Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen"

Transkript

1 Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Forskningsopgave FT

2 Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen år i almen praksis. Kan optimeret opportunistisk screening for chlamydia trachomatis med hjemmeopsporing i almen praksis af årige, signifikant ændre forekomsten af chlamydia trachomatis hos denne aldersgruppe? Ved optimeret opportunistisk screening tilbydes alle unge kvinder og mænd under 25 år en hjemmetest i lægekonsultationen en gang årligt uanset kontaktårsagen. Resume Chlamydia trachomatis (CT) er en udbredt seksuel overførbar sygdom blandt unge. Der er betydelig risiko for alvorlige komplikationer hos kvinder med ubehandlet chlamydiainfektion, herunder infertilitet, ektopisk graviditet og kroniske underlivssmerter. MTV-rapporten Screening for klamydia med hjemmetest fra konkluderede, at Hjemmetest af alle unge med partneropsporing vil kunne reducere forekomsten CT fra 5% til ca. 1% over en kort årrække. Imidlertid er der fra offentlig side ikke iværksat program for screening af unge for CT med hjemmetest. Via litteraturstudie har vi søgt viden, der beskriver opportunistisk CT screening i almen praksis og dennes betydning for forekomsten af CT i baggrundsbefolk-ningen. Udfra disse data har vi estimeret og kvantificeret effekten. Vi konkluderer, at optimeret opportunistisk screening og opsporing med hjemmetest af unge årige i almen praksis vil kunne halvere prævalensen af CT fra 7% til 3,29% over en 5 årig periode i aldersgruppen. Baggrund Chlamydia Trachomatis (CT) har gennem mange år været en udbredt seksuel overførbar sygdom blandt unge. Forekomsten af CT var stigende i 90`erne og har de seneste år været stagnerende. Blandt unge årige i Danmark er prævalensen anslået til 5-8%. Det vides at 50-75% af infektionerne er asymptomatiske. Der er betydelig risiko for alvorlige komplikationer hos kvinder med ubehandlet chlamydiainfektion, herunder infertilitet (2,4%), ektopisk graviditet (1,6%) og kroniske underlivssmerter (3%) 1. Ubehandlede infektioner hos mænd kan kompliceres af epididymitis. MTV- rapporten Screening for klamydia med hjemmetest fra konkluderede at; WHO s grundlæggende 10 kriterier for screening er opfyldte. Hjemmetest af alle unge med partneropsporing vil kunne reducere forekomsten CT fra 5% til ca. 1% over en kort årrække (figur 1.) Strategien med årlig hjemmetest og partneropsporing vil være økonomisk rentabel efter 4. screenings år. I denne beregning indgår bl. a, antal undgåede alvorlige komplikationer, øgede testomkostninger, øgede omkostninger til behandling af klamydia som følge af øget screening og partneropsporing, sparede behandlingsomkostninger som følge af færre komplikationer på grund af den øgede screening samt en produktionsgevinst som følge af færre sygedage på grund af færre komplikationer. 2

3 Figur 1 Hjemmetest til screening suppleret med partneropsporing med Hjemmetest. Tiden fra år 0 til år 20 er det nuværende program i Danmark i den pågældende aldersgruppe. Til tiden 20 år sker der en ændring i strategi (hjemmetest til screening suppleret med partneropsporing med hjemmetest) På trods af anbefalingerne fra MTV- rapporten har man fra offentlige side (endnu) ikke iværksat program for screening af unge for CT med hjemmetest. Med den nuværende diagnostiske strategi foretages årligt ca prøver, hvoraf 90% tages i almen praksis. Cirka halvdelen af prøverne tages, fordi patienten henvender sig med et problem, der kan relateres til klamydia. Den anden halvdel tages som screeningsprøver, når patienten er hos lægen i andet ærinde, som kræver underlivsundersøgelse som f.eks. screening for livmoderhalskræft. Der er imidlertid et misforhold mellem aldersgruppen, hvor klamydiahyppigheden er størst, og de personer, som får foretaget screening for klamydia i almen praksis. Ifølge klaringsrapport om CT 2 anslås det, at vi kun finder en tiendedel af mændenes infektioner og knap halvdelen af kvindernes. Der er således et stort reservoir i befolkningen, især hos mænd. I de nationale retningslinier 2,3 anbefales det at undersøge følgende fire grupper af personer for CT infektion: 1) patienter, som har symptomer, der kan skyldes klamydia eller har anden seksuelt overført sygdom. 2) seksualpartnere til personer, som har fået påvist klamydia eller har anden seksuelt overført sygdom. 3) før indgreb, hvor instrument føres gennem livmoderhalsen og ind i livmoderen (transcervikal procedure f.eks. før provokeret abort og oplægning af spiral). 4) en gang årligt hos seksuelt aktive kvinder under 25 år og uden symptomer. De unge mænd er således omfattet af punkt 1 og 2, men mærkelig nok ikke af punkt 4, selvom der er udbredt enighed om at prævalensen blandt unge mænd og kvinder er den samme! 3

