DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn"

Transkript

1 DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5

2 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig Forberedelse til det guddommelige møde Lectio divina og fire klassiske veje Bøn som opmærksomhed Bøn som undren Bøn som gensvar Bøn som væren Livet som bøn, bøn som liv Forvandlende bøn 151 En tak til Noter 165 6

3 Introduktion Forvandlende åbenhed over for Gud PRØV AT forestille dig, hvor meget anderledes dit liv ville blive, hvis du hvert eneste øjeblik var åben for Gud. Tænk på, hvor meget din oplevelse af dig selv, af andre og af verden omkring dig ville ændre sig, hvis du til stadighed var afstemt efter Guds kærlige nærvær og tillod livet fra Gud at flyde ind i dig med hvert åndedrag. Sådan et liv ville i sig selv være bøn, for bøn er ikke kun de ord, vi formulerer, når vi taler til Gud bøn er at åbne sit selv for Gud. De fleste af os lever et eller andet sted imellem de to yderpunkter: at være fuldstændig lukket for Gud og være fuldstændig åben for ham. Det er derfor, jeg ikke bare taler om åbenhed, men om at åbne sig. Åbenhed er nemlig ikke kun en tilstand, men en retning en bevægelse hen imod fuld åbenhed. Selv hvis vi længes efter at opleve et dybt fællesskab, en dyb enhed med Gud, er vi alligevel ofte ambivalente på grund af den sårbarhed, som overgivelsen til ham indebærer. Vi er tøvende i vores åbenhed ofte tager vi et forsigtigt skridt hen imod den og trækker os så hurtigt tilbage igen. Forskellige forhindringer tilstopper de kanaler i os, som vi længes efter at åbne helt for Gud, og bloke- 7

4 rer vores evne til at modtage livet fra Gud i hele dets fylde. Disse forhindringer kan tage mange former psykologiske (for eksempel vores frygt og ulægte sår), teologiske (for eksempel vores forvrængede billeder af Gud) og åndelige (for eksempel at vi stædigt holder fast ved en åndelig praksis, der ikke længere er frugtbar for os). Det er den slags blokeringer for åbenheden, Gud længes efter at fjerne, så vi kan blive mere og mere åbne for ham og modtage alt det, han gerne vil give os. Det er derfor, bøn har potentiale til at være så forvandlende. Ikke alene kan Gud gennem bøn berøre verden. Først og fremmest kan han gennem bønnen berøre og forandre os. Vi bliver hele mennesker, når vi lærer at leve i åbenhed over for Gud. Og når vi påvirkes af det Guds liv, der til stadighed flyder ind i os, berører Gud verden. Muligheden for forvandling er noget helt centralt i den kristne tro. Tænk på løftet om at blive født på ny eller hvis nu dette udtryk lyder for gammeldags eller ikke lige bliver brugt i din åndelige tradition på omvendelse eller åndelig vækkelse. De radikale ændringer, der synes at ligge i disse begreber, kan måske gøre os mismodige, når vi oplever de meget begrænsede fremskridt, som vores åndelige selvforbedringsprojekter resulterer i. Men udtrykkene minder os om, at kristendommen er bygget på håbet om, at i Kristus vil alting blive nyt. Forvandling er noget helt grundlæggende for spiritualitet. I modsætning til religiøsitet, der blot kan bestå af trosopfattelser og en trospraksis, indebærer spiritualiteten en rejse. Det er meget mere end identitet det er at vandre ad en vej. Dette er specielt tydeligt i den kristne spiritualitet, hvor de første efterfølgere af Jesus blev kaldt for Vejen. Og bøn har været helt afgørende for Vejen, siden de første disciple spurgte Jesus, hvordan de skulle bede. Bøn ville ikke fortjene betegnelsen spirituel eller åndelig praksis, hvis ikke den spillede en central rolle i denne dybe, indre forvand- 8

5 ling. Måske har du aldrig betragtet bøn på den måde det havde jeg heller ikke i rigtig mange år. Jeg var godt tilfreds med at tænke på bøn som en åndelig tjeneste, men havde aldrig set på den som det middel, Gud bruger for at gøre sit forvandlende arbejde i mig. Det har ikke alene forandret mit syn på bøn det har givet mig en anden forståelse af Guds rolle og min egen rolle i hele processen. Hvis du har lagt mærke til undertitlen på denne bog, undrer du dig måske over, hvad den gamle klosterpraksis lectio divina har at gøre med denne bønnens forvandlende dimension. Alt, hvad der kommer til os fra et kloster, opfatter du måske som fascinerende, men alligevel temmelig irrelevant for mennesker, der lever et travlt liv i det enogtyvende århundrede. Men det kunne ikke være mere forkert. For som jeg vil komme ind på senere, blev denne gamle bønspraksis netop udviklet til et forvandlende formål. Den blev forstået som en måde at åbne sig selv for Gud på, så man blev berørt, vækket, vejledt, opbygget og helbredt. Eller udtrykt på en anden måde: Det er en måde at åbne sig selv for Gud på, så vi kan blive født på ny, igen og igen, i en række af omvendelser, der tilsammen udgør denne gennemgribende forvandlende proces. Det er præcis den gave, som lectio divina giver os: En måde at forstå og praktisere bøn på, der er meget forskellig fra, hvordan de fleste af os forstår og praktiserer den, fordi den fører os til at åbne os selv for Gud, så Gud kan bede i os og gennem os. Vær derfor forberedt på, at du får både dit syn på bøn og din bønspraksis forandret. Hvis du ikke ønsker at lade dette ske, så læg hellere bogen væk, for så spilder du din tid. Så er bogen nemlig ikke noget for dig. Men hvis du søger en dybere åbenhed over for Gud og længes efter, at han skal få lov til at udføre sit guddommelige projekt med at gøre alting nyt i dig og i verden så læs bare videre. Hvis du har det sådan, er du årsagen til, 9

6 at jeg skrev denne bog. Jeg skrev den for at hjælpe dig til at se, at bøn er meget mere, end du nogensinde har forestillet dig hvordan noget, du måske aldrig har betragtet som bøn, faktisk er måder at åbne sig for Gud på. Jeg skrev den for at hjælpe dig til at bevæge dig fra bøn som noget, du gør eller værre: føler, du burde gøre til bøn som en måde at leve dit liv på. Jeg skrev den med den bøn i hjertet, at du og jeg ikke bare må være mennesker, der beder, men mennesker, hvis liv er bøn. 10

7 1. Mere end du kan forestille dig HVIS VI skal være ærlige, må de fleste af os indrømme, at bøn ofte mere er en pligt end noget, der kommer spontant, fordi vi har lyst til at bede. Jeg tror, at en del af forklaringen er, at bøn ofte bliver beskrevet som en åndelig disciplin eller en god vane. Gode vaner har vi brug for, når det gælder ting, vi ikke gør naturligt, men føler vi burde gøre, fordi det er godt for os. Som du nok har lagt mærke til, har de fleste børn ikke brug for at få at vide, at de skal lege. Men for voksne kan det være nødvendigt at gøre leg til en god vane, som måske endda viser sig at være gavnlig for helbredet! Som vi skal se, er bønnen sjælens naturlige sprog. Der er noget alvorligt galt, når det føles som noget, vi burde gøre. Men det virkelige problem og den egentlige misforståelse er, at vi tænker på bøn som noget, vi gør. I stedet skal vi forstå bøn som noget, Gud gør i os. Vores andel af bønnen handler meget mere om samtykke åbenhed end om aktiv handling. Denne åbenhed er, som vi skal se, dybest set, at vi siger ja til Guds invitation til et kærligt møde med ham. Bøn er så meget mere, end vi nogen sinde ville kunne forestil- 11

8 le os, fordi Gud er så langt større, end vores forstand kan rumme og endda vores fantasi. Det er derfor, apostlen Paulus bad til den Gud, som formår at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår (Ef 3,20). Og det er derfor, Jesus i bjergprædikenen opfordrer os til at se på markens blomster i deres utrolige skønhed, når vi bekymrer os for vores daglige fornødenheder (Matt 6,25-34). Hans pointe er, at når selv ikke Salomon i al sin pragt var klædt som disse vilde blomster, og når Gud klæder markens græs så må vi stole på, at Guds omsorg for os vil være endnu mere ufatteligt overstrømmende. Bøn er blandt andet at sige noget til Gud enten inden i dig selv eller højt, hvad enten det så er ønsker eller forbøn, som du selv formulerer, eller det er bønner, der er skrevet af andre. Men det er meget mere end det. Det kan også være at læse et afsnit i Bibelen og lytte efter et personligt ord fra Gud til dig, bevæge dig meditativt gennem begivenhederne omkring korset, tænde et lys i kirken eller i dit hjem, lade musik drage din egen ånd mod Guds Ånd, bekræfte din tro ved at læse eller recitere trosbekendelsen, se tilbage på din dag og lægge mærke til, hvor og hvordan Gud har været til stede i den, meditere over Bibelen og overveje dens betydning for dit liv, lade perler glide gennem hænderne som en ramme for meditation, lade din sult gennem en fasteperiode drage din opmærksomhed mod Gud, overveje, hvor velsignet du er, og svare med taknemlighed, gentage et mantra (f.eks. Kom, Herre Jesus eller Min Gud er mit alt ), der flytter bønnen fra bevidstheden til det ubevidste og fra hjernen til hjertet, 1 12

9 fejre nadveren (eukaristien), gå en lang tur, mens du gentager Jesus-bønnen ( Herre Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over mig synder ), bekende dine synder og bede om tilgivelse, dufte til røgelse under liturgien og lade din ånd blive draget mod Gud, gå en kontemplativ tur, der flytter dig fra selvoptagethed til bevidsthed om Gud, gøre korsets tegn eller bøje dig for et alter eller et krucifiks, sidde i stilhed og lade dit hjerte blive draget mod Gud gennem en stille gentagelse af et af dine yndlingsnavne for Gud, læse liturgiske eller andre skrevne bønner, sige Fadervor meditativt, være opmærksom på dit åndedræt ånde Gud ind ved hver indånding og give Gud til verden ved hver udånding, lade sind og ånd vende sig mod Gud, mens du hører kirkeklokker eller ser på et tændt lys eller andre af den uendelige række ting, der kan drage din opmærksomhed tilbage til Gud, synge eller grunde over ordene i en yndlingssalme eller -sang, meditere foran en ikon eller et bibelsk kunstværk, lade dit hjerte udtrykke taknemlighed over en solnedgang, en storm, en blomst eller et træ. Noget af dette forekommer måske fremmed for dig, måske så langt væk fra din åndelige tryghedszone, at du spekulerer over, om det virkelig kan kaldes kristen bøn. Men alt sammen har det været meget berigende for kristne på tværs af kirkeskel op gennem århundrederne det er kristne former for bøn, som har meget at lære det menneske, der ønsker at være opmærksom på Gud og lydhør over for ham. Dog er det meget vigtigt at være klar over, at intet af alt dette automatisk er bøn. På samme måde som ord og tanker rettet 13

10 mod Gud heller ikke automatisk er bøn. Men alle disse ting ja, faktisk hele livet kan blive bøn, når de gives til Gud i tro og åbenhed. Det er den underliggende hjertets rettethed, der gør noget til bøn. Uden et hjerte, der er åbent for Gud i tro, kan det måske se ud som bøn eller lyde som bøn, men det er alligevel ikke ægte kristen bøn. Ægte bøn begynder altid i hjertet og følges af, at vi åbner vores selv, mens vi vender os til Gud i tro. De måder, som Gud kan kommunikere med os på, er uendeligt mere kreative og forskellige, end vi kan forestille os. Derfor er de måder, vi kan kommunikere med Gud på, tilsvarende mere mangfoldige og rige, end de fleste af os oplever. Vækst i bøn er at lære at åbne mere og mere af sit selv for Gud. BØN SOM SAMTALE Men hvad er bøn? Jeg kan huske, at jeg som barn fik det svar, at bøn er en samtale med Gud. For at opmuntre mig til at praktisere en sådan samtale med Gud, gav mine forældre mig min første bog om bøn til min tretten års fødselsdag. Den hed Bøn: at tale med Gud, og i den læste jeg, at bøn kan være noget så enkelt som at tale, inden i mig selv eller højt, til Gud præcis som jeg gjorde til andre mennesker. 2 Det var en ret virkningsfuld lærdom. Det blev grundlaget for en praksis, der har tjent mig rigtig godt siden da, nemlig jævnligt at tale med Gud i løbet af min dag. Tit er det en hurtig bøn for en, jeg møder eller kommer i tanke om, og som jeg beder Gud om at velsigne. Det kan også være i form af nogle ord til tak, når jeg bliver opmærksom på, hvor velsignet jeg er som lige nu, hvor jeg takkede Gud for mine forældre, som gav mig bogen om bøn, og for dens forfatter, som lærte mig så meget. Nogle gange er det kun et enkelt ord: Hjælp! Uanset længden eller indholdet af samtalebønnen har den lært mig noget vigtigt: At min relation til Gud bliver styrket, når jeg 14

