Assens Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Transkript

1 Assens Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende

2 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædelse og straf 3 8 Bemyndigelse 3 9 Ikrafttrædelse 3 10 Ordning for dagrenovationslignende affald 4 11 Ordning for genbrugspladserne 7 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald 9 13 Ordning for klinisk risikoaffald Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald Ordning for forbrændingsegnet affald Ordning for deponeringsegnet affald Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere Ordning for madaffald 23

3 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder i Assens Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. Hvis en virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elskrotbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (Batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. Udover disse er der følgende definitioner i regulativet: Grundejer: Ved grundejer forstås, den der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen eller den ubebyggede grund. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses Side 1

4 andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer. Opsamlingsmateriel: Ved opsamlingsmateriel forstås, den affaldsbeholder, som kan være en affaldsspand, en mini/maxi-container, en vippe-container, et anlæg med mobilsug eller lignende, som anvendes til opsamling af affaldet på ejendommen. Opsamlingsmateriel, der ejes af Assens Forsyning, Affald og Genbrug, stilles til rådighed for brugerne. 4 Registrering af udenlandske virksomheder Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v. 5 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens 48 samt affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Assens Kommunes hjemmeside, jf. affaldsbekendtgørelsen. 6 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan ikke indbringes til anden administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens 101. Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 3. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Miljøklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens 91, stk. 1. Efter 47, stk. 1, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. 48 a i den kommunale styrelseslov. Side 2

5 7 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 1, nr. 2. Efter affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. affaldsbekendtgørelsens 102, stk Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Miljø- og Teknikudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Miljø og Natur til at træffe afgørelser efter dette regulativ. 9 Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den [Ikrafttrædelsesdato indsættes automatisk]. Samtidigt med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Erhvervsaffaldsregulativ for Assens Kommune af 1. januar 2007 Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Assens Kommune den [Godkendelsesdato indsættes automatisk]. Borgmester Finn Brunse Kommunaldirektør Henning Qvick Side 3

6 10 Ordning for dagrenovationslignende affald 10.1 Hvad er dagrenovationslignende affald fra erhverv Dagrenovationslignende affald er affald fra virksomheder, der er omfattet af definitionen af dagrenovationslignende affald i 3, nr. 15 i affaldsbekendtgørelsen. Dagrenovationslignende affald er udover det definerede typisk følgende typer affald: Snavset papir, pap og plastik, mælke og juicekartoner, pizzabakker, madpapir og stanniol, madaffald i form af kødrester, sovs og tilberedte kartofler/pasta m.v., snavsede plastdunker til ketchup og remoulade, engangsbleer, hygiejnebind m.v Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Virksomheder må håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald, hvis tømning sker minimum hver 14. dag. Dette affald kan dog ikke afleveres på genbrugspladserne som småt forbrændingsegnet affald. Dagrenovationlignende affald, der ikke indsamles særskilt med henblik på genanvendelse, særlig behandling eller som småt forbrændingsegnet affald, skal indsamles gennem den kommunale indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. Det er ikke tilladt at anvende affaldskværn til at skille sig af med dagrenovationslignende affald. For virksomheder, der har mindst 100 kg madaffald pr. uge, henvises til 18 Ordning for madaffald Beholdere Hvis virksomheden benytter den kommunale ordning, påhviler det virksomheden at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen fastsatte beholdere til dagrenovation. Beholdere leveres og vedligeholdes af Assens Forsyning, Affald og Genbrug. Dagrenovationslignende affald fra erhverv skal opbevares i de opstillede beholdere. Side 4

7 Virksomhedens opbevaring af dagrenovationslignende affald må ikke give anledning til gener eller andre uhygiejniske forhold. Assens Kommune kan give påbud om ændring af forholdene i henhold til affaldsregulativet. Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren. grundejeren er endvidere erstatningspligtig for skader forårsaget på beholdere, hvor det ikke har været håndteret af renovatøren. Det påhviler desuden virksomheden at efterkomme de bestemmelser, som kommunalbestyrelsen træffer til sikring af beholdere. Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille supplerende krav til beholdere Kapacitet for beholdere Det er virksomhedens ansvar at sikre, at kapaciteten af opsamlingsmateriellet er tilstrækkeligt til den affaldsmængde, der kan forekomme fra virksomheden. Vægten i beholdere må ikke overstige følgende: 140 l beholder må indeholde maksimalt 30 kg affald 190 l beholder må indeholde maksimalt 40 kg affald 240 l beholder må indeholde maksimalt 50 kg affald 400 l beholder må indeholde maksimalt 100 kg affald 600/660 l beholder må indeholde maksimalt 150 kg affald 770/800 l beholder må indeholde maksimalt 200 kg affald Overfyldte beholdere vil ikke blive tømt. Virksomheden kan ved enkeltstående situationer med manglende kapacitet bestille en ekstra tømning ved henvendelse til Assens Forsyning, Affald og Genbrug. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan Assens Forsyning, Affald og Genbrug - efter forudgående skriftlig varsel - ændre beholderstørrelsen eller tilmelde yderligere enheder, så overfyldning undgås Anbringelse af beholdere Virksomheden skal placere beholdere, så der er let tilgængelighed for renovatørens afhentning af affaldet. Side 5

8 Indsamling af dagrenovationslignende affald er baseret på en skel-skel-indsamling. Dette betyder, at virksomheden skal stille beholderen ud til skel eller offentlig farbar vej i forbindelse med tømningen af affaldet, og at virksomheden efter endt tømning selv skal stille beholderen tilbage på standpladsen. Ved enligt beliggende landejendomme er skel eller offentlig farbar vej defineret som værende ved den naturlige tilkørselsvej eller ved vendeplads, som er stor nok til, at renovationsbilen uden problemer kan vende. Placeringen af beholderen ved skel i forbindelse med tømningen skal opfylde samme betingelser, som er gældende for standplads og adgangsvej. Ved placering af beholderen ved skel i forbindelse med tømning af affald skal håndtaget på beholderen vende ud mod vej, så renovatøren ikke skal vende og dreje beholderen ved afhentning. Kørevejen for renovationsbilerne skal som udgangspunkt overholde de almindeligt gældende krav til frihøjde og bredde. Virksomheder kan mod særlig ekstra-betaling vælge at få afhentet det dagrenovationslignende affald ved en standplads-standplads-løsning (renovatøren henter beholderen ved standpladsen og bringer beholderen tilbage til standpladsen efter tømning) eller ved en standplads-skel-løsning (renovatøren henter beholderen ved standpladsen og placerer beholderen i skel eller ved offentlig farbar vej efter tømning). Forudsætningen for, at en virksomhed mod særlig betaling kan vælge at få beholderen hentet ved standpladsen, er, at adgangsforholdene overholder gældende regler, og at afstanden fra skel til standplads er maksimalt 40 m, 60 m eller 80 m afhængigt af virksomhedens konkrete valg. Standpladsen til beholderen og adgangsvejen mellem standpladsen og holdepladsen for renovationsbilen skal have en frihøjde til træer, carporte og døråbninge på minimum 2 m og en fribredde på minimum 1 m. Endvidere skal standpladsen og adgangsvejen være farbar og ryddet for diverse genstande samt være ryddet for sne og være gruset ved glat føre Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Sod, aske og slagger skal være fuldstændigt afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på beholderen, herunder evt. affaldssæk. Uhygiejnisk affald som dyreskrementer, stomiposer og engangsbleer m.v. skal indpakkes i tætte poser inden affaldet lægges i beholderen. Flydende affald af enhver art må ikke lægges/hældes i beholderen, og der må ikke lægges jord, sand, gødning, bygningsaffald, kloakslam eller farligt affald/kemikalier i beholderen. Side 6

9 Det kan accepteres, at mindre mængder haveaffald og opfejning fra gårdspladser, terasser og lignende lægges i beholderen under forudsætning af, at fyldningsgraden og vægten overholdes Renholdelse af beholdere Det er brugerens ansvar at renholde beholderen Afhentning af dagrenovationslignende affald Alle som er omfattet af ordningen får som udgangspunkt afhentet dagrenovation og dagrenovationslignende affald 1 gang hver 14. dag på samme ugedag med mindre der opstår mindre forskydninger i forbindelse med helligdage. I sommermånederne juni, juli og august bliver dagrenovationen dog afhentet 1 gang pr. uge på samme ugedag. I sommerhusområderne vil dagrenovationsaffaldet blive afhentet 1 gang hver 14. dag i perioden april til og med september og 1 gang om måneden i perioden oktober til og med marts. Afhentning af dagrenovationen vil som udgangspunkt foregå i tidsrummet mellem 05:00-18:00 på hverdage, dog kan kommunalbestyrelsen ændre det fastsatte tidsrum for tømningen. Efter ønske kan der etableres specialordninger med hyppigere tømninger Tilmelding/afmelding Virksomheden skal kontakte Assens Forsyning, Affald og Genbrug ved behov for til- og afmelding til dagrenovationsordningen og ved ændringer af antal og størrelse af opsamlingsmateriellet (antal og størrelse af beholdere). 11 Ordning for genbrugspladserne Kommunalbestyrelsen har etableret genbrugspladser til modtagelse af affald Hvem gælder ordningen for Genbrugspladserne er forbeholdt husstande og tilmeldte virksomheder i Assens Kommune Side 7

10 11.2 Adgang til genbrugspladserne Forud for benyttelse af genbrugspladserne skal virksomheden, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om det, dokumentere, at denne er beliggende i Assens Kommune, hvilket eksempelvis kan ske ved forevisning af udskrift fra CVR-register el.lign. På genbrugspladserne kan virksomheden eller en repræsentant for virksomheden aflevere alle former for sorteret affald fra virksomheden. Undtaget herfra er dog dagrenovationslignende affald. Genbrugspladserne i Assens (Torø Huse Vej 15), Haarby (Trunderupvej 3) og Vissenbjerg (Højmarken 1) modtager affald fra erhvervsviksomheder, der er tilmeldt ordningen i Assens Kommune. Der må ikke fjernes affald fra pladserne. Der må kun tages genbrugelige effekter fra containere beregnet til bytteordning, dog ikke med videresalg for øje. Køretøjer (med en tilladt totalvægt på maksimalt kg) med tilhørende trailer har adgang til genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsens 39, stk Sortering på genbrugspladserne På genbrugspladserne kan virksomheden aflevere alle former for sorteret affald. Undtaget herfra er dog dagrenovation. Eternitaffald kan ikke afleveres på genbrugspladserne i Glamsbjerg, Tommerup og Aarup. På genbrugspladserne sorteres i: Genbrugeligt affald, man kan give til andre borgere eller humanitære organisationer. Genanvendeligt affald, der kan oparbejdes til andre produkter. Forbrændingsegnet affald, der kan genavendes til termisk (varme) og elektrisk produktion, og som ikke indeholder genanvendeligt affald. Ikke-forbrændingsegnet affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, og som derfor skal deponeres. Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugspladserne. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne, skal anvendes klare plastsække, så indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsens 39, stk. 3. Side 8

11 Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges Vægtbegrænsning Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsens 39, stk. 4. Dette gælder dog ikke for farligt affald omfattet af reglerne om producentansvar. Kommunalbestyrelsen udsteder kvittering for det modtagne farlige affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 39, stk. 5. Kvitteringen angiver det antal kg farligt affald, som den enkelte virksomhed har afleveret på genbrugspladsen. Hvis den samlede mængde farligt affald pr. år overstiger de 200 kg, anvises virksomhedens farlige affald til en anden godkendt modtager jf Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald 12.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, som er omfattet af definitionen i affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 21, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald. Som eksempler på ikke-genanvendeligt farligt affald kan nævnes: Organiske, halogenfrie forbindelser Organiske forbindelser Olieaffald (som ikke er omfattet af genanvendelsesregisteret) Tungmetalholdigt affald Asbestholdigt affald PCB holdigt affald Klinisk risikoaffald jvf. 15 Affald fra tømningsordning for olie- og benzinudskillere jf. 19 Side 9

12 Foruden eksplosivt affald omfatter ordningen heller ikke farligt affald, der er omfattet af særlig regulering, for eksempel: Elektriske og elektroniske produkter Bærbare batterier og akkumulatorer Radioaktivt affald Ammunition Udtjente køretøjer Asbestholdigt byggeaffald PCB holdigt byggeaffald Flyveaske Shredderaffald Fyrværkeri Airbags 12.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Ordningen består af 3 dele: 1. En indsamlingsordning i form af en bringeordning for maksimalt 200 kg farligt affald på genbrugspladserne jf En fælleskommunal indsamlingsordning i form af en henteordning for klinisk risikoaffald (jf. 15) og for affald fra olie- og benzinudskillere jf. 19. Side 10

13 3. En anvisningsordning for øvrigt ikke-genanvendeligt farligt affald Indsamlingsordningen for maksimalt 200 kg farligt affald på genbrugspladserne administreres af: Assens Forsyning A/S Skovvej 2B 5610 Assens og anvisningsordningen for øvrigt ikke-genanvendeligt farligt affald administreres af: Assens Kommune Rådhus Allé Assens Fælleskommunal indsamlingsordning for klinisk risikoaffald og for affald fra olie- og benzinudskillere administreres af: Modtagestation Syddanmark I/S Vejlbyvej Fredericia Affaldsproducenten skal benytte en registreret transportør og en affaldsbehandler, der er miljøgodkendt til formålet. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlægget og/eller transportøren. Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal sikre, at farligt affald er forsvarligt emballeret. Emballagen skal være udformet og opbevares efter følgende retningslinjer: Emballagen skal være tæt og lukket tæt til, så indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud. Det materiale, som emballagen er fremstillet af, må ikke kunne angribes af indholdet eller kunne indgå sundhedsfarlige eller på anden måde farlige forbindelser med dette. Emballagen skal være udformet, så hel eller delvis tømning kan ske på forsvarlig måde. Er der risiko for gasudvikling, skal der anvendes sikkerhedsspuns. Farligt affald, der afhentes emballeret, skal opbevares i egnede beholdere på tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde. Side 11

14 Beholdere skal være løftet fra gulvet, så evt. utætheder opdages, og således at spild ikke beskadiger andre beholdere. Oplagspladsen skal være placeret på virksomhedens område, således at indsamleren/transportøren kan køre direkte til stativet, beholderen eller containeren for at foretage læsning. Kan oplagspladsen ikke tilkøres direkte, skal virksomheden inden afhentningen selv bringe affaldet til det nærmeste sted på eller ved virksomheden, som kan tilkøres. Opbevaring af flydende uemballeret affald kan ske på følgende måder: Affaldet kan opbevares i tankanlæg. Tanken skal være egnet til den pågældende affaldstype og så tæt, at spild og fordampning undgås. Tanken skal være udformet, så tømning kan foregå forsvarligt og være forsynet med sikkerhedsspuns, hvis der er risiko for overtryk. Såfremt der benyttes overjordiske ståltanke, skal de(n) være placeret på en konstruktion, hævet over underlaget således at inspektion af bunden kan finde sted. Afstanden fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 15 cm. Plasttanke, der er godkendt til direkte placering på underlaget, skal etableres på et tæt underlag som strækker sig mindst 10 cm uden om tanken. Nedgravede tankanlæg må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Anmeldelse Virksomheder, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, skal anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen, jf. affaldsbekendtgørelsens 50, stk. 1. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal indeholde oplysning om affaldsproducentens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer, P-nummer, , kontaktperson, transportør og modtageanlæg samt affaldstype (EAK-kode), affaldsmængde, emballering, sammensætning og egenskaber. Anmeldelsesskema kan fås ved henvendelse til Assens Kommune eller findes på kommunens hjemmeside Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Eksplosivt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager, jf. affaldsbekendtgørelsens 54. Virksomheden skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 55. Virksomheden skal sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret, jf. affaldsbekendtgørelsens Side 12

15 56. Virksomheden skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilvejebringe dokumentation for, at farligt affald er korrekt klassificeret i overensstemmelse med bilag 2 og 4 i affaldsbekendtgørelsen, jf. miljø-beskyttelseslovens 72, stk Ordning for klinisk risikoaffald 13.1 Hvad er klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er affald, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering, f.eks.: Skærende og stikkende genstande Affald fra patienter, som er isolerede Smitteførende affald Vævsaffald Skærende og stikkende genstande, er genstande som har været brugt i patientpleje eller behandling, f.eks.: Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud Reagensglas, skår o.l., der indeholder blod, pus eller rester vævsvæske Laboratorieglasvarer forurenet med blod, pus og vævsvæsker, hæmoglobinkuvetter, hårrør og pipetter Smitteførende affald er affald, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, f.eks.: Petriskåle o.l., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer. Drænflasker o.l. med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes før bortskaffelse, og som ikke er effektivt inaktiveret Side 13

16 Meget vådt engangsmateriale (som vil dryppe, hvis det sammenpresses), hvor væden udgøres af vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis forbindinger, afdækninger, operationsservietter Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer Affald fra patienter, som er isolerede, med mindre kendskab til sygdommens smittemåde gør, at risikoen ved håndtering må anses for minimal Rester af ikke-dræbt vaccine Vævsaffald af alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, er affald hvor ugenkendelighed efter behandling skønnes hensigtsmæssig af æstetiske grunde, f.eks.: Moderkager Aborter Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin Amputerede legemsdele Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller vævsholdig/dryppende karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko Vævsaffald, der må karakteriseres som risikoaffald / farligt affald kan håndteres sammen med vævsaffald i øvrigt Klinisk risikoaffald opstår blandt andet i sundhedssektoren, som omfatter sygehuse, fødeklinikker og behandlingsinstitutioner, plejehjem, hjemmeplejeordninger, læge- og tandlægeklinikker, praktiserende jordemødre, m.fl. samt på dyreklinikker, hos dyrlæger, ved dyrehold m.fl. Ved tvivl om hvorvidt affald er klinisk risikoaffald, skal affaldet betragtes som klinisk risikoaffald og håndteres i overensstemmelse med retningslinierne herfor Hvem gælder ordningen for Ordningen omfatter klinisk risikoaffald fra alle producenter af klinisk risikoaffald i Assens Kommune. Enhver producent af klinisk risikoaffald har pligt til at benytte ordningen for klinisk risikoaffald jf Side 14

17 13.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen for klinisk risikoaffald er en fælleskommunal indsamlingsordning i form af en henteordning, som administreres af: Modtagestation Syddanmark I/S Vejlbyvej Fredericia Klinisk risikoaffald skal afleveres efter behov til den kommunale indsamlingsordning, dog mindst 1 gang årligt. Klinisk risikoaffald skal sorteres ved kilden/produktionsstedet efter følgende retningslinier: Smitteførende affald opsamles på produktionsstedet i plastposer, plastspande eller lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og lufttæt, før affaldet forlader produktionsstedet. Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, lægges straks efter brugen i egnede brudsikkre beholdere som f.eks. kanylebokse og skårspande. Beholderen skal være tør og må ikke indeholde f.eks. desinfektionsvæske. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald, som med henblik på en tilstrækkelig forbrænding, skal indsamles særskilt (jf. definitionen) og opsamles i plastposer, plastspande eller lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald skal behandles på forbrændngsanlæg, der er godkendt til forbrænding af klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald skal emballeres efter følgende retningslinier: Ved emballering, der alene eller i kombination med anden emballage udgør transportemballagen, må kun benyttes de af Modtagestation Syddanmark leverede emballager. Ved emballering, der ikke indgår i transportemballagen, kan benyttes anden end den af Modtagestation Syddanmark leverede emballage. Anden emballage skal være pvc-fri emballage af en god kvalitet med hensyn til materiale og funktion. Opbevaringsemballage skal: Mærkes med gul markering og være mærket klinisk risikoaffald. Mærkes inden ibrugtagning for at undgå misforståelser under kildesortering og ved afhentning. Side 15

18 Pakkes, så den kan lukkes uden sammenpresning af affaldet. Transportemballagen skal mærkes med: Dato, navn og telefonnummer på affaldsproducenten. Navn på den for emballering ansvarlige person. Affaldstype samt produktionssted. Er en emballage blevet gennemvædet eller på anden måde beskadiget, skal virksomheden sikre, at der sker omemballering af det kliniske risikoaffald. Omemballeringen skal ske ved anvendelse af større emballage af samme eller bedre kvalitet. Den beskadigede emballage må ikke åbnes. Opbevaring og intern håndtering af klinisk risikoaffald skal foregå på en sådan måde, at beskadigelse af emballagen undgås. Når flere affaldstyper opbevares samme sted, skal affaldstyperne holdes adskilte. Klinisk risikoaffald skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Assens Kommune kan fastsætte frekvensen for afhentning af klinisk risikoaffald. Frekvensen fastsættes så gener som lugt og unødigt stort oplag undgås. Ved fastsættelse af frekvensen tages der hensyn til efterfølgende opholdstid under transport og behandling. Når klinisk risikoaffald behandles internt, for eksempel på eget forbrændingsanlæg eller autoklaveanlæg, stilles ikke særlige krav til emballager. Ved håndteringen skal affaldet dog opsamles forsvarligt i egnede tætte emballager for at sikre hygiejniske forhold. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlægget og /eller transportøren. Yderligere informationer kan findes på 14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald 14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald Som eksempler på ikke genanvendeligt PVC-affald kan nævnes: Ikke rengjort hårde PVC-produkter Bløde PVC-produkter som f.eks.: Gulvbelægninger (vinyl) Presenninger Side 16

19 Haveslanger m.m Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Ikke-genanvendeligt PVC-affald anvises til deponering på: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N 15 Ordning for forbrændingsegnet affald 15.1 Hvad er forbrændingsegnet affald Forbrændingsegnet affald er affald omfattet af definitionen, jf. 3, nr. 25 i affaldsbekendtgørelsen. I tvivlstilfælde afgør Kommunen om affald er forbrændingsegnet Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes, jf. affaldsbekendtgørelsens 42, stk. 1. Forbrændingsegnet affald modtages som småt brændbart affald og stort brændbart affald i følgende størrelser: Småt brændbart affald er forbrændingsegnet affald, hvor enkeltdelene har en maksimal længde på 100 cm, og hvor ingen kompakte dele er større end 100 x 50 cm x 50 cm. Side 17

20 Stort brændbart affald er forbrændingsegnet affald, hvor enkeltdelene har en maksimal længde på 300 cm, og hvor ingen kompakte dele er større end 300 x 125 x 20 cm og en vægt på maks. 80 kg. Kommunen anviser stort forbrændingsegnet affald til forbehandling på godkendt behandlingsanlæg. Forbrændingsegnet affald anvises til: Fynsværket Havnegade Odense C Forbrændingsegnet affald kan endvidere afleveres til omlastning på: Sandholt Lyndelse Losseplads Landevejen Broby eller Vejlby Losseplads Bogensevej Middelfart Biomasseaffald, der udgøres af rent træ fra skov- og landbrug, samt træaffald fra træforarbejdende virksomheder kan bortskaffes efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om biomasseaffald med senere ændringer. Biomasseaffald kan uden kommunal anvisning afsættes til forbrænding eller til fremstilling af brændselspiller. Afbrænding af haveaffald Hvor det er praktisk muligt, skal haveaffald flishugges eller komposteres. Afbrænding af haveaffald er med undtagelse af nedenstående ikke tilladt: I landzone er det i perioden 1. december til 1. marts tilladt at afbrænde haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald fra gartnerier, naturplejeaktiviteter m.v.. Haveaffaldet må kun afbrændes på samme matrikel, som det er produceret. Afbrænding må kun ske fra solopgang til en time før solnedgang samme dag. Ved afbrænding af haveaffald skal der tages hensyn til følgende forhold: Der må kun afbrændes mindre mængder ad gangen. Afbrænding må ikke medføre risiko for brand i andet end det haveaffald, der ønskes afbrændt. Røg og sod må ikke være til gene for naboer, andre personer, trafik eller ting. Ved afbrænding af haveaffald skal bestemmelserne i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 7. december 1999 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald, bål m.v. overholdes. (se bekendtgørelsens generelle bestemmelser) Side 18

21 Det er tilladt at afbrænde rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser i det fri hele året. Ovenstående bekendtgørelse fra Forsvarsministeriet skal dog også overholdes i denne forbindelse. Det er tilladt at afbrænde haveaffald Sankt Hans aften. Ved brændbart haveaffald forstås grene under 10 cm i diameter, kviste og rødder fra beskæring af træer, buske og stauder. Afbrænding af alle øvrige former for affald er ikke tilladt. 16 Ordning for deponeringsegnet affald 16.1 Hvad er deponeringsegnet affald Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen i 3, nr. 17 i affaldsbekendtgørelsen. Som eksempler på deponeringsegnet affald kan nævnes: Brugte isoleringsmaterialer Tagplader Keramik Porcelæn Ikke genbrugeligt glas Ikke genbrugeligt sandblæsningssand Støbesand Sand fra sandfang Svejse- og slibestøv i tromler Aske og sod Jord fra kortlagte ejendomme, eller jord, der på anden måde er forurenet er ikke omfattet af disse bestemmelser. I tvivlstilfælde afgør Kommunen om affaldet er deponeringsegnet. Side 19

22 16.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder i Assens Kommune Beskrivelse af ordningen Følgende affaldstyper må ikke afleveres til deponering: Flydende affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 22. Affald som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller ætsende, jf. bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen. Klinisk risikoaffald, jf. bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen. Dæk, bortset fra dæk med en udvendig diameter på over 1,40 meter. Ituskårne dæk Affald der ikke har været underkastet forbehandling, jf. affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 23. Kravet om forbehandling inden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, hvis en forbehanding ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller faren for menneskers sundhed eller miljøet. Deponeringsegnet affald anvises til deponering på: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Deponeringsegnet affald kan endvidere afleveres til omlastning på: Sanholt Lyndelse Losseplads Landevejen Broby Side 20

23 eller: Vejlby Losseplads Bogensevej Middelfart 17 Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere 17.1 Hvad er affald fra olie- og benzinudskillere Affald der opstår i forbindelse med tømning af olie- og benzinudskillere er klassificeret som blandet farligt affald og består af det affald der opstår i forbindelse med tømning, f.eks.: Sand, olie eller benzin og vand. Olie- og benzinudskillere skal etableres overalt, hvor der under normal drift forekommer olie- eller benzinholdigt afløbsvand, og hvor der er risiko for benzin- eller oliespild. Etablering af olie- og benzinudskillere udskillere kræver en byggetilladelse og retningslinierne for dimensionering og drift af olieudskilleranlæg skal følges Hvem gælder ordningen for Enhver bruger af olie- og benzinudskillere i Assens kommune har som udgangspunkt pligt til at benytte ordningen for olie- og benzinudskillere jf. affaldsbekendtgørelsens 43.1 Ordningen gælder for alle olie- og benzinudskillere (herefter udskillere ) med tilhørende magasinbrønde og sandfang, der er etableret hos virksomheder samt offentlige og private institutioner i Assens kommune. I tvivlstilfælde afgør Kommunen, om udskilleren er omfattet af ordningen. Anvendes udskilleren ikke, kan Kommunen give tilladelse til, at den afblændes, sløjfes eller bypasses. Udskilleren skal derefter afmeldes fra indsamlingsordningen. Kommunen skal efter efter ansøgning meddele en virksomhed fritagelse for benyttelsespligten, hvis virksomheden godtgør, at det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. En fritagelse kan højst meddeles for 4 år ad gangen. En fritagelse stiller krav om kontrol af de omfattede udskillere med tilhørende magasinbrønde og sandfang, tømning af disse samt nyttiggørelse eller bortskaffelse af det affald der opstår i forbindelse hermed. Side 21

24 17.3 Beskrivelse af ordningen Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere er en fælleskommunal indsamlingsordning i form af en henteordning, som administreres af: Modtagestation Syddanmark I/S Vejlbyvej Fredericia Ordningen omfatter begrænset kontrol af de omfattede udskillere med tilhørende magasinbrønde og sandfang, tømning af disse samt nyttiggørelse eller bortskaffelse af det affald der opstår i forbindelse hermed. Ved begrænset kontrol forståes en begrænset driftmæssig kontrol, hvorved olie- og benzinudskiller, magasinbrønd og sandfang undersøges for mængden af udskilt olie/benzin og bundslam, samt kontrol af korrekt vandstand samt synlige tegn på skader eller utætheder. Minimum 1 gang årligt foretages måling og registrering af udskilte affaldsmængder i udskiller/magasinbrønd og i sandfang samt oplysning om synlige fejl og mangler. Assens Kommune kan efter behov ændre den planlagte tømningsfrekvens efter forudgående varsel på 4 uger til affaldsproducenten/ejeren af udskilleren. Ved udskilt olie/benzinlag i udskilleren foretages en normaltømning. Ved normaltømning forstås, udskilt olie/benzin opsuges fra overfladen af olie- og benzinudskilleren/magasinbrønden. Ved udskilt bundslam i udskilleren foretages en bundtømning. Ved udskilt bundslam i sandfanget foretages en bundtømning. Ved udskilt olie eller bundslam i magasinbrønden foretages en bundtømning. Ved bundtømning forstås, udskilt bundslam opsuges fra bunden af olie- og benzinudskiller/magasinbrønd og/eller tilhørende sandfang. Affaldsproducenten modtager en rapport efter besøg indeholdende observationer om: Målt indhold af udskilt olie og bundslam Vandstanden i udskilleren Sandfang før udskilleren Udskiller/magasinbrønd og sandfangs umiddelbare tilstand Opsuget affaldsmængde Ved fejl eller mangler på udskiller/magasinbrønd og sandfang har affaldsproducenten og Modtagestation Syddanmark pligt til at informere kommunen herom. Ved manglende mulighed for at tømme/kontrollere udskiller/magasinbrønd og sandfang har Modtagestation Syddanmark pligt til at informere kommunen herom. Side 22

25 Bundtømning af udskilleren og det foranstående sandfang skal ske efter behov dog minimum hvert 3. år. Affaldsproducenten skal anvise/anlægge de fornødne adgangsveje, samt sikre hensigtsmæssige arbejdsforhold for personer og materiel i forbindelse med kontrol og tømning af udskiller, magasinbrønd og sandfang. Dæksler og lignende skal være synlige og ført op til terrænhøjde samt være let aftagelige. Affaldsproducenten skal føre løbende kontrol med, at udskiller, magasinbrønd og sandfang fungerer efter hensigten, og påse, at udskilleren altid er vandfyldt. Affaldsproducenten er ansvarlig for at udskiller, magasinbrønd og sandfang fungerer efter hensigten. Affaldsproducenten er ansvarlig for, at udskilleren straks fyldes med vand efter tømning. Hvis den planlagte tømningsfrekvens ikke er tilstrækkelig, skal affaldsproducenten rekvirere ekstra tømning hos Modtagestation Syddanmark I/S. Affaldsproducenten skal, uanset tømningsfrekvens, rekvirere tømning, senest når udskilleren har opbrugt 70% af sin kapacitet eller i henhold til vilkårene i en meddelt udledningstilladelse. For udskillere, der er omfattet af bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg og som modtager afløbsvand fra en påfyldningsplads og tillige er uden magasinbrønd, skal affaldsproducenten dog rekvirere tømning senest når udskilleren har opbrugt 30% af sin kapacitet. Olie- og benzinudskillere, der anvendes som sikkerhed mod forureninger ved samlet spild på f. eks. tankanlæg og påfyldningspladser, skal tømmes efter enhver tilførsel af olie eller benzin. Kommunen kan i særlige tilfælde foranledige ekstra tømning af en udskiller med tilhørende magasinbrønd og sandfang på grundejerens regning. Kommunen tilmelder og afmelder udskiller, magasinbrønd og sandfang til indsamlingsordningen. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlægget og /eller transportøren. Yderligere informationer kan findes på 18 Ordning for madaffald 18.1 Hvad er madaffald Ved madaffald forstås affald i form af rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler. Eksempler på madaffald: Kasserede kødvarer og mælkeprodukter Kasserede frugter og grøntsager Grøntsagsafskæringer og -skræller Side 23

26 Brødrester, æggeskaller, kaffegrums, kødben, supper, grød, sovs og kartofler, kød, fisk, pålæg, kager med videre Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for storkøkkener, herunder supermarkeder, slagtere, bagere og virksomheder, der forarbejder levnedsmidler. Bestemmelserne gælder, når en virksomhed har mindst 100 kg madaffald pr. uge. Storkøkkener med mindre end den angivne mængdegrænse kan frivilligt frasortere madaffald og benytte ordningen. Virksomheder med mindre end 100 kg madaffald pr. uge kan efter nærmere vurdering påbydes tilslutning til anvisningsordningen, hvis de for eksempel er beliggende tæt ved en indsamlingsrute Beskrivelse af ordningen Sortering og opbevaring Der må ikke ske sammenblanding med andet affald, og den hygiejniske kvalitet skalsikres Ved opbevaring af madaffald og tønder skal fødevareregionens hygiejneforskrifter overholdes. Madaffaldet skal minimum afhentes 1 gang pr. uge. Affaldsproducenten er forpligtet til at benytte det af behandlingsanlæggene foreskrevne indsamlingsmateriel. Tilmelding/afmelding Tilmelding til ordningen skal ske til de valgte affaldstransportører/modtageanlæg. affaldstransportøren/modtageanlægget skal indgå skriftlig aftale/kontrakt med det enkelte storkøkken. Afmelding skal ske til transportøren/modtageanlægget. Afmeldingen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse. Der sendes kopi til Kommunen. Side 24

27 Information til kommuner om kontaktperson: Navn: Annette Bæk Tlf. nr.: Regulativet er vedtaget d. dd-mm-åååå og træder i kraft d. dd-mm-åååå Side 25