4 Umiddelbart vil det altså virke naturligt også at anbefale én årlig test hos mænd under 25 år. En måde at nærme sig dette på kunne være en mere struktureret opportunistisk screening, hvor både unge kvinder og mænd under 25 år tilbydes en hjemmetest uanset kontaktårsagen til egen læge. Strategien for opsporing af CT er aktuelt en blanding af tests hos personer med symptomer på CT, partneropsporing og opportunistisk screening. Vores beregninger tager udgangspunkt i et optimeret og systematiseret opportunistisk screeningsprogram. Der findes gode diagnostiske tests til hjemmebrug for både mænd (urinundersøgelse med sensitivitet tæt på 100%) 1 og kvinder (vaginalpodning med sensitivitet på %) 1 Formål At undersøge om optimeret opportunistisk Screening for CT i almen praksis af årige incl. partneropsporing, signifikant kan ændre forekomsten af CT hos denne aldersgruppe. Metode Projektet gennemføres som et litteraturstudie. Ved bl.a. søgning på PubMed er der søgt valide data/litteratur, der beskriver opportunistisk CT screening i almen praksis og dennes betydning for forekomsten af CT i baggrundsbefolkningen (15-25 år). Ud fra disse data er det forsøgt at kvantificere effekten. For at få data til at beregne eller opnå relevante estimater har vi søgt at finde valide estimater for følgende forhold: 1 Prævalensen af CT hos unge. Om der er forskel i prævalencen af CT hos unge i baggrundsbefolkningen kontra prævalensen af CT hos unge i lægens venteværelse. 2 Andelen af asymptomatiske infektioner. 3 Effekten af partneropsporing. Andelen af partnere der afleverer CT prøve og antal positive tests fra partnerne. 4 Andelen af unge som kommer i praksis i løbet af 1 år. Andelen af disse unge som man får testet mindst en gang årligt. 5 Hvor mange smitter en CT smittet person før infektionen opdages og behandles eller tabes spontant Anvendte datakilder Litteraturstudier: Initial litteratursøgning blev foretaget i PubMed fra 1990 til 2007 primært på ordene [opportunistic screening] OR [practice] AND Chlamydia trachomatis. Søgningen blev begrænset til kun engelsksprogede og dansksprogede artikler. Abstracts blev gennemlæst, og publikationer, som fandtes at dække området for denne opgave, blev rekvireret og gennemlæst. Herudover blev der lavet manuel søgning, hvor referencelisterne fra de fundne artikler blev gennemgået, med det formål at identificere relevante publikationer, som ikke er medtaget i PubMed. 4

5 MTV rapporten: Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. Herunder gennemgang af relevante kilder/artikler fra MTV rapportens referenceliste. Vejledning ved Praktiserende læge, seniorforsker, phd. Morten Bondo Christensen Resultater Ad 1: Prævalensen af CT hos unge I 1994 er der i Danmark indført et obligatorisk laboratoriemeldesystem for antal klamydiaundersøgelser og antal positive prøver. Siden er der undersøgt ca prøver årligt. Ca. 90% af alle undersøgelser rekvireres af alment praktiserende læger. Der findes kun landsdækkende tal for det samlede antal undersøgte prøver. Det vides således ikke, hvor mange personer (mænd og kvinder), der undersøges, i hvilken aldersgruppe og af hvilke årsager. Siden 1994 har det årlige antal af positive prøver ligget konstant på omkring Hyppigheden af positive prøver ligger således på ca. 5% (13.500/ ), men dette siger ikke noget om den reelle hyppighed af klamydia i befolkningen, men er alene et udtryk for, hvor mange af de tagne prøver, der findes positive 1. Tabel 1. Prævalensen af CT i forskellige danske undersøgelser 1 I en stor engelsk undersøgelse 4 af unge fra 2002, har man fundet en prævalens af CT på omkring 7,9% (95% CI: 7,1%-8,8%), hos asymptomatiske unge som screenes opportunistisk i almen praksis (14,6% CT ved symptomer). I en dansk artikel fra , har man undersøgt prævalencen af CT infektion, hos de testede, i forhold til alder, køn og den tilgrundliggende årsag til CT testen. Undersøgelsen viste, at der udføres flest test hos de årige, men prævalencen er størst hos de årige (7.2%; 95% CI: 5.4%-9.3%). En fjerdedel af alle chlamydia tests bliver udført hos kvinder over 30 år, og her fandt man kun en prævalens på 1.3%. 5

6 Tabel 2. 5 med Lægens begrundelse for at undersøge for chlamydia Det ses, at mere end 90% af de undersøgte er kvinder, og at i alt 56,5% af prøverne tages hos kvinder uden symptomer som led i screening. Dette sker oftest i forbindelse med besøg hos lægen af anden årsag, hvor en gynækologisk undersøgelse er indiceret (opportunistisk screening), som f.eks. ved screeningsundersøgelse for cervixcancer. Af ovenstående tabel ses at antal tests som tages på grund af symptomer og partneropsporing udgør 27,1% af total antal prøver. Som led i en mere intensiveret opportunistisk screening for CT, vil dette tal falde yderligere. Vi antager derfor, at der ikke vil være forskel på prævalencen af CT hos unge i baggrundsbefolkningen kontra prævalensen af CT hos unge i lægens venteværelse, når en intensiveret opportunistisk screening er indført. 6

7 Figur 2 5 viser sammenhængen mellem alder og prævalens for personer undersøgt som led i opportunistisk screening i almen praksis. Prævalensen hos kvinder uden symptomer i aldersklassen 25 til 30 år er 3,6%, så det kan diskuteres om denne gruppe skal indgå i opportunistisk screening. 31% af screeningsundersøgelserne blev udført på kvinder over 30 år, hvor prævalensen kun er 1,3%, hvilket giver stor risiko for falsk positive resultater (Med så lav prævalens stiller det store krav til en tests specificitet for ikke at få for lav pos. prædiktiv værdi, hvorfor det næppe er rimeligt, at denne gruppe skal indgå i opportunistisk screening. Man skal her også tage i betragtning, at det kan være ganske belastende for mange parforhold, hvis der fremkommer en postiv/falsk positiv chlamydiatest). Konklusion: Undersøgelserne tyder på at prævalencen af CT hos unge mellem 16 og 25 år i Danmark ligger mellem 5-8%. Ad 2: Andelen af asymptomatiske infektioner. Andelen af asymptomatiske CT infektioner er fundet til at være er 50-75%. 1,2 Ad 3: Effekten af partneropsporing. Partneropsporing ved infektion med klamydia er en naturlig del af behandlingen både for at mindske risikoen for reinfektion hos index-patienten, men også for at mindske yderligere smittespredning. Det er således oplagt at sammenkæde diagnostik og partneropsporing. Blandt nuværende partnere til individer smittede med klamydia er prævalensen mellem 25% og 75%. 1 7

8 Effekten af hjemmetest til partneropsporing for nuværende/sidste partner. Tabellen viser, hvor stor en del af klamydiasmittede, som opnår at få mindst en partner undersøgt for klamydia. Hjemmetest Test hos egen læge Klamydiasmittede index-kvinder 74% (166/223) 41% (78/191) Klamydiasmittede index-mænd 47% (38/81) 13% (9/67) Effekten af nuværende strategi for partneropsporing er således at 41% af kvindelige smittede formår at få mindst en nuværende/tidligere partner testet for CT hos egen læge. Det tilsvarende taler for mænd 13%. Af Tabellen fra MTV rapporten 1 fremgår også, at over 3 gange så mange mænd (3,62) og næsten dobbelt så mange kvinder (1,80) bliver undersøgt ved partneropsporing, hvis man kan blive testet med hjemmetest, end hvis man skal til lægen for at blive testet. Med ovenstående kønsfordeling vil man med hjemmetest i f.h.t. test ved e.l. opnå, at ca dobbelt så mange* bliver undersøgt. Hvis det antages, at 50% af partnerne til klamydiasmittede også er klamydiasmittede, vil ca 50% flere testes positive og modtage antibiotisk behandling. * / = / Konklusion: opportunistisk screening for CT bør følges op med hjemmetest til partneropsporing, i stedet for partneropsporing hos egen læge. Ad 4: Andelen af unge som kommer i praksis i løbet af 1 år I en Dansk artikel fra om opportunistisk screening af unge mænd i en dansk praksispopulation, fandt man, at 75,6% af alle registrerede unge mænd i interventionspraksis (og 72,7% af alle unge mænd i kontrolpraksis) havde mindst én konsultation om året hos deres praktiserende læge. På Danmarks statistiks og Sundhedsstyrelsens hjemmesider fremgår at andelen af unge, der har kontakt til almen praksis i løbet af et år er, Kvinder: 93% og Mænd: 76%. Da vi er usikre på om dette inkluderer telefonisk kontakt, vælger vi at sætte andelen af kvinder med mindst én konsultation om året hos deres praktiserende læge til 85%. I den danske undersøgelse 6 havde man i starten en deltagerprocent på 50% af alle unge som blev testet opportunistisk for CT. Midt i undersøgelsesperioden var man oppe på en deltagerprocent på 70%, som faldt til 20% i slutningen af undersøgelsesperioden. Dette viser, at man for at fastholde en høj dækningsprocent ved opportunistisk screening for CT fortløbende skal motivere de praktiserende læger. I vores beregninger antager vi, at det er muligt at få de praktiserende læger til at lave opportunistisk screening på 50% af alle unge kvinder og mænd, som kommer i praksis mindst én gang årligt. 8

9 Ad 5: Hvor mange smitter en klamydiasmittet person før infektionen opdages og behandles, eller tabes spontant? Vi har ikke kunnet finde direkte tal for ovenstående. Det vides, at hyppigheden af infektionen har været konstant i en årrække. I MTV-rapporten bruges formel der beskriver hvilke faktorer der har betydning for forekomsten af CT. Se appendix1 Konklusion; En klamydiasmittet smitter i gennemsnit én person før infektionen opdages og behandles eller tabes spontant. Varigheden af ubehandlet CT-infektion anslås til ca. et 1 år før den tabes. Ved opportunistisk screening og partneropsporing af CT i almen praksis er det varigheden af den smitsomme periode man sigter på at afkorte. Beregninger De følgende beregninger på effekten af opportunistisk screening (ændring i prævalensen) vil nødvendigvis være baseret på en række antagelser, som vil blive anført. Startprævalens: 7% Totale antal smittede i baggrundsbefolkningen i aldersgruppen årige = x 0,07 = Aktuelle tal Nuværende antal tests: årligt Nuværende antal årlige positive tests (dvs. antal erkendte tilfælde): (symptomatiske, partneropsporing og opportunistisk screening). Årlige antal tests hos årige: Der tages i alt tests årligt, heraf er 25% over 30 år. Det antages at 1/3 af de resterende prøver tages blandt de årige. Årlige antal tests hos årige: x 0,75 x 0,66 = Årlige antal positive tests hos årige: Hos de årige findes 3,6% af prøverne positive og hos de 30+ årige findes 1,3% af prøverne positive. Årlige antal positive tests hos 30+ årige: x 0,25 x 0,013 = 894 Årlige antal positive tests hos årige: x 0,75 x 0,33 x 0,036 = 2473 Årlige antal positive tests hos årige: = I tabel 2 er angivet andelen af testene fordelt på kvinder og mænd. Af samtlige test blev 90,6 foretaget hos kvinder og 9,4% hos mænd. Årlige antal tests kvinder år: x 0,906 = Årlige antal tests mænd år: x 0,094 =