11 taler med ham gennem dagen, fordi det minder mig om, at jeg er i kontakt med Gud, og at han er med mig, uanset hvor jeg er, og hvad jeg er i gang med. Jeg må dog erkende, at der gik rigtig lang tid, før jeg for alvor begyndte at opleve kontakten med Gud som samtale. I årtier var mine bønner ikke andet end monolog. Det var kun mig, der talte, og jeg aldrig så meget som overvejede, at Gud måske gjorde andet end bare at lytte. Problemet lå ikke i, at jeg havde en forkert forståelse af bøn, men at jeg ikke tog den fulde konsekvens af min forståelse. Hvis jeg for alvor havde troet, at bøn var samtale, ville jeg ikke have været nær så uforskammet, som jeg var. Jeg ville have talt mindre og lyttet mere. Den gode nyhed er, at Gud altid rækker ud imod os og åbenbarer sin kærlighed for os og han er stadigvæk lige så meget Åbenbaring, som han er Kærlighed. Samtalebønnen begynder altid hos Gud, den begynder ikke hos os. Bøn er vores svar på Guds invitation til at møde ham. Samtalebønnen er allerede begyndt, fordi Gud allerede har rakt ud rakt ud for at søge vores opmærksomhed og respons. Indtil vi lærer at forholde os til den Gud, der allerede er nærværende og kommunikerende, vil vores bønner aldrig blive mere end et produkt af vores egne tanker og vores egen vilje. Men bøn har potentiale til at blive meget mere end det. Den kan blive vores ånds svar på Guds Ånd, når vi åbner hele vores væsen for den Gud, der bor i vores inderste og længes efter at møde os der. Problemet i at forstå bøn som samtale er, at bøn er meget mere end kommunikation. Reducerer vi den til samtale, gør vi den til en simpel mental aktivitet ord og tanker som et produkt af den venstre hjernehalvdel. Bøn har med forstanden at gøre, men er ikke begrænset til den. Gud vil gerne engagere mere af os end vores hjerne, nemlig hele vores væsen. Den fantastiske sandhed er, at jeg kan bede til Gud uden at tale til Gud, og 15

12 uden overhovedet bevidst at tænke på Gud. Hvis ikke det var sådan, hvordan kunne vi så nogensinde håbe på at opnå det ideal af uophørlig bøn, som vi opfordres til i Bibelen? (1 Thess 5,17; Ef 6,18). Vi kan selvfølgelig ikke tænke på Gud hele tiden. Vi kan heller ikke tale til Gud hele tiden. Men bøn kan blive en lige så grundlæggende bestanddel af vores daglige liv som det at trække vejret. Den kan blive en integreret del af livet, i stedet for kun at være en religiøs praksis eller en åndelig disciplin. BØN SOM FÆLLESSKAB Et bedre udgangspunkt for en dækkende forståelse af bønnens spændvidde er at betragte den som fællesskab med Gud. Fællesskab indebærer også samtale, men er meget bredere. Fordi fællesskab også indbefatter forening, ikke kun nærhed og kontakt, rummer det mere intimitet end blot samtale. Vi er, som Paulus minder os om, i Kristus, ligesom Kristus er i os. Den sprogbrug afspejler den sammenblanding, der er en del af ægte fællesskab. Det bliver ikke meget mere intimt end dette en intimitet, der er baseret på den virkelighed, at der eksisterer en mystisk forening med Kristus, allerede nu, ikke bare som et håb engang ude i fremtiden. Vores erfarede kendskab til denne virkelighed kan være nok så begrænset. Men foreningen er virkelig nok, også her og nu. Og det fællesskab, vi kan opleve i bønnen, er også virkeligt så virkeligt, at det mere end noget andet, jeg kender til, har kraften til at forvandle os fuldstændigt. Den gode nyhed er, at vi for at være i bøn ikke behøver at tale til Gud og ikke engang tænke på ham. Vi kan simpelthen være sammen med Gud. Det er fællesskabets natur. Det er ikke afhængigt af en konstant kommunikation. Tænk på et menneske, du elsker og oplever et dybt fællesskab med. Ord er utvivlsomt en del af jeres samvær, men prøv at lægge mærke til, hvordan de også kan 16

13 forsvinde, når I glider ind i en oplevelse af bare at være sammen i et nærvær uden ord. Det samme kan ske i bønnen. Det er kærligheden, der gør dette muligt, og det er kærligheden, der gør bønnens fællesskab så berigende og forvandlende. Fællesskabet med Gud er svaret på hjertets dybeste længsler, fordi Gud er kærlighed. Bøn er en relation. Det er en dialog, der er baseret på et dybtgående personligt møde. Og fordi Gud er kærlighed, kan Gud kun blive mødt helt og fuldt i kærlighed. AT VÆRE I KÆRLIGHEDEN Vi kan derfor sige, at bøn er at være i kærligheden. 3 Det kan forstås på to måder, som begge er sande, og som hver for sig peger hen på den anden for at få sin fulde betydning. I den første forståelse af udtrykket kan vi sige, at bøn er at elske Gud. Som Johannes af Korset skriver: Fordi Gud er kærlighed, kan han kun erkendes i og gennem kærlighed. Fællesskab med Gud fører derfor naturligt til en stadig dybere erkendelse af Guds kærlighed til os, og som svar på den af vores kærlighed til Gud. Men når vi taler om bøn som at være i kærligheden, minder det os også om, at det er i bønnen, vi bliver bevidst om vores væren i Gud. Bøn er ikke, hvad vi gør. Det er en tilstand. Eller mere præcist: Det er at hvile i den virkelighed, at vi er i Gud. Det er vores grundlæggende identitet. Det er den skjulte, men dybeste sandhed om vores eksistens. Vores væsen har ikke nogen mening adskilt fra relationen til Guds væsen. Den eneste mulighed for at blive den, jeg dybest set er, hviler i det evige JEG ER. På grund af dette JEG ER kan også jeg være. Fordi det evige JEG ER er kærlighed, kan jeg erfare fællesskab med Gud i kærlighed. Det er det, der gør det muligt for mig at blive fuldt og helt menneske, for fuldt og helt at blive den, jeg er i Kristus. Og at blive 17

14 dét har i høj grad med bøn at gøre ikke som noget, jeg præsterer, men som en måde at være i kærligheden på, at være i Gud på. Det er derfor, Teresa af Avila siger, at det vigtige i bøn ikke er at tænke meget, men at elske meget. 4 Hovedet er slet ikke et dårligt sted at begynde bønnens rejse. Men hvis bønnen bliver der alt for længe og ikke lidt efter lidt synker ned i hjertet, vil den uundgåeligt blive frustreret og ufrugtbar. Når vi tillader bønnen at sive fra hjernen ned i vores dybder, vil det give Gud adgang til disse dybder. Da og kun da kan bøn spontant vokse frem som Guds virke i os. Og når den gør dét, bliver bønnen den strøm af levende vand, der vælder frem fra vores inderste. Den bliver ligesom at aflytte Guds kærlige samtale med sig selv, mens den samtale passerer gennem os. Vores relation til Gud begynder ikke nødvendigvis i kærlighed, men den vil aldrig blive markant dybere, før vi får et personligt møde med Kærligheden. Jo mere vores væsen bliver rodfæstet i Guds kærlighed, jo mere begynder bønnen at flyde fra vores hjerter, ikke kun vores hjerner. Det er derfor, det var Paulus bøn, at vi måtte kende bredden og længden og højden og dybden i Guds kærlighed og fyldes med den, til hele Guds fylde nås (Ef 3,14-19). Kristen bøn er et personligt møde i kærlighed, med Kærligheden. Det er et hjertets fællesskab med kilden til al kærlighed, med kilden til hele vores eksistens. Måske har du hørt historien om en mand, som jeg her vil kalde Juan. Hver dag når mørket var ved at falde på, gik Juan ind i en lille kirke på vej hjem fra arbejde med sin sikkerhedshjelm i hånden, ofte snavset eller i hvert fald støvet, og selvfølgelig træt. Så sad han stille bagerst i kirken i fem-ti minutter, inden han rejste sig for at gå hjem. Kirkens præst så ham gøre dette dag efter dag, måned efter måned, og en dag gik han hen og sagde til ham, at han var glad for, at han brugte kirken på den måde. Juan takkede præsten for, at kirken altid var åben, så han kunne komme 18

15 ind, og fortalte ham, at det var et meget vigtigt tidspunkt på dagen for ham. Præsten spurgte ham, på hvilken måde det var vigtigt. Juan svarede, at det var hans tid sammen med Jesus. Han fortsatte: Jeg kommer bare ind, sætter mig ned og siger: Jesus, det er Juan. Og hvad sker der så? spurgte præsten. Tja, svarede han, så siger Jesus: Juan, det er Jesus, og vi er lykkelige for bare at kunne tilbringe lidt tid sammen. Det er ikke sikkert, at Juan var klar over det, men han havde fundet ind til det helt centrale i bønnen. Han elskede Gud og elskede at bruge tid sammen med ham. Bøn er ikke bare en præsentation af ønsker selv om det at komme til Gud med alt, hvad man har på hjerte, er en både helt legal og vigtig del af bønnen. Det er heller ikke bare en metode til at lette sin samvittighed. Dybest set er bøn at være sammen med sin Elskede. Det er relation. Det er at sige ja til Guds invitation til stævnemøde. Det er således mere et gensvar end en aktiv handling. Det er at åbne sig for Guds virke i sit hjerte, i det inderste af sin eksistens. REJSEN IND I KÆRLIGHEDEN I takt med at vores kærlighedsrejse med Gud udvikler sig, gør bønnen det samme. Det er uundgåeligt, fordi bønnen er omdrejningspunktet for vores relation til Gud. Bøn er Guds virke i os. Vores andel er blot at tillade den guddommelige kærlighed at forvandle vores hjerter, så vores kærlighed til Gud vil være et gensvar på hans kærlighed til os, ikke et resultat af vores anstrengelser. Vejen til et liv i bøn forstået som et personligt møde med Gud er at lade bønnen blive Guds ansvar. Vi kan lige så lidt producere et ægte kærlighedsmøde, som vi kan forvandle vores stenhjer- 19

16 ter til kærlighedshjerter. I disse anliggender kan vi ikke gøre andet end at vende vores ansigt mod Gud og modtage den kærlighed, som vores sjæle så desperat længes efter. Den kristne åndelige rejse er et svar på Guds invitation til et personligt kærlighedsmøde. Bøn er både vores svar og stedet for mødet. Vækst i bøn er vækst i kærlighedens relation til Gud. Thomas Green sammenligner faserne i denne vækst med faserne i udviklingen i et romantisk forhold. 5 Den første fase i bøn, mener han, er bejleriet at man lærer Gud at kende. Da det ikke er muligt virkeligt at elske det, vi ikke kender, må et kærlighedsforhold begynde med, at man lærer den elskede at kende. Når det gælder Gud, må begyndelsen være meditation over Bibelen. Det kunne også bestå i, at vi bruger vores fantasi til at møde Jesus i begivenhederne i hans liv på jorden og ser os selv, med vores egen konkrete personlige historie, som en del af disse begivenheder. I denne fase er bønnens mål at lære den Gud at kende, som gør kur til os. Den anden fase i bønnen er hvedebrødsdagene. Her oplever vi en overgang fra kendskab til erfaring, fra at kende med hovedet til at kende med hjertet. Meditation begynder lidt efter lidt at kræve mindre anstrengelse. Vores forhåbninger begynder at blive virkeliggjort, og erfaringer med Gud kommer mere frit og naturligt, uden at vi skal kæmpe os til dem. Vi oplever glæden ved bare at være sammen med Gud ligesom gode venner glæder sig over at være sammen. De planlægger ikke deres samtale og analyserer ikke deres venskab. De tænker ikke engang så meget på hinanden, når de er sammen. De er bare glade for at være sammen, uanset hvad der foregår. Det er Juan og Jesus. Efter hvedebrødsdagene kommer den tredje fase, som Thomas Green kalder bevægelsen fra synlig kærlighed til sand kærlighed. Det svarer til det daglige liv i et ægteskab. Og ligesom man i ægteskabet både oplever et stadig dybere venskab, men også 20

17 tørre, rutineprægede perioder og i det mindste lejlighedsvise konflikter, sådan vil også bønnens rejse uundgåeligt indeholde både opmuntring og fortvivlelse. Hvis ikke du kender til fortvivlelse i bønnen, så har du endnu ikke bedt særligt længe! Jeg har selv oplevet lange perioder, hvor jeg følte, at mine bønner kun rumsterede rundt i mit hoved, men ikke nåede frem til Gud. Men som vi skal se, har også fortvivlelsen et guddommeligt formål. For her, i disse tørkeperioder i bønnen, kan vi lære at drikke levende vand fra dybe kilder på måder, der ikke er afhængige af vores følelser. Det er i disse mørke nætter, at vores sjæl kan lære at orientere sig ud fra troen, i stedet for det synlige. MERE END DU KAN FORESTILLE DIG Bøn er meget mere, end du nogensinde kan forestille dig, fordi Gud er så meget større, end vi kan rumme. Vi er omgivet af guder, der er alt for små til at kunne klare opgaven at adressere vores dybeste længsler, for slet ikke at tale om verdens mest presserende problemer. Vores barndoms Gud vil aldrig være tilstrækkelig til disse opgaver. Den måde, vi lærte at forstå Gud og relatere til ham på i hjem, kirke og samfund, er ofte alvorligt begrænset, og nogle gange foruroligende forkert. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi er åbne over for, at vores syn på Gud udvider sig og udvikler sig. Det syn på Gud, der tæller i den forbindelse, er ikke det officielle syn, du måske bekender dig til, hvis du forsøger at holde dig inden for rammerne af den ortodokse lære. Det afgørende er det syn, som er kernen i din erfaring af Gud, og som ligger til grund for din oplevelse af livet. Dette vil normalt være din barndoms Gud. Denne Gud er, på godt og ondt, ofte forbløffende hårdfør selv i mødet med senere undervisning, der overbeviser dig om, hvor meget denne Gud adskiller sig fra den Gud, 21

18 man møder i Jesus. Jeg tænker blandt andet på de mange mennesker, jeg kender, som lever under en enorm byrde af skyld, der har forbindelse med den strenge, straffende Gud, de mødte i deres barndom. Ingen steder føler de sig i sikkerhed for den lurende tilstedeværelse af den Gud, der er skabt i forældrenes eller religiøse autoriteters billede. Endnu mere almindelig er måske det store antal mennesker mænd og kvinder der har svært ved at relatere til en Gud, der forekommer så entydigt maskulin. I begge tilfælde vil bønnen blive stærkt præget af disse billeder af Gud, der er rudimenter af undervisning og erfaringer i barndommen og ikke formet af den virkelige Gud, der inviterer os ind i kærlighedens fællesskab. Jeg har talt om Guds kærlighed og har derfor allerede været inde på betydningen af, at vores syn på Gud er baseret på nåden. Jeg vil sige mere om dette senere, men vil her kort kommentere en enkelt dimension af vores gudsbillede, som i høj grad kan begrænse vores erfaring af Gud, nemlig Guds køn. Mit anliggende er ikke at bidrage til en teologisk debat, men i pagt med bogens sigte at gøre opmærksom på, hvordan vores måde at bede på følger af vores syn på Gud. Jeg har længe været optaget af den kendsgerning, at Gud tilsyneladende entydigt er maskulin ikke fordi jeg har haft et dårligt forhold til min far, men snarere fordi jeg har haft et godt forhold til både min far og min mor. Min barndom viste mig hen til en Gud, der var en kilde til både det mandlige og det kvindelige, og som blev afspejlet af begge. Alligevel relaterede jeg til Gud som en mand, fordi titlen Fader gjorde det vanskeligt at forestille sig andet. Og Jesus var jo mand selv om han er et stykke fra mandlige stereotyper i både det første og det enogtyvende århundrede. Det resulterede i nogle intellektuelle overvejelser om, hvordan en kønsbestemt Gud kunne være kilde til både mænd og kvinder, men meget vigtigere: det holdt de dele af mig, der 22

19 relaterede bedst til kvinder, ude af min bøn og mit møde med Gud. Hvor begejstret blev jeg ikke, da jeg opdagede, at den ældste kristne tradition forbandt Helligånden med de feminine elementer i guddommen. Det var meget mere end en teologisk nyhed for mig. Det begyndte straks at få indflydelse på mine erfaringer i bønnen. Efterhånden som årene er gået, har jeg lært at bringe mere af mig selv til den Gud, som er meget mere end enten det mandlige eller det kvindelige, men rummer begge dele. Nogle gange beder jeg til Guds Ånd, som jeg betragter og relaterer til som feminin. Men når jeg beder til Faderen eller Jesus, er begge i min forestilling maskuline. Jeg tror ikke, at Helligånden er kvinde, og jeg tror ikke, at Gud Fader er mand. Gud er hævet over køn, samtidig med at han er kilden til både det maskuline og det feminine. Men i takt med at min måde at tænke på Gud og relatere til ham på har udvidet sig, er mine erfaringer i bønnen blevet meget bredere, end jeg kunne have forestillet mig. Jeg tror ikke, at mine tanker om Gud, eller nogens tanker om Gud, fuldstændigt indfanger eller forklarer det Ultimative Mysterium. Det er derfor, jeg understreger, at pointen her ikke er teologisk, men sigter på det åndelige liv. Og pointen er, at Gud er meget mere, end vi kan rumme, så vi må omgås vores forestillinger om ham med forsigtighed og ydmyghed, så vores erfaringer i bønnen ikke bliver begrænset af dem. GØR DET PERSONLIGT Men nok om mine erfaringer med bøn, lad os vende os mod dine. Måske er dine bønner mere pligt end hengivelse, mere en sag for hovedet end for hjertet. Måske kender du 23

20 intet eller kun lidt til det hellige kærlighedsforhold, jeg har beskrevet. Bliv ikke mismodig, hvis det er tilfældet, men lige så vigtigt: stil dig heller ikke tilfreds med det. Husk, at bøn mere er et spørgsmål om åbenhed end om aktiv handling. Stol på, at dit bønsfællesskab med Gud er blevet til på Guds initiativ, ikke dit. Din andel af det er blot at gøre plads til Gud, vende dig til Gud med opmærksomhed og åbenhed. Tænk ikke på det som en pligt. Hør det som en invitation til et rigt og ægte liv, som en invitation til det kærlighedens møde, som bønnen er. Stil dig ikke tilfreds med mindre end at kende Gud i kærlighed. Det begynder med at lære dybderne i Guds kærlighed til dig at kende. Vi har alle sammen brug for regelmæssigt at vende tilbage til denne lærdom. Faktisk kan vi aldrig få nok af den. Alt andet, der kræves af dig i livet din kærlighed til Gud, dig selv og andre alt sammen udspringer det af dit personlige kendskab til Guds overstrømmende kærlighed til dig. Brug nogle få minutter, nu eller senere, mens du i bøn reflekterer over det, der er blevet præsenteret for dig i dette kapitel. 1. Hvordan vil du beskrive din kommunikation med Gud? Er samtalebøn korte bønner i løbet af dagen en del af den? Hvis ikke, overvej om det vil være muligt for dig at styrke din relation til Gud på den måde. Hvordan indgår Guds kommunikation til dig i jeres dialog? Hvordan kunne din oplevelse af bønnen ændre sig, hvis der blev mere plads til at lytte til Gud? Er der hindringer, der gør det vanskeligt at finde den tilstrækkelige ro og stilhed? 24

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere