang på grunden. Wilhelminelyst blev udvidet, og i flere omgange kom der fyrretræer fra Hedeselskabet til øen.
11 Birken har godt fat i de fugtige områder af øen. Foto: Poul Henning Jensen. Wilhelminelyst er i dag udlagt som urørt skov det betyder bl.a., at intet træ må fældes eller fjernes. Foto: Morten Abildstrøm.
12 Ørkenen Ørkenen er et stednavn, ikke en landskabsbetegnelse. Området var for mange hundrede år siden fyrreskov, og Ørkenen blev faktisk langt op i 1800-tallet kaldt for Skoven. Et helt tredje navn Højene (Heven) er brugt helt op i vor tid. I et manuskript fra 1742 skildrer øens daværende præst Frederik Johan Valentin Dauw Ørkenen som fordervet af sandflugt og ufrugtbar, hvor alleene voxer udi temelig stor Mengde Marhalm. Den voldsomme sandflugt begyndte omkring 1650, hvor fyrreskoven var så godt som væk. Mange års skovning til fyret, tjærekogning og opvarmning har forvandlet en smilende Egn til et sørgeligt Øde, skrev museumsmanden Vilhelm Boye Og sådan så man på ufrugtbarhed. Golde områder gav ikke mad på bordet. Vilhelm Boye besøgte først og fremmest Anholt for at studere de mange flintefund. I dag er der stadig rester af flinteværksteder i Ørkenen, og Anholt Museum har en samling af våben og redskaber, som stenalderfolk har fremstillet på øen. I dag har øde en anden betydning. Der er mangel på stille steder i det rige, moderne Danmark. Det er blevet en luksus at føle sig alene i verden og en sjældenhed at fare vild. Ørkenen er stadig øde, og der er højt til himlen. Men sandet flyver ikke så meget mere. Der er blevet plantet meget marehalm i årenes løb, og kun få steder er der, som Pakhusbugten De røde Miler. Foto: Morten Abildstrøm.
13 ved De røde Miler, hul i marehalmen, så klitterne flytter sig. Det er først og fremmest de små bitte laver lichener i Ørkenen, som kan tage æren for at området er fredet. Op mod 250 arter, mange specielle og sjældne, vokser på sandet og samler deres næring fra luften. Lav trives kun i ren luft og på Anholt er forsuringen minimal, men voksende. Den røde bægerlav er en af ca. 250 arter, som vokser i Ørkenen. Foto: Morten Abildstrøm Landskabet er i dag en blanding af moseområder, birkelunde, stenrevler, klitter og sletter. Spredt i landskabet står enebærbuske. Sletterne er mange steder delvist dækket af revling og sandskæg. Lyng og klokkelyng er noget mindre udbredt. Især i den sydlige halvdel vokser små pilearter. Det er pilen, som Anholts daværende sognepræst F.J.V.Dauw i en beretning fra 1742 kalder for palmetræer, et navn, der har hængt ved helt op til vore dage. På de fugtigste steder står kæruld, i et par afgrænsede områder vokser orkideen plettet gøgeurt og den lille insektædende plante soldug. Den faglige betegnelse for landskabstypen er lavhede og grå klit de mest næringsfattige landskabstyper der findes i Danmark. Fyrgården tidligere tjenestebolig for flere familier med arbejde på fyret. I dag privat feriebolig. Fyrgården er fredet. Foto: Morten Abildstrøm Foto: Poul Henning Jensen
14 Naturpleje Intet i naturen er statisk. Jord, hvor sandet og fattig den end er, vil dækkes af grønt, hvis det overhovedet er muligt. Det sker bare ikke altid på det tidspunkt, hvor det passer mennesker, hverken i haven eller den friere natur. Det tog mange år og krævede meget slid, da Anholterne ville plante læbælter øst for byen. Den dag i dag kan man se, hvor uvillige de østrigske fyr, som blev sat i 1916 ud for Ørkenvej, har været. De er snart 100 år gamle, og de fleste af dem er ikke meget mere end mandshøje, hvor østrigske fyr ellers er kendt som et højt flot træ på op til 30 meter. Til gengæld var bjergfyr siden hen mere end villige til at gro, der hvor de var aldeles uønskede. De spredte sig fra bevoksningen omkring sommerhusene sydøst for Anholt By, og en fjerdedel af Ørkenen var efterhånden ved at gro til som fyrrekrat. For at undgå tilgroning af heden foranstaltede Århus Amt og EU i en rydning af bjergfyr i Ørkenen. Rydningen vil blive vedligeholdt med håndlugning af de små selvsåede fyrretræer hver år. Udviklingen i området bliver overvåget af Københavns
15 Universitet, der undersøger floraens og især lavernes tilstand og udvikling. Bævreasp, hybenrose og birk trives i dag, som førhen bjergfyrren, lidt for godt på Anholts lavhede. Mellem Hermannsgave og Porsemosen er bævreasp og birk ved at brede sig over større områder, og hybenrosen har godt fat i bagkanten af Pakhusbugtens klitrække. De nærmeste år vil vise, om spredningen er alarmerende. I dag er der så lidt plads tilovers - så lidt ubrugt land i Danmark, at vi for at beholde mangfoldigheden må fastfryse naturen på de udviklingstrin, vi kan lide og synes, der er behov for. Hvis ikke Anholts lavhede sikres mod tilgroning, er der ingen større lavheder tilbage i Danmark, og der kommer ikke andre. I morænelandet bliver birken på Nordbjergs lyngklædte skrænter holdt nede som led i amtets naturpleje. Når birkene er 2-4 meter høje kan de skæres og bundtes i faskiner, som lægges på skrænterne for at forhindre erosion. En del af græsarealerne i bakkelandet bliver i dag græsset.
16 Færdsel Størstedelen af Ørkenen blev fredet allerede i Det skete ud fra ønsket om at områdets storslåede og særegne natur blev bevaret, både af hensyn til befolkningen og af naturvidenskabelig interesse. Senere blev Sønderbjerg, Nordbjerg, Vestreklit og Kærlighedsstien også fredet, så ialt 1881 ha eller næsten 9/10 af Anholt nu er fredet. Fredningerne giver myndighederne ret til at foretage naturpleje og indeholder bestemmelser om beskyttelse af naturen, ligesom de regulerer befolkningens adgang. Motorkørsel er forbudt i Ørkenen. Fredningsnævnet tydeliggjorde i 1999 fredningens bestemmelser. Kun kørsel i forbindelse med arbejde på Fyret, kørsel med tilknytning til Fyrmestergården og undtagelsesvis i forbindelse med redningskørsel er tilladt. Disse kørsler må kun ske ad den afmærkede rute gennem Ørkenen eller ad Nordstrand. Da ejeren har ret til at køre på sin egen jord, var der diskussion om, hvorvidt de jægere, som lejer jagtretten, måtte køre til fyret. De fik af fredningsnævnet en tidsbegrænset dispensation til at køre gennem Ørkenen eller ad Nordstrand på 5 jagter om året. Turistkørsel er ikke tilladt under nogen form. Man kan sagtens gå i lavheden, uden at skade dem. Laverne tåler en let og lejlighedsvis belastning. Men så snart mange mennesker vælger at gå det samme sted, dør lavet og sandet bliver løst. Også cykling er alt for hård en belastning. Tekst: Lotte Abildstrøm Foto: Morten Abildstrøm m.f. Redigering og layout: Poul Henning Jensen ÅRHUS AMT Udgivet af Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, 2001
17 Færdsel Størstedelen af Ørkenen blev fredet allerede i Det skete ud fra ønsket om at områdets storslåede og særegne natur blev bevaret, både af hensyn til befolkningen og af naturvidenskabelig interesse. Senere blev Sønderbjerg, Nordbjerg, Vestreklit og Kærlighedsstien også fredet, så ialt 1881 ha eller næsten 9/10 af Anholt nu er fredet. Fredningerne giver myndighederne ret til at foretage naturpleje og indeholder bestemmelser om beskyttelse af naturen, ligesom de regulerer befolkningens adgang. Motorkørsel er forbudt i Ørkenen. Fredningsnævnet tydeliggjorde i 1999 fredningens bestemmelser. Kun kørsel i forbindelse med arbejde på Fyret, kørsel med tilknytning til Fyrmestergården og undtagelsesvis i forbindelse med redningskørsel er tilladt. Disse kørsler må kun ske ad den afmærkede rute gennem Ørkenen eller ad Nordstrand. Da ejeren har ret til at køre på sin egen jord, var der diskussion om, hvorvidt de jægere, som lejer jagtretten, måtte køre til fyret. De fik af fredningsnævnet en tidsbegrænset dispensation til at køre gennem Ørkenen eller ad Nordstrand på 5 jagter om året. Turistkørsel er ikke tilladt under nogen form. Man kan sagtens gå i lavheden, uden at skade dem. Laverne tåler en let og lejlighedsvis belastning. Men så snart mange mennesker vælger at gå det samme sted, dør lavet og sandet bliver løst. Også cykling er alt for hård en belastning. Nordstrand Pakhusbugt Størrelse: 22 km 2 Indbyggertal: 160 Afstand til fastland: Djursland 44 km, Sjælland 73 km, Sverige 47 km. Ejerforhold: 18km 2 (fortrinsvis de fredede områder) tilhører en privat lodsejer. Resten af øen ejes af stat, amt, kommune eller private lodsejere. Vejene: 2 asfalterede fra havn til by, resten er grusbelagte. Alle veje er smalle, og det anbefales ikke at tage bil med til Anholt. Sommerhuse: 300 Højeste punkter: Sønderbjerg 48 m, Nordbjerg 39 m. Indkvartering: Anholt Turistkontor, tlf , oplyser om mulighederne. Vesterstrand Have Skov Hede Sand Eng Mose Sønderstrand Size: 22 sq km. Population: 160 Distance: Jutland 44 km, Sealand 73 km and Sweden 47 km. Ownership: 18 sq km belongs to a private landowner. The rest of the island is owned by either state, gounty, parish or private plot owners. Roads: 2 metal roads, the rest are dirt roads. All are narrow and it is not recommended to bring your car to Anholt. Holiday cottages: 300 Highest points: Sønderbjerg 48 m, Nordbjerg 39 m. Accommodation: The Tourist Agency gives information on where to stay. Udgivet af Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Kortmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen
Anholt lå på det tidspunkt 10 meter lavere end i dag.
Begyndelsen Da den sidste isbræ for mere end 12.000 år siden forlod Danmark, efterlod den blandt andet en rodet bunke sand, grus og sten, hvor vi i dag har Anholt. Øen er ikke født som en top i havet,
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereNaturpleje og Invasive planter på Anholt:
Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereAngående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.
Til: Danmarks Naturfredningsforening kopi til: Fredningsnævnet for Midtjylland, østligt del. Anholt Borgerforening, Anholt Grundejerforening. Angående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereBlå Flag på havnen og stranden
Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereEmne: Høringssvar - Forslag til Natura2000-handleplaner Kobberhage kystarealer
From: Morten Hundahl on behalf of natur.miljoe Sent: 28 Nov 2016 08:23:53 +0100 To: Lars Dyhrberg Bruun Subject: Høringssvar - Forslag til Natura2000-handleplaner 2016-2021 - Kobberhage kystarealer Attachments:
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs merePå træk med ryleflokken
Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereJeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.
Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereVelkommen i Jensen & Sørensens Plantage
Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereGeneralforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening
Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs merePå øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.
Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op
Læs mereMissjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.
Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereNaturpleje i sommerhusområder
Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereGodt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012
Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereVejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs merePå Læsø 16. - 20. april 2007
På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereEN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereVinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.
Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev 26.3.2013 Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt
Læs mereSide 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.
Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6
Læs mereLæs og lær om. bondegårdens dyr
Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når
Læs mereGudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784
Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereSkildpaddetur og vulkankrater In The Highlands.
Skildpaddetur og vulkankrater In The Highlands. Der er noget helt specielt ved at stå så tæt på flere kæmpeskildpadde, som lever i frie omgivelser. I dag tog vi en taxa op til The Highlands ca. 700 meter
Læs mereEn sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen
En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereHvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet
Wales sommeren 2017 Jeg har roet kajak i en del år og har efterhånden i nogle år tænkt, at jeg på ét eller andet tidspunkt i mit liv skulle til Wales for at ro. Den drøm fik jeg realiseret her i 2017,
Læs mereBeretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)
Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Læs mereIntroduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.
Oplæg til drøftelse af fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt", forud for offentligt møde på Anholt den????? 2008. J.nr. 08/6551 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereTil Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 383 Offentligt Ferring, den 11.04.2017 Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Læs mereMILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereBiodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl.
Biodynamisk landbrug: Hos Bakkedalen er der kærlighed i hver en kartoffel DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, mawr@fyens.dk 05. februar 2019 kl. 11:08 I 35 år har Per Uglebjerg i mere eller mindre ubemærkethed
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereStjerneformet flyvninger
Stjerneformet flyvninger Brevduens navigering ved Øst-Vest flyvninger Af Ove Fuglsang Jensen Der dukker regelmæssigt en debat op om at stjerneformet flyvninger giver alle en mere lige chance, og det er
Læs merePlejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen
Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mereTur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien
800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae
Læs mereHvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Læs mere