10 Ved optimeret opportunistisk screeningsprogram Vi tager udgangspunkt i den nuværende testaktivitet og beregner hvor mange flere positive test vi vil forvente ved et optimeret opportunistisk screeningsprogram. Da vi ikke ved hvor stor en del af de aktuelle tests som tages på samme patient i løbet af et år (fx behandlingskontrol), er vores beregninger derfor nok til den pessimistiske/forsigtige side. 75% af alle unge mænd og 85% af alle unge kvinder kommer i praksis mindst en gang årligt, 50% af disse testes mindst en gang årligt. Ifølge dansk statistik er der ca unge mellem år, vi antager der er 50% drenge og 50% piger. Antal kvinder der testes pr år: x 0,85 x 0,5 x 0,5 = Antal mænd der testes pr år: x 0,75 x 0,5 x 0,5 = Totalt antal tests pr år: = Meraktivitet i forhold til tidligere (asymptomatiske unge): = Sensitiviteten på CT-test mænd = 100%, sensitiviteten på CT-test for kvinder er ca. 96%. Der regnes derfor med en samlet sensitivitet på 98%. Det antages, at der er samme prævalens blandt de ekstra testede, som blandt unge generelt (altså på nuværende tidspunkt 7%) Antal ekstra positive tests = x 0,07 x 0,98 = Partneropsporing: Det forudsættes, at der bruges hjemmetest til partnersporing, hvor 74% af kvinderne og 47% af mændene formår at få testet en partner. 50% af disse vil være positive. Antal positive tests ved partneropsporing (indexmand): (4.288/2) x 0,47 x 0,5 = 504 Antal positive tests ved partneropsporing (indexkvinde): (4.288/2) X 0,74 X 0,5 = 793 Totalt antal positive tests ved optimeret opportunistisk screeningsprogram: Årlige antal positive tests hos årige med nuværende screening: Prognose ved optimeret opportunistisk screening Prævalens 7 % ved start. Det antages at 95% af positive test faktisk får elimineret infektionen. Faldet i antal smittede det første år med opportunistisk screening vil være; (aktuelt smittede) - ( ) x 0,95 (pos test og behandlet) = Andelen af antal smittede efter et års intensiveret opportunistisk screening i forhold til nu vil derfor være: / ,86 = procentuel nettooverlevelse p.a. af CT-infektionerne. Eller med andre ord, at prævalensen vil falde med 14% efter 1. år. Det synes umiddelbart som et stort fald. Effekten vil antageligt aftage med faldende prævalens i årene fremover. 10

11 F(x)= 7*0,86 x, hvor 7 er prævalens år 0, 0,86 er procentuelle nettooverlevelse af infektionerne p.a. og x er antal år. År 0. 7, , , , , ,29 osv 10. 1,55 Diskussion Vores undersøgelse viser, at optimeret opportunistisk screening og opsporing af CT hos unge årige i almen praksis, signifikant vil kunne nedsætte forekomsten af Chlamydia Trachomatis i denne aldersgruppe. I vores beregninger er der en del antagelser, hvilket kan give usikkerhed mht. vores beregningers rigtighed og overførbarhed til det virkelige liv. Omregningsmodellen for den fremtidige prævalens er relativ simpel, hvorfor der nødvendigvis kan være mange fejlkilder. Den måske lidt overraskende store effekt af optimeret opportuniske screening skyldes måske at vi har overestimeret; - hvor mange unge er kommer i praksis årligt. - hvor mange unge der vil acceptere testen. - effekt af hjemmeopsporing. Andre fejlkilder som ikke er medtaget i vores beregninger er, at en del af testene og positive prøvesvar er sket som dobbelttestning af den samme patient (podning fra både urethra og portio). Desuden testes mange CT-behandlede patienter rutinemæssigt 6 mdr. postinfektiøst (denne testning forventes tyngdemæssigt at øge antallet af negative prøver selvom de patienter, som engang har været CT positive formentlig tilhører en gruppe, der lettere pådrager sig en ny infektion). Ved ikke at inddrage denne problemstilling i beregningerne har vi fået en underestimering af effekten ved at indføre en optimeret opportunistisk screening for CT (antallet af testede og testpositive kvinder ved nuværende ordning er sat for højt). Ved udregning af effekten af partneropsporing er der ikke taget højde for, at en del af de opsporede partnere kunne være blevet testet positive som en del af den optimerede opportunistiske screening. Denne andel forventes dog at være lille, da det kun vil være patienter, der kommer til læge af anden grund i perioden fra ens partner blev testet positiv, til de får fortalt den mulige smittede om risikoen for CT infektion. Ved at udelade dette i beregningerne har vi fået et for optimistisk resultat (færre smittede vil blive opdaget ved den nye metode men altså formentlig ikke særligt mange færre). 11

12 Når prævalencen falder, vil man ved screening få problemer med et forholdsvis stort antal falsk positive tests i forhold til de sandt positive tests (den positive prædiktive værdi vil falde). Man kunne forestille sig, at der er højprævalente områder/subpopulationer, hvor man går relativt sjældnere til læge. Ved faldende prævalens vil disse grupper foranledige stigende bias i estimaterne, således at estimeret fald i prævalens er for optimistiske. Vi har valgt ikke at se på økonomien i denne opgave, hverken omkostningerne ved implementering af en optimeret screening, prisen for det øgede antal fundne og behandlede CT infektioner eller afledte sparede omkostninger pga. nedsat antal komplikationer til det øgede antal behandlede CT infektioner. Vi har heller ikke set på, om optimeret opportunistisk screening er en økonomisk forsvarlig løsning i forhold til generel screening med hjemmetest som anbefalet af MTV-rapportens forfattere. Ved implementering i praksis er der umiddelbare barrierer fx; o manglende ydelse o pålægge praksislæger ekstraarbejde i en i forvejen travl dag o oprette pålidelige og simple værktøjer der opfanger målgruppen o praksislægernes holdning og indstilling til projektet Det vil således kræve en del forberedelse, før en optimeret opportunistisk screening for CT kan implementeres i almen praksis. Konklusion Optimeret opportunistisk screening og opsporing med hjemmetest af unge årige i almen praksis vil signifikant kunne nedsætte forekomsten af Chlamydia Trachomatis i denne aldersgruppe. Med denne strategi vil prævalensen i aldersgruppen blive halveret fra 7% til 3,29% over en 5 årig periode. 12

13 Referenceliste 1: Lars Østergaard, Berit Andersen, Jens K. Møller, Frede Olesen: Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. 2: Søgaard P, Hoff G, Hyttel L, Østergarrs L: Diagnostik af chlamydia trachomatis klaringsrapport : Sundhedsstyrelsen: Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme : J M Pimenta, M Catchpole, P A Rogers, J Hopwood, S Randall, H Mallinson, E Perkins, N Jackson, C Carlisle, G Hewitt, G Underhill, T Gleave, L McLean, A Ghosh, J Tobin and V Harindra: Opportunistic screening for genital chlamydial infection. II: Prevalence among healthcare attenders, outcome, and evaluation of positive cases. 5: Møller JK, Andersen B, Olesen F, Ostergaard L: Reasons for Chlamydia trachomatis testing and the associated age-specific prevalences. 6: Andersen B, Eidner PO, Hagensen D, Lomborg S, Hoff G: Opportunistic screening of young men for urogenital Chlamydia trachomatis infection in general practice. 13

14 Appendix 1 I MTV- rapporten bruges nedenstående formel som beskriver hvilke faktorer der har betydning for forekomsten af CT. RR = β x k x D RR: Der er en række faktorer, der er afgørende for, hvor udbredt klamydia-infektionen vil være. Disse faktorer er afspejlet i den såkaldte reproduktionsrate (RR). Ved reproduktionsraten forstås det antal personer, som i gennemsnit smittes af en klamydiasmittet person. Hvis en klamydiasmittet person i gennemsnit smitter en partner, vil RR være 1, hvilket vil afspejles i, at sygdomshyppigheden ville ligge konstant. Ovenstående data for de seneste års sygdomshyppighed tyder på, at vi i Danmark har en sådan situation. Hvis RR er over 1, vil sygdomshyppigheden stige. En ønskværdig tilstand er derfor at få RR til at blive mindre end 1. I nedenstående formel er angivet de faktorer, som er af betydning for RR. β: Risikoen for smitteoverførsel pr. seksuelle kontakt. Denne faktor er afhængig af, hvor mange der er modtagelige for infektionen, og i hvor høj grad infektionen smitter. Da der ikke udvikles betydende beskyttende immunitet ved klamydiainfektionen, og da der ikke findes en vaccinemulighed, kan der ikke ændres ved, hvor mange der er modtagelige for infektionen. Der kan derimod ændres ved smitsomheden. Da kondom beskytter mod klamydia, vil en øget brug af kondom bevirke en reduktion i sygdomsudbredelsen. I en undersøgelse udført i relation til denne MTV-rapport ses det dog, at selvom brugen af kondom blandt unge uden fast partner steg fra 1982 til 1996, så er den igen faldet fra 1996 til Der er derfor ikke tegn til, at denne faktor i øjeblikket er påvirket i positiv retning. k: Det gennemsnitlige antal seksuelle kontakter en person har pr. tidsenhed. Denne faktor er alene afhængig af seksualadfærd, og data fra ovenstående undersøgelse kunne tyde i retning af en ændret adfærd. I ovenstående undersøgelse fandtes det således, at den seksuelle debutalder for kvinder steg i perioden 1982 til 1996, hvorimod den faldt igen fra 1996 til 2002 tydende på en ændret seksuel adfærd i mere risikofyldt retning102. D: varigheden af den smitsomme periode. Der findes ingen undersøgelser, der med sikkerhed har vist klamydia-infektionens varighed. I populationsbaserede undersøgelser, hvor sygdomshyppigheden er sammenlignet med antal nye tilfælde gennem et år (incidensen), er varigheden af klamydia-infektionen fundet at være ca. 1 år. Den smitsomme periode kan imidlertid afkortes ved tidligere diagnostik og behandling. Dette forhold er rationalet bag undersøgelse af tilsyneladende raske (screening). (1) 14

15 Opgaven er helt overvejende udarbejdet og redigeret i enighed og fællesskab. Danny Haimes primus motor i ; o Baggrund side 2 fra Med den nuværende strategi og afsnittet ud o Anvendte Datakilder o Resultater ad 1 og ad 4 o Beregninger frem til prognose ved optimeret screening side 9 o Diskussion side 10 fra Andre fejlkilder som ikke.. til side 11 ( prædiktive værdi vil falde) Bo Madsen primus motor i; o Resume o Baggrund til og med for CT med hjemmetest side 2 o Resultater ad o Beregninger fra prognose ved opportunistsk screening o Diskussion side 11 fra man kunne forestille sig til og med.. indstilling til projektet Øvrige dele udarbejdet i fællesskab. 15

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

Det behøver ikke at gøre ondt

Det behøver ikke at gøre ondt Det behøver ikke at gøre ondt Evaluering af indsatsen mod klamydia i Frederiksberg Kommune 21 25 Formålet med dette projekt er at styrke indsatsen til forebyggelse af klamydia blandt unge i Frederiksberg

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt.

Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt. Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed Århus amt 2005

Læs mere

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed Punkt 9. Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed 2017-052645 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender koordinatorfunktionen for seksuel sundhed.

Læs mere

SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER

SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER - praktiske erfaringer i Danmark 2006 En Orientering spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Screening for klamydia med selvtagne

Læs mere

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Test dig selv for klamydia

Test dig selv for klamydia Test dig selv for klamydia Biologifagligt projekt Tidsforbrug 1-4 timer baggrund: Klamydia er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark med omkring 26.000 nye sygdomstilfælde hvert år. Klamydia er en

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge

Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge Online konsultation er det nye våben mod kønssygdommen klamydia, som rekordmange danskere er smittet af. Vejen hen

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering Lars Østergaard 1, Berit Andersen 1, 2, Jens K. Møller 3, Frede Olesen 2 1. Infektionsmedicinsk

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være

Læs mere

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft

Læs mere

Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år

Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Forskningstræningsopgave 15. Januar 2010 OPGAVEN ER LAVET AF Fie Firdevs Tamer, Lone Vejlø Bækby og Lene Bisgaard Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...4

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis.

Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Forskningstræning jan. 2010. Udarbejdet af: Anne Marie Vase og Stine Tange. Vejleder: Berit Andersen Forskningsspørgsmål: Er vaginalpodning

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Behandlinger for kondylomer

Behandlinger for kondylomer November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Gratis prævention norske erfaringer s. 6

Gratis prævention norske erfaringer s. 6 Juni 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet. I dette nummer vurderer

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere