HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK"

Transkript

1 HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Overordnet beskrivelse af deltagerne i undersøgelsen Køn og alder Antal år i Danmark og årsag til flytning Familieforhold Uddannelsesniveau Grønlændere under uddannelse i Danmark Beskæftigelse Indkomstniveau Relationer til Tilknytning til Tilknytning til Danmark Overvejelser om at flytte til Holdninger til grønlandske samfundsforhold Fire segmenter af grønlændere i Danmark Karakteristik af Mentalt hjemme i Karakteristik af grønlandske forhold Karakteristik af Forankrede i Danmark Karakteristik af Ressourcestærke med rødder i Sammenfatning Epilog DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

3 FORORD er midt i en rivende udvikling. Efter 30 år med hjemmestyre overgik den 21. juni 2009 til en ny selvstyreordning, der er et skridt nærmere et selvstændigt. Øget ansvar og beføjelser for egne anliggender er en spændende, men også krævende udfordring for et ungt demokrati og en lille befolkning. Der skal tages store beslutninger, der har betydning for mange år ud i fremtiden. Det er beslutninger omkring olieudvinding og s geopolitiske placering, miljøspørgsmål, udviklingen på social- og sundhedsområdet, uddannelsesforhold, boligområdet og erhvervslivets udvikling. Der venter et stort arbejde forude, og har derfor brug for alle hjerner og hænder, der kan bidrage til samfundsudviklingen og bane vejen mod et selvstændigt. Der er i i dag en stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for stort set alle brancher. Det resulterer i, at mange stillinger udfyldes af tilkaldt arbejdskraft især fra Danmark. kan slet ikke undvære denne arbejdskraft, men det har nogle konsekvenser for det grønlandske samfund. Langt de fleste tilkaldte er ansat på en tidsbegrænset kontrakt helt ned på nogle få uger inden for nogle arbejdsområder. Det gør det svært at opretholde en kontinuitet i arbejdet samt at lave langsigtet planlægning. Det betyder selvfølgelig også noget, at de, som bor og arbejder i, kender til de grønlandske kultur- og samfundsforhold. Det gør sig ikke altid gældende med den tilkaldte arbejdskraft. Kan noget af denne tilkaldte arbejdskraft i fremtiden erstattes af mennesker med baggrund i og kendskab til samfundet og ikke mindst med lyst til at bosætte sig i så vil landet være godt hjulpet på vej i den fortsatte udvikling mod et selvbærende samfund. En tidligere undersøgelse foretaget af Den Nordatlantiske Gruppe har fastslået, at der bor cirka grønlændere i Danmark fordelt på tre generationer. Det er nærliggende at undersøge, hvilke menneskelige ressourcer, der findes blandt disse grønlændere, og om de kan komme den grønlandske samfundsudvikling til gode. Formålet med denne undersøgelse er netop at kaste lys over, hvilke ressourcer der findes blandt grønlændere bosat i Danmark, og om der blandt disse mennesker er ressourcer, der potentielt kan bidrage til den grønlandske samfundsudvikling. Undersøgelsen vil samtidig kunne bidrage til at nuancere billedet af grønlændere i Danmark. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til alle, der har bidraget til udførelsen af undersøgelsen og udarbejdelsen af dette hæfte. Først og fremmest s Statistik og Danmarks Statistik, som i samarbejde med Den Nordatlantiske Gruppe har udformet og fået udført spørgeskemaundersøgelsen blandt grønlændere i Danmark. Også tak til medarbejderne i Den Nordatlantiske Gruppe, som har lagt et stort arbejde i at planlægge og udføre undersøgelsen, særligt Anne Brunk, Regin Reinert og Marjun Lindarstein, der har stået for analysearbejdet og udformningen af hæftet. April 2011 Juliane Henningsen, MF DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 3

4 INDLEDNING Dette hæfte er anden del af en undersøgelse af grønlændere bosat i Danmark. Første del Grønlændere bosiddende i Danmark blev udgivet af Den Nordatlantiske Gruppe i Den indeholdt en statistisk fremstilling af grønlændere i Danmark og gav et billede af demografi, beskæftigelse, uddannelse, økonomi og personlige forhold blandt første, anden og tredje generation af grønlændere i Danmark. Formål Med dette andet hæfte i serien ønsker Den Nordatlantiske Gruppe at undersøge studerende og erhvervsaktive grønlændere i Danmark som et potentiale for det grønlandske samfund og arbejdsmarked. Der er i stor mangel på kvalificeret arbejdskraft især inden for social- og sundhedssektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og offentlig administration. Det er derfor interessant at undersøge, om disse ressourcer findes blandt grønlændere i Danmark, samt om de er tilbøjelige til at flytte tilbage til og bosætte sig. Et andet mål med hæftet er at kaste lys over en gruppe af ressourcestærke grønlændere, som ellers sjældent er i fokus, for dermed at nuancere billedet af grønlændere i Danmark. Metode Undersøgelsesmaterialet er en del af en større undersøgelse af den grønlandske arbejdsstyrkes mobilitet, den såkaldte Mobilitetsundersøgelse, som blev foretaget af s Statistik i Den del, som handler om grønlændere bosat i Danmark, er en spørgeskemaundersøgelse, som blev udført i samarbejde med Den Nordatlantiske Gruppe. Det er resultaterne fra denne spørgeskemaundersøgelse, som ligger til grund for dette hæfte. Undersøgelsen er afgrænset til kvinder og mænd, som umiddelbart vil kunne træde ind på det grønlandske arbejdsmarked. Den Nordatlantiske Gruppe har defineret disse til at være første generations grønlændere i alderen år, som enten er i arbejde eller under uddannelse. Desuden er medtaget ledige som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Første generation er defineret ved at være personer født i, hvor mindst én af forældrene også er født i. Fravalgt er personer under 20 og over 49. Personer under 20 er valgt fra, fordi de på grund af deres alder sandsynligvis endnu ikke har opnået en kompetencegivende uddannelse. Personer over 49 er valgt fra ud fra en antagelse om, at disse er etablerede i Danmark og altså mindre tilbøjelige til at flytte. Desuden er personer på visse overførselsindkomster som kontanthjælp og pension valgt fra. Disse grupper har ofte udfordringer af social og/ eller økonomisk karakter, der gør, at de ikke umiddelbart kan træde ind på det grønlandske arbejdsmarked. Den Nordatlantiske Gruppes første undersøgelse, Grønlændere bosiddende i Danmark, viste, at der bor grønlændere i Danmark fordelt på 1., 2. og 3. generation (pr. 1/1 2006). Målgruppen for denne anden undersøgelse første generation i alderen 20-49, som er i arbejde eller under uddannelse tæller i alt cirka 3100 grønlændere bosat i Danmark, hvoraf 479, svarende til 15%, har deltaget i denne undersøgelse og svaret på spørgeskemaet enten telefonisk eller elektronisk. 4 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

5 Dette hæfte Hæftet er delt ind i tre hovedafsnit. Det første afsnit er en overordnet beskrivelse af deltagernes køn, alder, årsag til ophold i Danmark, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Det andet afsnit beskriver deltagernes relation og tilknytning til Danmark, samt deres holdninger til grønlandske samfundsforhold. I det tredje og sidste afsnit er deltagerne blevet delt op i fire segmenter af grønlændere i Danmark, som har forskellige tilknytningsforhold og holdninger til det grønlandske samfund. Den Nordatlantiske Gruppe har i samarbejde med s Statistik indsamlet materialet til denne undersøgelse. Anne Brunk, cand.mag. i Eskimologi og Arktiske Studier, har koordineret udarbejdelsen af hæftet, analyseret datamaterialet og skrevet teksten til dette hæfte. Statistiker Regin Reinert har været til stor hjælp med bearbejdningen af datamaterialet, og økonomistuderende Marjun Lindarstein har udarbejdet tabeller og figurer. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 5

6 OVERORDNET BESKRIVELSE AF DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN Dette afsnit er en overordnet beskrivelse af deltagernes køn og alder, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Det viser også, hvor længe deltagerne har boet i Danmark og årsagerne til deres ophold i Danmark. Da der i er mangel på uddannet arbejdskraft, er der desuden en særlig beskrivelse af uddannelsessøgende grønlændere i Danmark og deres tilknytning og overvejelser om at flytte tilbage til efter endt uddannelse. Køn og alder Deltagerne i denne undersøgelse følger den generelle alders- og kønsfordeling for første generations grønlændere i Danmark. Samlet er der flere kvinder end mænd, og der er flere ældre end yngre. Desuden er der forholdsvis flere yngre mænd og forholdsvis flere ældre kvinder. Den procentvise fordeling fremgår af tabel 1. Tabel 1: Aldersgrupper fordelt på køn % år år år år år år I alt Kvinder Mænd Samlet Grunden til denne skæve alders- og kønsfordeling er, at mange kvinder er blevet dansk gift og har etableret sig i Danmark. Det har givet et underskud af kvinder i den grønlandske befolkning, hvor der er flere mænd end kvinder, ligesom det kan tænkes at have effekt på fødselstallet, som har været faldende siden slutningen af 1990 erne. Antal år i Danmark og årsag til flytning Tabel 2: Alder ved flytning til Danmark (i %) 0-9 år år år år år I alt Når man sammenholder deltagernes alder, da de flyttede til Danmark (tabel 2), med årsagen til flytningen (figur 2), kan man se, at rigtig mange er kommet til Danmark som børn sammen med deres forældre. Som det fremgår af figur 1, er mange af disse efterfølgende blevet i Danmark, idet over halvdelen har boet i Danmark i mere end 15 år. Det tyder på, at en meget stor del af deltagerne er forankrede og sandsynligvis har nære relationer, netværk og beskæftigelse i Danmark. 6 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

7 Figur 1: Antal år boet i Danmark % Kvinder Mænd år 5-9 år år 15 år + Når man ser på årsager til at flytte til Danmark (figur 2), er 19% af kvinderne flyttet til Danmark sammen med en partner. For mænd er det kun ca. 8%. Samlet er 27% flyttet til Danmark for at få sig en uddannelse. Flest for at gå på efterskole eller højskole eller for at tage en universitetsuddannelse. Der er flere mænd, der er flyttet for at gå på universitetet og flere kvinder, der er flyttet for at tage en erhvervsuddannelse. Generelt er der en lille overvægt af mænd blandt dem, der er under uddannelse, hvilket også stemmer overens med, at der er flere mænd end kvinder blandt de unge deltagere (se tabel 1). Kun ganske få er flyttet til Danmark på grund af arbejde, mens en del har en anden årsag end de allerede nævnte. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 7

8 Figur 2: Hovedårsag til at grønlændere flytter til Danmark Kvinder Mænd For at tage en kunstnerisk uddannelse For at arbejde For at tage en erhvervsuddannelse For at tage efteruddannelse/kursus For at studere på universitet For at gå på efterskole/højskole Andet Flyttede hertil sammen med ægtefælle/kæreste Flyttede hertil sammen med forældre % Familieforhold En persons nære relationer kan have betydning for, hvor vedkommende vælger at bosætte sig. Deltagerne er derfor blevet spurgt om civilstand, deres partners nationalitet og om de har børn og i så fald hvor mange. Tabel 3: Civilstatus fordelt på køn % Enlig Gift/samlevende Har en kæreste, men er ikke samlevende I alt Kvinder Mænd Samlet Som det ses af tabel 3 har 74% af deltagerne enten en ægtefælle, en samlever eller har en kæreste, som de ikke er samlevende med. Tabel 4 viser, hvilken nationalitet partneren har for dem, som er i et parforhold. 82% af kvindernes partnere er danske, 10% er grønlændere, mens 7% er af en anden nationalitet. For mændene er fordelingen lidt anderledes, idet 72% er i parforhold med en dansker, 20% er i parforhold med en grønlænder og 8% med en af anden nationalitet. At forholdsvis flere kvinder har en dansk partner sammenlignet med mændene, er uden tvivl en af årsagerne til, at flere kvinder end mænd vælger at blive boende i Danmark. 8 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

9 Tabel 4: Partners nationalitet fordelt på køn % Grønlænder Dansker Anden nationalitet I alt Kvinde Mand Samlet Tabel 5 viser deltagernes civilstatus og om de har børn. Af dem som er gift eller samleven de, har en stor del børn. Sammenholder man oplysningerne om civilstatus, partners nationalitet og børn, viser de, at 34% af alle deltagere har børn og er gift eller samlevende med en dansker. Heraf er hele 66% kvinder. Kun 6% af dem som har børn, lever sammen med en grønlænder, heraf 44% kvinder. Der tegner sig altså et billede af, at der er en ganske stor del af grønlændere i Danmark især kvinder der er etablerede og har deres nære familierelationer i Danmark. Tabel 5: Civilstatus og børn % Ingen børn Et eller flere børn I alt Enlig Gift/samlevnede Har en kæreste, men er ikke samlevende Alle samlet Uddannelsesniveau Der er som sagt stor mangel på uddannet arbejdskraft i, og det er derfor interessant at undersøge uddannelsesniveauet blandt grønlændere bosat i Danmark. Tabel 6 viser, at der er langt flere, som har taget deres uddannelse i Danmark end i. Grunden er sandsynligvis, at mange er kommet til Danmark som børn og derfor har taget hele deres uddannelse i Danmark, samt at grønlændere ofte uddanner sig i Danmark, hvor uddannelsesudbuddet er større. Tabel 6: Uddannelse taget i og Danmark udover folkeskolen (i %) Både i og Danmark Kun i Kun i Danmark Hverken i eller Danmark I alt % har hverken taget uddannelse i eller i Danmark udover folkeskolen. Der foreligger desværre ikke tilstrækkeligt data til at kaste lys over denne gruppe. Det kan tolkes sådan, at 21% kun har folkeskolen som højst fuldført uddannelse. Ser man imidlertid på denne gruppes beskæftigelse, har langt over halvdelen erhverv, der kræver en uddannelse, fx ingeniør, kok og ergoterapeut. En anden forklaring kan derfor være, at der blandt de 21% er deltagere, der har taget uddannelse udover folkeskolen i et andet land end Danmark eller. Det kan være unge, der har været på udvekslingsophold eller på anden måde har taget uddannelse i et DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 9

10 andet land. Samlet kan det i hvert fald konstateres, at mindst 80% af deltagerne har kompetencegivende uddannelser udover folkeskolen. Tabel 7 viser deltagernes højst fuldførte uddannelser udover folkeskolen. Der er flest, der har erhvervsfagligt grundforløb og mellemlang videregående uddannelse som højst fuldført uddannelse. Der er også en del, der har gymnasial uddannelse som den højst fuldførte. En del af disse er sandsynligvis studerende og er derfor ikke færdige i uddannelsessystemet. Der er en nogenlunde lige fordeling af køn på alle uddannelser, bortset fra erhvervsfagligt grundforløb, hvor der er markant flere mænd, og mellemlang videregående uddannelse, hvor der er markant flere kvinder. Gruppen ikke oplyst er den før omtalte, der hverken har taget uddannelse i eller i Danmark. De 29% af kvinderne, som har en mellemlang videregående uddannelse, har for langt de flestes vedkommende taget deres uddannelse i Danmark. Rigtig mange af disse er uddannede inden for social- og sundhedssektoren. De 26% mænd, som har erhvervsfagligt grundforløb som højeste uddannelse, har også for de flestes vedkommende taget deres uddannelse i Danmark. Der er i mangel på arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet, folkeskolen, daginstitutioner og socialområdet. Derfor er det interessant, at mange af deltagerne især kvinder er kvalificerede inden for disse områder og derfor med stor sandsynlighed ville kunne få job i. Tabel 7: Højst fuldført uddannelse udover folkeskole fordelt på køn % Kvinder Mænd Samlet Folkeskolen (inkl. voksenundervisning på folkeskoleniveau) Erhvervsfagligt grundforløb (specialarbejdere og faglærte, fx. tømrere, frisører, SoSu-assistenter) Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte Erhvervsgymnasial uddannelse (HTX, HHX o.l.) Gymnasial uddannelse (GU, HF, studenterkursus) Kort videregående uddannelse (mindre end 2 år) Mellemlang videregående uddannelse (2-4 år) Bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse* (Ph.D. o.l.) Ikke oplyst Anden uddannelse Ved ikke I alt *) Der er én af deltagerne, der har en forskeruddannelse svarende til 0,2% grønlændere under uddannelse i Danmark. 18% af deltagerne i undersøgelsen er under uddannelse. De studerende er repræsenteret i alle aldersgrupper, men ikke overraskende med en stærk overvægt af unge. 10 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

11 Tabel 8: Studerende i Danmark fordelt på uddannelsestype (i %) % Lærlinge/elev (inkl. EFG/HG) 14 Specialarbejderuddannelse 1 Gymnasium (HHX, HTX eller lignende) 14 Kort videregående uddannelse (under 3 år) 13 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 29 Lang videregående uddannelse (over 4 år) 25 Anden uddannelse 5 I alt 100 Tabel 8 viser, at deltagerne er repræsenteret på en bred vifte af uddannelser. Der hvor der er flest, er på de mellemlange og lange uddannelser. For dem, som er i gang med en mellemlang videregående uddannelse, er halvdelen inden for det sundhedsfaglige område, ligesom en del er inden for tekniske uddannelser. På de lange videregående uddannelser er det særligt humanistiske og samfundsfaglige fag samt medicin, der er repræsenteret. Af de kortere uddannelser er det især inden for håndværk, handel og service, at deltagerne uddanner sig. De studerendes overvejelser om at flytte til Tabel 9 viser de studerendes overvejelser om at flytte til. 34% overvejer det ofte, 30% overvejer det aldrig, mens de resterende overvejer det af og til, sjældent, eller svarer ved ikke til spørgsmålet. Tabel 9: Overvejelser om at flytte til på et tidspunkt (i %) Ja, ofte Ja, af og til Ja, sjældent Nej Ved ikke I alt Ikke overraskende hænger nationalidentitet tæt sammen med overvejelser om at flytte til. Af tabel 10 fremgår det, at de som føler sig mest som grønlændere, er mere tilbøjelige til at overveje at flytte til, end de som føler sig mest som danskere. Tabel 10: Studerendes nationalidentitet og overvejelser om at flytte til % Ja, ofte Ja, af og til Ja, sjældent Nej Ved ikke I alt Lige meget grønlandsk og dansk sk Dansk På spørgsmålet om de studerende ville have taget deres uddannelse i, hvis det havde været muligt, svarer hele 43%, at det ville de gerne. Det fremgår af figur 3. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 11

12 Figur 3: Hvis det havde være muligt at tage hele eller dele af din uddannelse i, ville du så have gjort det? Ja Nei Samlet set er de studerende ved at uddanne sig inden for en hel række områder, hvor de umiddelbart vil kunne træde ind på det grønlandske arbejdsmarked, når de er færdige. Hvis muligheden for at tage flere uddannelser i var der, ville det sandsynligvis give en tættere relation mellem de studerende og det grønlandske arbejdsmarked. Omvendt kan de studerende og det grønlandske arbejdsmarked profitere af at have fået input fra faglige miljøer i udlandet. Beskæftigelse Figur 4 viser fordelingen af deltagere på forskellige typer beskæftigelser. Flest er beskæftigede som funktionærer eller tjenestemænd. Her er der markant flere kvinder end mænd. Det skyldes, at et stort antal af kvinderne er ansat inden for social- og sundheds sektoren samt offentlig administration. Også de faglærte og ufaglærte kvinder er typisk ansat inden for disse sektorer. Der er flest mænd både i faglært og ufaglært arbejde. De arbejder hoved sageligt inden for forskellige typer industri og produktionsvirksomhed. En lille del af deltagerne er selvstændige erhvervsdrivende. Det er både inden for handel og service, håndværk og som virksomhedsledere. De deltagere, som er i gang med en uddannelse, er beskrevet i forrige afsnit. En forholdsvis stor procentdel af deltagerne er uden arbejde. 78% af de arbejdsløse har en kompetencegivende uddannelse, og det må formodes, at alle står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor må anses for at være en ressource for arbejdsmarkedet. 12 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

13 Figur 4: Hovedbeskæftigelse Kvinder Mænd Lærling/elev Selvstændig erhvervsdrivende Andet Arbejdsløs Studerende Ufaglært arbejder/ specialarbejder Faglært arbejder Funktionær/ tjenestemand % Den samlede arbejdsløshed i var i 2009 på 7,1%. Omkring 80% af de arbejdsledige var ufaglærte. Billedet ser ud til at være det samme for Med andre ord er der rigtig gode beskæftigelsesmuligheder i, hvis man har en kompetencegivende uddannelse. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 13

14 Indkomstniveau Figur 5: Bruttoindtægt på årsbasis % 37 Kvinder Mænd Op til kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Over kr. Der er en klar forskel på mænds og kvinders indkomstniveau. 70% af kvinderne tjener mindre end kr. om året. For mændene er det kun 52%. 19% af mændene tjener mere end kr. om året, mens det tilsvarende for kvinderne er 6%. Der er dog flest mænd i den laveste indtægtsgruppe. Det skyldes sikkert, at de fleste i denne gruppe er studerende, og at der er forholdsvis flere unge mænd, der studerer. Størstedelen af kvinderne er offentligt ansat, mens størstedelen af mændene er privat ansat. Det kan være noget af forklaringen på, hvorfor mændene samlet har en højere indkomst end kvinderne. Desuden tjener mænd i Danmark generelt mere end kvinder, og det gør sig tilsyneladende også gældende for deltagerne i denne undersøgelse. 14 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

15 RELATIONER TIL GRØNLAND Deltagernes personlige og følelsesmæssige relationer og tilknytning til er vigtig at få belyst, når man ønsker at undersøge deres tilbøjelighed til at flytte tilbage samt de bagvedliggende årsager til, at de har bosat sig i Danmark. Af samme grund er det interessant at undersøge deltagernes holdninger til en række udsagn om det grønlandske samfund. Tilknytning til Tabel 11: Tilknytning til fordelt på år boet i Danmark % Meget stærk tilknytning Stærk tilknytning Moderat tilknytning Slet ingen tilknytning Ved ikke I alt 0-4 år år år år Alle samlet Tabel 11 viser, at deltagernes følelse af tilknytning til hænger tydeligt sammen med, hvor mange år de har boet i Danmark. De, som har boet i Danmark længst, føler en moderat eller slet ingen tilknytning til. Omvendt har de, som har boet i Danmark i kortest tid, en meget stærk tilknytning til. Langt de fleste af deltagerne har nære familiære relationer i. 82% har svaret, at de har familie i, som de har kontakt til. Figur 6 viser, hvor ofte de har kontakt med deres familie og venner i. Figur 6: Hvor ofte har du kontakt med familie eller venner i? 12% 7% 9% 5% 8% Aldrig Har ingen familie eller venner i Hver dag Hver uge Hver måned 27% 32% Hvert år Sjældent DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 15

16 Langt de fleste deltagere har ofte kontakt med deres venner og familie i, hvilket tyder på en tæt tilknytning. At det er vigtigt for deltagerne at have kontakt til deres grønlandske rødder, fremgår af figur 7, hvor næsten tre ud af fire svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt at have kontakt til deres grønlandske rødder. Figur 7: Hvor vigtigt er det for dig at have kontakt til dine grønlandske rødder? 9% Meget vigtigt Vigtigt 17% Mindre vigtigt Uden betydning 54% 20% Tabel 12 viser deltagernes egen følelse af national identitet. Der er flest, der føler sig mere som danskere end som grønlændere, mens en tredjedel føler sig som begge dele. Kun 22% føler sig mest som grønlændere. Lige meget som grønlænder og dansker Tabel 12: National identitet (i %) Mest som dansker Mest som grønlænder Ved ikke I alt Som det ses af figur 8, hænger national identitet nøje sammen med det antal år, deltagerne har boet i Danmark. Følelsen af at være grønlandsk bliver mindre, jo flere år deltagerne har boet i Danmark. Tilsvarende stiger følelsen af at være dansk. Det at føle sig lige så grønlandsk som dansk stiger også med antallet af år i Danmark. De, som har boet i Danmark i mere end 15 år, føler sig dog mest som danske. Der er ikke den store forskel mellem kønnene. 16 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

17 Figur 8: Nationalidentitet fordelt på år i Danmark Lige meget som grønlænder og dansker Mest som dansker Mest som grønlænder Ved ikke % % 7% 5% 12% 2% 10% % 39% 27% 60 61% % 30 15% 56% 20 39% 10 23% 27% år 5-9 år år 15 år + Udover de personlige og følelsesmæssige relationer er deltagerne blevet spurgt, om de deltager i sociale aktiviteter i Danmark, der knytter sig til (Figur 9). Her tænkes på gudstjenester, foreninger og aktiviteter i de grønlandske huse. De er også blevet spurgt, om de følger med i grønlandske medier, og om de interesser sig for grønlandsk politik. Figur 9: Aktiviteter med tilknytning til Ja Nej Deltager du jævnligt i grønlandske aktiviteter i Danmark? 26% 74% Følger du med i grønlandske medier? 60% 40% En fjerdedel deltager i grønlandske aktiviteter. Det er især de, som har boet i Danmark kortest tid, der er mest aktive. 60% følger med i de grønlandske medier. Den generelle interesse for grønlandsk politik er moderat. Kun 13% er meget interesserede. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 17

18 Meget interesseret Tabel 13: Hvor interesseret er du i sk politik? (i %) Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke I alt Samlet set er deltagernes tilknytning til mest bundet op på personlige relationer til familie og venner. Deres generelle interesse for det grønlandske samfund er moderat. Graden af tilknytning og interesse for falder, jo flere år deltagerne har boet i Danmark, og det må man formode, at tilbøjeligheden til at flytte tilbage til også gør. Tilknytning til Danmark Tilknytningen til Danmark bliver som ventet større, jo længere deltagerne har boet i Danmark (tabel 14). Langt over halvdelen af dem, som har boet i Danmark i over 15 år, føler en meget stærk tilknytning til Danmark. Det samme gælder kun for cirka en femtedel af dem, som har boet i Danmark i 0-4 år. Tabel 14: Tilknytning til Danmark fordelt på år boet i Danmark % Meget stærk tilknytning Stærk tilknytning Moderat tilknytning Slet ingen tilknytning Ved ikke I alt 0-4 år år år år Alle samlet Hvis man sammenligner tilknytningen til henholdsvis og Danmark (tabel 11 og 14), føler deltagerne generelt en større tilknytning til Danmark end til. Følelsen af tilknytning er nogenlunde ens for kvinder og mænd. 18 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

19 Årsager til at bo i Danmark Figur 10: Hovedårsag til stadig at bo i Danmark Kvinder Mænd Regner ikke med at kunne få en passende bolig i 0 1 Kan ikke få arbejde i 0 1 Får bedre løn i Danmark end i 0 1 Arbejdet i er ikke 0 tilstrækkeligt interessant 1 Dagligvarer er for dyre 1 0 Generelt høje priser i For dyrt at rejse med fly og skib Vil starte uddannelse i Danmark Kan ikke få den ønskede uddannelse i Mine børn skal vokse op i Danmark Er under uddannelse i Danmark Andet Har forældre/anden familie i Danmark Har stiftet familie i Danmark Har arbejde i Danmark % De væsentligste årsager til, at deltagerne stadig bor i Danmark, er, at de har stiftet familie og har arbejde i Danmark. Her er det langt flere kvinder, der nævner familie som årsag, og langt flere mænd, at det er på grund af arbejde. Som andre hyppige årsager nævnes, at de har forældre eller anden familie i Danmark, eller at det er for at tage en uddannelse. En lille del angiver, at de ønsker, at deres børn skal vokse op i Danmark. En stor del af deltagerne er altså etablerede med familie og arbejde i Danmark. De føler et større tilhørsforhold til Danmark end til og er højst sandsynligt velintegrerede i det danske samfund. Overvejelser om at flytte til Selvom mange tilsyneladende er etablerede i Danmark, er det interessant at se på, hvilke overvejelser deltagerne har gjort sig om at flytte tilbage til. Som det fremgår af tabel 15, overvejer halvdelen slet ikke at flytte til. Omvendt er der 11%, der ofte overvejer at flytte til. Det svarer i reelle tal til ca. 375 grønlændere bosiddende i Danmark. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 19

20 Tabel 15: Overvejer du at flytte til på et tidspunkt (i %) Ja, ofte Ja, af og til Ja, sjældent Nej Ved ikke I alt Den gruppe på 11% som svarer, at de ofte overvejer at flytte tilbage til, og som man må formode vil være mest tilbøjelige til at flytte, er karakteriseret således: 96% har levet hovedparten af deres første 15 leveår i 63% er mellem 20 og 29 år 62% er flyttet til Danmark for at tage en uddannelse 43% er under lang videregående uddannelse 83% ville have taget deres uddannelse i, hvis det havde været muligt 53% er samlevende med en grønlænder 70% har ikke børn under 18 år 87% følger med i de grønlandske medier 43% er meget interesserede i grønlandsk politik De, som er mest tilbøjelige til at flytte tilbage til, er altså hovedsageligt unge uden børn, som er taget til Danmark for at tage en uddannelse, og som har tæt tilknytning til og interesserer sig for grønlandske forhold. Den gruppe på 19% (ca. 600 personer) som svarer, at de af og til overvejer at flytte til, er karakteriseret således: 77% har levet deres første 15 leveår i 94% har familie i, som de har kontakt til lige repræsenteret i alle aldersgrupper 77% synes det er vigtigt at holde kontakt til deres grønlandske rødder 38% har boet mere end 15 år i Danmark 19% er sammen med en grønlænder 56% har børn 79% følger med i grønlandske medier 41% føler sig lige meget som grønlænder og dansker De, som af og til overvejer at flytte til, har boet i Danmark i mange år, men har stadig en tæt kontakt til. Tallene viser desuden, at overvejelser om at flytte til tilsyneladende hænger sammen med, hvor de har boet som børn. Samlet er der næsten 1000 grønlændere i Danmark studerende eller med kompetencegivende uddannelser der overvejer at flytte tilbage til. Det vil unægtelig være en stor ressource for det grønlandske samfund, hvis de vælger at flytte tilbage. De 43% af deltagerne, som samlet har svaret, at de sjældent, af og til eller ofte overvejer at flytte til, er desuden blevet spurgt om hvilken by, de i så fald vil flytte til. Figur 11 viser en oversigt over deres svar. Mange ønsker at flytte til Nuuk. Dernæst kommer Sisimiut og Ilulissat, som er henholdsvis den næststørste og tredjestørste by i. Der er altså en tendens blandt deltagerne til at forlade de mindre byer og flytte til de større. 20 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

VI: Grønlændere i Danmark

VI: Grønlændere i Danmark VI: Grønlændere i Danmark Mobiliteten mellem Grønland og Danmark har været særdeles stor siden 1960 erne hvor moderniseringsprocessen medførte et stort inflow af dansk arbejdskraft og efterfølgende et

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende BORGERPANEL Juni 2012 Den daglige rejse Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende betydning for hver fjerde syddanskers valg af bolig. Borgerne i Region

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn

Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn Unges valg af videregående uddannelse Carsten Yndigegn Institut for grænseregionsforskning 2003 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Sammenfatning... 13 2 Problemstilling, formål og metode... 22 2.1 Indledning...

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011 Borgerpanel Image og omdømme Undersøgelse 1, november 2011 Økonomi og Analyse, januar 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Respondenternes sammensætning... 5 2. Tilknytning til Bornholm... 7

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Region Syddanmarks Borgerpanel. Den daglige rejse. Transport i Region Syddanmark

Region Syddanmarks Borgerpanel. Den daglige rejse. Transport i Region Syddanmark Region Syddanmarks Borgerpanel Den daglige rejse Transport i Region Syddanmark Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere