HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK"

Transkript

1 HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Overordnet beskrivelse af deltagerne i undersøgelsen Køn og alder Antal år i Danmark og årsag til flytning Familieforhold Uddannelsesniveau Grønlændere under uddannelse i Danmark Beskæftigelse Indkomstniveau Relationer til Tilknytning til Tilknytning til Danmark Overvejelser om at flytte til Holdninger til grønlandske samfundsforhold Fire segmenter af grønlændere i Danmark Karakteristik af Mentalt hjemme i Karakteristik af grønlandske forhold Karakteristik af Forankrede i Danmark Karakteristik af Ressourcestærke med rødder i Sammenfatning Epilog DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

3 FORORD er midt i en rivende udvikling. Efter 30 år med hjemmestyre overgik den 21. juni 2009 til en ny selvstyreordning, der er et skridt nærmere et selvstændigt. Øget ansvar og beføjelser for egne anliggender er en spændende, men også krævende udfordring for et ungt demokrati og en lille befolkning. Der skal tages store beslutninger, der har betydning for mange år ud i fremtiden. Det er beslutninger omkring olieudvinding og s geopolitiske placering, miljøspørgsmål, udviklingen på social- og sundhedsområdet, uddannelsesforhold, boligområdet og erhvervslivets udvikling. Der venter et stort arbejde forude, og har derfor brug for alle hjerner og hænder, der kan bidrage til samfundsudviklingen og bane vejen mod et selvstændigt. Der er i i dag en stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for stort set alle brancher. Det resulterer i, at mange stillinger udfyldes af tilkaldt arbejdskraft især fra Danmark. kan slet ikke undvære denne arbejdskraft, men det har nogle konsekvenser for det grønlandske samfund. Langt de fleste tilkaldte er ansat på en tidsbegrænset kontrakt helt ned på nogle få uger inden for nogle arbejdsområder. Det gør det svært at opretholde en kontinuitet i arbejdet samt at lave langsigtet planlægning. Det betyder selvfølgelig også noget, at de, som bor og arbejder i, kender til de grønlandske kultur- og samfundsforhold. Det gør sig ikke altid gældende med den tilkaldte arbejdskraft. Kan noget af denne tilkaldte arbejdskraft i fremtiden erstattes af mennesker med baggrund i og kendskab til samfundet og ikke mindst med lyst til at bosætte sig i så vil landet være godt hjulpet på vej i den fortsatte udvikling mod et selvbærende samfund. En tidligere undersøgelse foretaget af Den Nordatlantiske Gruppe har fastslået, at der bor cirka grønlændere i Danmark fordelt på tre generationer. Det er nærliggende at undersøge, hvilke menneskelige ressourcer, der findes blandt disse grønlændere, og om de kan komme den grønlandske samfundsudvikling til gode. Formålet med denne undersøgelse er netop at kaste lys over, hvilke ressourcer der findes blandt grønlændere bosat i Danmark, og om der blandt disse mennesker er ressourcer, der potentielt kan bidrage til den grønlandske samfundsudvikling. Undersøgelsen vil samtidig kunne bidrage til at nuancere billedet af grønlændere i Danmark. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til alle, der har bidraget til udførelsen af undersøgelsen og udarbejdelsen af dette hæfte. Først og fremmest s Statistik og Danmarks Statistik, som i samarbejde med Den Nordatlantiske Gruppe har udformet og fået udført spørgeskemaundersøgelsen blandt grønlændere i Danmark. Også tak til medarbejderne i Den Nordatlantiske Gruppe, som har lagt et stort arbejde i at planlægge og udføre undersøgelsen, særligt Anne Brunk, Regin Reinert og Marjun Lindarstein, der har stået for analysearbejdet og udformningen af hæftet. April 2011 Juliane Henningsen, MF DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 3

4 INDLEDNING Dette hæfte er anden del af en undersøgelse af grønlændere bosat i Danmark. Første del Grønlændere bosiddende i Danmark blev udgivet af Den Nordatlantiske Gruppe i Den indeholdt en statistisk fremstilling af grønlændere i Danmark og gav et billede af demografi, beskæftigelse, uddannelse, økonomi og personlige forhold blandt første, anden og tredje generation af grønlændere i Danmark. Formål Med dette andet hæfte i serien ønsker Den Nordatlantiske Gruppe at undersøge studerende og erhvervsaktive grønlændere i Danmark som et potentiale for det grønlandske samfund og arbejdsmarked. Der er i stor mangel på kvalificeret arbejdskraft især inden for social- og sundhedssektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og offentlig administration. Det er derfor interessant at undersøge, om disse ressourcer findes blandt grønlændere i Danmark, samt om de er tilbøjelige til at flytte tilbage til og bosætte sig. Et andet mål med hæftet er at kaste lys over en gruppe af ressourcestærke grønlændere, som ellers sjældent er i fokus, for dermed at nuancere billedet af grønlændere i Danmark. Metode Undersøgelsesmaterialet er en del af en større undersøgelse af den grønlandske arbejdsstyrkes mobilitet, den såkaldte Mobilitetsundersøgelse, som blev foretaget af s Statistik i Den del, som handler om grønlændere bosat i Danmark, er en spørgeskemaundersøgelse, som blev udført i samarbejde med Den Nordatlantiske Gruppe. Det er resultaterne fra denne spørgeskemaundersøgelse, som ligger til grund for dette hæfte. Undersøgelsen er afgrænset til kvinder og mænd, som umiddelbart vil kunne træde ind på det grønlandske arbejdsmarked. Den Nordatlantiske Gruppe har defineret disse til at være første generations grønlændere i alderen år, som enten er i arbejde eller under uddannelse. Desuden er medtaget ledige som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Første generation er defineret ved at være personer født i, hvor mindst én af forældrene også er født i. Fravalgt er personer under 20 og over 49. Personer under 20 er valgt fra, fordi de på grund af deres alder sandsynligvis endnu ikke har opnået en kompetencegivende uddannelse. Personer over 49 er valgt fra ud fra en antagelse om, at disse er etablerede i Danmark og altså mindre tilbøjelige til at flytte. Desuden er personer på visse overførselsindkomster som kontanthjælp og pension valgt fra. Disse grupper har ofte udfordringer af social og/ eller økonomisk karakter, der gør, at de ikke umiddelbart kan træde ind på det grønlandske arbejdsmarked. Den Nordatlantiske Gruppes første undersøgelse, Grønlændere bosiddende i Danmark, viste, at der bor grønlændere i Danmark fordelt på 1., 2. og 3. generation (pr. 1/1 2006). Målgruppen for denne anden undersøgelse første generation i alderen 20-49, som er i arbejde eller under uddannelse tæller i alt cirka 3100 grønlændere bosat i Danmark, hvoraf 479, svarende til 15%, har deltaget i denne undersøgelse og svaret på spørgeskemaet enten telefonisk eller elektronisk. 4 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

5 Dette hæfte Hæftet er delt ind i tre hovedafsnit. Det første afsnit er en overordnet beskrivelse af deltagernes køn, alder, årsag til ophold i Danmark, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Det andet afsnit beskriver deltagernes relation og tilknytning til Danmark, samt deres holdninger til grønlandske samfundsforhold. I det tredje og sidste afsnit er deltagerne blevet delt op i fire segmenter af grønlændere i Danmark, som har forskellige tilknytningsforhold og holdninger til det grønlandske samfund. Den Nordatlantiske Gruppe har i samarbejde med s Statistik indsamlet materialet til denne undersøgelse. Anne Brunk, cand.mag. i Eskimologi og Arktiske Studier, har koordineret udarbejdelsen af hæftet, analyseret datamaterialet og skrevet teksten til dette hæfte. Statistiker Regin Reinert har været til stor hjælp med bearbejdningen af datamaterialet, og økonomistuderende Marjun Lindarstein har udarbejdet tabeller og figurer. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 5

6 OVERORDNET BESKRIVELSE AF DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN Dette afsnit er en overordnet beskrivelse af deltagernes køn og alder, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Det viser også, hvor længe deltagerne har boet i Danmark og årsagerne til deres ophold i Danmark. Da der i er mangel på uddannet arbejdskraft, er der desuden en særlig beskrivelse af uddannelsessøgende grønlændere i Danmark og deres tilknytning og overvejelser om at flytte tilbage til efter endt uddannelse. Køn og alder Deltagerne i denne undersøgelse følger den generelle alders- og kønsfordeling for første generations grønlændere i Danmark. Samlet er der flere kvinder end mænd, og der er flere ældre end yngre. Desuden er der forholdsvis flere yngre mænd og forholdsvis flere ældre kvinder. Den procentvise fordeling fremgår af tabel 1. Tabel 1: Aldersgrupper fordelt på køn % år år år år år år I alt Kvinder Mænd Samlet Grunden til denne skæve alders- og kønsfordeling er, at mange kvinder er blevet dansk gift og har etableret sig i Danmark. Det har givet et underskud af kvinder i den grønlandske befolkning, hvor der er flere mænd end kvinder, ligesom det kan tænkes at have effekt på fødselstallet, som har været faldende siden slutningen af 1990 erne. Antal år i Danmark og årsag til flytning Tabel 2: Alder ved flytning til Danmark (i %) 0-9 år år år år år I alt Når man sammenholder deltagernes alder, da de flyttede til Danmark (tabel 2), med årsagen til flytningen (figur 2), kan man se, at rigtig mange er kommet til Danmark som børn sammen med deres forældre. Som det fremgår af figur 1, er mange af disse efterfølgende blevet i Danmark, idet over halvdelen har boet i Danmark i mere end 15 år. Det tyder på, at en meget stor del af deltagerne er forankrede og sandsynligvis har nære relationer, netværk og beskæftigelse i Danmark. 6 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

7 Figur 1: Antal år boet i Danmark % Kvinder Mænd år 5-9 år år 15 år + Når man ser på årsager til at flytte til Danmark (figur 2), er 19% af kvinderne flyttet til Danmark sammen med en partner. For mænd er det kun ca. 8%. Samlet er 27% flyttet til Danmark for at få sig en uddannelse. Flest for at gå på efterskole eller højskole eller for at tage en universitetsuddannelse. Der er flere mænd, der er flyttet for at gå på universitetet og flere kvinder, der er flyttet for at tage en erhvervsuddannelse. Generelt er der en lille overvægt af mænd blandt dem, der er under uddannelse, hvilket også stemmer overens med, at der er flere mænd end kvinder blandt de unge deltagere (se tabel 1). Kun ganske få er flyttet til Danmark på grund af arbejde, mens en del har en anden årsag end de allerede nævnte. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 7

8 Figur 2: Hovedårsag til at grønlændere flytter til Danmark Kvinder Mænd For at tage en kunstnerisk uddannelse For at arbejde For at tage en erhvervsuddannelse For at tage efteruddannelse/kursus For at studere på universitet For at gå på efterskole/højskole Andet Flyttede hertil sammen med ægtefælle/kæreste Flyttede hertil sammen med forældre % Familieforhold En persons nære relationer kan have betydning for, hvor vedkommende vælger at bosætte sig. Deltagerne er derfor blevet spurgt om civilstand, deres partners nationalitet og om de har børn og i så fald hvor mange. Tabel 3: Civilstatus fordelt på køn % Enlig Gift/samlevende Har en kæreste, men er ikke samlevende I alt Kvinder Mænd Samlet Som det ses af tabel 3 har 74% af deltagerne enten en ægtefælle, en samlever eller har en kæreste, som de ikke er samlevende med. Tabel 4 viser, hvilken nationalitet partneren har for dem, som er i et parforhold. 82% af kvindernes partnere er danske, 10% er grønlændere, mens 7% er af en anden nationalitet. For mændene er fordelingen lidt anderledes, idet 72% er i parforhold med en dansker, 20% er i parforhold med en grønlænder og 8% med en af anden nationalitet. At forholdsvis flere kvinder har en dansk partner sammenlignet med mændene, er uden tvivl en af årsagerne til, at flere kvinder end mænd vælger at blive boende i Danmark. 8 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

9 Tabel 4: Partners nationalitet fordelt på køn % Grønlænder Dansker Anden nationalitet I alt Kvinde Mand Samlet Tabel 5 viser deltagernes civilstatus og om de har børn. Af dem som er gift eller samleven de, har en stor del børn. Sammenholder man oplysningerne om civilstatus, partners nationalitet og børn, viser de, at 34% af alle deltagere har børn og er gift eller samlevende med en dansker. Heraf er hele 66% kvinder. Kun 6% af dem som har børn, lever sammen med en grønlænder, heraf 44% kvinder. Der tegner sig altså et billede af, at der er en ganske stor del af grønlændere i Danmark især kvinder der er etablerede og har deres nære familierelationer i Danmark. Tabel 5: Civilstatus og børn % Ingen børn Et eller flere børn I alt Enlig Gift/samlevnede Har en kæreste, men er ikke samlevende Alle samlet Uddannelsesniveau Der er som sagt stor mangel på uddannet arbejdskraft i, og det er derfor interessant at undersøge uddannelsesniveauet blandt grønlændere bosat i Danmark. Tabel 6 viser, at der er langt flere, som har taget deres uddannelse i Danmark end i. Grunden er sandsynligvis, at mange er kommet til Danmark som børn og derfor har taget hele deres uddannelse i Danmark, samt at grønlændere ofte uddanner sig i Danmark, hvor uddannelsesudbuddet er større. Tabel 6: Uddannelse taget i og Danmark udover folkeskolen (i %) Både i og Danmark Kun i Kun i Danmark Hverken i eller Danmark I alt % har hverken taget uddannelse i eller i Danmark udover folkeskolen. Der foreligger desværre ikke tilstrækkeligt data til at kaste lys over denne gruppe. Det kan tolkes sådan, at 21% kun har folkeskolen som højst fuldført uddannelse. Ser man imidlertid på denne gruppes beskæftigelse, har langt over halvdelen erhverv, der kræver en uddannelse, fx ingeniør, kok og ergoterapeut. En anden forklaring kan derfor være, at der blandt de 21% er deltagere, der har taget uddannelse udover folkeskolen i et andet land end Danmark eller. Det kan være unge, der har været på udvekslingsophold eller på anden måde har taget uddannelse i et DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 9

10 andet land. Samlet kan det i hvert fald konstateres, at mindst 80% af deltagerne har kompetencegivende uddannelser udover folkeskolen. Tabel 7 viser deltagernes højst fuldførte uddannelser udover folkeskolen. Der er flest, der har erhvervsfagligt grundforløb og mellemlang videregående uddannelse som højst fuldført uddannelse. Der er også en del, der har gymnasial uddannelse som den højst fuldførte. En del af disse er sandsynligvis studerende og er derfor ikke færdige i uddannelsessystemet. Der er en nogenlunde lige fordeling af køn på alle uddannelser, bortset fra erhvervsfagligt grundforløb, hvor der er markant flere mænd, og mellemlang videregående uddannelse, hvor der er markant flere kvinder. Gruppen ikke oplyst er den før omtalte, der hverken har taget uddannelse i eller i Danmark. De 29% af kvinderne, som har en mellemlang videregående uddannelse, har for langt de flestes vedkommende taget deres uddannelse i Danmark. Rigtig mange af disse er uddannede inden for social- og sundhedssektoren. De 26% mænd, som har erhvervsfagligt grundforløb som højeste uddannelse, har også for de flestes vedkommende taget deres uddannelse i Danmark. Der er i mangel på arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet, folkeskolen, daginstitutioner og socialområdet. Derfor er det interessant, at mange af deltagerne især kvinder er kvalificerede inden for disse områder og derfor med stor sandsynlighed ville kunne få job i. Tabel 7: Højst fuldført uddannelse udover folkeskole fordelt på køn % Kvinder Mænd Samlet Folkeskolen (inkl. voksenundervisning på folkeskoleniveau) Erhvervsfagligt grundforløb (specialarbejdere og faglærte, fx. tømrere, frisører, SoSu-assistenter) Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte Erhvervsgymnasial uddannelse (HTX, HHX o.l.) Gymnasial uddannelse (GU, HF, studenterkursus) Kort videregående uddannelse (mindre end 2 år) Mellemlang videregående uddannelse (2-4 år) Bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse* (Ph.D. o.l.) Ikke oplyst Anden uddannelse Ved ikke I alt *) Der er én af deltagerne, der har en forskeruddannelse svarende til 0,2% grønlændere under uddannelse i Danmark. 18% af deltagerne i undersøgelsen er under uddannelse. De studerende er repræsenteret i alle aldersgrupper, men ikke overraskende med en stærk overvægt af unge. 10 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

11 Tabel 8: Studerende i Danmark fordelt på uddannelsestype (i %) % Lærlinge/elev (inkl. EFG/HG) 14 Specialarbejderuddannelse 1 Gymnasium (HHX, HTX eller lignende) 14 Kort videregående uddannelse (under 3 år) 13 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 29 Lang videregående uddannelse (over 4 år) 25 Anden uddannelse 5 I alt 100 Tabel 8 viser, at deltagerne er repræsenteret på en bred vifte af uddannelser. Der hvor der er flest, er på de mellemlange og lange uddannelser. For dem, som er i gang med en mellemlang videregående uddannelse, er halvdelen inden for det sundhedsfaglige område, ligesom en del er inden for tekniske uddannelser. På de lange videregående uddannelser er det særligt humanistiske og samfundsfaglige fag samt medicin, der er repræsenteret. Af de kortere uddannelser er det især inden for håndværk, handel og service, at deltagerne uddanner sig. De studerendes overvejelser om at flytte til Tabel 9 viser de studerendes overvejelser om at flytte til. 34% overvejer det ofte, 30% overvejer det aldrig, mens de resterende overvejer det af og til, sjældent, eller svarer ved ikke til spørgsmålet. Tabel 9: Overvejelser om at flytte til på et tidspunkt (i %) Ja, ofte Ja, af og til Ja, sjældent Nej Ved ikke I alt Ikke overraskende hænger nationalidentitet tæt sammen med overvejelser om at flytte til. Af tabel 10 fremgår det, at de som føler sig mest som grønlændere, er mere tilbøjelige til at overveje at flytte til, end de som føler sig mest som danskere. Tabel 10: Studerendes nationalidentitet og overvejelser om at flytte til % Ja, ofte Ja, af og til Ja, sjældent Nej Ved ikke I alt Lige meget grønlandsk og dansk sk Dansk På spørgsmålet om de studerende ville have taget deres uddannelse i, hvis det havde været muligt, svarer hele 43%, at det ville de gerne. Det fremgår af figur 3. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 11

12 Figur 3: Hvis det havde være muligt at tage hele eller dele af din uddannelse i, ville du så have gjort det? Ja Nei Samlet set er de studerende ved at uddanne sig inden for en hel række områder, hvor de umiddelbart vil kunne træde ind på det grønlandske arbejdsmarked, når de er færdige. Hvis muligheden for at tage flere uddannelser i var der, ville det sandsynligvis give en tættere relation mellem de studerende og det grønlandske arbejdsmarked. Omvendt kan de studerende og det grønlandske arbejdsmarked profitere af at have fået input fra faglige miljøer i udlandet. Beskæftigelse Figur 4 viser fordelingen af deltagere på forskellige typer beskæftigelser. Flest er beskæftigede som funktionærer eller tjenestemænd. Her er der markant flere kvinder end mænd. Det skyldes, at et stort antal af kvinderne er ansat inden for social- og sundheds sektoren samt offentlig administration. Også de faglærte og ufaglærte kvinder er typisk ansat inden for disse sektorer. Der er flest mænd både i faglært og ufaglært arbejde. De arbejder hoved sageligt inden for forskellige typer industri og produktionsvirksomhed. En lille del af deltagerne er selvstændige erhvervsdrivende. Det er både inden for handel og service, håndværk og som virksomhedsledere. De deltagere, som er i gang med en uddannelse, er beskrevet i forrige afsnit. En forholdsvis stor procentdel af deltagerne er uden arbejde. 78% af de arbejdsløse har en kompetencegivende uddannelse, og det må formodes, at alle står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor må anses for at være en ressource for arbejdsmarkedet. 12 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

13 Figur 4: Hovedbeskæftigelse Kvinder Mænd Lærling/elev Selvstændig erhvervsdrivende Andet Arbejdsløs Studerende Ufaglært arbejder/ specialarbejder Faglært arbejder Funktionær/ tjenestemand % Den samlede arbejdsløshed i var i 2009 på 7,1%. Omkring 80% af de arbejdsledige var ufaglærte. Billedet ser ud til at være det samme for Med andre ord er der rigtig gode beskæftigelsesmuligheder i, hvis man har en kompetencegivende uddannelse. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 13

14 Indkomstniveau Figur 5: Bruttoindtægt på årsbasis % 37 Kvinder Mænd Op til kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Over kr. Der er en klar forskel på mænds og kvinders indkomstniveau. 70% af kvinderne tjener mindre end kr. om året. For mændene er det kun 52%. 19% af mændene tjener mere end kr. om året, mens det tilsvarende for kvinderne er 6%. Der er dog flest mænd i den laveste indtægtsgruppe. Det skyldes sikkert, at de fleste i denne gruppe er studerende, og at der er forholdsvis flere unge mænd, der studerer. Størstedelen af kvinderne er offentligt ansat, mens størstedelen af mændene er privat ansat. Det kan være noget af forklaringen på, hvorfor mændene samlet har en højere indkomst end kvinderne. Desuden tjener mænd i Danmark generelt mere end kvinder, og det gør sig tilsyneladende også gældende for deltagerne i denne undersøgelse. 14 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

15 RELATIONER TIL GRØNLAND Deltagernes personlige og følelsesmæssige relationer og tilknytning til er vigtig at få belyst, når man ønsker at undersøge deres tilbøjelighed til at flytte tilbage samt de bagvedliggende årsager til, at de har bosat sig i Danmark. Af samme grund er det interessant at undersøge deltagernes holdninger til en række udsagn om det grønlandske samfund. Tilknytning til Tabel 11: Tilknytning til fordelt på år boet i Danmark % Meget stærk tilknytning Stærk tilknytning Moderat tilknytning Slet ingen tilknytning Ved ikke I alt 0-4 år år år år Alle samlet Tabel 11 viser, at deltagernes følelse af tilknytning til hænger tydeligt sammen med, hvor mange år de har boet i Danmark. De, som har boet i Danmark længst, føler en moderat eller slet ingen tilknytning til. Omvendt har de, som har boet i Danmark i kortest tid, en meget stærk tilknytning til. Langt de fleste af deltagerne har nære familiære relationer i. 82% har svaret, at de har familie i, som de har kontakt til. Figur 6 viser, hvor ofte de har kontakt med deres familie og venner i. Figur 6: Hvor ofte har du kontakt med familie eller venner i? 12% 7% 9% 5% 8% Aldrig Har ingen familie eller venner i Hver dag Hver uge Hver måned 27% 32% Hvert år Sjældent DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 15

16 Langt de fleste deltagere har ofte kontakt med deres venner og familie i, hvilket tyder på en tæt tilknytning. At det er vigtigt for deltagerne at have kontakt til deres grønlandske rødder, fremgår af figur 7, hvor næsten tre ud af fire svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt at have kontakt til deres grønlandske rødder. Figur 7: Hvor vigtigt er det for dig at have kontakt til dine grønlandske rødder? 9% Meget vigtigt Vigtigt 17% Mindre vigtigt Uden betydning 54% 20% Tabel 12 viser deltagernes egen følelse af national identitet. Der er flest, der føler sig mere som danskere end som grønlændere, mens en tredjedel føler sig som begge dele. Kun 22% føler sig mest som grønlændere. Lige meget som grønlænder og dansker Tabel 12: National identitet (i %) Mest som dansker Mest som grønlænder Ved ikke I alt Som det ses af figur 8, hænger national identitet nøje sammen med det antal år, deltagerne har boet i Danmark. Følelsen af at være grønlandsk bliver mindre, jo flere år deltagerne har boet i Danmark. Tilsvarende stiger følelsen af at være dansk. Det at føle sig lige så grønlandsk som dansk stiger også med antallet af år i Danmark. De, som har boet i Danmark i mere end 15 år, føler sig dog mest som danske. Der er ikke den store forskel mellem kønnene. 16 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

17 Figur 8: Nationalidentitet fordelt på år i Danmark Lige meget som grønlænder og dansker Mest som dansker Mest som grønlænder Ved ikke % % 7% 5% 12% 2% 10% % 39% 27% 60 61% % 30 15% 56% 20 39% 10 23% 27% år 5-9 år år 15 år + Udover de personlige og følelsesmæssige relationer er deltagerne blevet spurgt, om de deltager i sociale aktiviteter i Danmark, der knytter sig til (Figur 9). Her tænkes på gudstjenester, foreninger og aktiviteter i de grønlandske huse. De er også blevet spurgt, om de følger med i grønlandske medier, og om de interesser sig for grønlandsk politik. Figur 9: Aktiviteter med tilknytning til Ja Nej Deltager du jævnligt i grønlandske aktiviteter i Danmark? 26% 74% Følger du med i grønlandske medier? 60% 40% En fjerdedel deltager i grønlandske aktiviteter. Det er især de, som har boet i Danmark kortest tid, der er mest aktive. 60% følger med i de grønlandske medier. Den generelle interesse for grønlandsk politik er moderat. Kun 13% er meget interesserede. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 17

18 Meget interesseret Tabel 13: Hvor interesseret er du i sk politik? (i %) Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke I alt Samlet set er deltagernes tilknytning til mest bundet op på personlige relationer til familie og venner. Deres generelle interesse for det grønlandske samfund er moderat. Graden af tilknytning og interesse for falder, jo flere år deltagerne har boet i Danmark, og det må man formode, at tilbøjeligheden til at flytte tilbage til også gør. Tilknytning til Danmark Tilknytningen til Danmark bliver som ventet større, jo længere deltagerne har boet i Danmark (tabel 14). Langt over halvdelen af dem, som har boet i Danmark i over 15 år, føler en meget stærk tilknytning til Danmark. Det samme gælder kun for cirka en femtedel af dem, som har boet i Danmark i 0-4 år. Tabel 14: Tilknytning til Danmark fordelt på år boet i Danmark % Meget stærk tilknytning Stærk tilknytning Moderat tilknytning Slet ingen tilknytning Ved ikke I alt 0-4 år år år år Alle samlet Hvis man sammenligner tilknytningen til henholdsvis og Danmark (tabel 11 og 14), føler deltagerne generelt en større tilknytning til Danmark end til. Følelsen af tilknytning er nogenlunde ens for kvinder og mænd. 18 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

19 Årsager til at bo i Danmark Figur 10: Hovedårsag til stadig at bo i Danmark Kvinder Mænd Regner ikke med at kunne få en passende bolig i 0 1 Kan ikke få arbejde i 0 1 Får bedre løn i Danmark end i 0 1 Arbejdet i er ikke 0 tilstrækkeligt interessant 1 Dagligvarer er for dyre 1 0 Generelt høje priser i For dyrt at rejse med fly og skib Vil starte uddannelse i Danmark Kan ikke få den ønskede uddannelse i Mine børn skal vokse op i Danmark Er under uddannelse i Danmark Andet Har forældre/anden familie i Danmark Har stiftet familie i Danmark Har arbejde i Danmark % De væsentligste årsager til, at deltagerne stadig bor i Danmark, er, at de har stiftet familie og har arbejde i Danmark. Her er det langt flere kvinder, der nævner familie som årsag, og langt flere mænd, at det er på grund af arbejde. Som andre hyppige årsager nævnes, at de har forældre eller anden familie i Danmark, eller at det er for at tage en uddannelse. En lille del angiver, at de ønsker, at deres børn skal vokse op i Danmark. En stor del af deltagerne er altså etablerede med familie og arbejde i Danmark. De føler et større tilhørsforhold til Danmark end til og er højst sandsynligt velintegrerede i det danske samfund. Overvejelser om at flytte til Selvom mange tilsyneladende er etablerede i Danmark, er det interessant at se på, hvilke overvejelser deltagerne har gjort sig om at flytte tilbage til. Som det fremgår af tabel 15, overvejer halvdelen slet ikke at flytte til. Omvendt er der 11%, der ofte overvejer at flytte til. Det svarer i reelle tal til ca. 375 grønlændere bosiddende i Danmark. DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK 19

20 Tabel 15: Overvejer du at flytte til på et tidspunkt (i %) Ja, ofte Ja, af og til Ja, sjældent Nej Ved ikke I alt Den gruppe på 11% som svarer, at de ofte overvejer at flytte tilbage til, og som man må formode vil være mest tilbøjelige til at flytte, er karakteriseret således: 96% har levet hovedparten af deres første 15 leveår i 63% er mellem 20 og 29 år 62% er flyttet til Danmark for at tage en uddannelse 43% er under lang videregående uddannelse 83% ville have taget deres uddannelse i, hvis det havde været muligt 53% er samlevende med en grønlænder 70% har ikke børn under 18 år 87% følger med i de grønlandske medier 43% er meget interesserede i grønlandsk politik De, som er mest tilbøjelige til at flytte tilbage til, er altså hovedsageligt unge uden børn, som er taget til Danmark for at tage en uddannelse, og som har tæt tilknytning til og interesserer sig for grønlandske forhold. Den gruppe på 19% (ca. 600 personer) som svarer, at de af og til overvejer at flytte til, er karakteriseret således: 77% har levet deres første 15 leveår i 94% har familie i, som de har kontakt til lige repræsenteret i alle aldersgrupper 77% synes det er vigtigt at holde kontakt til deres grønlandske rødder 38% har boet mere end 15 år i Danmark 19% er sammen med en grønlænder 56% har børn 79% følger med i grønlandske medier 41% føler sig lige meget som grønlænder og dansker De, som af og til overvejer at flytte til, har boet i Danmark i mange år, men har stadig en tæt kontakt til. Tallene viser desuden, at overvejelser om at flytte til tilsyneladende hænger sammen med, hvor de har boet som børn. Samlet er der næsten 1000 grønlændere i Danmark studerende eller med kompetencegivende uddannelser der overvejer at flytte tilbage til. Det vil unægtelig være en stor ressource for det grønlandske samfund, hvis de vælger at flytte tilbage. De 43% af deltagerne, som samlet har svaret, at de sjældent, af og til eller ofte overvejer at flytte til, er desuden blevet spurgt om hvilken by, de i så fald vil flytte til. Figur 11 viser en oversigt over deres svar. Mange ønsker at flytte til Nuuk. Dernæst kommer Sisimiut og Ilulissat, som er henholdsvis den næststørste og tredjestørste by i. Der er altså en tendens blandt deltagerne til at forlade de mindre byer og flytte til de større. 20 DEN NORDATLANTISKE GRUPPE HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere